Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Transkript

1 Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

2 Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale fællesskaber. Bekymring Dagplejeren eller dagplejepædagogen oplever bekymring for et barns trivsel og/eller udvikling. En bekymring kan være af forskellig karakter. Der kan opstå bekymring på baggrund af barnets udvikling: Motorisk, sproglig, social osv. Og der kan opstå bekymring pga. vold, misbrug, omsorgssvigt osv. Dagplejeren og dagplejepædagogen drøfter bekymringen, og det afklares, om der er tale om en bekymring, der bør handles på eller ej. Når der er tale om en bekymring, der bør handles på, skærper både dagplejeren og dagplejepædagogen opmærksomheden i forhold til barnet. Dagplejepædagogen har ansvaret for, at der sættes god tid af, når hun kontaktes af en dagplejer vedr. en bekymring. Dagplejeren kan få supervision i forhold til den faglige og den fagpersonlige udfordring. Der må max. gå 14 dage fra en dagplejers bekymring opstår, til dagplejepædagogen inddrages. Ved bekymring af akut karakter, f.eks. vold eller misbrug skal dagplejepædagogen straks kontaktes. Dagplejepædagogen har ansvaret for, at der træffes aftale om besøg inden for de første 4 uger, efter dagplejeren har kontaktet pædagogen. Skærpet opmærksomhed Forældrene skal straks informeres om bekymringen. Det aftales mellem dagplejer og dagplejepædagog, hvem der informerer forældrene om hvad, hvornår og hvordan. Det er vigtigt at finde ud af, om forældrene også oplever bekymring og hører, hvad de oplever derhjemme. Forældrene informeres om den skærpede opmærksomhed og om formålet med denne. I perioden med skærpet opmærksomhed kan dagplejepædagogen eventuelt komme på tilsyn oftere end ellers. I særlige tilfælde skal forældrene ikke inddrages. Dette vil altid bero på dagplejepædagogens vurdering. Se Tønder kommunes vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge: Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb. (Personale håndbogen) 2 Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

3 Iværksættelse af tværfagligt samarbejde Dagplejeren observerer barnet i dagligdagen og har en anerkendende indgangsvinkel til det pædagogiske arbejde og i relationen til barnet. Dagplejeren har en tæt kontakt til såvel barn som familie og er under hele processen en vigtig sparringspartner for pædagogen. Dagplejepædagogen aftaler med dagplejeren og forældrene hvilke pædagogiske tiltag, der skal iværksættes og laver eventuel beskrivelse af barnet. Der aftales opfølgningsmøde med henblik på afklaring om behov for tværfagligt samarbejde. Det er dagplejepædagogens ansvar at iværksætte samarbejde med PPR 1 eller andre fagpersoner efter behov. Det er ligeledes pædagogens ansvar at udarbejde handleplaner for det målrettede arbejde med barnet/familien. Det er dagplejeren, der i dagligdagen har ansvaret for at arbejde fagligt målrettet med barnet og støtte barnet i en hensigtsmæssig udvikling. I tvivlssager har dagplejepædagogen altid mulighed for at medbringe bekymringen i tværfagligt team 2 som anonym sag, for herigennem at afklare evt. tvivlsspørgsmål og indhente tværfaglig sparring. Det er dagplejepædagogens ansvar at afgrænse opgaven, og sætte ord på, hvad vi skal forholde os til i dagplejen, og hvad er forældres/tværfaglige samarbejdspartneres anliggende. Periode for yderligere observation, pædagogiske tiltag og opfølgning er afhængig af bekymringens omfang og karakter - dog max 3. mdr. Det er forældrene, der har ansvaret for barnet, hvorfor alle tiltag kræver forældrenes samarbejde og samtykke. I alvorlige tilfælde kan dagplejepædagogen lave en underretning, hvis ikke forældrene vil samarbejde og eller give samtykke. 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et tilbud om råd og vejledning om børn og unge mellem 0 og 18 år. PPR har psykologer, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter samt specialkonsulenter (tale-, høre-, læse- og tosprogede). Forældre kan henvende sig til PPR, hvis deres barn har vanskeligheder f.eks. i daginstitutionen, i skolen eller hjemme. Det kan også være barnet eller den unge selv, der henvender sig. Også lærere, pædagoger, sagsbehandlere, læge eller sundhedsplejerske kan kontakte PPR, hvis de oplever, at et barn trives dårligt - dog kun efter aftale med forældrene. PPR hjælper gennem rådgivning og samtaler med børnene og/eller de voksne. Eventuelt foreslår PPR specielt tilrettelagt støtte eller undervisning for at understøtte barnet eller den unge i dets udvikling. 2 Psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske og eventuelt andre relevante fagpersoner. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel 3

