Vindmøller nordvest for Brorstrup. VVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2008

Transkript

1 Vindmøller nordvest for Brorstrup VVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2008

2 Forord Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport for et projekt med fire vindmøller nordvest for Brorstrup og nordøst for Kongens Tisted i Rebild kommune. Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvidere skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der opfylder kravene til begge vurderinger. 2

3 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning 6 2 Ikke teknisk resume Indledning 9 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 9 Sammenfatning 12 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift 17 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Kulturlandskabet og rekreative forhold Visuelle forhold Valg af visualiseringspunkter Visualiseringer i nærzone Visualiseringer i mellemzone Vurdering af påvirkning af landskabet Metode for visualisering Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Ressourcer og affald Andre miljømæssige forhold Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Andre forhold 7.1 Tidligere forslag Nul-alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Yderligere litteratur Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 141 3

4 1 Indledning Peter Møller Vindmøllerådgivning Aps har ansøgt Rebild Kommune om tilladelse til at opføre fire vindmøller på op til 127 meters højde nordvest for Brorstrup. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 6. til den 27. februar Ved projektet vil der blive saneret 28 mindre vindmøller på mellem 150 og 250 kw. Ti af saneringsmøllerne står i Rebild kommune. Rebild Kommune ligger med hensyn til vindressourcerne generelt i det øverste midterfelt, men har lokaliteter med større vindressourcer, som projektområdet er et eksempel på. Kort 1.1 Vindmøllernes placering i Rebild kommune Vindmøllernes placering nordvest for Brorstrup og nordøst for Kongens Tisted. Reference /2/ Fremtidens vindmøllelandskab vil formodentlig rumme få og store vindmøller, der alt andet lige vil kunne ses over store afstande. Til gengæld vil borgerne ofte opleve nærområder uden vindmøller. Projektet ved Brorstrup vil bidrage til denne udvikling. 1.1 Projektforslag Ved projektforslaget bliver der opstillet fire vindmøller nordvest for Brorstrup og nordøst for Kongens Tisted. Vindmøllerne bliver rejst i et område ved Brorstrup, som Nordjylllands Amt har udlagt til vindmøller. Reference /1/ I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 28 møller, heraf 10 i Rebild kommune, hvoraf de fire ved Kongens Tisted står nærmere end tre km fra det nye mølleområde. De fire nye vindmøller vil stå mellem de tre højspændingslinjeføringer i en vinkel på cirka tre grader til den vestligste ledning. De tre af møllerne kommer til at stå syd for Lerkenfeld Å, mens den nordligste bliver placeret nord for åen. Afstanden mellem møllerne bliver omkring 338 meter. Vindmøllerne vil være ens og have en samlet maksimal kapacitet på 9,2 megawatt (MW) og være maksimalt 127 m høje til øverste vingespids. Navhøjden bliver 80 meter. Møllerne vil få en rotordiameter på 92,6 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er således 1:1,16. Alternativer I hovedalternativet Alternativ 1 bliver der opsat fem nye vindmøller af samme type som i projektforslaget, hvor den femte mølle bliver placeret nord for projektforslagets fire møller og med samme afstand mellem møllerne. Alternativets kapacitet bliver 11,5 MW. Desuden belyser VVM-redegørelsen et Alternativ2 med fem op til 145 m høje vindmøller med en samlet kapacitet omkring 15 til 18 MW. Alternativet er undersøgt for at kunne opnå maksimal udnyttelse af det udlagte område. I den forudgående debat har der været ansøgt om et projekt med tre vindmøller på hver 2,3 MW, som er udarbejdet af Ny Vindenergi for Vattenfall. Dette projekt er placeret mere nordligt og uden for regionpalnens udlagte område. Projektet er ikke vurderet eller behandlet yderligere, idet det ikke er i overensstemmelse med Regionplanens rammer. Rebild Byråd har på sit møde 29. november 2007 besluttet kun fortsætte med projektet på de fire vindmøller på 127 m højde, som er behandlet i denne VVM. Endelig behandler denne VVM-redegørelse og miljørapport 0-alternativet, som beskriver konsekvenserne ved ikke at realisere projektet og dermed fortsætte de eksisterende forhold. 1.2 Hovedproblemer Oplevelsen af landskabet Projektområdet ligger nordvest for Brorstrup, hvor Lerkenfeld Å løber gennem Brorstrup Kær. Landskabet tæt på åen fremstår som en åben, ubebygget ådal med en mosaik af enge og moser. Ådalen er ikke markant, men Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt har betegnet landskabet langs åen som særligt værdifuldt. Tre af vindmøllerne står syd for åen og en nord for. Vindmøllerne står på jævnt næsten fladt terræn, der ligger som en stor stegepande omgivet af kuperet til let bølget landskab. Terrænet har mod nord ret jævne former, mens det mod syd bliver højere og mere kuperet. Her knejser Elbjerg med sine 64 m og Tisbjerg med sine 73 m, mens Stejlehøje, yderligere mod syd, løber op i 86 m. Der er fra bakkerne i området udsyn viden om. Landskabet er gennemskåret af tre højspændingsledninger, og omkring tre km vest for møllerne løber rute 29, mens rute 13 trækker gennem landskabet knap to km nord for møllerne. Der er flere, ældre vindmøller i området. Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet. Oplevelsen fra nærmeste byer Inden for fire km fra projektområdet ligger tre byer. Kongens Tisted, Mejlby og Haverslev samt de mindre landsbyer Store Binderup og Lille Binderup. Desuden ligger Sønderup fem km fra mølleområdet og Års og 4

5 Nørager fem til seks km væk. Den visuelle påvirkning af byerne skal vurderes i denne redegørelse. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der troner mange gravhøje i landskabet rundt om Brorstrup Kær, især nord og syd for vindmølleområdet. Heraf ligger gravhøjen på den karakteristiske bakke, Elbjerg, mindre end en km borte, syd for mølleområdet. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af gravhøjene, særligt Elbjerg. Tre km nordvest for den nordlige mølle ligger den udgravede, befæstede jernalderlandsby, Borremosefæstningen, på en holm i Borremose. Sydøst for mølleområdet ligger Alstrup Hede med hedebebyggelse og koncentrationer af gravhøje. Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt har udlagt områderne Borremose og Grynderup med Alstrup Hede som to værdifulde kulturområder. Reference /3/ Inden for fire km fra projektområdet ligger der i Store Binderup, Kongens Tisted og Brorstrup tre middelalderkirker, der i mere eller mindre grad har bevaret de oprindelige bygningsdele. Rapporten skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kulturelementerne bliver påvirket af de nye vindmøller. Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andet lokalt element Menneske Landsbykirke 37,5 m mølle ca 150 kw 70 m mølle ca 750 kw Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkegårdene bliver påvirket. Visuel samspil med tekniske anlæg Rapporten skal ligeledes vurdere, hvordan vindmøllerne indgår i det tekniske kulturlandskab, som højspændingsledningerne og de eksisterende vindmøller skaber sammen med de moderne, store driftsbygninger ved de omkringliggende landbrug. Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en km fra de nye vindmøller ligger der syv beboelser, og lige uden for denne afstand yderligere fire beboelser. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land bliver påvirket visuelt af vindmøllerne og af støj og skyggekast fra vindmøllerne. Påvirkning af klima og beskyttet natur 126,5 m mølle 93 m rotor og 80 m navhøjde 2,3 MW 143,5 m mølle 107 m rotor og navhøjde 90 m ca 3 5 MW Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2. Projektområdet ved Brorstrup ligger på begge sider af Lerkenfeld Å, der er omgivet af enge og moser beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Den ene mølle vil blive rejst i et 3-område. Rapporten skal vurdere påvirkningen af den beskyttede natur samt eventelle afværgeforanstaltninger. Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er det specielt flagermus, der kan blive påvirket. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler: Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorle- 5

6 des det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs- drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer, litteraturhenvisninger med videre. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Brorstrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Området ved Brorstrup er udpeget som vindmølleområde i Regionplantillæg nr. 198, december 2006 for Nordjyllands Amt. Vælger man at udnytte mulighederne for at sætte yderligere en vindmølle nord for de ansøgte fire, vil denne dog stå udenfor det udlagte område i regionplanen. Det kræver derfor en ophævelse af regionplanens afgrænsning af området at opføre den femte vindmølle. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 127 m, og det medfører en mindsteafstand på 508 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste ejendom ligger knap 600 m vest for de to midterste vindmøller. Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg for vindmøller på land for at finde områder til møller over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal, der ligger højst 15 m fra nabobeboelse, ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. En vindmølle står i et særligt beskyttelsesområde og ca 125 m fra et beskyttet vandløb. Endvidere passerer arbejdsvejen tæt forbi et beskyttet dige. VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger. Planloven Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end 6

7 tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen. Regionplanens mål og arealudlæg gælder således frem til 2009, eller indtil kommunen har vedtaget en ny planlægning i form af en ny kommuneplan. Kort 1.2 Regionplanforhold Mål: 1: Vindmølleområde Brorstrup Beskyttede sten- og jorddiger Beskyttede vandløb Fredet fortidsminde i fredet område Fjernbeskyttelseszoner ved de 70 aftalekirker Højspænding Kirke med kirkebygningslinje Ny vindmølle Særligt værdifuldt landskab Værdifulde kulturmiljøer Åbeskyttelseslinje N Reference /4/ I december 2006 vedtog Nordjyllands Amt Regionplantillæg nr. 198, Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt. I Regionplantillægget er området ved Brorstrup udlagt til en effekt på minimum 9 MW eller 6,9 MW, hvis der vælges 2,3 MW vindmøller. Totalhøjden må maksimalt være 127 m. Regionplantillægget har en del retningslinier, som også har betydning for Brorstrup. De væsentligste er: 1. Til erstatning for skrottede uheldigt opstillede møller udlægges de på kort 1 viste 8 områder til erstatningsmøller. Området ved Brorstrup er et af de otte områder og vindmølleområde Brorstrup, som er vist på kort 1.2 Regionplanforhold i denne VVM, er i overensstemmelse med anførte område på kort 1 i regionplantillæg nr Yderligere, væsentlige retningslinjer i regionplantillægget er: 4. Vindmøllerne i den enkelte park skal opstilles på én ret linie og med samme indbyrdes afstand. 6. Rotordiameteren må ikke afvige mere end 18 % fra navhøjden. 7. Møllerne må ikke afmærkes. Hvis Statens Luftfartsvæsen i særlige tilfælde og efter konkret vurdering vil kræve vindmøller afmærket med middelintensivt, hvidt blinkende lys, minimum 2000 candela, skal vindmøllens totalhøjde reduceres så meget at møllerne enten: ikke lysafmærkes eller lysafmærkes med lavintensivt, fast rødt lys, minimum 10 candela. 10. Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer (realtid) om året. 13. Afstandskrav, 3. pkt.: Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsbæltet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. 15b. VVM-redegørelsen skal indeholde en særskilt vurdering og dokumentation for, at etablering af vindmølle ikke kommer i afgørende konflikt med hensyn til beskyttelse af Bilag IV arter. Således skal der udarbejdes en redegørelse for projekternes betydning for de samlede forekomster af relevante Bilag IV arter, navnlig flagermusearter, og særligt for områderne Brorstrup og Gåser. I Brorstrup vil Hovedforslaget med fire vindmøller på 127 m følge samtlige retningslinier. Ønsker man at realisere Alternativ 1 eller 2, vil det medføre, at rammeområdet udpeget i regionplanen skal ophæves, så området forlænges 350 m mod nord. Ved Alternativ 2 vil der yderlige blive behov for at ophæve begrænsningen for totalhøjden, så den kan blive op til 150 m; og der kan eventuelt blive tale om, at rotoren vil blive mere end 18 % større end navhøjden. 7

8 Kommuneplanen Der skal under alle omstændigheder udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og en lokalplan for området inden, der kan opstilles vindmøller. Den ene vindmølle vil blive opstillet i et naturbeskyttet engområde. Der er ikke planlagt nye boligområder i nærheden af vindmøllerne. Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for arealernes anvendelse for vindmøllerne nordvest for Brorstrup skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal suppleres med offentliggørelse af VVM-redegørelse og miljørapport. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil Rebild Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne ved Brorstrup. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav til vindmøllerne om eksempelvis skyggekast, højde og belysning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. 8

9 2 Ikke teknisk resume Indledning Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af fire nye vindmøller nordvest for Brorstrup med en højde på op til 127 meter. Projektet er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport sammen med to alternativer, dels et alternativ med fem møller af samme type som hovedforslaget, dels et med fem større vindmøller på op til 145 m totalhøjde. Desuden er et 0-alternativ, som er en fortsættelse af eksisterende forhold beskrevet. I Regionplantillæg nr. 198 for Nordjyllands Amt er der udlagt et område ved Brorstrup til minimum tre vindmøller med en højde op til 127 m til øverste vingespids. Hovedforslaget er i overensstemmelse med regionplanens rammer, mens Alternativ 1 og 2 kræver ophævelse af rammerne for områdets udstrækning og maksimal højde. VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller nordvest for Brorstrup, viser, at vindmøllerne vil stå i et landskab, der skalamæssigt kan indpasse meget høje elementer op til 150 m. Møllerne vil årligt producere en strøm, der svarer til husstandes forbrug ved Hovedforslaget, ved Alternativ 1 og ved Alternativ 2. Vindmøllerne vil spare miljøet for ton kuldioxid årligt i mindst 20 år ved Hovedforslaget henholdsvis ton CO 2 og ton CO 2 årligt ved Alternativ 1 og Alternativ 2. Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Arbejds- og vendepladser bliver anlagt inden, vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Arbejdspladserne bliver permanente og på ca 800 m 2. Det er beregnet, at der til støbning af fire fundamenter i Hovedforslaget skal køre 264 lastbiler med beton. Ved Alternativ 1 og 2 bliver det omkring 330 og 415 lastbiler. Endvidere vil der komme seks til otte større lastbiler med fundamentsdele. Der vil desuden komme 24 større lastvognstog med vindmølledele ved Hovedforslaget, henholdsvis 30 og cirka 57 større lastvognstog ved Alternativ 1 og 2. På arbejdspladserne vil indtil tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Kranerne har en arbejdsradius på op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire seks dage ved hver vindmølle ved opsætningen. Der bliver nyanlagt og forstærket i alt 3,2 km arbejdsvej ved Hovedforslaget og 3,5 km ved Alternativ 1 og 2. Til arbejdspladser og veje anvendes godkendt materiale. Materialet udgør knap m 3 ved Hovedforslaget og godt m 3 ved alternativerne. Vejmaterialet ankommer på henholdsvis 640 og 710 lastbiler. Vej og arbejdsareal lige syd for Lerkenfeld Å, der ligger i et 3-område, vil formentlig blive anlagt oven på græstørven, ved at lægge en dug på græsset med det stabile vejmateriale oven på dugen. I anlægsfasen, der strækker sig over to tre måneder, vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne i anlægsfasen kan give gener for naboer, trafik og dyreliv. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved anlægget I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det anslås, at der vil være to serviceeftersyn til hver vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen kun i yderst begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i starten af 2008 vil kravene til sikkerhedseftersyn på vindmøllerne blive skærpet, så sikkerhedsudstyret bliver holdt i orden. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, der medfører, at isen falder lodret ned. På grund af afstanden til beboede arealer og offentlig vej vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet, og vindmøllerne overholder respektafstanden til de tre højspændingsforbindelser ved projektområdet. Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne. Statens Lufthavnsvæsen vil muligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk færdes, hvor de bor, og hvor de tilbringer fritiden, samt fra udsigtspunkter. Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner: Nærzone 0 4 km., mellemzone 4 10 km., og fjernzone over 10 km. Ved realiseringen af forslaget bliver 28 vindmøller taget ned. De ti af vindmøller står i Rebild kommune. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på kw hvilket svarer til 49 % af kapaciteten for de nye vindmøller ved Hovedforslaget og 39 % ved Alternativ 1. Ved Alternativ 2 vil den være omkring 25 %. Anlæggets fremtræden Der er ikke fundet konflikter med andre vindmøller eller problemer med vindmøllernes udseende i nogen af forslagene. Set fra alle vinkler fremstår vindmøllean- 9

10 lægget enkelt og harmonisk. Sammenlignes de enkelte alternativer, finder VVM-undersøgelsen, at den store visuelle forskel ligger mellem, at der ikke står vindmøller overhovedet, eller der står de fire møller i Hovedforslaget. Den femte mølle betyder mindre. Visuelt kan området bære op til fem vindmøller på op til 145 m. Oplevelsen af landskabet Vindmøllerne er placeret på en flade i stor skala, der harmonerer med de høje vindmøller. Fladen er omgivet af bakker i afstanden to til fem km, hvilket medfører, at vindmøllerne ofte er skjult bag bakker i både mellemzonen og fjernzonen. Vindmøllerne er generelt dominerende i nærzonen. Da de er opstillet næsten parallelt med de eksisterende højspændingsmaster, er der ikke konflikt mellem de to anlæg, men dominansen af de tekniske anlæg øges. Vindmøllerne vil over længere afstande være mere markante end elmasterne, idet gittermasterne lettere forsvinder mod baggrunden under horisonten. Over horisonten oplever man også elmasterne, men mindre markante end vindmøllernes tårn. Vindmøllernes rotor vil dog ofte forsvinde over horisonten. Alternativ 2 virker mere dominerende end Hovedforslaget og Alternativ 1 i nærzonen, men ikke uden for nærzonen. Oplevelsen fra byerne Fra Kongens Tisted vil man generelt ikke opleve vindmøllerne. Fra Store Binderup er de dominerende, men ikke voldsomme, mens de fra Lille Binderup er voldsomme, men i skalamæssigt harmoni med landskabet. I dele af Mejlby vil møllerne dominere udsigten og overskygge de øvrige landskabselementer. Fra Haverslev, Nørager og Aars er møllerne hverken dominerende, markante eller forstyrrende. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Vindmøllernes dominans i lokalområdet vil medføre, at Elbjerg vil opleves mindre markant fra østlige retninger, hvor elmasterne ikke dominerer, som de gør fra vestlige og nordøstlige retninger. På tæt hold på Elbjergvej er der en rimelig afstand mellem Elbjerg og vindmøllerne, Der er syv naboboliger inden for en afstand på 1,0 km, hvoraf den ene dog ikke er registreret anvendt som bolig, ved hovedforslaget, og otte naboboliger ved alternativerne. Afstandskravene på minimum fire gange tomens man fra Mejlbys østlige og nordvestlige udkant oplever, at Elbjerg bliver overskygget af vindmøllerne. Fra Borremosefæstningen vil møllerne dominere oplevelsen af fæstningen og de mange gravhøje, når man ser mod møllerne. Set fra enkelte områder mod sydøst i nærzonen vil møllerne stå omkring Brorstrup Kirke og overskygge den. De to middelalderkirker i Binderup og Kongens Tisted påvirkes ikke væsentligt i nærzonen, hverken ved udsyn fra kirken eller indsyn til kirken. Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet I mellemzonen vil vindmøllerne ikke påvirke de tre middelalderkirker i væsentlig grad, men fra enkelte, højtliggende områder mod sydvest vil vindmøllegruppen stå markant bag Kongens Tisted Kirke. Naboforhold Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ alternativ Antal møller i landskabet Samlet kapacitet (MW) 9,2 12,0 11,5 15,0 15,0 20,0 4,49 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, maksimum Produktion pr år, gennemsnit (MWh) Samlet produktion over 20 år (MWh) Støj, maksimal db(a) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 7 40,0 og 41,7 2 40,3 og 42,1 2 40,2 og 41,4 3 ukendt Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 7 7:34 og 10:27 2 og 4 9:11 og 11:17 2 og 4 12:25 og 15:01 3 og 4 ukendt Antal møller, som nedtages Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) Kuldioxid (CO 2) Svovldioxid (SO 2) Kvælstofoxider (NO x) Slagger og flyveaske Afhængig af valgt model 2 Beregnet ved en 2,3 MW mølle med navhøjde 80 m og vingediameter 92,6 m 3 Beregnet ved en 3,6 MW mølle med navhøjde 90 m og vingediameter 107 m 4 Se afsnit 5.3 for nærmere beskrivelse af beregningsmetode 5 NO x dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO2 6 I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er 1,3 år pr mølle, for de møller der er under 20 år gamle. 7 Bolig Rodhøjvej 17, hvor der ikke er registreret beboelse, er ikke medtaget. - Ubetydeligt, nær nul. 10

