Patientinformation. Apopleksi. Neurologisk afdeling

Transkript

1 Patientinformation Apopleksi Neurologisk afdeling N11 Kvalitet Døgnet Rundt Neurologisk afdeling

2 Velkommen til N 11 - apopleksiafsnittet. Din kontaktperson under indlæggelsen er Sygeplejerske: Social og sundhedsassistent: Læge: En kontaktperson vil være den, der følger det overordnede indlæggelsesforløb, deltager i samtaler med dig og dine pårørende samt deltager i planlægning af undersøgelser, behandling og udskrivelser. Vi byder dig og dine pårørende velkommen i apopleksiafsnittet. Vi er en specialafdeling for patienter, der har fået symptomer på en apopleksi (et slagtilfælde). Man indlægges i afsnit N 11 ved mistanke om apopleksi. Her observerer og behandler vi de symptomer, du har. Pjecen beskriver i korte træk de mere generelle forhold på afdelingen, som en hjælp til at få svar på en række praktiske spørgsmål i hverdagen. De personer, du ser mest i hverdagen er læger, plejepersonale og fysio - og ergoterapeuter. Andre centrale personer, der kan inddrages er talepædagog, diætist, socialrådgiver og neuropsykolog. Vi arbejder på, at så mange patienter som muligt kan vende tilbage til deres eget hjem. Afsnittets personale følger din udvikling nøje og arbejder efter individuelle planer, der tilgodeser den enkelte patients behov for behandling, pleje rehabilitering samt hvile. Vi vil i denne indsats gerne have et tæt samarbejde med dig og dine pårørende. Med venlig hilsen Personalet i N 11

3 Hvad er apopleksi? Det danske ord for apopleksi er slagtilfælde. Årsagen er en blodprop eller en blødning i hjernen. Hjernen har et stort behov for ilt og skal hele tiden have nye forsyninger med blodet. Ved apopleksi er tilførslen af blod til en del af hjernen hæmmet eller blevet afbrudt. Derved opstår mangel på ilt og næringsstoffer, der kan bevirke at hjernen får en skade. Hjerneskadens placering og omfang bestemmer, hvilke symptomer, man får. Der kan ses et eller flere problemer(af kortere eller længere varighed ): 1. At dele af kroppen bliver lammet eller man oplever forstyrrelse i bevægemønsteret. 2. At synet, og eller følesansen ændres. 3. At der er besvær med at tale, læse og forstå tale og læsning. 4. Problemer med synke, så man ikke kan synke mad og væske. 5. Problemer med at lade vandet og holde på afføring. 6. Man kan få besvær med at huske, koncentrere sig, planlægge og udføre aktiviteter. Der kan være handicaps, som ikke umiddelbart ses med det samme. 7. Træthed 8. Depression, idet sygdommen i sig selv kan give symptomer på det. 9. Påvirket seksualliv. 10. Ændring i følelsesliv og personlighed. Apopleksi afsnittet er indrettet for at sikre en specialiseret indsats i behandling, pleje og genoptræning af patienter med apopleksi, helt fra indlæggelsens start. Det er en stor omvæltning, hvis man pludseligt mister evnen til at gøre mange af de ting, man er vant til. Ikke kun for dem, der er blevet syg, men også for pårørende både voksne og børn, samt venner. Mange spørgsmål melder sig: Hvad er der sket? Hvad kan der gøres? Bliver jeg rask igen? Kan jeg komme til at leve som før? Hvilken hjælp kan jeg få og hvilken hjælp kan mine pårørende få? Disse og mange andre spørgsmål kan ikke besvares i en pjece, men vil blive drøftet løbende under indlæggelsen.

4 Indlæggelse. Du er nu indlagt på apopleksiafsnittet, fordi du har fået symptomer på sygdommen apopleksi. En af vore læger vil undersøge dig grundigt og tage stilling til indledende undersøgelser og behandling. Ved indlæggelsen bliver der taget blodprøver samt der foretages en undersøgelse af, hvordan hjertet arbejder (EKG). Lægen vil herefter vurdere, om du skal have foretaget en CT scanning. Det vil sige en røntgen undersøgelse af din hjerne. Dette er ikke altid muligt, ud fra dine symptomer, at sige om det drejer sig om en blodprop eller blødning i hjernen, hvorfor man er nødt til at foretage denne undersøgelse. Senest første hverdag efter indlæggelsen, får du besøg af en ergo og en fysioterapeut. Det vil vurdere, hvilke behov for træning, du har. Efter vurderingen mødes læge plejepersonale, og terapeuter i et teammøde, hvor de planlægger den videre rehabilitering. Dette aftales nærmere med dig. Det videre forløb. Formålet med al genoptræning er, at man bliver så rask som muligt så hverdagen kommer til at fungere tilfredsstillende. Det er også afgørende, at man som patient selv er motiveret/interesseret i genoptræningen. Det er nemlig et samarbejde mellem patient og team. Alle personalegrupper arbejder tæt sammen og ud fra de samme behandlingsprincipper. Vi mødes hver uge for at planlægge dagens forløb. De færdigheder, der trænes sammen med terapeuterne følges videre op af plejepersonalet. Det betyder at træning foregår hele døgnet, ud fra de samme principper. Der afholdes daglige teammøder omkring patienterne, hvor man evaluerer på den forløbet indtil nu og hvor det videre forløb aftales. Det aftales i samråd med dig.

5 Genoptræning. Grundlæggende principper for genoptræning. I den daglige træning arbejder vi blandt andet med forskellige måder at bruge kroppen på. Vi underviser f.eks. i: Hvordan man bedst selv kan inddrage den svage side i bevægelserne. Hvordan man bedst kan flytte sig fra seng til stol. Eller fra stol til en anden. Det kaldes forflytninger f.eks. i forbindelse med stå og gangfunktion. Hvordan en hjælper kan styre Deres bevægelser ved at guide den bevægelses hæmmede arm eller ben eller hele kroppen ind i tidligere kendte bevægelser. Guiding anvendes i forbindelse med personlig hygiejne, spisning og påklædning. For mere information henvises til: Regionens håndbog Håndtering - lejring, forflytninger af apopleksipatienter.

6 Udskrivelse. Før udskrivelse aftaler vi i samråd med dig: Evt. prøve med et kortere ophold hjemme, før den endelige udskrivelse, f. eks. en weekend. Evt. et møde med hjemmeplejen fra kommunen, for at aftale den nødvendige hjælp og de nødvendige hjælpemidler. Evt. et hjemmebesøg, hvor vi ser, hvordan du kan klare det derhjemme, og om der er behov for at ændre nogle ting i boligen. Evt. træning efter udskrivelse og hvor træningen kan foregå. I nogle tilfælde kan der blive tale om ambulante besøg og undersøgelser. Som udgangspunkt vil alle samtaler være med deltagelse af dig og evt. dine pårørende. Samarbejde med pårørende. Det er vigtigt, at pårørende bliver inddraget i pleje, behandling og rehabilitering på flere måder. Vi har tradition for en tæt kontakt i forløbene. Naturligvis vil kontakten med de pårørende være efter aftale med Dem. Pårørende ar altid velkommen til at henvende sig til personalet i afsnittet eller pr. telefon. Personalet vil henvise til det personale medlem, de aktuelt passer patienten.

7 Samtaler med personalet. Forespørgsler behøver ikke at være aftalt. Vi beder dog de pårørende om at respektere afsnittets hviletid fra kl til kl og spisetid kl til kl Der kan altid laves individuelle aftaler med personalet. Samtaler med læge. Tidspunkt kan aftales med plejepersonalet. Som hovedregel deltager både du og dine pårørende og teamet. Træning med terapeuterne. Som pårørende er det nyttigt at kende de principper, vi arbejder ud fra, for derved at kunne følge patientens udvikling i træningen. Tidspunktet aftales med terapeuterne. Tøj m.v. Vi beder de pårørende sørge for rent tøj (ikke undertøj), da hospitalet ikke kan tilbyde at vaske patienternes privat tøj. Pårørende bedes ligeledes om at sørge for toiletsager og fornuftige spadsere sko. Besøg. Der er fri besøgstid. Dog kan der være individuelle hensyn at tage til trænings spise og hviletider. Personalet beder dog om, at der ikke kommer besøg i forbindelse med patienternes spise og hvileperioder. Måltider. Måltidet er også en træningssituation, hvor pårørende deltager, når det er nødvendigt for optræningen.

8 Personalet i afsnittet. I et apopleksi afsnit arbejder flere forskellige personalegrupper sammen. Alle har ansvar for egen faglighed, dog har alle en fælles specialviden om apopleksi. Personalet arbejder sammen i teams omkring den enkelte patient. Det betyder, at alle i teamet har en viden om, hvor langt du er i rehabiliteringsforløbet samt, hvilke videre planer der er. Plejepersonalet er konstant til stede, og rehabilitering ligger i alle gøre mål 24 timer i døgnet. Også selv om der ikke er terapeuter til stede. Det vil typisk være plejepersonalet, der har kontakten til kommunen og andre instanser uden for sygehuset, hvor det er nødvendigt med en koordinerende funktion. Plejepersonalet sikrer alle plejeopgaver og at lægeordinationer udføres. I forbindelse med planlægning af udskrivelse sikre plejepersonalet, at der er etableret kontakt med plejepersonalet i kommunen. Læger. Afsnittets læger har ansvaret for undersøgelser og behandlinger. Der holdes min. en gang om ugen et teammøde omkring den enkelte patient. Lægen tilser patienten efter behov, og kommer også gerne, når du ønsker det. Der kan forekomme perioder, hvor der er travlhed, hvorfor vi beder om lidt tålmodighed.

9 Fysioterapeuter. Fysioterapeuten vurderer om du har behov for fysisk træning og hvor ofte. Målet med træningen er, at man skal kunne bevæge sig så selvstændigt, som muligt. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og træner bevægelser og/eller lejringer både i seng og stol. Meget ofte trænes der balance og hvis der er behov for ganghjælpemidler, sørger fysioterapeuten rollator, stok eller gang stativ. Ergoterapeuter. Ergoterapeuten vurderer også, om du har behov for træning og hvor ofte. Målet med denne træning er, at man bliver i stand til at klare sine daglige aktiviteter så selvstændigt som muligt. Derfor er situationer som morgentoilette, påklædning, måltider eller aktiviteter i køkkenet ofte udgangspunkt for den ergoterapeutiske træning. Har man fået et skjult handicap, tilrettelægger vi træningen, så der bliver taget hen syn til det. Har du problemer med at spise eller drikke, træner vi specielt disse situationer. Ergoterapeuten sørger for relevante hjælpemidler. Talepædagog. Ved tale/sprogproblemer, stemme/synkeproblemer eller læsevanskeligheder, kan talepædagogen Være med til at optræne disse funktioner. Taleundervisning gives efter en vurdering. Pårørende kan også i disse situationer hente råd og vejledning om, hvordan man bedst hjælper dig.

10 Socialrådgiver. Socialrådgiveren er den del af det team, der støtter dig og dine pårørende i at komme videre, trods sygdommen. Socialrådgiveren kan f.eks. hjælpe med at søge økonomisk hjælp, undersøg omkring forsikringer, samt vejlede omkring de regler, der på områder som arbejd, dagpenge., pensioner og hjælpemidler i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Klinisk diætist. I forbindelse med en apopleksi, kan der opstå risiko for vægttab, idet det ikke sjældent giver sig udslag i nedsat appetit. Det er i denne situation ikke hensigtsmæssigt at tabe i vægt, men der kan være andre årsager, der bevirker, at det er nødvendigt at reducere vægten. Den kliniske diætist kan sammensætte en kost, der tager hensyn til appetit, forebyggelse af vægttab eller kan sammensætte en diæt, der sikrer et korrekt vægttab. Er der problemer med at tygge eller synke p.g.a. apopleksien, finder plejepersonalet, i samarbejde med ergoterapeut og diætist den rigtige type mad. Også i situationer, hvor du har diabetes eller forhøjet kolesterol, kan der henvises til diætist. Dette kan også foregå ambulant. Neuropsykolog. Neuropsykologen indgår også som en del af teamet. Deres opgave er at undersøge patienter omkring arbejdsevne. Samtidigt er det muligt, at få samtaler med neuropsykologen, når der er børn af apopleksi ramte, der har behov for dette. Ind i mellem kan der være nære pårørende, der også har behov for at konsultere psykologen. Det aftales mellem patient, pårørende og teamet.

11 Præst. Personalet i afsnittet formidler gerne kontakt til sygehuspræsten eller præsten i dit hjemsogn. Personale under uddannelse. Sygehus Sønderjylland fungerer som uddannelsessted. Derfor vil du også møde flere faggrupper, der er under uddannelse. Alle arbejder under vejledning af uddannet personale.

12 Apopleksiafsnit N 11 Apopleksiafsnittet, N 11, har kontaktpersoner til den enkelte patient og aftaler laves bedst med kontaktpersonerne. Allerede fra indlæggelses tidspunktet begynder man at planlægge det videre forløb, og er opmærksomme på, hvordan fremtiden kan tegne sig for patienten. Det kan være videre optræning efter indlæggelse, ændring af boligforhold og kontakt til hjemmeplejen. Personalet står altid til rådighed. Dog beder vi om, i forbindelse med vagtskifte kl og kl og kl , at man har lidt tålmodighed, idet det nye vagthold skal sætte sig ind i de sidste nye oplysninger om patienterne. Også i spisesituationer, beder vi om, at vi kun kontaktes ved akutte situationer eller ved presserende spørgsmål. Ud over de nævnte tidspunkter, er man altid velkommen til at henvende sig. Såfremt det er muligt, vil det være en stor hjælp, at pårørende taler sammen, så der er færrest muligt telefonsamtaler. Dagens forløb i afsnit N 11 Kl. ca morgenmad Kl. ca frokost middagshvil til kl kl. ca Eftermiddagskaffe kl. ca til kl er et godt tidspunkt at få besøg på. Kl. ca aftensmad Kl. ca aftenkaffe.

13 Praktiske oplysninger. I løbet af formiddagen er der drikkevarer i spisestue og på gange ved køkkenet. Der står et køleskab på gangen, der må benyttes af patienter og pårørende. I spisestue er en kaffemaskine, hvor pårørende er velkommen til at lave kaffe. På gangen vil der være frisk frugt og drikkevarer til patienterne. Dog vil vi bede diabetes patienter om at henvende sig til personalet ved ønske om frugt. Pårørende kan købe kaffe for 2,oo kr. pr. krus. Kaffe må gerne medbringes afsnittet og laves i spisestuen. Samtaler med teamet aftales med dig og dine pårørende efter behov, bl.a. for at planlægge behandlingsforløb og fremtiden. Kort information kan ske under stuegang efter aftale med plejepersonalet. Weekend ophold i hjemmet betragtes som led i rehabiliteringen og arrangeres, når din tilstand tillader dette, og teamet vurderer, det vil være gavnligt for træningsforløbet. Såfremt det er nødvendigt, kan der arrangeres et hjemmebesøg før weekendophold eller udskrivelse. Der vil på sådanne besøg deltage repræsentanter fra kommunen og sygehus afsnit. Her vil man vurdere behovet for hjælpemidler eller ændringer i dit hjem. Foldere omhandlende apopleksi findes på hylde på gang. Hold øje med opslagstavle ved spisestuen. Der hænger opslag om Hjernesagen og deres besøg i afsnittet. Hjernesagen står gerne til rådighed med råd og vejledning til patient og pårørende. Patienter og pårørende bedes selv ordne blomster i vaser. Blomster, der er i jord er ikke tilladt.

14 Ligeledes må der ikke være levende lys i afsnittet af hensyn til brandsikkerheden. Værdigenstande, der medbringes ved indlæggelse, er på eget ansvar. Få evt. pårørende til at tage det med hjem. Ved udskrivelse vil vi anmode om, at patient og pårørende sikrer, at alle ejendele kommer med hjem. Venlig hilsen personalet på N 11 Telefon til plejepersonalet Telefon til terapeuter Patienttelefon Denne telefon er til patienterne. Fax Mulighed for TELIA nummer ved sengen. Hertil købes kort i automat i forhal. Telia nummer lokal nr. til bordet står på panelet ved sengen. Udarbejdet af: Lisa Petersen og Birgit Storm Godkendt af:birgit Storm og Joan Granerud Revideres: ID 5782

15 Noter

16 Sygehus Sønderjylland Egelund Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk