PRO. Ashkenazy & Tjajkovskijs 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Vladimir Ashkenazy Solist: Víkingur Ólafsson, klaver

Transkript

1 Torsdag 22. november kl Lørdag 24. november kl Ashkenazy & Tjajkovskijs 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Vladimir Ashkenazy Solist: Víkingur Ólafsson, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Ashkenazy & Tjajkovskijs 1. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 22. okt. kl Lørdag 24. okt. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Vladimir Ashkenazy Solist: Víkingur Ólafsson, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Jean Sibelius ( ) Rakastava, suite for stygeorkester, op. 14 (1912) I Den elskende II Den elskedes vej III God aften... Farvel! Varighed: ca. 15 Peter Tjajkovskij ( ) Klaverkoncert nr. 1, b-mol, op. 23 (1875) Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten torsdag, og genudsendes søndag 25. okt. kl I II III Allegro non troppo e molto maestoso Allegro con spirito Andantino semplice Prestissimo Allegro con fuoco Varighed: ca. 35 Mød musikken: Der er koncertintroduktion torsdag kl og lørdag kl i Koncertsalen med P2-værten Rie Koch, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Pause ca /15.55 Dmitrij Sjostakovitj ( ) Symfoni nr. 6, h-mol, op. 54 (1939) I II III Largo Allegro Presto Varighed: ca. 33 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Søren Bondo Østergaard Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 På finsk betyder Rakastava Den elskende. En smuk titel til en smuk strygersuite, der består af tre kærlighedssange uden ord. Jean Sibelius: Rakastava Af Jens Cornelius Engang var der også ord til musikken. Rakastava var i sin første version komponeret for mandskor, og teksterne var taget fra den finske folkevisesamling Kanteletar. Næsten 20 år senere i 1912 lavede Sibelius så denne udgave for strygere. Bearbejdelsen var gavnlig for musikken, der blev rykket fri af sin lidt tunge, nationalromantiske stil. Strygersatsen blev anderledes raffineret. Sibelius havde nu opnået en uhyre koncentration i sin musik. Ud over strygerne er der en absolut minimal tilsætning af pauker og triangel. De tre satser varer ikke engang et kvarter, men gør med deres sparsomme midler et stærkt indtryk. I 1. sats, Den elskende, forvandler Sibelius det, man tror er en 'sædvanlig' nordisk folkemelodi til et luftigt, uhåndgribeligt stykke. Stemmeføringen og harmoniseringen er uhyre delikat. Og intensiteten er hele tiden tyst og intim, symboliseret i paukernes tilbageholdte hvirvel, der spilles pianopianissimo med en udtynding til det endnu svagere. Sibelius fylder i år 150. DR SymfoniOrkestret fejrer Finlands nationalkomponist ved at spille mange af hans værker op til fødselsdagen i december. 2. sats, Den elskedes vej, er næsten demonstrativt underdreven. Opbygget minimalistisk af dæmpede strygere, der skjuler satsens melodi i form af en lille, melodisk celle. Man kan forestille sig en person, der går nynnende ud ad en ensom sti Sibelius skaber af denne bid folkemusik noget helt abstrakt, der udkrystalliserer situationen så klart. Sidste sats, God aften... Farvel! er i miniatureform et helt skuespil. Den elskendes tema fra 1. sats dukker op i soloviolinen, men afbrydes, og satsen tager form som en epilog. Var det hele blot en flygtig fornemmelse der sluttede, næsten før den var begyndt? Peter Tjajkovskij: Klaverkoncert nr. 1 Den fantastiske Klaverkoncert nr. 1 af Tjajkovskij er blevet et symbol på selve den klassiske musik, og dens succes har helt overskygget hans to øvrige klaverkoncerter. Det skyldes i høj grad indledningen, som er genial. Når strygerne vælter frem