11 talhøjden til bygninger med beboelse er overholdt for samtlige naboboliger. Nabo 6, Trøjborggård på Rodhøjvej er den nærmeste nabo, som mest markant vil opleve vindmøllerne, idet der endnu ikke er bevoksning omkring stuehuset. Endvidere har naboerne 2, 5 og 8 på Elbjergvej, Rodhøjvej og Brorstrup Kærvej kun bevoksning i retning mod vindmøllerne, og disse naboer vil derfor ofte opleve vindmøllerne fra boligerne - specielt i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på løvtræer og-buske. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt, hvis man ser bort fra nabobolig 7, Skjulbakke, der ikke er registeret beboet. De højeste støjbidrag for de øvrige nabobeboelser ligger mindst 1,7 db(a) under grænseværdierne. Rebild Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den store vindmølle med 107 m rotor giver ikke et væsentligt større støjbidrag. Hvis nabobolig 7, Skjulbakke genoprettes som bolig, vil vindmøllerne skulle støjdæmpes. Skyggekast En beboet nabobolig vil få 10½ timers skyggekast om året på udendørs opholdsarealer ved Hovedforslaget og Alternativ 1, og op mod 15½ timer udendørs og knap 11 timers indendørs skyggekast ved Alternativ 2. Skyggekastet falder tidligt på morgenen. Yderligere en nabo vil få mere end ti timers udendørs skyggekast ved Alternativ 1 og 2, og denne nabo vil få knap 12½ timers indendørs skyggekast ved Alternativ 2, men boligen er her skærmet af driftsbygninger mod vest. Der bør foretages en beregning af skyggekastet, hvor bygningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop af mølledriften i forhold til denne bolig. Skyggekastet falder her om eftermiddagen og aftenen, hvor der kan være store gener. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop uanset mølletype. Samlet vurdering af naboforhold Lovgivning om afstand kan overholdes ved alle boliger i alle forslag, hvis højden i Alternativ 2 ikke overstiger 146 m. Støjbidragene er overholdt for alle beboede boliger i alle tre forslag. Ved Hovedforslaget vil en bolig få mere skyggekast end det anbefalede maksimum på i alt 10 timer om året, ved alternativerne er det to boliger. Den ene bolig ligger uden afskærmning mod vindmøllerne, men har skyggekastet tidligt om morgenen, mens den anden får skyggekastet ved solnedgang. Den anden har dog driftsbygninger i retning mod vindmøllerne. En beregning af skyggekastet, hvor der er taget hensyn til driftsbygningen bør foretages, før der eventuelt stilles krav om skyggestop af mølledriften. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop uanset mølletype. Alternativ 2 med de store vindmøller giver en større gene end de mindre vindmøller, idet de højere møller både visuelt og med skyggekast belaster naboboligerne mere. Den mest udsatte nabo er Trøjborggård på Rodhøjvej. Luftforurening og klima Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt t CO 2, eller ca t/år. Det svarer til omkring 1,5 promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Det vil sige, at der skal ca 650 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er konsekvensen af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt sparer hovedforslaget desuden miljøet for en affaldsproduktion på ca tons slagger og flyveaske, eller ca t pr. år. Desuden spares ca m 3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortrænger el baseret på kul. I Alternativ 1 og 2 vil værdierne være henholdsvis ca 25 og 72 % højere. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter, hvoraf der i VVM-redegørelsen er fokuseret lidt mere grundigt på flagermus på grund af nærheden af Rold skov. Der er desuden i området, hvor møllerne præcist placeres, ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede (rødeller gullistede) plante- og dyrearter, som vil kunne tænkes at blive negativt påvirket. I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som muligvis indeholder forskellige padder og krybdyr og givetvis også odder. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr, at biotoperne ikke berøres af projektet. Tages nødvendige hensyn, vurderes projektet ikke at være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. Beskyttelse af kulturelementer I området findes der området enkelte beskyttede stenog jorddiger. Tilslutningsvejen løber forbi et af digerne, som dog ikke vil blive påvirket. Landbrugsjord I alt udtages permanent omkring m 2 jord af landbrugsdrift ved Hovedforslaget, henholdsvis m 2 ved alternativerne. Det svarer til omkring en hektar. 11

12 Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. Socioøkonomiske forhold Anlæggets forventede miljøpåvirkninger vil ikke have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Emissioner Vindmøllerne ved Brorstrup vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse. Støj Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem støjen fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Beregninger viser, at ingen beboerde naboboliger udsættes for mere støj fra vindmøllerne end 42,1 db(a), der svarer til sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet. Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over m pr sekund. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. Afhængig af forslag får en til to naboer mere end de 10 timer årligt på udendørs opholdsarealer. Rebild Kommune kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at ingen nabo påvirkes med mere end maksimalt 10 timer skyggekast om året. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Sammenfatning VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på naturinteresserne i området. Vindmølleprojektet vil derimod spare miljøet for mindst ton drivhusgasser og mindst ton slagger og aske. I forbindelse med opstillingen af de nye møller er det forudsat, at der nedtages 28 eksisterende vindmøller, hvoraf de ti står i Rebild kommune. Der er i undersøgelsen ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter, der kunne være forårsaget af vindmøllernes design. Sammen med de øvrige tekniske anlæg på egnen vil møllerne i Brorstrup være med til at præge landskabet. Kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt. Rebild Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. På baggrund af, at de vejledende værdier for skyggekast overskrides ved to naboboliger, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. 12

13 13

14 3 Beskrivelse af anlægget Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 3.1 Anlægget Vindmøllerne Ved hovedforslaget bliver der opstillet fire ens vindmøller godt to km vest for Brorstrup. Vindmøllerne vil være op til 127 m høje til øverste vingespids. Navhøjden bliver 80 meter. Rotordiameteren vil være fra 90 til 94 m. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Generatorstørrelsen vil være mellem 2,3 og 3,0 MW afhængig af møllens dimensioner og fabrikat. Den samlede installerede effekt vil således ligge mellem 9,2 og 12 MW. Ved alternativ 1 vil der blive placeret en femte mølle af samme type som i hovedforslaget, nord for de fire vindmøller. Den samlede kapacitet vil dermed være 11,5 til 15 MW. Ved alternativ 2 vil der blive opsat fem vindmøller med totalhøjde op til 145 m på de samme placeringer, som ved alternativ 1. Den samlede kapacitet kan blive 15,0 til 20 MW. Navhøjden vil være m og rotordiameteren m. Brorstrup Kærvej Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej og arbejdsplads som vist på kort 3.1. Både nord og syd for åen bliver der anlagt midlertidige pladser til at vende på. Den sydlige plads vil blive anlagt på markerne syd for 3-områderne ved åen. Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver i begge tilfælde fem meter bred. Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent ca 800 m 2, men i anlægsfasen vil midlertidige arbejds- og opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere ca 450 m 2 ved hver vindmølle. Løgstørvej Rodhøjvej Ny vindmølle Arbejdsvej og arbejdsplads Midlertidig vendeplads m Adgangsvej som forstærkes

15 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Forslag Antal møller Navhøjde m Rotordiameter m Totalhøjde m Maksimal omdrejningstal Effekt pr mølle MW Årlig produktion MWh Produktion over 20 år for nye møller MWh (1) Nedtagning af ældre møller Antal Mistet produktion på ældre møller MWh (2) Hovedforslag ,3 3, Alternativ ,3 3, Alternativ ,0 4, Total produktion for projektet over 20 år MWh (1-2) Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevaringsarealer får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil belægningen på de midlertidige områder blive fjernet og områderne dækket med jord og tilsået som det omgivende område. Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenternes størrelse er for denne møllestørrelse ca 16 gange 16 m ved hovedforslaget og Alternativ 1, mens målene vil være ca 18 gange 18 m ved Alternativ 2. Bunden vil ligge i en dybde på ca 2,5 m. Se figur 3.1. Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 kv-station. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ikke andre bygninger end vindmøllerne. Produktion Hovedforslaget Produktionen fra de nye vindmøller er i Hovedforslaget og Alternativ 1 beregnet for en 126,3 m høj vindmølle med rotordiameter på 92,6 m og en navhøjde på 80 m med en kapacitet på 2,3 MW. Vindmølleparkens produktionen er ved Hovedforslaget beregnet til ca MWh årligt. Det svarer til husstandes årlige elforbrug på hver 3,523 MWh. Reference /1/. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere mere end MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Brorstrup øger elproduktionen, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka MWh. Hovedforslaget vil således øge elproduktionen i de nye møllers tekniske levetid på 20 år med MWh. Alternativ 1 Alternativ 1 har samme møller som Hovedforslaget. Her vil den ekstra vindmølle forøge elproduktionen til MWh årligt, der næsten svarer til det årlige elforbrug i husstande. Alternativ 2 I Alternativ 2 er beregningerne foretaget for en 3,6 MW vindmølle med rotor 107 m og navhøjde 90 m. Produktionen vil stige til MWh over 20 år eller MWh om året, der svarer til husstandes årlige elforbrug. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over to til tre måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament i hovedforslaget skal bruges 66 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, kører med 8 m 3. Til etablering af de fire fundamenter skal der derfor køre omkring 264 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundamentbredde m Kort 3.2 Vindressourcerne N Mål: 1: Dybde 2,5 m Vindressourcerne 70 m over terræn ligger lokalt i den tredie bedste kategori i Danmark, som det fremgår af kort 3.2. Reference /2/ 15

16 lastbiler med beton. Ved Alternativ 2 vil det blive omkring 415 lastbiler. Endvidere skal der køre seks til otte større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver forstærket og nyanlagt m vej ved Hovedforslaget og m ved Alternativ 1 og 2. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka m 3 ved Hovedforslaget og m 3 ved alternativerne. Vejmaterialet vil ankomme på 640 henholdsvis 710 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Vej og arbejdsareal lige syd for Lerkenfeld Å vil formentlig blive anlagt ovenpå græstørvet, ved at lægge en dug og ovenpå denne det stabile vejmateriale. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Kort 3.3 Saneringsmøller Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til møllerne sker fra Rodhøjvej fra syd og fra Brorstrup Kærvej mod nord. Herefter fortsættes ad eksisterende markveje. Tilslutning ved Løgstørvej ændres til større svingradius, så de store transporter kan svinge ind på Rodhøjvej. Nettilslutning Himmerlands Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Himmerlands Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel Der vil desuden komme 24 lastvognstog med vindmølledele ved Hovedforslaget. Ved Alternativ 1 vil der komme 30 og ved Alternativ 2 ca 57 lastvognstog med N vindmølledele. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes det at tage yderligere fem syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget eksisterende vindmøller, der hver har en kapacitet under 450 kw. I alt indgår sanering af 28 vindmøller i projektet. Ti af vindmøllerne står i Rebild Kommune, som vist på kort 3.3. De øvrige står i andre kommuner i det tidligere Nordjyllans Amt. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på kw. Det svarer til 49 % af kapaciteten for de fire nye vindmøller i Hovedforslaget, der hver er på 2,3 MW. Vindmøllernes restlevetid kan være op til 15 år, men ved beregning af deres produktion for at sammenligne Tabel 3.2 Saneringsmøller Møllegruppe nr 1 2 Mølle nr Kapacitet pr mølle (kw) Lokalitet Kongens Tisted Kongens Tisted Kongens Tisted Kongens Tisted Albæk Hovedgård Albæk Hovedgård Fræer/Tustrup Store Brøndum/Sejlstrup Dalumgård Tvorup total Andre kommuner km Saneringsmøllerne står ved de blå x. Numrene henviser til gruppenumrene i tabel 3.2. De nye møller er markeret med rødt. Total Møllegruppernes numre henviser til numrene på kort

17 projektforslag og 0-alternativ anvendes deres restlevetid indtil de er 20 år gamle, hvilket kaldes den tekniske levetid. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion mv ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Den tekniske restlevetid for vindmøllerne, som bliver saneret i projektet, er i gennemsnit 7 måneder. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligere, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der har i 2008 været et par større havarier af vindmøller omkring 600 kw i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, således at man kan have sikkerhed for at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /3/. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 580 m fra nærmeste nabo, og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Med de givne afstande vil der ikke være risiko ved isnedfald. Den nordligste mølle ved Alternativ 1 og 2 står dog tæt ved en markvej, så det kan være hensigtsmæssig at opsætte advarselsskilte mod isnedfald i vinterhalvåret. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 3.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 580 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 17

18 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Landskabet Projektområdet ligger cirka 35 m over havet på en næsten flad, lavtliggende del af de store moræneplateauer i Himmerland. Terrænet falder i projektområdet svagt og jævnt ned mod Lerkenfeld Å. Området ligger som ved den nordøstligste del af den lange Lerkenfeld Å. der munder ud i Lovns Bredning. Mod syd rejser landskabet sig ved mange små randmoræner, hvor isen har ophobet materiale under forskellige fremstød i seneste istid. Randmorænerne har højdepunkter på 86 m ved Stejlehøje og 79 m i det større bakkedrag i Hverrestrup Bakker mod sydvest. Mod vest-sydvest flader landskabet ud i et lavtliggende hedeområde, dannet ved isens afsmeltning, hvor sand og grus er blevet skyllet ud over området af smeltevandet. Sydøst for området udspringer Lerkenfeld Å, der star- Kort 4.1 Landskabets dannelse Projektområde Hedeslette Randmorænelandskab Stenalderhavets kystlinje Tunneldal Landskab med dødisrelief Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Per Smed 1979 ter i en bred dal nedskåret i bakkerne sydøst for vindmøllerne og fortsætter over det næsten plane område mellem vindmøllerne. Omkring projektområdet løber åen nedskåret i fladen uden at være markant. Åen er omgivet af enge og vådområder, der delvist er sprunget i pilekrat. På bakkerne står mange gravhøje, ligesom der tæt på projektområdet ligger adskillige gravhøje. Mest markant ligger Elbjerg som en lille, meget markant, rund bakke med en gravhøj øverst. Elbjerg ligger på et ret fladt terræn, som den hæver sig 17 m over. I nærområdet, hvor man har udsyn over fladen virker Elbjerg som et sigtepunkt, mens det ikke opleves, når man kommer bag de omgivne småbakker eller de højere bakker mod syd. Mod nordvest stiger terrænet lidt, inden det atter falder ned mod Aars, der breder sig op over bakkerne fra den sydligste udløber af tunneldalen med Halkær Å. Nord for Aars er bakkerne relativt høje, mens landskabet vest for byen er bølget og uroligt. Nord for projektområdet fortsætter fladen til Lille Binderup, hvorefter Foto 4.1 Lerkenfeld Ådal set fra Elbjergvej sydøst for projektområdet. Her oplever iagttageren tydelig den lave ådal. Vindmøllerne vil anes bag bevoksningen på dalsiden. landskabet fortsætter i bløde, lange bakker, som skifter til lidt højere bakkepartier omkring den dybt nedskårne og naturskønne Sønderup Å. Mod nordøst er landskabet blødt bakket frem til Aarestrup, hvor et højere bakkeparti rejser sig. Mod øst og sydøst bliver landskabet stadig mere bakket i runde, høje bakkepartier, der mod øst kulminerer i Rold Skov med højder op til 102 m og med Rold Bavnehøj på 114 m syd for skoven. Bakkepartiet er gennemskåret af den markante tunneldal med Simested Å, der løber mod syd og Lindenborg Å, der løber mod nord. Bevoksning I projektområdet er der enkelte levende hegn og lavt pilekrat omkring Lerkenfeld Å. Bevoksningen er i øvrigt sparsom i nærområdet inden for fire km, men med nogle få småskove på de højeste partier. På større afstande lukker landskabet sig dels nord for Aars, dels i Rold Skov og nord for Suldrup, mens det øvrige landskab fra fire til ti km afstand er præget af mange levende hegn. De mange bakker medfører, at landskabet her ikke virker lukket. 18

19 Bebyggelse Lokalt er bebyggelsen trukket væk fra de våde områder omkring åerne, men gårdene ligger spredt i landskabet i et mangegrenet net, der udgår fra landsbyerne. De nærmeste landsbyer Brorstrup og Kongens Tisted samt Lille Binderup ligger cirka to km fra vindmøllerne. Brorstrup består af nogle få gårde og en mindre kirke og Lille Binderup af en række gårde og boliger omkring den tidligere landevej. Kongens Tisted ligger på sydsiden af en bakke og er en lidt større landsby ligesom Mejlby, der ligger knapt fire km borte. I større afstande fra fire til seks km ligger de større byer Haverslev, Nørager og Aars. Infrastruktur Projektområdet er på tre sider omgivet af større veje i en afstand på to til tre km. Knap fem km mod øst løber E45 på de højere partier af bakkerne. Nærmeste veje er Elbjergvej, cirka en km mod syd, og Brorstrup Kærvej, knap en km mod nordøst. Gennem projektområdet passerer tre højspændingsledninger. Vest om vindmøllerne løber en 60 kv og øst om vindmøllerne en 150 kv og en 400 kv, som begge er ophængt på store gittermaster, der er op til 43 m høje. Højspændingsmasterne er et dominerende element i landskabet, der forstærkes nord for området, hvor ledningerne passerer eller tilsluttes transformerstationen Mosbæk. Eksisterende vindmøller Lokalt er der kun ganske få vindmøller. Inden for tre km står fem vindmøller med en totalhøjde på 45 m. De fire af vindmøllerne står højt i landskabet ved Bavnehøj syd for Kongens Tisted og kan derfor ses vidt omkring. Mellem fire og 10 km borte står en enkeltmølle samt tre parker med vindmøller omkring 600 kw med totalhøjde knap 70 m. De to parker står ret højt mod øst i to grupper med henholdsvis tre og fire møller på en lige række, mens den tredje park er flere nærtstående mindre grupper i en rodet opstilling i et større lavtliggende område sydvest for Aars. De højtstående møller vil fra nogle vinkler blive oplevet sammen med de nye vindmøller, mens de lavtstående kun ses som vingespidser i horisonten, når man befinder sig på modsatte side af projektområdet. Landskabets karakter De levende hegn vokser generelt et stykke fra vejene, der ofte ligger højt, hvilket medfører, at landskabet opleves åbent uden for de større skovområder. Fra de mange bakker kan man fra højdepunkterne opleve lange kig ned mod fladen med projektområdet. Fra de lavereliggende partier mod sydvest, hvor landskabet virker mere lukket, kan man få enkelte lange kig. Det indtryk, som fæstner sig, er et ret åbent landskab i stor skala, der brydes af store lukkede skovområder. Landskabet er en storbrikket mosaik af flader, gennemskåret af vandløb, landsbyer, større byer og bakkeformationer. Foto 4.2 Elbjerg opleves markant i nærområdet i det flade landskab nord for Elbjergvej. Foto 4.3 Bevoksningen er sparsom i nærområdet, med nogle få småskove på de højeste partier. 19

20 Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner Vindmølle < 451 kw Ny vindmølle Vindmølle 451 kw 1,5 MW Afstandszone Mål 1:

