Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Transkript

1 Skiltepolitik

2 Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2

3 Forord Aalborg Kommune har udarbejdet denne skiltepolitik for at fremme kvaliteten af skiltning i kommunen og sikre, at der udvises hensyn til gadebilleder og byrum, når der sættes skilte (herunder reklamer) op. Skiltepolitikken er et administrationsgrundlag for kommunen ved vurderingen af skilte og reklamer, men vil også kunne bruges af ansøgere, bygherrer og erhvervsdrivende som vejledning og inspiration ved udformning af skilte. Skiltepolitikken beskriver de kriterier, der ligger til grund for kommunens vurdering af ansøgninger om skiltning. Den indeholder også den lovgivning, der er væsentlig i forbindelse med skiltning og en redegørelse for, hvordan der kan søges tilladelse til at opsætte skilte. Skiltepolitikkens formål er at fremme kvaliteten af skiltning, sikre grundlaget for en ensartet sagsbehandling af skilteansøgninger, ved at fastlægge kriterier for tilladelser til skiltning, give bygherrer og ansøgere et klart billede af hvilke typer skilte, der kan forventes tilladelse til, og inspirere til skiltning, der tilpasses bygninger, gadeforløb, byrum og landskab. 3

4 Byrådets politik Skiltepolitikken er Aalborg Byråds overordnede målsætning for skiltning i Aalborg Kommune. Formålet er at fremme kvaliteten af skiltning i kommunen samt at sikre, at der er klare og ensartede retningslinjer for, hvilke skilte der kan opsættes. Det er byrådets ønske, at forretninger og erhverv selvfølgelig også skal kunne synliggøre sig gennem skiltning. Derved kan de være med til at skabe attraktive og aktive bymidter, handelscentre og erhvervsområder. Skiltning skal ske med omtanke og i respekt for bygningernes arkitektur, byens karakter og landskabet. Det skal ske på en måde, så byernes særpræg og særlige karakter fastholdes og naturværdier bevares, hvilket vil være til gavn og glæde for alle kommunens borgere. Byrådet ønsker, at skiltningen skal spille sammen med de forskellige omgivelser i kommunens byer og landskaber. Skiltepolitikken skal bidrage til at sikre kvaliteten og helhedspræget i gadebilledet, langs vejene og mod landskabet. 4

5 Det er byrådets politik at: Skiltningen skal tilpasses det enkelte områdes karakter og skala. Skiltningen skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må være så store, at de dominerer en bygningsfacade, et byområde eller landskabet. Skiltning skal tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke dække bygningsdetaljer, og skal følge placeringen af vinduer, døre og porte.skiltning skal som udgangspunkt placeres i stueetagen. Udformning og placering af skilte på samme facade for forskellige virksomheder skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Der må skiltes med virksomhedens navn, logo og lignende. Reklameskiltning for enkeltprodukter skal begrænses. Store og dominerende skilte (fx billboards, storskærme, bannere og lignende) skal som udgangspunkt undgås. Nogle steder vil de dog kunne tillades. På fredede og bevaringsværdige bygninger og i bevaringsværdige bykvarterer skal der udvises særlige hensyn ved skiltningens omfang og placering. 5

6 Skilte Skilt på butiksrude Skiltning er information om en butik eller en virksomhed, fx navn, art, logo eller lignende, som bliver opsat direkte i forbindelse med butikken eller virksomheden. Skiltning skal være tilpasset den enkelte bygnings facadeudformning og udtryk. Den skal desuden afpasses efter den bymæssige sammenhæng, som bebyggelsen indgår i og selvfølgelig det budskab, som skiltet skal formidle. Det er afgørende for en god skiltning, at forbrugeren ikke forvirres af for mange informationer. Skiltningen skal derfor være enkel,og klart og tydeligt formidle, hvilken virksomhed, der er i bygningen. Skiltningen må gerne være fantasifuld og af høj kvalitet, hvad angår design og udførelse. Skilt med navn og logo 6

