Kørestrømsanlæg. SAB Rammer

Transkript

1 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg 02 Udgavedato: Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde København K BWS LLA VPE Tlf Lokal Direkte

2 Indholdsfortegnelse Side1(1) Bemærk! Henvisninger til standarter er under ajourføring, hvor anviste standarter er afløst af nye standarter, rettes henvendelse til Banedanmark Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE HOVEDKONSTRUKTION SØJLE, TYPEELEMENTER OVERLIGGER, TYPEELEMENTER APTERING 3 3. FREMSTILLING AF RAMMER LEVERINGSBETINGELSER ARBEJDETS UDFØRELSE KONTROL AF ARBEJDET MÆRKNING AF RAMMER TEGNINGER 11

3 1. INDLEDNING Side1(1) 1. INDLEDNING Denne arbejdsbeskrivelse beskriver fremstilling og oplagring af rammer af stål inklusive påsvejsning af gevindplader for apteringsdele i henhold til tilbudslister, bestillingslister, tegninger, beklædningsspecifikationer m.v. til brug ved kørestrømsanlæg. En generel beskrivelse af køreledningsanlægget, hvori rammer indgår, findes i "DSB, Tekniske meddelelser fra Baneafdelingen 1985, nr. 1". En mere detaljeret beskrivelse af materialer og fremstilling er givet i AAB STÅL.

4 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE Side2(2) 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE HOVEDKONSTRUKTION Rammen er opbygget af to stålsøjler, indspændt ved fundamentsniveau, samt en overligger, som er fast indspændt i toppen af søjlerne. Et vilkårligt sted mellem de to søjler kan der, hvis der er behov for det og plads, placeres en mellemunderstøtning. Princippet er vist på tegning nr. FS eller FS SØJLE, TYPEELEMENTER Søjlen opbygges af kvadratiske/rektangulære rør, se tegningerne nr. FS , FS , FS , FS og FS eller FS , FS , FS , FS og FS De forskellig søjletyper har hver sin betegnelse: Søjletype Søjletværsnit Overliggertværsnit Vægt af søjle RD, RE, RA, MA, PA RF, RB, MB, PB 200 x 200 x x 200 x 8,0 47,0 kg/m 300 x 200 x x 200 x 8,0 60,5 kg/m RG, RC, MC 300 x 200 x x 200 x 8,0 60,5 kg/m 2TC 2 x 220 x 120 x 6,3 2 x 63,2 kg/m Søjletyper, der begynder med R, er med svejst rammehjørne. Søjletyperne RD/RE svarer til RA med fast fodplade til B10/B11 pæl. Søjletype RF svarer til RB med fast fodplade til B14 pæl. Søjletype RG svarer til RC med fast fodplade til B14 pæl. Søjletyper, der begynder med M, er mellemsøjler med to svejste rammehjørner. Søjletyperne PA, PB og 2TC er pendulsøjler.

5 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE Side3(3) OVERLIGGER, TYPEELEMENTER Overliggeren opbygges af kvadratiske/rektangulære rør, se tegningerne nr. FS og FS eller FS og FS De forskellige overliggertyper har hver sin betegnelse: Overliggertype Tværsnit Vægt OA 200 x 200 x 6,3 37,5 kg/m OB, EA 200 x 200 x 8,0 47,0 kg/m OC 300 x 200 x 6,3 48,0 kg/m OD, EB 300 x 200 x 8,0 60,5 kg/m OE, EC 300 x 200 x 12,5 92,5 kg/m Overliggertyper med O i typebetegnelsen er almindelige sektioner. Overliggertyper med E i typebetegnelsen er endesektioner. Overliggere af typen OB, OD, OE og EC skal have en modelmarkering, på b eller d siden, 60 mm fra flange, se tegn. nr. FN eller FN , svejses med 2 mm kantsøm APTERING Rammen bestykkes med de apteringsdele, som benyttes i køreledningsanlægget. På overliggeren monteres apteringsdele ved klembeslag. På søjlerne svejses små gevindplader, hvorpå de forskellige apteringsdele påboltes. Ved bestilling af en ramme medfølger en beklædningsspecifikation, som er opbygget af en række delelementer adskilt med kommaer. Hvert delelement ser således ud: <masteside>,<apteringstype>,<højdeplacering>,<sideforskydning> Her betyder: <masteside> <apteringstype> den side på masten, der refereres til. den apteringsdel, som masten påsvejses beslag for. Der kan være tale om flere beslag for en given apteringsdel.

6 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE Side4(4) <højdeplacering> den højdeplacering på masten, hvor beslagene skal påsvejses. <sideforskydning> den side, apteringsdelen skal forskydes imod, hvis apteringen ikke kan placeres centralt. Det skal bemærkes, at en ønsket sideforskydning ikke har indflydelse på det påsvejste beslag. Dette kan således bruges, både hvis apteringen skal sidde centralt og forskudt. I SAB TYPETEGNINGER forefindes beklædningstegninger for rammer. På tegning er givet sammenhængen mellem den pågældende beklædningsspecifikation og de tilhørende beslag. Nedenfor er anført en liste over de anvendte forkortelser med tilhørende tegningsnummer: Hvor det er rammer af korrosionstrægt stål anvendes tegning nr. FS Hvor der er rammer, der varmforzinkes anvendes tegning nr. FS *ved betegnelserne DREV, KOBL og OPF fremgår det af projektmaterialet om rammerne skal anvendes til F-bane eller S-bane. Betegnelse Forklaring + Svejsetegning Målbasis og sidebetegnelse AFSX = Beslag for afstandsmærker (FAST anvendes) BAR = Beslag for bardunbefæstelse BFOP = Beslag for bevægelig/fast ophæng BRD = Beslag for brudeportal DBAR = Beslag for kraftig, dobbelt bardun DCAF = Beslag for DC-Afleder DREV* = Beslag for drev for kobler (F-bane) DREV* = Beslag for motordrev (S-bane) DSTY = Beslag for styretovsopfang, dobbelt E = Beslag for enkeltudligger FAST = Beslag for fast opfang FIX = Beslag for fixpunktforankring FOR = Beslag for forankring af returleder eller forstærkningsleder FK = Beslag for fødelederkanon

7 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE Side5(5) FØDE = Beslag for fødekabelbefæstelse IBOX = Beslag for sikringskasse JORD = Beslag for jordingsstang KABL = Beslag for rør for kabler KBAR = Beslag for kraftig bardun KBRD = Beslag for kraftig brudeportal KERV = Målefixpunkt K[ RV = Målefixpunkt KOBL* = Beslag for kobler (F-bane) KOBL* = Beslag for koblerkanon (S-bane) KÆRV = Målefixpunkt L = Beslag for ledningsadskiller LY = Beslag for lyslederkabelophæng LYFO = Beslag for lyslederforankring LYK = Beslag for lyslederkanon LAAS = Beslag for lås M12 = Gevindplade M MANØ = Beslag for manøvrearm MFIX = Beslag for målefixpunkt MSK = Beslag for markeringsskilt NEDL = Beslag for nedleder, på søjler NEDL = Beslag for nedleder, på overligger OPF* = Beslag for bevægeligt opfang (F-bane) OPF* = Beslag for bevægeligt opfang (S-bane) R RK = Beslag for returlederisolator eller forstærkningslederisolator = Beslag for returlederkanon eller forstærkningslederkanon SIGN = Beslag for signaler

8 2. OVERSIGT OVER RAMMETYPER OG APTERINGSDELE Side6(6) SSTY = Beslag for styretovsopfang, sideforskudt STAN = Beslag for stangtræk STY = Beslag for styretovsopfang, enkelt SUFO = Beslag for sugetransformer T = Beslag for troljevekselfelt TBAR = Beslag for befæstelse af to barduner V = Beslag for vekselfelt

9 3. FREMSTILLING AF RAMMER Side7(7) 3. FREMSTILLING AF RAMMER LEVERINGSBETINGELSER Alt konstruktionsstål skal leveres med certifikat, der opfylder kravene i afsnit 3 efter DS/EN 10204, svarende til certifikat 3.1B i henhold til DIN/EN Krav til svejsemetal og varmepåvirket zone Materialet i svejsesømme og varmepåvirket zone skal mindst opfylde kravene til grundmaterialet med hensyn til styrke, brudsejhed og korrosionsegenskaber ARBEJDETS UDFØRELSE Tolerancer De færdig konstruktioners ydre og indre geometri skal opfylde kravene i DIN/EN og DIN/EN , herunder for eksempel planhed af søjlens sider henholdsvis overliggerens sider, afvigelse mellem to teoretiske planer, der berører profilets modstående sider, hvælving af sideflader, rethed af søjlen henholdsvis overliggeren i længderetningen, afvigelse mellem to teoretiske planer, der berører profilets modstående sider, hvælving af sideflader, rethed af søjlen henholdsvis overliggeren i længderetningen, afvigelse mellem søjlens henholdsvis overliggerens to diagonalmål og vridning af søjlen henholdsvis overliggeren om længdeaksen. Fremstilling af konstruktionerne skal udføres så nøjagtigt, at følgende tolerancer er overholdt, med mindre skærpede krav fremgår af tegningerne: længdemål for søjle: + 5,0 mm længdemål for overligger: + 2,0 mm længdemål for vandret del af rammesøjle: + 2,0 mm påsvejsning af apteringsbeslag, som ikke er sammenhængende: + 5,0 mm centrering af flangeplader: + 2,0 mm rethed af flangeplade: + 1,0/100 mm flangeplader påsvejses vinkelret på søjlen henholdsvis overliggeren. Vinklen måles mellem det plan, derudgøres af de 4 boltehuller og søjlens henholdsvis overliggerens korde. Maksimal afvigelse i lodret plan: + 0,2 Maksimal afvigelse i vandret plan: + 0,1 centrering af huller: + 1,0 mm

