Hvordan er de forbundet?
|
|
|
- Fredrik Justesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan er de forbundet?
2 Plade Tectoniske Rock Cycle
3 Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære og metamorfe processer er koblet sammen gennem The Rock Cycle
4 Plade tektonik W. W. Norton
5 Midt- oceanisk spredningsryg Plade dannelse
6 Fig.4.00 Nye oceaner bliver født... Afrikanske plade Asiatiske plade Johnson Space Center/NASA
7 Destruk6on af plader
8 MINERALOGI 1. DEFINITION AF ET MINERAL 2. EGENSKABER AF MINERALER 3. SILIKATMINERALER 4. IKKE - SILIKATMINERALER
9 Atomer bygger - Grundstoffer bygger - Mineraler bygger - Bjergarter
10 Det Periodiske System - Si og O danner silikat SiO 4 Hyppigst forekommende: Fe, O
11 Kemisk sammensætning af jordens skorpe, kappe og kerne SiO2 SiO2 silicium & oxygen danner silikater - SiO 2 SiO2 Fe
12 Mantle nodules: a visit from the deep mantle Hvordan kender vi kappens mineralogi?
13 Hvad er et mineral? 1. En naturlig forekommende uorganisk fast fase 2. Specifik kemsk sammensætning Kvarts - SiO 2
14 Atomer i glas/smelte Atomer i en krystal - ordnet struktur
15 Relativ størrelse af almindelig forekommende ioner
16 Kubisk krystal struktur Halite NaCl Effekten af ioner
17 Hvad er et mineral? 1. En naturlig forekommende uorganisk fast fase 2. Specifik kemsk sammensætning 3. Karakteristisk krystal struktur (grafit-diamant) Kvarts - SiO 2
18 1. KRYSTAL STRUKTUR MINERALOGI 1.1. Polymorfer Samme kemiske sammensætning men mere end en krystal struktur Polymorfer af kulstof (C) DIAMANT (kubisk), GRAFIT (hexagonal)
19 Krystalstruktur Der er 7 krystalsystemer: KUBISK diamant (C) KUBISK svovlkis (pyrit)(fes 2 ) Granat (garnet) var. almandin Fe 3 Al 2 [Si O 4 ] 3
20 Krystalstruktur DE 7 KRYSTALSYSTEMER ER: kubisk tetragonal hexagonal trigonal orthorhombisk monoklin triklin Vi vender tilbage til emnet senere
21 Krystal struktur = atomar plan halite diamond staurolite quartz garnet stibnite calcite kyanite
22 Når mineraler størkner fra smelter, starter de som pæne krystaller - men efterhånden støder de ind i hinanden, og deres krystalstruktur kan være svær at genkende
23 2. MINERAL EGENSKABER Bestemmes af mineralets sammensætning og krystalstruktur Egenskaberne omfatter bl.a. 2.1 UDVENDIG FORM (habitus, tvillinger) 2.2 SPALTELIGHED (cleavage) og BRUD (fracture) 2.3 GLANS (lustre) 2.4 FARVE 2.5 STREGFARVE (streak) 2.6 HÅRDHED 2.7 TENACITET ( sammenhængskraft ) 2.8 DENSITET 2.9 Diverse: bl.a. SMAG, MAGNETISME, REAKTION OVER FOR SALTSYRE
24 PRISMATISK HABITUS GIPS (gypsum) CaSO 4.2H 2 O Aggregat af prismatiske monokline krystaller
25 2.1 UDVENDIG FORM (habitus) Et minerals form =HABITUS Krystalstrukturen har stor indflydelse på mineralets habitus F. eks. kan et TETRAGONALT mineral danne lange 4-kantede krystaller 4-tals akse eller korte, flade krystaller Prismatisk habitus Tabular habitus
26 TABULAR HABITUS (flader men ikke flager) 2.1 UDVENDIG FORM (habitus) HEMATIT (jernglans) Fe 2 O 3
27 FLAGER (BLADED) HABITUS (flager men ikke flader) 2.1 UDVENDIG FORM (habitus) MICA (glimmer mineral)
28 NÅLEAGTIG HABITUS Lange tynde RADIERENDE AGGREGAT ASTROFYLLIT
29 NÅLEFORMET HABITUS
30 FIBRØS HABITUS - asbest
31 2.1 UDVENDIG FORM (habitus) HABITUS Almindelige begreber: FLAGER NÅLEAGTIG - typisk for glimmermineraler - aflange, tynde krystaller TABULAR - flade (men ikke flager) PRISMATISK - aflange (men ikke som nåle) FIBRØS - typisk for asbest-mineraler osv osv osv osv osv osv osv
32 SVOVLKIS - PYRIT (iron pyrites) FeS 2 RADIERENDE AGGREGAT Flere krystaller af et mineral i AGGREGATER med forskellige former
33 NÅLEAGTIG HABITUS Lange tynde RADIERENDE AGGREGAT ASTROFYLLIT
34 SKELETAL AGGRAGAT KOBBER (copper) Cu SØLV (silver) Ag
35 NYREFORMET (reniform) HABITUS JERNGLANS (hematite) Fe 2 O 3
36 ROSEFORMET AGGREGAT KORUND (corundum) Al 2 O 3
37 KUGLEFORMET/GRANULAR AGGREGAT OOLITTER (oolites) KALKSPAT (calcite) CaCO 3
38 2.1 UDVENDIG FORM (aggregatform) AGGREGATFORM (habitus) Flere krystaller af et mineral kan forekomme sammen i AGGREGATER med forskellige former: RADIERENDE f.eks. PYRIT SKELETAL f.eks. KOBBER KUGLER f.eks. OOLITTER NYREFORMET f.e.ks. HEMATIT ROSETTER f.eks. KORUND
39 2.1 UDVENDIG FORM (krystalstruktur, habitus, aggregatform, tvillinger) TVILLINGER Mange mineraler viser en symmetrisk sammenvoksning af krystaller - TVILLINGER Nogle vigtige typer er: KONTAKTTVILLINGER Krystal er blevet roteret f.eks. SVALEHALE tvillinger i gips De to dele af tvillingen er adskilte af en planar flade
40 GIPS CaSO 4.2H 2 O SVALEHALE TVILLINGER
41 2.1 UDVENDIG FORM (krystalstruktur, habitus, aggregatform, tvillinger) TVILLINGER PENETRATIONS tvillinger Består af to dele, der ser ud som om de vokser ind i hinanden Almindelige i STAUROLIT hvor der dannes et korsmønster og i KALIFELDSPAT (såkaldte CARLSBADtvillinger)
42 TVILLINGER STAUROLIT KORS-tvillinger
43 KALIFELDSPAT K[AlSi 3 O 8 ] CARLSBAD- -tvillinger
44 2.2. SPALTELIGHED OG BRUD Mange mineraler går i stykker langs PLANARE FLADER hvis orientering styres af krystalstrukturen SPALTEFLADER må ikke forveksles med KRYSTALFLADER, som er VÆKSTFLADER PERFEKT SPALTELIGHED I GLIMMER
45 PERFEKT RHOMBOHEDRISK SPALTELIGHED I KALKSPAT
46 MEGET GODE SPALTEFLADER I KALIFELDSPAT (ORTHOKLAS)
47 BRUD Nogle mineraler går i stykker på en karakteristisk facon - som ikke er relateret til krystalformen F. eks. KVARTS har et MUSLET (conchoidal) BRUD MUSLET BRUD (HER I VULKANSK GLAS - OBSIDIAN)
48 2.3. GLANS En meget vigtig mineralegenskab er GLANS (lustre) - den måde det reflekterer lys på. Mineraler deles i to store grupper baseret på glans: METALLISK og IKKE-METALLISK
49 SVOVLKIS pyrit (metallisk glans) KALKSPAT calcit (ikkemetallisk)
50 SVOVLKIS / PYRIT (iron pyrites) METALLISK GLANS KVARTS (IKKE-METALLISK)
51 KOBBER (metallisk glans) KVARTS (ikkemetallisk)
52 2.3. GLANS Andre vigtige begreber er: DIAMANTAGTIG (adamantine) GLASAGTIG f.eks. KVARTS PERLEAGTIG f.eks. TALK SILKEAGTIG f.eks. mange fibrøse mineraler FEDTET f.eks. NEFELIN
53 2.4. FARVE Et minerals farve er ofte dets mest imponerende og umiddelbare egenskab men farven kan være meget variabel og evt. misvisende KVARTS (SiO 2 ) danner farveløse gennemsigtige krystaller Men kvarts kan forekomme i mange farver:
54 MÆLKEKVARTS BLÅ KVARTS AMETYST - hvid, mange små væskeindeslutninger - bittesmå indeslutninger af rutil - lila (sporemængder af jern i strukturen) ROSAKVARTS - lyserød (sporemængder af TiO 2 ) CITRIN - gul (kolloidal Fe 2 (OH) 3 ) RØGKVARTS - brun eller grå (Al substituerer for Si) Alle disse danner de karakteristiske 6-kantede krystaller og består af >>99%SiO 2. For en mineralog er de uren kvarts - men de er værdifulde som smykkesten
55 FARVELØS, GLASKLAR KVARTS
56 MÆLKEKVARTS (VÆSKE)
57 RØGKVARTS Al-Si udveksling
58 ROSAKVARTS (titan) AMETYST (jern)
59 CITRIN Fe(OH) BLÅ KVARTS (RUTIL TiO)
60 KORUND Al 2 O 3 RUBIN Spor af Cr SAFIR Spor af Fe- Ti
61 Rutile (TiO 2 ) nåle i safir
62 KALIFELDSPAT kan også optræde med forskellige farver Det har bl.a. store indflydelse på GRANITs udseende
63 2.5. STREGFARVE (streak) Et mineral i PULVERform kan have en anden farve end krystallerne Vi bruger en hvid PORCELÆNSPLADE, som ridses med mineralet STREGFARVEN iagtages Det kræver, at mineralet har en mindre hårdhed end porcelænspladen
64 2.5. STREGFARVEN Mineralet SVOVLKIS (pyrit; FeS 2 ) har metallisk glans og en gullig farve og ligner umiddelbart GULD (kaldes for narreguld ) Men svolvlkis har en SORT stregfarve, vægtfylde ca. 5 g/cm 3 og hårdhed ca. 6 Guld har en GUL stregfarve, vægtfylde ca. 19,3 g/cm 3 og hårdhed ca. 3
65 2.6. HÅRDHED Et minerals modstand mod at blive ridset MOHS HÅRDHEDSSKALA (scale of relative hardness) Ti trin baseret på almindelige mineraler Et mineral på skalaen vil ridse alle mineraler under det
66 RELATIV HÅRDHED MOHS HÅRDHEDSSKALA MINERAL SAMMEN- SÆTNING 10 DIAMANT C 9 KORUND Al 2 O 3 8 TOPAZ Al 2 (SiO 4 )(OH,F) 7 KVARTS SiO 2 6 KALI FELDSPAT K(AlSi 3 O 8 ) 5 APATIT Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH,F) 4 FLUORIT CaF 2 3 KALCIT CaCO 3 2 GIPS Ca 2 SO 4.2H 2 O 1 TALK Mg 3 (Si 2 O 5 ) 2 (OH) 2
67 2.6. HÅRDHED (H) Skalaen er tilnærmelsesvis linear fra 1-8 men for diamant vil H = 42,5! Bemærk: Lommekniv, vinduesglas H = ca. 5,5 Kobbermønt H = ca. 3,5 Fingernegl H = ca. 2,5
68 2.7. SAMMENHÆNGSKRAFT (tenacity) Mineralets modstand mod at gå i stykker, knuses, bøjes o.s.v. SPRØD (brittle) LETBEARBEJDELIG (malleable) STRÆKBAR (ductile) SMIDIG (flexible) går let i stykker kan danne tynde flager v.h.a. en hammer kan strækkes ud i en tråd kan bøjes, men er ikke ELASTISK
69 2.8. MASSEFYLDE Massefylde (vægt pr. rumfangsenhed) måles i f.eks. g/cm 3 Vi bruger RELATIV MASSEFYLDE (specific gravity, G): forholdet mellem vægten af fasen og den samme volumen af vand Dette er et forhold - så der er ingen enheder for G Guld Au 19,3 Svovlkis (pyrite) FeS 2 5,2 Kalkspat (calcite) CaCO 3 2,7 Olivin (Mg,Fe) 2 [SiO 4 ] 3,2-4,3 Blyglans (galena) PbS 7,6 Stensalt (halite) NaCl 2,2 K-feldspat K[AlSi 3 O 8 ] 2,6 Kvarts SiO 2 2,6 Biotit (sort glimmer) 2,7-3,3
70 2.8. MASSEFYLDE I første omgang deles mineraler i to store grupper Mineraler med almindelig sten massefylde d.v.s. G < 5 (silikatmineraler) Mineraler med stor massefylde G > 5 (sulfider, de fleste malm -mineraler)
71 2.9. DIVERSE MINERALEGENSKABER A. SMAG F. eks. STENSALT (halite NaCl) har en karakteristisk smag B. MAGNETISME Nogle mineraler er stærkt magnetiske Det vigtigste er MAGNETJERNSTEN (magnetite) Fe 3 O 4 MAGNETGLANS (pyrrhotite) Fe 1-x S er også stærkt magnetisk Andre mineraler kan virke svagt magnetisk p.g.a. små indeslutninger af ovenstående faser
72 2.9. DIVERSE MINERALEGENSKABER C. REAKTION VED SALTSYRE KARBONAT MINERALER REAGERER VED 10% HCl KALKSPAT (CaCO 3 ) reagerer ved kold HCl og frigiver bobler af CO 2 gas CaCO 3 +2HCl = CaCl 2 + CO 2 + H 2 O DOLOMIT CaMg(CO 3 ) 2 reagerer kun ved varmt HCl
73 2.9. DIVERSE MINERALEGENSKABER D. DOBBELTBRYDNING (birefringence) Mange mineraler viser dobbeltbrydning (faktisk alle mineraler, der ikke er opakke, eller tilhører det kubiske krystalsystem) I de fleste tilfælde kan fænomenet kun iagttages under mikroskop Men i KALKSPAT kan det ses i håndstykke
74 Silikaters dannelse.
SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight ([email protected]) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Generelt om Kvarts. Kvarts som smykkesten:
Generelt om Kvarts. Kvarts som smykkesten: Indledning: I Danmark kender vi især kvarts som strandsand og som en af bestanddel i granit. Kvarts er et mineral med utallige anvendelser, adskillige typer kvarts
SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
maj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Udvalgte mineraler fra de danske jordlag
Udvalgte mineraler fra de danske jordlag af Bo Pagh Schultz Cementsten med kalsit krystaller. Disse er de største danske krystaller, og på verdensplan er de indenfor kalsit pseudomorfer, absolut de største.
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Forberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
PROSPEKTERING FOR AMATØRER
Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER 1 Grønlands Stenklub 2005 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER - tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen Mineral-guide
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk
Forberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Stjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Magmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Sværter til forme og kerner
Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade
ENJOY DIAMOND DEDICATION YOUR
ENJOY YOUR DIAMOND DEDICATION Christine Hvelplund Christine Hvelplund er dedikeret til diamanter. Funklende, eventyrlige og eksklusive diamanter, som i enkle og også mere sofistikerede sammensætninger
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
A14 3 Magnetiske egenskaber
A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem
Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Slibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER
MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor
Naturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Test din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Nr. 18 Spring / Summer 2013 Addicted to jewellery
Nr. 18 Spring / Summer 2013 Addicted to jewellery www.k-z.dk På Medina - forsiden Øresmykke/4001318... 395 kr. Øresmykke/4001045... 595 kr. FLORA halssmykke, 90 cm/6203577... 1.475 kr. FLORA ring/6205574...
Bent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.
Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING
Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens
Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Mars, den røde planet...
Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Grundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Bestemmelse og vurdering af smykkesten
Bestemmelse og vurdering af smykkesten Afsnittene: Hvad er en smykkesten avngivning af smykkesten Fysiske egenskaber ved smykkesten Præparering af smykkesten Ferskvand kulturperler Saltvand kulturperler
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Salte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT
AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter
Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
SSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 7: Dobbeltbrydning, Optisk egenskaber & Optiske indikatorer Et refraktometer Du husker fra lektionerne om optiske egenskaber, at lysstråler bremser, bøjer og
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Rejse til Jordens indre
Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Oversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Stenguide - Gemmologi
Side 1 af 126 Stenguide Gemmologi af Nette Design Udgave 8.1 Copyright 2009 Tekst og foto: Ole Lianee ESBN: 23004-101212-113219-95 www.nettedesign.dk Alle tekster og billeder er ophavsretsligt beskyttet
Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer.
Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Kilde: Wikipedia INTRO? Sildenafil, trade name VIAGRA TM, chemical name 5-[2-ethoxy-5-(4-methylpiperazin-1-ylsulfonyl)phenyl]-1-
Korrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Overflader: Indholdsfortegnelse:
Overflader: Indholdsfortegnelse: Hårdhed på overflader og Mohs hårdhedsskala... 2 Oversigt over forskellige overflader, egenskaber og rengøring... 4-9 Træoverflader... 10 1 OVERFLADER Dette materiale giver
OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
-Blæsemidler af glas, keramik og korund- Rossaecker 9 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon
Cerablast -Blæsemidler af glas, keramik og korund- Rossaecker 9 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon:0049 7147 220814 Fax: 0049 7147 220840 E-Mail: [email protected] http://www.cerablast.com Firmaet
Nr. 19 Autumn / Winter 2013 Presented by Medina
Nr. 19 Autumn / Winter 2013 Presented by Medina På Medina forsiden Multikæde, forgyldt stål/1003567... 785 kr. Multikæde, armbånd, forgyldt stål/1004567... STORY armbånd og charm/5404249... 595 kr. m.
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom
Geokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk
Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte [email protected] og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
