VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Transkript

1 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til Dette dækker dog over store forskelle ne imellem. De kortere videregående har oplevet stigende tilskud pr. studenterårsværk, hvilket dog antageligt skyldes forskellige regnskabstekniske forhold. De mellemlange videregående har haft svagt faldende tilskud pr. studenterårsværk og de lange videregående på universiteterne har haft faldende tilskud pr. studenterårsværk. De samlede besparelser på de videregående er ca. 13 mio. kr. i 2004 i forhold til Den relativt begrænsede besparelse i 2004 skyldes dog antageligt nogle særlige forhold dette år, idet besparelsen i 2003 er 228 mio. kr. i forhold til 2001 og besparelsen i 2005 er 463 mio. kr. i forhold til 2004 (2004 prisniveau). Den budgetterede udvikling fra 2005 til 2007 antyder, at der vil blive foretaget væsentlige besparelser på alle typer videregående uddannelse. Det gennemsnitlige tilskud pr. studenterårsværk ventes at falde med 8 procent fra 2004 til Årsagen er dels stærkt faldende tilskud til kvalitetsudvikling og dels generelle besparelser efter grønthøster metoden på alle. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\videregående.doc

2 2 UDVIKLINGEN FRA 2001 TIL 2004 Tilskud til videregående uddannelse pr. årselev Tilskuddet til videregående uddannelse pr. studenterårsværk er i gennemsnit faldet 0,6 procent, jf. tabel 1 eller 400 kr. jf. tabel 2 fra 2001 til Dette dækker dog over relativt store besparelser på de lange videregående (LVU) på universiteterne, mens tilskuddet pr. elev til de mellemlange videregående (MVU) er næsten uændret fra 2001 til De korte videregående (KVU) har derimod haft en vækst i tilskuddet pr. elev på 5,5 procent eller kr. fra 2001 til 2004, jf. tabel 1. Tabel 1. Tilskud til videregående pr. elev, kr prisniveau Ændring Kortere videregående (KVU) 79,8 84,8 80,0 84,2 5,5% Mellemlange videregående (MVU) 62,5 61,6 61,8 62,1-0,5% Universitets (heltid) 50,8 49,2 48,3 49,2-3,2% Gennemsnit 58,8 58,3 57,3 58,4-0,6% Anm.: Tilskuddene er ekskl. moms. Der er korrigeret for væksten i antallet af elever som følge af praktikpladstaxameteret ved at trække 4700 elever ud i 2002 og herefter en andel af eleverne svarende til 4700 i Der er korrigeret for kvu s overgang til STÅ ved at opskrive elevtallet med en faktor 1,14, der fremgår af bilag 3 til orienteringsbrev om finansloven for 2003 til institutioner, der udbyder videregående uddannelse. Årsagen til den store stigning i tilskuddet til de korte videregående er først og fremmest regnskabsteknisk. Elevtallet er faldet med 21 procent fra 2001 til 2004, og da en del tilskud udbetales pba. tidligere års elevtal, er bevillingerne pr. elev steget. Der er desuden ændret opgørelsesmetode for elever på KVU fra årselever til studenterårsværk. Herudover er der blevet indføret en praktiktakst for elever på KVU og MVU, der får en praktikplads. Dette har betydet, at antallet af elever, der tælles med i elevopgørelserne, er øget. Det er forsøgt at korrigere for begge ændringer i ovenstående tabel, jf. boks 1, men antageligt ikke helt præcist.

3 3 Boks 1: Ændring af opgørelsesmetoder på KVU og MVU Indførelse af praktiktakst Fra 2002 er der sket en teknisk omlægning, så elever, der får en praktikplads, udløser en praktiktakst. Fra 2001 til 2002 øges antallet af elever derfor teknisk med elever. Disse elever er trukket ud af de elevtal,der ligger til grund for beregningen af tilskuddet pr. elev. Antallet af elever, der skyldes den tekniske omlægning og derfor trækkes ud af elevtallene i årene 2003 og frem, antages at være samme andel af det samlede antal elever som i KVUs overgang fra ÅE til STÅ Fra og med 2003 opgøres antallet af elever på KVU som studenterårsværk mod tidligere årselever. Ændringen betyder, at elever, som ikke består eksaminer, ikke tælles med i elevopgørelserne og dermed heller ikke udløser takster. Derfor er taksterne pr. elev øget fra 2003 og frem. Taksterne er øget i forhold til frafaldet på ne, så ændringen i tælleprincippet bliver omkostningneutralt for staten og skolerne. Derfor er taksterne ikke øget med samme sats. Af orienteringsbrevet om finansloven for 2003 til institutioner, som udbyder videregående uddannelse, fremgår det dog, at opregnes de gamle bygnings og fællesudgiftstaxametre med 1,14, fås den nye STÅ-takst. Den gennemsnitlige forøgelse af taxametrene må derfor antages at være 14 procent, svarende til et gennemsnitligt frafald på ne på 14 procent. Elevtallet på KVU er derfor opregnet med en faktor 1,14 i 2003 og frem. Udviklingen i tilskuddet pr. elev fremgår også af figur 1. Figur 1. Ændring i tilskud pr. elev fra 2001 til 2004, procent (faste priser) 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% Kilde: tabel 1 Kortere vidergående Mellemlange videregående Lange videregående

4 4 Tabel 2. Ændring i tilskud pr. elev i forhold til 2001, kr prisniveau Kortere videregående 5,0 0,2 4,4 Mellemlange videregående -0,8-0,6-0,3 Universitets (heltid) -1,6-2,4-1,6 Gennemsnit -0,9-2,1-1,5 Kilde: Tabel 1 Faldet i tilskuddet til de lange videregående skyldes besparelser efter grønthøster metoden på de taxametre, som universiteterne får udbetalt pr. studenterårsværk jf. tabel 3. Tabel 3. Besparelser på universitetsne i forhold til 2001, procent Ordinær uddannelse 2,6 5,6 8,4 Kilde: Informationsbrev til universiteterne om finansloven for 2002, En del af midlerne tilbageføres dog til universiteterne. Derfor er besparelserne i tabel 1 mindre end i tabel 3. I tabel 1 er der kun medtaget de midler, som tilbageføres til universiteterne som tilskud til undervisning. En del af besparelserne på undervisning tilbageføres som tilskud til forskning, og disse midler er ikke medregnet i tabel 1. Dekomponering af tilskuddet til KVU og MVU i tabel 1 Institutioner, der udbyder kort- og mellemlang videregående uddannelse, finansieres dels med nogle aktivitetsafhængige taxametre og dels med nogle faste bevillinger til kvalitetsudvikling samt grundtilskud og kapitaludgifter. Tabel 4. Dekomponering af KVU og MVU i tabel 1, kr Ændring Taxametertilskud 67,3 67,3 65,9 67,0-0,4% Kvalitetsudvikling 3,9 3,4 4,0 5,1 30,5% Grundtilskud og øvrige kapitaltilskud 3,7 4,1 3,1 3,4-7,0% Gennemsnit 74,9 74,8 72,9 75,6 0,9% Kilde: Finansloven , , og

5 5 Af tabel 4 fremgår det, at taxametertilskuddet samt grundtilskuddet og tilskud til kapitalomkostninger har været næsten konstant mellem 2001 og Tilskuddet til kvalitetsudvikling er derimod steget 30 procent. Derfor er det samlede tilskud til korte- og mellemlange videregående steget med 1 procent fra 2001 til De finanslovsaftaler, regeringen har indgået om blandt andet korte og mellemlange videregående, indebærer, at der årligt spares 2-3 procent på taxametertilskuddene, svarende til ovennævnte besparelser på universiteterne. Besparelsen på de 2 procent point føres tilbage til uddannelsesinstitutionerne blandt andet som tilskud til kvalitetsudvikling. Da besparelsen på taxametrene i 2004 er på 3 procent, falder det samlede tilskud fra 2003 til 2004 med 1 procent, svarende til en besparelse på 650 kr. pr. elev, når der tages hensyn til tilbagebetalingen af de 2 procent point, Når der i tabel 4 fremgår en stigning i tilskuddet på 1 procent fra 2001 til 2004 og en stigning på 3,7 procent fra 2003 til 2004, skyldes dette dels faldende elevtal, men muligvis også ændringer i elevsammensætningen. Hvis sammensætningen af elever ændres, så der bliver relativt flere elever, der udløser høje taxametre og færre, der udløser lave taxametre, vil den gennemsnitlige takst stige, selvom alle takster falder. Besparelser fra 2001 til 2004 Den samlede besparelse fra 2001 til 2004 er 13 mio. kr., jf. tabel 5, hvis besparelsen måles som den ekstra bevilling, der skulle gives, for at tilskuddet pr. elev i 2004 kunne være det samme som i Tabel 5. Besparelser i forhold til 2001, mio. kr prisniveau Kortere videregående 71,6 2,7 55,8 Mellemlange videregående -36,4-28,9-14,2 Lange videregående -99,0-155,5-105,7 I alt -63,8-181,7-64,1 Den relativt begrænsede besparelse skyldes ovennævnte høje tilskud pr. elev til især de kortere videregående, som er et regnskabsteknisk resultat af faldende elevtal samt sandsynligvis også ændringer i sammensætningen af elever.

6 6 Figur 2. Besparelser i forhold til 2001, mio. kr. (2004 prisniveau) Kortere videregående Mellemlange videregående Længerevarende videregående Kilde: Tabel DEN BUDGETTEREDE UDVIKLING FRA 2004 TIL 2007 Fra 2004 til 2007 budgetteres der med fald i det gennemsnitlige tilskud til elever på især korte- og mellemlange videregående, hvor faldet er hhv. 13 og 12 procent jf. tabel 5. Årsagen til faldet er, at det tidligere nævnte fald i elevtallet forventes at ophøre fra 2005 og frem. En del af tilskuddet til ne udbetales efter tidligere års elevtal. Når elevtallet falder udbetales der derfor tilskud for flere elever, end der faktisk er, og tilskuddet pr. elev stiger. Fra 2005 og frem svarer de tidligere års elevtal nogenlunde til det faktiske elevtal og ovennævnte effekt forsvinder. Tabel 6. Tilskud til videregående uddannelse pr. elev, kr Ændring Kortere videregående 84,2 76,0 75,0 73,4-13% Mellemlange videregående 62,1 56,6 55,9 54,9-12% Lange videregående 51,4 49,0 48,4 47,7-2% Gennemsnit 57,3 54,0 53,6 53,0-8% I 2005 er der endvidere en del bevillinger til kvalitetsudviklingstilskud, som ophører, så tilskuddet falder med ca. 170 mio. kr. eller ca kr. pr. elev. jf. tabel 7.

7 7 Tabel 7. Kvalitetsudviklingstilskud til KVU og MVU 2004 prisniveau Kvalitetsudviklingstilskud (mio. kr.) 292,2 121,4 127,3 125,6 Pr. studenterårsværk (kr.) Kilde: Finansloven for 2004, Det budgetterede kvalitetsudviklingstilskud i tabel 7 er eksklusiv midler fra en såkaldt omstillingsreserve, der fordeles årligt ved finanslovsforhandlingerne. For de korte- og mellemlange videregående udgør denne reserve i mio. kr., hvoraf de 15 mio. kr., svarende til 250 kr. pr. studenterårsværkt, bliver anvendt til kvalitetsudvikling. Fordelingen af omstillingsreserven kommer derfor ikke til at ændre væsentligt ved tabel 7. Tabel 8. Ændring i tilskud pr. elev i forhold til 2004, kr Kortere videregående -8,1-9,2-10,7 Mellemlange videregående -5,5-6,2-7,2 Lange videregående -0,7-0,8-1,0 Gennemsnit -3,3-3,7-4,3 Kilde: Tabel 5 Besparelserne på de kortere videregående budgetteres i 2007 til at være ca kr. pr. elev og ca kr. i gennemsnit for alle videregående, jf. tabel 7. Langt det største fald på KVU-ne sker fra 2004 til 2005 og forårsages som ovenfor nævnt af fald i kvalitetsudviklingstilskud (3.000 kr.), stabilisering af elevtallet (ca kr.) og generelle besparelser (800 kr.). Den resterende besparelse skyldes antageligt midler fra omstillingsreserven, som endnu ikke er fordelt på budgetterne, og forskydninger i fordelingen af elever i retning af, som udløser lavere taxameter. Tabel 9. Besparelse på videregående i forhold til 2004, mio. kr prisniveau Kortere videregående -54,1-67,7-87,3 Mellemlange videregående -239,8-266,0-308,4 Lange videregående -169,1-178,2-192,5 Gennemsnit -463,0-511,9-588,2 Den samlede besparelse for alle de studerende, der forventes at tage videregående uddannelse i årene 2005 til 2007, fremgår af tabel 8. I 2007 bliver besparelsen på næsten 600 mio. kr. (2004 prisniveau).