4 Overlevering fra dagpleje til børnehave Når et barn skal starte i børnehave afholdes et møde mellem dagplejen og børnehaven, så der kan ske en overlevering af viden. Dette er især vigtigt, når der har været grund til bekymring. Ved mødet deltager dagplejeren, dagplejepædagogen, personale fra børnehaven og forældrene. Dagplejepædagogen er ansvarlig for indkaldelse til mødet og er mødeleder efter den dagsorden, som bruges på dagtilbudsområdet. Dagplejepædagogen og dagplejeren aftaler forinden mødet med børnehaven hvilke informationer, der er væsentlige at videregive. Når der er tale om bekymringsbørn, vil dagplejer og dagplejepædagog ofte afholde et møde inden overleveringsmødet. Hvis der tidligere har været bekymring for et barn, men barnet nu trives igen, vurderer dagplejer og pædagog i fællesskab, hvilken konkret viden der er relevant at videregive. Der træffes også på forhånd aftale om, hvem der har ansvaret for de forskellige informationer. F.eks. kan dagplejeren fremlægge barnets historie fra dagplejen, ud fra arbejdet med læreplanen. Ligeledes kan redskaberne fra kurset Kvalitet i dagplejen (kendt som pegepladen) bidrage til overleveringen. Ved afleveringsmøder må der aldrig komme ny information dvs. information der ikke er drøftet med forældre. 4 Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

5 Opmærksomhedspunkter i ovenstående skematisering af handleplan ved bekymring: Ovenstående plan funger som rettesnor i forhold til, hvorledes Tønder dagplejer har sædvane for praksis i forhold til tidlig indsats ved bekymring for børn i Tønder dagpleje. Planen kan dog fraviges med variationer, med udgangspunkt i den konkrete sag. Forældre, der ikke giver samtykke Hvis forældrene ikke er enige i bekymringen, ikke vil samarbejde eller vil give deres samtykke er det dagplejepædagogens ansvar at vurdere, hvorvidt bekymringen kræver en underretning til Børn og Unge Afdelingen. Såfremt dette sker, skal det foregå med dagplejeleders vidende, og der skal altid foreligge en kopi af underretningen til forældrene. Det vil herefter være Børn og Unge Afdelingens ansvar at følge op på bekymringen og træffe afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for yderligere tiltag. Ansvaret i dagplejen Dagplejer: Det påhviler dagplejeren at meddele bekymring til dagplejepædagogen og at handle efter de anvisninger, der gives i en konkret sag. Hvis en dagplejer kontaktes uden pædagogens vidende af anden fagperson om barnet, skal dagplejer altid henvise til dagplejepædagogen dette for at sikre, at alle formelle forretningsgange overholdes samt at tavshedspligten ikke brydes. Som dagplejer mødes man af mange forskellige udfordringer mht. børn/familier, handicaps, børns forskellige behov for stimulering etc., hvorfor det forventes, at dagplejeren har lyst til og er indstillet på at arbejde med egen fagperson, tilegne sig ny viden og er indstillet på at samarbejdet også omhandler andre faggrupper. Dagplejer har et stort ansvar for i det daglige at observere barnet, for den daglig pædagogiske praksis og ikke mindst for relationen til og samarbejdet med forældrene. Dagplejepædagog: Det er dagplejepædagogens ansvar, at der bliver taget handling ved bekymring for børn. Dagplejepædagogen har beslutningskompetencen og kompetence til at udarbejde evt. indstillinger til PPR. Det er ligeledes pædagogen, der er mødeleder i forbindelse med forældremøder og tværfaglige møder, hvor dagplejen er indkalder. Såfremt det vurderes, at et barn vil profiterer af et forlænget ophold i dagplejen, har pædagogen kompetence til at bevillige dette i op til 4 mdr. Dagplejepædagogen har det pædagogiske ansvar og ansvaret for, at den enkelte dagplejer bliver klædt på til en konkret opgave. Desuden har hun ansvaret for løbende at følge udviklingen og give relevant sparring/ vejledning til dagplejer og forældre. Såfremt pædagogen oplever behov for sparring eller konkret viden, rettes der altid henvendelse til ledelsen. Det er altid alene dagplejepædagogen, der har bemyndigelse til videregivelse af oplysninger, men mindre der helt konkret er truffet andre aftaler. Ledelsen: Det påhviler ledelsen at sikre, at der tages de nødvendige initiativer i forhold til børns udvikling og trivsel. Ligeledes påhviler det ledelsen at skabe mulighed for løbende faglig relevant opdatering via kurser, uddannelse eller anden form for udvikling gennem dialog med alle medarbejdere. Endvidere er det ledelsens ansvar at påse, at ansatte i Tønder dagpleje overholder alle gældende regler, hvad angår tavshedspligt og underretning, samt at der arbejdes loyalt og ansvarligt i organisationen som helhed. Der er i dagplejens budget tildelt 6 pladser til børn der tæller for 2, og det er dagplejelederens ansvar at fordele disse efter behov. Fordelingen af dobbeltpladser sker efter en skriftlig anmodning med tydelig beskrivelse af årsag, behov og fremadrettet handleplan. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel 5

6 TØNDER KOMMUNE Dagplejen Rådhusstræde Løgumkloster Tlf toender@toender.dk Februar 2010