7 Reklamer Nogle skilte er reklamer. En reklame indeholder et budskab, der skal påvirke en målgruppe til at handle ved fx at købe et bestemt produkt. Der kan være tale om mindre, butiksrelaterede reklamer eller store lysog bannerreklamer, der har vidtrækkende effekt på byrummet. Reklamer i det offentlige rum spiller i dag en stigende rolle, og der udvikles til stadighed nye måder at reklamere på. Når der sættes reklamer op, er det vigtigt, at de tilpasses både bygningen og omgivelserne. Desuden skal reklamer altid underordnes virksomhedens skilte med navn og logo. Med skiltepolitikken ønsker kommunen at stille nogle kriterier for, hvordan der kan reklameres for virksomheder m.m. Der skal udvises hensyn til byens særlige kvaliteter og de historiske byrum. Skiltepolitikken skal derfor også tilgodese, at følsomme områder i byen beskyttes mod store reklameindslag. Diskrete reklamer, der er tilpasset bygningerne og den øvrige skiltning 7

8 Tæt bebyggede områder Den centrale del af byerne er ofte tæt bebygget, og der kan være både butikker, kontorer og boliger m.m. i den samme bygning. I mange tilfælde vil der være tale om karrébebyggelse, hvor der er butikker eller restauranter i stueetagen, og kontorer eller boliger på de øvrige etager. Da der ofte drives flere erhverv i en bygning, er det vigtigt, at skiltenes placering og antal afstemmes efter hinanden. Der skelnes også imellem de publikumsorienterede butikker i stueetagen og kontorerhverv, der traditionelt ikke henvender sig til et publikum. Facadeskilte Skilte skal sættes op, så der tages hensyn til facadernes udtryk. I historiske byrum skal skilte indpasses med stor respekt for de historiske og arkitektoniske værdier. Facadernes udseende og byrummenes karakter har derfor betydning for, hvordan og hvor skilte kan sættes op. Små skilte er ofte tilstrækkelige, hvor der kun færdes fodgængere. En enkel og velproportioneret skrift kan som regel læses på en afstand af op til 250 gange skriftens højde. Fx kan en 10 cm høj skrift læses på 25 meters afstand. Påmalede og løse bogstaver, der sættes op direkte på muren, er ofte en elegant løsning, og denne skiltetype vil passe til de fleste facader. Forretningsvinduerne er også et oplagt sted at placere facadeskiltet, da skiltet kan komme til at sidde i synshøjde. Samtidig er skilte, som er malet, påtrykt eller påklæbet ruden, en meget diskret form for skiltning. Pladeskilte kan være vanskelige at tilpasse, fordi de nemt kommer til at virke som facadebeklædning. Et pladeskilt kan dog være en god løsning, hvis det begrænses i størrelse, og sættes op hvor facaden naturligt giver plads, fx i en frise mellem stueetagen og 1. sal. Retningslinjer Skilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Skilte må ikke føres på tværs af skel mellem to ejendomme, selv om forretningen har lokaler i begge ejendomme, eller på tværs af en ejendoms hovedopdeling. Skilte, flag og lignende må ikke opsættes uden for forretningens egen del af stueetagen. Skiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, og de skal placeres sådan, at de sammen med eventuelle facadeskilte på naboforretninger skaber en god balance i det samlede facadeudtryk. Skiltning over stueetagen skal begrænses til små skilte malet på ruden eller små skilte placeret bag ruden. Pladeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades passende luft omkring skiltene, så man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer som søjler, gesimser, ornamentik mv. Massiv og dominerende tilklæbning eller total blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted. Skilte skal fortælle kunden, hvad det er for en forretning. Reklamer for produkter og varer skal underordne sig den øvrige skiltning. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. 8 Et velproportioneret skilt

9 Udhængsskilte Et skilt placeret vinkelret på gadeforløbet er meget let at få øje på. Udhængsskilte kan dog komme til at skjule hinanden, hvis der sættes mange skilte op tæt på hinanden. Det er bl.a. årsagen til, at antallet af udhængsskilte skal begrænses. Udhængsskilte skal naturligvis være synlige i gadebilledet, men de må ikke fremstå dominerende. Desuden skal det sikres, at de ikke er til gene for færdslen. Derfor er der grænser for hvor stort et udhængsskilt må være, og hvor på facaden det må placeres. Placeringen af forretningsindgangen kan på udmærket vis tydeliggøres af et udhængsskilt, som placeres over eller ved døren. Retningslinjer Udhængsskilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Der må kun sættes ét udhængsskilt op for hver forretning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kan der sættes to udhængsskilt op. Et til hver gadeside. Udhængsskilte skal placeres inden for forretningens egen del af facaden og inden for den naturlige afgrænsning af stueetagen. Afgrænsningen kan fx være et skift i facadeudformningen. Særlige forhold som fx lav etagehøjde kan dog begrunde en højere placering - dog aldrig højere end underkanten i vinduerne på 1. sal. Skiltene skal altid hænge visuelt sammen med stueetagen. Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 kvm. Udhængsskiltenes budskab må kun knytte sig til den forretning, hvor de er placeret. Frihøjden under et udhængsskilt skal som udgangspunkt være mindst 2.8 m. Nogle steder kan en mindre frihøjde tillades. Afstanden fra skiltets yderste kant til fortovskant/vejbane skal være mindst 1 m. Belysning i og på udhængsskilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Lysskilte må ikke virke blændende for trafikanter eller beboere i omkringliggende lejligheder. Udhængsskiltet er design passer til bygningens stil 9

10 Små lysskilte Det vil ofte være nødvendigt at kombinere skilte med lys, så de også er synlige i mørke. Det skal dog sikres, at belysningen ikke medfører gener for trafikken og personer, der opholder sig i eller ved bygningen. Løse bogstaver og logoer, der lyser i sig selv, eller er belyst bagfra, vil ofte være en elegant løsning. I dagslys kan lyskasser på grund af tykkelsen let virke klodsede. Udformningen af dem skal derfor ofres særlig opmærksomhed. Retningslinjer Lysskilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Lyskasser med gennemskinnelig baggrund må ikke anvendes. Skrift og symbol bør være lyse, og baggrunden bør være mørk. Lysskilte skal opsættes i overensstemmelse med retningslinierne for facade- og udhængsskilte. Lysskilte med løbende eller blinkende lys vil normalt ikke kunne godkendes. Spotlamper og armaturer til belysning af skilte skal være spinkle og udført i materialer eller farver, der er neutrale i forhold til facaden, de opsættes på. Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide nuancer. Lys fra skilte må ikke være til gene for trafikken eller personer, der opholder sig i eller ved bygningen. Skilte med lys 10

11 Øvrige skilte i tæt bebyggede områder Nogle skilte hører ikke til kategorierne facadeskilte, udhængsskilte eller lysskilte. De skal dog stadig sættes op under hensyntagen til bygningens udseende og det pågælde byrum. Midlertidig facadeskiltning som fx juleudsmykning kan anbringes efter aftale med Aalborg Kommune. Skilte må ikke være til fare for forbipasserende ved fx at indeholde skarpe genstande eller åben ild. I butiksstrøg skal facaderne i stueetagen være henvendt mod publikum. Derfor må skilte, som placeres inde i butikken, ikke have en størrelse, der i væsentlig grad hindrer indblik fra gaden. 1 m 0.7 m Retningslinjer Størrelse på skilt, der stilles på fortov Der må kun opsættes henvisningsskilte i porte eller gennemgange, der fører fra gade til gård. Henvisningsskilte/navneskilte i øjenhøjde skal påføres blindeskrift Gavlskilte og kunstnerisk udsmykning godkendse kun i de tilfælde, hvor gavlen eller facaden vurderes at være særlig velegnet til formålet. Høje skilte gennem flere etager tillades normalt kun til hoteller og butikcentre. Permanente reklameflag og bannere tillades normalt ikke, hverken på en facade eller på tværs af gaden. Der må ikke stilles beachflag op. Private skilte, der opstilles på offentligt vejareal, kan stilles op uden ansøgning til Aalborg Kommune. Skiltepolitikkens vilkår for skiltning skal dog overholdes. Private skilte, der opstilles på offentligt vejareal, må kun stå ud for forretningens egen facade. Skiltene må ikke være højere end 110 cm og ikke bredere end 70 cm. Hver forretning må højst stille 1 skilt op. Private skilte, der opstilles på offentligt vejareal, skal placeres helt inde ved forretningens facade og der skal være en fri passage på mindst 1,30 m mellem private skilte og kørebane, cykelsti, gadebelysning samt andet gadeinventar. Skiltene må ikke fastgøres i vejarealets belægning. I nogle fortov er der anlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Det er for at sikre, at personer med synshandicap kan færdes sikkert i byen. Afstanden fra skilte til ledelinjer og opmærksomhedsfelter skal være mindst 60 cm. 11

12 Erhvervsområder Erhvervsområder er kendetegnet ved, at de erhverv, der drives i bygningerne, kræver meget plads. Der kan f.eks. være tale om store kontorvirksomheder eller butikker med pladskrævende varer. Som regel drives der kun én virksomhed i hver bygning. Skilte i erhvervsområder kan ofte være større end i de tæt bebyggede områder. Skiltene skal dog stadig tilpasses bygningerne, og i erhvervsområder kan der også være beplantede forarealer samt grønne stræk langs vejene, som der skal udvises hensyn til, når der sættes skilte op. Skiltning i et erhvervsområde. 12 Skilte uden for tætbyen Visionen er, at udformningen af skilte bidrager til, at erhvervsbebyggelser fremtræder med velordnede bygningsanlæg, samtidig med at helhedspræget fastholdes. Retningslinjer Skilte på bygninger skal have en udformning og placering, der er tilpasset den enkelte bygnings facadeudformning og udtryk. De skal desuden tilpasses den bymæssige sammenhæng, som bebyggelsen indgår i og det budskab, som skiltet skal formidle. Det er afgørende for god skiltning, at forbrugeren ikke forvirres af for mange informationer. Skiltningen skal derfor være enkel, klar og tydeligt formidle hvilken virksomhed, der er i bygningen. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Virksomhederne må pr. vejstrækning have ét skilt på facaden med en skiltestørrelse på maks. 0,7 x 2,5 meter - samt ét skilt placeret på facadearealet med en skilteflade på maks. 3 kvm. og en højde over terræn på maks. 3 m. Endvidere må der opsættes ét anvisningsskilt ved vejskel med en maks. højde på 1,5 meter over terræn og en skilteflade på maks. 1 kvm. Øverst på skiltet skal bygningens vejnummer eller bygningens navn angives. Flere virksomheder på samme adresse skal have ét fælles anvisningsskilt. På grunde med flere virksomheder eller flere funktioner (varemodtagelse, værksted, etc.) må der opsættes henvisningsskilte med en skilteflade på maks. 0,5 kvm. Skilte må ikke placeres over bygningens sternhøjde. Lysskilte må ikke blænde og lysmængden skal være svagere end det omgivende offentlige lys. Lyssætning af facader er forbeholdt udvalgte bygninger. Der må skiltes med firmanavn og logo. Produktreklamer - herunder tekstilreklamer o.lig. samt lysreklamer - er ikke tilladt. Der må ikke flages med reklameflag.

13 Skiltning ved indkøbscentre Udformningen og placeringen af skilte skal bidrage til, at indkøbscentre fremtræder overskuelige og velordnede. Skiltningen skal i øvrigt følge vejledningerne for tæt bebyggede områder og erhvervsbebyggelse. Retningslinjer Indkøbscentre må kun have fælles skiltning mod omgivende eksterne veje. Der må højst være ét skilt pr. indkørsel til centeret. Skiltefladen må højst være 1,5 kvm. ved mindre centre og 2 kvm. ved større centre. Skiltehøjden over terræn må maks. være 3 meter. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Indkøbscentrenes øvrige skiltning skal følge anvisningerne for tæt bebyggede områder og erhvervsbebyggelse. Velplacerede skilte med tydeligt navn og logo. Produktreklamer - herunder tekstilreklamer o.l. samt lysreklamer - er ikke tilladt Der må ikke flages med reklameflag. 13

14 Skiltning ved servicestationer Servicestationernes skiltning skal fremstå enkelt og overskueligt for bilisterne. Udformningen af skiltene, og facadearealer i øvrigt, skal følge vejledningerne for tæt bebyggede områder og erhvervsbebyggelse. Retningslinjer Der må opsættes ét skilt med logo/firmanavn og priser. Skiltefladen må være på maks. 3 kvm. Skiltet må have en højde på maks. 4 meter over terræn. Der må monteres ét skilt på bygningens sternkant med logo/firmanavn. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Skiltning i øvrigt skal følge anvisningerne for tæt bebyggede områder og erhvervsbebyggelse. Produktreklamer - herunder tekstilreklamer o.l. samt lysreklamer - er ikke tilladt Der må ikke flages med reklameflag. 14

15 15

16 Øvrige skilte Lysskilte Lysskilte kan både ved lysstyrken, farven på lyset og bevægelsen i billedet påvirke omgivelserne i væsentlig grad, både hvad angår byrummet, bygningen og trafikken. Aalborg Kommune vil derfor kun undtagelsesvis tillade montering af lysskilte (også LED-baserede skilte), og under forudsætning af, at følgende kan opfyldes: Udformingen af skiltet skal have en arkitektonisk sammenhæng med bygningen, det monteres på Det omkringliggende byrum (park, plads, vej og gade) må ikke blive påvirket i væsentlig grad, hverken visuelt eller æstetisk Skiltet må ikke være til gene for beboere eller personer, der opholder sig i området Skiltet må ikke være til fare eller gene for trafikken Det er ansøgers pligt at redegøre for, at ovenstående er overholdt. I forbindelse med kommunens behandling af ansøgningerne vil det i hvert enkelt tilfælde skulle vurderes, hvorvidt lysskiltet er VVM- pligtigt (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Reklameballoner Kommunen vil kun undtagelsesvis godkende opsætning af reklameballoner. Det vil i så fald være i forbindelse med større events, der har generel interesse for byen og offentligheden. Opsætning af reklameballoner skal desuden altid godkendes af politiet. Reklameskilte og bannere Der kan ikke forventes tilladelse til permanente billboards (plakattavler), bannere, rulleskilte og lign. Der kan i nogle tilfælde tillades bannerskiltning som reklame for fx særlige åbningstider ved tidsbegrænsede aktiviteter. Det kan fx være udsalg, julehandel og lign. Banneret skal tilpasses facaden, og må ikke dække for døre, vinduer og lignende. Bannere over vejareal kræver tilladelse efter vejloven/privatvejsloven fra Aalborg Kommune i hvert enkelt tilfælde. Bannere på tværs af veje kan tillades ved motionsløb og lignende, men det må først sættes op, når vejen er afspærret for trafik, og skal tages ned umiddelbart efter arrangementets afslutning. Retningslinjer Ved opsætning af store lysskilte vil kommunen i hvert enkelt tilfælde opstille kriterier for ind- og udfadening af billeder, tid for billedskift, lysstyrke, tændingstid m.m. Lysskilte skal afpasses i størrelse og udformning efter de bygninger og de byrum, hvor de opsættes. Lysskilte på tag med hældning skal placeres så lavt, at taget danner baggrund. Skiltets bærende konstruktion skal syne mindst muligt og udformes så spinkelt som muligt. Lysskilte skal fremstå integreret med bygningernes facade eller gavl, så de danner en harmonisk helhed med bygningernes og byrummets arkitektur. Anvisningerne for tæt bebyggede områder og erhvervsbebyggelse skal følges. Ved erhverv, der drives fra en bolig i et villa- eller parcelhuskvarter, må der ved indgangsdøren opsættes et skilt på maks. 30 x 30 cm. Der må ikke være lys i skiltene. Lysskilte, i form af lys der projiceres på fx en facade eller et vejareal, vil ofte give anledning til gener. Derfor kan der ikke forventes tilladelse til den form for skiltning. 16