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 med deres store indledningsmelodi, mens pianisten banker sine næver i som akkompagnement, har musikken fuldstændig magten over rummet. Den flotte åbning varer 3-4 minutter, og så sker der det mærkelige, at klaverkoncerten laver en omstart! Tjajkovskij vender slet ikke tilbage til det geniale åbningstema. I stedet præsenterer klaveret et helt nyt tema, og først nu starter klaverkoncerten i sin officielle toneart b-mol. Det nye tema lyder som en folkesang, og det er det også. Melodien hedder Der kom en kosak fra Don, og Tjajkovskij havde hørt den sunget af en blind tigger på en markedsplads i Ukraine. Sammen med endnu et lyrisk tema bygger Tjajkovskij en kæmpemæssig førstesats op, hvor de stille, melankolske passager smidigt hænger sammen med klaverets virtuose udfoldelser. 2. sats er bygget over to melodier, der igen minder om små folkelige sange. Den første har Tjajkovskij selv lavet, og den har en uskyldig og dagdrømmende karakter. I midterstykket af satsen skifter Tjajkovskij så til en fransk vise, der hedder Il faut s amuser, danser et rire (Man skal more sig, danse og le). Den drejer elegant musikken i retning af cabaretstemning, en meget vellykket måde at vise tankeflugt i musikken. Det var pianisten Alexander Siloti, der foreslog Tjajkovskij at klaveret skulle starte med de faste håndfulde af akkorder og hvor havde han dog ret! 3. sats er en af de mest stormende finaler, man kan tænke sig. Karakteren er oprørsk, og tempoet højt, og det stiger endda mod slutningen af satsen. Igen bruger Tjajkovskij en folkesang som tema. Denne gang hedder den Kom ud, Ivanka. Tjajkovskij havde fundet den i en samling af folkemelodier, der var udkommet et par år tidligere. Endnu et tema dukker op, og musik udvikler sig så fyrigt, at man kommer til at tænke på vilde, berusede kosakker. Som afslutning kommer en kolossal hymne der ikke fejrer noget andet end klaverkoncerten selv. Dmitri Sjostakovitj: Symfoni nr. 6 I efteråret 1939 blev Sjostakovitj færdig med sin Symfoni nr. 6. Da var 2. verdenskrig netop brudt ud, og symfonien er dybt præget af konflikter. På en højst tvetydig vis giver den udtryk for desperation. Sjostakovitj var et par år tidligere blevet taget til nåde af Sovjetstyret, der opfattede hans foregående 5. Symfoni som en bekendelse af de fejltrin, han havde gjort.

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Man mente, at han nu havde indrømmet at have skrevet musik, der var alt for udfordrende for samfundet. I sine to følgende symfonier, nr. 7 og 8, afspejler Sjostakovitj direkte krigens gru. Resten af sine dage var Sjostakovitj fanget i et balancespil mellem styrets krav og sin egen kunstneriske trang. Han måtte tale med to tunger, fx da han udtalte sig om sin kommende Symfoni nr. 6. Officielt planlagde han en stor firesatset Leninsymfoni med korsang, der hyldede Sovjetunionens grundlægger. Men sådan blev det slet ikke. Hvad Sjostakovitj præsenterede ved uropførelsen i 1939 var en relativ kort symfoni. I kun tre satser, uden titel og uden tydelig 'handling'. Og uden nogen åbenbar tilstedeværelse af Lenin. Vægten ligger på den langsomme, mørke og indadvendte førstesats. Næsten statisk og alt andet end pompøs festmusik. Den rugende indledning bliver fulgt af en kort og meget kontrasterende 2. sats. Den er grotesk udadvendt, mere en opvisning af galgenhumor end af almindeligt godt humør. I finalen slår symfonien over i galoprytmer en antikveret og fjantet stil, som Sjostakovitj ofte havde brugt i sin ironiske film- og teatermusik. Det lyder her mere manisk end nogensinde. Orkestermusikerne var kritiske over for symfonien. De mente, at Sjostakovitj havde lukket sig inde i et elfenbenstårn, og at førstesatsen var urimelig abstrakt. Andre mente, at finalen måtte være en musikalsk gengivelse af en fodboldkamp (Sjostakovitj var kendt for at være en lidenskabelig fodboldfan). Og nogen mente, at en symfoni i kun tre satser slet ikke var en ordentlig symfoni. Symfonien har beholdt sin gådefuldhed. Hvorfor er den udformet i en dyster førstesats og to korte, 'sjove' satser? Den heftige kontrast og mærkelige anvendelse af symfoniformen virker mistænkelig. En sovjetisk kommentator mente i mangel af bedre bud, at symfonien viste mennesket før (1. sats) og efter (2. og 3. sats) dets befrielse altså at symfonien var en hyldest til socialismen. I dag vil man nok høre de to 'muntre' satser som satire. Energien i 2. sats kulminerer i en skærende dissonant udladning det er altså ikke livsglæde! Og finalens galopkringle er dels 100 år for sent på den, dels løber den fuldstændig løbsk. Måske fordi det er en flugt fra krigen. Eller måske fordi den balstyriske vodkadans er så langt væk, han kan komme fra styrets ønsker om kunstig heroisme.