Godkendelse af Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser

Transkript

1 Punkt 14. Godkendelse af Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser endeligt. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 1 af 8

2 Sagsbeskrivelse Retningslinjer og vilkår for udendørs servering By- og Landskabsudvalgets møde 21. januar 2016 (punkt 14) - Godkendt. Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 19. november 2015 (punkt 11) - Udsat. Tillæg til Aalborg Kommunes krav og retningslinjer vedr. skilte Skilte på fortove. By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 (punkt 23). Skiltepolitik Handicaprådets møde 19. maj 2015 (punkt 3). Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 16). Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 5. marts 2015 (punkt 13). Formål Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser (forkortes herefter til Brug Byen) beskriver Aalborg Kommunes overordnede målsætning for, hvordan byrum og gader i Aalborg Kommune kan anvendes. Formålet er at sikre et godt grundlag for byens mange aktiviteter, og at der er klare og ensartede retningslinjer for, hvor og hvordan det kan foregå. Brug Byen erstatter kommunens nuværende skiltevejledning. Desuden er Gader & Pladser Til glæde for alle samt de retningslinjer og vilkår for udendørs servering, som blev godkendt på By- og Landskabsudvalgets møde den 21. januar 2016, indarbejdet i dokumentet. Der er bl.a. hentet inspiration fra Lyngby Taarbæk Kommunes Regulativ for Lyngby Hovedgade, der omfatter generel brug af det offentlige vejareal i Lyngby Hovedgade. Brug Byen omfatter dog hele Aalborg Kommune. Brug Byen vil være at finde på kommunens hjemmeside. Flere af de aktiviteter og anvendelser, der beskrives i Brug Byen, kræver tilladelse fra Aalborg Kommune. De tilladelser kan søges via hjemmesiden. Indholdet blive delt op på hjemmesiden, så den relevante information kan findes i tilknytning til den tilladelse, der søges. Skilte Sagsbehandling af ansøgninger vedr. opsætning af skilte ved erhvervsejendomme, butikker o.l. foregår i henhold til Aalborg Kommunes nuværende skiltevejledning og lovgivningen på området. Skiltevejledningen danner grundlag for bestemmelser vedr. skiltning i lokalplaner, og for byggesagsbehandlernes vurdering af et projekt, når der søges tilladelse til at opsætte skilte. Siden skiltevejledningen blev udarbejdet i 2008, er der kommet nye skilteformer på markedet og dermed sket ændringer i ønskerne til skiltning fra de erhvervsdrivendes side. Det drejer sig om markante former for skiltning som brug af lysskilte (herunder storskærme) og øget brug af bannere. Med skiltepolitikken i Brug Byen søges der sikret en balance mellem de erhvervsdrivendes behov for skiltning, hensynet til byrummene som helhed samt de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk. Mange af bestemmelserne i den nuværende skiltevejledning vedr. de mere traditionelle former for skiltning (f.eks. facadeskilte og udhængsskilte) indgår også i Brug Byen. De suppleres nu med bestemmelser om lysskilte, billboards, reklameballoner og bannere. Desuden er der indskrevet et forbud mod beachflag. Der gives mulighed for at opsætte store lysskilte. I hvert enkelte tilfælde vil der dog blive foretaget en konkret vurdering af indvirkningen på omgivelserne af lysstyrken og billedskiftet. Det vil også være væsentligt at vurdere, om skiltet passer til bygningens arkitektoniske udtryk og byrummets karakter. kl Side 2 af 8

