SKILTEPOLITIK K AS T

Transkript

1 SKILTEPOLITIK UD K AS T

2 Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhverv 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og lovgivning 20 2

3 Forord Aalborg Kommune har udarbejdet denne skiltepolitik for at fremme kvaliteten af skiltning i kommunen og sikre at der udvises hensyn til gadebilleder og byrum, når der sættes skilte og reklamer op. Skiltepolitikken er et administrationsgrundlag for kommunen ved vurderingen af skilte og reklamer, men vil også kunne bruges af ansøgere, bygherrer og erhvervsdrivende som vejledning og inspiration ved udformning af skilte. Skiltepolitikken beskriver de kriterier, der ligger til grund for kommunens vurdering af ansøgninger om skiltning. Den indeholder også den lovgivning, der er væsentlig i forbindelse med skiltning, og en redegørelse for hvordan der kan søges tilladelse til at sætte skilte og reklamer op. Formålet med skiltepolitikken er: At fremme kvaliteten af skiltning. At der er klare retningslinjer for en ensartet sagsbehandling af skilteansøgninger. At bygherrer og ansøgere har et klart billede af, hvilke typer skilte der kan forventes tilladelse til. At der fastlægges kriterier for tilladelser til skiltning 3

4 Byrådets politik Skiltepolitikken er Aalborg Byråds overordnede målsætning for skiltning i Aalborg Kommune. Formålet er at fremme kvaliteten af skiltning i kommunen samt at sikre, at der er klare og ensartede retningslinjer for, hvilke skilte der kan opsættes. Det er byrådets ønske, at forretninger og erhverv selvfølgelig skal kunne synliggøre sig også gennem skiltning. Derved kan de være med til at skabe attraktive og aktive bymidter, handelscentre og erhvervsområder. Skiltning skal ske med omtanke og i respekt for bygningernes arkitektur, byens karakter og landskabet. Det skal ske på en måde, så byernes særpræg og særlige karakter fastholdes, og naturværdier bevares, hvilket vil være til gavn og glæde for alle kommunens borgere. Byrådet ønsker, at skiltningen skal spille sammen med de forskellige omgivelser i kommunens byer og landskaber. Skiltepolitikken skal bidrage til at sikre kvaliteten og helhedspræget i gadebilledet, langs vejene og mod landskabet. 4

5 Det er byrådets politik at: Skiltningen skal tilpasses det enkelte områdes karakter og skala. Skiltningen skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må være så store, at de dominerer en bygningsfacade, et byområde eller landskabet. Skiltning skal tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke dække bygningsdetaljer og skal følge opdelingen af vinduer, døre og porte. Skiltning skal som udgangspunkt placeres i stueetagen. Udformning og placering af skilte på samme facade for forskellige butikker/virksomheder skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Der må skiltes med virksomhedens/butikkens navn, logo og lign. Reklameskiltning for enkeltprodukter skal begrænses. Store og dominerende reklamer - som billboards, storskærme, bannere og lignende som udgangspunkt skal undgås og tillades ikke som permanente reklamer. Der på fredede og bevaringsværdige bygninger og i bevaringsværdige bykvarterer skal udvises særlige hensyn ved skiltningens omfang og placering. 5

6 Skilte Skiltning er information om en butik eller en virksomhed, fx navn, art, logo eller lignende, som bliver opsat direkte i forbindelse med butikken eller virksomheden. Skiltning skal være tilpasset den enkelte bygnings facadeudformning og udtryk. Den skal desuden afpasses efter den bymæssige sammenhæng, som bebyggelsen indgår i og selvfølgelig det budskab, som skiltet skal formidle. Det er afgørende for en god skiltning, at forbrugeren ikke forvirres af for mange informationer. Skiltningen skal derfor være enkel, klar og tydeligt formidle, hvad der forhandles. Skiltningen må gerne være fantasifuld og af høj kvalitet, hvad angår design og udførelse. 6

