Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Transkript

1 Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte problemstillinger og indeholder enkle forslag til håndtering af disse. I terapien har vi altid fokus på kontakten til egne kvaliteter og ressourcer. I denne artikel beskæftiger vi os med betydningen af kontakten til sanselighed og glæde. Sanselighed Hvad har betydning for vores måde at opleve og være i verden? Jeg tænker altså er jeg.. er et kendt udsagn, udtalt af en filosof, der for mange år siden filosoferede over vores væren i verden. Vores evne til tænkning og refleksion er noget, der adskiller os mennesker fra andre arter og giver os rige udfoldelsesmuligheder. Nogle gange tager tankerne for meget plads i vores liv og kommer til at begrænse os, f. eks når vi bekymrer os eller rammes af selvfordømmelse. Vi kan gå en tur gennem skoven optaget af vores tanker og først blive opmærksomme på træerne og skovbunden, når vi er ved enden af vejen. En gåtur kan hjælpe os til at finde ro og skabe klarhed i tankemylderet, og selvom der ikke skabes klarhed i tankerne, kan vi alligevel nogle gange finde roen i kroppen og naturen. En anden dag kan vi gå den samme tur og få en helt anden oplevelse. Vores sansesystem gør det muligt at suge til os af alle de indtryk, som omgiver os. Hvis vi er opmærksomme, skruer op for vores sanser og tuner ind på alle de indtryk, der er til stede i nuet, kan en gåtur i naturen være fyldt med sanselighed og glæde: synet af farvevæld og liv der spirer, duftene, vinden der kilder kinden eller rusker i håret, fornemmelsen af kroppens bevægelser og åndedrættets rytme og måske en følelse af

2 glæde ved bare at være her og nu, uden forstyrrende tanker, eller planer for fremtiden. jeg tænker altså er jeg kunne måske suppleres med udsagnet: jeg sanser altså er jeg Sansning og sansebearbejdning er helt basale processer, som gør os i stand til at opfatte og danne mening i de mange indtryk, vi udsættes for. Udviklingen af vores sansesystem har afgørende betydning for vores væren i verden og for en helt basal skelnen mellem: det jeg kan lide og ikke lide. En sådan vurdering bygger ofte på sanseindtryk, fx et synsindtryk, måske en farve, musik/lyd eller berøring. Sanseindtryk som går ind i vores følelsesmæssige oplevelse og erindringer. Duften af nybagte boller kan fx bringe os tilbage til ferier hos bedsteforældre og hyggestunder i køkkenet. I terapien arbejder vi med at fornemme og udtrykke følelser, men hvordan genkender og skelner vi mellem følelser? Når vi ser på andre, forbinder vi bestemte ansigtsudtryk med bestemte følelsesmæssige tilstande. Glæden og vreden har forskelligt udtryk - men hos os selv er følelsen også koblet til andre kropslige fornemmelser: vrede forbindes typisk med bestemte fornemmelser i kroppen, fx spændinger, hjertebanken, uro, mens glæden hos mange forbindes med lethed og en sprudlende fornemmelse. Sansning og vores bearbejdning af sanseindtrykkene gør det muligt for os at dele oplevelser med andre og tale om fx smagen, musikken, følelsen. Samtidigt giver sansesystemet mulighed for individuelle oplevelser, fordi vi har forskellig følsomhed i forhold til sanseindtryk. Nogen mennesker reagerer kraftigt på enkelte eller flere stimuli og har en særlig følsomhed overfor netop disse påvirkninger. De kan have behov for støtte til at skærme sig arbejdsmæssigt og privat mod at blive overstimulerede. Andre mennesker er præget af sansebearbejdning, som betyder, at der skal kraftige påvirkninger til, før de registrerer og reagerer på indtryk. I begge tilfælde handler det om at finde passende aktiviteter og måder at indrette sig på, så den enkeltes følsomhed bliver en ressource frem for en begrænsning.

3 Forskelle i sensitiviteten kan afspejles i vores måde at indrette vores liv og reagere i samspillet med omgivelserne. Hvis du ved, at du er meget påvirkelig over for høje lyde og uro, vælger du måske at undgå situationer og aktiviteter, som er for forstyrrende. Eller modsat søger du måske kraftige input og afvekslende aktiviteter, hvis du mærker, at du har brug for massive påvirkninger. Betydningen af den individuelle sensitivitet kan også være, at vi hæfter os ved forskellige sansepåvirkninger. Nogen er meget visuelt orienterede, fokuserede på synsindtryk og deres betydning - mens andre i højere grad støtter sig til deres føle- eller høresans. Så en gåtur i skoven kan efterlade disse mennesker med en fælles og alligevel meget forskellig oplevelse, fordi de har været optaget af forskellige indtryk. Vores system er normalt så praktisk indrettet, at vi kan fokusere vores opmærksomhed på nogle stimuli og skrue ned for andre, så vi fx kan fokusere på et foredrag uden at blive forstyrret af andre indtryk. Samtidigt giver det os mulighed for selv at vælge hvilken oplevelse jeg ønsker: skal musikken køre som baggrundslyd - eller vælger jeg at fokusere hele min opmærksomhed på den, sætte mig godt til rette i stolen og nyde øjeblikket? Sluger jeg maden uden rigtig at smage den? eller spiser jeg langsomt, ser på maden og nyder smagen På samme måde indebærer det muligheder i arbejdet med os selv og andre, at vi ved at fokusere på kropslige fornemmelser kan arbejde med kontakten til krop og følelser og måder at udtrykke disse. Glæde Ofte er opmærksomheden på sansninger forbundet med oplevelser i naturen. Glimtet i i sollyset - i øjet. Havets brusen - den blide stemme. Morgenfriske dufte - friskplukket smag. At være - at møde - at fange stemningen - at berøre. Glæde er knyttet til vore sanser. At finde lykken er nok de færreste forundt. Glæde er tværtimod altid til stede som en mulighed, vi kan vælge eller gribe efter. Selv i de sværeste

4 stunder kan det, at der er et andet menneske, som er til stede give dyb glæde og nære os. Glæde og sorrig de vandre til hobe. Ligesom solen og skyerne, som bevæger sig hen over himlen hele tiden, skifter, varer hverken glæde eller sorg ved. Stemninger skifter. Mennesker kommer og går. Selv når vi møder modgang, er der stadig liv indeni. Hvordan får vi fat i det? Glæde er som at fange en sommerfugl. Det dejlige er at løbe og gribe efter den. Fanger vi den, må den straks slippes løs for ikke at tage skade. At være i naturen stimulerer og nærer sanserne. At blive bevidst om vores sansers forbundethed til krop og følelser kan give hverdagslivets øjeblikke fylde, også når vi har det svært. I den kommende folder om temaet beskrives bl.a. nogle måder at højne sanseligheden og glæden i livet: Hvordan får jeg mere kontakt til sanseligheden og glæden? 1. At bruge naturen. F. eks gåture, hvor du er bevist om dine sanser. Mærke hvor fødderne går, solen som varmer huden, lyden af blæsten i træer og buske, at sidde stille og se blomsterne. 2. At give sig tid. Det modsatte af at tingene skal overstås. Tid til at børste tænder. Tid til at stå i kø. Tid til bare at være - både alene og sammen med andre. 3. Gentagelser. Find noget som du synes er dejligt at gøre, som vækker sanserne, og gør det ofte. Børn elsker at få læst eller gentaget den samme historie. Den fryd kan for den voksne være glæden ved at sætte sig lidt i solen. Give sig tid til en varm drik. Eller måske komme i gang med en daglig meditation eller øvelse.

5 4. Rytme. Bare at lytte til åndedrættet kan vække en dyb ro og glæde. En levende rytme som er meget anderledes end vanen. Vanetænkning om, hvad vi bør eller tror andre synes vi skal, giver stivhed. Daglige rytmer eller beslutninger, vi selv har valgt indefra, giver liv. 5. Åbenhed og grænser. At møde andre med åbenhed og at dele sine tanker og følelser med andre og at kunne sætte grænser, når det er nødvendigt, giver både overskud og glæde. At kunne rumme og være uden nødvendigvis at handle ligeså. 6. At slippe kontrollen. Gå til kærlighed og madlavning med fandenivoldsk løssluppenhed (citat af Dalai Lama) 7. At undersøge og forholde sig. Hvad giver glæde i mit liv? både små og store ting. Gribe øjeblikkene, måske samværet med dine børn, familie og venner, eller oplevelsen i naturen og overveje om tidsplanen er så vigtig. Om du skal videre til næste punkt på dagsordenen eller om øjeblikket og glæden kan få lov at fylde lidt endnu?