Budgetstrategi
|
|
|
- Kirsten Lindegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Budgetstrategi
2 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed. Skiftende regeringer har besluttet, at genopretningen af dansk økonomi går gennem 0-vækst i de offentlige udgifter og med en stram styring af overholdelsen af rammerne. Fredericia er også ramt af krisen. Endvidere belastes kommunens økonomi af, at overførsels- og sundhedsudgifter ligger over landsgennemsnittet med manglende kompensation til følge. Fredericia har op gennem 0 erne investeret i udviklingen af kommunen. Blandt andet er der optaget lån til investeringer i udviklingen attraktive erhvervsarealer langs motorvejen. Som følge af finanskrisen er salget af erhvervsarealer gået i stå, og uden salgsindtægter mangler finansieringen af afdragene på gælden. realiseringen af de politiske visioner. Gennem investeringer er vi i stand til at tiltrække nye virksomheder og borgere og dermed sikre vækst og indtægter til fastholdelse af serviceniveauet. Men investeringer kræver en robust økonomi på den lange bane, hvor der er et økonomisk råderum. Budgetstrategien er Byrådets værktøj til at sikre dette. Byrådet vil ikke bare vente på bedre tider. Også i tider, hvor ressourcerne er knappe, vil der blive udvist handlekraft og gennemføres de nødvendige initiativer til gavn for den samlede kommune. Budgetstrategien og budgetprocessen Budgetstrategien vil være det gennemgående element i de kommende års budgetlægninger. Direktionens budgetforslag til 1. behandlingen er således første gang strategien tages i brug. Hvorfor en budgetstrategi? Fredericia ønsker at fortsætte investeringerne i udviklingen af en attraktiv kommune og 1
3 Bærende principper Balance i økonomien Det bærende princip i den økonomiske styring er balance i økonomien. Balancen defineres som overskuddet på ordinær drift fratrukket anlægsudgifter og finansielle poster. Hvis man ønsker at skabe et råderum til at styrke kassen eller til investeringer, så skal regnestykket give overskud. Ved merudgifter eller ved ønske om større råderum kan balancen genskabes ved at arbejde med de forskellige elementer i regnestykket, eksempelvis via besparelser eller effektiviseringer. Læs mere herom i afsnittet Værktøjer til robust økonomi. Princippet er illustreret i nedenstående figur: Det økonomiske råderum I budgetlægningen er målet, at der årligt skabes et overskud på 30 mio. kr., som i første omgang anvendes til at styrke kassen. Når kassebeholdningen overstiger 150 mio. kr. kan råderummet anvendes til investeringer i udviklingen af kommunen. Principper for økonomistyringen Fredericia ønsker at tage vores del af ansvaret for genopretningen af den offentlige økonomi. Derfor overholdes regeringens krav om skattestop, serviceramme, anlægsloft m.m. Rammestyring af serviceudgifterne er et grundlæggende princip. Hovedreglen er, at merudgifter på ét område finansieres inden for udvalgets egen ramme, og at ufinansierede tillægsbevillinger dermed undgås. Når økonomien er under pres, er behovet for budgetsikkerhed højt. Budgetter lægges derfor på grundlag af gennemanalyserede materialer og der arbejdes ikke med usikre indtægter eller lignende. 2
4 Værktøjer til robust økonomi Om værktøjer generelt Der er et konstant behov for at optimere og trimme kommunens økonomi. Som nævnt i foregående afsnit kan der helt overordnet arbejdes med økonomien på 3 områder: ordinær drift, anlæg og finansielle poster. I dette afsnit beskrives værktøjer nærmere. Ordinær drift I Fredericia optimeres driften gennem besparelser, effektiviseringer, tværgående indsatser og innovation. Værktøjerne har hver deres karakteristika, når man sammenligner dem ud fra, hvor hurtigt effekten viser sig, og hvor sikker gevinsten er. En konkret besparelse på eksempelvis skoleområdet i form af færre undervisningstimer kan gennemføres relativt hurtigt, og gevinsten kan forudsiges relativt sikkert. Innovation på eksempelvis sundhedsområdet tager længere tid, og gevinstens størrelse er svær at forudsige. Forskellene er illustreret i nedenstående figur: Servicereduktioner Servicereduktioner er tiltag, hvor dele af den kommunale service ikke længere tilbydes. Ved gennemførelse af servicereduktioner er alle områder i spil, og servicereduktioner skal være velbeskrevne med tydelig angivelse af konsekvenser, herunder personalekonsekvenser. Besparelser skal altid være konkrete og realiserbare, hvorfor uspecificerede puljebesparelser eller grønthøstere skal undgås. Effektiviseringer Effektiviseringer er tiltag, som muliggør opgaveløsningen med færre ressourcer. Effektiviseringer kan evt. ske gennem investeringer, som tjener sig selv hjem i årene efter. Effektiviseringer kan gennemføres på det enkelte fagområde eller være tværgående effektiviseringsprojekter, hvor der tænkes på tværs mellem områderne. Aktuelle eksempler på effektiviseringer er eksempelvis digitaliseringsprojekter, bedre udnyttelse af bilpark, indgåelse af indkøbsaftaler m.m. 3
5 Tværgående indsats I Fredericia arbejdes der bevidst på at blive bedre til det tværgående samarbejde. Antagelsen er, at jo bedre der arbejdes sammen fagområderne imellem, jo bedre løsninger skabes der, og jo bedre effekt opnås der på den lange bane. Med budgetlægning igangsættes der en tværgående indsats på Arbejdsmarkedsområdet. Kommunens overførselsudgifter ligger på et højt niveau sammenlignet med andre kommuner, og det forventes derfor at være et potentiale ved at arbejde intensivt med dette område. Arbejdsmarkedsområdet er særligt velegnet til en tværgående indsats, idet ledige ofte udover overførselsudgifter trækker på en lang række af de kommunale serviceydelser, hvilket er illustreret i nedenstående figur: Boligstøtte Skat Udligning Skoler Økonomisk friplads Sundhed Ledig på overførselsindkomst Kontanthjælp Familieafdeling Innovation Fredericia har sat innovation på den kommunale dagsorden gennem projektet Fredericia Former Fremtiden og har allerede skabt resultater særligt på ældreområdet. Kommunerne står i de kommende år for 3 helt overordnede udfordringer: Begrænset økonomi Stigende efterspørgsel Mangel på arbejdskraft Hvis det skal lykkes at løse disse udfordringer, så er det nødvendigt at tænke nyt i den kommunale opgaveløsning. Anlægsbudget I lighed med driftsudgifterne skal også kommunens anlæg vedligeholdes så billigt og effektivt som muligt. At spare på vedligeholdelse af bygninger og infrastruktur kan være dyrt på den lange bane. Særligt for kommunens ejendomme er der et større vedligeholdelsesefterslæb, som skal nedbringes i de kommende års budgetlægninger. På anlægsbudgettet optages evt. investeringer i udviklingen af kommunen. Investeringerne tænkes langsigtet, så det fornødne økonomiske råderum kan fremskaffes hertil. Eksempel på opbygning af anlægsbudget er vist på næste side: 4
6 Eksempel på anlægsbudget: Større udviklingsprojekter Større renoveringsarbejder Basis anlægsprogram Kvalitetsfondsanlæg Ejendomme Infrastruktur Finansielle poster Finansielle poster dækker over låneoptagelse og afdrag på gæld. Fredericia har op gennem 0 erne bevidst investeret i at gøre kommunen mere attraktiv bl.a. gennem erhvervsudvikling, forskønnelse af gågade og pladser, bedre plejeboliger, skolerenoveringer m.m. Finansieringen af investeringerne er i stort omfang sket ved låneoptagelser. Kommunen har således i dag en betydelig gældsbyrde, og de løbende afdrag lægger beslag på en stor del af det økonomiske råderum. Til gengæld har kommunen en række værdier, bl.a. attraktive og centralt beliggende erhvervsarealer, som på længere sigt er et aktiv. Udviklingen i afdragsbyrden er vist i nedenstående graf: Millioner Afdrag En ny finansiel strategi er underudarbejdelse og heri skærpes fokus på, at afdrag på optagne lån skal finansieres. Således skal der kun optages lån, når der samtidig kan anvises en finansieringskilde til afdragene. Endvidere afpasses lånets løbetid i forhold til investeringens tilbagebetalingstid. 5
7 Sammenfatning Formålet med strategien Det overordnede formål med budgetstrategien er at synliggøre hvordan, vi kan nå målet om en robust økonomi med råderum til investeringer til realiseringen af kommunens vision og politikker. Fredericias økonomiske udgangspunkt er vanskeligt som følge af den stramme styring af den offentlige økonomi og kommunens sociale grundvilkår. Derfor kan strategien kun lykkes gennem langsigtet planlægning og med skarp fokus på økonomiske pejlemærker. Fremadrettet vil der blive arbejdet med følgende økonomiske pejlemærker: Målepunkt Økonomi i balance Resultat af ordinær drift fratrukket anlægsudgifter og finansielle poster Serviceramme Driftsudgifter fratrukket overførselsudgifter, aktivitetsbestemt medfinansiering, brugerfinansierede områder, ældreboliger samt refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager Gennemsnitlig likviditet Den gennemsnitlige beholdning af likvide aktiver set over de seneste 365 dage Låneoptagelse og afdrag Låneoptagelse og afdrag inden for lånebekendtgørelsens rammer, ekskl. lån til finansiering af ældreboliger Mål Årligt skabe et råderum på 30 mio. kr. Overholdelse af servicerammen i budgetlægning og ved regnskabsaflæggelse Min. 150 mio. kr. Udelukkende låneoptagelse hvor der er anvist finansiering af afdrag og hvor der er sammenhæng mellem finansiering og lånets løbetid 6
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Faxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Fredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon
Fredensborg Kommune Rammerne for Budget 2020-2023 Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon Regnskab 2018 Re gnska bsre sulta t 2 0 18 (1.000 kr.) Re gnska b 2 0 18 I. De t ska tte fina
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den
Økonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: [email protected] Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune
Økonomisk Politik for Greve Kommune
Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den
BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen
Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016
Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Staben, 28. marts 2012 10/4495 Indledning Byrådet godkendte den 24. marts 2010 den økonomiske politik for Aabenraa Kommune for perioden 2010 2014. Med den
Forslag til budget 2014-2017
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: [email protected] Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund
