Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Transkript

1 Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund temadag 27. oktober materialer-til-forloeb/albertslund-kommune

2 Ledelsesforløb i Albertslund Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel Overordnet mål: Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data. (Er præciseret af forløbets styregruppe) 1. temadag kl september 2015 Opgave på skolen 2. temadag kl oktober 2015 Analyse af trivselsdata + læringssamtale Opgave på skolen 3. temadag kl december 2015 Mere om samtaler om trivsel Opgave på skolen 4. temadag kl februar 2016 Analyse af matematikdata + læringssamtale Opgave på skolen 5. temadag kl marts 2016 Om den faciliterende forvaltning Her er vi Mikael Axelsen

3 Ved dagens afslutning vil I kunne analysere egne data fra LIS om trivsel kunne tilrettelægge en samtale med udvalgte medarbejdere med afsæt i denne analyse Mikael Axelsen 3

4 1. Data om trivsel Brug af data giver Pædagogisk praksis muligheder for bedre 1. beslutninger Elevens men 2. skaber læring 3. Målstyret undervisning 4. ikke automatisk sikkerhed! Det De er professionelles jo ikke samarbejde enten eller! Læringscentreret skoleledelse 2. Brug af data i de professionelles arbejde i praksis 3. Brug af data i de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring 4. Brug af data i ledelsens læring og udvikling af den faglige ledelse af de professionelles og elevernes læring Mikael Axelsen Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 4

5 Dagens videre program Café-udveksling af egne læringsmål Om den nationale trivselsmåling Oplæg og refleksion Pause Om børne- og læringssyn i Albertslunds skole-strategi Oplæg og reflek Intro + Analyse i eget team punkt Pause Fælles Intro + Analyse punkt 2 og Frokost Intro + Analyse punkt 4, 5 og Om læringssamtalen 1 intro + indledende planlægning Pause Om læringssamtalen 2 oplæg + intro til fortsat planlægning Afsluttende planlægning i teamet Opsamling + opgaven til næste gang Mikael Axelsen 5

6 I fik denne hjemmeopgave: 1. runde (10 min.): Egelundskolen, Herstedlund Skole og Brøndagerskolen I vælger hver 1-2 leder(-e) til at præsentere jeres mål og jeres overvejelser i forbindelse hermed Øvrige ledere fordeler sig på caféerne 2. runde (10 min): Det samme gentages nu med Herstedvester Skole, Herstedøster Skole og Ungecenteret Mikael Axelsen 6

7 Hjemmeopgave: Spidsformulering af forhåbninger og udfordringer i øget brug af data Eleve ns lærin g Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Ring 3 : Faglig ledelse af de professionelles læring og udvikling i arbejdet med øget brug af data ift. elevernes læring og trivsel: Hvad ser I umiddelbart som de to væsentligste udfordringer i forhold til øget brug af data i de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring? Hvorfor og hvordan ved I dette er vigtigt? Ring 4 Ledelsesteamenes læring i faglig ledelse af øget databrug: Mikael Axelsen Hvad ser I umiddelbart som de 3 vigtigste læringsbehov og læringsmål for jer som ledelsesteam? Hvorfor og hvordan ved I dette er vigtigt? 7

8 Analyse af trivsel Albertslund 27. oktober 2015

9 Double-Loop på den nationale trivselsmåling Chris Argyris 1999 Mikael Axelsen 9

10 Altså Hvilken grundlæggende forståelse af begrebet trivsel ligger til grund for den nationale trivselsmåling og hvordan undersøges det? Kort sagt: Hvad måler målingen? og hvordan kan det blive interessant for jer? Mikael Axelsen 10

11 Baggrund for den nationale trivselsmåling 1. Samfundet har en etisk forpligtelse til at fremme trivsel blandt børn 2. Trivsel styrker læring dvs. understøtter skolens kerneopgave 3. Trivselsproblemer i barndommen øger risiko for trivselsproblemer senere i livet 4. Der er i dag et stærkere videnskabeligt grundlag for at fremme trivsel mao. trivselsproblemer kan minimeres eller undgås Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger, juni Mikael Axelsen 11

12 Deltagere i ekspertgruppen: Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed (formand) Jill Mehlbye, programleder ved KORA Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Helle Rabøl Hansen, adjunkt ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Mikael Axelsen 12

13 Mere om baggrund og hensigt Styrket trivsel er et af de tre overordnede mål med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Det følger af aftalen, at: Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer udvikles der klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Mikael Axelsen 13

14 Den videnskabeligt funderede begrebsramme Tre dimensioner ved begrebet trivsel Elevens psykiske og fysiske velbefindende Elevens oplevelse af faglige og personlige kompetencer Elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne herunder undervisningsmiljø, ro og orden og fysisk undervisningsmiljø Mikael Axelsen 14

15 Elevens psykiske og fysiske velbefindende Psykisk velbefindende handler om at føle sig godt tilpas, føle sig vellidt og accepteret og have mod på at lære og vokse inden for de rammer og krav, skolen sætter. En elev med psykisk velbefindende har fx tillid til egne evner og muligheder og er tryg og glad ved sin skole, som eleven føler sig engageret, tilpas udfordret og inddraget i. For at måle elevens psykiske velbefindende stiller denne blok spørgsmål til elevens selvværd, til ensomhed og tilhørsforhold, til faglige fremskridt og til den generelle glæde ved skolen og klassen. Samtidig stilles der spørgsmål til mave- og hovedpine for at måle aspekter af elevens fysiske velbefindende Mikael Axelsen 15

16 Elevens oplevelse af faglige og personlige kompetencer herunder særligt self-efficacy at eleven føler sig kompetent til at sætte mål for sig selv og nå dem resiliens at eleven føler sig kompetent til at mestre og overkomme modgang - og elevens oplevelse af at kunne deltage og bidrage betydningsfuldt i skolens aktiviteter, som forudsætter både frihedsgrader for og selvdisciplin af eleven. Blokken stiller derfor spørgsmål til elevens oplevelse af at kunne løse sine problemer og nå sine mål, koncentrere sig og samarbejde samt elevens lyst til og oplevelse af mening med læring. Mikael Axelsen 16

17 Elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne Elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, som viser sig ved støtte og accept fra lærere og klassekammerater. Der stilles spørgsmål til, hvordan eleverne i klassen er overfor hinanden og elevens oplevelse af undervisningen og læreren. Mikael Axelsen 17

18 Elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne - undervisningsmiljøet Det psykosociale undervisningsmiljø, som på mange måder overlapper det aspekt af trivsel, som vedrører støttende og inspirerende omgivelser. Ved at stille spørgsmål til elevinddragelse i undervisningen og elevens forhold til klassekammeraterne, herunder tryghed og mobning, har blokken til formål at måle elevens oplevelse af skolens undervisningsmiljø, som hvis det er sundt giver eleven mulighed for at føle sig anerkendt, inkluderet og udfordret på passende vis. Mikael Axelsen 18

19 Undervisningsmiljøet ro og orden Den del af undervisningsmiljøet, der handler om ro og orden, forstået som en skole med regler og pejlemærker for socialt accepteret adfærd. Ro og orden handler om, at eleven ikke føler sig forstyrret af larm og uro i en sådan grad, at det forhindrer koncentration og læring, samtidig med at der er rum for kreativ udfoldelse og de lyde, der kommer af dynamisk gruppearbejde mv. Ro må ikke afspejle kedsomhed. Spørgsmålene fokuserer på vigtige aspekter af klasseledelse samt elevens oplevelse af selv at kunne gøre noget ved uro, forstyrrelser og kedsomhed i undervisningen. Mikael Axelsen 19

20 Det fysiske undervisningsmiljø vedrører det fysiske undervisningsmiljø, som har betydning for elevens trivsel i den forstand, at et sundt inde- og udeklima samt funktionelle fysiske rammer i relation til leg og læring understøtter elevens mulighed for at trives. Blokken spørger til forstyrrende støj i undervisningen samt elevens mening om klasseværelset, udearealerne og toiletterne. NB - Ekspertgruppen vurderer, at det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø ligger uden for ekspertgruppens kompetenceområde. Ekspertgruppen anerkender dog, at disse dimensioner er særligt relevante i forhold til skolernes arbejde med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skolerne skal udarbejde hvert tredje år. Mikael Axelsen 20

21 Sumning Er det, den nationale trivselsmåling måler, relevant for jer? Er der spørgsmål/kommentarer? Mikael Axelsen 21

22 Børnesyn Børn og unge skal udvikle sig til selvstændige og demokratisk tænkende individer, som kan agere og gøres deres indflydelse gældende i samfundet Den professionelle skal lytte og inddrage barnets/den unges perspektiv fokusere på ressourcer frem for mangler Relationsarbejdet er centralt Mikael Axelsen 22

23 Læringssyn Undervisning er en aktiv kompleks læringsproces, som barn/ung, forældre og de professionelle må samarbejde om. Læring er social og foregår i samspil mellem andre børn/unge og de professionelle. De professionelle arbejder ud fra det, vi ved der virker Følelsesmæssig intelligens er central: selverkendelse selvbeherskelse vedholdenhed motivation selvdisciplin indlevelsesevne situationsfornemmelse Mikael Axelsen 23

24 Sumning Hvordan mener I, at tænkningen i Den nationale trivselsmåling og Albertslunds skole-strategi passer sammen? Er der spørgsmål/kommentarer? Mikael Axelsen 24

25 Analyse af egne trivselstal 1. At undre sig og stille spørgsmål Læs jeres undersøgelse igennem! Hvad undrer jer og hvilke spørgsmål giver det anledning til at stille? Vælg det for jer som ledere vigtigste spørgsmål til videre analyse 2. Fra spørgsmål til egen antagelse Hvad er jeres egen forklaring på, hvad der kan være på færde her? Hvad bygger I jeres forklaring på? Med andre ord: Hvad er det for en årsags-virkningssammenhæng, I ser her? Årsag Virkning Mikael Axelsen 25

26 Fortsat analyse af egne trivselstal 3. Forklar jeres forklaring I skal nu skrive jeres forklaring på den årsags-virkningssammenhæng, I ser her 4. Beskriv forbedret indsats/det gode i indsatsen I skal nu skrive, hvilke handlinger I tænker, som skaber/kunne skabe den virkning, som er ønsket Mikael Axelsen 26

27 Sidste analyse af egne trivselstal 5. Kriterier for ny måling Hvad skal ske, hvis denne virkning skal kunne realiseres? Hvilke forudsætninger skal være til stede? 6. Valg af metode for ny måling Hvilke metoder kan hjælpe jer til at få det at vide, som I har brug for når I skal undersøge denne (nye) indsats? Hvordan bruger I konkret disse metoder? Altså, hvordan gennemfører I konkret den nye undersøgelse? Mikael Axelsen 27

28 Metoder til undersøgelse Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i andres viden og forståelse forskellige former for strukturerede samtaler af relevante personer Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder andre i praksis behersker man kan selv observere eller fx bruge video Vi kan gennem at analysere produkter der er skabt, foretage vurdering af, hvad de involverede kan eller har lært Mikael Axelsen 28

29 Om læringssamtaler 1. etape Mikael Axelsen

30 Hjemmeopgaven På baggrund af analysen af jeres trivsels-data, skal du/i tilrettelægge og gennemføre en læringssamtale med relevante parter med henblik på at forbedre trivslen for elever på jeres skole! Du/I skal optage samtalen og udvælge relevante klip (på max 2 min.), som du/i ønsker at drøfte med andre deltagere i dette forløb. I den forbindelse skal du/i: Forklare hvorfor denne sekvens er valgt! Formulere det spørgsmål, du/i ønsker at drøfte med os på baggrund af klippet Medbringe dit klip i et format, så du selv kan afspille det Mikael Axelsen 30

31 Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability Mikael Axelsen 31

32 Vivian Robinson om ledelse af udvikling af undervisning Hvordan kan feedbacksamtaler udvikles som samtaleform med fokus på undervisning og læring som markerer ledelsens perspektiv og vurdering tydeligt på en respektfuld og åben måde Mikael Axelsen 32

33 På baggrund af analysen: Hvem skal I samtale med og hvorfor? Hvad er jeres formål med at gennemføre en samtale med afsæt i jeres analyse? Hvem ønsker I derfor at involvere i denne læringssamtale? Hvordan? (det kommer vi til senere) Mikael Axelsen 33

34 Pause til kl Mikael Axelsen 34

35 Om læringssamtaler 1. etape fortsat Mikael Axelsen 35

36 Vivian Robinson om ledelse af udvikling af undervisning Den fejl mange ledere gør, når de leder forandring er, at de retter sig mod de handlinger, som de gerne vil ændre, uden først at forstå lærerens begrundelser for disse handlinger. Kort og godt: De stiller ikke nok spørgsmål til læreren om, hvorfor de gør hvad de [ledelsen] gerne vil have dem til at holde op med at gøre Mikael Axelsen 36

37 Tilbage til single og double-loop learning Mikael Axelsen 37

38 Closed-to-learning singleloop - model 1 samtaler Vind undgå at tabe CTL-TANKER CTL-HANDLINGER Når overtagelse ikke virker, så overtal endnu mere Behandl uenighed som noget, der skal overvindes Hvad er det, du ikke forstår? Opfat dine egne formodninger som den eneste sandhed Sagen er jo den Undgåelse af det, der gør dig utilpas Det ønsker jeg ikke at tale om Jeg er ligeglad med, hvad du tænker Ja, ja OG?? Mikael Axelsen Viviane Robinson 38

39 Open-to-learning conversation - double-loop learning - model 2 Det åbner for læring, når vi: - Tør at sætte spørgsmålstegn ved egne overbevisninger - Forskellige synspunker skal undersøges - Tør at udfordre grundlæggende værdier Viviane Robinson, Mikael Axelsen 39

40 Handlingsteori Chris Argyris Handlingsteori Fremsat -teori Teori-i-brug Mikael Axelsen 40

41 Fremsat teori Centrale antagelser/formodninger Personlige værdier Formodninger, hvis gyldighed er afgørende for om problemløsningen bliver konstruktiv/ordentlig Hvordan du ønsker at behandle den anden og dig selv Handlinger Beskriv de handlinger, du vil foretage altså hvem skal involveres i denne samtale, og hvordan? Forventet udkom / Konsekvenser Beskriv hvad du forventer, der kommer ud af samtalen ift. Opgaven Relationen Mikael Axelsen 41

42 Team-øvelse: Beskriv jeres fremsatte (espoused) teori, før I gennemfører samtalen Centrale antagelser/formodninger fra jeres analyse Personlige værdier Handlinger Forventet udkom / Konsekvenser Mikael Axelsen 42

43 Om læringssamtaler 2. etape Mikael Axelsen

44 Kerneværdier i open-tolearning conversations Respekt for sig selv og andre Gyldig information Fælles forpligtelse ift. beslutning Mikael Axelsen 44 Viviane Robinson

45 Udfoldelse af Demonstrer respekt Mød andre med en interesse og intension om at ville lære og samarbejde med den anden om det Respekt for sig selv og andre betyder at give ligelig fokus på ideer fra alle Lederens synspunkter/holdninger bliver langt åbent frem Respekt for sig selv og andre Nøgle strategier Fremstil dine synspunkter uden at gøre dem til sandheder Lyt aktivt - særligt når der er forskellige synspunker Forvent høje standarter og tjek, hvordan du hjælper andre med det Del kontrollen med samtalen og inkluder, hvordan følelser håndteres Mikael Axelsen 45

46 Hvad gør disse samtaler vanskelige? Hvordan klarer man at Forbedre OPGAVELØSNINGEN & Bevare og udvikle RELATIONEN Viviane Robinson Mikael Axelsen 46

47 Hvordan håndteres denne udfordring typisk? Enten har lederne Fokus på OPGAVEN Ofrer RELATIONEN..nu må det være nok..! Lige på og hårdt Viviane Robinson Mikael Axelsen 47

48 eller også har de Ofrer OPGAVEN går rundt om den varme grød Bagatelliserer Opgiver Fokus på RELATIONEN Viviane Robinson Mikael Axelsen 48

49 Lav en plan Sig hvad du tænker Forklar hvorfor du tænker sådan Skab fælles forståelse VÆRDIER Respekt Gyldig information Fælles forpligtelse Spørg til Den andens reaktion Egne tanker Undersøg og test argumentation Opsummér og tjek den andens forståelse Viviane Robinson Mikael Axelsen 49

50 Hvem skal I samtale med, hvorfor og hvordan? Hvordan vil I konkret tilrettelægge samtalen? Lav en fx dagsorden for samtalen og køreplan for FØR og EFTER samtalen Hvilke værdier skal kendetegne samtalen? Hvordan vil I sikre jer, at det sker? og hvad bliver særligt udfordrende for jer som ledere her? Mikael Axelsen 50

51 Hjemmeopgaven På baggrund af analysen af jeres trivsels-data, skal du/i tilrettelægge og gennemføre en læringssamtale med relevante parter med henblik på at forbedre trivslen for elever på jeres skole! Du/I skal optage samtalen og udvælge relevante klip (på max 2 min.), som du/i ønsker at drøfte med andre deltagere i dette forløb. I den forbindelse skal du/i: Forklare hvorfor denne sekvens er valgt! Formulere det spørgsmål, du/i ønsker at drøfte med os på baggrund af klippet Medbringe dit klip i et format, så du selv kan afspille det Mikael Axelsen 51

52 Ledelsesforløb i Albertslund Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel Overordnet mål: Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data. (Er præciseret af forløbets styregruppe) 1. temadag kl september 2015 Opgave på skolen 2. temadag kl oktober 2015 Analyse af trivselsdata + læringssamtale Opgave på skolen 3. temadag kl december 2015 Mere om samtaler om trivsel Opgave på skolen 4. temadag kl februar 2016 Analyse af matematikdata + læringssamtale Opgave på skolen 5. temadag kl marts 2016 Om den faciliterende forvaltning Næste gang Mikael Axelsen