Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Transkript

1 Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund temadag 29. marts materialer-til-forloeb/albertslund-kommune

2 Ledelsesforløb i Albertslund Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel Overordnet mål: Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data. (Er præciseret af forløbets styregruppe) 1. temadag kl september 2015 Opgave på skolen 2. temadag kl oktober 2015 Analyse af trivselsdata + læringssamtale Opgave på skolen 3. temadag kl december 2015 Opsamling på samtaler om trivsel Opgave på skolen 4. temadag kl februar 2016 Analyse af matematikdata + læringssamtale Opgave på skolen 5. temadag kl marts 2016 Om den faciliterende forvaltning Her er vi 2

3 Ved dagens afslutning vil I have bud på konkrete forbedringer af forvaltningens læringscentrerede og faciliterende indsats overfor skolerne på baggrund af en faglige input og refleksioner 3

4 Dagens videre program Gruppearbejde 1: Opsamling på hjemmeopgave Pause Fælles opsamling Oplæg 1: Om den læringscentrerede og faciliterende forvaltning Pause Fælles brainstorm: Hvad beder forvaltningen pt. skolerne om tilbagemelding på? Frokost Oplæg 2: Om den læringscentrerede og faciliterende forvaltning Pause Gruppearbejde 2: Ideer til hvordan kan blive endnu mere læringscentreret og faciliterende Opsamling på forløbet 4

5 Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 5

6 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013), Marzano (2015) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 6

7 Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børneog Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. /Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf 7

8 Hjemmeopgave til d. 29. marts Pædagogisk praksis I skal (i jeres ledelsesteam) tænke over og medbringe svar på følgende spørgsmål: Elevens læring og trivsel 1 Undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Hvordan kan forvaltningen understøtte og kvalificere vores arbejde med brug af data i hhv. ring 1, 2, 3 og 4? Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 8

9 GRUPPEARBEJDE frem til kl. Grupper på tværs af skolerne Gruppe 1: Starter med ring 1, så ring 2, ring 3 og evt. ring 4 Gruppe 2: Starter med ring 2, så ring 3 osv. Gruppe 3: Starter med ring 3 osv. Gruppe 4: Starter med ring 4 osv. 9

10 1. etape Hvad siger litteraturen om den læringscentrerede og faciliterende forvaltning? Forvaltningens metier: At facilitere oversættelser mellem politik og pædagogik i et felt fyldt med modsigelser Maigaard

11 Robert J. Marzano De grundlæggende spørgsmål i skolen: Hvad er det, vi ønsker, at eleverne skal lære? Pædagogisk praksis Hvordan kan vi vide, om vores elever lærer noget? Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer? Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt? Elevens læring og trivsel 1 Undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse 2 Læringscentreret forvaltningsledelse

12 En vigtig pointe ift. Marzano! Det amerikanske skoledistrikt er ikke en del af en kommune! Skal kun tage sig af skole 12

13 Effektive forvaltninger er både styrende og myndiggørende Defineret autonomi klare, ikke-valgfrie mål og fælles forskningsbaserede strategier for at nå disse mål. Men autonomi til at beslutte fx hvordan PLF skal organiseres Behov for specificitet en tydeliggørelse af de handlingstrin skolerne forventes at tage, samt hvilken dokumentation der skal vise deres arbejde Assertion og respekt at være præcis ift. hvad der er fælles og ligger fast - og undersøgende ift. hvordan skolelederne forstår og arbejder med det fælles. 13

14 Effektive forvaltningsledere udvikler fælles sprog Hvis det skal lykkes for forvaltningsledere at opbygge et fælles sprog, bør de identificere de nøgletermer, som personer igennem hele organisationen må forstå for at komme videre undervise direkte i disse termer gennem beskrivelser, forklaringer og eksempler engagere de lærende i en diskussion af termerne og periodisk vurdere forståelsesniveauerne 14

15 Effektive forvaltningsledere udvikler skoledernes evne til at lede PLF-processen på hver enkelt skole og understøtter dette Der skal etableres en ramme for opbygning af skoleledernes individuelle og kollektive kapacitet til at lede processen med succes fx ved at gøre møder til kollaborativ og kollektiv bestræbelse på at identificere, analysere og løse implementeringsproblemer 15

16 Effektive forvaltningsledere begrænser initiativer Identificer nogle få nøgleprioriteringer og forfølg dem utrætteligt Læg vægt på sammenhæng og optræd som stødpude for skolen ift. andre forbedringsinitiativer Brug 10 gange mere energi på at styrke den forandring, der lige er blevet gennemført, i stedet for at lede efter den næste store forandring, som kan afprøves 16

17 Effektive forvaltningsledere kommunikerer prioriteringer effektivt løbende kommunikation er langt vigtigere end kommunikation forud for implementering 17

18 Den faciliterende forvaltning i en dansk kommune jf. Maigaard 2015 Fastlægge mål og rammer at skabe fokus og sammenhæng fx mellem reform, inklusionslov og tilrettelæggelsen af arbejdstiden Lede lederens læring og udvikling at gøre samarbejdet mellem forvaltning og skoleledere til en arena for åbenhed og fælles læring i forbindelse med oversættelser mellem politik og pædagogik Side 18

19 Mere faciliterende forvaltning i DK jf. Maigaard 2015 Understøtte netværk og videndeling at skabe anledninger til at dele viden med henblik på at kvalificere den lokale evne til at udvikle praksis Autorisere løsninger - fx udbrede redskaber, som fremmer en høj standard af lokale begrundelser introducere nye læremidler og sætte gang i erfaringsdannelse herom standardisere processer, som kan stjæle opmærksomheden fra den faglige og pædagogiske udvikling Side 19

20 Sumning Hvad kan I bruge dette input om den faciliterende forvaltning til? 20

21 Pause til kl. 21

22 Der skal styres og der bli r styret Vi skal styre på og dermed undersøge det rigtige Atså hvordan gavner det (vi sætter fokus på) elevernes læring og trivsel De konstitutive og vi skal styre rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge styringen rigtigt = fremadrettet 22

23 Brainstorm Først 3 og 3 i 5 min. skrive ned: Hvad beder forvaltningen skolerne om at dokumentere og melde tilbage på pt.? Fælles tavle-skrivning v. Mikael 23

24 Pædagogisk praksis Elevens læring og trivsel 1 Undervisning 2 3 De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 4 5 Inspireret af Helen Timperly 24

25 FROKOST TIL KL

26 2. etape Det handler både om ledelse og styring Hvordan skal den faciliterende forvaltning facilitere? 26

27 Først ledelse 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Robinson 2011 At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At (analysere) og løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER denne type ledelse er præcis lige så relevant for skolechefen som for skolelederen! 27

28 Forskellige opgaver på forskellige niveauer Mere ledelse Der skal ledes nedad og der skal ledes opad Offentlig Leadership Pipeline, Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl, 28

29 Nogle tendenser, jeg ser! I kommunerne går det bedre med at lede ned end med at lede op Jo højere man som leder kommer i hierarkiet jo mindre faglig ledelse og personale ledelse modtager man selv og derved kommer der mindre fokus på samme

30 Så styring Styring handler fundamentalt om: At minimere forskellen mellem det, man gerne vil og det man gør Åkerstrøm & Thygesen (2003) 30

31 Lidt mere om styring Styring er de samtaler, hvor vi aftaler mål, lægger planer og budgetter, koordinerer, følger op og evaluerer Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter Vi er både objekter (underlagt styringen) og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen) Majgaard (2013) 31

32 Styringens konstitutive effekter Konstitutive effekter kan sætte sig i: en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn Fx Hvad skal der måles på ift. skolereformen?? ydelsens indhold Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan Dahler Larsen (2008)

33 Målemetode styrer mere end mål Målsætning Folkeskolen i XX Kommune arbejder målrettet for, at eleverne tidligt opnår gode danskkundskaber, og at elever, der har vanskeligt hermed, støttes bedst muligt. Mål 75% af eleverne på 3. klassetrin skal læse sikkert 33

34 Flere konstitutive effekter Effekterne kan også påvirke: mennesker og relationer Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop træder i karakter Dahler Larsen (2008)

35 MINISTERIE UVM KOMMUNE SKOLE DAGTILBUD KULTUR & FRITID ÆLDRE VEJ & PARK BØRN & FAMILIE JOB TEKNIK & MILJØ ØKONOMI

36 Tendenser i den aktuelle styring af folkeskolen i DK Styring fra kommune-logikken Styring fra UVMlogikken Fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer af generelle forhold ledelse som fag uafhængigt af profession skoleleder på flere matrikler - tættere på forvaltningen Med skolereformen fokus på: skolens grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle faglig ledelse jf. Robinson tættere på elevernes læring 36

37 I styringen er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det juridiske Det pædagogiske Det organisatoriske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer 37

38 Det er ikke nødvendigvis let Skolechefen/-direktøren skal lede og styre efter kommune-logikken og efter UVM-logikken Hvilke problemer skaber det? Hvor ender oversættelsesopgaven mellem de to logikker? 38

39 Gruppeopgave til kl Med den viden I har nu: Hvordan kan forvaltningen så understøtte og kvalificere arbejdet i hhv. ring 1, 2, 3 og 4? Pædagogisk praksis Elevens læring og trivsel 1 Undervisning 2 3 Grupper på tværs af skolerne Gruppe 1: Arbejder med ring 1 Gruppe 2: Arbejder med ring 2 De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 4 5 Gruppe 3: Arbejder med ring 3 Gruppe 4: Arbejder med ring 4 Inspireret af Helen Timperly 39

40 Speed-dating Forløbets overordnet mål: Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data.

41 Speeddating ca. 2 min. interview til hver! Hvide hat Hvilke informationer, viden, oplæg, øvelser har vi haft, har gjort indtryk på dig? Hvad har været din mest interessante erfaring i arbejdet med at analysere og anvende data? 41

42 Speeddating Gule hat Hvad har været særlig betydningsfuldt og givende for dig, dit ledelsesteam og din skole i dette forløb? 42

43 Speeddating Grøn hat Hvilke andre/nye veje kunne der være for at komme tættere på elevernes læring og understøtte og udfordre den gode undervisning med afsæt i data? 43

44 Speeddating Blå hat Ud fra de erfaringer du og dit team har fået i dette forløb, hvad er så vigtigt at arbejde med fremadrettet? Hvorfor og hvordan kunne det gøres? Hvad kunne være de næste skridt? 44

45 Tak for nu! HUSK Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 45

46 46