17 Skilte i boligområder I villa- og parcelhuskvarterer vil det ofte være lovligt at drive erhverv i boligen, så længe ejendommens karakter af at være en bolig ikke ændres. Derfor skal erhvervsskilte i sådanne områder være meget diskrete. Skilte ved indfaldsveje Bilister oplever byen fra vejene. Bilisterne kan til tider fokusere meget på myldretidernes trafikpres på byens indfaldsveje og større veje. Som bilist danner man sig også et indtryk af byen. Det er fra indfaldsvejene, at man får det første indtryk af byen og dens liv. Det er derfor vigtigt at have fokus på skiltning i den sammenhæng. Skiltning er nødvendig for at finde vej og skal måske også kunne sælge. Fra biler i høj fart er det kun muligt at læse ganske få og enkle budskaber. Skilte langs vejene må ikke være mere fremtrædende end bygninger. Overdreven brug af skiltning giver et kaotisk indtryk og kan være til fare for bilisterne. Derfor er det vigtigt, at skiltning placeres hensigtsmæssigt og udformes enkelt og overskueligt. 17

18 Administrationsgrundlag og lovgivning Skiltepolitikken som administrationsgrundlag Lovgrundlaget for skilteregulering er i byggeloven, planloven, vejloven, bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven. Aalborg Kommunes Skiltepolitik udgør administrationsgrundlaget for skilte og reklamer, som etableres i henhold til de nævnte lovgivninger. Der kan være optaget bestemmelser om skiltning i lokalplaner og servitutter. I disse tilfælde er det bestemmelserne deri, som er gældende. Skiltepolitikken er et administrationsgrundlag, som skal sikre ensartede retningslinjer ved Aalborg Kommunes vurdering af skilteansøgninger. Skiltepolitikken er Aalborg Kommunes fortolkning af gældende lovgivning, hvor denne giver mulighed for skøn. Den vil således danne rammen for kommunens vurdering og skøn i forbindelse med forespørgsler og ansøgninger om skiltning. Lovgivning vedr. skilte Skilte, der placeres på privat ejendom eller på en bygning er omfattet af byggelovens 6D, og Aalborg Kommune kan forbyde eller påbyde fjernelse eller ændring af skilte, som er til ulempe, eller virker skæmmende. Derfor skal skiltning godkendes af kommunen. Skilte der udgør en egentlig konstruktion kræver desuden byggetilladelse jf. byggelovens 2. En byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen - herunder skilte - får en sådan ydre udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med dets omgivelser, jf. byggelovens 6D, stk. 1. Skiltning, belysning og lignende må ikke være til ulempe eller skæmme omgivelserne, ellers kan det medføre forbud eller påbud jf. byggelovens 6d, stk. 2. Opsætning af skilte på eller langs offentlige vejarealer kræver tilladelse efter vejlovens 102 og privatvejslovens 49 af Aalborg Kommune eller af Vejdirektoratet. Skiltning i det åbne land er som udgangspunkt forbudt efter naturbeskyttelseslovens 21. Kulturarvsstyrelsen skal give tilladelse til skilte på fredede bygninger efter bygningsfredningslovens 10. Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser om skiltning, må der ikke etableres skiltning i strid med disse jf. planlovens

19 Ansøgning og tilladelse Fritstående skilte og skilte, der udgør en egentlig konstruktion, kræver byggetilladelse. Aalborg Kommune kan i henhold til byggeloven forbyde eller påbyde fjernelse eller ændring af skilte, som er til ulempe eller virker skæmmende. Derfor skal facadeskiltning og øvrige skilte godkendes af kommunen. I nogle tilfælde skal der også indhentes tilladelser fra andre myndigheder, inden skiltene kan sættes op. F.eks. kræver skiltning på fredede bygninger tilladelse fra Kulturstyrelsen, og skiltning langs statsveje kræver tilladelse fra Vejdirektoratet. Mindre skilte kan stilles op på kommunens vejareal uden forudgående ansøgning. Det er dog under forudsætning af, at vilkårene i afsnittet Øvrige skilte i tæt bebyggede områder overholdes. Ansøgning om byggetilladelse, eller kommunens godkendelse af skilte, skal indeholde tegninger eller illustrationer, der viser skiltenes placering, størrelse og udseende. By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Ansøgningen skal sendes til By- Landsskabsforvaltningen via hjemmesiden Forvaltningen kan desuden kontaktes på tlf eller på [email protected] Alle er velkommen til at henvende sig med spørgsmål om skiltning, ansøgningsmateriale o.l. 19

20 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf