Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
|
|
- Ada Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet
2 Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf... 8 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik...1 Pointe 4: Elever med høje grundskolekarakterer får også højt eksamensresultatet...11 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever...12 Pointe 6: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen...14 Pointe 7: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx...17 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater...18 Bilag: Betydning af elevernes sociale baggrund 2
3 Boks 1: Formål, definitioner og begreber Denne analyse afdækker betydningen af elevsammensætningen og elevernes faglige præstationer, herunder om der er en sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og frafaldet på 1. år af de gymnasiale uddannelser, samt om denne sammenhæng ændres over tid. Analysepopulation Der anvendes to forskellige populationer af unge i analysen: 1. De unge, der tilgår en gymnasial uddannelse i perioden fra De unge, der fuldfører den gymnasiale uddannelse i perioden fra Elevernes sociale baggrund opgøres både ved forældrenes højeste fuldførte uddannelse og elevernes grundskolekarakterer. Denne inddragelse af to variable for social baggrund styrker analysens muligheder for at belyse udviklingen hen over skift i karakterskala i grundskolen (fra og med 28). Ved alene at se på studenterårgangene fra 28 og frem undgås problemstilling omkring ændring af karakterskalaen for gymnasiekaraktererne. Definition af gymnasiefremmede Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres som elever, hvis forældre enten har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Indplacering efter grundskolekarakterer På grund af skift fra 13-skala til 7-trinsskala indplaceres eleverne efter deres grundskolegennemsnit i kvartiler. I flere af figurerne er eleverne indplaceret efter gennemsnit af folkeskolens afgangsprøver (FSA) i de bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) i 9. klasse. Det bemærkes, at karaktererne kun er indsamlet siden 22, hvorfor der er relativt mange elever med uoplyste karakterer fra grundskolen på hf, da hf især tiltrækker de ældre elever. Det er angivet, såfremt elever med uoplyste karakterer ikke er medtaget i opgørelserne. I var gennemsnittet for elevernes afgangsprøver på de fire kvartiler: 1. kvartil: Under 4,6 2. kvartil: 4,6-6,6 3. kvartil: 6,6-8,6 4. kvartil: Over 8,6 Indplacering efter valg af fag/fagkombinationer Studenterne er indplaceret efter om de har et fag/fagkombination på minimum det angivne niveau på deres studenterbevis. Bemærk dog, at for hf og hhx-studenter, hvor det er angivet, at de har matematik på C-niveau, da er det ikke et minimums-niveau, men det niveau studenten har haft matematik på. Faggrupperne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan godt indgå både i gruppen af studenter med fx samfundsfag på A-niveau og musik på A-niveau. På stx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek. A: Matematik på A-niveau, fysik på mindst B-niveau og enten kemi på mindst B-niveau eller bioteknologi på A-niveau. - Mat A + Fysik B/Kemi B: Matematik på A-niveau og enten fysik eller kemi på mindst B-niveau. - Samfundsfag A: Samfundsfag på A-niveau - Biologi A: Biologi på A-niveau - Musik A: Musik på A-niveau - Mindst to sprog A: Mindst to sprog på A-niveau På hf er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat B/Fysik A/Kemi A/Biologi A: Matematik på mindst B-niveau eller fysik, kemi eller biologi på A-niveau. - Samfundsfag B + Mat C: Samfundsfag på mindst B-niveau og matematik på C-niveau - Mindst et sprog A + Mat C: Mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - Idræt B + Mat C: Idræt på B-niveau og matematik på C-niveau Eleverne er grupperet i kvartiler, som er opdelt således: 1. kvartil, -25 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de laveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 2. kvartil, 25-5 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næstlaveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 3 kvartil, 5-75 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næsthøjeste karakterer i grundskolens 9. klasse. 4. kvartil, 75-1 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de højeste karakterer i grundskolens 9. klasse. På hhx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat mindst B: Matematik på mindst B-niveau - Mindst to sprog A + Mat C: Mindst to sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - På htx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Matematik A: Matematik på A-niveau - Matematik B: Matematik på B-niveau Test af analyseresultater Der er ved relevante resultater gennemført regressionsanalyser for at sikre, at resultaterne er signifikante ved korrektion for baggrundsforhold. Det er nævnt i teksten, hvor resultaterne er testet for baggrundsvariable. Betydning af elevernes sociale baggrund 3
4 Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Andelen af fagligt svage elever fra grundskolen, der starter på en gymnasial uddannelse, er steget fra 1 pct. til 14 pct. i perioden 28-. På hf har andelen af fagligt svage elever været stigende fra 32 pct. af tilgangen i 28 til 43 pct. i. Hf er den af de gymnasiale uddannelser, som løfter flest fagligt svage elever igennem en gymnasial uddannelse. Samlet set har der været en svag stigning i andelen af nye gymnasieelever, som var blandt de fagligt svageste 25 pct. i grundskolen, jf. figur 1. Denne svage stigning dækker dog over stor variation mellem de gymnasiale uddannelser Andelen på hf er steget fra 32 pct. til 43 pct. i perioden 28-, mens den på stx kun er steget fra 5 pct. til 7 pct. i samme periode. Hf løfter ikke bare den største andel, men også det største antal fagligt svage elever gennem en gymnasial uddannelse, jf. figur 2. Figur 1: ratatem quam Andel af tilgangen med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Anm.: Elever med et uoplyst karaktergennemsnit er ikke medtaget. For hf-uddannelsen gælder dette pct. af tilgangen. Betydning af elevernes sociale baggrund 4
5 Figur 2: ratatem quam Antal studenter med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over En uddybning af disse tendenser viser, at det ikke kun er antallet af de 25 pct. fagligt svageste i grundskolen (-25 %), som er steget markant på hf, jf. figur 4. Også antallet af tilgangselever fra den næstnederste kvartil for karaktergennemsnit i grundskolen (25 %-5 %) er steget ganske betragteligt på hf, mens antallet fra de to kvartiler for de højeste karaktergennemsnit i grundskolen er forblevet konstant. På de treårige gymnasiale uddannelser har den stigende tilgang ikke på samme måde ændret elevgrundlaget markant, jf. figur 3, figur 5 og figur 6. Figur 3-figur 6: Antal elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt på gymnasial uddannelse og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse, tilgangsår 28- Figur 3: Figur 5: Hhx Figur 4: Hf Figur 6: Htx Betydning af elevernes sociale baggrund 5
6 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf Frafaldsprocenten inden for første år er markant højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser. Dette skyldes i høj grad, at hf-uddannelsen har et fagligt svagere elevgrundlag end de øvrige uddannelser. Således har særligt elevernes grundskolekarakterer stor betydning for frafaldet, men også forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning. Frafaldsprocenten inden for første år af uddannelsen er generelt højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. figur 7. Dertil kommer, at frafaldsprocenten på hf har været stigende fra 21 til 212. Blandt de ældre elever (19 år eller derover) er billedet dog væsentligt anderledes; her er frafaldsprocenten inden for første år højest på stx, jf. figur 8. I 212 var der dog kun knap 6 elever på stx i denne aldersgruppe mod godt 4.2 på hf. Figur 7: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 6
7 Figur 8: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, 19 år eller derover, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Elevernes faglige niveau fra grundskolen har tilsyneladende stor betydning for frafaldet, jf. figur 9. Af figuren ses ligeledes, at frafaldet er nogenlunde konstant over tid for alle fire grupper af elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Afstanden mellem gruppernes frafaldsprocenter forbliver således stabil over tid. Den stabile udvikling gør sig dog ikke gældende for alle fire uddannelser, jf. figur 1-figur 13. Frafaldsprocenten er højest blandt elever, hvis karaktergennemsnit fra grundskolen var blandt de laveste 25 procent af 9. klasseårgangen. Denne tendens ses på alle fire gymnasiale uddannelse, og på alle fire uddannelser er frafaldsprocenten for de 25 pct. fagligt svageste nogenlunde ens på omkring 2 pct., jf. figur 1-figur 13. Omvendt er frafaldsprocenten for de fagligt stærkeste elever væsentligt højere på hf end på de treårige uddannelser. Det bemærkes hertil, at det stigende frafald, der de sidste par år ses på hf genfindes i alle elevgrupper uanset faglig baggrund. jf. figur 11. ratatem quam Figur 9: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år, fordelt på kvartil for karak-tergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 7
8 Figur 1-figur 13: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse, kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, Figur 1: Figur 5: 12: Hhx Hhx Figur 11: Hf Figur 13: Htx Forældrenes uddannelse har også betydning for frafaldet inden for første år på uddannelsen, således at elever fra gymnasiefremmede hjem har et større frafald end elever af forældre med en gymnasial baggrund, jf. figur 14. Figur 14: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet en gymnasial uddannelse inden for første år, fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund og tilgangsår, % % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 8
9 Det tyder således på, at både grundskolekarakterer og forældrebaggrund har betydning for frafaldet. Der er dog stor korrelation mellem grundskolekarakterer og forældrebaggrund. Ved korrektion for disse forhold samt for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, alder og herkomst, fastholdes konklusionen om, at grundskolekaraktererne og forældreuddannelse begge har signifikant betydning for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse, jf. bilag. Betydningen af grundskolekaraktererne er dog markant større end betydningen af forældrenes uddannelse, jf. figur 15. Det ses ved, at forskellige grundskolekaraktergruppers sandsynlighed for at fuldføre varierer med to til seks procentpoint afhængig af om elevens baggrund er gymnasiefremmed eller ej. Derimod varierer fuldførelsen for de gymnasiefremmede med op til 22 procentpoint afhængig af grundskolekarakter, mens den varierer med op til 26 procentpoint for de ikke-gymnasiefremmede. Ud over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse har også elevernes køn og herkomst betydning for frafaldet. Således er drenge mere tilbøjelige til at falde fra end piger, ligesom elever af udenlandsk herkomst er mere tilbøjelige til at frafalde end elever af dansk herkomst, jf. bilag. Figur 15: ratatem quam Den beregnede sandsynlighed for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse med variation over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse % % % % % % % 5. 2% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 6 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Anm.: Estimaterne i modellen er ikke linerære og effekterne afhænger af referencepersonen. Sandsynlighederne i tabellen er derfor ikke et gennemsnitligt billede, men et eksempel med en bestemt referenceperson, hvor forældreuddannelse og grundskolekarakterpercentil varieres. Referencepersonen er en kvinde på 17 år af dansk herkomst, som startede på en STX uddannelse i 21, hvor andelen af gymnasiefremmede på institutionen var under 45 procent og andelen af elever med udenlandsk herkomst var under fem procent.. Betydning af elevernes sociale baggrund 9
10 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik På alle fire gymnasiale uddannelser gælder, at fagligt stærke elever i højere grad end fagligt svage elever vælger naturvidenskabelige fag og matematik på højt niveau. Fagligt svage elever vælgere i højere grad end stærke elever sprogfag. For alle fire gymnasiale uddannelser ses en sammenhæng mellem fagligt niveau i grundskolen og valg af fag på den gymnasiale uddannelse. På stx ses forskellen ved, at de fagligt stærke elever i højere grad end de svage elever vælger kombinationen matematik A-niveau og både fysik og kemi mindst B-niveau, jf. figur 16. Omvendt vælger en større andel af de fagligt svage elever sprogfag på højt niveau. Lignende tendenser ses på hhx og htx, hvor andelen med matematik B- henholdsvis A-niveau er væsentligt større blandt fagligt stærke elever, jf. figur 18 og 19. På hf ses lignende tendenser, således at de fagligt stærke elever i langt højere grad vælger enten matematik eller naturvidenskabelige fag på A- eller B-niveau, jf. figur 17. De fagligt svage elever vælger oftere samfundsfag eller idræt på B-niveau. Figur 16-figur 19: Studenter 211- fordelt efter gymnasial uddannelse, fagvalg og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse Figur 16: % 1% 1% 1% 7% 9% 9% 9% 46% 44% 3 31% 13% 12% 6% 11% 12% 37% 33% 8% 18% 2 33% 7% 11% Mat A+Fysik B+Kemi B/Biotek A Mat A+Fysik B/Kemi B Biologi A Samfundsfag A Mindst to sprog A Musik A Uden gruppe 32% Figur 17: Hf % 7% 1% 18% 1% 1% 1% 17% 9% 9% 16% 9% 1 8% 8 16% % 37% 46% 44% 14% 8 11% 6% 9% 6 33% 16% 6 21% 2 31% 33% % 7% 4 11% 51% 13% 12% 42% 34% 8% 28% 6% 32% 11% 12% 18% MatA+FysikB+KemiB/BiotekA B/Fysik A/Kemi A/Biologi MatA+FysikB/KemiB A Samfundsfag B+Mat Biologi AC Samfundsfag Mindst ét sprog A A+MatC Mindst to sprog IdrætB+MatC A Musik A Uden gruppe Figur 18: Hhx 14 4% 1 17% 13% 9% 1 37% 4 43% 8 46% 6 89% 4 77% 68% 59% Figur 19: Htx % 26% 34% 42% 86% 74% 66% 58% Mat mindst B Mindst to sprog A + Mat C Uden gruppe Matematik A Matematik B Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student kan optræde i mere end én kategori. Kategorien Uden gruppe indeholder de studenter, som ikke falder i minimum en af de valgte faggrupper. Betydning af elevernes sociale baggrund 1
11 Pointe 4: Elever med lave grundskolekarakterer får også lavt eksamensresultatet Hovedparten af elever med en faglig svag baggrund fra grundskolen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen. Hovedparten af eleverne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 25 pct. af 9. klasseårgangen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen, jf. figur 2. Figur 2: ratatem quam Andel fagligt svage studenter med et eksamensresultat under 5, fordelt på gymnasiale uddannelse ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Under 5 Hhx Htx Studenterårgang 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Note 1: Fagligt svage i grundskolen er her defineret som elever med et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der lå blandt de 25 pct. laveste af 9. klasses årgangen. Ved korrektion for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, herkomst og forældreuddannelse fastholdes konklusionen om, at grundskolekarakteren har en signifikant betydning for studenternes opnåede eksamensresultat, ligesom også forældreuddannelsen har signifikant betydning, jf. bilag. Der er således sammenhæng mellem elevernes grundskolekarakterer og deres efterfølgende eksamensresultat. Undervisningsministeriet har i forbindelse med beregninger af socioøkonomiske referencer for de gymnasiale eksamensresultater beregnet forklaringsgrader for en række baggrundsvariable, hvor studenternes eksamensresultat er den afhængige variabel. Heraf ses også, at det faglige niveau fra grundskolen har den største forklaringsgrad i forhold til elevernes senere opnåede eksamensresultat, jf. tabel 1. Tabel 1 Forklaringsgrad for udvalgte variable i forhold til eksamensresultat Hf Hhx Htx Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 31 % 39 % 34 % 49 % Forældreuddannelse 3 % 2 % 3 % 9 % Herkomst 2 % 2 % 1 % 2 % (Socioøkonomiske referencer for gymnasiale eksamensresultater ) Betydning af elevernes sociale baggrund 11
12 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever En større andel af grundskolens gymnasiefremmede elever påbegynder en gymnasial uddannelse. Det betyder dog ikke, at gruppen af gymnasiefremmede fylder mere i gymnasiet. Her forbliver andelen konstant i perioden 27-, hvilket skyldes, at gruppen af gymnasiefremmede generelt fylder mindre i befolkningen givet et stigende uddannelsesniveau. Andelen af gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, er steget for begge grupper. For de ikke-gymnasiefremmede har stigningen været fra 47 pct. i 25 til 53 pct. i, dvs. seks procentpoint, mens den for de gymnasiefremmede er steget fra 26 pct. i 25 til 34 pct. i, svarende til en stigning på 8 procentpoint, jf. figur 21. Figur 21: ratatem quam Andel grundskoleelever, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, fordelt på gymnasie-fremmede og ikke-gymnasiefremmede, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over s databank Det betyder dog ikke, at andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet har været stigende. I perioden 25- har andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet ligget stabilt på pct. Det skyldes, at andelen af gymnasiefremmede i grundskolen falder som følge af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen generelt, jf. figur 22. 1) Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres her som elever, hvis forældre enten har grundskolen/uoplyst eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. også boks 1 oven for. Betydning af elevernes sociale baggrund 12
13 Figur 22: ratatem quam Andel gymnasiefremmede i 9. klasse vist sammen med andel gymnasiefremmede i gymnasiet ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Andel 5 gymnasiefremmede i 9. 7,-8,99 klasse 9, og over Andel gymnasiefremmede i gymnasiet s databank Betydning af elevernes sociale baggrund 13
14 Pointe 6: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx På hf og hhx udgør gymnasiefremmede elever en langt større andel af tilgangen end på htx og stx. har den mindste andel, men det største antal af elever fra gymnasiefremmede hjem. Andelen af elever fra gymnasiefremmede hjem på de gymnasiale uddannelser har været stabilt siden 27, jf. figur 23. Der er dog stor forskel de gymnasiale uddannelser imellem. Hvor gymnasiefremmede elever udgør hhv. 59 pct. og 56 pct. af tilgangen på hf og hhx, så udgør de kun 37 pct. på stx og 45 pct. på htx. I perioden 25 til ses et mindre fald i andelen af gymnasiefremmede på hhx og htx, mens der ses en mindre stigning på hf og en uændret elevsammensætningen på stx. Figur 23: ratatem quam Andel elever fra gymnasiefremmede hjem fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 14
15 Selv om andelen af gymnasiefremmede er stabil i perioden 27-, så er antallet samlet steget med godt 6.4 elever, svarende til en stigning på 34 pct., jf. figur 24. Figur 24: ratatem quam Elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt efter om de kommer fra gymnasiefremmede eller ikke-gymnasiefremmede hjem og tilgangsår, % 5 54% % 46% ,-6,99 27 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Den overordnede elevsammensætning fsva. herkomst på de gymnasiale uddannelser er relativt stabil i perioden 25-, hvor 9-1 pct. af tilgangen udgøres af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 25. Omvendt ses en mindre ændring i kønssammensætningen, hvor andelen af drenge stiger fra 44 pct. af tilgangen i 25 til 47 pct. i, jf. figur 26. Særligt ses en stigning i andel drenge på hf og hhx, et fald i andel drenge på htx, mens kønssammensætningen er stabil på stx. ratatem quam Figur 25: Andel elever med udenlandsk herkomst fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 15
16 Figur 26: ratatem quam Andel drenge fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf 5 Hhx Htx 7,-8,99 9, Alle og over Betydning af elevernes sociale baggrund 16
17 Pointe 7: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen Grundskoleelever fra gymnasiefremmede hjem kommer med lavere karaktergennemsnit fra 9. klasses bundne prøver end grundskoleelever, som kommer fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Der er forskel på det faglige niveau fra grundskolen for elever fra hhv. de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede, jf. figur 27. Blandt de gymnasiefremmede er 5 pct. af eleverne i den fagligt bedste halvdel, mens det samme gælder for 7 pct. af elever fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Figur 27: ratatem quam Tilgang til gymnasiale uddannelser fordelt på forældrebaggrund og kvartil for karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse % 29% 3 21% 21% 9% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 17
18 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater Betydningen af forældreuddannelse for elevernes uddannelsesresultater er nogenlunde stabil over tid, således at studenter fra gymnasiefremmede hjem i højere grad end andre studenter falder fra den gymnasiale uddannelse, får et lavere eksamensresultat, i mindre grad er i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen og i højere grad frafalder den videregående uddannelse. Studenternes faglige niveau har dog langt større betydning, end hvorvidt studenten kommer fra et gymnasiefremmed hjem. elever opnår dårligere uddannelsesresultater end deres klassekammerater fra ikke-gymnasiefremmede hjem, og analysen peger på, at denne betydning af forældreuddannelse for frafald, eksamensresultat og overgang til videregående uddannelse er stabil i perioden Således ses, at frafaldsprocenten for fagligt svage elever stabilt er ca. to procentpoint højere blandt de gymnasiefremmede end blandt de ikke gymnasiefremmede, jf. figur 28. Samme mønster og tendenser for frafalds- procent mellem gymnasiefremmede og ikke gymnasiefremmede ses også blandt de fagligt stærke elever. Forskellen i frafaldsprocenten er langt større, når man sammenligner elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Således ses en forskel i frafaldet på ca. 17 procentpoint mellem fagligt svage og fagligt stærke elever fra grundskolen, både for de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede elever. Figur 28: ratatem quam Andel elever, som frafalder første år på den gymnasiale uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, tilgangsår % % % % % % 5. 2% ,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang.
19 Særligt stor er afstanden mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, når man ser på eksamensresultatet blandt elever, som var fagligt stærke allerede i grundskolen. Figur 29 viser i denne sammenhæng, at inden for gruppen af fagligt stærke fra grundskolen er der en afstand på procentpoint i andelen der får 9 og over i eksamensresultat til studentereksamenen mellem elever der kommer fra gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede hjem. For både gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede elever, som var fagligt stærke i grundskolen, ses en stigende andel med højere eksamensresultater fra 211 og frem. Figur 29: ratatem quam Andel studenter med et lavt og højt eksamensresultat fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt svag i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Ikke 28 Gym.fremmed/fagligt 28 gym.fremmede/fagligt svag 28 svag i grundskolen i grundskolen andel under ved gym.eksamen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Også studenternes overgang til videregående uddannelse er præget af, hvorvidt de kommer fra et gymnasiefremmed eller ikke-gymnasiefremmed hjem, jf. figur 3. Studenter fra gymnasiefremmede hjem er i mindre udstrækning end studenter fra ikke-gymnasiefremmede hjem i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen. Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau er dog mindsket over tid for de, som var fagligt stærke i grundskolen, og hvor de fagligt stærke fra ikke-gymnasiefremmede hjem havde en overgangsfrekvens, som var 11 procentpoint højere blandt 25 studenterne, så er afstanden mindsket til fem procentpoint blandt 211 studenterne, jf. figur 3. Igen ses, at afstanden mellem studenter med forskelligt fagligt niveau men samme forældreuddannelse er større end forskellen mellem studenter med samme faglige niveau og forskellig forældreuddannelse. Det afspejler, -at betydningen af studenternes faglige niveau er større end betydningen af forældrenes uddannelse. Betydning af elevernes sociale baggrund 19
20 Figur 3: ratatem quam Andel som er i gang med eller har fuldført en videregående uddannelse to år efter fuldførelse af gymnasial uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt Gym.fremmed/fagligt svag i i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen - andel under 5 ved gym.eksamen 25 Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Ikke -2 gym.fremmed/fagligt 2-5 stærk 5-7 i grundskolen 7-1 Anm.: Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Jo højere eksamensresultatet er, desto lavere er sandsynligheden for at frafalde inden for første år af den videregående uddannelse, jf. figur 31. Dertil kommer, at også forældreuddannelsen har en betydning. Studerende fra gymnasiefremmede hjem frafalder i højere grad den videregående uddannelse inden for første år på uddannelse, uanset deres opnåede eksamensresultat ved studentereksamen. Forskellen er dog kun på mellem 1,5 procentpoint og 2,5 procentpoint, alt afhængig af eksamensresultat. Studenternes opnåede eksamensresultat har altså størst betydning for frafaldet på den videregående uddannelse. Figur 31: ratatem quam Andel af studenter fra 211, der er frafaldet den påbegyndte videregående uddannelse inden for første år på uddannelsen fordelt på eksamensresultat og forældreuddannelse % 18% % 16% % % % 3 12% % % 3 6% % 4% 5. 2% 2% 17% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 13% 13% 6 11% 11% 8% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over 212 Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 2
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereAnalyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereBilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater 2016
De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereJeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.
22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs meregymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mere