Smarte byer og nye samarbejdsformer

Transkript

1 Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød

2 - Hvad er en smart by? - Skal man samarbejde på nye måder?

3 Smart City Samarbejdsudfordringen: Smart City bliver aldrig smartere end alle de mennesker, der skal skabe visionen, planlægge byen, udvikle løsningerne, indgå i samarbejder med en bred række aktører og bruge løsningerne.

4 TRANSFORM: EU projekt med 19 partnere EU mål + udvikle egen by som Smart Energy City

5

6 Smart City: Vision, projekter, aktører Smart City Projektråd Digital infrastruktur ITS Fælles vision og retning Big Data Infrastruktur udbud TRANSFORM Open Data Konkrete projekter Copenhagen Solution Lab Klimaplan Private aktører Offentlige aktører

7 Smart City København Fokus: Mobilitet, Energi og Klima Tværgående: Big Data Infrastruktur: Kommercielt bæredygtig platform Målet er at skabe livskvalitet for alle, en attraktiv erhvervsby med et erhvervsmiljø, der kan tiltrække innovative virksomheder og en fremkommelig og CO2- neutral by, der er forbundet gennem digitale infrastrukturer. Open Data: Rå data, åben platform KK / Københavnerkortet: GIS-baserede + data der kan stables Cisco-samarbejde: Internet of Everything Copenhagen Connecting: Digital infrastruktur mhp bedre services på tværs CPH Solution Lab: Koordination Konkrete eksempler: ITS: Bedre fremkommelighed i byen Gadebelysning: Som datahub + lavenergi Kortlægning af byens bygninger: Energioptimeringspotentiale

8 Geodata Mobilitet i byen Bygge- og gravetilladelser i byen

9

10 Copenhagen Connecting: Sandwich-modellen vaccinerer mod leverandør-/teknologieksklusivitet

11 Kortlægning af bygningsmassen i KBH.: Energioptimering adresser Data: BBR celler med indhold Beregninger: SBI + KK

12 Millioner m2 Etageboligbebyggelse og bygninger til kontor, handel og lager Samlet etagemeter fordelt på anvendelsesformer

13 Fokuser indsats, målret tiltag Andelsboliger etageboligbebyggelse fordelt på bygningsklasser og områder m2 Lav bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Uden bevaringsvurdering (Tom) København Ø København S København N København V Valby København NV København K Vanløse Brønshøj København Hellerup SV

14 Status KK / Københavnerkortet: GIS-folk jagter data, internt + eksternt, og udvikler funktioner Eksempel: Byggesager online = succes. Men tidshorisont: 10 år! Big Data Infrastruktur: Forsinket ca. 6 mdr. Open Data: data.kk.dk KK data offentliggøres. Ca. 70 datasæt i forskellige rå formater Copenhagen Connecting: Nogle nye penge i Budget15. De store penge mangler Test af realiserbarhed, konsekvenser Mange samarbejdspartnere Kortlægning af byens bygninger: BBR ikke opdateret Udfordring: Skaffe faktiske forbrugsdata (el) Datakvaliteten (varme).

15 Hvorfor og hvordan Smart City? Gøre sig formålet klart Hvorfor Smart City? Nyt vs. Bygge videre på det eksisterende? Forankring i organisationen Klassisk silo vs. Organisering på tværs? Processen Hvem kører den? Hvem bliver inviteret? Bottom-up vs. Top-down? Samarbejde ja! På nye måder?

16 Tak for opmærksomheden Else Kloppenborg Specialkonsulent Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Mail: Mobil:

17

18

19 Smart City / Copenhagen Connecting understøtter KK s strategier: KBH 2025 Klimaplanen Skybrudsplan Handlingsplan Grøn mobilitet Cykelstrategi Parkeringsstrategi Ressource og Affaldsplan 2018 Kommuneplanen IT-strategi Smart city, 7 dir beslutning 2012, Open data strategi, budget 2012, 13 og 14 Øget reduktion af CO 2 -udledning eksempelvis gennem effektiv udnyttelse af Big Data i trafiklysregulering, ruteoptimering af kommunens egen bilflåde, lavere søgetrafik efter ledige p-pladser og energioptimering af bygninger. Varsling af skybrud via opsamling af data, således at underjordiske overløbsdepoter bedre kan styres og skader forebygges. Intelligent trafikstyring hvor brug af Big Data kan anvendes til bedre afvikling af trafiklysregulering i form af grønne bølger, eco-driving m.v. Billig chipteknologi minimerer cykeltyveri, forbedrer ruteplanlægning for cyklister og giver mulighed for bydækkende prioritering af cykeltrafik. Søgetrafikken efter ledige p-pladser minimeres og muligheder skabes for optimering af kontrol. Ressourcebesparende og mere CO 2 -venlig affaldsindsamling, der optimerer driften og planlægningen ved brug af Big Data og brug af sensorer på eksempelvis skraldespande og mobilt materiel i byrummet. Ved at udnytte Big Data om bevægelsesmønstre m.v. skabes der et bedre beslutningsgrundlag og dermed grobund for byplanlægning, der understøtter byens behov. Konsolidering af netværksinfrastruktur i KK, hurtigere og billigere dataforbindelser, samt IP-telefoni til kommunen. Udstilling af offentlige data, skabe en platform for vækst, inddragelse af borgere og virksomheder i udvikling af velfærds- og Cleantech-løsninger i stor skala. Muligheder for at udvikle digitale infrastrukturer.

20 / Baseline analysis Strategy / operational development Impact analysis Based on the definition of the Smart Energy City (SEC), KPIs will be used to assess the citiy s progress towards becoming a Smart Energy City The Transformation agenda as an addition to the city s existing Energy Master plan or equivalent document The SEC definition is the goal for the city but impact will be assessed on EU 2020 Energy KPIs. Baseline Analysis Existing City Master plan and plans Status quo Workshops. Involve stakeholders Transformation Agenda Impact analysis Sustainable Energy Plan SEC KPIs