21 Afstandszoner For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning vil have forskellig karakter inden for de enkelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet på kort 4.2, da terræn og bevoksning vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde. Men udstrækningen af vindmølleparken og antallet af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner. Nærzonen 0 4 km. I nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. levelsen af disse høje bliver ikke forstyrret af vindmøllerne, da de primært opleves på tæt hold. Elbjerg hæver sig godt 17 m over omgivelserne. I dag er der en kraftig visuel påvirkning af Elbjerg fra højspændingsmasterne, specielt set fra sydvest og vest, da masterækkerne passerer vest om Elbjerg i knap 500 m afstand. Se foto 4.4 og visualisering 8 og 1. Fra øst dominerer masterækkerne væsentlig mindre, og Elbjerg opleves mindre forstyrret. Se foto 4.2 og visualisering 5. Vindmøllerne vil stå knap en km nordvest for Elbjerg, bag masterækkerne. Men set fra øst vil møllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden spiller en stor rolle. Fjernzonen over 10 km I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil på en placering inde i land, langt fra kysten, stort set kun blive oplevet fra højdepunkter og udsigtspunkter. Der er ikke fundet punkter i fjernzonen, hvorfra projektet ved Brorstrup er synligt og visualiseret, men der vil sikkert findes punkter på eksempelvis bakkerne nord for Aarestrup, hvorfra vindmøllerne vil blive set. 4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold Synlige forhistoriske kulturspor Rundt om projektområdet er der i en afstand på 700 m til fire km en vrimmel af gravhøje, hvoraf især gravhøjen på Elbjerg markerer sig på den flade slette, knap en km fra vindmølleområdet. Gravhøjene omkring projektområdet ligger spredt på de højere partier. Højene tæt på Viborgvej mod nordvest samt Skjoldhøje mod nordøst virker markante. Op- Mellemzonen 4 10 km I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke dominerende. Beskueren oplever samspillet med andre møller og opfatter større forskelle i design. Møller- Kort 4.3 Arkæologiske fund N Foto 4.4 Fra sydvest er Elbjerg markant, men oplevelsen forstyrres af de mange højspændingsmaster. Fra denne vinkel vil vindmøllerne stå til venstre, uden for billedet. Foto 4.5 Elbjerg set fra tæt hold mod nord. Bakken har en meget karakteristisk form som en vulkan. Ved bakkens fod er der indrettet en lille rasteplads for de besøgende.. Mål: 1: Kort 4.3 viser, at der er en pæn afstand mellem de nye møller og eksisterende arkæologiske fund. Fundene SB 101 og 133, der ligger henholdsvis godt 190 m og godt 290 m fra den nordligste mølle, er formodet oldtidsvej, mens fund SB 23 og SB 31, der ligger henholdsvis godt 190 m og 135 m fra den sydligste mølle, er overpløjede rundhøje. Reference /1/ 21

22 Kort 4.4 Fredede fortidsminder og beskyttede diger Beskyttede sten- og jorddiger Fredede fortidsminder Ny vindmølle Arbejdsvej Kort 4.5 Værdifulde kulturmiljøer N N Reference /2/ Reference /2/ ne virke mere dominerende end elmasterne i kraft af, at de er større og med rørtårn. Elmasterne ses dog lige bag højen, og virker mere direkte forstyrrende end vindmøllerne. På visualisering nr 5 er Elbjerg dog så markant, at vindmøllerne ikke overskygger den, men står i modspil til den. Vindmøllerne holder en respektfuld afstand til højen. På større afstande mod sydøst, hvor Elbjerg opleves mellem de øvrige landskabselementer, bliver den dog overskygget af vindmøllerne, som vist på visualisering nr 4, 10 og 14. Fra nordøst opleves Elbjerg ikke, da de mindre bakkedrag skygger. Generelt kan højen være svær at få øje på, når man er mere end tre km borte. Udsigten fra Elbjerg mod nordvest er i dag domineret af elmasterne, og her vil vindmøllerne forøge dominansen af tekniske anlæg. Registrerede kulturhistoriske spor Området har været beboet siden oldtiden, og kort 4.3 viser, at der rundt om sletteområdet er gjort talrige fund, mens der kun er fåtallige opdagelser tættere på vindmølleområdet. På baggrund af en forespørgsel har Nordjyllands Historiske Museum svaret, at der i området kendes mange både fredede og overpløjede gravhøje, men den samtidige bebyggelse mangler. Der er derfor stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn ved anlægsarbejdet, mener Foto 4.6: Hovedforslaget med fire vindmøller på 127 m totalhøjde visualiseret fra Borremosefæstningen museet og anbefaler en forundersøgelse af de enkelte vindmølleområder for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for anlægsområderne. Reference /3/ Beskyttede diger Som det fremgår af kort 4.4 løber der en del beskyttede diger gennem markerne nord og - især - syd for Lerkenfeld Å. Nærmeste beskyttede dige ligger vest for vindmølle 2 fra syd. Intet beskyttet dige vil blive berørt ved anlægsarbejdet for vindmøllerne. Kulturmiljøer og kirker Sydøst for projektområdet er der i regionplanen udlagt et værdifuldt kulturmiljø ved Grynderup, Alstrup Hede. Området er udlagt på grund af højkoncentrationer, landsby og bebyggelse. Nordvest for projektområdet er et andet værdifuldt kulturmiljø, Borremose, placeret på grund af fortidsminder stenalder, bronzealder, jernalder. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kulturelementerne på Alstrup Hede, hvor Grynderup ligger vest for Nørager, små syv km fra vindmøllerne. Se visualisering 6 og 15. Borremosefæstningen Borremosefæstningen er Danmarks ældste tilflugtsborg, cirka 3,5 kilometer sydøst for Aars. Fæstningsværket har med sikkerhed været beboet uafbrudt i hvert fald 250 år før Kristi fødsel. I nyere tid blev det først opdaget i 1929, da en landmand under gravning i moseområdet havde afdækket et tykt stenlag. Det viste sig, at han var stødt på netop den stenlagte vej, der havde ført gennem mosen ud til den forhøjning, hvor selve fæstningsværket lå. Borremosefæstningen omfatter et areal på knapt en hektar og er i dag rekonstrueret, så man kan få et indtryk af landsbyens udseende. Kun den indre af de oprindeligt to volde er bevaret. De arkæologiske undersøgelser viser, at Borremosefæstningen har fungeret som tilflugtsborg fra cirka 300 til 150 f.kr. Herefter har området stået øde hen i omkring 50 år - i samme periode 22

23 nem Store Binderup. Man vil eventuelt fra dele af kirkegården kunne se noget af vindmøllerne over husene på østsiden af landevejen. Der vil ikke være visuelt problematiske vinkler, hvor vindmøllerne står foran eller bagved kirken. Foto 4.7 Brorstrup Kirke. Foto 4.8 Kongens Tisted Kirke set fra sydøst. som kimbrerne udvandrede - og cirka år 100 f.kr. er man så begyndt at anlægge en landsby, befæstet med tilspidsede egestammer. Reference /4/ Set fra Borremosefæstningen vil møllerne være markante. Se foto 4.6. Middelalderkirker Omkring vindmølleprojektet ligger tre kirker inden for nærzonen på 4 km. Det drejer sig om Brorstrup Kirke, Kongens Tisted Kirke og Binderup Kirke i Store Binderup. Brorstrup Kirke Brorstrup Kirke er en mindre, kullet kirke uden tårn, men med tagrytter over vestgavlen. Kirken ligger i landsbyen Brorstrup, der består af nogle få gårde og en enkelt bolig. Set fra syd ligger kirken åbent, omgivet af to gårde. Kirkens beskedne størrelse medfører, at den kun opleves fra kortere afstande. Kirken vil blive oplevet sammen med vindmøllerne fra Smorupvej nordvest for Mejlby. Se visualisering nr. 3. Vindmøllerne vil stå langt fra kirken og ikke genere oplevelsen af kirken. Fra selve kirken vil man ikke se vindmøllerne, men bevæger man sig ned på den sydvestlige del af kirkegården, vil man kunne se flere af vindmøllerne. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne ved indsyn til eller udsyn fra Brorstrup Kirke. Kongens Tisted Kirke Den nærmeste kirke til de nye vindmøller står i Kongens Tisted, omkring 1,9 km væk. Kirken ligger i den vestlige ende af byen på sydvestsiden af en bakke, som skærmer for udsyn mod nordøst i retning af vindmøllerne. Mod vest og syd falder terrænet. Mod syd stiger det atter op mod Bavnehøje, så kirken først opleves fra Løgstørvej, når man passerer Bavnehøje. Beliggenheden opleves mest markant, når man kan se ind mod bakkedraget med kirken fra sydøst på Torupvej eller på større afstand fra Hverrestrup Bakker. Se visualisering nr. 17. Kirken består af romansk kor og skib med tårn i vest og våbenhus fra Udsynet fra kirkegården mod vindmøllerne er begrænset af den mellemliggende bakke, men nogle af vindmøllevingerne vil være synlige over bakken, som vist nedenfor. Det er vurderet, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne ved indsyn til eller udsyn fra Kongens Tisted Kirke. Binderup Kirke Binderup Kirke ligger næsten fire km vest for vindmølleområdet på vestsiden af den tidligere landevej gen- Foto 4.9 Hovedforslaget med fire 127 m høje vindmøller set fra Kongens Tisted Kirkegårds nordøstlige del. Til venstre ses nogle vingespidser over bakken. Foto 4.10 Ved Alternativ 2 med 143,5 m høje møller, vil man se noget mere af vingerne over bakken fra Kongens Tisted Kirkegårds nordøstlige del. 23

24 4.3 Visuelle forhold Synlighed, skala, samspil og udseende Synlighed i nærzonen Det åbne landskab i størstedelen af nærzonen medfører, at vindmøllerne vil ses næsten overalt i det åbne land. I byerne vil de være mindre synlige, idet bebyggelsen i Kongens Tisted ligger på sydsiden af en lokal bakke, der tager udsynet til vindmøllerne. I Mejlby vil vindmøllerne være synlige fra den vestlige side af byen samt fra bakkerne øst for byen. I Lille Binderup og Store Binderup vil man se vindmøllerne mellem husene og fra haverne i husrækkerne orienteret mod vindmøllerne. Fra bakketoppene vil vindmøllerne blive oplevet på fladen mellem gårdene og deres omgivende bevoksning. På kort 4.6 er vist et farveaftrappet kort over terrænet med bevoksning og byer. I området inden for den lilla linie vil vindmøllerne være markante og ofte blive oplevet i fuld figur, fra vingespids til fundament. I området mellem den lilla og hvide linie vil man opleve vindmøllerne mange steder, oftest vil vingerne fra en eller flere af vindmøllerne ses i horisonten. I områderne uden for den hvide linie er sandsynligheden for at se vindmøllerne ikke stor. Synlighed i mellemzonen I mellemzonen vil vindmøllerne ofte blive oplevet, når man befinder sig højt i terrænet. Fra byerne vil de blive oplevet fra de højere liggende dele af Haverslev og Aars, hvor der er udsigt mellem eller over de foranliggende bygninger. Fra Aars vil man desuden kunne se vindmøllerne fra de sydlige dele. I Nørager og Aalestrup er synligheden lille, da byerne ligger lavt omgivet af bakker. Synlighed i fjernzonen Vindmøllerne ved Brorstrup vil i fjernzonen kunne ses fra nogle få højdepunkter. Skala Oplevelsen af landskabets skala veksler hele tiden med betragtningsstedet. Inden for nærzonen virker skalaen generelt stor. Samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Brorstrup vil primært blive oplevet sammen med vindmøllerne ved Kemtrup, der på nogle kort staves som Kjemtrup, og vindmøllerne ved Fyrkilde. Afstanden til parkerne er 5 6 km, og de virker dermed klart adskilte. På alle visualiseringer oplever man dem som tre enkeltanlæg, da den indbyrdes afstand medfører, at den nærmeste vindmøllepark altid er markant større og tydeligere end den fjerneste. Fra nogle vinkler vil vindmøllerne sydvest for Aars blive oplevet sammen med vindmøllerne ved Brorstrup. Møllerne ved Aars står ret lavt og mindst otte km borte, hvilket medfører, at der ikke opstår et uheldigt samspil. Udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden. På toppen af møllehuset opsættes formentlig lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på mindst 10 Candela. Det svarer til lyset fra en 9 W almindelig glødepære. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i hovedforslaget og Alternativ 1 være 80 m til 92,6 m, hvilket svarer til 1:1,16, som er i overensstemmelse med regionplanens krav om, at rotor maksimalt er 18 % større end navhøjde. I Alternativ 2 vil forholdet afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan blive 90 til 95 m, og rotorstørrelsen kan blive 100 til 110 meter. Det afhængig af hvilke modeller, der findes på markedet, når møllerne skal bestilles. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan derved variere mellem 1:1,1 og 1:1,22. Rotordiameteren kan således blive op til 22 procent større end navhøjden, men det mest sandsynlige er, at den maksimalt vil være 18 procent større. Vindmøllernes proportioner vil i alle tilfælde være harmoniske, idet moderne store vindmøller er mest harmoniske, hvis rotoren er større end navhøjden. Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg, som skulle komme med anbefalinger for placering og planlægning for vindmøller på 100 til 150 m totalhøjde på land. Udvalget anbefalede blandt andet, at rotordiameteren skulle være større end navhøjden. Som maksimum anbefalede man, at den kunne være 35 % større. Endvidere anbefalede udvalget, at forholdet vurderes ved hvert projekt, da placeringen i terrænet kan have afgørende betydning. Ved Brorstrup står vindmøllerne lidt lavere end omgivelserne, og det medfører, at en relativ stor navhøjde virker mest harmonisk. Rotoren vil have en rolig omdrejning. Omdrejningshastigheden vil have en maksimal hastighed på omdrejninger pr minut ved Hovedforslaget og Alternativ 1, mens den ved Alternativ 2 vil være omdrejninger pr minut afhængig af diameteren. Den lave omdrejningshastighed vil reducere vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet. 24

25 Kort 4.6 Terræn og synlighed Suldrup Sønderup Aars Rold Skov Haverslev Kongens. Tisted Mejlby Ravnkilde N Mål: 1: Nørager Grænse for område, hvor møllerne er synlige Grænse for område, hvor møllerne er markante Skov og bevoksning By og sommerhusområde Meter over havet: Nye møller ved Brorstrup Vej Sø Å Jernbane 25

26 4.4 Valg af visualiseringspunkter Der er visualiseret fra steder, hvor folk bor og færdes, enten ved transport eller ved rekreation, det vil sig fra rekreative områder og udsigtspunkter, samt fra og mod kirker. Endvidere er samspil med eksisterende vindmøller visualiseret. Ændringen i oplevelsen af landskabet er visualiseret og specielt samspillet med oplevelsen af Elbjerg og højspændingsmasterne. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet. Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, idet vindmøllerne er mest dominerende her. Fotopunkterne er vist på kort 4.7. Visualiseringer fra nærmeste naboer er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konsekvenser for naboer. På grund af landskabets karakter er der ikke fundet punkter i fjernzonen, som det ville være meningsfyldt at visualisere fra. Nærzone, 0-4 km 1. Skovlvejen nord for projektområdet, hvor højspændingsmasterne er meget dominerende. 2. Haverslev, hvor man skal ud på sydsiden af byen for at se møllerne. Her oplever man også den nye 400 kv masterække. 3. Fra den nordlige side af Brorstrup, hvor man oplever de tilgroede vandområder og gårdene langs Brorstrupkærvej. 4. Mejlby nordvest på Smorupvej. Herfra oplever man Brorstrup kirke mest markant. 5. Elbjergvej, hvor man oplever Elbjerg markant. For at kunne vise både vindmøller og Elbjerg er der anvendt vidvinkel. 6. Alstrup Hede, hvorfra man ser ud over kulturlandskabet i bakkerne frem mod sletten. 7. Stejlehøje. Fra de højeste punkter på 86 m er der vid udsigt horisonten rundt, og Elbjerg kan ses mellem gårdene i det lave terræn. 8. Bavnehøj ved Kongens Tisted, hvor de eksisterende fire vindmøller står, og der er vid udsigt ned over de lavereliggende områder. 9. Store Binderup ved servicestation, hvor man ser vindmøllerne bag en mindre bakke. 10. Viborgvej ved Bjørnhøje nordvest for vindmøllerne, hvor mange trafikanter vil opleve vindmøllerne ude på fladen. 11. Rute 535, Roldvej vest for Mosbæk, hvor mange trafikanter vil opleve vindmøllerne på den store flade med Borremose i forgrunden. Mellemzone 4-10 km 12. Sønderup ved Åvej vest for byen, hvor man står højere end ved byens sydlige del og dermed kan se ned mod projektområdet med bakkedraget med Skjoldhøje i mellemgrunden. 13. Ravnkilde Vest tæt på motorvejen, hvor man ser de tre eksisterende vindmøller ved Fyrkilde i forgrunden. 14. Mejlby øst for byen, hvor man ser hen over byen med bl.a. Brorstrup Kirke, Aars og Elbjerg i horisonten. 15. Nørager i byens nordlige udkant på Mejlbyvej, hvor de eksisterende vindmøller syd for Kongens Tisted kan opleves. 16. Nørager syd for byen på Torupvej, hvor vindmøllerne ses over bakkerne omkring Kongens Tisted. 17. Hverrestrup Bakker på Ørnhøjvej. Højt bakkedrag med toppunkt i 79 m, hvorfra der er vid udsigt mod nordvest, og vindmøllerne ses på sletten. 18. Østrup, nordøst for byen ved rundkørsel, hvor man har et langt kig hen over moræneplateauet. 19. I nyt villakvarter syd for Aars, hvor vindmøllerne ses over bakken. 20. Fra nord ved Lynnerup Gårde godt otte km borte, hvor man ser fra bakkerne ned mod fladen. 26

27 Kort 4.7 Visualiseringspunkter N 27

28 4.5 Visualiseringer i nærzone 1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-sydvest fra den østlige ende af Skovlvejen. Her er højspændingsmasterne meget dominerende og giver med sin linjeføringen gennem det flade landskab indtryk af et teknisk landskab. Ideel betragtningsafstand med hensyn til billedets perspektiv er her 38 cm. Det vil betragtningsafstanden også være ved de øvrige foto til visualisering, med mindre andet bliver nævnt. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. 28

29 1Nærzone. Visualisering mod sydvest fra den østlige ende af Skovlvejen af Hovedforslaget med fire vindmøller med en totalhøjde på 127 meter. Afstand til nærmeste mølle er 2,0 km, mens den fjerneste står små tre km borte. Møllerne er markante og forstærker dominansen fra tekniske anlæg. Det er tydelig, at de to linjer ikke er parallelle. Højspændingsledningen knækker ved den nærmeste mast, så ledningen indrammer vindmøllerne. 29

30 1Nærzone. Visualisering fra den østlige ende af Skovlvejen af Alternativ 1 med fem møller med samme totalhøjde som i Hovedforslaget, 127 m. Afstand til nærmeste mølle er 2,0 km, mens den fjerneste står omkring 3,3 km borte. Den længere møllerække markerer tydeligere linjen i møllerækken og vinklen mellem højspændingslinje og vindmøllerække, men ændrer ikke væsentligt på indtrykket af det teknisk landskab. 30

31 1Nærzone. Visualisering fra den østlige ende af Skovlvejen af Alternativ 2 med fem møller med en totalhøjde på 150 m. Afstand til nærmeste og fjerneste mølle er den samme som i Alternativ 1, da møllerne er placeret de samme steder. Fra dette punkt er forskellen til Alternativ 1 ikke væsentlig. I forhold til Hovedforslaget er møllerækken blevet noget mere markant og lige så dominerende som højspændingsmasterne. 31

32 32 2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra vejen sydvest for Haverslev. Her kan man opleve den nye 400 kv masterække passere Haverslev.

33 2Nærzone. Visualisering af Hovedorslaget mod sydvest fra vejen sydvest for Haverslev. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 3,5 km. Møllerne er store, og nederste del står bag af levende hegn og bevoksning. Det er svært at vurdere afstanden til møllerne. Møllerne ændrer dog ikke opfattelsen af landskabet væsentligt. 33

34 34 2Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod sydvest fra vejen sydvest for Haverslev. Den ekstra vindmølle giver ikke en væsentlig større dominans.

35 2Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod sydvest fra vejen sydvest for Haverslev. På denne afstand af omkring 3,5 km virker de større møller ikke væsentlig mere markante. 35

36 36 3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra Brorstrupvej på den nordlige side af Brorstrup, hvor man oplever gårdene langs Brorstrup Kærvej og et af de mange - mere eller mindre tilgroede - vådområder på egnen.

37 3Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget mod vest fra Brorstrupvej på den nordlige side af Brorstrup, De nye vindmøller er langt højere end de øvrige elementer i landskabet. De er markante, og det er svært at vurdere, at vindmøllerne står omkring 2,3 km borte. 37

38 38 3Nærzone. Visualisering mod vest fra Brorstrupvej på den nordlige side af Brorstrup af Alternativ 1 med fem møller med en totalhøjde på 127 m. Møllerækken optager en større del af synsfeltet, og virker derfor mere dominerende.

