Magmatisk differentiation I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magmatisk differentiation I"

Transkript

1 Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation af Thingmuli vulkankomplekset, Island 1 Magmatisk differentiation I Skjoldvulkaner dannes ved gentagne udbrud af høj temperatur (c C), lav viskøs (=let flydende), basaltisk magma Udbrud af Kafla, Island, 1980 Mauna Loa, Hawaii 2

2 Magmatisk differentiation II Stratovulkaner er koniske og dannes ved gentagne udbrud af høj viskøs (=trægt flydende) magma og tephra. Oftest er magmasammensætningen mere silika-rig og temeraturen lidt lavere end tholeiitisk basalt Stratovulkanen Popocatepetl, Chile 3 Karakteristisk opbygning af en stratovulkan Magmatisk differentiation III Er der sammenhæng mellem fraktioneret krystallisation i magmakamre og sammensætning af lavastrømme?? Lavastømme (flodbasalt), Sydøst Island 4 Skematisk magmakammer

3 Magmatisk differentiation IV Bjergartsserier Highly alkaline alkaline tholeiite Parental magma 5 Kemiske differentiations trends I Bowen variationsdiagrammer viser SiO 2, CaO og P 2 O 5 plottet mod MgO for en række lavastrømme på Madeira MgO plottes på x-aksen fordi MgO falder med magmatisk udvikling og differentiation Temperatur falder med differentiation Tolkning sidst i forelæsning 6

4 Temperatur og MgO af magma 7 Data: Peter Thy Kemiske differentiations trends II Hvilke mineraler og/eller bjergarter (kombination af mineraler) kan forklare differentiations trendet fra B til L? 8

5 Kemiske differentiations trends III Kan hovedgrundstofsammensætningen af lava A ændres til B som et resultat af fraktionering af olivin? 9 Kemiske differentiations trends IV Effekten af krystallisation af en ny mineralfase: Først krystalliserer R alene (smelte fra L1 K). Dernæst krystalliserer S og R (i forholdet E og smelte fra K L) Gns. sammensætning af ekstraherede krystaller er E A 10

6 Kemiske differentiations trends V Resultatet af krystallisation af en ny mineralfase er: magmaet er differentieres (diversificeres) hvis krystallerne akkumuleres på bunden af magmakammeret producerer de en lagdelt intrusion Magma R + S R 11 Kemiske differentiations trends VI Tolkning af differentiationstrends og krystallisationsrækkefølge kræver kendskab til mineralernes hovedgrundstof sammensætning! Olivin = (Mg,Fe) 2 SiO 4 Klinopyroksen (augit) = CaMgSi 2 O 6 Plagioklas = CaAl 2 Si 2 O 8 NaAlSi 3 O 8 Magnetit = Fe 3 O 4 Ilmenit = FeTiO 3 Apatit = Ca 5 (PO 4 ) 3 (F, Cl, OH) 12

7 Kemiske differentiations trends VII Tolkning af kemisk trend fra Madeira i Bowen diagram 13 Kemiske differentiations trends VIII Tolkning af kemisk trend fra Solomon øerne i Harker diagram (SiO 2 på x-aksen, SiO 2 øges med fraktioneret krystallisation) 14

8 Kemiske differentiations trends IX Tolkning af porfyriske lavastrømme (indeholder mange fænokrystre). Her plagioklas porfyriske lavaer fra Rødehavet (symbol som små kryds) 15 Differentiation i mafiske intrusioner I Mafiske intrusioner repræsenterer den plutonske modpart til lava sekvenser. De er ofte lagdelte som følge af vekslende ophobning af lyse og mørke mineraler. Tolkning af differentiation trends i mafiske intrusioner benyttes til at udrede magmakammerprocesser og differentiation af magma. 16 Lagdeling i Skaergaard intrusionen, Østgrønland

9 Differentiation i mafiske intrusioner II Eksempler på lagdeling i Bushveld komplekset, Sydafrika Lagdeling i den ultramafiske lagserie Kromitit (mørke) og anorthosit (lyse) lag 17 Magnetit lag omgivet af gabbro Differentiation i mafiske intrusioner II Eksempler på lagdeling i Skaergaard intrusionen, Østgrønland anorthosit ultramafisk (olivin+cpx+oxid gabbro Lagdeling der viser trugstruktur 18

10 Skaergaard intrusionen, Østgrønland Skaergaard intrusionen dannet for 55 Millioner år siden ved kontinentalopbrydning mellem Europa og Grønland 19 Skaergaard intrusionen, Østgrønland Mineralogisk lagdeling Kemisk lagdeling (kryptisk lagdeling) olivin plagioklas klinopyroksen 20

11 Bushveld Komplekset, Sydafrika Bushveld komplekset er 2 milliarder år gammelt den mafiske del er 7-8 km tyk 21 Bushveld Komplekset, Sydafrika Mineralogisk og kryptisk lagdeling Sr isotoper + quartz + apatite + magnetite + plagioclase 22

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion

Læs mere

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION 1 Generelle forhold og mineral-smelteligevægte Magma og magmatiske bjergarter

Læs mere

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et

Læs mere

Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge

Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge J. ICHAD WILSON, KAIN JOSEPHSEN & DOTHE H. HOLM Wilson, J. ichard, Josephsen, Karin & Holm, Dorthe H. 2004 12 15: Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion,

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 1 Introduktion Foreligger en kemisk analyse af en bjergart, er det muligt tilnærmelsesvis

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 Oceaniske hotspots og vulkanisme Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Introduktion VULKANITER (OCEANISKE HOTPSOTS) I ugens to øvelser gennemgås nogle hovedsagelig vulkanske bjergarter

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

- ferieparadis for vulkanelskere

- ferieparadis for vulkanelskere Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.

Læs mere

Krafla-udbruddene - 1975-1984

Krafla-udbruddene - 1975-1984 Krafla-udbruddene - 1975-1984 Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen,

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker

Læs mere

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI ØVELSE 1 + 2 MAGMATISK PETROLOGI Geologi 3.1 Blok 3 / 2. år Paul Martin Holm Geologisk Institut Københavns Universitet Ø1 + Ø2 FASEDIAGRAMMER Her gives en gennemgang som supplement til sen kap. 7, samt

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 OXIDES The bonds to oxygen are more stable if they have a higher covalent character. Such metals form more stable simple oxides. Al and Fe oxides are therefore more common

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner 2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. DECEMBER 2011 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk Forenings (DGF) dansksprogede publikation til bred faglig

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean (4.56

Læs mere

Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J.

Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J. K(^ Kl En myk trafikant på asfalten... Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J. RICHARD WILSON V>m I I de norske Syler driver Trondhjeims Turistforening

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.

Læs mere

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer.

En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer. En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 8). Af BRUNO THOMSEN. Abstract. Analyses of heavy minerals on 8 samples of basaltic shore

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Indhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand

Indhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand Indhold Leder... 347 Henning Strand *Den store Hawaiiø... 348 Susanne Plesner *Hotspots og kappediapirer... 358 Erik Schou Jensen Om istidslandskabets dannelse Det sete og øjnene... et svar... 368 Ib Marcussen

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Etna i identitetskrise

Etna i identitetskrise i identitetskrise - fra effusiv til eksplosiv vulkan i udbrud d. 29. juli 2001. En lavastrøm fra en eruptionsspalte i 2700 meters højde (i forgrunden) og en ny kegle, som kontinuerligt eksploderer fra

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse

GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse AA T Grønland gemmer på en fanta- Få forklaringen på, hvorfor stisk geologisk historie. Vidste Grønland ser ud som det gør, du, at der har været vulkaner hvilke mineraler og bjergar- og dinosaurer i Grønland,

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

ØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 10+11 Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Introduktion I denne uge gennemgås bjergarter dannet ved krystallisation

Læs mere

Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst

Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst Kongsberg Mineralsymposium 1999 Norsk Bergverksmuseum Skrift, 15, 5-9 Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst Ole Johnsen Gardiner komplekset er en interessant mineralforekomst

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips. Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske

Læs mere

Støt Kræftens Bekæmpelse

Støt Kræftens Bekæmpelse Støt Kræftens Bekæmpelse Til min mor Birgit Lyder Kann 3/8-1943 20/1-2003 Knudsen Laura Mormor Dagmar Ane Sørensen 10/6-1910 8/8-2004 Taksigelse Jeg vil mest af alt takke Dorthe Juul Petersen for hendes

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE

TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE Af R. WAAGSTEIN & J. JOHANSEN Abstract Three tephralayers from the Faroes Three volcanic ashlayers have been found in lake sediments in the Faroes. One 6 mm thick layer

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7057/17 ADD 1 TRANS 97 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 6. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.

Læs mere

Sten, sand og vind kan skabe spændende motiver

Sten, sand og vind kan skabe spændende motiver DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE Årgang 44 nr. 3 Maj 2015 Sten, sand og vind kan skabe spændende motiver Foto: Red. Kommende aktiviteter Fra fredag til søndag d. 29.- 31. maj -

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

På geologisk feltarbejde i Tydal-Fongen

På geologisk feltarbejde i Tydal-Fongen 52 omhyggelig lommetørkleomhylling anbragt i vindjakkelommen. Så var det at en heilo fant å ville gjøre oss sin oppvartning. Da jeg så at skriveren stusset, sa jeg lett henslengt: Naturligvis ditt høreapparat.

Læs mere

INTRODUKTION TIL PETROGRAFISK BESKRIVELSE

INTRODUKTION TIL PETROGRAFISK BESKRIVELSE ØVELSE 3 INTRODUKTION TIL PETROGRAFISK BESKRIVELSE KLASSIFIKATION CIPW NORM Blok 3 /Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Den petrografiske beskrivelse Magmabjergarter er dannet ved

Læs mere