Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Transkript

1 Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver. Jo højere fravær eleven har haft i 9. klasse, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver. Elevernes opnåede karakterer i de bundne prøver i 9. klasse har betydning for elevens overgang til og status på ungdomsuddannelsen. Jo højere karaktergennemsnit i de bundne prøver eleven har opnået, jo større sandsynlighed er der for, at eleven er startet på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet folkeskole. Samtidig er der også større sandsynlighed for, at eleven fortsat er i gang med ungdomsuddannelsen efter 1. marts i tilgangsåret. Elevernes fravær i 9. klasse har også betydning for elevens overgang til og status på ungdomsuddannelsen. Jo højere fravær eleven har i 9. klasse, jo lavere er sandsynligheden for, at eleven er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Og blandt de elever, der er startet på en ungdomsuddannelse, øges sandsynligheden for frafald inden 1. marts i tilgangsåret med elevens fravær i 9. klasse. Elevens karakterer ved 9.-klasseprøverne har større betydning for overgang til og status på ungdomsuddannelsen end elevens fravær i 9. klasse. Elevfraværet har således direkte betydning for elevernes overgang til og status på ungdomsuddannelsen, men også indirekte betydning herfor via elevernes karakterer. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 1 af 11

2 Boks: Metode, definitioner og begreber Analysen undersøger sammenhængen mellem 1) elevfravær og elevernes opnåede karakterer ved 9.-klasseprøverne, 2) elevernes opnåede karakterer ved 9.-klasseprøverne og overgang til samt status på ungdomsuddannelsen og 3) elevfravær og overgang til samt status på ungdomsuddannelsen Analysepopulation I denne analyse indgår de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, dvs. de elever, der afsluttede 9. klasse i 2011/12 og ikke gik videre i 10. klasse, samt de elever, der afsluttede 10. klasse. Det er valgt at benytte elevens fraværsprocent i 9. klasse, uanset om eleven kom fra 9. eller 10. klasse, dvs. for de elever, der afsluttede 10. klasse i 2011/12, henviser fraværsprocenten til elevens fravær i 9. klasse i skoleåret 2010/11. Test af analyseresultaters robusthed Der er foretaget bagvedliggende regressioner for 1) betydningen af elevfravær for elevens karakterer ved 9.-klasseprøverne, 2) elevfravær/karakterer og sandsynlighed for overgang til ungdomsuddannelse og 3) elevfravær/karakterer og sandsynlighed for frafald fra påbegyndt ungdomsuddannelse. Elevfravær Elevfraværet opdeles i tre årsagskategorier: 1. Fravær på grund af sygdom 2. Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3. Ulovligt fravær Analysen fokuserer på det samlede fravær og dets betydning for elevens opnåede karakterer samt overgang til ungdomsuddannelse. Fraværsprocenten beregnes som: Fraværsprocent = Antal fraværsdage Antal dage eleven har gået i skole Det samlede antal skoledage summeres på tværs af eventuelle skoleskift inden for skoleåret. Beregnet karaktergennemsnit Der beregnes et gennemsnit på tværs af de i alt otte bundne prøver i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Gennemsnittet opgøres alene for elever, der har aflagt prøve i mindst fire af de otte bundne prøver Privatister og specialklasseelever indgår ikke i opgørelsen. Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse er defineret som en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 2 af 11

3 Fraværsprocent Elevfravær generelt De elever, der forlod grundskolen i 2011/12, havde i gennemsnit 6,8 procents fravær i 9. klasse, jf. figur 1. Det svarer til knap 14 dages fravær for en helårselev med 40 ugers skolegang. Fravær pga. sygdom udgør lidt over halvdelen af det samlede fravær i gennemsnit, mens lovligt fravær og ulovligt fravær tilsammen udgør den anden halvdel. Figur 1 Elevfravær i 9. klasse blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fordelt på fraværstype, procent 8% 7% 6% 1,5% 5% 4% 1,4% 3% 2% 3,9% 1% Årgang 2011/12 Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Det gennemsnitlige fravær dækker over en stor spredning eleverne imellem, jf. figur 2. Hvor 45 procent af eleverne havde under to procent sygefravær, havde 26 procent af eleverne over fem procent sygefravær. Næsten 70 procent havde intet ulovligt fravær, mens meget få elever havde over fem procent lovligt eller ulovligt fravær. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 3 af 11

4 Andel elever Figur 2 Spredning i elevfravær i 9. klasse blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fordelt på fraværstype % 1% 9% 4% 4% 8% 17% 21% 16% 29% 31% 28% 69% 42% 17% Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 0 pct 0,01-1,99 pct 2,00-4,99 pct 5,00-9,00 pct 10,00 og derover Sammenhæng mellem elevfravær og karakterer I det følgende afsnit ses på sammenhængen mellem elevernes samlede fravær i 9. klasse og deres opnåede karakterer ved de bundne prøver. Der er beregnet et gennemsnit af elevens karakterer i de bundne prøver. Jo mere fravær eleven har, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver, jf. figur 3. Blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fik eleverne med under to procents fravær i gennemsnit 7,3 ved de bundne prøver, mens elever med 10 procent eller mere fravær i gennemsnit fik 4,8. Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og fravær gælder også, når der tages højde for elevens baggrund. Når der tages højde for køn, herkomst og forældreuddannelse, får elever med lavt samlet fravær (mindre end to procent) i gennemsnit 1,9 karakterpoint højere karaktergennemsnit i forhold til elever med højt fravær (mindst ti procent), jf. tabel 1. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 4 af 11

5 Karaktergennemsnit Figur 3 Samlet elevfravær i procent og karaktergennemsnit i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 7,3 6,9 6,3 4,8 3,0 2,0 1,0 0,0 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Elevfravær Tabel 1 Regressionsanalyse af sammenhængen mellem elevernes samlede fravær og deres karaktergennemsnit i de bundne prøvefag Fraværsprocent Antal elever Estimat for forskel i karaktergennemsnit 0,00 til 1,99 procent ,9 ** 2,00 til 4,99 procent ,6 ** 5,00 til 9,99 procent ,1 ** 10,00 procent og derover ** Anm: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau. **-markering ud for elevgruppen med 10 procent og over angiver, at parameteren samlet set er signifikant. I regressionen indgår køn, herkomst, forældres højeste fuldførte uddannelse, hvorvidt eleven gik i 9. klasse i 2010/11 eller 2011/12 samt fraværskategori som forklarende variable. Elevfraværet er i gennemsnit 6,0 procent blandt elever, der har været til minimum fire af de i alt otte bundne prøver, mens det er mere end dobbelt så højt (14,2 procent) blandt elever, som har været til færre end fire prøver, eller slet ikke har aflagt nogen prøver, jf. figur 4. Forskellen er særligt stor i forhold til det ulovlige fravær. Endvidere viser figur 5, at fire ud af 10 af de elever, som ikke har aflagt en bunden prøve eller har været til færre end fire bundne prøver, har et samlet fravær på mere end 10 procent. Det tyder således på, at elevfraværet også har betydning for, hvorvidt eleverne overhovedet går til prøve. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 5 af 11

6 Fraværsprocent Fraværsprocent Figur 4 Elevfravær fordelt på fraværstype og antal aflagte prøver, 2011/12 16% 14% 12% 1 5,3% 8% 6% 4% 2% 1,1% 1,3% 3,6% Mindst fire prøver 2,7% 6,2% Færre end fire prøver Fravær pga sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Figur 5 Samlet gennemsnitligt elevfravær blandt elever, der har aflagt ingen eller færre end fire bundne prøver, 2011/12 45% 4 35% 3 25% 41% 15% 1 5% 26% 15% 19% 0,00 til 1,99 pct. N = ,00 til 4,99 pct. N = 626 5,00 til 9,99 pct. N = ,00 pct. og derover N = Karakterer og overgang til samt status på ungdomsuddannelse Figur 6 viser, hvorvidt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, er påbegyndt eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afslutningen. Eleverne er inddelt i fire grupper afhængig af elevens karaktergennemsnit af de bundne prøver ved 9.-klasseprøverne. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde over 5 i gennemsnit en andel på mellem 92 procent og 95 procent. Til sammenligning var det kun 81 Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 6 af 11