39 3Nærzone. Visualisering mod vest fra Brorstrupvej på den nordlige side af Brorstrup af Alternativ 2 med fem møller med en totalhøjde på 150 m. Møllerne er blevet yderligere dominerende. 39

40 Elbjerg Brorstrup Kirke 4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra Smorupvej, nordvest for Mejlby. Fra denne strækning af vejen ser man mest tydeligt Brorstrup Kirke. Til venstre i billedet rejser det karakteristiske Elbjerg sig, og den skarptseende kan i klart vejr øjne vindmøllen ved Løgstørvej, nord for Kongens Tisted, lige over Elbjerg. Vindmøllen er her trukket hvidt op for at vise synligheden i særlig klart vejr. 40

41 4Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget. Vindmøllerne er markante og højere end de øvrige elementer i landskabet. Vindmøllerne dominerer Brorstrup Kirke, der gemmer sig i bevoksningen, men møllerne skæmmer ikke Elbjerg. Afstand til nærmeste mølle er 3,3 km. 41

42 42 4Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod vest fra Smorupvej, nordvest for Mejlby. En vinge fra den nordligste mølle ses til højre for kirken. Alternativ 1 er ikke mere dominerende i forhold til kirken end Hovedforslaget.

43 4Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod vest fra Smorupvej, nordvest for Mejlby. De større vindmøller på 143 m er mere - men ikke markant mere - dominerende end de 127 m høje møller i Alternativ 1. 43

44 44 5Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Elbjergvej med vidvinkeloptik. Her oplever man Elbjerg markant i det flade landskab og ser, hvordan bebyggelsen herfra synes at kline sig op ad højen. Ideel betragtningsafstand i forhold til oplevelsen af perspektivet er 20 cm.

45 5Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget mod nordvest fra Elbjergvej. Nærmeste nye mølle står knap 1,5 km borte. Møllerne er høje og markante og ude af propertion med bevoksningen. Elbjerg er ikke længere det eneste dominerende element i området, men slettelandskabet kan bære de høje elementer. 45

46 46 5Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod nordvest fra Elbjergvej. I forhold til Elbjerg er Alternativ 1 ikke forskellig fra Hovedforslaget. Ideel betragtningsafstand i forhold til oplevelsen af perspektivet er 20 cm.

47 5Nærzone. Visualisering mod nordvest fra Elbjergvej af Alternativ 2. De højere mølle er mere dominerende, men ikke væsentligt set i forhold til Elbjerg. Ideel betragtningsafstand i forhold til oplevelsen af perspektivet er 20 cm. 47

48 Elbjerg 6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Mejlbyvej på Alstrup Hede, hvorfra man ser ud over kulturlandskabet med slettelandskabet med mølleområdet gemt nede bag bakkerne. Til højre i billedet ser man en af to gravhøje ved Alstrup Hedegård. 48

49 6Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget mod nordvest fra Mejlbyvej på Alstrup Hede. Set fra dette punkt dominerer de høje møller både Elbjerg og landskab. Afstand til nærmeste mølle er 4,1 km. 49

50 50 6Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod nordvest fra Mejlbyvej på Alstrup Hede. Den længere række fylder en større del af synsfeltet og er derfor mere dominerende. På den ensartede horisontlinje forstyrrer det ikke oplevelsen væsentlig mere end ved Hovedforslaget.

51 Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod nordvest fra Mejlbyvej på Alstrup Hede. De højere møller virker mere 6 fremtrædende. 51

52 Elbjerg 7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra Stejlehøje. Herfra er der vid udsigt horisonten rundt. Foran til venstre ligger Tisbjerg, omkranset af bevoksning, og til højre i billedet, bag den gråhvide bygning, kikker man ned på Elbjerg. 52

53 7Nærzone. Visualisering mod nord fra Stejlehøje af Hovedforslaget med fire møller med en totalhøjde på 127 m. Herfra får man et markant indtryk af de nye vindmøllers højde. Møllerne dominerer landskabet. Afstand til nærmeste mølle er 2,9 km. 53

54 54 7Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod nord fra Stejlehøje. Den horisontale udstrækning af vindmølleparken er øget, og det samme er dens dominering af landskabet.

55 7Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod nord fra Stejlehøje. Alternativ 2 med fem møller på 143 m er endnu mere dominerende end Alternativ 1. 55

56 Elbjerg 8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet fra Bavnehøj ved Kongens Tisted mod nord-nordøst, hvor de fire møller, der udgør saneringsgruppe 1, står. I billedets højre side løber højspændingsledningerne, og set herfra sætter ledningerne deres tekniske præg på landskabet. 56

57 8 Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget fra Bavnehøj ved Kongens Tisted mod nord-nordøst. Vindmøllerne går i samspil med højspændingsmasterne og forøger dermed det tekniske præg på landskabet. Set herfra er vindmøllerne markante, men ikke dominerende. Afstand til nærmeste mølle er 2,2 km. 57

58 8 Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod nord-nordøst fra Bavnehøj ved Kongens Tisted. Den femte mølle forøger ikke vindmølleparkens påvirkning væsentlig. 58

59 8 Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod nord-nordøst fra Bavnehøj ved Kongens Tisted. De højere møller giver vindmølleparken mere tyngde i det tekniske præg på landskabet. 59

60 60 9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra tankstation ved Viborgvej ved Store Binderup. Fra tankstationen ser man over mod Borremose Ungdomsskole.

61 9Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget mod øst fra tankstation ved Viborgvej ved Store Binderup. Vindmøllernes propertioner overgår alle øvrige elementer i landskabet som bygninger og træer. Vindmøllerne dominerer, og det er svært at erkende, at den nærmeste mølle står så langt væk som 3,2 km, mens der er knap en kilometer over til Borremose Ungdomsskole. 61

62 62 9Nærzone. Visualisering af Alternativ 1 mod øst fra tankstation ved Viborgvej ved Store Binderup. Alternativet medfører ikke nogen væsentlig større dominans set fra dette punkt, hvor den femte, nordligste mølle står bag bevoksning.

63 9Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod øst fra tankstation ved Viborgvej ved Store Binderup. De højere møller er mere markante og gør det endnu sværere at opfatte proportionerne i landskabet. 63

64 4.6 Visualiseringer i mellemzone Gravhøj Gravhøj Vindmøller ved Kemtrup Elbjerg 10 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Viborgvej, Rute 13, ved Bjørnhøje. Til højre i billedet skimter man bag træerne fire eksisterende møller ved Kemtrup, godt otte km væk. Til venstre ser man de tre møller ved Fyrkilde, øst for motorvej E45, godt syv km borte, plus en enkelt mølle længere mod nord, vest for motorvejen. Møllerne er trukket hvide op. Tre af de fire gravhøje, som også hedder Bjørnhøje, ses omkring gården Nørrevang. Den ene ligger foran Elbjerg, til højre for gården, set fra dette punkt, de to andre til vestre. Herfra oplever betragteren tydelig den store, lavtliggende flade. 64

65 10 Nærzone. Visualisering af Hovedforslaget mod ydøst fra Viborgvej, Rute 13, ved Bjørnhøje. Afstand til nærmeste, nye mølle er godt 2,2 km. Møllerne er markante. Opstillingen er entydig og adskilt fra de øvrige møllegrupper på grund af afstanden mellem dem. Elbjerg overskygges af vindmøllerne. Vindmøllerne harmonerer med det store landskabsrum. 65

66 10 Nærzone. Visualisering afalternativ 1 mod sydøst fra Viborgvej, Rute 13, ved Bjørnhøje. Afstanden til nærmeste mølle er knap 2,2 km. Alternativet fylder en større del af horisonten, men giver ikke en væsentlig større påvirkning af landskabet. 66

67 10 Nærzone. Visualisering af Alternativ 2 mod sydøst fra Viborgvej, Rute 13, ved Bjørnhøje. De 143 m høje vindmøller er væsentlig mere markante. 67

68 11 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-sydøst fra Rute 535, Roldvej mellem Aars og Haverslev. Herfra ser man ned over den nordøstlige del af Borremose og slettelandskabet. Man oplever de store dimensioner i landskabet. I horisonten indrammer bakkerne i syd den store slette. 68

69 Visualisering af Hovedforslaget mod sydsydøst fra Rute 535, Roldvej mellem Aars og Haverslev. 11Nærzone. Set herfra står den nye vindmøllepark markant og flot på sletten med en højde, der overgår alle andre elementer i landskabet. Afstand til nærmeste vindmølle er 3,9 km. 69

70 70 Visualisering af Alternativ 1 mod syd-sydøst fra Rute 535, Roldvej mellem Aars og Haverslev. De 11Nærzone. store dimensioner i landskabet kan rumme det større vindmølleanlæg.

71 Visualisering af Alternativ 2 mod syd-sydøst fra Rute 535, Roldvej mellem Aars og Haverslev. De 11Nærzone. store dimensioner i landskabet kan rumme det større vindmølleanlæg. 71

72 En af Skjoldhøjene 12 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-sydøst fra Åvej vest for Sønderup. Lidt til højre i billedet aner man en af de høje gravhøje i Skjoldhøje. I højre halvdel af billedet markerer højspændingsmasterne sig over horisonten. 72

73 Visualisering af Hovedforslaget mod sydsydøst fra vejen vest for Sønderup. Set herfra står 12Mellemzone. de 127 m høje møller som et moderne, markant landemærke over sletteområdet mellem Brorstrup og Kongens Tisted. Afstand til nærmeste mølle er knap 5,0 km. Den skarptseende iagttager, at mølle 2 fra syd står lige bag den høje gravhøj i Skjoldhøje. 73

74 74 Visualisering af Alternativ 1 mod syd-sydøst fra Åvej vest for Sønderup. Afstand til 12Mellemzone. nærmeste mølle er godt 4,6 km. Med den femte mølle er den horisontale udbredelse blevet betydelig større.

75 Visualisering af Alternativ 2 mod syd-sydøst fra Åvej vest for Sønderup. De 16 ekstra 12Mellemzone. meter i højden medfører i denne situation, hvor møllerne står højt over horisonten, en yderligere påvirkning af landskabet på trods af afstanden på godt 4,6 km. 75

76 76 Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra vejen mellem Ravnkilde.og Fyrkilde. Man ser 13Mellemzone. tydeligt de tre møller ved Fyrkilde, øst for motorvej E45. Afstanden til nærmeste mølle er knap 2,2 km.

77 Visualisering af Hovedforslaget med fire møller med en totalhøjde på 127 m. Den ene 13Mellemzone. mølle står bag bygningerne til venstre for Fyrkildemøllerne. Afstand til nærmeste nye mølle er 7,3 km, og de to grupper står klart adskilte. De nye møller står overskåret, og kun øverste del af rotoren slipper fri af bakken. Ideel betragtningsafstand med hensyn til billedets perspektiv er 38 cm. 77

78 78 Visualisering af Alternativ 1 mod vest fra vejen mellem Ravnkilde.og Fyrkilde. Den nye mølleparks horisontale udbredelse er ført ind mellem 13Mellemzone. Fyrkildemøllerne. De to møllegrupper står klart adskilte.

79 Visualisering af Alternativ 2 mod vest fra vejen mellem Ravnkilde.og Fyrkilde. De højere møller 13Mellemzone. har løftet rotoren bedre fri af bakken og dermed forbedret oplevelsen af landskabet set fra dette punkt. De to møllegrupper står stadig klart adskilte. 79

80 Elbjerg Brorstrup Kirke 14 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst-nordøst fra et punkt øst for Mejlby, hvor man kan se hen over byen med Brorstrup Kirke bag byen til højre og Elbjerg til venstre. I klart vejr kan man herfra se til Aars, i retning mod Brorstrup Kirke. 80

81 Visualisering af hovedforslaget mod østnordøst fra et punkt øst for Mejlby. De nye vindmøller står markante over byen. Afstand til nærmeste 14Mellemzone. mølle er 4,5 km. 81

82 82 Visualisering af Alternativ 1 mod østnordøst fra et punkt øst for Mejlby. Den horisontale 14Mellemzone. udstrækning af vindmølleparken har øget påvirkningen af landskabet betydeligt.

83 Visualisering af Alternativ 2 mod østnordøst fra et punkt øst for Mejlby. Det store anlæg er 14Mellemzone. markant mere dominerende. 83

84 84 Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra Nørager Nord, hvor man lige skimter de fire 15Mellemzone. møller syd for Kongens Tisted over bakken og bevoksningen til venstre i billedet. Afstanden til møllerne er ca 3,9 km. Møllerne er trukket hvide op.

85 Nye møller Visualisering af Hovedforslaget mod nord fra Nørager Nord. Man ser lige akkurart vingerne på 15Mellemzone. de fire nye møller over bakken og bevoksningen, mens saneringsmøllerne er fjernet. Visuelt er der ikke sket væsentlige ændringer bortset fra, at de nye møllevinger drejer roligere rundt end vingerne på saneringsmøllerne. Afstanden til nærmeste nye mølle er omkring 5,8 km. De nye møller er trukket hvide op. 85

86 86 Visualisering af Alternativ 1 mod nord fra Nørager Nord. Der vil ikke være nogen forskel til 15Mellemzone. Hovedforslaget.

87 Visualisering af Alternativ 2 mod nord fra Nørager Nord. Cirka halvdelen af rotoren på den 15Mellemzone. nærmeste mølle ses over bevoksningen. 87

88 Udskiftningsmøller syd for Kongens Tisted Eksisterende forhold fotograferet mod nord-nordøst fra Torupvej nordvest for Torup. 16Mellemzone. I billedets venstre side ser man de fire udskiftningsmøller syd for Kongens Tisted i en afstand af ca 4,5 km. 88

89 Visualisering af Hovedforslaget mod nordnordøst fra Torupvej nordvest for Torup. Set fra 16Mellemzone. dette punkt er møllernes horisontale udstrækning blevet betydelig mindre, da de nye møller næsten står bag hinanden. Til gengæld virker møllerne derfor mere massive, ligesom vingerne giver et uroligt billede i denne situation. Afstanden til nærmeste nye mølle er 7,1 km. 89

90 90 Visualisering af Alternativ 1 mod nordnordøst fra Torupvej nordvest for Torup. Fra denne 16Mellemzone. vinkel er der ikke nogen væsentlig forskel til Hovedforslaget.

91 Visualisering af Alternativ 2 mod nordnordøst fra Torupvej nordvest for Torup. Vindmøllerne 16Mellemzone. er blevet højere, men er ikke dominerende. 91

92 Kongens Tisted Kirke Udskiftningsmøller syd for Kongens Tisted Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra Ørnhøjvej. Fra den høje bakkekam er der 17Mellemzone. storslået udsigt mod nordvest, ned til sletten, Kongens Tisted Kirke og de eksisterende vindmøller, der står i en afstand af ca 3,7 km. 92

93 Visualisering af Hovedforslaget mod nordøst fra Ørnhøjvej. De nye møller står entydige 17Mellemzone. bag Kongens Tisted Kirke, som de på samme tid markant dominerer og henleder beskuerens opmærksomhed på. Afstand til nærmeste mølle er ca 6,1 km. 93

94 Visualisering af Alternativ 1 mod nordøst fra Ørnhøjvej. Påvirkningen af landskabet er øget 17Mellemzone. med møllegruppens horisontale udstrækningt, men ikke væsentligt. Møllegruppen er rykket tættere på enkeltmøllen nord for Kongens Tisted, som på grund af den mindre afstand til betragtningspunktet virker af samme størrelse. Møllegruppen står stadig klart adskilt fra enkeltmøllen. 94

95 Visualisering af Alternativ 2 mod nordøst fra Ørnhøjvej. Den større højde markerer en klarere 17Mellemzone. adskillelse fra enkeltmøllen, men der er ingen væsentlig forskel til Alternativ 1. 95

96 Tre møller ved Fyrkilde plus enkeltstående mølle Udskiftningsmøllerne syd for Kongens Tisted Kempstrup-møllerne Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra rundkørsel nordøst for Østrup. Her har man et langt kik 18Mellemzone. hen over moræneplateauet til møllerne på bakkerne rundt om. Udskiftningsmøllerne står ca 6,8 km borte. De eksisterende vindmøller er trukket hvide op for at vise synligheden i særlig klart vejr. 96

97 De nye møller 18 Mellemzone. Visualisering af Hovedforslaget mod øst fra rundkørsel nordøst for Østrup. Set fra dette punkt er to af de fire nye møller skjult bag bevoksning og bebyggelse. Afstand til nærmeste nye mølle er 7,9 km. Kemtrupmøllerne står på bakkerne ved Alstrup Hede, omkring 11,5 km væk, og Fyrkilde-møllerne ca 13 km borte. Møllegrupperne står klart adskilte. Vindmøllerne er trukket hvide op for at vise synligheden, når den er særlig høj. 97

98 98 Visualisering af Alternativ 1 mod øst fra rundkørsel nordøst for Østrup. Der er ingen væsentlig 18Mellemzone. forskel til Hovedforslaget.

99 Visualisering af Alternativ 2 mod øst fra rundkørsel nordøst for Østrup. Vindmøllerne er blevet 18Mellemzone. mere synlige. 99

100 100 Eksisterende forhold set mod sydøst fra nyt villakvarter i Aars sydlige udkant. I baggrunden 19Mellemzone. ser man bygninger og bevoksnng omkring Aggersundvej i Sjøstrup.

101 Visualisering af Hovedforslaget mod sydøst fra nyt villakvarter i Aars sydlige udkant. 19Mellemzone. Møllerne træder frem over den lave bakke og afstanden til nærmeste nye mølle på 5,4 km kan være svær at vurdere. Møllerne er delvis skjult bag bebyggelse og bevoksning, især i sommerhalvåret, hvor der er blade på træer og buske. Møllerne er trukket mørke op. 101

102 102 Visualisering af Alternativ 1 mod sydøst fra nyt villakvarter i Aars sydlige udkant. Der er ingen 19Mellemzone. væsentlig ændring i påvirkningen af landskabet set fra dette punkt. Ideel betragtningsafstand med hensyn til billedets perspektiv er 38 cm.

103 Visualisering af Alternativ 2 mod sydøst fra nyt villakvarter i Aars sydlige udkant. Møllerne er 19Mellemzone. mere synlige, og de kommer længere op over bakken. 103

104 Tre møller ved Fyrkilde plus enkeltstående mølle 20 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-sydøst fra vejen nord for Lynnerup Gårde. Her fra bakkerne kan man se ned mod sletten og over til Fyrkilde-møllerne i en afstand af små 12 km. 104

105 20 Mellemzone. Visualisering af Hovedforslaget mod syd-sydøst fra vejen nord for Lynnerup Gårde. De nye møller træder frem over bakken til højre. Afstanden til nærmeste mølle er 9,0 km. Selvom møllerne står overskårne, er gruppen entydig. 105

106 20 Mellemzone. Visualisering af Alternativ 1 mod sydsydøst fra vejen nord for Lynnerup Gårde. Der er ingen væsentlig forskel til Hovedforslaget. 106

107 20 Mellemzone. Visualisering af Alternativ 2 mod sydsydøst fra vejen nord for Lynnerup Gårde. Møllerne er tydeligere, men der er ingen væsentlig forskel til Hovedforslaget. 107

108 4.7 Vurdering af påvirkning af landskabet Vindmøllerne i projektområdet nordvest for Brorstrup er placeret i et storladent, næsten fladt landskab, der falder svagt ned mod Lindenborg Å, der krydser projektområdet. Fladen strækker sig 1 2 km ud fra projektområdet i alle retninger. Mod syd og øst skifter landskabet herefter til et kuperet terræn med flere mindre bakker og højdepunkter, der ligger op til 50 m højere end projektområdet. Mod nord og nordvest stiger terrænet ligeledes, men først for alvor efter cirka 5 km. Projektområdet ligger omgivet af større landeveje, Løgstørvej, Viborgvej og Roldvej, som alle ligger mindst to km borte. Landskabet er lokalt præget af vådområder med pilekrat og intensivt landbrug samt spredte gårde langs de mindre sogneveje. Der er lokalt få hegn, og landskabet har en åben karakter med stor skala. Vindmøllerne vil stå i et område, der tidligere har været hede og mose, med omgivelser på de højereliggende dele, der har været beboet siden oldtiden, hvilket utallige gravhøje omkring projektområdet vidner om. Landskabet er i dag præget af højspændingsledninger, hvor tre forbindelser krydser fra sydvest til nordøst gennem området. Vurderingen af påvirkningen af landskabet følger de hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1. Anlæggets fremtræden Anlægget består af enten fire eller fem vindmøller på en lige række fra sydvest til nordøst. Afstanden mellem vindmøllerne er lige stor. Anlægget fremtræder fra alle retninger enkelt og harmonisk og letopfatteligt. Den enkelte vindmølle i Hovedforslaget og Alternativ 1 har en rotor på m og navhøjde på 80 m. Rotoren er således 13 til 16 % større end navhøjden, hvilket ligger inden for det område, som regionplanens retningslinier foreskriver. Der er ikke fundet vinkler, hvorfra forholdet mellem rotor og navhøjde virker uharmonisk. Ved Alternativ 2 kan rotoren blive op til 107 m og navhøjde m. Ved en rotor på 107 m og navhøjde på 90 m vil rotoren være 19 % større end navhøjden. Det er lidt mere end regionplanens retningslinie på maksimalt 18 %. Med placeringen på den store flade og med en højde, hvor vingerne altid vil være over bevoksningen i nærområdet, virker vindmøllerne harmoniske. Der er ikke fundet vinkler, hvor vindmøllerne virker uharmoniske. Sammenligning af alternativer Hovedforslaget er det fysisk mindste, men anlægget er så stort, at det er dominerende i nærzonen. Dimensionerne i den enkelte vindmølle overskrider skalaen i de øvrige enkeltelementer i landskabet, men ikke i den store flade, møllerne er placeret på. Ved Alternativ 1 bliver der en femte mølle nord for de fire. Det medfører, at anlægget får en større udbredelse set fra øst og vest. Den større påvirkning af landskabet, det medfører, er ikke så væsentlig, da den store forskel ligger mellem ingen vindmøller og vindmøller på 127 m. Landskabet både lokalt og på lidt større afstand kan rumme de fem vindmøller. Ved Alternativ 2 bliver vindmøllerne 17 meter højere totalt og vingerne bliver 7 meter længere. Det betyder, at Alternativ 2 virker væsentlig mere dominerende end Alternativ 1 i nærzonen, men ikke i mellemzonen. Visuelt kan landskabet rumme de større vindmøller. Foto 4.11 Stubbe af sukkerrør i et tåget, storladent landskab. Visuel påvirkning af landskabet Landskabet har lokalt en stor skala, der kan harmonere med meget høje anlæg. Landskabet er i dag domineret af tekniske anlæg med to masterækker, der krydser fladen og er op til 43 m høje. Vindmøllerne vil forøge dominansen af de tekniske anlæg. De fleste vil opleve vindmøllerne fra de omgivende hovedveje, der ligger med en stor afstand på mindst to km til møllerne. Det medfører, at størrelsen på vindmøllerne virker mindre voldsom. De moderne, høje vindmøller rækker langt over landskabets træbevoksning, og vil være nye tekniske elementer, der står som landemærker. Vindmøllerne vil markere, hvor langt man kan se fra udsigtspunkter. Nærzonen Vindmøllerne er dominerende i størstedelen af nærzonen, der strækker sig fire km fra vindmøllerne. I nærzonen oplever man landskabets store skala ved de omgivende veje. I den nordøstligste og sydøstligste del af nærzonen findes områder med mindre skala, hvorfra vindmøllerne, når de ses over bakkerne, vil bryde med skalaen. I nærzonen ser man oftest vindmøllerne i samspil med de spredte gårde og bevoksningen omkring gårdene. Se visualisering 3 til 7. Vindmøllerne er mest dominerende set fra øst og vest, hvor de har den største udbredelse i synsfeltet, mens de fra syd og nord spiller sammen med elmasterne og virker mindre dominerende. Den store højde medfører, at vindmøllerne ikke bliver oplevet overskåret af de øvrige landskabselementer. I nærzonen er samspillet med højspændingsmasterne tydelig. Fra sydøst og nordvest er masterækkerne meget dominerende. Her ses vindmøllerne som yderligere et teknisk anlæg, der står næsten parallelt med masterækkerne. På afstande over to km fra nordvest og sydøst virker masterækkerne mindre dominerende, da gitterkonstruktionen forsvinder mod baggrunden under horisonten, mens vindmøllerne med de massive tårne står tydeligt mod baggrunden under horisonten. Over hori- 108

109 sonten forsvinder vindmøllernes rotor dog ofte, mens masterækkerne bliver markante. Placeringen parallelt med masterækken forøger det tekniske præg på landskabet, men skaber ikke et uharmonisk samspil mellem de to anlæg. Se visualisering 1, 2, 7, 8 og 11. Mellemzonen I mellemzonen, der strækker sig fra fire til ti km fra møllerne, vil vindmøllerne blive set bag - og over - de omgivende bakker. Fra nord ser man ned over bakkerne mod vindmøllerne, ligesom man fra sydvest i Hverrestrup Bakker har frit udsyn mod fladen og vindmøllerne. Se visualisering nr 17. Fra alle vinkler fremstår møllerne enkle og letopfattelige. Højspændingsmasterne er fra mellemzonen mindre synlige, mens vindmøllerne ofte ses. Den lave placering medfører, at man oftest kun ser dele af rotoren over bakker, bevoksning og bebyggelse. Fra sydvest og vest virker vindmøllerne ikke mere markante end de eksisterende fire vindmøller ved Kongens Tisted, som saneres. Se visualisering nr 16. Generelt er vindmøllerne ikke dominerende i mellemzonen på grund af den relativt lave placering, og de vil kun sjældent blive oplevet i afstande over seks til syv km. Fra E45 vil man i enkelte tilfælde kunne se vindmøllerne i baggrunden, når motorvejen ligger højt, og bevoksning ikke skærmer mod vest. De vil stå mindst fem km borte og vil ikke være dominerende eller forstyrrende for trafikanterne på vejen. Fjernzonen I fjernzonen over ti km vil vindmøllerne kun sjældent blive oplevet. Der er ikke fundet visualiseringspunkter i fjernzonen. Vindmøllerne vil dog kunne opleves i enkelte områder i det åbne land, for eksempel fra bakkerne nord for Aarestrup eller mod øst fra Tinghøj. Oplevelsen fra nærmeste byer Kongens Tisted Fra Kongens Tisted vil man ikke se ud mod vindmøllerne, idet byen ligger på en sydvendt bakke. I den østlige del af byen vil man formentlig fra nogle ejendomme kunne se vindmøllerne over bakken. Lille Binderup og Store Binderup Fra Lille Binderup og Store Binderup, der består af en række gårde og boliger på begge sider af den tidligere landevej, vil man fra den sydlige henholdsvis sydøstlige husrække se ud mod vindmøllerne, der vil være dominerende. Fra Store Binderup vil de stå over et mindre bakkedrag parallelt med Løgstørvej. I Lille Binderup ligger nogle af boligerne ud til den gamle landevej med driftsbygninger mod syd. Fra begge landsbyer kan man opleve landskabets store skala, hvilket medfører, at vindmøllerne set fra Store Binderup er dominerende, men ikke voldsomme. Fra Lille Binderup, der ligger cirka to km fra den nærmeste vindmølle ved Alternativ 1 og 2, er vindmøllerne dog voldsomme, selv om de skalamæssigt er i harmoni med landskabet. Se visualisering 9 og 10. Foto 4.12 Eksisterende vindmøller syd for Kongens Tisted. Mejlby I Mejlby, hvor bydelen mod vest ligger lavt og bydelen mod øst lidt højere, vil man se vindmøllerne fra den vestlige udkant og fra bakkerne i byens østlige udkant. Møllerne står her over husene ligesom Brorstrup Kirke, skorstenen på varmeværket i Aars og Elbjerg. Vindmøllerne vil herfra dominere udsigten og overskygge de øvrige landskabselementer. Se visualisering nr 14. Der er ikke væsentlig forskel på dominansen fra Hovedforslaget og Alternativ 1, mens Alternativ 2 virker væsentlig mere dominerende. Haverslev og Nørager Fra Haverslev og Nørager vil man eventuelt kunne se vindmøllerne fra de højereliggende dele af byerne. Fra den nordlige del af Haverslev vil der sandsynligvis findes steder, hvor der er udsigt mod sydvest. Den sydlige del af byen ligger lavt med en mindre ådal, hvor terrænet er højere på sydvestsiden af åen end ved byen. Man skal derfor op over dalsiden, før der bliver udsigt til vindmøllerne. Her passerer endvidere elledninger i en ny 400 kv forbindelse, hvor vindmøllerne vil blive set bag denne. Set herfra er afstanden mellem de to anlæg på tre km, så der opstår ikke et uheldigt samspil mellem dem. Se visualisering nr 2. I Nørager vil man kunne se vindmøllerne over hegnene på Mejlbyvej, lige ved bygrænsen, ligesom man kan se de eksisterende vindmøller syd for Kongens Tisted. Vindmøllerne er ikke markante eller forstyrrende på denne afstand. Se visualisering nr 15. Aars Fra Aars vil man specielt i vinterhalvåret kunne se vindmøllerne fra de nye kvarterer i den sydlige del af byen. I de ældre bydele vil der findes højtliggende huse og huse i flere etager, hvor man vil kunne se vindmøllerne over bakkedraget sydøst for byen. Vindmøllerne står mindst fem km borte og vil ikke være dominerende eller markant. Se visualisering nr 19. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Lokalt vil vindmøllerne påvirke oplevelsen af Elbjerg i den inderste del af nærzonen. I dag er der en kraftig visuel påvirkning af Elbjerg fra højspændingsmasterne, specielt set fra sydvest og vest. Da masterækkerne passerer øst om Elbjerg i knap 500 m afstand. Se foto 4.4 og visualisering 8. Fra øst dominerer masterækkerne væsentlig mindre, og Elbjerg opleves mindre forstyrret. Se foto 4.1 og visualisering 5. Vindmøllerne vil stå knap en km nordvest for Elbjerg, bag masterækkerne. Men set fra øst vil møllerne virke mere dominerende end elmasterne i kraft af, at de er større og 109

110 med rørtårn. Elmasterne ses dog lige bag højen, og virker mere direkte forstyrrende end vindmøllerne. På visualisering nr 5 er Elbjerg dog så markant, at vindmøllerne ikke overskygger den, men står i modspil til den. Vindmøllerne holder en respektfuld afstand til højen. På større afstande mod sydøst, hvor Elbjerg opleves mellem de øvrige landskabselementer, bliver den dog overskygget af vindmøllerne, som vist på visualisering nr 4 og 14. Fra nordøst opleves Elbjerg ikke, da de mindre bakkedrag skygger. Generelt er højen svær at få øje på, når man er mere end to km borte. Udsigten fra Elbjerg mod nordvest er i dag domineret af elmasterne, og her vil vindmøllerne forøge dominansen af tekniske anlæg. De øvrige gravhøje omkring projektområdet ligger spredt på mindre bakker. Højene tæt på Viborgvej mod nordvest samt Skjoldhøje mod nordøst virker markante. Oplevelsen af disse høje bliver ikke forstyrret af vindmøllerne, da de primært opleves på tæt hold. Borremosefæstningen Borremosefæstningen ligger nordvest for projektområdet, nord for krydset mellem Viborgvej og Løgstørvej. Bevæger man sig rundt på fæstningen og ser mod Foto 4.13 Vinden sætter sit præg på kulturlandskabet syd for Aars. sydøst, vil vindmøllerne dominere oplevelsen af fæstningen og de mange gravhøje, der ligger spredt i området. Se foto 4.6 Middelalderkirkerne De tre middelalderkirker i Kongens Tisted, Brorstrup og Store Binderup vil blive oplevet sammen med vindmøllerne. I Kongens Tisted og Store Binderup vil der ikke være en væsentlig påvirkning, idet indsigten til kirkerne ikke vil blive forstyrret af vindmøllerne. Kun på stor afstand og højt i terrænet mod sydvest vil vindmøllerne blive oplevet i nærheden af kirken i Kongens Tisted. Se visualisering nr 17. Den lille Brorstrup Kirke ligger på en mindre lokal bakke og bliver kun oplevet frit fra sydøst på Smorupvej. Kirken virker dog ikke markant. Se visualisering nr 3. Fra denne vinkel vil vindmøllerne stå omkring kirken og klart overskygge den, ligesom møllerne gør øst for Mejlby på visualisering nr 14. Visuelt samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Brorstrup vil først og fremmest blive oplevet sammen med vindmøllerne mod øst ved Kemtrup og Fyrkilde langs E45. Afstanden til de to parker er 5 6 km. I de tilfælde, hvor man ser en - eller begge - parker sammen med vindmøllerne ved Brorstrup, er deres afstand så stor, at de virker klart adskilte, som enkeltstående anlæg. De tre parker står omtrent parallelt, hvilket forstærker det harmoniske udtryk. Der er ikke fundet punkter, hvor der er et uheldigt samspil med andre vindmøller. Konklusion Anlæggets fremtræden Der er ikke fundet konflikter med andre vindmøller eller problemer med vindmøllernes udseende i nogen af forslagene. Set fra alle vinkler fremstår vindmølleanlægget enkelt, og den enkelte vindmølle virker harmonisk. Sammenlignes de enkelte alternativer, finder VVMundersøgelsen, at den store visuelle forskel ligger mellem, at der ikke står vindmøller overhovedet, og der står de fire møller i Hovedforslaget. Den femte mølle betyder mindre. Visuelt kan området bære op til fem vindmøller på op til 145 m. Oplevelsen af landskabet Vindmøllerne er placeret på en flade i stor skala, der harmonerer med de høje vindmøller. Fladen er omgivet af bakker i afstanden to til fem km, hvilket medfører, at vindmøllerne ofte er skjult bag bakker i både mellemzonen og fjernzonen. Vindmøllerne er generelt dominerende i nærzonen. Da de er opstillet næsten parallelt med de eksisterende højspændingsmaster, er der ikke konflikt mellem de to anlæg, men vindmøllerne forøger dominansen af de tekniske anlæg. Vindmøllerne vil over længere afstande være mere markante end elmasterne, idet gittermasterne lettere forsvinder mod baggrunden under horisonten. Over horisonten oplever man også elmasterne, men mindre markant end vindmøllernes tårn. Vindmøllernes rotor vil dog ofte forsvinde over horisonten. Alternativ 2 virker mere dominerende end Hovedforslaget og Alternativ 1 i nærzonen, men ikke uden for nærzonen. 110

111 Oplevelsen fra byerne Fra Kongens Tisted vil man generelt ikke opleve vindmøllerne. Fra Store Binderup er de dominerende, men ikke voldsomme, mens de fra Lille Binderup er voldsomme, men i skalamæssigt harmoni med landskabet. I dele af Mejlby vil møllerne dominere udsigten og overskygge de øvrige landskabselementer. Fra Haverslev, Nørager og Aars er møllerne hverken dominerende, markante eller forstyrrende. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Vindmøllernes dominans i lokalområdet, vil medføre at Elbjerg vil opleves mindre markant fra østlige retninger, hvor elmasterne ikke dominerer, som de gør fra vestlige og nordøstlige retninger. På tæt hold på Elbjergvej er der en rimelig afstand mellem Elbjerg og vindmøllerne, mens man fra Mejlbys østlige og nordvestlige udkant oplever Elbjerg bliver overskygget af vindmøllerne. Fra Borremosefæstningen vil møllerne dominere oplevelsen af fæstningen og de mange gravhøje, når man ser mod møllerne. Set fra enkelte områder mod sydøst i nærzonen vil møllerne stå omkring Brorstrup Kirke og overskygge den. De to middelalderkirker i Binderup og Kongens Tisted påvirkes ikke væsentligt i nærzonen, hverken ved udsyn fra kirken eller indsyn til kirken. Vindmøllerne vil ikke påvirke de tre middelalderkirker i væsentlig grad i mellemzonen, men fra enkelte, højtliggende områder mod sydvest vil vindmøllerne stå markant bag Kongens Tisted Kirke. 4.8 Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 8 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand på 38 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. For at få det ønskede motiv med på billedet, har det været nødvendigt at optage enkelte foto med en vidvinkel, der svarer til 26 mm ved analoge optagelser. Det giver en ideel betragtningsafstand på 20 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i februar og marts Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- Pro version 2.5, hvor hver enkel visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om de eksisterende vindmøller. Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Endvidere vil de nye vindmøller ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen, og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mørkere eller lysere, end de vil blive, for at kunne gengive dem tydeligt. Lysets betydning for vindmøllernes synlighed Vindmøllernes synlighed skifter med både vejret og lyset! Vejret, eksempelvis i form af tåge, har naturligvis stor betydning for sigtbarheden, men også det lokale lys på møllerne har afgørende indflydelse. Fra at stå som klare og tydelige, næsten hvide elementer i landskabet kan vindmøllerne med lyset ændre sig til at falde i nærmest et med omgivelserne. Foto 4.14 Fotoserie til illustration af, hvorledes skiftende lys på vindmøller ændrer deres synlighed. Optagelser fra Kallerup i Thy. 111

112 5 Miljøkonsekvenser ved naboer Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en visualisering af forholdene set fra fire af nabobeboelserne. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vurderes de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. 5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboer I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 508 m for en 127 m høj vindmølle i hovedforslaget og Alternativ 1 og op til 580 m ved Alternativ 2 med møller op til 145 m. Det Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger Afstand til nærmeste nabobolig 585 meter Nærmeste nabobolig Nabobolig 7, Skjulbakke Afstand til nærmeste beboede nabobolig Nærmeste nabo Antal boliger inden for 1 km Hovedforslag Alternativ 1 & 2 Naboboliger, der vil få over 42 db(a) ved 8 m/s Indendørs skyggekast, antal naboboliger med mere end ti timer pr år: Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Udendørs skyggekast, antal naboboliger med mere end ti timer pr år: Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ meter Nabo 6, Trøjborggård 7 8 Nabobolig 7, alle forslag Nabo 1 ved Alternativ 1 1 (nabobolig 7) 1 (nabobolig 7) 3 (nabobolig 7, 1, og 6) 2 (nabobolig 7 og 6) 3 (nabobolig 7, 1 og 6) 3 (nabobolig 7, 1 og 6) Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km Nabo 1, Brorstrup Kærvej m til mølle 3 Nabo 2, Elbjergvej m til mølle 1 Nabo 3, Elbjergvej m til mølle 1 Nabo 4, Honningfløjgård, Rodhøjvej m til mølle 1 Nabo 5, Rodhøjvej m til mølle 1 Nabo 6, Trøjborggård, Rodhøjvej m til mølle 1 Nabobolig 7, Skjulbakke, Rodhøjvej m til mølle 3 Nabo 8, Brorstrup Kærvej 2, ved 5 møller 937 m til mølle 5 er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste nabobolig, nr 7, ligger vest for parken i afstanden 585 m til mølle 3. Ved denne bolig er der problemer i forhold til skyggekast. Der har dog ikke været registreret beboelse i boligen siden 1. januar 2004, og den er ret forfalden. Den vil muligvis blive nedlagt i forbindelse med vindmølleprojektet. Der er syv naboer nærmere end en km fra vindmøllerne ved hovedforslaget, mens der er otte ved Alternativ 1 og Alternativ 2 som vist på kort 5.1 og 5.2. Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i tabel 5.2. Afstanden er målt frem til selve boligen. I støjberegningerne er afstanden i stedet målt til udendørs opholdsareal, op til 15 m fra boligen, så man i støjberegningen har en mindre afstand end i tabel 5.2. Visuelle forhold er kun undersøgt for de otte nabobeboelser, der ligger mindre end en km fra en vindmølle i et af forslagene. De nærmeste naboer Nabo 1, Brorstrup Kærvej 6, har bolig mod øst med driftsbygninger mod vest i retning mod vindmøllerne. Bygningerne vil dæmpe visuelt og for skyggekast. Nabo 2, Elbjergvej 53, har bolig mod vest med høj bevoksning mod vest og nord i retning mod vindmøllerne. Bevoksningen vil især i sommerhalvåret dæmpe visuelt og for skyggekast. Nabo 3, Elbjergvej 51, har bolig mod syd med driftsbygninger mod nord, som vil dæmpe visuelt og for eventuel skyggekast. Nabo 4, Honningfløjgård har bolig mod syd og store driftsbygninger mod nord og øst, som vil dæmpe visuelt og for eventuel skyggekast. Nabo 5, Rodhøjvej 13 er en mindre bolig med have og bevoksning mod nord. Boligen ligger ligesom Honningfløjgård højt på nordsiden af en bakke. Bevoksning vil dæmpe visuelt og for eventuel skyggekast. Nabo 6, Trøjborggård, har et nybygget stuehus uden bevoksning omkring. Der er store staldbygninger mod nord. Haven ligger mod syd, og tilkørselsvej og garager mod øst. Fra boligen vil der være udsigt fra 1. sal og fra gavl og østside have mod vindmøllerne. Garagerne vil dog tage en del af udsigten fra terræn. Nabobolig 7, Skjulbakke, har bolig mod syd og driftsbygning mod øst. Boligen er ikke i anvendelse. Driftsbygningerne vil tage en del skyggekast fra nordøst. Nabo 8, Brorstrup Kærvej 2, har bolig mod syd, driftsbygninger omkring gårdsplads nord for boligen. Mod vest i retning mod vindmøllerne er der bevoksning, som er den eneste afskærmning i retning mod vindmøllerne fra bolig og have. De mest fritliggende boliger i forhold til vindmøllerne er bolig nr 2, 5, 6, 7 og 8, der enten kun har bevoksning eller ingen afskærmning (kun nr 6) i retning mod vindmøllerne. Lysmarkering Den visuelle påvirkning vil blive forstærket, idet vindmøllerne af hensyn til flysikkerheden formentlig skal have en lysmarkering med fast rødt lys på møllehatten. Lysstyrken vil være som en 9 Watt glødepære. Lyset er afskærmet ned mod jorden. Lyset blinker ikke, og det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Visualisering Der er visualiseret fra fem punkter i nærheden af nabo 9, 3, 10 og 4 6 på Brorstrup Kærvej, Elbjergvej og Rodhøjvej til illustration af den visuelle påvirkning ved de naboer, der vil få størst oplevelse af vindmøllerne. Se fotopunkt A, B, C, D og E på kort 5.1 og

113 Kort 5.1 Oversigt over naboboliger ved fire vindmøller Kort 5.2 Oversigt over naboboliger ved fem vindmøller A A E E D B D B C C N Signaturer kort 5.1 og Ny vindmølle med nummer 1 km afstand fra vindmøllerne Midlertidig vendeplads N Mål 1: A Nabobolig med nummer Nabovisualisering med nummer Arbejdsvej og -plads Eksisterende vindmølle Mål 1:

114 A AEksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra nabo 9. Her er man nede på sletten og ser ud over den store, jævne flade med højspændingsrækken. Til venstre i billedet ser man nabo 1. Vidvinkelfoto. Ideel betragtningsafstand er 20 cm. 114

115 AVisualisering af Hovedforslaget mod vest-sydvest fra nabo 9. Afstand til nærmeste mølle er godt 1.1 km. De fire nye møller er markante og højere end øvrige elementer i landskabet, og de forstærker det tekniske præg, som højspændingsrækken sætter på landskabet. 115

116 A AVisualisering af Alternativ 1 mod sydvest fra nabo 9. Afstand til nærmeste, synlige mølle er godt 1.1 km. Fra dette punkt og med denne optagelsesvinkel står den femte mølle uden for billedet, formodentlig skjult af bevoksningen ved nabo 9 til højre i billedet. 116

117 AVisualisering af Alternativ 2 mod sydvest fra nabo 9. Afstand til nærmeste, synlige mølle er godt 1.1 km. De fem, 143 m høje, møller er endnu mere markante og forstærker yderligere det tekniske præg, som møllerne sætter på landskabet. 117

118 BEksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra marken lige nordøst for nabo 3. Normaloptik. I denne retning kikker man skråt ind på højspændingsrækken. Ideel betragtningsafstand er 38 cm. B 118

119 BVisualisering af Hovedforslaget mod nordvest fra nabo 3. Afstand til nærmest mølle er 0,9 km. De nye møller er markante og forstærker højspændingsrækkens tekniske præg på landskabet. Den vidtrækkende, jævne flade modererer virkningen af de tekniske landskabselementer. 119

120 BVisualisering af Alternativ 1 mod nordvest fra nabo 3. Afstand til nærmest mølle er 896 m. Den femte møller udvider møllerækkens horisontale påvirkning og forstærker højspændingsrækkens tekniske præg på landskabet. Den vidtrækkende, jævne flade modererer virkningen af de tekniske landskabselementer. Normaloptik. Ideel betragtningsafstand er 38 cm. B 120

121 BVisualisering af Alternativ 2 mod nordvest fra nabo 3. Afstand til nærmest mølle er 896 m. De højere møller virker dominerende og forstærker yderligere det tekniske præg på landskabet, set fra dette punkt. 121

122 CEksisterende forhold fotograferet mod nord fra nabo 10. Her fra dette punkt ser man næsten parallelt med højspændingsrækken, som løber forbi i en afstand af cirka 40 m og sætter sit tekniske præg på den vidtstrakte flade. C 122

123 CVisualisering af Hovedforslaget mod nord fra nabo 10. De nye møller er markante og dominerende fra dette punkt, hvor afstanden til nærmeste mølle er 996 m, og man næsten kikker langs møllerækken med frit syn til møllerne. Fra dettte punkt virker højspændingsledningen mere dominerende end møllerne, og betragtningsvinklen snyder måske iagttageren til at tro, at højspændingsmasterne er højere end vindmølletårnene. Normaloptik. Ideel betragtningsafstand er 36 cm. 123

124 CVisualisering af Alternativ 1 mod nord fra nabo 10. Den femte mølle ændrer ikke væsentligt ved indtrykket fra dette punkt, hvor afstanden til nærmeste mølle er 996 m, og man næsten kikker langs møllerækken. Normaloptik. Ideel betragtningsafstand er 36 cm. C 124

125 CVisualisering af Alternativ 2 mod nord fra nabo 10. De 143 m høje møller er endnu mere markante og dominerende fra dette punkt, og synes at være rykket tættere på end de 996 m til nærmeste mølle. Billedetserien C illusterer dermed den generelle oplevelse, at det kan være svært at vurdere afstanden til de høje møller, som synes at tættere på beskueren, end andre landskabselementer, som iagttageren er bekendt med, i samme afstand. 125

126 DEksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra Rodhøjvej mellem nabo 4 og 5. Her fra bakken, hvor en gravhøj troner til højre, uden for billedet, ser man ned over den vidtstrakte slette. Nabo 6 ses til venstre i billedet, for foden af bakken. Til højre for stuehuset ser man garager, som genses på foto E. Foto D er taget med vidvinkel, der på normal betragtningsafstand gør landskabsbilleder flade. Ideel betragtningsafstand er 20 cm med henblik på sammenligning og perspektiv. D 126

127 DVisualisering af Hovedforslaget mod nordøst fra Rodhøjvej mellem nabo 4 og 5. Afstand til nærmeste mølle er 863 m. Fra bakkeskråningen kikker man ned over sletten med de markante møller. Møllerne er høje og markante, men set fra dette punkt kan den vidtstrakte slette bære de høje møller. Ideel betragtningsafstand er 20 cm med henblik på sammenligning og perspektiv. 127

128 DVisualisering af Alternativ 1 mod nordøst fra Rodhøjvej mellem nabo 4 og 11. Afstand til nærmeste mølle er 863 m. Fra bakkeskråningen kikker man ned over sletten med de markante møller. Møllerækken er forlænget og påvirkningen er tydelig forstærket, men den vidtstrakte slette kan stadig bære de høje møller. Ideel betragtningsafstand er 20 cm med henblik på sammenligning og perspektiv. D 128

129 DVisualisering af Alternativ 2 mod nordøst fra Rodhøjvej mellem nabo 4 og 11. fstand til nærmeste mølle er 863 m. Fra bakkeskråningen kikker man ned over sletten med de markante møller. Møllerækken er forlænget og påvirkningen af landskabet er tydelig forstærket. Ideel betragtningsafstand er 20 cm. 129

130 EEksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra det nordøstlige hjørne af stuehuset ved nabo 6. Til højre ses en træbygning og til venstre hjørnet af den stor staldbygning. Til højre for staldbygningen ser man over til nabobolig 7, Skjulbakke. Til højre i billedet løber højspændingsledningen, knap en km væk. Foto er taget med vidvinkel, så den ideelle betragtningsafstand er 20 cm. E 130

131 EVisualisering af Hovedforslaget mod nordøst fra det nordøstlige hjørne af stuehuset til nabo 6, Trøjborggård. Afstand til den nærmeste mølle, mølle 1, er 692 m. Møllerne er dominerende. Vingespidserne på mølle 3 og 4 kan fra dette sted blot anes over træbygningen. Ideel betragtningsafstand er 20 cm. 131

132 EVisualisering af Alternativ 1 mod nordøst fra det nordøstlige hjørne af stuehuset ved nabo 6. Afstand til den nærmeste mølle, mølle 1, er 692 m. Møllerne er dominerende. Vingespidserne på mølle 3 og 4 kan fra dette sted blot anes over træbygningen, mens den femte mølle er skjult. Ideel betragtningsafstand er 20 cm. E 132

133 EVisualisering af Alternativ 2 mod nordøst fra det nordøstlige hjørne af stuehuset ved nabo 6. En større del af vinger og hus ses over garagerne ved de større møller, men der er ikke nogen væsentlig ændring med de 16 m øget møllehøjde, set fra dette punkt. Ideel betragtningsafstand er 20 cm. 133

134 Konklusion på visuel påvirkning Nabo 6, Trøjborggård er den nærmeste nabo, som mest markant vil opleve vindmøllerne, idet der endnu ikke er bevoksning omkring stuehuset. Endvidere har naboerne 2 og 8 på Elbjergvej og Brorstrup Kærvej og nabo 5 og nabobolig 7 på Rodhøjvej kun bevoksning og ikke bygninger i retning mod vindmøllerne, og de vil derfor ofte opleve vindmøllerne fra boligerne, specielt i vinterhalvåret. 5.2 Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne i Brorstrup ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder målemæssigt en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj. Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt opstå, når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre. Alle frekvensområder, og dermed også lavfrekvent støj og infralyd fra møllerne, indgår i støjmålingerne og støjberegningerne. Det forventes, at rapporten for et forskningsprojekt om infralyd og lavfrekvent støj for vindmøller, som DELTA, Aalborg Universitet, DONG Energy og Risø i øjeblikket gennemfører for Energistyrelsen, vil foreligge den 30. april Vindmølleindustrien nævner i en pressemeddelelse, at projektet viser, at der ikke er sket nogen forværring af den lavfrekvente støj indendørs for de store møller sammenlignet med de små møller. Reference /1/ Allerede i oktober 2007 skrev Miljøstyrelsen, at de foreløbige resultater viser, at der ikke er problemer med infralyd fra vindmøller. Lavfrekvent støj over grænseværdierne er ikke målt for vindmøller op til 2 MW. For større vindmøller vil lavfrekvent støj ikke forekomme, hvis fabrikanterne under udvikling og afprøvning af vindmøllerne er opmærksomme på denne støj og tilretter vindmøllerne. Reference /2/ Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Vindhastighed 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s Grænseværdi, db(a) 42,0 44,0 42,0 44,0 42,0 44,0 Nabobolig nummer Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Støjbekendtgørelsen og er udført i programmet Wind- PRO version 2.5 med rettelser som følge af revisionen af støjbekendtgørelsen december Der er anvendt følgende forudsætninger: Hovedforslag og Alternativ 1: * 4 henholdsvis 5 vindmøller med navhøjde på 80 m, rotordiameter 92,6 m og totalhøjde 126,3 m. * Vindmøllerne har en kildestøj på 104,8 db(a) ved 6 m/s og 106,5 db(a) ved 8 m/s. * Ingen rentone fra møllerne. Alternativ 2: * 5 vindmøller med navhøjde på 90 m, rotordiameter 107 m og totalhøjde 143,5 m. * Vindmøllerne har en kildestøj på 105,2 db(a) ved 6 m/s og 106,5 db(a) ved 8 m/s. * Ingen rentone fra møllerne. Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan Rebild Kommu- Beregnet støj, db(a) 1, Brorstrup Kærvej 6 39,5 41,2 40,3 42,1 40,2 41,4 2, Elbjergvej 53 38,3 40,0 38,6 40,3 38,4 39,6 3, Elbjergvej 51 38,1 39,8 38,4 40,1 38,2 39,4 4, Rodhøjvej19 39,0 40,7 39,2 40,9 39,1 40,3 6, Rodhøjvej 15 40,0 41,7 40,2 41,9 40,0 41,2 7, Rodhøjvej 17 43,5 45,2 43,9 45,6 43,7 45,0 Støjbidraget ved nabo 5, Rodhøjvej 13, er ikke beregnet. Anslået vil den blive mindre end 37 henholdsvis 38 db(a) ved 6 og 8 m/s, hvilket er langt under grænseværdien. 134

135 Kort 5.3 Støjkurver ved Hovedforslaget ved vindhastigheden 6 m/s Kort 5.4 Støjkurver ved Alternativ 1 ved vindhastigheden 6 m/s N Signaturer kort 5.3 og Ny vindmølle med nummer 37 db(a) 42 db(a) N Mål: 1: Nabobolig med nummer Eksisterende vindmølle Mål 1:

136 Kort 5.5 Støjkurver ved Alternativ 2 ved vindhastigheden 6 m/s ne kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Støjen kan dæmpes, så støjkravene er overholdt ved nabobolig 7, Skjulbakke, hvis denne skulle blive genoprettet som bolig Samlet vurdering af støjbidragene Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjemission ved de 8 naboer indenfor 1 km ved hovedforslag og alternativer. Ser man bort fra nabobolig 7, som ikke er beboet, vil alle naboer i det åbne land få en beregnet støjbelastning under 42 db(a) fra vindmøllerne ved en vindhastighed på 6 m/s og under 44 db(a) ved 8 m/s. Nabo 1 og 6, Brorstrup Kærvej 6 og Rodhøjvej 15, får de højeste støjbelastninger, der alle ligger mellem 1,7 og 2,8 db(a) under grænseværdierne ved de tre forslag og de to vindhastigheder. Den store vindmølle med 107 m rotor giver ikke et væsentligt større støjbidrag. 1 Signaturer kort Ny vindmølle med nummer 37 db(a) N Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt, hvis man ser bort fra nabobolig 7, Skjulbakke, der ikke er beboet. De højeste støjbidrag for de øvrige nabobeboelser ligger mindst 1,7 db(a) under grænseværdierne. Rebild Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den store vindmølle med 107 m rotor giver ikke et væsentligt større støjbidrag. Hvis nabobolig 7, Skjulbakke genoprettes som bolig, vil vindmøllerne skulle støjdæmpes. Nabobolig med nummer 42 db(a) Mål: 1: Eksisterende vindmølle 136

137 5.3 Skyggekast Generelt Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop uanset mølletype. Rebild Kommune kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode ved Brorstrup Beregningerne af skyggekast er foretaget både for indendørs og udendørs skyggekast. Indendørs for et vindue i en meters højde med målene 1 m i bredden og 1 m i højden. Udendørs for et opholdsareal på 10 gange 20 m. Skyggekastet er beregnet i WindPro version , som er baseret på følgende forudsætninger: * Solens højde over horisontlinien skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. * Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget Foto 5.1 Skyggekast højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk fremstilling. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort 5.6 til 5.8 med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger. Af kortene kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og møllen, som tager skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekast ved projekt ved Brorstrup Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt reel værdi timerne, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Beregningsmetoden tager dog ikke hensyn til, om der er højere bevoksning eller andet som for eksempel driftsbygninger mellem møllen og den belastede nabobeboelse. Bevoksning og andre høje elementer vil ofte medvirke til at reducere belastningen. Tabel 5.4 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 3 nabobeboelser, der vil få me- 137

138 Kort 5.6 Isolinier for skyggekast ved Hovedforslaget Kort 5.7 Isolinier for skyggekast Alternativ Signaturer kort 5.6 og Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Mål: 1: timer/år med skyggekast 10 timer/år med skyggekast 25 timer/år med skyggekast Eksisterende vindmølle N N Mål 1:25.000

139 Kort 5.8 Isolinier for skyggekast ved Alternativ 2 re end ti timer årlig skyggekast udendørs ved mindst et af forslagene. Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved kommunen for hver nabo. Kort 5.6 til 5.8 viser isolinjerne for skyggekastet ved de forskellige alternativer. Figur 5.1 viser, hvornår på året og dagen, skyggekastet rammer ejendommene. To naboboliger vil få over 10 timer skyggekast årligt udendørs ved hovedforslaget, mens kun en vil få det indendørs. Skyggekastet vil ramme de to naboboliger i sommerhalvåret. Mest udsat er Skjulbakke, hvor der ikke er registreret beboelse. Ved Trøjborggård vil der være udendørs skyggekast i 10½ timer ved hovedforslaget og Alternativ 1, mens det stiger til 15½ timer ved Alternativ 2 med en 143,5 m høj mølle. Skyggekastet vil falde tidligt om morgenen fra kl 5 til 7 i maj til september. Nabobolig 7 på Skjulbakke er mest udsat ved alle forslag. Ved Alternativ 1 og 2 vil nabo 1 på Brorstrup Kærvej nr 6 endvidere få skyggekast i mere end ti timer udendørs ved Alternativ 1 og både inden- og udendørs ved Alternativ 2. Skyggekastet vil falde omkring kl i februar og november og derefter stadig senere til omkring kl 21 midt på sommeren. Skyggekastet vil falde i nogle få minutter på den enkelte dag. Nabo 1 har driftsbygninger i retning mod vindmøllerne, som formentlig til tage det meste af skyggekastet. Tabel 5.4 Skyggekast ved naboboliger Signaturer kort 5.6 og Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Mål: 1: timer/år med skyggekast 10 timer/år med skyggekast 25 timer/år med skyggekast Eksisterende vindmølle N Forslag Nabonummer Timer:minutter Indendørs Udendørs 1 Brorstrup Kærvej 6 5:48 7:22 Hovedforslag 6 Trøjborggård 7:34 10:27 7 Skjulbakke 19:48 24:41 1 Brorstrup Kærvej 6 9:11 11:17 Alternativ 1 6 Trøjborggård 7:34 10:27 7 Skjulbakke 19:48 24:41 1 Brorstrup Kærvej 6 12:25 15:01 Alternativ 2 6 Trøjborggård 10:59 15:29 7 Skjulbakke 24:55 30:34 139

140 Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer Figur 5.1 viser i grafiske kalendere eksempler på, hvornår skyggekast forekommer. For nabo 1 på Brorstrup Kærvej er det ved alternativerne med 5 vindmøller, og for nabo 6 og 7 på Rodhøjvej er det ved alle tre forslag. Nabo 1 på Brorstrup Kærvej vil få skyggekast fra vest ved solnedgangstid fra februar til november. Skræmvirkningen fra driftsbygninger mod vest er ikke med i beregningen. Nabo 6 på Rodhøjvej vil få skyggekast fra nordøst om sommeren tidligt om morgenen. Denne habo har ingen afskærmning. Mens nabobolig 7, hvor der ikke er registreret beboelse siden , får det i løbet af formiddagen. klokkeslet Nabo 1 Alternativ 1 klokkeslet Nabo 1 Alternativ 2 Mølle 1 Mølle 2 Mølle 3 Mølle 4 Mølle 5 måned måned Nabo 6 Hovedforslag Nabo 6 Alternativ 1 Nabo 6 Alternativ 2 klokkeslet klokkeslet klokkeslet måned måned klokkeslet klokkeslet klokkeslet måned Nabobolig 7 Hovedforslag Nabobolig 7 Alternativ 1 Nabobolig 7 Alternativ 2 måned måned måned 140

141 Konklusion på skyggekast En beboet nabobolig vil få mere end 10 timers skyggekast om året på udendørs opholdsarealer ved Hovedforslaget og Alternativ 1 og både indendørs og udendørs ved Alternativ 2. Skyggekastet falder tidligt om morgenen. Yderligere en nabo vil få skyggekast ved Alternativ 1 og 2, men boligen er her skærmet af driftsbygninger mod vest. Der bør foretages en beregning af skyggekastet, hvor bygningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til denne bolig. Skyggekastet falder her om eftermiddagen og aftenen, hvor der kan være store gener. 5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Nabo 6, Trøjborggård, er den nærmeste nabo, som mest markant vil opleve vindmøllerne, idet der endnu ikke er bevoksning omkring stuehuset. Endvidere har naboerne 2 og 8 på Brorstrup Kærvej og nabo 5 og 7 på Rodhøjvej kun bevoksning og ingen bygninger i retning mod vindmøllerne, og de vil derfor ofte opleve vindmøllerne fra boligerne, specielt i vinterhalvåret. Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig få monteret en lampe med lavintensivt lys på toppen af møllehatten. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke, der svarer til en 9 Watt pære. Det er afskærmet mod jorden. Det er vurderet, at lyset ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt, hvis man ser bort fra nabobolig 7, Skjulbakke, der ikke er beboet. De højeste støjbidrag for de øvrige nabobeboelser ligger mindst 1,7 db(a) under grænseværdierne. Rebild Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den store vindmølle med 107 m rotor giver ikke et væsentligt større støjbidrag. Hvis nabobolig 7, Skjulbakke, genoprettes som bolig, vil vindmøllerne skulle støjdæmpes. Skyggekast En beboet nabobolig vil få mere end 10 timers skyggekast om året på udendørs opholdsarealer ved Hovedforslaget og Alternativ 1 og både indendørs og udendørs ved Alternativ 2. Skyggekastet falder tidligt på morgenen. Yderligere en nabo vil få mere end 10 timers udendørs skyggekast om året ved Alternativ 1 og 2 og indendørs ved Alternativ 2, men boligen er her skærmet af driftsbygninger mod vindmøllerne. Der bør foretages en beregning af skyggekastet, hvor bygningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til denne bolig. Skyggekastet falder her om eftermiddagen og aftenen, hvor der kan være store gener. Samlet vurdering af naboforhold Lovgivning om afstand kan overholdes ved alle boliger i alle alternativer, hvis højden i Alternativ 2 ikke overstiger 146 m. Støjbidragene er overholdt for alle beboede boliger i alle tre forslag. En beboet bolig vil ved Hovedforslaget få mere skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året, og to boliger vil få det ved alternativerne. Den ene bolig ligger uden afskærmning mod vindmøllerne, men har skyggekastet tidligt om morgenen, mens den anden får skyggekastet ved solnedgang. Den anden har dog driftsbygninger i retning mod vindmøllerne. En beregning af skyggekastet, hvor der er taget hensyn til driftsbygningen, bør foretages, før der eventuelt stilles krav om skyggestop. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop uanset mølletype, hvis det viser sig nødvendigt. Den mest udsatte af de beboede naboboliger er Trøjborggård på Rodhøjvej. Alternativ 2 med de store vindmøller giver en større gene end de mindre vindmøller, idet de både visuelt og med skyggekast belaster naboboligerne mere. 141

142 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Emissioner Etablering af vindmøller og produktion af vindmøllestrøm fortrænger elektricitet produceret på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, hvor brændslet enten er kul, olie eller naturgas, og i dag stammer ca 85 % af elektricitetsproduktionen fra fossile brændsler, mens resten kommer fra vedvarende energianlæg, især vindmøller. På den baggrund kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen i Danmark beregnes til 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 og 1,14 g NO x pr produceret kwh. Reference /1/ Vindkraft-el er CO 2 -neutral, og etablering af en større vindmøllerkapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. I Brorstrup-projektet opstilles fire nye vindmøller på hver 2,3 MW i hovedforslaget, og samtidig nedtages 28 ældre møller ( kw), hvoraf de ti står i Rebild kommune. Med ovenstående værdier kan projektets effekt på emissionen af luftforurenende stoffer derfor beregnes ved at trække den emissionsmængde, de gamle møller fortsat kunne have fortrængt i deres restlevetid, fra den mængde, de nye møller vil komme til at fortrænge i de kommende 20 år, hvilket defineres som deres tekniske levetid. Samlet reduceres emissionen af kuldioxid således med ca tons pr år fra Danmark. Ydermere reduceres emissionen af svovldioxid med ca tre tons pr. år, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på knap 30 tons pr. år som følge af projektet. Se tabel 6.1. Af tabel 6.1 fremgår også reduktionen i emissionen af luftforurenende stoffer og drivhusgasser for Alternativ 1 (fem stk 2,3 MW møller) og Alternativ 2 (fem stk 3,6 MW møller). 6.2 Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne påtænkes opført i et lavbundsområde på tværs af Lerkenfeld Å. Jordbundstypen betegnes som humus, og grundvandsspejlet ligger omkring 3 4 m under terræn. Undergrunden består af sand aflejret af smeltevand, og visse steder findes også moræneler. Det område, hvor de fire møller tænkes placeret, er et område med almindelige drikkevandsinteresser. Sårbarhed Det vurderes, at spild af olie fra møller og køretøjer i området ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrevne forholdsregler. Risikoen svarer til den risiko, der eksisterer fra forskellige køretøjers nuværende anvendelse af området. Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser Forslag Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Luftart Hvert år 2 Mindsket emission, ton 1 Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af 4 5 nye vindmøller ved Brorstrup og nedtagning af 28 ældre møller. På 20 år Nye møller Ældre møller Resultat Nye møller Ældre møller 3 Resultat Kultveilte, CO Svovldioxid, SO Kvælstofoxider, NO x Kultveilte, CO Svovldioxid, SO Kvælstofoxider, NO x Kultveilte, CO Svovldioxid, SO Kvælstofoxider, NO x Mindsket udledning som følge af opstilling af fire til fem nye vindmøller i Brorstrup Kær og nedtagning af 28 ældre møller. Andelen af vedvarende energi i elforsyningen må antages at stige med årene. Der vil derfor være størst unøjagtighed på værdierne efter 20 år, da der i tabellen er regnet med, at vedvarende energi udgør 15 % af produceret elektricitet som i dag. 1 Afrundede tal. 2 Gennemsnit over 20 år. 3 I møllernes tekniske restlevetid, der varierer mellem 0 og 2½ år. - Ubetydeligt, nær nul. Anlægsfasen Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes under anlægsfasen, er meget lille. Skulle det alligevel ske, vil det typisk hænde under arbejdet, hvor hurtige afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af afgravninger eller oppumpning, vil kunne iværksættes. Driftsfasen Risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre vurderes at være ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de nye mølletyper typisk liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudshydraulik-væsker (5 10 liter) opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægsfasen, drifts- eller nedtagningsfasen. 142

143 6.3 Naturbeskyttelse Beskrivelse af mølleområdet eksisterende forhold Landskabet er forholdsvis fladt og består fortrinsvis af landbrugsland omkring Lerkenfeld Å. I ådalen er der kun få og små højdeforskelle, og det flade landskab afbrydes kun af få levende hegn og mindre krat af pil i de vådeste dele af engene omkring åen. Hele området er kraftigt drænet med 1 1½ m dybe grøfter. De nærmeste arealer omkring møllerne anvendes i dag til landbrugsproduktion eller er i stor udstrækning fugtig eng eller pilekrat. Internationale beskyttelsesinteresser Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er habitatområde nr. 15. Området ligger nord for mølleområdet i en mindsteafstand af ca fire km (Sønderup Ådal). Udpegningsgrundlaget for området fremgår af tabel 6.2. Af kort 6.1. fremgår placeringen af møllerne i forhold til de nærmeste internationalt beskyttede naturområder. Alene pga afstanden er det indlysende, at vindmøllerne ikke på nogen måde vil få en direkte påvirkning på habitatområdernes udpegningsgrundlag, hvorfor dette ikke analyseres nærmere. En del af habitatområde nr. 15 er desuden sammenfaldende med såvel Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Nibe Bredning, som Ramsarområde nr. 7. Udpegningsgrundlaget for disse områder er diverse trækkende og ynglende ande- og vadefugle. Også i denne sammenhæng betyder afstanden, at vindmøllerne ikke vil få nogen effekter på områdets fugleliv. Af andre internationale beskyttelsesområder ligger Habitatområde nr. 20: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø øst for mølleområdet med en mindsteafstand til områdeafgrænsningen på 6 7 km. Udpegningsgrundlaget her er en række dyr og planter, samt ikke mindst en lang række specielle biotoper og plantesamfund. Habitatområdet indeholder samtidig Fuglebeskyttelseområde nr. 3, Madum Sø, og nr. 4, Rold Skov. Møllerne vil ikke få nogen indflydelse på hverken dyreliv, plante- eller fuglelivet i dette område alene pga afstanden. Tabel 6.2 Habitatsområde nr. 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlag Dyr: Hedepletvinge Odder Spættet sæl Planter: Gul Stenbræk Habitater og biotoper: Sandbanker, Mudder og sandflader, Kystlaguner, Lavvandede bugte og vige, Vegetation af kveller m.m., Strandenge, Indlands saltenge, Vandløb m. vegetation, Tørre busksamfund, Enekrat på heder, Overdrev og krat, Artsrige overdrev, Kilder og væld, Rigkær, Stilkegeskove, Elle- og askeskove. Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Vindmøllerække Nærmere undersøgelse i.f.t. vindmøller relevant - ja/nej Nej Nej Nej Tabel 6.2 Habitatområde nr. 15 med udpegningsgrundlag. Nej Nej Kort 6.1 Internationalt beskyttede naturområder Habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Kort & Matrikelstyrelsen Kort 6.1 Af kortet ses mod nord de sydligste dele af Habitatområde 15, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Mod ØNØ findes Habitatområde nr. 20: Rold skov, Lindenborg Ådal og Madum sø. Kort 6.2 Beskyttede naturområder i nærområdet omkring vindmøllerne Beskyttet natur ( 3) Habitatområde Habitatområde nr Mølle med nummer 143

144 Beskyttede naturområder Af kort 6.2 fremgår placeringen af vindmøllerne. Det fremgår, at der i nærområdet er en række beskyttede områder. Omkring Lerkenfeld Å, som selv er beskyttet, er en række parceller beskyttede som 3-områder: natureng, kultureng, overdrev og mose. Vindmøllerne placeres på tværs af ådalen med tre møller syd for og en til to møller nord for åen. Mølle 1 og 2 placeres på en græsmark i omdrift. Mølle 3 placeres på et vedvarende græsareal, som anvendes til sommergræsning. Dette areal er i dag udlagt som 3-område kultureng (matrikel nr. 5 Kongens Tisted by). Men arealet er af myndighederne foreslået til placering af en vindmølle, som alternativ til en tidligere placering umiddelbart øst for (matrikel nr. 4, Kongens Tisted by), idet naturindholdet på arealet er begrænset. Reference /2/ I stedet friholdes arealet umiddelbart mod øst, fordi naturindholdet, engfloraen, her er betydelig større. Dette areal har derimod ikke tidligere været udpeget som 3-område, hvilket også fremgår af ovenstående kort. Mølle 4 og eventuelt 5 placeres på agerjord i omdrift. Begge marker er for tiden udlagt med vinterraps. De nærmeste arealer udgøres af brakmark og fugtige enge, mølle 4, og græseng og pilekrat, mølle 5. Fugle i området Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Tabel 6.3 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse i nærområdet den Tårnfalk 1 Musvåge 1 Sølvmåge 2 Husskade 3 Gråkrage 2 Sanglærke 20 Ringdue 3 Rådyr 6 Der har dog været foretaget en besigtigelse i det tidlige forår. Fugleiagttagelser ved besigtigelsen er anført i tabel 6.3. De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser. I en radius af ca tre km omkring vindmølleområdet findes en række lokaliteter, der er registreret i Dansk Ornitologisk Forenings database som fuglelokaliteter. I tabel 6.4 er de nærmeste opført. Reference /3/ Af tabellen fremgår, hvor langt lokaliteten cirka ligger fra mølleområdet, hvor mange arter, der i tidens løb er set, samt antal dage, der er observeret, og hvor mange observationer, der er gjort på lokaliteten. Som det fremgår, er ingen af lokaliteterne vigtige fuglelokaliteter. Dels besøges de ikke ret tit, og dels er der ikke registreret mange arter eller individer. På tre af lokaliteterne sågar slet ingen. Området kan derfor karakteriseres som havende kun beskeden ornitologisk interesse. Kommunen oplyser dog, at der i nærheden af mølleområdet yngler kirkeugle, der i Danmark er en sjælden og truet fugleart, som kræver særlig beskyttelse. Andre dyr Møllerne placeres på tværs af en mindre å og en række 3-naturområder, men ellers på opdyrket landbrugsjord uden særlige faunainteresser. Markerne behandles jævnligt maskinelt og gødskes og sprøjtes. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i pilekrattet langs åen og i skel og hegn. Der findes med sikkerhed rådyr i området. Derudover er det sandsynligt, at der også vil kunne findes ræv og hare i hegn og på markerne. I området findes desuden med stor sandsynlighed odder, der er optaget på EU-habitatdirektivets bilag IV, idet området mellem Lerkenfeld å, Sønderup å, Halkær å, Halkær Bredning, Nibe Bredning og Ulvedybet udgør et vigtigt område for arten. Derudover er der ikke kendskab til, at der skulle findes andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivet, såkaldte bilag IV-arter. Det kan dog ikke udelukkes, at der med mellemrum kan træffes fouragerende eller trækkende flagermus i området, idet der med sikkerhed findes en række forskellige flagermusearter i og omkring Rold skov. Størst sandsynlighed er der nok for at træffe damflagermus og vandflagermus, idet disse arter i stor udstrækning anvender ledelinier i deres færden i landskabet og bl.a. fouragerer over vand, søer og større åer. Lerkenfeld å kunne være en sådan ledelinie. De fleste af de øvrige arter er mere udpræget knyttet til skove og skovbryn, hvor de overnatter og fouragerer. En forespørgsel om flagermus ved Brorstrup Kær hos Zoologisk Museum i København bekræfter ovenstående, idet der ikke er fundet flagermus inden for en radius af 2 3 km, men dyrene er på den anden side heller ikke eftersøgt nøjere, da området samtidig beskrives som ikke særligt flagermusvenligt. Inden for en radius af 10 km er fundet skimmelflagermus, sydflagermus, vandflagermus, damflagermus og brandts/skægflagermus, og det kan ikke helt udelukkes, at fire af disse arter af og til vil eller kan benytte området særligt i kraft af Lerkenfeldts Å s mulige effekt som ledelinie. Herudover er det muligt, at der i nærområdets vandhuller vil kunne findes stor vandsalamander og spidssnudet frø. Men herom vides dog intet konkret. Der er intet kendskab til, at der i området skulle findes insekter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivets bilag IV. Reference /4/ Tabel 6.4 Fuglelokaliteter i nærheden af vindmølleområdet Lokalitet og nr. i DOFbasen Afstand til vindmøller, km Lerkenfeld å, (833051) 0 0 Lille Binderup, (833160) Store Binderup, (833150) Antal arter / 2 2, / 12 Smorup, (833170) 2 0 Kongens Tisted, (833290) 2, / 17 Vejrhøj, (833280) 2 0 Observationsdage / antal observationer 144

145 Både Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Rebild er kontaktet for oplysninger om eventuel lokalt kendskab til forekomst af særlige planter og dyr i området. Ingen af foreningerne har dog reageret på henvendelsen, hvilket sikkert kan tolkes som udtryk for, at området kun har en beskeden naturværdi og givetvis heller ikke i disse foreningers regi vides at rumme særligt beskyttelsesværdige arter. Flora Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende planter, hvor møllerne placeres. Arealerne er enten agerjord i omdrift (pt græs og raps) eller kultureng (kreaturafgræsning). Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden, da omgivelserne fortrinsvis er opdyrket landbrugsjord eller brakmark, Reference /2/ Konsekvenser i anlægsfasen Internationale beskyttelsesområder Afstanden til internationalt beskyttede habitat-, fuglebeskyttelses- og ramsarområder er så stor, at opførelse af vindmøllerne ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget hverken, hvad angår arter eller biotoper i disse områder. Beskyttede naturområder En række mindre 3-naturområder er beliggende forholdsvis tæt på mølleområdet. Det drejer sig om våde enge og moser samt Lerkenfeld å. Afstanden er dog tilstrækkelig til, at der kan tages fornødne hensyn til områderne under etableringen af møllerne, således at arealerne ikke belastes unødigt, for eksempel ved oplag af materiel eller kørsel med tunge maskiner. Til brug for entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og senere til servicering etableres tilkørselsveje til møllerne. Disse vil fortrinsvis følge eksisterende markveje, der dog skal gøres bredere og forstærkes. På mindre strækninger, ialt cirka 1,6 km, skal der etableres nye. Vejene vil dels følge eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord. For mølle 3 s vedkommende på en kortere strækning langs en grøft på kultureng. Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Fugle I etableringsfasen vil eventuelt ynglende fugle, f.eks. sanglærke og agerhøne, givetvis blive skræmt væk i en ikke nærmere defineret radius omkring byggefeltet. De vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genoprettet på lokaliteten. Med hensyn til kirkeugle vurderes det, at etableringen af mølleparken ikke vil påvirke arten, idet fuglen er nataktiv og møllearbejdet foregår om dagen. Ugler er normalt ikke særlig sky, og flere arter, bl.a. kirkeugle, er kendt for ofte at yngle tæt på menneskelige aktiviteter. Andre dyr samt flora Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når denne er overstået, vil de givetvis returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Der findes med stor sandsynlighed ingen beskyttelseskrævende planter, hvor selve møllerne placeres. Konsekvenser i driftsfasen Internationale beskyttelsesområder Driften af vindmøllerne vil ikke få nogen effekt på de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget for de nærmeste habitatområder alene af den grund, at afstanden er større end cirka fire km. Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er så stor ( ca 10 km), at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget her. Beskyttede naturområder De beskyttede 3-områder i nærheden af møllerne er alle forskellige vådområder, og de mulige bilag IV-arter, som måtte findes i nærområdet, er i stor udstrækning knyttet til vådområder og småbiotoper. Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ effekt på vådområderne og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder i særdeleshed arter som odder og padder. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, der generelt konstaterer, at konflikter mellem fugle og vindmøller er beskedne. Som nævnt er fuglefaunaen i selve mølleområdet beskeden både arts- og antalsmæssigt, og området vides heller ikke at ligge på vigtige trækruter. Den største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten fra møllerne, idet risikoen for kollisioner er minimal. F.eks. konkluderes det i Reference /5/, der er en dansk opsamling af eksisterende inden- og udenlandske undersøgelser på området, at risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. Nogenlunde den samme konklusion når man frem til i en lignende tysk undersøgelse, no statistical evidence of negative impacts on populations of breeding birds could be found. [.. intet statistisk bevis på negative påvirkninger på ynglende fugle kunne findes.] Reference /6/ Tilbage står forstyrrelseseffekten. I det tyske litteraturstudie, som omfatter 127 relevante internationale undersøgelser, konkluderes det desuden, at den væsentligste effekt af vindmøller på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artsspecifik. Reference /6/ Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke væsentligt om møllerne, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de holder en passende afstand til møllerne. Ingen af undersøgelserne behandler spørgsmålet, om nogle arter eventuelt med årene vil udvise en tilvænning til møllerne, men det er til gengæld påvist, at enkelte arter, især spurvefugle, sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vindmøller. Med hensyn til kirkeugle - eller ugler i det hele taget - er der ikke kendskab til, at denne art skulle være i ri- 145

146 siko for særlig trussel fra vindmøller, hverken i forhold til direkte risiko for kollision eller i forhold til forstyrrelser, og det vurderes derfor, at det lokale ynglepar ikke vil blive truet på grund af vindmølleprojektet. Andre dyr Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som dog næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr - også uden for et habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig f.eks. om odderen, som er knyttet til vandløbene, som i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Odderen påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne, især åen, beskyttes under etableringen. Desuden findes i området muligvis spidssnudet frø og stor vandsalamander, som også er tilknyttet vådområderne. Der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det kan som nævnt ikke udelukkes, at forskellige arter flagermus, f.eks. vandflagermus og damflagermus, af og til vil kunne træffes i området. Begge arter fouragerer især over vand og benytter i udstrakt grad ledelinier, når de flyver rundt i landskabet. Det må dog formodes, at flagermus kun træffes uregelmæssigt, idet der ikke i nærområdet findes træer til overnatning eller gode fourageringsområder. Området er meget åbent og uden store træer og småskove, hvilket ikke gør det til et typisk flagermuseområde. For flagermus er risikoen for kollision med møllerne dog heller ikke stor, især fordi afstanden til egentlig skov er stor. Ifølge Reference /6/ varierer kollisionsraten - antal dræbte dyr pr. mølle pr. år - for flagermus i en række undersøgelser mellem 0 og 50, hvor den højeste mortalitetsrate er fundet for en møllepark i et skovområde (Blackwater Falls, USA). Den næsthøjeste på ca 13 er fundet for en møllepark på en speciel bjergryg i Spanien (Salajones). I resten af undersøgelserne er mortalitetsraten opgjort til fra 0 til ca 3. Heraf kan konkluderes, at habitaten spiller en stor rolle for effekten: Er der mange flagermus i området, kan effekten være relativt stor. Er der få, er effekten negligibel. Tilsyneladende udgør vindmøller den største risiko for flagermus i sensommeren og efteråret, når dyrene spredes og trækker. På baggrund af den eventuelle ledelinieeffekt anbefaler Zologisk museum af hensyn til flagermusene, at møllerne placeres mindst 100 m fra å-løbet. Med hensyn til repowering - erstatning af mange gamle vindmøller med færre nye og eventuelt større - konkluderer undersøgelsen for såvel fugle som flagermus, at en repowering reducerer negative effekter så længe kapaciteten ikke øges med mere end 50 %. Øges med mere, øges også de negative effekter, men samtidig giver repowering mulighed for at fjerne særligt uheldigt placerede møller, hvilket kan have positive effekter, jf. flagermus/skove-problematikken nævnt ovenfor. Allersidst tages dog i den tyske undersøgelse et mindre forbehold i forhold til helt store møller, idet der for sådanne endnu ikke findes data. Reference /6/ Det kan ikke umiddelbart vurderes, om nærværende projekt vil forringe eller forbedre forholdene for flagermusene i området. For det første opsættes en meget større kapacitet, end der tages ned, men samtidig fjernes nogle møller, som er placeret tættere på store skovområder. Under alle omstændigheder kan det dog nok konstateres, at eventuelle effekter vil være små og uden betydning for flagermusene på populationsniveau. Endelig er det muligt, at diverse insekter opført på habitatdirektivets liste af og til vil kunne findes i nærområdet og da særlig knyttet til beskyttede småbiotoper. Der findes dog ingen konkrete oplysninger om forekomst, og i givet fald påvirkes insekterne i øvrigt næppe af møllerne. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende (rød- og gullistearter), og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Flora Mølle 1, 2, 4 og eventuelt 5 opstilles som nævnt på agerjord i omdrift. Der findes derfor på disse placeringer med sikkerhed ingen fredede eller beskyttelsesværdige planter, idet arealerne med mellemrum pløjes og harves under den landbrugsmæssige afgrøderotation. Mølle 3 opstilles på et areal, som er karakteriseret som kultureng og i dag anvendes til kreaturafgræsning. Rebild Kommunes miljøafdeling har besigtiget arealet og i den forbindelse ikke fundet særligt beskyttelseskrævende arter. Tværtimod er arealet blevet udpeget som mere velegnet end naboarealet, hvor møllerne oprindeligt var tænkt placeret, så hele møllerækken er af samme grund rykket en anelse mod vest i forhold til de oprindelige planer. Reference /2/ Klimaforandring Efterhånden er der i videnskabelige kredse nærmest enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med sikkerhed vil give anledning til en række klimaforandringer, som vil være forskellige alt efter, hvor på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også vil få særdeles mærkbare konsekvenser for planteog dyrelivet i bred forstand, og det gælder naturligvis også for arter i den danske natur, hvad enten det drejer sig om ynglende dyrearter - eller planter - eller arter på træk eller midlertidigt ophold. Projektet kan derfor på grund af sin CO 2 -fortrængning siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er beskedent. Konklusion Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter, hvoraf der i nærværende redegørelse er fokuseret lidt mere grundigt på flagermus på grund af nærheden af Rold skov. Der er desuden i området, hvor møllerne præcist placeres, ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede - rød- eller gullistede - plante- og dyrearter, som vil kunne tænkes at blive negativt påvirket. 146

147 I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som muligvis indeholder forskellige padder og krybdyr og givetvis også odder. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr, at biotoperne ikke berøres af projektet. Tages nødvendige hensyn, vurderes projektet ikke at være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 6.4 Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 4 måneder en energimængde, der svarer til, hvad der er medgået til produktionen og opførelsen af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år betyder det, at møllen i sin levetid vil producere ca 70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes omkring 525 m 3 armeret beton ved hovedforslaget og Alternativ 1 samt ca 660 m 3 ved Alternativ 2. Ferskvand Ferskvand er en mangelvare i verden i dag og bliver det i stigende grad. Måske endnu ikke så meget i Danmark som så mange andre steder. Derfor er det interessant, at der til produktion af 1 MWh vindkraft anvendes 1 liter vand, mens produktion af den samme elmængde med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis og l vand. Reference /7/ Etablering af vindkraft sparer derfor vandressourcer. Affald Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Under nedtagningen skal der drages omsorg for, at beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes unødigt. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger som nævnt strøm produceret hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige brændsler og vedvarende energikilder i Danmark kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr produceret kwh. Reference /1/ Sparet slagger og flyveaske udgør derfor ca t pr år eller tons i møllernes samlede levetid i Hovedforslaget. I Alternativ 1 og 2 er tallene henholdsvis ca og t pr år og ca og tons i projektets tekniske levetid. 6.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Som nævnt anvendes området til planteavl og kreaturafgræsning, og nærområdet vurderes i øvrigt ikke at blive anvendt af offentligheden. Tilgængeligheden er meget vanskelig. Derimod anvender lodsejerne i området markerne og områderne omkring Lerkenfeld å til jagt. Hvorvidt der udøves sportsfiskeri i åen, der på lokaliteten er temmelig lille, vides ikke. Projektet vil dog ikke forringe nogen af disse anvendelser. Vibrationer Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt t CO 2, eller ca t/år. Det svarer til omkring 1,5 af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Det vil sige, at der skal ca 650 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er konsekvensen af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion på ca tons slagger og flyveaske, eller ca t pr. år. Desuden spares godt m 3 ferskvand pr år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortrænger el baseret på kul. I Alternativ 1 og 2 vil værdierne være henholdsvis ca 25 og 72 % højere. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og flagermus, men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på dyrelivet i det hele taget, hverken for ynglende dyr eller for fugle og dyr under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småbiotoper og vådområder i nærområdet eller på andre 3-områder i nærheden eller på beskyttede plante- og dyrearter, som eventuelt kan være at finde på disse biotoper. 147

148 7 Andre forhold 7.1 Tidligere forslag Før byrådet i Rebild kommune igangsatte planlægningen for dette forslag til vindmøller ved Brorstrup, forelå der et andet forslag til tre vindmøller på 127 m totalhøjde, hvor vindmøllerne stod uden for det område, der var udlagt i Regionplanen. Forslaget blev fravalgt af kommunalbestyrelsen, fordi det ikke stod inden for det udlagte område i tillæg nr 198 til Regionplanen for Nordjyllands Amt. 7.2 Nul-alternativet Projektet Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. De eksisterende 28 vindmøller bliver stående, indtil de er nedslidte. Vindmøllerne har i gennemsnit syv måneder tilbage af deres tekniske levetid på 20 år. Deres samlede kapacitet er 4,49 MW, og deres samlede produktion i restlevetiden er beregnet til MWh, eller 1,3 % af, hvad de nye vindmøller kan producere i deres tekniske levetid. Det er dog muligt at vedligeholde de eksisterende vindmøller, så de kan producere i endnu 10 til 15 år, hvilket vil medføre, at de kan levere cirka 33 % af den energi, som de nye vindmøller producerer. Alle sammenlignende beregninger i denne rapport er knyttet til den tekniske levetid. Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet Luftart tons Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO 2 - Kvælstofoxider NO x 4 Reduktionen dækker møllernes tekniske restlevetid, der varierer fra 0 til 2½ år - Ubetydeligt, nær nul. Landskabet De eksisterende ti vindmøller som nedtages i Rebild kommune står dels højt i landskabet ved Bavnehøj syd for Kongens Tisted i en gruppe på fire, dels som et par og fire spredte enkeltmøller. Vindmøllerne syd for Kongens Tisted har en markant placering og står tæt på hovedvejen Hobro Aggersund. Ved færdsel fra Nørager mod nord oplever man, at man kører direkte ind i vindmøllerne. Placeringen virker distraherende for bilister, der ikke færdes i området ofte. Vindmøllerne er forholdsvis små med en totalhøjde på op til 46 m. Kun møllerne syd for Kongens Tisted ses på større afstande, men den spredte opstilling medfører, at de påvirker landskabet meget i forhold til deres samlede kapacitet. Med den store rotationshastighed kan de endvidere virke relativt meget forstyrrende. Påvirkning af miljøet i øvrigt Støj og skyggekast Støjbelastningen og skyggekastet fra de eksisterende møller er ikke nærmere undersøgt. Luftforurening 0-alternativet sparer miljøet for tons CO 2 og meget små mængder SO 2 samt no x i den tekniske restlevetid, indtil alle 28 vindmøller er 20 år gamle. Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere vurderinger af disse møller. Ressourcer og affald 0-alternativet vil i alt spare miljøet for 130 tons slagger og flyveaske under antagelse af en levetid på 20 år for de enkelte møller. 7.3 Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne opstilles på private landbrugsejendomme, og arealerne, hvorpå møllerne opstilles, indgår delvis i landbrugsdrift. Omkring hver mølle udtages et areal på ca 800 m 2 permanent til fundament og arbejdsareal. Der bliver anlagt ca 1,6 km arbejdsvej og rundt regnet forstærket yderligere 1,6 henholdsvis 1,9 km arbejdsvej ved Hovedforslag og de to alternativer. Vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, reetableres. I alt udtages permanent omkring m 2 henholdsvis m 2 - eller omkring en hektar - jord af landbrugsdrift ved Hovedforslaget henholdsvis alternativerne. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 7.4 Forhold til lufttrafik Møllerne får en totalhøjde over 100 m. De skal derfor sandsynligvis afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt rødt lys på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres på nacellen, vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret plan. Reference /1/ 7.5 Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile, Foto 7.1 Eksisterende vindmøller ved Bavnehøj set fra Stejlehøje. Til højre ses mindre vindmølle på vestsiden af Løgstørvej og til højre i billedet aner man også tårnet på Kongens Tisted Kirke bag store landbrugsbygninger. 148

149 Telmore, Tele2mobil, Hi3G, Broadcom Aps, Dansk Telecom A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast Service Danmark, TVDanmark/Kanal 2, Telia Stofa A/S og Telia Net om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 7.6 Ledningsanlæg Omkring projektområdet passerer tre højspændingsforbindelser. En 60 kv-luftledning fra Himmerlands Elforsyning passerer mod vest. En 150 kv samt en 400 kv, der tilhører Energinet DK, passerer mod øst. Se kort 7.1. Til 60 kv ledningen skal der ifølge Himmerlands Elforsyning holdes en respektafstand på minimum 16 m plus ½ rotordiameter. Det vil for de største møller i Alternativ 2 betyde en afstand på minimum meter, i alt 71 m. Den nærmeste vindmølle til 60 kv er mølle 5 mod nord. Den vil have en afstand på 131 meter til forbindelsens centerlinie. Der vil således ikke være vingeoverslag i nærheden af respektafstanden eller deklarationsbæltet for 60 kv. Ved 150 kv og 400 kv-ledningen skal der ifølge regionplantillæg 198 for Nordjyllands Amt holdes en respektafstand på vindmøllernes totalhøjde til deklarationsbæltet for forbindelsen. Ifølge Energinet DK er det også deres anbefaling. Deklarationsbæltet er ved 150 kv maksimalt 17 m på hver side af mastemidte og knap 29 m ved 400 kv. Reference /2/ Det medfører, at der for det højeste alternativ skal være en mindsteafstand på ca meter til 150 kvforbindelsens centerlinie. Den nærmeste vindmølle til 150 kv-forbindelsen er mølle 1, der har en afstand på 219 meter. Der vil således ikke være problemer i forhold til højspændingsforbindelserne. Eventuelle drænledninger, der måtte blive ødelagt, bliver erstattet i forbindelse med byggeriet. Der er ingen kloakledninger i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Der er ikke kendskab til vandledninger i umiddelbar nærhed af mølleplaceringerne. 7.7 Socioøkonomiske forhold Det vurderes, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. 7.8 Manglende viden Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Infralyd er lyd under 20 Hz, og er ikke hørbart for mennesker. Hidtidige undersøgelser har ikke påvist infralyd og lavfrekvent støj, som overskrider de eksisterende støjregler. Reference /3/ Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Reference /4/ I støjbekendtgørelsen er det fastlagt, at lavfrekvent støj ikke må overstige 20 db(a) ved nærmeste bolig. Miljøstyrelsen har indtil nu ikke grund til at tro, at dette ikke er overholdt ved de nye vindmøller. For at afdække, om der er mere lavfrekvent støj og infralyd, end man i dag har oplyst, har flere energiselskaber sammen med vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen igangsat et forskningsprojekt, som skal være med til at give grundlaget for at vurdere, om der er behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet forventes afsluttet i starten af Foreløbige resultater viser, at der ikke er problemer med infralyd for store vindmøller. Med hensyn til lavfrekvent støj, kan denne undgås ved tekniske ændringer af vindmøllerne, hvis fabrikanterne er opmærksomme på det under test af nye vindmøller. Reference /5/ og /6/ Kort 7.1 Kort over ledningsanlæg i projektområdet baseret på oplysninger fra Himmerlands Elforsyning. Kort 7.1 Ledningsanlæg i projektområdet 149

150 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man: - Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Reduktion af emissioner Vindmøllerne i hovedforslaget vil reducere udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til knap en halv promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kwh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/ DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr pr ton. Reference /5/ Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse. Støjpåvirkning Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Reference /6/ Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land. Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 42,1 db(a), ifølge beregningerne i kapitel 5. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt 150

151 mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8-12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Skyggekast ved naboer Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, det foregår, og bygherre er indstillet herpå. I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Brorstrup vil kaste skygger ved naboer fra de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, drejer det sig om knap 13 timer om året udendørs. 8.2 Overvågning I VVM-tilladelsen kan der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Foto 8.1 Solnedgang 151

152 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Kort 1.1 Vindmøllernes placering i Rebild kommune 4 Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andet lokalt element 5 Kort 1.2 Regionplanforhold 7 Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet 10 Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 14 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 15 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 15 Kort 3.2 Vindressourcerne 15 Kort 3.3 Saneringsmøller 16 Tabel 3.2 Saneringsmøller 16 Kort 4.1 Landskabets dannelse 18 Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 20 Kort 4.3 Arkæologiske fund 21 Kort 4.4 Fredede fortidsminder og beskyttede diger 22 Kort 4.5 Værdifulde kulturmiljøer 22 Kort 4.6 Terræn og synlighed 25 Kort 4.7 Visualiseringspunkter 27 Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger 112 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km 112 Kort 5.1 Oversigt over naboboliger ved fire vindmøller 113 Kort 5.2 Oversigt over naboboliger ved fem vindmøller 113 Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 134 Kort 5.3 Støjkurver ved Hovedforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 135 Kort 5.4 Støjkurver ved Alternativ 1 ved vindhastigheden 6 m/s 135 Kort 5.5 Støjkurver ved Alternativ 2 ved vindhastigheden 6 m/s 136 Kort 5.6 Isolinier for skyggekast ved Hovedforslaget 138 Kort 5.7 Isolinier for skyggekast Alternativ Kort 5.8 Isolinier for skyggekast ved Alternativ Tabel 5.4 Skyggekast ved naboboliger 139 Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer 140 Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser 142 Tabel 6.2 Habitatsområde nr. 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 143 Kort 6.1 Internationalt beskyttede naturområder 143 Kort 6.2 Beskyttede naturområder i nærområdet omkring vindmøllerne 143 Tabel 6.3 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse i nærområdet den Tabel 6.4 Fuglelokaliteter i nærheden af vindmølleområdet 144 Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet 148 Kort 7.1 Ledningsanlæg i projektområdet 149 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Anvendte forkortelser og begreber bl.a, blandt andet CO 2, kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelser emission, udledning En tønde land, var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn. I 1688 blev størrelsen defineret som kvadratalen. Det svarer til 0,55162 ha. etc, et cetera, og så videre EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske stater f.kr, før Kristus fødsel, år 0 i europæisk tidsregning g, gram, enhed for masse GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk placering på jorden ved hjælp af satelitter Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund Kbh., København km, kilometer, 1000 meter, længdemål kw, kilowatt, 1000 watt kg, kilogram, 1000 gram LBK, lovbekendtgørelse m/s, meter pr sekund, hastighed MW, megawatt, 1000 kilowatt, watt MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i 2005 på 3,523 MWh m 2 og m 3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål negligibel, til at se bort fra nr og nr., nummer NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 oldtiden, menneskets urhistorie og forhistorie udgør tilsammen menneskets oldtid, som er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder. pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle p.t, pro tempore, latin, for tiden red., redaktion SO 2, svovldioxid t, ton og tons, 1 ton er 1000 kg 152

153 t/år, tons per år VVM, vurdering af virkning på miljøet 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold, grader, vinkelmål, eksempelvis 75, paragraf, Større end eller lig med. Eksempelvis betyder X 3, at x er 3 eller derover. 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ Regionplantillæg nr Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt. Nordjyllands Amt. December 2006 /2/ Kort over Rebild kommune: /3/ Regionplan 2005 Nordjyllands Amt. Nordjyllands Amt. /4/ Regionplan 2005 Nordjyllands Amt. Se: Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Energistyrelsen: Energistatistik /2/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. /3/ Naturlig Energi, Vindkraft-nyt pr marts Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC /2/ Regionplan 2005 Nordjyllands Amt. Nordjyllands Amt. /3/ Jens-Henrik Bech, Museumsinspektør, Museet for Thy og Vester Hanherred, Arkæologisk Afdeling. til SJ-Consult, Søren B. Poulsen, /4/ Kapitel 5, Naboforhold /1/ Pressemeddelelse fra Vindmølleindustrien: Ingen grund til frygt for mere lavfrekvent støj fra store vindmøller. Af Rune Birk Nielsen 11. april 2008 /2/ Brev fra Miljøstyrelsen, Fakta om vindmøllestøj, 4. oktober dk/nyheder/kkommentarer+fra+ms>t/041007_fakta_om_vindmoellestoej Kapitel 6, Øvrige miljøforhold /1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 /2/ J. M. Jensen & A. D. Hansen: Besigtigelsesnotat fra 13. feb /3/ /4/ Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. /5/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver /6/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU /7/ Vestas aktionærinformation 1/2008 Kapitel 7, Andre forhold /1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. sep /2/ Lokalplan , Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling /3/ Christian S Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Afdeling for Akustik. Aalborg Universitet /4/ fra Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, 24. november 2006 til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. /5/ Brev fra Miljøstyrelsen, Fakta om vindmøllestøj, 4. oktober dk/nyheder/kkommentarer+fra+ms>t/041007_fakta_om_vindmoellestoej /6/ Pressemeddelelse fra Vindmølleindustrien: Ingen grund til frygt for mere lavfrekvent støj fra store vindmøller. Af Rune Birk Nielsen 11. april 2008 Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København 2004 /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde Se: www2.dmu.dk/pub/eva_artikel.pdf. /5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr 9. /6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni

154 9.4 Yderligere litteratur # Bekendtgørelse nr 1508 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. # Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. # Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. # Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). # Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. # Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, oktober # Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. # Energistyrelsens Energistatistik 2005 Husholdninger, se: graphics/publikationer/statistik/energistatistik_ny_2005/html/chapter10.htm # EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER Se: # Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. # Lov nr 883 af 18. august Lov om planlægning. # Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni Journal nummer SN / M # Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Geologisk set Det nordlige Jylland # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. # Nordjyllands Amt: Regionplan Se: Nordjylland.htm # Orientering nr 9 fra Miljøstyrelsen # Planloven. Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr 813 af 21/06/2007 # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, # Regionplantillæg nr Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt. December 2006 # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar # Trap Danmark. Bind 16. Ålborg Amt. G.E.C.Gads Forlag 1961 # Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni

155 Vindmøller ved Brorstrup VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2008 Rapport udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med SJ-Consult og PlanEnergi. Redaktion og layout: SJ-Consult Landskabsvurdering: SJ-Consult Miljøvurdering: PlanEnergi Foto og visualisering: SJ-Consult Beregning af produktion: Siemens Wind Power Beregning af støj og skyggekast: Siemens Wind Power Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult Tryk: Øko-Tryk, Skjern Oplag: 200 Forside: Visualisering fra Bavnehøj ved Bonderup Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Rebild Kommune Teknik og Miljø Bygningsafdelingen Hobrovej Støvring Tlf [email protected]

156