Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Transkript

1 Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at beskrive de geologiske processer og bjergarternes dannelse? (figur 1) 2. Hvilke forskelle kan umiddelbart observeres i bjergarterne, og hvorfor ser de forskellige ud? Se Bilag 2, fig 1-4 Identificer hvilke af bjergarterne som er henholdsvis: Magmatiske, sedimentære og metamorfe Figur 1 Det Geologiske Kredsløb / cyklus 3. Forklar hvordan den naturvidenskabelige metode ligger til grund for udviklingen af teorien om pladetektonik og 4. Beskriv hvilke geologiske processer der finder sted ved henholdsvis de konstruktive og destruktive pladegrænser - se figurer på bilag Angiv i bilag 3 fig 4 hvor og hvordan de forskellige bjergarter dannes (Kopier evt figuren fra og indsæt i din opgavebesvarelse og skriv svarene på figuren i hånden ) Opgavebesvarelsen afleveres skriftligt på papir - senest d.

2 Geografi Eksamensopgave 1 Side 2 af 4 Fig. 2 Eksempler på bjergarter:

3 Geografi Eksamensopgave 1 Side 3 af 4 Figur 3 Geologisk og Pladetektonisk kort kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009)

4 Geografi Eksamensopgave 1 Side 4 af 4 Fig 4. Kilde: kare.kullerud/ webgeology/ webgeology_files/ norwegian/ bergarter.html Fig 5 udbredelse af jordskælv kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009)

5 Teksten her er taget fra hf.dk/intranet/geo/geologi/bjergarterne.htm Bjergarterne Bjergarterne kan opdeles i tre typer afhængig af hvordan de er dannet. Magmatiske bjergarter Magmabjergarter er bjergarter der er opsmeltet (= magma) og derefter størknet. Smeltningen er sket dybt nede i jordskorpen. Når magmaet afkøles og størkner udkrystalliseres bjergartens mineraler. Som hovedregel har magmabjergarter ingen stribning og lagdeling. Ved en langsom afkølingen i dybet dannes grovkornede dybbjergarter (=plutoniske bjergarter) som f.eks granit. Her er de enkelte mineralkorn tydelige, og mineralkornene ligger spredt tilfældigt (puslespilsmønster) (foto t.v.) Hvis magmaen stiger hurtigt op gennem magmakammeret, eller flyder ud af en vulkan (på landjorden eller i havet) vil afkølingen ske hurtigere og der dannes mere finkornede bjergarter, som f.eks. basalt (foto) og andesit. Ved en meget hurtig afkøling kan der dannes vulkansk glas (Obsidian) Her er de enkelte mineralkorn ikke synlige uden brug af lup. De finkornede magmatiske bjergarter kaldes også for dagbjergarter. En gruppe af de magmatiske dagbjergarterne kaldes 'porfyr'. Porfyr har en grundmasse af fine korn, hvori der ligger større tydelige korn, ofte af anden farve. Porfyrene udgør også undtagelsen fra reglen om at magmatiske bjergarter ikke har stribning. Mineralerne kan ligge i bånd / striber i porfyren. De mest almindelige mineraler i de magmatiske bjergarter er silikater med et højt indhold af siliciumdioxid (SiO2)

6 Sedimentære bjergarter Sedimentbjergarterne dannes ved aflejring af forvitrede erosionsmaterialer fra bjergene, som aflejres f.eks på kontinentalsoklen. Inden aflejring er sedimenterne blevet transporteret af vinden, rindende vand eller en gletsjer. Ved transporten med vand afrundes sedimenterne. I takt med af aflejringernes tykkelse øges (til flere kilometers tykkelse) vil de nederste lag af sedimenter gennem det øgede tryk blive omdannet til bjergarter som f.eks kalksten (foto øv. t.h.), sandsten (nederstt t.h.) og lerskifer. Kalksten er dog ikke transporterede, idet de består af skeletrester af skaldyr som har levet i havet. Gennem mio. af år er skaller / skeletter heraf sunket ned på havbunden og her blevet sammenpresset til kalk - og kridtsten. Man taler her om organiske eller biogene sedimenter. Et kendetegn på sedimentære bjergarter er: sorterede efter kornstørrelse, og at de enkelte mineralkorn er afrundede, og endelig lagdelingen af mineralkornene. En gruppe af sandsten er konglomerater, hvor man med det blotte øje kan se større afrundede mineralkorn. (t.v.) Sedimentære bjergarter er langt de mest almindelige idet de udgør 75% af jordens kontinentale overflade. Sandsten og konglomerater er derfor også helt almindelige på de danske strande. Metamorfe bjergarter Metamorfe (omdannede) bjergarter er magmatiske eller sedimentære bjergarter, som under højt tryk og temperaturer > 200 C - f.eks i forbindelse med bjergkædefoldning / destruktive pladerande - omdannes til nye bjergarter. Omdannelsen sker uden af stenmassen smelter! F.eks. kan sedimentære bjergarter som kalksten omdannes til marmor, mens lersten omdannes til skiffer. En magmatisk bjerart som granit, kan ved metamorfose omdannes til Gnejs. ( se foto) Kendetegn på metamorfe bjergarter er: at mineralerne pga trykpåvirkningen danner striber i bjergarten. Lagdelingen adskiller sig fra sandstenen ved at den metamorfe bjergart har puslespilsmønster ligesom granit. Samt at de enkelte mineralkorn ikke er afrundede som i sandsten og konglomerater, men derimod kantede. Den mest almindelige metamorfe bjergart kaldes Gnejs. (metamorfose af granit) Herudover kan nævnes marmor (af kalksten), amfibolit (af basalt).

7 Geografi Eksamensopgave 1 Side 2 af 4 Fig. 2 Eksempler på bjergarter:

8 Geografi Eksamensopgave 1 Side 3 af 4 Figur 3 Geologisk og Pladetektonisk kort kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009)

9 Geografi Eksamensopgave 1 Side 4 af 4 Fig 4. Kilde: kare.kullerud/ webgeology/ webgeology_files/ norwegian/ bergarter.html Fig 5 udbredelse af jordskælv kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009)