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Vladimir Ashkenazy Man overdriver ikke ved at kalde Vladimir Ashkenazy en af den klassiske musiks største personligheder. Han har haft en karriere på topniveau i 60 år! Hele tiden båret frem af en karakteristisk, musikalsk begejstring og livsenergi. Russisk-født dirigent og pianist, født 1937 i Nisjnij Novgorod Æresdirigent for Philharmonia Orkestret i London Gennem et halvt århundrede en af verdens mest berømte, klassiske musikere Ashkenazy voksede op i Sovjetunionen og var bare 18 år, da han i 1955 vandt 2. pris ved Chopin Konkurrencen i Warszawa. Sovjetstyret forsøgte at udnytte hans berømmelse politisk, ikke mindst efter at han i 1962 vandt Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva, men på en koncertrejse til London valgte han at forblive i Vesten sammen med sin islandske hustru Thórunn. Ashkenazy har været islandsk statsborger siden Ikke mange musikere har håndteret både dirigent- og solistrollen med lige stor succes. Vladimir Ashkenazy er en af dem. De seneste 30 år har han dog overvejende dirigeret, men han udgiver nye klaverindspilninger stort set hvert år. Tidligere i år udkom et album med klaverstykker af Skrjabin. Ashkenazy har gennem årene arbejdet med talløse orkestre. I maj måned dirigerede han for første gang i årtier DR SymfoniOrkestret ved en mindeværdig opførelse af Mahlers 3. Symfoni. Han har været chefdirigent for bl.a. Tjekkisk Filharmonisk Orkester, Berlins Radiosymfoniorkester, Sydney Symfoniorkester og NHK Symfoniorkester i Tokyo. Han er æresdirigent for Philharmonia Orkestret i London og for tiden også chefdirigent for EU s Ungdomsorkester. Gennem årtierne har han indspillet en uoverskuelig mængde musik på hundredvis af albums, bl.a. alle klaverværker af Chopin, Schumann og Rakhmaninov, alle symfonier af Sjostakovitj, Sibelius, Brahms og Mendelssohn, alle Mozarts og Prokofjevs klaverkoncerter, alle Beethovens sonater og hele tre forskellige sæt med alle Beethovens klaverkoncerter.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Víkingur Ólafsson Hedder man Víkingur Ólafsson, så må man være fra Island. Det er han da også og på mange måder er Víkingur Ólafsson en inkarnation af Islands moderne renommé som kreativ og hip kulturnation. Islandsk pianist, født 1984 Uddannet i Island og USA Er desuden festivalleder og har sit eget pladeselskab 31-årige Víkingur Ólafsson er Islands nye store klassiske solistnavn, kåret tre gange som årets musiker i Island. Han kommer fra en kunstnerisk familie moderen er pianist, faderen arkitekt og komponist. Han er uddannet i Island og på Juilliard School i New York. Flere gange har han optrådt i Danmark, men ikke tidligere i DR Koncerthuset med DR SymfoniOrkestret. Víkingur Ólafsson samarbejder gerne på kryds og tværs af musikgenrer og har optrådt med blandt andre den amerikanske komponist Philip Glass og med Islands mest berømte musiknavn, Björk. I sidste sæson turnerede han med Bachs Goldbergvariationer, et kæmpeværk, som han nu planlægger at udgive som en form for app vi venter spændt! Han er i det hele taget stærkt optaget at skabe nye koncertformer og laver mange innovative projekter, gerne sammen med billedkunstnere og jazzmusikere. Det går nogle gange til yderligheder, som da han ved den italienske Transart Festival spillede Skrjabins Vers la flamme på en tømmerflåde, truet af en helikopter, der hang få meter over ham og skubbede flåden afsted. Han har naturligvis også lavet sit eget pladeselskab og stiftet en festival, Reykjavík Midsummer Music. I den mørke del af året er han kunstnerisk leder af musikfestivalen Vinterfest. Víkingur Ólafssons debut her i huset bliver passende med dirigenten Vladimir Ashkenazy, der er islandsk gift og islandsk statsborger. De to kender hinanden godt, og da Reykjaviks flotte musikhus Harpa blev indviet i 2011, var det med Víkingur Ólafsson som solist og Vladimir Ashkenazy som dirigent.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: [email protected] HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen [email protected] eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på [email protected]. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden