Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
|
|
|
- Maria Bro
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 0. = Kvalitetsrapport 2012
2 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 68,3 79,6 78,6 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud 0-0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,9 21,7 21,6 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 13,4 14,4 14,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,8 6,6 7,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 3,10 3,02 6,08 Øvrigt fravær 6,23 9,00 2,68 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,6 3,6 3,7 Forbrug af samlet budget i % ,95 97,5 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) 11/12 - andel af ressourcetildeling I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 41,5 41,1 41,28 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , ,79 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 28,19 26,21 7,56 Kursusafgift pr. lærer 2.184, ,61 614,42 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 12,9 12,8 11,5 148 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud
3 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag Humanistiske fag x/y/z x/y/z x/y/z Dansk 100/0/0 82/18/0 Engelsk 72/14/14 83/17/0 Tysk/Fransk 67/33/0 100/0/0 Historie 63/25/12 75/25/0 Kristendomskundskab 7/57/36 9/64/27 Samfundsfag 0/100/0 0/100/0 Naturfag Matematik 91/9/0 56/44/0 Natur/Teknik 17/83/0 17/50/33 25/50/25 33/67/0 Biologi 0/67/33 0/50/50 Fysik/Kemi 67/33/0 100/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 88/12/0 86/0/14 Musik 25/75/0 25/75/0 Billedkunst 0/72/28 0/80/20 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 0/75/25 0/100/0 Specialtilbud 49/30/21 Dansk som andetsprog (modtageklasse) - x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 149
4 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 6,21 5,96 7,67 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 6,13 5,47 7,06 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 7,28 6,21 8,12 9. klassetrin Dansk, Orden 6,63 4,77 6,39 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 7,42 5,16 6,82 9. klassetrin Matematik, Færdighed 8,54 7,83 8,94 9. klassetrin Matematik, Problem 8,03 7,02 8,55 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,09 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,37 6 7,45 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 5,86 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,38 6,15 6,45 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9,4 8,13 7,68 9. klassetrin 8,9 7 8,43 9. klassetrin Historie, Mundtlig 7,79 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 7,37 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 5,74 7,21 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,95 4,36 7,19 Læsetest 1. årgang - Kategori Skole 2010 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,3 83,3 86,5 80,2 77,5 17,8 14,3 7,7 11,8 12,0 8,9 2,4 5,8 8,0 10,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % ,05 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 150
5 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse ,1% 95,5% ,1% 96,4% Viborg 90 Viborg Skolen har med 98,1% i almentilbud et niveau det bliver vanskeligt at gøre ret meget bedre i de kommende år. Det er dog skolens klare mål at eleverne i skolens distrikt også går på skolen. Skolen har en klar målsætning om at alle skolens elever går videre på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse umiddelbart efter 9. klasse. Det er derfor beklageligt at vi i skoleåret 11/12 er nede på 97,1% tallet ligger dog stadig over kommunens målsætning på 96%. 151
6 Vurdering - opfølgning 152 Klassedannelse Skolen har heller ikke i skoleåret 2011/12 benyttet sig af dispensationen fra det maksimale elevtal i en klasse. Det skyldes både, at skolen har så høj en klassekvotient, at det ikke umiddelbart er en pædagogisk fordel og ej heller praktisk muligt. Det er ikke mindst også et klart ønske fra skolebestyrelsen, at dispensationen fra det maksimale antal elever i en klasse ikke benyttes på. Undervisningen har dog på næsten alle årgange i perioder været organiseret som holddannelse, hvor gruppestørrelserne har været forskellige. Lys i øjnene Børn og Unge opnår det højest mulige faglige niveau: arbejder fortsat på, at eleverne opnår det højest mulige faglige niveau. Efter en nedgang i gennemsnitskarakteren ved afgangsprøverne i 2011, har skolen formået at få elevernes gennemsnit i 2012 hævet med 1,5 karakter, så vi med et gennemsnit på 7,6 igen er blandt de højest ydende skoler. Resultatet i læsetesten i 1. årgang har igen i år vist, at placerer sig klart over både gennemsnittet i Viborg Kommune og i forhold til landsnormen. Fortsat udvikling af helhedsskolen har i skoleåret 2011/12 videreudviklet samarbejdet mellem indskolingen og SFO, så både pædagogernes og lærernes kompetenceområder udnyttes bedst muligt. Pædagogerne deltager naturligt med deres kompetencer i skoletiden. Der er gennem årene udbygget stor tillid mellem lærere og pædagoger, som kontinuerligt videreudvikler helhedsskoletanken. Inklusion Skolen fortsatte i skoleåret 2011/2012 et målrettet arbejde med inklusion. Skolen har altid været god til at inkludere eleverne, men den mere målrettede tilgang er for alvor kommet i gang over de sidste to skoleår. I skoleåret 2011/2012 udvikledes dette arbejde yderligere. Dog har de store besparelser, som skolen har været udsat for, virket som en mental bremse. Det er derfor glædeligt, at alting tyder på, at skolens økonomi nu er vendt til det mere positive. Det vejledende timetal På grund af de voldsomme besparelser op til skoleåret 11/12, har skolen ikke kunnet honorere kravet om at eleverne har det vejledende timetal. Med den nye tildelingsmodel ser det heldigvis noget bedre ud i fremtiden, og vores målsætning er, at alle elever i skoleåret 13/14 igen har det vejledende timetal. Den internationale dimension Der er arbejdet konkret med den internationale leåret. Specielt vil vi gerne arbejde på at få udvidet kontakten til udenlandske skoleklasser. Den ønskværdige fremtid har et stort håb om, at den positive økonomiske udvikling, som vi oplevede i 2012, vil fortsætte - eller i det mindste kunne fastholdes i de kommende år. I foråret 2012 arbejdede vi målrettet på at bruge de bedste og mest effektive metoder til at udvikle Inklusionsarbejdet. Vi håber meget, at de ressourcer vi har sat i spil 2012/13 til inklusionsarbejdet, fortsat vil være til stede. Vi drømmer stadig om, at skolen kan få den renovering og udbygning den har så hårdt brug for. Specielt vores udskoling bremses meget i deres pædagogiske muligheder af mangel på grupperum m.v. kan se en fremtid med en samling af udskolingerne i området her på skolen. Dette vil sandsynligvis være en fordel for eleverne, idet det giver mulighed for valg af forskellige retninger i forhold til både interesser og læringsstil. For lærerne vil det ligeledes kunne give større faglig sparring og dermed et endnu bedre læringsmiljø til gavn for eleverne. Elevtal for almen- og specialområdet Skolens elevtal har gennem de sidste år været ret stabilt. Elevtallet på skolen er faktisk kun styret af befolkningsudviklingen, da vi ikke afleverer et nævneværdigt antal elever til andre skoletilbud hverken folkeskoler, privatskoler eller specialtilbud. Det er skolens mål, at fastholde et stabilt elevtal. Fravær Elevernes fravær har været svagt stigende i forhold til sidste år, men er ca. det samme som for to år siden. Fraværet skyldes for en stor dels vedkommende, at rigtig mange forældre vælger at holde ferie uden for skolernes ferier. Problematikken er tidligere drøftet i skolebestyrelsen, men det er vanskeligt at ændre dette p.g.a. priserne på rejser uden for skolernes ferier. Vi vil arbejde på at elevfraværet bliver mindre.
7 Vurdering - opfølgning Undervisningstimer Skolen ligger meget tæt på at gennemfører 100% af de planlagte lektioner. Grunden til at det ikke er 100% i udskolingen skyldes, at eleverne enkelte gange får fri, hvis det ikke er mu- kemi. Det vil sandsynligvis heller ikke i det kommende år være muligt at opnå en højere gennemførselsprocent i udskolingen end de nuværende 99,79% Overgangfrekvens til ungdomsuddannelser Der bliver konstant arbejdet på, at overgangsfrekvensen er 100. Dette var tilfældet i 10/11. I skoleåret 11/12 ligger frekvensen på 97,02. Dette er dog stadig over målsætningen på 96%. Vi vil fortsat arbejde på, at alle elever fra Stoholm Skole går direkte over i en ungdomsuddannelse. Karakterer for afgangsprøver Vi må med glæde konstaterer, at gennemsnittet ved afgangsprøverne i 11/12 er steget med 1,5 karakterpoint i forhold til skoleåret 10/11. Det skyldes ikke, at der er indført andre læringsmetoder, men vurderes først og fremmest til at skyldes elevsammensætningen. Skolen ligger normalt højt ved afgangsprøverne sammenlignet med andre skoler, men at gennemsnittet i 11/12 ligger på 7,6 må siges at være rigtigt pænt. Nationale test Det er vanskeligt at skabe et totalt overblik over det generelle niveau for hele skolen. Der er ret stor forskel fra klasse til klasse. Alt i alt klarer skolen sig pænt. 153
8 154
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Hedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
FSA Obligatoriske fag
Bilag om prøveafvikling FSA Obligatoriske fag Dansk 1 obligatorisk skriftlig prøve bestående af 3 dele og 1 obligatorisk mundtlig prøve. < 10 elever: 8 timer + 1,67 timer pr. elev 10=> elever: 18 timer
Nibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag)
1. maj 2016 Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag) Prøveafvikling I Silkeborgaftalen står der: Lærere med afgangsprøver og censur fastholder
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne
STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2016 Side 2 af 8 Indhold Ændringer siden sidste år... 3 PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke
Skoleudviklingen i Rudersdal kommune
Skoleudviklingen i Rudersdal kommune Rudersdal Kommune har en ambitiøs skolepolitisk målsætning om, at give eleverne det bedst tænkelige skoletilbud, der vil kunne måle sig på internationalt niveau. Visionen
DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag
DALMOSE SKOLE Valg og profilfag Skoleåret 2015-2016 Tysk er obligatorisk fra 5. klasse til 9. klasse. Det er kun i helt særlige tilfælde, at en elev kan fritages for tysk. Det kan kun ske ved skriftlig
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Raketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
