Gode råd til dig, der har en teenager
|
|
- Andrea Madsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gode råd til dig, der har en teenager
2 Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler og regler om alkohol... 7 Hvornår skal der drikkes alkohol hvis der skal drikkes?... 8 Kend din alkohol... 9 Begyndende festkultur: - Hvor meget skal der drikkes? Forfester Fester og uønskede gæster Vær i nærheden ved fester Hvis det er en alkoholfri fest, kommer der ikke nogen! Hvis aftaler ikke bliver overholdt Vis tillid og tjek! Hvor skal du hen? Hvem er du sammen med? Dem, de unge går sammmen med De unge skal gå til noget! Henteordninger Hjemkomsttidspunkter SMS/internet Man hører jo så meget! Jamen, de fortæller aldrig noget! Lyt til de unge! Mistrivselstegn og hvad gør jeg så? 19...Under alle omstændigheder Tekst: Jesper Schwartz & Steen Bach Redaktion & layout: Mette Svejgaard SSP & Forebyggelse Esbjerg Kommune
3 Vær enige Hvis du er tryg ved de aftaler, der er indgået, er den unge også tryg Brug hinanden Mange unge opfatter venners forældre som nemmere at tale med end deres egne. På denne måde er man en vigtig rollemodel, ikke kun for sine egne børn I hjemmet er det afgørende, at de voksne er enige om, hvilken holdning, der skal meldes ud. De kan godt være, at der er uenighed de voksne imellem, men det, der siges til den unge, skal være tydeligt og signalere enighed. Selvfølgelig kan der opstå pludselige situationer, hvor den unge gerne vil have svar på her og nu, hvor I som forældre ikke har haft mulighed for at tale problematikken igennem. I stedet for at komme med et hovsa -svar, så sig, at det skal I lige have talt om, før I kan komme med et svar. Og så kan forældre godt blive klogere! Det kan godt være, at I har givet lov til noget én gang, men efter at have tænkt jer yderligere om, så har I ændret mening og så kan det være, at der bliver strammet op på en aftale. Dan et forældrenetværk! Udveksl telefonnumre og aftal, at det er i orden at kontakte hinanden, hvis der noget, man undrer sig over. Så kan man få be- eller afkræftet en mistanke. Det betyder meget, at de unge kan mærke, at de voksne taler sammen. Derfor har det effekt, at udmeldingerne er klare. At de unge oplever, at vi kontakter hinanden ved uklarheder. Trygge forældre giver trygge unge: De unge ved, at de voksne ved, så man kan tage til fest uden at skjule noget. 3
4 Alle de andre må! Det passer som regel ikke. Hvis I undrer jer over et eller andet, de andre må, så kontakt de pågældende forældre for at høre, om det kan være rigtigt? Ofte er det dem, der råber højst, blandt de unge, som sætter dagsordenen blandt kammeraterne og indirekte blandt disses forældre. Et af de bedste redskaber til at udrydde disse misforståelser er ved, at forældre taler sammen. Når det kommer til stykket, så har langt de fleste forældre den samme holdning til tingene det kræver blot, at forældre/ voksne taler sammen, så de voksne kan være med til at udrydde de misforståelser, der florerer blandt de unge. Hvis de kommer og siger, at alle de andre må, kan man bede om to telefonnumre på dem, der må. Eller prøv at spørge de andre unge, der kommer i hjemmet, hvad de må og ikke - det plejer at overflødiggøre videre diskussion. 4
5 Sladder De unge ved måske godt, hvem der har gang i noget mindre heldigt, men vil ikke sladre, for det gør man bare ikke! I den sammenhæng er det vigtigt at få sagt, at sladder kan være at hjælpe. Men den unge er bange for at være stikker, for det er det værste, men kan være! Som forælder er det vigtigt at holde de informationer, man får, i voksenverdenen. Det vil sige, at de informationer, man får, gives videre til de voksne, der kan gøre noget, uden at de unge finder ud af, hvor informationerne kommer fra. Ved at reagere på sladder kan voksne være med til at stoppe noget, så det ikke udvikler sig til noget værre. Rygter Hvis nogen havde sladret om, hvad jeg havde gang i, da jeg var ung, var det måske ikke endt så galt! - en tidligere misbruger Pludselig går der historier om noget, nogen har set eller hørt. Det kan f.eks. være rygter om, at nogle unge ryger hash nede ved skolens legeplads. Men er det nu også rigtigt? For at få udryddet rygterne er det vigtigt, at få snakket om det. Dels med sin unge derhjemme, men også andre unge og deres forældre. Kan rygterne be- eller afkræftes? Hvad er op og ned i historierne? Er der noget om historierne, så skal der reageres! Det kan være til forældre, skolen, klubben eller hvem, der nu er voksne omkring de pågældende unge. Er man helt i vildrede, så kontakt kommunens SSP, da de så handler. 5
6 I klassesammenhæng er det populært at lave aftaler. Det er jo en god ting! En flok forældre med en stak larmende teenagere hjemme, kan hurtigt blive enige om, at nu skal der strammes op! Problemet er bare, at hverdagen og virkeligheden indhenter aftalen. Så lad være med at lave aftale om noget, som I ved kun holder, til I forlader mødet. Det vigtigste er, at I har fået udvekslet holdninger og erfaringer, så I kan blive bekræftet i det, I måske har tænkt i forvejen. Og så er det lettere at kontakte hinanden, hvis man kommer i tvivl om noget. Nu vi taler om aftaler.. Det er vigtigt for en forældreflok at forstå, at aftaler kun kan indgås, hvis alle er enige og det kan være svært med holdningsmæssige spørgsmål: Alkohol, tøj, bare maver, computertid, mobiler.. Aftaler af praktisk art har mulighed for at fungere, da det omhandler emner, som alle kan være enige om og kan honorere: Hjemkomsttider, henteordninger, gavestørrelse ved fødselsdage, aldrig holde en sammenkomst/fest uden voksne i nærheden, osv. 6 Aftaler mellem forældre i klassen Der er altid nogen, der ikke kommer til forældremøderne. En god idé er, at andre forældre påtager sig at ringe til dem efterfølgende og fortælle om arrangementet og foreslå, at man da kan følges ad næste gang, der er møde!
7 I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol Mange forældre vil rigtig gerne lave fælles aftaler omkring alkohol for alle elever i en klasse - for eksempel, at de unge ikke skal drikke alkohol. Men der er vidt forskellige holdninger, traditioner osv. blandt de mange familier, der er repræsenteret i en klasse. Derfor er det umuligt at lave en aftale, som alle kan være enige om, og som vil blive overholdt af alle. Unge og alkohol: Lad være at introducere noget, som ikke er aktuelt det gør jo ikke noget, at der er noget at glæde sig til! 7
8 Hvornår skal der drikkes alkohol hvis der skal drikkes? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alkoholdebuten udsættes, til man er 16 år. Det har fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, hvis man begynder meget før. For hvert år debuten udsættes reduceres risikoen for skader med 50%. Det kan være svært at skyde debuten til 16 år, da traditioner i familien, i andre familier, i lokalsamfundet og blandt dem, de unge går sammen med, er afgørende for, hvornår debuten finder sted. I forbindelse med konfirmationen er mange forældre villige til at give slip på alkoholen. Det er langt de fleste unge ikke klar til. De unge skal være modne som 16-årige, før de er klar til alkohol. Det stiller krav til forældrene om at have fingeren på pulsen i forhold til de unges udvikling, modenhed, kendskab til alkohol og ansvarlighed i forhold til deres faktiske alder. Bliv under alle omstændigheder ved med at sige nej, så længe som muligt. Når man kan mærke, at nu kan den ikke trækkes længere, så husk at spørge: Hvorfor vil du gerne have alkohol med?. Det kan jo være, at de unge har brug for yderligere argumenter overfor kammeraterne for at kunne sige nej. Nogle voksne vil gerne drikke de unge fulde derhjemme, så ved de nemlig, hvordan det virker! Men at drikke de unge fulde hjemme er en kunstig situation i forhold til at stå ude i hækken sammen med kammeraterne. Vi kan ikke eksperimentere for de unge. Derimod kan vi forberede dem, så de står stærkere, når de møder alkoholen derude. Blandt andet ved at tale om alkohol. 8
9 Derfor er det en god idé at få snakket om, hvad der er i flaskerne. Hvis vi ikke snakker om det hjemme er det nødt til at prøve sig frem - eller høre det fra kammeraterne. Det er ikke sikkert, deres viden stemmer overens med virkeligheden. Voksne er heller ikke altid lige oplyste om alkohol, så tjek lige din viden: Kend din alkohol: 1 almindelig pilsner (33 cl., 4,6%) = 1 genstand 1 guldøl (33 cl., 5,8%) = 1 1/4 genstand 1 luksusøl (33 cl., 7% og derover) = 1½-2 genstande 1 cider (33 cl., 4,6%) = 1 genstand 1 flaske vin (75 cl., 12%) = 6 genstande 1 flaske vin (75 cl., 14%) = 7 genstande 2 cl. spiritus (38%) = ½ genstand 4 cl. spiritus ( 38%) = 1 genstand 1 softdrink/ sodadrink (27½ cl., 5,6%) = 1 genstand Tommelfingerregel: Hvis en hel flaske (75 cl) har en alkoholprocent på 12 (foreksempel vin), deles procentsatsen med 2, så har du cirka-antallet af genstande i flasken. Her: 12:2= ca. 6 genstande 9
10 Begyndende Når de unge begynder på festerne er det vigtigt med meget klare aftaler. Derfor er det en god ide med skriftlige invitationer, så man er sikker på, hvem der er inviteret. Samtidig kan invitationen bruges til at forældre kan informere hinanden om, hvad det er for en fest, hvem der holder den, hvor det foregår o.s.v. Man kan i invitationen lave et program for aftenen, som bl.a. indeholder start- og sluttidspunkt. Derudover kan der være informationer om, om det er en alkoholfri fest, eller om der serveres alkohol og i givet fald, hvor meget. Samtidig kan man bede gæsternes forældre om at meddele, om det er i orden, at der serveres alkohol. Man må aldrig servere alkohol for andres unge uden at have fået lov af forældrene. Nogle unge vil synes, at det er meget pinligt, at der skal sendes invitationer. Specielt, hvis det er en alkoholfri fest, for så kommer der ikke nogen! Erfaringen viser dog, at der nok er nogen, der så bliver væk, men når festen evalueres i skolen om mandagen, så lyder det alligevel så spændende, at de dukker op næste gang uden alkohol. Det er vigtigt at holde fast i, at der er lige så mange unge, der ikke drikker alkohol, som unge, der gør det. Man er altså ikke ualmindelig, hvis man ikke drikker alkohol. Hvor meget skal der drikkes? Når alkoholdebuten ikke kan trækkes længere, så aftal, hvor meget alkohol, der skal gives med. Husk i den sammenhæng at spørge den unge: Hvor meget synes du selv, du skal have med? Ofte er forældre nemlig villige til at give mere med, end den unge selv synes/er klar til. Igen er der jo kammerater, der må have helt vildt meget med! Tjek op på det, så I kan have en realistisk snak. Det er begyndende festerfaring, vi taler om, så de første gange er det ikke over et par genstande + masser af sodavand. Forfester Forfester er fester, hvor man kommer i stemning til festen og nogen drikker alkohol. For at komme i stemning behøver man ikke at drikke alkohol, mange vil helst have sodavand. 10
11 festkultur Bliv i forældregruppen enige om at lave organiserede forfester: De voksne stiller lokaler til rådighed og finder i samarbejde med de unge ud af, hvordan festen skal forløbe. Det organiserede er vigtigt, når de første festerfaringer skal gøres: De unge ved, at der er voksne med i forløbet, der er med til at sætte rammerne. Sørg for, at der er en masse sodavand og nok at spise: Det er en god idé at fylde maven, hvis de unge senere drikker alkohol. Husk, at fed mad er bedre end salatbar! Hvis maven er fyldt, og gerne med fedtholdig mad, bliver alkoholen