Thomas Ploug, biobanker
|
|
|
- Monika Kjær
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thomas Ploug, Formand for Det Etiske Råds Arbejdsgruppe vedrørende Forskning i sundhedsdata og biobanker
2 Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet?
3 Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet
4 Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm.
5 Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke.
6 Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke. Tillid: Tillid er en kvalitet i sig selv, men også forudsætning for deling af information. Tillid afhænger af behandlingskvalitet, men også patientbeskyttelse.
7 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres
8 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere
9 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data
10 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD
11 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC
12 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig
13 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres
14 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning
15 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål
16 Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål Der dispenseres ofte fra lovens krav om informeret samtykke
17 Udvalgte spørgsmål
18 Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid?
19 Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed?
20 Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form?
21 Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald?
22 Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald? Der findes en uendelighed af potentielt livreddende forskningsprojekter. Er der etiske grunde til at foretrække nogle? Hvad med borgernes tillid til forskningen?
Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.
Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: [email protected] W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Etisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget
Etisk udvalg Status og planer Kirsten Kyvik, formand for udvalget Etisk Udvalg for Personlig Medicin (PM) Rolle og opgaver Rådgive den nationale bestyrelse og Nationalt Genom Center om overordnede samfundsetiske
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT 2017 Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet Om undersøgelsen National undersøgelsen opfølgning på 2013 og 2015 + nye spørgsmål Borgere
Rigsarkivets konference 2. november 2016
Pligten til at huske retten til at blive glemt Rigsarkivets konference 2. november 2016 Birgit Kleis, kommitteret i Datatilsynet Persondatabeskyttelse: afvejning af hensyn Privatlivets fred Informations-
Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres. 12. maj 2016
Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres 12. maj 2016 Emner 1. mhealth og sociale medier 2. Introduktion hvordan reguleres helbredsoplysninger efter persondataforordningen 3.
Vejledning om informationssikkerhed
Vejledning om informationssikkerhed Birgitte Drewes, afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen Marchen Lyngby, fuldmægtig, Sundhedsdatastyrelsen Vejledningen kan downloades her: http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-informationssikkerhed
Databeskyttelse og personfølsomme sundhedsdata
Databeskyttelse og personfølsomme sundhedsdata Baggrund Danmark har en lang og stærk tradition for nationale registre på blandt andet sundhedsområdet. Her spiller registrene en central rolle både i det
Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Udtalelse
Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Udtalelse Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Udtalelse Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Udtalelse
Biologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Det videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet
Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet Strategi Hvilke interesser skal beskyttes? Hvilke typer datakilder er i spil?
Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter
Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Baggrundspapir juridiske aspekter Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Baggrundspapir juridiske aspekter Det Etiske Råd 2015
Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen
Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen Ny lovgivning om videregivelse af helbredsoplysninger mv. uden samtykke Sygehuslovens 15a indberetning
Hvad betyder den nye persondataforordning for udvikling og brug af digitale sundhedsløsninger, og hvem har ansvaret for overholdelse?
Hvad betyder den nye persondataforordning for udvikling og brug af digitale sundhedsløsninger, og hvem har ansvaret for overholdelse? 1 KORT PRÆSENTATION 2 Svenn Bekmose, CISA Tem Schnell Christiansen,
GDPR og arkivloven. Poul Olsen, DPO, Rigsarkivet
GDPR og arkivloven Poul Olsen, DPO, Rigsarkivet Arkivformål i samfundets interesse Præambelbetragtning nr. 50: Behandling af personoplysninger til andre formål end de formål, som personoplysningerne oprindelig
Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet ORDFØRERNOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMKFH Koordineret med: Sagsnr.: 1604005 Dok.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik
Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens
Biobankernes rolle i personlig medicin
Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens
KKR-Digitaliseringsnetværk Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen
Vejledning om informationssikkerhed KKR-Digitaliseringsnetværk 23-11-2016 Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen Baggrund Sundhedsstyrelsens vejledning 2008 Ændringer i sundhedsloven Øget
Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig
Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter
Vejledning om forskning i menneskets arvemasse
Vejledning om forskning i menneskets arvemasse De videnskabsetiske komiteers Uddannelsesdag 2018 Kirsten Ohm Kyvik, professor, medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité (NVK) og Maj Vigh, specialkonsulent
Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.
Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
PERSONDATA I FORSKNINGSPROJEKTER - WORKSHOP FOR FORSKERE - BSS
PERSONDATA I FORSKNINGSPROJEKTER - WORKSHOP FOR FORSKERE - BSS SUSANNE KUDSK 12. DECEMBER 2017 SENIOR LEGAL ADVISER AGENDA Overblik over hovedpunkter i forskningssamarbejdskontrakter - Jasper Kloster Pingel
Vejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN
REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN DAGSORDEN 1. Register og sundhedsdata 2. Data tilbage til sundhedsvæsenet og til gavn
Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver
Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,
Rammer og vilkår for brug af data 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, [email protected] Lovgivning - sundhedsdata Sundhedsloven Persondataloven I sundhedsloven fastlægges reglerne for indhentning/videregivelse
Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?
Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Ved cand.jur. specialkonsulent Kirsten Ingrid Lindeblad, Sekretariat &
PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET?
PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET? Jimmy Povlsen og Toke Arndal Aabenraa, den 19. januar 2018 Baggrunden for persondataloven Hvorfor en persondatalov? Persondataloven af 1. juli
for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Databeskyttelsesforordningen og dansk forskning. v/ chefkonsulent Kim Taasby & jurist Anahita Khatam-Lashgari 24. maj 2018
Databeskyttelsesforordningen og dansk forskning v/ chefkonsulent Kim Taasby & jurist Anahita Khatam-Lashgari 24. maj 2018 Databeskyttelsesforordningen og dansk forskning Intro: Grundtræk af Databeskyttelsesforordningen
Persondataforordningen. Overblik over initiativer og ansvar. Dubex Summit - Rasmus Lund november 2016
Persondataforordningen Overblik over initiativer og ansvar Dubex Summit - Rasmus Lund november 2016 Rasmus Lund Advokat, partner Leder af persondata team Agenda Henning Mortensen, DI har givet overblik
Introduktion til persondataforordning
Introduktion til persondataforordning Lektor Dorte Høilund Anvendelse fra 25. maj 2018 Direktiv contra forordning Mange muligheder for nationale særregler Opbygning og struktur Forslag til Databeskyttelseslov
Data protection impact assessment
Data protection impact assessment Data protection impact assessment DPIA Den dataansvarlige skal gennemføres en DPIA under forudsætning af: Anvendelse af nye teknologier Betydeligt omfang, formålets karakter,
Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere
hos statslige myndigheder
IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej 7 2300 København S Sendt til: [email protected] 25. juni 2015 Udtalelse til anmeldelsen Videnskabelige og statistiske undersøgelser hos statslige myndigheder Datatilsynet
Vejledning om forskning på afdøde
Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: [email protected] W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i
Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus
Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares
Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed
7. Oktober Datatilsynet og forskningsregistrering
7. Oktober 2015 Datatilsynet og forskningsregistrering Forskningsregistrering Rådgivning omkring datasikkerhed i forbindelse med forskningsdata Forskningsregistrering til regionens paraplyanmeldelse Registrering
Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank
Nationale Biobanker -Eksempler, perspektiver og faldgrupper Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Emner Hvorfor biobanker? Hvad er en national biobank? Typer af biobanker Sto nationale
Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata
INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...
Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter
Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og