10 3. FREMSTILLING AF RAMMER Side8(8) centrering af gevindhuller: + 0,5 mm flammeskæring af aflange huller, diameter: + 0,5/- 0,8 mm Det påhviler entreprenøren at overholde kravene til de færdige emner, herunder svejsesømme i rammehjørner m v, som de fremgår af tegningerne. Såfremt dette forudsætter skærpede krav til tolerancer på leverede rørs tværsnit i forhold til kravene i AAB STÅL, er entreprenøren ansvarlig for, at de skærpede krav er opfyldt. Svejsedata De mest kritiske svejsesamlinger er mellem fodplade og søjle, tværpladestød, samt hjørnesamlinger i rammer. For disse samlinger skal der udføres procedureprøver, som skal bedømmes, inden produktionen iværksættes. Procedureprøverne skal vise, at alle stillede krav til sømudformning, kvalitet, udseende m v er opfyldte. Retningslinier for svejsedata til OK Autrod eller tilsvarende kan anføres som følger, beregnet for fodpladesamling til søjler: strømstyrke A spænding ca 30 V tråddiameter Ø 1 mm (1 eller 2 strenge) svejsehastighed ca 400 mm/minut Disse data skal fastlægges for hver enkelt kombination af sømtyper, specielt med hensyn til bestemmelse af nødvendig forvarmningstemperatur, det vil sige, at sådanne datasæt også skal bestemmes ved OK eller tilsvarende. Resultatet skal indgå i kontroljournalen i form af en attest, som viser sømtype, og dertil hørende endeligt valgte svejsedata, før produktionen kan startes. Svejsearbejdets udførelse Ud fra retningslinierne i DS/EN , Anneks A bestemmes den rigtige forvarmningstemperatur. Eksempelvis kan anføres, at forvarmningstemperatur for det tidligere nævnte eksempel, fodplade til søjle, de angivne svejsedata, typisk Cw (for Korrosionstrægt stål) bliver ca 150 C, dog noget afhængig at de aktuelle pladetykkelser.

11 3. FREMSTILLING AF RAMMER Side9(9) KONTROL AF ARBEJDET Modtagekontrol af stål- og tilsatsmateriale Entreprenøren skal udarbejde journal for modtagekontrol af stål- og tilsatsmaterialet og løbende føre journalen. Entreprenøren skal udarbejde en plan for mærkningsoverføring ved opdeling af materialer eller brydning af materialebundter. Der kræves mulighed for genfinding af de primære materialer under hele arbejdets forløb. Proceskontrol Entreprenøren skal før produktion og som grundlag for frigivelse af processen for produktionssvejsning udarbejde procedurespecifikationer for følgende samlinger, som skal fremgå af kvalitetsplanen: flangepladesamling tværsøm i ramme fodpladesamling kantsøm ved beslag for bardunbefæstelse Svejsedataindsamling i forbindelse med procedureprøvningen skal godkendes af en uafhængig institution. Procedureprøverne underkastes NDT (non destructive testing) i form af: generel besigtigelse for grove overfladefejl (blandt andet manglende svejsesømme) visuel kontrol for geometriske overfladefejl (porer, sidekærv, a-mål) magnetofluxundersøgelse for langs- og tværgående overfladerevner ultralydundersøgelse af fodplade-samling for langsgående geometriske svejsefejl Endelig foretages der en gennemskæring af procedureprøverne med efterfølgende makrosætning af tværsnittene for opmåling af rodfejlshøjde. Entreprenøren skal under produktionssvejsningen løbende kontrollere svejsearbejdet i henhold til DS 412. Kontrollen skal udføres af entreprenørens kvalitetssikringsorganisation. Den krævede kontrol skal til enhver tid være udført svarende til den godkendte kvalitetsplan. Normalkontrollen af de færdige svejsesømme skal udføres i overensstemmelse med kravene til henholdsvis sømklasse III og II og på samme måde som ovenfor beskrevet for procedureprøverne (NDT (non destructive testing)).

12 3. FREMSTILLING AF RAMMER Side10(10) Kontrolomfang Sømtype Kvalitetskrav Besigtigelse Visuel M-flux U-lyd DS 412 SKL (%) (%) (%) (%) Flangepladesamling, tværsøm og Fodpladesamling II Beslag III Kontrolpartier Størrelsen af hvert kontrolparti skal fastlægges i samarbejde med entreprenørens kvalitetssikringsorganisation. Uacceptable fejl Konstateres der uacceptable fejl under stikprøvekontrollen, udvides kontrollen inden for hele kontrolpartiet med hensyn til den betragtede søm og påviste fejl. Kontrollen udvides i et omfang som defineret i DS 412. Kontrol af reparationer Reparerede fejl underkastes reparationskontrol med mindst de samme metoder som ved normalkontrollen. Kontrol af tolerancer Entreprenøren skal føre kontroljournal for tilvirkningsmål MÆRKNING AF RAMMER Hver rammedel skal mærkes med et identifikationsnummer. Nummeret skal påmales underside af fodplade samt indhugges i kærvpladen (målefixpunktet).

13 4. TEGNINGER Side11(11) 4. TEGNINGER Tegningsoversigt og tegninger er samlet i SAB TYPETEGNINGER.