Tilbage til et liv med indhold

Transkript

1 Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i Pædagogiske metoder i Ældreplejen. Senere blev det fulgt op af et forløb i Neuropædagogik. Sygeplejerske Rikke Djernes Glintborg beskriver i denne artikel den fantastiske udvikling, som Børge Nielsen har gennemgået i sit sygdomsforløb. For utilsløret at kunne publicere forløbet, har Rikke hentet accept hos Børge og familien. Her kan du læse om de erfaringer som medarbejderne har gjort ved målrettet brug af ældrepædagogikken.

2 Her er historien om en mand, hvis fremtid kunne se ud som om, alderdommen ikke skulle blive så let og lys, som ønsket. Børge er i starten af 70 erne. Når du møder ham, tror du han er på besøg på Støberigården. Måske én, der gæster cafeen i hovedbygningen eller en pårørende. så ældre ud end han gør i dag, uden glimt i øjet, mimikløs og en tristhed over sig. Han kiggede ned, mens han langsomt gik hen mod sin kommende bolig. Søsteren sagde, at vi ikke skulle forvente at få ham med til arrangementer eller ud af huset, da han ikke ville kunne klare det. Børge kommer med kasket og sin krykkestok ved den ene side. Børge har raske ben og går gladelig en tur ned i byen hver dag, for at købe Lotto eller handle kød til boligen, hvor han bor med 7 andre. Turen går også meget gerne ned til havnen, hvor Børge arbejdede. En arbejdsulykke i 2006 resulterede i, at han måtte lade sig pensionere. Børge er uddannet smed og har hele livet arbejdet og været vellidt på sine arbejdspladser. Han havde en stor omgangskreds, spillede kort og petanque. Børge mistede tidligt sin kone på grund af epilepsi. Første gang jeg mødte Børge var i foråret Han kom på Støberigården for at se lejligheden, han var visiteret til, efter en apopleksi og efterfølgende epilepsi. Børge havde apraksi og specielt ekspressiv afasi. Børge kom med sin søster ved den ene side og broderen ved den anden. Børge De første måneder var Børge rastløs. Han gik bagefter os, og havde en indre uro. En aften, hvor beboerne havde inviteret deres pårørende til fælles spisning, var alt uoverskueligt for Børge. Allerede da han så bordet, begyndte han at trække sig. De andre pårørende genkendte ham, og troede han var pårørende. Spørgsmålene kunne han ikke klare. Børges afasi var stadig en stor begrænsning for ham, og han gik i seng inden desserten. Børge fik, når han ikke blev mødt med ro og rummelighed, sitren i hænder og arme og angst for et nyt epilepsianfald. Han var godt reguleret i sin epilepsimedicin fra Aalborg Sygehus. Derfor afsluttede lægerne

3 ham med forsikring om at anfaldene ikke skyldtes epilepsi. Vi havde givet stesolid for uroen med det resultat at Børge blev lagt ned og brugte en rum tid på at vågne igen. Vi fandt ud af, at en stund på sengekanten med rolig stemme og en hånd at holde i var den bedste medicin. Han blev ikke presset til at stå op, men fik at vide, at det var okay at holde time out og hvile sig. Efter aftale med Aalborg Sygehus blev det besluttet at seponere stesolid. Kommunikation Kommunikationen med Børge skal være enkel, og bevidstheden om vores eget kropssprog er essentiel. 1 til 1 er absolut at foretrække. Hvad gjorde vi i praksis Vi startede ud med at strukturere dagen f.eks. med en daglig gåtur med følge af et personale. Gåturen skulle have det formål, at Børge fik oplevelse af, at der var brug for hans kompetencer. På Støberigården har vi været så heldige at være på efteruddannelse i Pædagogiske metoder i Ældreplejen. Senere var vi på efteruddannelse i Neuropædagogik, som gik ud på at kortlægge, hvor i hjernen skaden var sket. Herefter handler det om at styrke de ressourcer beboeren har. Vi prøvede også forskellige spil med Børge. Men kortspil, som tidligere havde været hans store interesse, kunne han ikke samle sig om. Og andre spil var for Børge formålsløse. Neuropædagogisk analyse I forhold til begge efteruddannelsesforløb er Livshistorien et meget vigtigt element, for at rehabiliteringen lykkes. Vi udarbejdede i teamet en neuropædagogisk analyse på Børge og fandt blandt andet frem til, at Børges mange ressourcer blot skulle struktureres. Ikke for store opgaver ad gangen, men flere små i løbet af dagen. Man kan sige, at handlingerne til den Neuropædagogisk analyse er de Pædagogiske metoder. På terrassen blev solsengene samlet med stor iver og isen blev nydt liggende. Mestre hverdagens udfordringer Som månederne gik, blev det en naturlig del af hverdagen, at Børge var med nede at handle, købe Lottokupon og hvad der ellers forefaldt af opgaver. Specielt en tur til det

4 lokale byggemarked er værd at nævne. Der skulle købes solsenge til terrassen, og Børge blev spurgt, om han kunne hjælpe. Raskt var han ude i bilen og turen gik afsted. Børge blev taget med på råd og hjalp efterfølgende med at løfte sengene ud i bilen. På vejen tilbage insisterede han på at købe is med hjem til de andre beboere. Tilbage på terrassen blev solsengene samlet med stor iver, og isen blev nydt liggende på de nyanskaffede senge i solen. Huset fik fugle, og naturligt blev det Børges opgave at fodre, give vand og feje ved fuglene. De dage, hvor Børge kan have en dårlig dag og have brug for at ligge en formiddag på sengen, er det fuglene som skaber motivationen. Hvem skal ellers kunne passe dem, siger Børge. andre mandfolk, og meget gerne til en havn. Da turen gik til et mekanikerværksted, blev et par veteranbiler kigget godt og grundigt efter i motorrummet. Den efterfølgende øl på en kasse i baglokalet var heller ikke at kimse ad. Børge har også været med i sommerhus i Trend flere gange. Her nyder beboere og ansatte stemningen af ferie. Effekten af den pædagogiske indsats Børges rastløshed er stort set væk. Dog kan vi mærke, hvor skrøbelig tilværelsen kan være. En travl dag, hvor sygdom og fravær har ramt personalet, kan vi se, at Børge trækker sig, vandrer rastløs rundt og bliver fåmeldt. Vi er konstant bevidste om respekt og anerkendelse. Vi har øje for alt det, han kan mestre og har brug for at være en del af. Børge bekymrer sig om os ansatte og de andre beboere. Jeg tror, vi i Børges øjne opleves som en del af hans familie. Børges opgave er bl.a. at passe fuglene som står i baggrunden Børge er også den, som trækker gardinerne fra i fællesarealerne og passer tomaterne om sommeren. Mange udflugter er det blevet til med Støberibussen. Helst med Der er ingen tvivl om at hverdagen er fuld af indhold og livskvalitet.

5 Køkkenet skaber rammer for det fælles tredje På Støberigården laver man selv maden. Det har stor betydning for beoernes integritet i hverdagen. Beboerne er i centrum på Støberigården og vi har øje for hvad den enkelte beboer mestrer eller vil komme til at mestre. Jeg vil gerne pointere, at dét, at vi selv køber ind, selv vælger at tilberede maden er medvirkende til det gode sammenhold og fællesskab det fælles tredje! Vi spiser naturligvis alle med i køkkenalrummet, som danner midte for de 8 lejligheder. Så det er let at sige: I dag har vi lyst til I dag vil vi Hvem vil hjælpe med at hente frisk fisk til aftensmaden?? Beboerne er i centrum. Vi har øje for, hvad den enkelte mestre eller vil kunne komme til at mestre. Humoren og glæden Til slut vil jeg komme med et eksempel på, hvordan Børge har fået sit lune og humør tilbage. Da jeg i formiddags møder Børge på gangen, kommenterer jeg hans pæne nye trøje og siger: Du er nu altid så pæn i tøjet, Børge, hvortil Børge med spil i øjnene og et skævt smil svarer: Du har jo heller aldrig set mig uden Og sådan et svar får latteren til at brede sig I dag, når jeg kommer i huset, går Børge mig i møde med et stort smil. Han spørger til min dag med interesse. Vi får en snak, og så mærker jeg, at Børge har appetit på dagen.