3 Skilte, der har et midlertidigt præg, som bannere, plakattavler og reklameballoner tillades ikke som en permanent løsning. I nogle tilfælde kan de dog anvendes som midlertidig skiltning. Der gives mulighed for bannerskiltning ved kulturelle institutioner, virksomheder og arrangementer, der er kendetegnet ved, at have mange skiftende aktiviteter. Udendørs servering Der er foretaget ændringer af de retningslinjer og vilkår for udendørs servering, som blev godkendt på By- og Landskabsudvalgets møde 21. januar Deraf fremgik, at en tilladelse til etablering af en fortovsrestaurant vil gælde for én sæson ad gangen. Det er ændret, så en tilladelse kan gælde op til 3 sæsoner ad gangen. Det fremgik af retningslinjerne og vilkårene, at parasoller ikke må stå så tæt, at de fremstår som en samlet overdækning. Hensigten var at sikre, at mange parasoller på større arealer ikke kommer til at fremstå som et samlet tag. Bestemmelsen er derfor omformuleret, så dette fremstår tydeligere. Bestemmelsen udgår af de retningslinjer og vilkår, der gælder for C.W. Obels Plads. Her er der sikret plads mellem de arealer, restauranterne kan benytte til fortovsrestauranter. Der er også foretaget nogle justeringer af teksten for at lette forståelsen. Teksten der omhandler fortovsrestauranternes åbningstider omformuleret, så der er en bedre sammenhæng med teksten på kortet, der viser principperne for restauranternes åbningstider. MV Miljøvurdering af planer og programmer Det vurderes, at Brug Byen ikke er omfattet af kravet om gennemførelse af en miljøvurdering i form af en miljørapport. Brug Byen gælder for hele Aalborg Kommune, men ud over dette er den ikke knyttet til et specifikt område. Indsigelser og bemærkninger Det afsnit i Brug Byen, der vedrører skiltning, har været i høring hos Handicaprådet. Den daværende Skiltepolitik er siden kommet til at indgå i Brug Byen i kombination med Gader & Pladser Til glæde for alle samt retningslinjer og vilkår for udendørs servering. Handicaprådets bemærkninger til Skiltepolitikken er konsekvensrettet i den øvrige del af Brug Byen. Efterfølgende er Brug Byen sendt i høring hos Aalborg City, City Nord Erhverv, Nibe Udviklingsråd og Hals Erhvervsforening. 1. Handicaprådet Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Skriftstørrelsen og typen gør politikken let at læse. Dog er side 19 svær at læse på grund af den sorte skrift på den mørkegrå baggrund. Det er vigtigt at tænke i kontrastfarver for læservenlighedens skyld. Det er godt for forståelsen, at der er så mange fotografier med som eksempler på det skrevne. Imødekommet. Handicaprådet vil gerne foreslå, at man anbefaler QR-koder 1 på skilte og i de tilfælde, hvor man ikke kan nå en QR-kode på skiltet, skal koden sættes i 1,1 m i umiddelbar nærhed af skiltet. Dette er for, at svagtseende kan aflæse skilte på deres telefon. Kun få blinde og svagtseende kan blindeskrift. Brug Byens bestemmelser vedr. skiltning omhandler skilte der typisk sidder højt oppe på bygningers facader, hvorved det ikke vil være muligt at supplere skiltene med en QR-kode i umiddelbar nærhed af skiltet, hvis den skal kunne aflæses med en telefon. Handicaprådet foreslår, at der fastsættes en dato for ikrafttræden af den nye skiltepolitik. Imødekommes såfremt Brug Byen godkendes. 1 Quick Response kode. kl Side 3 af 8