7 procent af eleverne med under 5 i gennemsnit, der var startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Figur 6 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på karaktergennemsnit i de bundne prøver fra folkeskolens 9.-klasseprøver, årgang 2011/ % 8% 5% 6% 81% 92% 95% 94% Under 5,00 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Karaktergennemsnit i de bundne prøver I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Figur 7 viser frafaldsprocenten pr. 1. marts for elever, der startede på en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de forlod folkeskolen. Eleverne er inddelt efter deres karaktergennemsnit i de bundne prøver fra 9.-klasseprøverne. Jo højere karakterer en elev har fra folkeskolen, jo lavere er frafaldet. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for køn, herkomst, forældreuddannelse og elevfravær. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 7 af 11

8 Frafaldsprocent Figur 7 Andel elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, som afbrød uddannelsen inden 1. marts fordelt på karaktergennemsnit fra 9.-klasseprøverne, årgang 2011/ % 15% 1 5% 14% 7% 4% 2% Under 5,00 5,00-6,99 7,00-9,99 9,00 og over Karaktergennemsnit i de bundne prøver Elevfravær og overgang til samt status på ungdomsuddannelse Figur 8 viser, hvorvidt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, er påbegyndt eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afslutningen. Eleverne er inddelt i fire grupper afhængig af elevens samlede fravær i 9. klasse. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde mindre end 10 procents fravær i 9. klasse en andel på mellem 87 procent og 90 procent. Til sammenligning var det kun 69 procent af de elever med 10 procent eller mere fravær, der var startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 8 af 11

9 Figur 8 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 1 13% 88% 9 87% 31% 69% 0,00 til 1,99 2,00 til 4,99 5,00 til 9,99 10,00 pct. og derover Fraværsprocent I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Udskilles det ulovlige fravær ses endnu tydeligere sammenhæng til, hvorvidt eleven er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, jf. figur 9. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde mindre end fem procent ulovligt fravær i 9. klasse en andel på mellem 82 procent og 87 procent. Blandt elever med 5 til 10 procent ulovligt fravær er det 73 procent, og for elever med 10 procent eller mere ulovligt fravær er det kun 50 procent af eleverne, der er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 9 af 11

10 Frafaldsprocent Figur 9 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på ulovligt elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 18% 87% 82% 27% 73% 5 5 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Fraværsprocent I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Figur 10 viser frafaldsprocenten pr. 1. marts for elever, der startede på en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de forlod folkeskolen. Eleverne er inddelt efter samlet fravær i 9. klasse. Jo mere fravær en elev havde i 9. klasse, jo højere er frafaldet. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for køn, herkomst, forældreuddannelse og karakterer. En tilsvarende men tydeligere tendens ses også, hvis eleverne alene kategoriseres efter mængden af ulovligt fravær. Figur 10 Andel elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, som afbrød uddannelsen inden 1. marts, fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 15% 1 5% 4% 5% 7% 16% 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Fraværsprocent Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 10 af 11

11 Fraværsprocent Figur 11 viser fordelingen af det samlede fravær for de elever, der 15 måneder efter, de forlod folkeskolen, endnu ikke var startet på en ungdomsuddannelse, samt fordelingen blandt alle de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12. Næsten halvdelen af de elever, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder, havde over 10 procent fravær i alt. Til sammenligning havde 20 procent af den samlede elevgruppe over 10 procent fravær i alt, mens 24 procent havde under to procent fravær i alt. Figur 11 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet folkeskole ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse, fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 15% 17% Ikke i gang med en ungdomsudd. 27% 3 24% Alle 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 11 af 11