længere i mavesækken, hvor noget af det nedbrydes. Desuden passerer det langsommere til leveren, hvor det nedbrydes endnu mere, inden det når ud til kroppens organer. Fester og uønskede gæster Når de unge er blevet så gamle, at de for alvor går til fester, går jungletrommerne. Rygtet om en fest kan hurtigt spredes via SMS-beskeder/på nettet, så der dukker ubudne gæster op. Hvis gæsterne ikke kender dem, der holder festen, føler de sig ikke ansvarlige i samme grad, som vennerne gør. Dét kan gå hårdt ud over inventar og hjem. Derfor er det også vigtigt, at forældrene er i nærheden. Udvikler tingene sig, så man ikke kan styre situationen, så ring til politiet! Vær i nærheden ved fester Ved fester prøver unge voksenadfærd af. Det skal voksne have respekt for og ikke blande sig mere end aftalt. Omvendt skal de voksne være i nærheden, hvis festen udvikler sig anderledes en aftalt: Uønskede gæster, nogen bliver syge, festen løber løbsk o.s.v. Vær tydelig: Sørg for, at de unge ikke er i tvivl om, at man er i nærheden. Hils eventuelt på gæsterne, når de kommer. Ophold jer på et strategisk godt sted, så de unge ser jer, når de f.eks. skal på toilet. I nærheden kan også være hos naboen, og så skal man passe på, at festen her ikke overstiger festlighederne hjemme hos de unge! 11
12 Hvis det er en alkoholfri fest, kommer der ikke nogen! Blandt de unge er det faktisk OK, at der er nogen, der ikke drikker alkohol. I klassen/ kammeratskabskredsen er selvfølgelig altid nogen, der sætter dagsordenen vedr. alkohol, som fylder meget. Som voksne skal vi bare være opmærksomme på, at det kun er nogle stykker, som sætter dagsorden for de andre, der tror, at de er unormale, fordi de ikke er begyndt med alkoholen. Det skal forældre være opmærksomme på. Ved at give sine unge lov til at drikke alkohol, kan man være med til at splitte kammeratskabsgruppen i klassen: De unge, der ikke er klar til, eller ikke har lov til, at drikke alkohol kan blive holdt udenfor i fællesskabet. 1+1=5 Samtidig er der blandt de unge status i at have drukket alkohol/været fuld og træk lige noget fra! Overdrivelser hører med til historierne om festerne! Det er også det, vi kalder mandagsløgnen. Specielt drengene er gode til at fylde lidt ekstra på oplevelserne! Det skal pigerne og forældrene være opmærksomme på: Når en dreng fortæller, hvor meget han har drukket, så træk mellem 1/3 og 1/2-delen fra så meget har de drukket! Det gælder også for alle de andre ting, drenge fortæller, de har oplevet. Mange fædre vil nikke genkendende til dette fænomen! 12
13 Det er vigtigt, at de unge mærker, at man som voksen har tillid til de aftaler, man har indgået, og at man respekterer dem! Hvis man får mistanke om, at ens aftaler bliver brudt, er det ligeså vigtigt, at man reagerer. Check det for eksempel ved at ringe til de andre forældre. Viser det sig, at ens barn har brudt aftalen, bør det have konsekvenser for en periode. På den anden side kan aftalen have været for stram, og der skal måske laves en ny aftale. Som forælder bør man være opmærksom på, at en aftale har to parter: Den unge og forældrene. Er aftalen, at Louise skal være hjemme klokken 24 og må drikke to Smirnoff Ice, så må vi som forældre stå op og tage imod Louise. Mange har den aftale, at Louise skriver en lille seddel og lægger på mors natbord om, at hun er kommet hjem. Hvis aftaler ikke bliver overholdt Det dur jo bare ikke rigtig, hvis mor vågner klokken 5.30, og der ikke er en seddel. Så er det faktisk 5½ time siden, mor og Louise havde en aftale. Den unge regner nemlig med, at der bliver reageret senest klokken 24, hvis der sker noget uforudset. Så klokken 24 må mor tage imod Louise og kan samtidig se, om hun har drukket mere end aftalt. Mange unge vil ikke kun nøjes med de to aftalte Scirnoff Ice, men måske drikke et par stykker mere men de prøver at ligne én, der kun har drukket to Smirnoff, når de kommer hjem. Aftalen gør, at Louise ikke drikker 10, for det kan hun ikke bære hjem, uden at mor opdager det! Jeg må heller aldrig noget! Det er der jo nok en grund til! 13
14 Er I i tvivl om, om aftaler overholdes, så tjek de unge og konfrontér dem med aftalen! Vi voksne kan godt huske de gange, vi er blevet afsløret af vores forældre: Den dårlige samvittighed var væk, og der var grundlag for at lave en ny aftale - sådan har de unge det også i dag! Tjek op på de aftaler I laver med de unge tillid prøves af! Det er ikke at have mistillid, at man tjekker op - det betyder bare, at man ikke er ligeglad. Efterhånden som de unge bliver ældre, udvides deres radius, også når det gælder besøg af kammerater. De skal måske være sammen med nogen, der bor i en anden del af byen. Ofte hos kammerater, som vi ikke kender særlig godt og da slet ikke disse kammeraters forældre. Sig, at du gerne vil vide, hvor kammeraten bor. Hvis din mavefornemmelse ikke er i orden, så sig til den unge, at de skal skaffe et telefonnummer og ring så til forældrene og hør, om der er styr på tingene. Jeres unge vil nok synes, at det er helt vildt pinligt, men hvis I som forældre er trygge, når den unge tager af sted, er den unge det også. Når de unge går ud, så spørg, hvem de skal være sammen med. Det er ikke for at snage, at vi spørger, men for at gøre opmærksom på, at vi ikke er ligeglade, viser interesse for, hvem de er sammen med. Det er en sikkerhed for begge parter: De voksne ved, hvem de unge går med og hvilke aftaler, der er lavet. De unge ved, hvem de skal støtte sig til, hvis et eller anet uforudset sker. Vis tillid og tjek! Lad være med at true med konsekvenser, I som forældre ikke tjekker op på eller ønsker at føre ud i livet! Hvor skal du hen? Hvem er du sammen med? 14
15 Dem, de unge går sammen med Unge hænger ud sammen, så hav en holdning til og vær opmærksom på, hvem de går sammen med, hvor de er henne, hvad de laver, at de overholder jeres aftaler. Hvis jeres teenager er meget udadvendt, og i en periode måske er sammen med nogen, I ikke rigtig ved, hvem er, så sig, at du/i gerne vil hilse på dem. Inviter til, at de bare kan være sammen hjemme hos jer. Hvis den unge ikke synes, at det er god idé, så vær ekstra opmærksom på, hvad det er, der gør, at de ikke vil vise de nye venner frem? Hold fast i, at hvis de skal blive ved med at hænge ud sammen, så vil du/i møde dem. Et er sikkert: De unge bliver, som dem, de går sammen med! Og det siger jo sig selv: Hvis de unge går med de lokale minirockere, så er sandsynligheden for, at de begynder at lave bekymrende ting større, end hvis de går til bordtennis, badminton, motorlære eller hjemkundskab. De unge skal gå til noget! Hvis de unge går til noget, så er der heller ikke grund til de store bekymringer omkring dem, de går sammen med. Når de går til sport eller har et arbejde, opbygger de nye relationer venskaber som er meningsfulde. Det gør, at de føler, at de hører til et sted, er en del af noget. Behovet for at hænge ud bliver mindre. Og så er det sådan, at hvis de unge i skolen i en periode føler sig lidt udenfor fællesskabet i klassen, så har de i fritiden et sted, de føler, de hører til. Endelig lærer de at være sammen med andre - på en anden og positiv måde. 15
16 Tidspunkter De fleste unge i samme alder har ca. det samme tidspunkt, de skal være hjemme på. Her er virkelig et af de tilfælde hvor: Alle de andre må! Igen er det en idé at tjekke vennerne og deres forældre: Hvad må de? Der kan være store forskelle: Nogle unge har brug for mere søvn end andre, nogle har skrappere regler hjemmefra, nogle går slet ikke ud, der kan være lokale traditioner, o.s.v. Et er sikkert: De unge skal ikke tage hjemmefra, før der er aftalt et hjemkomsttidspunkt. Gennemsnittene for hjemkomst ligger cirka sådan her til hverdag: 7. klasse: kl , sommertid + ½ time. 8. klasse kl , sommertid + ½ time 9. klasse: kl , sommertid + ½ time. I weekenden lægges der en time til. Dette er ganske uvidenskabelige gennemsnit! Tiderne er udelukkende baseret på praksiserfaringer. Henteordninger Ind imellem skal de unge måske til arrangementer, der ligger udenfor nærområdet. Aftal forældrene imellem, hvem, der henter og bringer. Dermed får man også aftalt et hjemkomsttidspunkt. Og husk så lige, at dem man har med ud, skal man også have med hjem igen. 16
17 De unge har et socialt liv på nettet, som voksne ofte ikke er vidende om. Det kan give bekymrede voksne, for hvad bliver de unge udsat for? Ca. 95 % af det, der foregår på nettet, er helt i orden. Men det er en god idé at signalere, at hvis de oplever noget, som de bliver kede af, eller ikke synes er i orden, at de så kommer og siger det. De unge skal ikke finde sig i noget, de skal sige det til de voksne og så huske, at gemme en kopi af en evt. ubehagelig meddelelse. SMS/internet Gode råd: Der findes gode råd på 17
18 Mediernes historier om unge kan gøre de fleste forældre bekymrede. Her fortælles vidt og bredt om unge, der drikker vildt meget alkohol og ryger cigaretter og det der er værre! Det, man skal huske på er, at medierne oftest har fokus på unge, der opfører sig uhensigtsmæssigt. Det er jo ikke det, der kendetegner alle unge. Hvor mange unge kender du som forælder, der opfører sig som dem i medierne? Nej, vel?! Vi skal holde fast i, at det mest almindelige er at være helt almindelig og det er din unge derhjemme sikkert også. Det medieskabte billede af de unge giver bekymrede forældre med løftede pegefingre. Det betyder i praksis, at hvis den unge står med et problem, så er det svært at snakke med forældrene, da de jo lige har udtrykt bekymring. Hvis forældrene vælger at handle ud fra, hvad de ser og hører i medierne, giver det utrygge unge. Unge kan være svære at få noget at vide af. Tit laver vi te og franskbrød for at hygge og få noget at vide. Men de unge hader arrangeret samvær! Man hører jo så meget! Tjek eventuelt de andre voksne, som de unge omgås: Har I lagt mærke til noget? Vær ellers lige opmærksomme og kontakt, hvis I oplever noget Jamen, de fortæller aldrig noget! Tilbyd i stedet naturligt samvær: lav noget med de unge, sved med dem - så er det ikke så kunstigt. Aftensmaden er også et godt tidspunkt at få vendt dagen. 18
19 Lyt til de unge! De er lige så kloge som andre mennesker - de skal bare hjælpes lidt på vej. Det gøres bedst ved at høre deres mening - det er forresten også nemmere at lave aftaler, når man ved, hvad der rører sig. Mistrivselstegn og hvad gør jeg så? Forfølg din mavefornemmelse den er som regel rigtig under alle omstændigheder. Når man konfronterer børn og unge med noget, der undrer én, har de ofte en forklaring parat. Specielt, hvis de bliver konfronteret med noget, de har gjort, som ikke er for smart. Det er en god idé med et stykke indfaldspapir: Hav et stykke papir og en blyant liggende og noter, hver gang der er noget, der virker bekymrende noget du/i undrer jer over. Når listen er tilstrækkelig lang, har du/i noget konkret at konfrontere den unge med, som ikke bare lige kan forklares med et skuldertræk. Nu er spørgsmålet til den unge ikke, om der er gang i noget, men hvad der er gang i! Hvis du som forælder er bekymret, i tvivl, ikke ved, hvad du skal gøre, er i vildrede., så tøv ikke med at kontakte SSP. Ring direkte eller på rådhuset og bed om at blive stillet om. Man kan være anonym, og der bliver ikke skrevet noget. Det vigtigste er nemlig ikke, hvad man hedder og hvor man kommer fra, men den problematik, der fylder her og nu. Og jo før du reagerer, jo hurtigere kan vi hjælpe til, at tingene ikke udvikler sig yderligere. 19
20 Gode råd til dig, der har en teenager... At være forælder til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er en tid med udsving i humør, temperament og modenhed. De unge er ved at skifte identitet: Den ene dag er de fornuftige og meget voksne, dagen efter er de barnlige og måske helt oppe i det røde felt! Man kan forestille sig, at de unge skal have ommøbleret hjernen. For at finde ud af, hvordan møblerne skal stå, er de nødt til at tale med nogle voksne, og de mest nærliggende at tale med er forældrene. Men som forældre kan I samtidig mærke, at I har fået en anden rolle end tidligere - vennerne er blevet meget vigtige i forhold til, hvad de unge mennesker siger og gør. Samtidig er der andre voksne, som begynder at betyde noget for dem, og som de lytter til. Medierne flyder over med inputs. De unge bliver bombarderet med indtryk, og skal navigere i, hvad de kan bruge, og ikke kan bruge. Nogle forældre vil undre sig, men de unge siger faktisk, at de vigtigste voksne i deres liv er deres forældre derfor er det ikke ligegyldigt, hvad I siger og gør. Det, de hører ude i livet, sammenholder de med det, de hører derhjemme, og ud fra det danner de ny identitet: De spiller bold op ad jer for at høre jeres mening. Problemet er, at de har det med at kontakte jer på en lidt speciel måde: De kan smække døre og råbe meget højt! Det er vigtigt, at I ikke ryger med på disse udsving. I stedet skal I prøve at være det stille, stabile vand, som kommer med nogenlunde de samme signaler hvad enten de unge er oppe eller nede.de unge skal mærke, at I er der, når I er der. Derfor: Følg dem, vær opmærksom, interessér dig, sæt dig ind i, forhold dig til, konfronter og så videre. De skal kunne mærke mennesket bag forælderen! Reagér på det du ser! At handle betyder meget i forhold til at få noget stoppet. Når I som voksne bevæger jer rundt, så reager, hvis I ser noget, som I synes, er bekymrende. Vi ved, at hvis 10 unge har gang i noget, de ikke skal have gang i, så vil de otte af dem trække sig, når de mærker, at de voksne er opmærksomme på dem. Derfor er det vigtigt at reagere. Hvis du ikke ved, hvem du skal gå til, kan du altid henvende dig til SSP & Forebyggelse. SSP & FOREBYGGELSE (Esbjerg) (Bramming) (Ribe) ssp@esbjergkommune.dk 20
Klasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereRåd til forældre. www!netstof!dk
Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereSidste skoledag... - en god fælles oplevelse
Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs merehvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.
Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereDet var godt, I kom!
Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det
Læs mereBØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre
BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ GODA God Alkoholkultur Løgstørgade København Ø
Mine forældre stoler på, at jeg kan passe på mig selv og ikke drikker for meget. Det handler meget om ærlighed. Bolette UNGE ALKOHOL FESTER GODA God Alkoholkultur Løgstørgade 2-2100 København Ø info@goda.dk
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereDen som flaskehalsen peger på...!"
Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006
Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereDIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?
DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereTrivselspolitik på Ejerslykkeskolen
Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereEvaluering af SSP dagen elev 1
Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereTotal Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56
Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereOplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):
Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter
Læs mere