Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Transkript

1 Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

2 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har brug for hurtig lindring af de alvorlige symptomer, de har. ECT kan f.eks. anvendes ved behandling af svær depression. Det er en sikker og effektiv form for behandling, der har været anvendt gennem mange år, og der er løbende sket væsentlige forbedringer. Behandlingen foregår ved, at der kortvarigt påføres en svag elektrisk strøm til patientens hovedbund. Det udløser en form for sammentrækning (krampe) i hjernen, og herved påvirkes forskellige processer i hjernen. Det har betydning for, at patientens psykiske tilstand hurtigt kan forbedres. Behandlingen foregår under fuld bedøvelse, og derfor oplever patienten ingen smerter eller andet ubehag. ECT er en forkortelse for den engelske betegnelse Electro Convulsive Therapy på dansk elektrokonvulsiv terapi.

3 3 Hvem behandles med ECT? ECT anvendes især ved behandling af: Svær depression Mani. ECT kan også anvendes ved nogle former for skizofreni og psykoser samt ved delirøse tilstande, hvor patienten er meget konfus og evt. belastet af hallucinationer eller vrangforestillinger. Behandling med ECT står aldrig alene, men gives som en del af en samlet behandling, der også omfatter samtaler, medicinsk behandling m.v. Behandling med ECT foreslås/anvendes i følgende tilfælde: Når patienten tidligere er behandlet med ECT med god effekt. Når patienten ikke tåler anden relevant behandling, (medicinsk behandling kan være risikofyldt for f.eks. patienter med dårligt hjerte). Når anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Når det er brug for hurtig effekt, f.eks. på grund af overhængende fare for selvmord. Når behandling med ECT vurderes at være mere sikker end anden behandling. Forundersøgelse Før der tages endelig stilling til, om en patient skal tilbydes behandling med ECT, bliver der foretaget forskellige undersøgelser (måling af blodtryk og puls, EKG, blodprøver m.v.). Formålet er at afklare, om patienten fysisk er i tilstrækkelig god form, så bedøvelse og behandling kan gennemføres uden komplikationer.

4 4 Hvem står for behandlingen? ECT-behandling udføres altid af specialuddannet personale. Behandlerteamet består af: En psykiater En psykiatrisk sygeplejerske En narkoselæge En narkosesygeplejerske. Hvordan foregår behandlingen? ECT-behandlingen foregår i et særligt afsnit på psykiatrisk sygehus. Afsnittet består af et venteværelse, et behandlingsrum og en opvågningsstue. Før behandlingen Få timer før behandlingen går i gang, kontrolleres patientens blodtryk, puls og temperatur. Patienten må ikke spise og drikke i timerne op til, at behandlingen skal finde sted. Rygning bør undgås i de sidste to timer før behandlingen skal finde sted. Det er vigtigt, at patienten følger disse retningslinjer. Overholdes de ikke, kan det medføre en øget risiko for komplikationer ved bedøvelse og behandling. Patienten bør være iført behageligt, løstsiddende tøj. Evt. smykker, hårspænder, neglelak og kontaktlinser fjernes inden behandling. Før behandling kontrolleres de data (navn og cpr.nummer), der står på patientarmbåndet. Bedøvelse og behandling I behandlingsrummet hjælpes patienten til at ligge komfortabelt på et leje.

5 5 Herefter sker der følgende: Der lægges en kanyle i en blodåre. Der anbringes EEG-elektroder på hovedet (for at måle aktiviteten i hjernen). Der monteres EKG-elektroder på brystkassen (for at kontrollere hjerterytmen). Der lægges en blodtryksmanchet omkring den ene overarm (for at måle blodtrykket). Herefter indsprøjtes et narkosemiddel via kanylen, og patienten falder i søvn efter få sekunder. Når patienten sover, indsprøjtes der et muskelafslappende middel. Desuden placeres der en tandbeskytter mellem patientens tænder. Når patienten sover, og musklerne er helt afslappede, påbegyndes selve behandlingen: Der placeres elektroder i hovedbunden, og via disse tilføres der i ganske kort tid elektrisk strøm. Det stimulerer hjernen til at fremkalde kramper, som varer under 1 minut. Under hele forløbet får patienten tilført ilt gennem en maske. Efter behandlingen Patienten flyttes til opvågningsstuen og vågner lidt efter lidt op af narkosen. Også i denne fase overvåges patienten af specialuddannet personale. Puls og blodtryk kontrolleres løbende. Patienten tilbydes noget at drikke. Efter 30 til 60 minutter vil patienten typisk kunne forlade opvågningsstuen.

6 6 Hvor mange behandlinger er der brug for? ECT gives som en serie af behandlinger. Typisk gives der 2 behandlinger om ugen. Hvor mange behandlinger, der i alt er brug for, varierer fra patient til patient. Det typiske antal behandlinger for depression er Nogle patienter kan nøjes med færre behandlinger, mens andre har brug for flere. Det anbefales, at det planlagte antal behandlinger gennemføres, da en afbrudt serie kan øge risikoen for tilbagefald. Bilkørsel under og efter behandling Patienter må ikke køre bil, når de er i gang med en serie af behandlinger med ECT. Det aftales med lægen, hvornår det er hensigtsmæssigt/forsvarligt at begynde at køre bil igen. Hvilke bivirkninger kan behandlingen medføre? Som ved anden behandling er der forskel på, hvor mange og hvilke bivirkninger, patienterne oplever. De mest almindelige bivirkninger ved behandling med ECT er følgende: Forvirring når patienten vågner op. Det skyldes både narkosen og selve behandlingen. Den lette forvirring forsvinder efter ca. 1 time.

7 7 Hovedpine og/eller muskelsmerter, der kan lettes med milde smertestillende midler. Kvalme kan også forekomme i den første tid efter opvågning. Hukommelsestab både korttidshukommelsen og langtidshukommelsen kan blive påvirket. Nogle patienter glemmer hurtigt ny information under og lige efter et behandlingsforløb; f.eks. kan de have svært ved at huske samtaler eller noget, de lige har læst. Den form for hukommelsesbesvær aftager lidt efter lidt; der kan vare fra et par uger til nogle måneder efter afsluttet behandling med ECT. Nogle patienter får problemer med at huske begivenheder, som er foregået i en længere periode op til deres behandlingsforløb, typisk de seneste uger eller måneder. For de allerfleste forbedres hukommelsen dog lidt efter lidt, når behandlingsforløbet er afsluttet. Ikke alle patienter oplever de nævnte problemer med hukommelsen. Psykisk sygdom kan påvirke koncentrationsevne og hukommelse Depression og flere andre psykiske sygdomme kan midlertidigt eller mere langvarigt forringe menneskers evne til at huske og koncentrere sig. I takt med at patienter får det bedre efter behandling, oplever langt de fleste en gradvis forbedring af deres hukommelse og koncentrationsevne.

8 I Psykiatrien i Region Nordjylland varetages behandling med ECT af følgende enheder: ECT Klinik Syd Aalborg Universitetshospital Psykiatrien Mølleparkvej 10 Telefon: ECT - Klinik Nord Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hjørringvej 180 Telefon: AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL PSYKIATRIEN juni 2013