VVM-screening. af udbringningsarealer på. Quistrup. Hjermvej 59, 7600 Struer. den 2. december 2013

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 VVM-screening af udbringningsarealer på Quistrup Hjermvej 59, 7600 Struer den 2. december 2013 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 28

2 Indholdsfortegnelse Stamdata... 3 Ansøgning... 4 Afgørelse om ikke VVM-pligt... 4 Øvrige forhold... 4 Lovgivning... 5 Høring 6 Offentliggørelse... 6 Klagevejledning... 6 Bilagsoversigt... 7 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 8 Generelle forhold... 8 Ansøger og ejerforhold... 8 Dyrehold... 8 Gødningshåndtering... 8 Udbringningsarealer... 8 Arealer... 8 Harmonikrav... 9 Udbringning af afgasset biomasse Sædskifte Forurening og gener fra udspredningsarealet Beskyttet natur Overfladevand Internationalt beskyttede arter (bilag IV-arter)...16 Grundvand Museumsloven BAT bedste tilgængelige teknik Struer Kommunes samlede vurdering af udbringningsarealerne TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 28

3 Stamdata Afgørelsesdato 2. december 2013 Betegnelse: Landbrugets ejer: Adresse: Brugstype: VVM-screening af udbringningsarealer Janus Skak Olufsen Hjermvej 59, 7600 Struer Tlf Planteavlsbrug CVR nr.: Ejendomsnummer: Matr. nr.: Konsulent: Godkendelses og tilsynsmyndighed: Sagsbehandler: 1r, 1bk, 1a Kvistrup Hgd., Gimsing Heden og Fjorden, Birk Centerpark 24, 7400 Herning, Miljøkonsulent Trine Villumsen, Struer Kommune Natur- og Miljøafdelingen Østergade Struer Kristian Iversen TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 28

4 VVM-screening af areal til udspredning af afgasset biomasse Ansøgning Der søges om VVM-screening af arealerne beliggende Hjermvej 59, 7600 Struer. Screeningen omfatter 226,34 Ha af bedriftens udbringningsareal. Der søges om godkendelse til at udbringe afgasset biomasse, BioFiber, fra Måbjerg BioEnergy, svarende til 264,00 DE og 5 DE i dybstrøelse fra eget kvæghold, i alt 269 DE på de 226,34 Ha udbringningsareal. Afgørelse om ikke VVM-pligt Ud fra VVM-screening af 226,34 ha udbringningsareal beliggende Hjermvej 59, 7600 Struer har Struer Kommune truffet afgørelse om at projektet vedr. udbringning af BioFiber svarende til 264,00 DE og 5 DE i dybstrøelse på arealet, ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er truffet ud fra Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15. december 2010, med senere ændringer) Afgørelsen er meddelt på baggrund af de oplysninger ansøger har fremsendt til kommunen bla. med beregninger foretaget via. Miljøstyrelsens digitale ansøgningssystem (husdyrgodkendelse.dk) for så vidt angår udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand. Plantebruget skal drives som beskrevet i ansøgningen og supplerende oplysninger, indkommet til Struer Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen, med mindre den generelle lovgivning stiller skærpede krav. Afgørelsen om ikke VVM-pligt meddeles på baggrund af, at Struer Kommune vurderer, at ansøger med de angivne forudsætninger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Det vurderes, at plantebruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne væsentligt, eller på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. Øvrige forhold I Vejledning om VVM i planloven hedder det: Kriterierne i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. kan tillige anvendes ved vurdering af udspredning af afgasset gylle fra biogasanlæg, selv om biogasanlægget ikke er omfattet af den pågældende lov. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 28

5 Det følger af slambekendtgørelsen, at afgasset biomasse med over 75 % husdyrgødning er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og anvendelse. Det må antages, at den gødningsmæssige anvendelse af afgasset biomasse kan reguleres på lige fod med husdyrgødning, der ikke har været genstand for afgasning. I bemærkninger til lovforslaget til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår det, at VVM-direktivet for husdyr vil være gennemført i Danmark med denne lov. Det vil sige at VVM-proceduren for husdyrbrug med denne lov er løftet ud af planloven. Miljøstyrelsen har i Husdyrgodkendelsesloven opstillet objektive kriterier for udvaskningsniveau, for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, fra arealer hvorpå der udbringes husdyrgødning. Det er Struer Kommunes vurdering, at de generelle afskæringskriterier i Husdyrgodkendelsesloven som udgangspunkt kan anvendes, som niveau for vurderingerne af, om udvaskning af næringsstoffer kan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det fremgår af nedenstående vurdering, at projektet overholder de generelle afskæringskriterier, og at det derfor kan udelukkes, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal gennemføres en VVM-redegørelse. Lovgivning Afgørelsen er truffet på nedenstående lovgrundlag Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen - bek. nr. 915 af 27. juni 2013). Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen - bek. nr af 13. december 2006 med senere ændringer) Lov om planlægning (Planloven - Lovbek. nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer) Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen - bek. nr af 15. december 2010, med senere ændringer) Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbek. nr af 4. december 2009 med senere ændringer husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr af 8. november 2013). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser, tilladelser og dispensationer i henhold til anden gældende lovgivning. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 28

6 I det omfang den fremtidige lovgivning eller eventuelle senere afgørelser stiller mere vidtgående krav til svine- og plantebruget end denne afgørelse, skal denne lovgivning eller eventuelle senere afgørelser følges. Høring Afgørelsen har været i høring hos ansøger. Afgørelsen har ikke været i høring hos naboer eller andre, da det vurderes, at ingen vil blive væsentligt påvirkede af afgørelsen eller have interesse i sagen. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres ved annoncering i Ugeavisen Struer den 11. december 2013 med en klagefrist på 4 uger. Klagefristen udløber den 8. januar 2014 kl Klagevejledning Afgørelsen om ikke VVM-pligt kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (jf. 13 i VVM-bekendtgørelsen og Planlovens 58, stk. 3). Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Struer Kommune, Østergade 11-15, 7600 Struer eller pr. mail til teknisk@struer.dk, som videresender klagen med sagens akter. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. For nærmere oplysninger om gebyrets størrelse m.v. henvises der til nævnets hjemmeside: Klagen skal være modtaget af Struer Kommune senest d. 8. januar 2014 kl Der gøres opmærksom på, at en klage ikke har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor afgørelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet. Det skal dog bemærkes, at udnyttelse af afgørelsen ikke indskrænker klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. I tilfælde af, at afgørelsen påklages, regnes fristen først fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig afgørelse. På Struer Kommunes vegne Kristian Iversen Landbrugsgruppen TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 28

7 Bilagsoversigt Bilag 1. Beliggenhed af udbringningsarealer Bilag 2. Jordbundstyper Bilag 3. Lavbundsarealer og okkerklasser Bilag 4. Terrænforhold Bilag 5. Nitratklassekort Bilag 6. Grundvand Bilag 7. Beskyttede diger Bilag 8. Nærmeste Natura 2000-områder Bilag 9. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne Høringsliste Orientering om afgørelse er sendt til - Janus Skak Olufsen, Hjermvej 59, 7600 Struer janus@olufsen.dk - Heden og Fjorden, Birk Centerpark 24, 7400 Herning, Miljøkonsulent Trine Villumsen, tvi@hflc.dk - Naturstyrelsen Vestjylland, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing, ves@nst.dk - Danmarks Naturfredningsforening Struer, struer@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København ø, dnstruer-sager@dn.dk - Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, senord@sst.dk - Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Birch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk - Danmarks Sportsfiskerforbuncl, Miljøkoordinator distrikt 3, att.: Erik Schou Nielsen, Rosenvej 18, 8240 Risskov, enie@akademiaarhus.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, att.: Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk - Dansk Ornitologisk Forening, Peder J. Pedersen, Mejdalvej 14, 7500 Holstebro, struer@dof.dk - Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk - Holstebro Museum, Mette.klingenberg@holstebro-museum.dk TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 28

8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er Struer Kommunes vurdering af, om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og arealerne i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Ansøger og ejerforhold Janus Skak Olufsen ejer udspredningsarealerne i nærværende VVM-screening. Den driftsog miljøansvarlige for udspredningsarealerne er ligeledes Janus Skak Olufsen. Det vurderes at være vigtigt, at personer, der udfører arbejde i forbindelse med de i screeningen omhandlede arealer, kender VVM-screeningsafgørelsen. Herudover er det et krav, at såfremt der sker ændringer i ejerforhold eller ændringer i de personer, der er drifts- og miljøansvarlige, skal dette skriftligt anmeldes til Struer Kommune. Dyrehold Janus Skak Olufsen har en mindre besætning af Skotsk Højlands Kvæg, der primært afgræsser udenfor udbringningsarealet. Der produceres husdyrgødning svarende til 5 DE i dybstrøelse. Gødningshåndtering Der modtages ikke husdyrgødning, men der produceres 5 DE i husdyrgødning, til udspredning på udbringningsarealerne. BioFiber modtages og opbevares i markstak indtil udbringning. Opbevaring i markstak følger Byggeblad om opbevaring af fiberfraktion i overdækket markstak. Struer Kommune finder, at de gældende lovkrav for opbevaring og udbringning af husdyrgødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen generelt sikrer mod væsentlige gener for omgivelserne. Udbringningsarealer Arealer Ejendommens udbringningsarealer består af ejede arealer. Udbringningsarealerne fremgår af tabel 1 og bilag 1. Der er i ansøgt drift et samlet udbringningsareal på 226,34 ha. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 28

9 Tabel 1. Udbringningsarealerne Udspredningsarealet modtager 5 DE i dybstrøelse og fiberfraktionen, BioFiber, fra afgasset biomasse fra Måbjerg BioEnergy. Den afgassede biomasses næringsstofindhold fremgår af tabel 2. En forudsætning for denne afgørelse er, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning og BioFiber på ejendommens arealer svarende til 269 DE med den næringsstofsammensætning der fremgår af tabel 2, da det er en forudsætning for de beregninger, hvorpå Struer Kommune har vurderet ansøgningen. Tabel 2. Gødningstype og næringsstofindhold Gødningstype Kg N Kg P DE Dybstrøelse Afgasset biomasse (fiberfraktion) I alt TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 28

10 Harmonikrav I husdyrbekendtgørelsen stilles der krav om et bestemt areal, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning på bedriften og den mængde husdyrgødning, der udbringes (harmonikrav). Iht. husdyrgødningsbekendtgørelsens 27 stk. 1 må der udspredes 1,40 DE/Ha i modtaget husdyrgødning pr. planperiode. Der ansøges om udspredning af dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, (med oprindelse af mere end 75 % husdyrgødning) svarende til i alt 269 DE. Dette kræver et areal på 192,14 ha. Da udspredningsarealet er på 226,34 ha, er det generelle harmonikrav dermed overholdt, og det reelle harmonitryk er på 1,19 DE/ha. Udbringning af fiberfraktionen fra afgasset biomasse, BioFiber Udspredning af BioFiber skal som for husdyrgødning ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener, ammoniakfordampning og støj begrænses. Udbringning skal så vidt mulig ske på hverdage indenfor normal arbejdstid. Det anses for BAT at håndtere spredningen af afgasset biomasse/biofiber/husdyrgødningen således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede afgasset biomasse/biofiber/husdyrgødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Gener affødt af trafik forbundet med driften af et landbrug skal vurderes ved ansøgning om miljøgodkendelse. Generne kan f.eks. opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentlig vej ved udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning. Ved regulering af landbrug er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. Struer Kommune vurderer, at der i den konkrete sag ikke vil være væsentligt forøgede trafikgener for omgivelserne i forbindelse med udbringningen af BioFiber. Til ejendommen vil der dog være en forøgelse af antallet af transporter, i forbindelse med levering af BioFiber. Idet disse transporter foregår med lastbiler og idet der er relativt langt til naboer, vurderer Struer Kommune, at forøgelsen af antal transporter ikke vil være til væsentlig forøgede gener for omgivelserne. Det vurderes, at gødningshåndteringen iflg. gældende lovgivning og ansøgningen lever op til BAT, og at der ikke er behov for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler for udbringning. Næringsstoffer Kvælstof Der tilføres kg kvælstof i dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, til udbringningsarealet, hvilket svarer til 1,19 DE pr ha. Udspredningsarealet ligger i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som nitratklasse 1, jvf. bilag 5. Udpegningen er begrundet med, TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 28

11 at arealerne er beliggende i oplandet til et kvælstof sårbart Natura 2000 vandområde, og at arealernes nitratreduktionspotentiale er < 50 %. Dette betyder, at der er krav om en harmonimæssig begrænsning til 85 % af de generelle harmoniregler eller krav om kvælstofreducerende tiltag i markdriften. Grundet den harmonimæssige begrænsning til 85 % af de generelle harmoniregler reduceres det lovlige harmonitryk på udbringningsarealerne fra 1,40 til 1,19 DE/ha. Dette betyder, at der kun kan udbringes husdyrgødning svarende til 269 DE, på udbringningsarealet uden anvendelse af nitratudvaskningsreducerende virkemidler. Ved anvendelse af N-udvaskningsreducerende virkemidler kan harmonitrykket på udspredningsarealer øges, såfremt N-udvaskningen til rodzonen holdes på et niveau svarende til udbringning af husdyrgødningen ved reduceret harmonitryk (1,19 DE/ha). Ifølge ansøgningen bliver der udspredt dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, svarende til 269 DE, hvilket svarer til et harmonitryk på 1,19 DE/Ha. Det medfører en N- udvaskningen til rodzonen beregnet vha. Farm N, på 46,9 kg N/Ha, hvilket svarer til det maksimalt tilladte med reduceret harmonitryk, der ligeledes er beregnet til 46,9 kg N/Ha. Fosfor Det fremgår af ansøgningen, at der årligt udbringes dybstrøelse og afgasset biomasse, Bio- Fiber, med et samlet fosforindhold på kg. Der udbringes årligt 52,6 kg P/ha og afgrøderne fjerner 24,3 kg P/ha/år, og der er således et fosforoverskud på 28,3 kg P/ha/år. Det generelle krav til fosforoverskud er overholdt. Ingen marker ligger i fosforklasse. Sædskifte Det er i ansøgningen angivet, at arealerne drives med et S2-sædskifte. Da beregningerne er foretaget på et sædskifte, der ikke afviger fra referencesædskiftet, er der ikke som forudsætning anvendt et specifikt sædskifte for at reducere udvaskningstallene. Forurening og gener fra udspredningsarealet Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til beskyttelsesniveauer for ammoniakdeposition, fosforoverskud og nitratudvaskning er angivet i nedenstående tabel 3. Projektet opfylder de lovpligtige beskyttelseskrav (jf. bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Tabel 3. Beskyttelseskrav iht. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Kategorier som udløser krav om skærpet beskyttelse Berørt Nitratudvaskning til overfladevand Nitratklasse 1, 2 og 3 Ja, nitratklasse 1 Fosforoverskud Udbringningsarealer, der ligger i opland til Natura 2000 område Ja, samtlige marker er drænede. overbelastet med fosfor Ammoniakdeposition Naturområder omfattet af 7 Nej TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 28

12 Beskyttet natur Ingen af udbringningsarealerne grænser direkte op til 7 beskyttet natur. I forbindelse med udbringning følges Husdyrgødningsbekendtgørelsen, det betyder bla. at ved udbringning på sort jord skal husdyrgødning/biofiber altid nedbringes inden 6 timer. Blandt andet på baggrund af afstanden til ammoniakfølsom natur og nedbringningskravet vurderer Struer Kommune, at udbringning af dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, ikke vil give anledning til en væsentlig ammoniakpåvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder eller af anden ammoniakfølsom natur. Overfladevand Ved vurderingen af om udvaskningen af kvælstof fra udbringningen af dybstrøelse og Bio- Fiber vil skade et Natura 2000 område, der er recipient for udvasket kvælstof, har Struer Kommune taget udgangspunkt i de retningslinjer, der findes i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug samt fortegnelsen over oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugsregister om antallet af husdyr fordelt på de kystvandsoplande, der anvendes i vandplanlægningen. Hele udbringningsarealet afvander til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, som udgør en del af hovedvandopland Limfjorden. Ifølge Miljøministeriets forslag til vandplan for hovedvandopland Limfjorden er miljømållovens miljømål god tilstand ikke opfyldt i området. Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Kvælstofpåvirkningen synes primært at være udslagsgivende for den ringe miljøtilstand, mens påvirkningen med fosfor spiller en underordnet (men ikke ubetydelig) rolle. Næringsstofudvaskning til vandmiljøet kan have betydning for de fuglearter, der lever af bundvegetationen, da udbredelsen af planter (ålegræs) reduceres som følge af eutrofiering. Området har et reduktionspotentiale mellem afgrødernes rodzone og kysten på 0-50 %, og dermed indplaceres hele udbringningsarealet i nitratklasse 1. Bilag 5 viser et kort over nitratklasserne i området. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen i markerne er på 46,9 kg kvælstof/ha/år. Da jordens reduktionspotentiale er på 0 50 % betyder det, at op til halvdelen af kvælstoffet fra marken potentielt kan fjernes eller omdannes undervejs fra rodzonen, inden det når frem til Limfjorden. Der udvaskes således 23,5 46,9 kg kvælstof pr ha til Limfjorden. I alt giver det ansøgte anledning til en årlig kvælstoftilledning til Limfjorden på kg kvælstof. Vurdering efter Miljøstyrelsens vejledning om afskæringskriterium for skadevirkning af nitrat og fosforudvaskning til overfladevand Miljøstyrelsen har fastlagt et afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande, hvor der vurderes på såvel den kumulative påvirkning som påvirkningen fra det enkelte husdyrbrug. Det er derfor fastlagt, at et projekt for husdyrbrug ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitrat- og fosforudvaskning, hvis nedenfor beskrevne punkter (jf. Pkt. 1, Pkt. 2A og Pkt. 2B) alle er opfyldt: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 28

13 Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitrat-udvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Miljøstyrelsen har udarbejdet kort, der angiver Limfjordens deloplande og udviklingen i antal DE siden 2007 i disse deloplande. Kortene er tilgængelige på Statsforvaltningens Nordjyllands hjemmeside ( Det fremgår af disse kort at hele udbringningsarealet ligger i Limfjordens delopland til Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. I deloplandet Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund var antallet af dyreenheder i 2007 på DE som i 2012 er faldet til DE. Udvikling i antal dyreenheder i perioden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4. Udvikling i husdyrtryk i Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund Årstal Antal dyreenheder Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at det skal vurderes om andre kilder til nitratudvaskning giver anledning til en øget nitratudvaskning i Limfjordens delopland Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Struer Kommune mener, at der siden 2007 ikke er sket væsentlige ændringer i akvakulturanlæg, renseanlæg eller udledninger fra virksomheder, nye boligområder eller spredt bebyggelse, som har medført en øget nitratudvaskning. Samme betragtninger som ovenfor kan overføres til vurderingen af fosfor. På baggrund af udviklingen i antal dyreenheder i oplandet til Limfjordens delopland Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund vurderes det, at det ansøgte ikke i kumulation med andre husdyrprojekter i oplandet, vil have en skadevirkning på de aktuelle Natura områder hverken hvad angår nitrat eller fosfor. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 28

14 Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv Nitrat Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder, fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder, fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Limfjordens delopland Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund kan ikke karakteriseres som et lukket bassin eller meget lidt eutrofieret vandområde. Det betyder at nitratudvaskningen fra husdyrbruget vil give anledning til en væsentlig (dvs. målbar) effekt på Limfjorden og Limfjordens Natura 2000-områder, hvis nitratudvaskningen er større end 5 %. Struer Kommune har lavet beregninger, der viser hvor stor en andel husdyr-/plantebrugets nitratudvaskning udgør, af den samlede nitratudvaskning til Limfjordens delopland Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Beregningerne er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Tabel 5. Beregning af nitratudvaskning Natura 2000 område Limfjorden Habitatområde nr. 62 Opland til Venø Bugt og Sund (Habitatområde nr. 62), Kås Bredning og Sallingsund, ha Dyrket areal i oplandet, ha Reduktionspotentiale(jf. nitratklassekortlægning), pct. 41 Standardudvaskning fra rodzonen(jordtypeafhængig), kgn/ha/år 77 Udvaskning dyrket areal til Natura2000-området, kgn/år Udvaskning fra øvrige opland, kgn/år Udvaskning i alt fra opland, kgn/år Det ansøgte Reduktionspotentiale(jf. nitratklassekortlægning), pct. 25 Udspredningsareal, ha 226,34 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kgn/ha/år 2 Samlede påvirkning Natura2000 området, kgn/år 289 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura2000 området, pct. 0,01 Ansøgte projekts merudvaskning af nitrat i forhold til planteavl udgør således ca. 0,01 % af den samlede nitratudvaskning til Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. I henhold til Miljøstyrelsens opstillede afskæringskriterium vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Nitratudvaskningsbe- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 14 af 28

15 regninger (jf. tabellen ovenfor) viser, at det ansøgte ikke vil kunne medføre en væsentlig negativ påvirkning af internationale beskyttede vandområder, da nitratudvaskningen udgør en mindre del af den samlede nitratudvaskning til Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Det ansøgte overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterium på max. 5 % for skadevirkning af nitrat-udvaskning til overfladevand. Kommunen vurderer derfor, at mer-belastningen af vandmiljøet i Limfjorden er begrænset, og at de opstillede forudsætninger for driften er tilstrækkelige til at sikre, at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt. Fosfor Det kan ikke kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres Limfjorden. Derfor har Struer Kommune foretaget en vurdering af projektets fosforbelastning ud fra en worst case situation. Produktionens årlige fosforoverskud er på kg, med et gennemsnitlig arealspecifikt overskud på 28,3 kg P/ha/år. Tabel6. Beregning af fosforudvaskning Oplandsberegning - Fosfor til Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund Areal til udspredning 226,34 ha Overskud per hektar (ejede- og forpagtede 28,3 kg P/ha arealer) % forøgelse i godkendelsesperioden 11,3 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 25,6 kg P Samlet belastning i oplandet* kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,09 % * Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Struer Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, er taget 7,8 % af kg Af ovenstående fremgår det, at fosfortabet og fosfortilledningen til Limfjorden fra den pågældende produktion kun vil udgøre 0,09 % af den samlede fosforbelastning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning antager man, at grænsen for, om der kan ses en påvirkning på Limfjorden forårsaget af fosforudvaskningen fra projektet i sig selv, kan sættes til 5 % af den samlede udvaskning af fosfor fra det aktuelle opland (samme antagelse/grænse som for nitratudvaskningen). Da beregningerne viser, at husdyrbrugets del af påvirkningen kun udgør 0,09 %, kan det konkluderes, at udspredningen af dybstrøelsen og den afgassede biomasse ikke vil påvirke Limfjorden væsentligt. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 15 af 28

16 Konkret vurdering af fosforpåvirkningen fra projektet ud fra landskabsmæssige forhold En stor del af fosfortabet fra landbrugsjord er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet risikoarealer der er karakteriseret ved en høj risiko for fosforfrigivelse kombineret med en effektiv transportvej til vandmiljøet. Udbringningsarealer beliggende på lavbundsjorde uden okkerklasse, har et ringe indhold af jern i jorden og dermed en ringe evne til at binde partikulær fosfor. Arealer der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør en særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Hvis arealerne grænser direkte op til et vandløb/grøft eller hvis arealet er drænet, er der en effektiv transportvej. Ingen af udbringningsarealerne er lavbund. På de arealer, der grænser direkte op til et vandløb eller en grøft, skal der for de flestes vedkommende etableres de lovpligtige 10 meter randzoner. Derfor vurderes det, at den største del af udbringningsarealerne udgøres af robuste jorde. En del af mark 8-1 skråner med en hældning mellem 6 og 12 grader i retning af vandløb. Det vurderes at den lovpligtige 10 m randzone sammen med reglen om, at ved udbringning på sort jord skal husdyrgødning/biofiber altid nedbringes inden 6 timer, vil være tilstrækkeligt til at hindre overfladeafstrømning til vandløbet. På baggrund heraf vurderes det, at det ikke er nødvendigt at foretage særlige foranstaltninger for at undgå afstrømning af fosfor fra arealerne. Et fosforoverskud på 28,3 kg P/ha/år vil set over en længere årrække betyde at fosfor akkumuleres i overjorden og fosformætningsgraden vil stige. Ved øget fosfortilførsel vil der ske en forskydning af ligevægten mellem bundet og opløst fosfor hen mod større fosforkoncentrationer i jordvæsken. Herved øges potentialet for transport af opløst fosfor med overfladeafstrømning, for transport af fosfor i den umættede zone eller fosfornedvaskning fra overjorden. Fosforudvaskning fra rodzonen kan betragtes som tabt fra landbrusjorden til de dybere jordlag, men ikke tabt til vandmiljøet. Afhængig af underjordens bindingskapacitet og afstand til grundvand kan der evt. ske et tab af fosfor til det øvre grundvand. Viden om fosfortab fra landbrugsjorde er endnu relativ begrænset, og Struer Kommune ved således ikke, hvad der på sigt vil ske med den fosfor, som er i overskud på de mere robuste udbringningsarealer. I forhold til kvælstof spiller fosfor en mindre rolle for Limfjordens miljøtilstand. På baggrund af arealernes robusthed vurderer Struer Kommune, at udbringning af dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, på ansøgte arealer hverken alene eller i kumulation med andre projekter vil give anledning til en fosforudvaskning, der kan TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 16 af 28

17 påvirke Limfjorden væsentligt eller vil kunne skade bevaringsmålsætningen for internationale naturbeskyttelsesområder. Samlet vurdering for påvirkning af overfladevand Det vurderes, den ansøgte udspredning af dybstrøelse og afgasset biomasse, BioFiber, med de opstillede forudsætninger hverken alene eller i kumulation med andre projekter vil kunne påvirke overfladevand væsentligt herunder Natura 2000-områder. Internationalt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV-arter): Følgende bilag IV-arter kan tænkes at forekomme i Struer kommune: - spidssnudet frø - stor vandsalamander - strandtudse - odder - birkemus - småflagermus - markfirben Struer Kommune har ikke kendskab til, at der skulle leve bilag IV-arter i nærheden af udbringningsarealet. Det vurderes usandsynligt at (især) padderne, birkemus og markfirben skulle findes i tilknytning til udbringningsarealet, som følge af at intensivt dyrkede marker ikke er egnet som levested eller ynglelokalitet for de pågældende dyrearter. Der inddrages ikke arealer, som i dag er udyrkede (f.eks. ligger i brak). Den eksisterende arealanvendelse er intensiv landbrugsdrift, og da der ikke sker nogen ændring i arealanvendelsen, er det vurderet, at der ikke forekommer bilag IV-arter i tilknytning til arealerne, dog med undtagelse af odder. Odder er følsom over for forstyrrelser, men det vurderes, at den ikke påvirkes af driften, da den er nataktiv. Som tidligere beskrevet vurderes udbringningen af dybstrøelse og BioFiber ikke at give anledning til påvirkning af naturarealer i området, hvorfor potentielle leve- og ynglesteder for bilag IV-arter ikke vil kunne påvirkes. Struer Kommune vurderer derfor, at projektet ikke vil kunne skade Habitatdirektivets bilag IV-arter eller vil ødelægge disse arters leve-, yngle eller rastesteder. Grundvand En del af udbringningsarealerne ligger i et område med drikkevandsinteresser. De er dog placeret uden for nitratfølsomt indvindingsopland samt uden for vedtaget og kommende indsatsområder. Arealerne er ligeledes placeret uden for indvindingsoplande til almene vandværk. De nitratfølsomme indvindingsoplande fremgår af bilag 6. Med baggrund i placeringen af arealerne og en vurdering af drikkevandsinteresserne i området er det vurderet at ansøgt drift af arealerne ikke udgør en trussel for grundvandet. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 17 af 28

18 Museumsloven Langs en række af udbringningsarealets marker er der registreret beskyttede sten- og jorddiger, der ikke må beskadiges. Se bilag 7. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke er i strid med museumsloven. BAT bedste tilgængelige teknik Strategien i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder anvendelse af mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af husdyrbrugets teknologi i forhold til det, som beskrives som "Bedste Tilgængelige Teknik" (BAT). Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT notat (BREF-dokument) inden for plantebrug, er det Struer Kommunes opfattelse, at mange af BAT- elementerne fra BREF-dokumentet for svin og fjerkræ er universelle, og derfor kan overføres til andre former for husdyrbrug samt plantebrug, der anvender husdyrgødning. I henhold hertil er det BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning. Dette gælder i særdeleshed i relation til jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved bl.a. ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Ligesom det er BAT ikke at tilføre gødning til stejlt hældende arealer eller på arealer, der støder op til vandløb. Herudover skal gødning udbringes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere udbringningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og være opmærksom på vindretning i forhold til omkringboende. Struer Kommune vurderer, at projektet med de opstillede forudsætninger lever op til kravet om anvendelse af BAT. Struer Kommunes samlede vurdering af udbringningsarealerne Struer Kommune vurderer, at ansøger med de angivne forudsætninger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Det vurderes, at arealdriften i øvrigt ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt, eller på en måde, som er uforenelig med hensynet til landskab, natur og miljø. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 18 af 28

19 Arealdriftens forenelighed med naturområders sårbarhed og kvalitet er desuden vurderet, og sammenfattende vurderes det, at områdernes integritet ikke ødelægges af udspredningen af den ansøgte mængde dybstrøelse og BioFiber. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at den ansøgte mængde dybstrøelse og afgassede biomasse, BioFiber, kan spredes på det i screeningen omhandlede areal uden væsentlige gener for omgivelserne og risiko for forurening, såfremt de opstillede forudsætninger overholdes. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 19 af 28

20 Bilag 1. Beliggenhed af udbringningsarealer TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 20 af 28

21 Bilag 2. Jordbundstyper (i pløjelaget) TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 21 af 28

22 Bilag 3. Lavbundsarealer og okkerklasser TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 22 af 28

23 Bilag 4. Terrænforhold, hældning i grader TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 23 af 28

24 Bilag 5. Nitratklassekort TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 24 af 28

25 Bilag 6. Grundvand TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 25 af 28

26 Bilag 7. Beskyttede diger Diger markeret med orange streg TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 26 af 28

27 Bilag 8. Nærmeste Natura 2000-områder TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 27 af 28

28 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Bilag 9. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område, nr. 62, Venø og Venø Sund EF habitatområde, nr. 55, Venø, Venø Sund EF fuglebeskyttelsesområde, nr. 40, Venø, Venø Sund TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 28 af 28