7 Reklamer En reklame indeholder et budskab, der skal påvirke en målgruppe til at handle ved fx at købe et bestemt produkt. Der kan være tale om mindre, butiksrelaterede reklamer eller store lys- og bannerreklamer, der har vidtrækkende effekt på byrummet. Reklamer i det offentlige rum spiller i dag en stigende rolle, og der udvikles til stadighed nye måder at reklamere på. Med retningslinjerne ønsker kommunen både, at særlige bymæssige og trafikale knudepunkter understøttes og at sende signalet om en aktiv og levende storby. Oveni skal et hensyn til byens særlige kvaliteter, herunder de historiske byområder, sikres. Retningslinjerne skal derfor også tilgodese, at følsomme områder i byen beskyttes mod store reklameindslag. 7

8 Tæt bebyggede områder I den centrale del af byerne, er ofte tæt bebygget, og der kan være både butikker, kontorer og boliger m.m. i den samme bygning. I mange tilfælde vil der være tale om karrébebyggelse, hvor der er butikker eller restauranter i stueetagen og kontorer eller boliger på de øvrige etager. Da der ofte drives flere erhverv i en bygning, er det vigtigt, at skiltenes placering og antal afstemmes efter hinanden. Der skelnes også imellem de publikumsorienterede erhverv i stueetagen og kontorerhverv, der traditionelt ikke henvender sig til et publikum. Facadeskilte Skilte skal sættes op så der tages hensyn til facadernes udtryk. I historiske byrum skal skilte indpasses med stor respekt for de historiske og arkitektoniske værdier. Facadernes udseende og byrummenes karakter har derfor betydning for hvordan og hvor skilte kan sættes op. Små skilte er ofte tilstrækkelige, hvor der kun færdes fodgængere. Ved valg af skriftstørrelse kan man som tommelfingerregel gå ud fra, at en enkel og velproportioneret skrift kan læses på en afstand af op til 250 gange skriftens højde. Fx kan en 10 cm høj skrift læses på 25 meters afstand. Påmalede og løse bogstaver, opsat direkte på muren, er ofte en elegant løsning og denne skiltetype vil passe til de fleste facader. Forretningsvinduerne er også et oplagt sted at placere facadeskiltet, da skiltet kan komme til at sidde i synshøjde. Samtidig er skilte, som er malet, påtrykt eller påklæbet ruden, en meget diskret form for skiltning. Pladeskilte kan være vanskelige at tilpasse, fordi de nemt kommer til at virke som favcadebeklædning. Et pladeskilt kan dog være gode løsninger, hvis det begrænses i størrelse, og opsættes hvor facaden naturligt giver plads (f.eks. i en frise mellem stueetagen og 1. sal) Retningslinjer Alle skilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Facadeskilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Skilte må ikke føres på tværs af skel mellem to ejendomme, selv om forretningen har lokaler i begge ejendomme, eller på tværs af en ejendoms hovedopdeling. Skilte, flag og lignende må ikke opsættes uden for forretningens egen del af stueetagen. Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, og de skal placeres sådan, at de sammen med eventuelle facadeskilte på naboforretninger skaber en god balance i det samlede facadeudtryk. Skiltning over stueetagen begrænses til små skilte malet på ruden eller små pladeskilte placeret bag ruden. Facadeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades passende luft omkring facadeskilte, så man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. Skiltene må ikke dække døre, vduer eller bygningsdetaljer som søjler, gesims, ornamentik mv. Massiv og dominerende tilklæbning eller total blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted. Facadeskiltet skal fortælle kunden, hvad det er for en forretning. Reklamer for produkter og varer skal underordne sig den øvrige skiltning. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. I butiksstrøg skal facaderne i stueetagen være henvendt mod publikum. Derfor må skilte, som placeres inde i butikken ikke have en størrelse, der i væsentlig grad hindrer indblik fra gaden. 8

9 Udhængsskilte Et skilt placeret vinkelret på gadeforløbet er meget let at få øje på. Udhængsskilte kan dog komme til at skjule hinanden, hvis der sættes mange skilte op tæt på hinanden. Det er bl.a. årsagen til, at antallet af udhængsskilte skal begrænses. Udhængsskilte skal naturligvis være synlige i gadebilledet, men de må ikke fremstå dominerende. Desuden skal det sikres, at de ikke er til gene for færdslen. Derfor er der grænser for hvor stort et udhængsskilt må være, og hvor på facaden det må placeres. Placeringen af forretningsindgangen kan på udmærket vis tydeliggøres af et udhængsskilt, som placeres over eller ved døren. Retningslinjer Udhængsskilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forretning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kan der opsættes ét udhængsskilt til hver gadeside. Udhængsskilte skal placeres inden for forretningens egen del af facaden og inden for den naturlige afgrænsning af stueetagen. Afgrænsningen kan fx være vandrette murbånd eller skift i facadeudformningen. Særlige forhold som fx lav etagehøjde kan dog begrunde en højere placering - dog aldrig højere end underkanten i vinduerne på 1. sal. Skiltene skal altid hænge visuelt sammen med stueetagen. Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m2. Udhængsskiltenes budskab må kun knytte sig til den forretning, hvor de er placeret. Opsætning af udhængsskilte kræver særlig godkendelse af kommunen, da lovbestemte højde- og afstandskrav skal overholdes; se uddrag om love og regler bagest i folderen. Belysning i og på udhængsskilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Lysskilte må ikke virke blændende for trafikanter eller beboere i omkringliggende lejligheder. 9

10 Lysskilte Det vil ofte være nødvendigt at kombinere skilte med lys, så de også er synlige i mørke. Det skal dog sikres, at belysningen ikke medfører gener for trafikken og personer, der opholder sig i eller ved bygningen. Løse bogstaver og logoer, der lyser i sig selv eller er belyst bagfra, vil ofte være en elegant løsning. I dagslys kan lyskasser på grund af tykkelsen let virke klodsede. Udformningen af dem skal derfor ofres særlig opmærksomhed. Retningslinjer Lysskilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Lyskasser med gennemskinnelig baggrund må ikke anvendes. Skrift og symbol bør være lyse, og baggrunden bør være mørk. Lysskilte skal opsættes i overensstemmelse med retningslinierne for facade- og udhængsskilte. Lysskilte med løbende eller blinkende lys vil normalt ikke kunne godkendes. Spotlamper og armaturer til belysning af skilte skal være spinkle og udført i materialer eller farver, der er neutrale i forhold til facaden, de opsættes på. Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide nuancer. Lys fra skilte må ikke være til gene for trafikken eller personer der opholder sig i eller ved bygningen. 10

11 Øvrige skilte i tæt bebyggede områder Nogle skilte hører ikke til kategorierne facadeskilte, udhængsskilte eller lysskilte. De skal dog stadig sættes op under hensyntagen til bygningens udseende og det pågælde byrum. Retningslinjer Der må kun opsættes henvisningsskilte i porte eller gennemgange, der fører fra gade til gård. Gavlskilte, gavlreklamer og kunstnerisk udsmykning skal i hvert tilfælde godkendes af Aalborg Kommune. Høje skilte gennem flere etager tillades normalt kun til hoteller og butikcentre. Permanente reklameflag og bannere tillades normalt ikke, hverken på en facade eller på tværs af gaden. Midlertidig facadeskiltning som fx juleudsmykning kan anbringes efter aftale med Aalborg Kommune. Private skilte, der opstilles på offentligt vejareal, må kun stå ud for forretningens egen facade. Skiltene må ikke være højere end 110 cm og ikke bredere end 70 cm. Hver forretning må højst opstille 2 skilte. Private skilte, der opstilles på offentligt vejareal, skal placeres helt inde ved forretningens facade og der skal være en fri passage på mindst 1,30 m mellem private skilte og kørebane, cykelsti, gadebelysning samt andet gadeinventar. 11

12 Erhverv Erhvervsområder er kendetegnet ved, at de erhverv, der drives i bygningerne, kræver meget plads. Der kan f.eks. være tale om store kontorvirksomheder eller butikker med pladskrævende varer. Som regel drives der kun en virksomhed i hver bygning. Skilte i erhvervsområder kan ofte være større end i de tæt bebyggede områder. Skiltene skal dog stadig tilpasses bygningerne, og i erhvervsområder kan der også være beplantede forarealer samt grønne stræk langs vejene, som der udvises hensyn til, når der sættes skilte op. Skilte uden for tætbyen Visionen er at udformningen af skilte bidrager til at erhvervsbebyggelser fremtræder med velordnede bygningsanlæg samtidig med at helhedspræget fastholdes. Retningslinjer Bygningsskilte skal have en udformning og placering, der er tilpasset den enkelte bygnings facadeudformning og udtryk. Den skal desuden afpasses efter den bymæssige sammenhæng, som bebyggelsen indgår i og det budskab som skiltet skal formidle. Det er afgørende for god skiltning, at forbrugeren ikke forvirres af for mange informationen. Skiltningen skal derfor være enkel, klar og tydelig formidle, hvad der forhandles. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Virksomhederne må pr. vejstrækning have ét skilt på facaden med maks. skiltestørrelse 0,7 x 2,5 meter - eller ét skilt placeret på facadearealet med en maks. skilteflade på 2 kvm. og en maks. højde over terræn på 2,5 m. Endvidere må der opsættes ét anvisningsskilt ved vejskel med en maks. højde på 1,5 meter over terræn og en skilteflade på maks.1 kvm. Øverst på skiltet skal bygningens vejnummer eller bygningens navn. angives. Flere virksomheder på samme adresse skal have ét fælles anvisningsskilt. På grunde med flere virksomheder eller flere funktioner (varemodtagelse, værksted, etc.) må der opsættes henvisningsskilte med en skilteflade på maks.0,5 kvm. Skilte må ikke placeres over bygningens sternhøjde. Lysskilte må ikke blænde og lysmængden skal være svagere end det omgivende offentlige lys. Lyssætning af facader er forbeholdt udvalgte bygninger. Der må skiltes med firmanavn og logo. Produktreklamer - herunder tekstilreklamer o.lig. samt lysreklamer - er ikke tilladt. Der må ikke flages med reklameflag. 12

13 Skiltning ved indkøbscentre Retningslinjer Visionen er at udformningen af skilte bidrager til at indkøbscentre fremtræder overskuelige og velordnede og hvor skiltning i øvrigt følger vejledningerne for henholdsvis tætbyen og erhvervsbebyggelse. Indkøbscentre må kun have fælles skiltning mod omgivende eksterne veje; maks. ét skilt pr. indkørsel til centeret, med maks. skilteflade på 1,5 kvm. ved mindre centre og 2 kvm. ved større centre samt en maks. skiltehøjde over terræn på 3 meter. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Indkøbscentrenes øvrige skiltning skal følge anvisningerne for henholdsvis tætbyen skiltning for erhvervsbebyggelse. 13

14 Skiltning ved servicestationer Visionen er, at servicestationernes skiltning henvender sig enkelt og overskueligt til bilisterne, Samt at udformningen af skiltning og facadearealer i øvrigt følger vejledningerne for henholdsvis tætbyen og erhvervsbebyggelser. Retningslinjer Der må opsættes ét skilt med logo/firmanavn og priser med en maks. skilteflade på 3 kvm. Skil-tet må have en højde på maks. 4 meter over terræn. Der må monteres ét skilt på bygningens sternkant med logo/firmanavn. Ved fritstående skilte skal fladearealerne tilpasses skiltenes udformning og volumen. Skiltning i øvrigt skal følge anvisningerne for henholdsvis tætbyen og erhvervsbebyggelser. 14

15 15

16 Øvrige skilte Store lysskilte og reklamer Store lysskilte og reklamer kan både ved lysstyrken, farven på lyset og bevægelsen i billedet påvirke omgivelserne i væsentlig grad, både hvad gælder byrummet, bygningen og trafikken. Aalborg Kommune vil derfor kun undtagelsesvis tillade montering af større lysskilte og reklamer, også LED - baserede skilte og reklamer, og under forudsætning at følgende kan opfyldes udformingen af skiltet skal have en arkitektonisk sammenhæng med bygningen det monteres på det omkringliggende byrum (park, plads, vej og gade) skal være så robust, at det ikke i væsentlig grad bliver påvirket, hverken visuelt eller æstetisk der må ikke være mange boliger i nærheden det må ikke generere trafikken og trafiksikkerheden Det er ansøgers pligt at redegøre for, i dialog med Aalborg Kommune, at ovenstående er overholdt og det vil i hvert enkelt tilfælde skulle vurderes hvorvidt lysskiltet er VVM- pligtigt. Reklameballoner Kommunen vil kun undtagelsesvis godkende opsætning af reklameballoner i forbindelse med større events i byen, der har generel interesse for byen ogoffentligheden. Opsætning af reklameballoner kræver kommunens godkendelse. Opsætning af reklameballoner skal altid godkendes af politiet. Bill Boards og Bannere Der kan ikke forventes tilladelse til permanente billboards (plakattavler), gavlreklamer, bannere, rulleskilte og lign. Der kan tillades bannerskiltning som reklame for fx.særlige åbningstider ved tidsbegrænse de aktiviteter som udsalg, julehandel og lign. Banneret må kun opsættes på facader, da bannere på tværs af veje og parkeringsarealer er med til at fjerne fokus fra trafikken. Banneret skal tilpasses facaden og må ikke dække for døre, vinduer og lignende. Banneret må opsættes en uge før åbningsda gen for ovenstående aktiviteter og skal tages ned, når aktiviteten ophører. Skilte i boligområder I villa- og parcelhuskvarterer vil det ofte være lovligt at drive erhverv i boligen, så længe ejendommens karakter af at være en bolig ikke ændres. Derfor skal erhvervsskilte i sådanne områder være meget diskrete. Retningslinjer Der skal fades ind og ud af budskaberne. Ind- og udfadning skal vare minimum 2 sekunder. De enkelte reklameindslag skal have en slot-tid på minimum 15 sekunder. Lysreklamers tændingstid kan kræves begrænset. Lysreklamer skal afpasses i størrelse og udformning efter de bygninger og de byrum, hvor de opsættes. Lysreklamer på tag med hældning skal placeres så lavt, at taget danner baggrund. Skiltets bærende konstruktion skal syne mindst muligt og udformes så spinkelt som muligt. Lysreklamer skal fremstå integreret med bygningernesfacade eller og gavl, så de danner en harmoniskhelhed med bygningernes og byrummets arkitektur. Den bærende konstruktion skal godkendes af By og Landskabsforvaltningen og Miljøforvaltningen. Vejledningerne for henholdsvis tætbyen og erhvervsbebyggelser skal følges. Ved erhverv, der drives fra en bolig i et villa- eller parcelhuskvarter, må der sættes et skilt op ved indkørslen. Skiltet må max. være 1.5 m bredt og 1.0 m. højt (over naturligt terræn). Ved indgangsdøren må der sættes et skilt op på max. 30 x 30 cm. Der må ikke være lys i skiltene. 16

17 Bannere ved særlige arrangementer Der kan skiltes og opsættes bannere ved særlige arrangementer og begivenheder af almen interesse som fx. byfester, festivaller og større sportsarrangementer. Bannere over vejareal kræver tilladelse efter vejloven/privatvejsloven fra Aalborg Kommune i hvert enkelt tilfælde. Bannere på tværs af veje kan tillades ved moti onsløb og lignende, men banneret må først op-sættes, når vejen er afspærret for trafik og skal tages ned umiddelbart efter arrangementets afslutning. Skilte ved indfaldsveje Mange bilister oplever byen fra vejene. Bilisterne kan til tider fokusere meget på myldretidernes trafikpres på byens indfaldsveje og større veje. Som bilist danner man sig også et indtryk af byen. Det er fra indfaldsvejene, at man får det første indtryk af byen og dens liv. Det er derfor vigtigt i denne sammenhæng også at have fokus på skiltning. Skiltning er nødvendig for at finde vej og skal måske også kunne sælge. Fra biler i høj fart er det kun muligt at læse ganske få og enkle budskaber. Skilte langs vejene må ikke være mere fremtrædende end bygninger. Overdreven brug af skiltning giver et kaotisk indtryk og kan være til fare for bilisterne. Derfor er derfor vigtigt at skiltning placeres hensigtsmæssigt og udformes enkelt og overskueligt. 17

18 Administrationsgrundlag og lovgivning Skiltpolitikken som administrationsgrundlag: Lovgrundlaget for skilteregulering er i byggeloven, planloven, vejloven, bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven. Aalborg Kommunes Skiltepolitik udgør administrationsgrundlaget for skilte og reklamer, som etableres i henhold til de nævnte lovgivninger. Der kan være optaget bestemmelser om skiltning i lokalplaner og servitutter. I disse tilfælde, er det bestemmelserne deri, som er gældende. Skiltepolitikken er et administrationsgrundlag, som skal sikre ensartede retningslinjer ved Aalborg Kommunes vurdering af skilteansøgninger. Skiltepolitikken er Aalborg Kommunes fortolkning af gældende lovgivning, hvor denne giver mulighed for skøn. Den vil således danne rammen for kommunens vurdering og skøn i forbindelse med forespørgsler og ansøgninger om skiltning. Lovgivning vedr. skilte Skilte, der placeres på privat ejendom eller på en bygning er omfattet af byggelovens 6D, og Aalborg Kommune kan forbyde eller påbyde fjernelse eller ændring af skilte, som er til ulempe eller virker skæmmende. Derfor skal skiltning godkendes af kommunen. Skilte der udgør en egentlig konstruktion kræver desuden byggetilladelse jf.byg gelovens 2. Uddrag af lovgivning vedr. skiltning: Skilte der udgør konstruktioner kræver byggetilladelse jf. byggelovens 2, stk.1. En byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen - herunder skilte - får en sådan ydre udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med dets omgivelser, jf.byggelovens 6D, stk.1. Skiltning, belysning og lignende må ikke være til ulempe eller skæmme omgivelserne, ellers kan det medføre forbud eller påbud jf.byggelovens 6d, stk.2. Opsætning af skilte på eller langs offentlige vejarealer kræver tilladelse efter vejlovens 102 og privatvejslovens 49 af Aalborg Kommune eller af Vejdirektoratet. Skiltning i det åbne land er som udgangs punkt forbudt efter naturbeskyttelseslovens 21. Kulturarvsstyrelsen skal give tilladelse til skilte på fredede bygninger efter bygningsfredningslovens 10. Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser om skiltning, må der ikke etableres skiltning i strid med disse jf.planlovens

19 eksempel 19

20 Ansøgning og tilladelse Fritstående skilte og skilte, der udgør en egentlig konstruktion, kræver byggetilladelse. Aalborg Kommune kan i henhold til byggeloven forbyde eller påbyde fjernelse eller ændring af skilte, som er til ulempe eller virker skæmmende. Derfor skal facadeskiltning og øvrige skilte godkendes af kommunen. I nogle tilfælde skal der også indhentes tilladelser fra andre myndigheder, inden skiltene kan sættes op. F.eks. kræver skiltning på fredede bygninger tilladelse fra Kulturstyrelsen og skiltning langs statsveje kræver tilladelse fra Vejdirektoratet. Ansøgning om byggetilladelse eller kommunens godkendelse af skilte skal indeholde tegninger eller illustrationer der viser skiltenes placering, størrelse og udseende. 20 Ansøgningen skal sendes til: By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby [email protected] Forvaltningen kan desuden kontaktes på tlf Alle er velkommen til at henvende sig med spørgsmål om skiltning, ansøgningsmateriale o.l.

21 21

22 By- og Landskaborvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf