Rejse til Jordens indre
|
|
|
- Lærke Sara Skov
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rejse til Jordens indre
2 Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2
3 Jordens atmosfære og indre struktur
4 Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske variationer bjerge, dale og sletter. Vores Jord er meget mere kompleks end de relativt små variationer vi kan observere.
5 En rejse gennem rummet En rejsende mod Jorden fra uden for Solsystemet vil opleve: At rejse gennem udstrakt vacuum i det interstellare rum. Solsystemets diffuse rand: Svagt tyngdekraft fra Solen AE fra Solen. (Én AE (AU), astronomisk enhed; afstanden mellem Jorden og Solen) Fragmenter af is og sten i Oort Skyen (Oort Cloud); indre grænse ca AE fra Solen.
6 Solsystemet Grænsen for heliosfæren er 200 AE (AU) fra Solen. Det er den ydre grænse for solvinden. Kuiper Beltet er et diffust bånd af objekter bestående af is. Nogle er op til 1,200 km store. Her har kometer deres oprindelse. Neptun definerer indre grænse. Neptun s bane afgrænser det interplanetare rum.
7 Planeterne Alle planet-baner ligger i samme plan (ekliptika). Solsystemet udgøres af otte planeter. Ydre is-giganter: Neptun og Uranus Gas-giganter: Saturn og Jupiter Terrestriske planeter: Mars, Jorden, Venus og Merkur Asteroide-bæltet ligger mellem Jupiter og Mars.
8 Asteroider Asteroide: lille legene af sten eller metal, der kredser om Solen. Planetesimaler, der aldrig var en del af en større planet. Fragmenter af større planetesimaler. De fleste findes mellem Jupiter og Mars. Varierende størrelse Ca med > 30 km i diameter Millioner >1km i diameter For små til at blive om- formet af tyngdefeltet Asteroider kan ramme Jorden.
9 Kometer Komet: planetesimal af is og støv, der kredser om Solen. Stærkt elliptiske baner. Tæt på Solen udvikler de en lang lysende hale (coma). Halen består af fordampende gas og støv. Komet-halen peger altid væk fra Solen. Kort-periode kometer stammer fra Kuiper beltet. Længere-periode kometer måske fra Oort skyen. Snavsede snebolde af H 2 O, CO 2, CH 4, NH 3 Andre volatiler Organisk stof Støv Kometer kan ramme Jorden.
10 Magnetfelt Som vi nærmer os Jorden vil vi bemærke dens magnetfelt. Jordens magnetfelt ligner en gigantisk stangmagnet - en dipol. Feltet har nord og syd. Feltet aftager med stigende afstand. Feltetes flux har retning Fra S-pol til N-pol langs magneten Fra N to S langs feltlinierne udenfor magneten
11 Magnetfeltet Som en gigantisk stangmagnet. Dens magnetiske nordpol er nær Jordens geografiske sydpol. En kompasnål indstiller sig langs feltlinierne. Kompassets nordpol peger mod den indre magnets sydpol. Magnetfeltet: Strækker sig ud I rummet. Aftager med afstanden. Danner et beskyttende skjold om Jorden: magnetosfæren.
12 Magnetfeltet Solvinden påvirker magnetosfærens form. Asymmetrisk dråbeform. Afbøjer det meste af solvinden; beskytter Jorden De stærke magnetfelter i Van Allen bælterne opfanger dødelig kosmisk stråling.
13 Magnetfeltet Magnetfeltet giver anledning til spektakulære lysfænomener - auroraer. Det lykkes for nogle ladede partikler at passere Van Allen bælterne. De kanalliseres langs de magnetiske fieltinier. De får atmosfæriske luftarter i polare regioner til at lyse. Nordpolarlys: aurora borealis. Sydpolarlys: aurora australis.
14 Vores atmosfære består mest af kvælstof (N 2 ) og ilt (O 2 ). Atmosfæren De resterende luftarter, (tilsammen mindre end 1%) indekolder: Argon (0.93%), culdioxid (0.039%), neon (0.0018%) Andre mindre almindelige gasser (helium, metan, krypton). Atmosfæren tyndes kraftigt med stigende højde. Atmosfæriske lag har bestemte karakteristika. Tryk, temperatur, massefylde.
15 Atmosfæren Atmosfæren er tættest ved Jordens overflade. Ved havniveau Ca. 1 bar = 1000 mbar = 1000 hpa 500 hpa i ca. 5,5 km højde Med stigende højde: Trykket aftager. Massefylden aftager. Indhold af ilt aftager.
16 Atmosfæren Atmosfærens lag adskilles af pauser. Troposfæren (0 11 km): Det nederste blandingslag. Vejret er knyttet til dette lag. Temperaturen aftager opad. Stratosfæren (12 47 km): Ingen opblanding. Temperaturen stiger opad. Mesosfæren (47 82 km): Temperaturen aftager opad. Thermosphere (82 km+): Yderste lag. Temperaturen stiger opad.
17 Systemet Jorden Earth system I kredsløb om Jorden, vil gæster fra rummet notere: Atmosfære luften omkring os. Hydrosfæren det (blå) flydende vand. Cryosfæren den frosne verden. Biosfæren rigdom af liv. Lithosfæren den faste Jord. Vekselvirkning mellem disse dele udgør systemet Jorden - Earth system. Jorden er i en zone, hvor liv er muligt Kun Jorden har flydende vand, og dermed liv
18 Jordens overflade Land og vand er de meste prominente overfladestrukturer. Iskapper og levende organismer er også tydelige.
19 Hypsometrisk kurve Mest land ligger under 1 km over havniveau. Mest ocean-bund ligger tæt på en dybde på 5 km. Ekstreme højder og dybder er meget sjældne. De to dominerende niveauer afspejler kontinental mod oceanisk skorpe.
20 Sammensætning i grundstoffer 91.2% af Jorden udgøres af kun fire grundstoffer. Jern (Fe) 32.1% Ilt (O) 30.1% Silicium (Si) 15.1% Magnesium (Mg) 13.9% De resterende 88 naturligt forekommende: 8.8% Denne sammensætning er meget forskellig for Jordens skorpe.
21 Jordens materialer - Earth materials Grundstoffer indgår i mange kombinationer. Mineraler naturligt forekommende krystallinsk stof. Crystal et enkelt sammenhængende mineral med geometric flader. Korn et irregulært fragment af et større krystal. Mineraler udgør bjergarter, Jordens hovedbestandel. Glas fast, ikke krystallinsk. Dannes gennem hurtig afkølingt.
22 Jordens materialer - Earth materials Grundstoffer indgår i mange kombinationer. Bjergarter (rocks) - aggregat af mineraler, korn, og/eller glas. Magmatisk (igneous) - afkølet fra en smelte. Sedimentær løsere, dannet fra tidligere bjergart. Metamorf - bjergart omdannet af tryk og temperatur. Bjergarter kan bestå af et enkelt mineral.
23 Jorden er lagdelt Første information om Jordens indre: massefylde. Et lod afbøjes af massen i et bjergmassiv. Graden af afbøjning kan anvendes til at beregne Jordens masse. Massefylden herfra (4.5 g/cm 3 ) er meget højere end massefylden i overfladematerialer (2.5 g/cm 3 ). Det viser af massefylden må være højere i Jordens indre.
24 Jorden er lagdelt Første information om Jordens indre: massefylde. 1896, vigtigt bidrag fra Emil Wiechert Han angav at metal må være tilstede I Jordens indre. Han angav at det måtte være ind mod Jordens centrum. Hans idé ledte til modellen med tre lag: Jorden ligner et æg. Tynd, let skorpe (æggeskal) Tykkere, tungere kappe (æggehvide) Inderste, meget tung kerne (blomme) Andre observationer: Landjorden har, i modsætning til oceanerne, ikke stor tidebevægelse (tide), altså må den ydre del af Jorden være fast.
25 Jorden er lagdelt Jordskælv: seismisk energi fra forskydning (brud) i Jorden. Seismiske bølger giver oplysninger om Jordens indre. Seismiske bølgers hastighed varierer med massefylden. Vi kan bestemme dybden til hastighedsændringer. Dermed oplysninger om hvor massefylden ændrer sig i Jordens indre.
26 Jorden er lagdelt Variation med dybde. Tryk (P) Vægten af ovenliggende masser stiger med dybden. Temperature (T) Der genereres varme i Jordens indre. T stiger med dybden. Geotermisk gradient Stigningsraten for T Den geotermiske gradient varierer med sted og dybde. Høj: 50 C / km Lav: 15 C / km Bestemmes af tektoniske forhold og termiske egenskaber
27 Lagenes sammensætning Geologer og geofysikere søger at bestemme lagenes fysiske egenskaber og sammensætning. Studier af meteoritter som analoge til kerne og kappe. Eksperimenter i laboratoriet. Måling af massefylde Karakteristika for bjergarter og mineraler, der stammer fra kappen Analyse af P- og T- stabilitetsområder for mineraler og bjergarter
28 Lagenes sammensætning Det vi ved I dag er resultat af lang tids forskning. Vi ved meget om Jordens indre. Der sker en stadig udvikling i vort kendskab. Jorden er indelt i skorpe, øvre og nedre kappe samt flydende ydre of fast indre kerne. Der er betydelig kompleksitet indenfor hvert af lagene.
29 Jordens indre er lagdelt. Jordens lag en sammenfatning Skorpe Kontinental Oceanisk Kappe Øvre Overgangszone Nedre Kerne Ydre - flydende Indre - fast Lagdelingen er bestemt på basis af seismiske bølger
30 Skorpen Jordens yderste tynde lag, meget variabelt. Tykkest under bjergkæder, op til 70 km. Tyndest under oceaner, tæt på 7 km. Relativt så tyk som membranen på en legetøjsballon. Mohorovičić diskontinuitet, Moho, definerer bunden af skorpen. Brat ændring i seismisk hastighed mellem skorpen og øvre kappe. Skorpen udgør den øverste del af en tektonisk plade.
31 Skorpen Der er to typer af skorpe: kontinental og oceanisk. Kontinental skorpe ligger under kontinenterne. Middel massefyld ~2.8 g/cm 3 Middel tykkelse km Felsisk (granitisk) til intermediær i sammensætning. Oceanisk skorpe ligger under oceanerne Middel massefylde ~3.0 g/cm 3 Middel tykkelse 7 10 km Mafisk i sammensætning (basalt, gabbro)
32 Skorpen Der er to typer af skorpe: kontinental og oceanisk. Skorpens massefylde og tykkelse bestemmer overfladens position. Kontinental skorpe Mindre tæt: flyder højere Oceanisk skorpe Tættere: flyder lavere
33 Skorpens sammensætning 98.5% af skorpen består af kun otte grundstoffer. Ilt er det mest almindelige grundstof i skorpen. Det afspejler betydningen af silikaterne (SiO 4 ). Ilt fylder meget. Det udgør ca. 94% af skorpens volumen.
34 Skorpens sammensætning (vægt) 8 %
35 Kappen Fast, km tyk, 82% af Jordens volumen. Kappen består næsten udelukkende af den ultramafiske bjergart peridotite. Konvektion under dybder på ca. 100 km giver opblanding. Som i en gryde suppe på komfuret : varmt stiger op, koldere synker ned. Konvektion fremmer pladebevægelse Øvre (med overgang) og nedre.
36 Kernen En jern-rig kugle med en radius på 3,471 km. Seismiske bølger afslører to radikalt forskellige dele. Den ydre kerne er flydende; indre kerne er fast. Ydre kerne Flydende jern-nikkel-svovl 2,255 km tyk Massefylde: g/cm 3 Indre kerne Fast jern-nikkel legering Radius: 1,220 km Massefylde: 13 g/cm 3 Materiale-strømme i den ydre kerne genererer Jordens magnetfelt
37 Jordens indre er lagdelt. Jordens lag en sammenfatning Skorpe Kontinental Oceanisk Kappe Øvre Overgangszone Nedre Kerne Ydre - flydende Indre - fast Lagdelingen er bestemt på basis af seismiske bølger
38 Lithosfære og asthenosfære Vi kan også indele i lag på basis af styrke. Lithosfære - de yderste ca km af Jorden. Stiv meget fast enhed, non-flowing. T under C Består af to dele: skorpe og øvre kappe. Det er materialet, der udgør de tektoniske plader. Asthenosfære øvre kappe under lithosfæeren. Varierende dybde under oceanisk lithosfære; generelt dybere under kontinental lithosfære. Deformation/ flydning som i blødt fast materiale.
39 Nogle spørgsmål
40 Jorden er delt ind i lag hvilke?
41 Hvorfor er sammensætningen af jordskorpen så forskellig fra Jorden som helhed? 8%
Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Undervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Komet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2
Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte
Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Natur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Stjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight ([email protected]) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Skabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Skabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Vulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Solen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Introduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: [email protected] Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Spektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Forberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Lærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Tyngdepunkt og Masse Midtpunkt.
C.C.Tscherning, Niels Bohr Instituttet Tyngdepunkt og Masse Midtpunkt.. Masse-midtpunkt: Definitioner: Ligevægtspunkt for summen af alle masse-dele Tyngdepunkt: Punkt, hvor drejningsmomentet er nul (ligevægt
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Solen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Nogle nedslag i en seismologs arbejde
Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Uran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Projekt Solen og Planet sti Bording 2012
Projekt Solen og Planet sti Bording 2012 Til forskønnelse af Bording by, samt for at åbne ud i landskabet omkring Bording by, har Natur og Fritidsudvalget under Bording Lokalråd udarbejdet dette projekt
Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen [email protected] 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Mars, den røde planet...
Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet
Forsøg med magneter (permanente magneter)
Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Knud Erik Sørensen. Kometer HAF
Knud Erik Sørensen Kometer HAF 6. oktober 2013 Konsekvenser af tyngdeloven Newton 1687: Gravitationsloven: F = G M m r 2 Mulige baner: Keglesnit ved tolegeme-problemet Punkt Cirkel Ellipse Parabel Hyperbel
Geologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Nattehimlen april 2019
Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå
Forberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Jordens dannelse og placering i rummet
Oceanografi Oceanografi 2 Jordens dannelse og placering i rummet Man forestiller sig at Universet blev dannet ved en begivenhed som kaldes Big Bang. Før Big Bang (og sådan kan man strengt taget ikke udtrykke
Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Stjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Velkommen til Solsystemet!
Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.
Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014
SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.204 SITE VIEWS 9 0 2 8 2 3 5 4 6 7 Baggrund Projektområdet ligger placeret vest for Søndersø by. Området er omgivet af skøn natur. Projektområdet omkranses af en række skoler
Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter
Kredit: Peter Devine Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter Mia Sloth Lundkvist Motivation Er vi alene i Universet? Er vores Jord unik? 2/43 Beboelige zone Afstand,
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet [email protected].
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet [email protected] Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!