Patientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Transkript

1 Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center

2 Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH Maj 2012 Revideres Maj

3 Forord Hvorfor dialyse? Har du igennem længere tid haft symptomer som fx træthed, kvalme, nedsat appetit samt følt dig forpustet eller haft hævede ankler, kan det være tegn på at dine nyrer ikke fungerer, som de skal. Måske oplever du, at du stadigvæk kan lade vandet, men blodprøver har vist, at dine nyrer ikke er i stand til at udskille affaldsstoffer, hvorved de ophobes i blodet. Behovet for dialyse afgøres af en læge udfra dine symptomer og blodprøver. Hvad er dialyse? Dialyse er en metode til at rense blodet for affaldsstoffer og fjerne overskydende væske fra kroppen. Dialyse kan foregå på 2 måder: Hæmodialyse (bloddialyse). Ved hæmodialyse kommer blodet, ved hjælp af en dialysemaskine, i berøring med en kunstig nyre (dialysefilter). Peritonealdialyse (bughindedialyse). Peritonealdialyse foregår ved hjælp af væske i maven (bughinden). Her i afdelingen arbejder vi udelukkende med hæmodialyse. Hvor ofte? Antal gange pr. uge og hvor mange timer pr. gang vil altid være individuelt, men gennemsnitligt er det 2-5 dialyser pr. uge af 3-5 timers varighed. Der dialyseres i såvel dag- som aftentimer og der tages hensyn til erhvervsarbejde og skole. Dine pårørende er velkomne under dialysebehandlingerne samt til eventuelle samtaler med læge, sygeplejerske, diætist mv. Hvorhenne? Hæmodialyse foregår på afdeling M59/M60 i Sønderborg. Vi modtager dialysekrævende personer fra den sydlige del af Region Syddanmark. På afdelingen har vi 10 stuer med plads til 2-4 personer i dialyse. Under dialysen sidder du i en stol, som gør det muligt både at sidde og ligge. Til hver stol er tilknyttet et bord med en skærm hvor du har mulighed for at komme på internettet,spille og høre radio. Under dialysen har du også mulighed for at få noget at spise og drikke. Du er også velkommen til selv at medbringe en madpakke. På hver stue er der 1-2 sygeplejersker, som varetager dialysebehandlingen. Du vil blive tilknyttet 2 kontaktsygeplejersker. Der er også mulighed for hæmodialyse i eget hjem, eller at køre self care d.v.s. at man selv varetager sin dialysebehandling inde på afdeling M59/M60 i større eller mindre grad. 3

4 Hvordan fungerer hæmodialyse? 4

5 Hvordan fungerer hæmodialyse? I armen lægges 2 nåle, som fastgøres med plaster. Anlæggelsen af nålene kan sammenlignes med at få taget blodprøve, og såfremt der er behov for det, kan der anvendes let lokalbedøvelse. Ved hjælp af dialysemaskinen trækkes blodet ud af den ene nål og føres gennem plasticslangerne til den kunstige nyre. Her renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske fjernes. Fra nyren føres det igen, via den anden nål, ind i armen. Nålene bliver lagt i en såkaldt adgangsvej som kan være en fistel eller en graft (beskrives på næste side). Hvis der ikke er mulighed for at lægge en fistel eller graft, lægges der et dialysekateter. 5

6 Adgangsveje Fistel Ved en mindre operation i lokalbedøvelse sys en pulsåre (arterie) og en blodåre (vene) sammen. Dette er oftest i underarmen. Herved øges blodgennemstrømningen og blodåren udvider sig. Efter ca. 4-8 uger kan man bruge fistlen som adgangsvej. Graft Under fuld bedøvelse indopereres en kunstig karprotese (en slange af materialet Goretex) mellem en pulsåre og en blodåre. Protesen placeres oftest i underarmen og fungerer på samme måde som fistlen. Begge operationer foregår på en karkirurgisk afdeling, enten i Fredericia eller Kolding. Det vil altid være en lægelig vurdering om der anlægges en fistel eller graft. Dialysekateter Hvis der er behov for et dialysekateter er der to muligheder: et akut dialysekateter, som anlægges i Sønderborg, eller et permanent kateter, som anlægges på Fredericia eller Kolding Sygehus. I lokalbedøvelse lægges disse i et stort blodkar enten ved halsen eller på brystkassen og kan anvendes umiddelbart efter anlæggelsen. Hvordan føles det at være i dialyse? Det gør ikke ondt at være i dialyse! De fleste dialyser kører problemfrit og mange benytter tiden til fx at læse, skrive, sove, se fjernsyn eller snakke med medpatienter. Nogle betragter det at være i dialyse som værende en arbejdsdag. På en arbejdsplads kan der opstå problemer, hvilket også kan ske under dialysen. Disse kan fx være blodtryksfald og muskelkramper. Hvis du oplever dette, kan personalet på afdelingen hjælpe dig. Ligesom du efter en arbejdsdag kan opleve at være træt, er dette også meget almindeligt efter en dialysebehandling. Det er nødvendigt at udføre visse undersøgelser for at vurdere om dialysebehandlingen er tilstrækkelig god. Disse er eksempelvis: Blodtryksmåling Røntgenundersøgelse af lunger/hjerte Vægtkontrol Diverse blodprøver Urinundersøgelser En sygeplejerske og en nefrologisk overlæge vurderer alle undersøgelsesresultaterne. 6

7 Transport Hvad med transport? Transporten til og fra dialyserne kan foregå via egen bil (mod kørselsgodtgørelse) eller patientbefordring. Benytter du dig af sidstnævnte, kan det ikke udelukkes, at der er ventetid. Hvad må jeg spise og drikke? Når du har behov for dialyse og ikke selv kan udskille affaldsstoffer fra føde og medicin, er der visse ting i kosten, som du skal tage hensyn til. Du vil blive tilbudt en samtale med en diætist, som vil uddybe dette. Hvis du ikke er i stand til at lade vandet mere, vil det ligeledes være nødvendigt at begrænse mængden af væskeindtag. Hvad med ferie? Du har mulighed for at komme på ferie forskellige steder i Danmark, men også i udlandet. Vi hjælper gerne med at arrangere dialysebehandlingen under ferieopholdet. Desuden arrangerer Nyreforeningen i samarbejde med et medicinal firma hvert år en rejse sydpå, hvor du har mulighed for at tage familie og venner med. Der vil være sygeplejersker med på rejsen og en rejseleder sørger for forskellige arrangementer. Lad ikke behandlingen styre dig, forsøg at se mulighederne i stedet for begrænsningerne! 7

8 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf Klinisk Foto, Sygehus Sønderjylland ID 15749