4 Endelig opfordrer Handicaprådet til, at der laves en politik/et regulativ for brug af gangarealer på fortove, pladser o. lign. med det formål at regulere skilte, varer, beplantninger mv., som erhvervsdrivende placerer udendørs. ( Se evt. Regulativ for Lyngby Hovedgade for inspiration). Imødekommet. Brug Byen indeholde bestemmelser vedr. friholdes af gangarealer samt afstande til gadeinventar og ledelinjer. 2. Aalborg City Side 4 vedr. mobile salgsboder Vi ønsker, som tidligere nævnt i forvaltningen, stadeplads foran Salling Torv flyttet til en anden lokation stadepladsen kolliderer for ofte med tiltag på Salling Torv. Det er ikke afklaret, om ønsket kan imødekommes. Stadepladsen nævnes dog ikke specifikt i Brug Byen. Der står blot at mobile salgsboder kan stilles op på én af de udvalgte stadepladser. Derfor er det ikke nødvendigt at ændre i teksten, hvis ønsket imødekommes. Side 7 vedr. rengøringsordning Dette afsnit skal defineres meget tydeligere, hvem har ansvar for rengøring af de enkelte gader gadeforeninger står ikke for rengøringsordning i Aalborg City! Imødekommet. Ansvarsfordelingen er beskrevet tydeligere i teksten. Side 7 vedr. udstilling Dette afsnit skal defineres meget tydeligere. Hvor meget må den enkelte butik sætte udenfor på gågader, torve, pladser og fortove? Er det antal facademeter, der afgør, hvor meget der må sættes ud eller må butikken med 3 facademeter sætte det samme udenfor som butikken med 16 facademeter? Imødekommet: I teksten side 7 henvises til illustrationerne på side 8 og 9. De viser hvor stort et areal butikkerne må bruge til deres vareudstilling. Skitserne viser max. afstand fra facaden, min. afstand til kørebane (så der er plads til at færdes på fortovet), respekt afstand til gadeinventar, at butikkerne må udstille i hele butiksfacadens længde m.m. Side 9 vedr. udstilling Pkt. 5 Aalborg Kommune bør lave en målfast tegning med butiksfacade og fortov indtegnet med klar anmærkning på, hvorledes gadevarer må udstilles. En målfast tegning i form af et kort over butiksstrøgene, hvoraf det fremgår præcis hvilket areal hver enkelte butik/restaurant må anvende til vareudstilling/fortovsrestaurant, vil kræve en jævnlig opdatering ved ny placering af plantekummer, cykelstativer, indgange til butikker osv. Det vil være omfattende at opdatere kort for samtlige gader i kommunen, hvor der må være butikker og restauranter. Derfor fortsættes der med at benytte illustrationer, der viser principperne for udstillingsarealernes udstrækning. Side 9 vedr. udstilling Pkt. 6 Der bør differentieres således, at en butik med lang butiksfacade må sætte mere end et skilt på fortov eksempelvis kunne forhold være, at for hver 4. meter må der sættes et skilt. På By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 blev det godkendt, at hver butik kun må stille et skilt på fortovet. Side 10 vedr. fortovsrestauranter Det er ikke ok, at fortovsrestauranter kun får tilladelse for et år ad gangen. Aalborg Kommune forlanger andetsteds i BRUG BYEN at møbler til udeservering er af høj kvalitet = stor omkostning for restaurant. Derfor kl Side 4 af 8

5 er det rimeligt, at udeserveringstilladelse til fortovsrestauranter minimum er for 3 år ad gangen. Det vil højne kvaliteten på alle niveauer. Delvis imødekommet. Tilladelser til etablering af fortovsrestauranter meddeles for op til 3 sæsoner ad gangen. Til og med indeværende sæson er de blevet meddelt for én sæson ad gangen. Side 12 vedr. retningslinjer og vilkår for udendørs servering I 4. afsnit fremgår det, at inventarets design vil blive vurderet! Af hvem? Vi ønsker at være en del af det udvalg, der vurderer design evt. sammen med en repræsentant fra Restauratørforeningen. Den nye praksis, hvor designet på fortovsrestauranternes inventar vurderes, blev sat i værk i indeværende sæson. Restauratørerne sender billeder ind af det inventar, de ønsker at stille op. By- og Landskabsforvaltningen sagsbehandler om inventaret er i overensstemmelse med retningslinjerne og vilkårene for fortovsrestauranter. Alle borde, stole og bænke er p.t. blevet godkendt. Parasollerne skal også godkendes, og er kun i enkelte tilfælde blevet afvist pga. store reklamer/logoer. Der kan arbejdes på at oprette et udvalg (et facadeudvalg), hvor design af møbler drøftes på et generelt niveau. Udvalget skal ikke foretage den konkrete vurdering af de enkelte ansøgninger, men bistå i en linje for sagsbehandlingen. Side 12 vedr. inventar, afskærmning, underlag, skilte mv. Fortovsrestauranter skal indhegnes med en af Aalborg Kommune godkendt afskærmning. Det er fortovsrestauranters erfaring, at det ikke fungerer uden afskærmning, kunder flytter borde, går fra regningen mv. Det er vores opfattelse, at vi her SKAL lytte til dem restauratørerne der hver eneste dag har den daglige drift og præcist ved, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Parasoller bør kunne opstilles, så de danner overdækning. Imødekommes delvis. Afskærmning af fortovsrestauranter har markant indflydelse på byrum og pladsers tilgængelighed og udseende. Fortovsrestauranterne kommer i højere grad til at fremstå som restauranternes private arealer ved indhegning. Der kan opstilles plantekummer i et begrænset omfang, så arealet markeres på en diskret måde. Plantekummerne er også med til at definere serveringsarealet, så borde og stole ikke flyttes uden for arealet. Restauranterne kan indføre betaling for mad og drikke ved bestillingen, og derved undgå, at man løber fra betalingen. Mindre klynger af parasoller kan stilles sammen, så de danner en samlet overdækning. Side 14 vedr. bardiske De restauratører, der ønsker det, bør kunne få tilladelse til at opstille bardisk i deres område. Praktisk er det et aktiv for den enkelte restauratør, og bryghus m.fl. bør kunne servere fra haner til kunder på pladsen! Imødekommes, men medfører ingen ændringer af teksten. Det er muligt for restauratørerne at få tilladelse til at opstille bardiske i henhold til retningslinjerne og vilkårene for etablering af fortovsrestauranter. Bardisken skal i så fald indgå i deres ansøgning, og der vil blive taget stilling til, om det kan lade sig gøre på det pågældende sted. Side 14 vedr. skilte og reklamer På samme måde som ved butiksfacader bør restauranter med længere facader end 4 meter kunne opstille yderligere menuskilte. Det er ikke ok, at en restaurant med over 100 siddepladser og f.eks. 10 meter facade kun må opstille 1 menukort på et skilt, der max. måler 55x40 cm! Det ene menuskilt på fortovet er ikke restauranternes eneste mulighed for at vise deres menu. På facader ved restaurantens indgang vil det ofte være muligt at opsætte menuskilte. Side 21 vedr. generelle vilkår Tilladelser bør meddeles for minimum 3 år af gangen. Vi ønsker at være en del af det udvalg, kl Side 5 af 8

6 under Aalborg kommune, der godkender fortovs restaurantens inventar. Se kommentarer som ved side 10 og 12. Side 22 vedr. underlag (fast gulv) Udlægning af fast gulv bør være muligt af hensyn til arbejdsmiljø samt handicapfremkommelighed specielt steder, hvor underlag er brosten og lign. ujævn bund. Belægningen på C.W. Obels Plads har ikke en karakter, der gør det nødvendigt at udlægge fast gulv. Da der er forholdsvis mange fortovsrestauranter på pladsen, vil det desuden blive et meget markant indgreb i byrummet. Side Tilberedning af mad, eksempelvis på grill, bør være muligt på fortovsrestauranters udeserveringsområde. Tilberedning af mad udendørs kan medføre lugtgener for områdets beboere, og dermed klagesager. Side 26 vedr. tæt bebyggede områder Hvem har vurderet, at små skilte ofte er tilstrækkelige, hvor der kun færdes fodgængere? Er der lavet en undersøgelse, der påviser dette, eller er det en vurdering fra Aalborg Kommune? Der bør være mulighed for tydeligt, via skiltning, at kunne vise butikkens navn/brand. Der står videre, at flag og lignende ikke må opstilles udenfor butikken. Dette kan vi ikke acceptere, det skal være muligt. Massiv og dominerende tilklæbning af vinduer må ikke finde sted. Dette kan vi ikke acceptere, det skal være muligt for den enkelte detailhandler og erhvervsdrivende. Teksten om små skiltes synlighed beror på en undersøgelse, og er implementeret fra kommunens tidligere skiltevejledning. Teksten er dog udelukkende information, og medfører ikke begrænsninger på skriftstørrelsen. På By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 blev det godkendt, at hver butik kun må stille et skilt på fortovet, og at der ikke må stille beachflag op. Bestemmelserne om tilklæbning af vinduer skal sikre, at butikkerne har en åben og levende facade, der henvender sig til publikum. Der kan skiltes på butiksvinduerne med f.eks. bogstaver og logo. Skiltningen må bare ikke hindre butiksfacadens åbenhed. Side 27 vedr. retningslinjer Pkt. 2 står der, at der kun må sættes et udhængsskilt op ved hver forretning. Det skal igen være differentieret af facadens længde, evt. muligt med skilt for hver 8. meter, samt ekstra skilte mulighed ved hjørnegrund. Imødekommes delvis, men medfører ingen ændringer af teksten. Det er muligt at sætte et ekstra skilt op på hjørnegrunde. Hvis der søges om tilladelse til at sætte flere udhængsskilte op på en særlig lang facade, vil facadens længde indgå i vurderingen af ansøgningen. Som udgangspunkt vil et skilt pr. butik i de tæt bebyggede områder sikre, at skiltene bliver synlige og ikke kommer til at forstyrre hinanden indbyrdes. Side 27 vedr. retningslinjer Udhængsskilt skal kunne være større end 0,5 m2. Vi ønsker, at et max. sættes til 1,5 m2. Et udhængsskilt på 0,5 m² kan som regel placeres inden for de friser mange ældre bygninger har over stueetagens vinduer, og samtidig tilpasses behovene for fri højde under skiltet samt afstand til kørebanen. Større skilte vil blive for dominerende i gadebilledet i den tætte by. Side 28. vedr. lyskasser Firmaer med logo på hvid baggrund skal også kunne få lov til at sætte lysskilt op. kl Side 6 af 8

7 Imødekommes. Det er ikke hensigten at hindre virksomheder med logo på hvid baggrund i at skilte. Side 29 vedr. retningslinjer Det skal kunne tillades, at butikken som en form for dekoration må dekorere således, at indblik i butikken ikke er mulig. Bestemmelserne om størrelser på skilte, som placeres i vinduer, skal sikre, at butikkerne har en facade, der henvender sig til publikum. Det er muligt at skilte i butiksvinduerne. Det må bare ikke have en størrelse, så vinduet blændes helt af og hindre, at man kan se ind i butikken. Side 31 vedr. skiltning ved indkøbscentre Er FRIIS underlagt retningslinjer for indkøbscentre? FRIIS er omfattet af en lokalplan, hvor der er bestemmelser om skiltning. Hvis der ikke havde været en lokalplan, ville FRIIS være omfattet af retningslinjerne for indkøbscentre. Side 35 vedr. afgifter Hvorledes er stadeafgifter for salg af levnedsmidler fastsat? Aalborg City informeres om fastsættelsen af stadeafgifter for salg af levnedsmidler. Det medfører dog ikke ændringer af teksten i Brug Byen. Afslutningsvis skal jeg ikke undlade at kommentere det meget mangelfulde regelsæt, der er indskrevet i Brug Byen vedr. indkøbscentre 1 spalte ud af 36 siders restriktioner det undrer detailhandlen i Aalborg midtby, at der i den grad er forskel på regelsæt for detailhandel i syd vs. City. I afsnittet om indkøbscentre henvises til anvisningerne for skiltning i tæt bebyggelse og erhvervsområder, da indkøbscentre (afhængig af deres beliggenhed) også vil være omfattet af samme bestemmelser for skiltning. Indkøbscentre er derfor omfattet af væsentlig flere restriktioner end de, der specifikt er beskrevet i spalten den ene spalte. Indkøbscentre er som hovedregel omfattet af en lokalplan, hvor skiltning er reguleret. kl Side 7 af 8

8 Bilag: By- og Landskabsudvalget 'Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser' kl Side 8 af 8