Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Transkript

1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være flydende. De består begge af grundstofferne jern og nikkel. Rundt om kernen er kappen som også deles i to dele, den ydre og den nedre kappe. Den nedre er forholdsvis blød og kan bevæge sig, og længere inde er den fast igen. Den hedder asthenosfære. Og den ydre er fast, og den og skorpen er tilsammen lithosfæren. Skorpen or det vi lever på, den er ikke lige tyk overalt. Under de højeste bjerge kan den være op til 100 km tyk, men i oceanerne kan den være ned til ca. 7 km tyk. Så skorpen er altså meget tynde. Jordskorpen består af materialerne: granit, gnejs, kalksten og sandsten. Måden man har fundet ud af det her på er ved jordskælv, men også kunstige jordskælv. Når disse kraftige trykbølger når op til jordens overflade så opfanger en seismograf dem, og den tegner et seismogram som fortæller om bølgernes vandring gennem jorden og hvilke materialer bølgerne bevæger sig igennem. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

2 3. for 225 mio. år siden var alle jordens kontinenter samlet sammen det blev kaldt Pangaea. Så gik tiden og stille og rolig blev Pangaea opdelt til to landområder. Og lige pludselig blev det hele til det vi kender i dag. Geologerne har forsket sig frem til at måske om 250 mio. år vil jordens kontinenter være ligesom pangaea igen. 4. pladetektonik er når pladerne rykker på sig 5. fordi at inde i jorden arbejder små naturkraftværker, som påvirker og former jordens overflade. Måden de kan gøre det på er fordi at lithosfæren er opdelt i plader som kan rykke sig pga. at de ligger ovenpå asternosfæren som er blød. 6. konvektionsstrøm, er det der sker inde i kappen. Det varme flyder op til overfladen fordi det er lettere, og det kolde flyder ned pga. det er tungere. På denne måde er kappen hele tiden varm. 7. Nogle steder bevæger pladerne sig forbi hinanden. Andre steder bevæger pladerne sig imod hinanden, den ene smutter under til sidst det er en oceanbundsskorpe den er nemlig lettere end en kontinentskorpe. Det er også tit dem der bliver til vulkaner. Der er også nogle steder hvor pladerne trækker sig fra hinanden, så der bliver dannet en sprække.

3 Den sidste er en foldebjergkæde, hvor to plader støder sammen og den ene folder sig og den anden smutter under. 8. Destruktive pladerande: er når to plader støder sammen, den tungeste vil blive presset ind under den letteste og den tungeste bliver nu en del af konvektionsstrømmen under pladerne. Den store gnidningsmodstand kan blive til Dybgrave: fordi den øverste plade trækkes med ned Foldebjerge: når den øverste plade presser materiale sammen i sammenstødszonen som bjergkæder. Udgangspunkt: for jordskælv og vulkanisme da gnidningsmodstanden laver gnidningsvarme i forbindelse med at pladen dykker ned i kappen, så noget af den smelter og bliver til lava eller magma. Bevarende pladerande: Det er når pladerne flytter sig sidelæns, og laver forkastninger og spændinger i kappen så der nemt bliver lavet jordskælv. Konstruktive pladerande: i kappen sker der strømninger i konvektionsceller. Varmen får nogle steder smeltet kappemateriale til at stige og mod jordens overflade og kommer ud til spredningszonerne for derefter at flyde ned igen for at blive varmt. Når materialet når skorpen river det skorpen fra hinanden. Noget materiale størkner og laver nyt materiale i mellemrummet. 9. Det sker især, langs pladernes kanter. 10. Hypocenteret er der nede under jorden hvor jordskælvet virkelig sker, epicenteret er lodret over hypocenteret. 11. Med et seismogram den måler styrken i et jordskælv, det højeste der kan måles er 8,7 og det laveste er ved hjælp af seismogrammer som står over alt på jorden, men også ved hjælp af satellit og målinger med laserlys.

4 En vulkan er hele tiden aktiv. 15. der kommer et højt tryk i magmakammeret, gas og magma presses op gennem kraterrøret når magmaen når toppen af kraterræret går vulkanen i udbrud.

5 16. Keglevulkan: magmaen er tyk-flydende ligesom honning og størkner hurtigt, og så bliver den jo højere og højere. En keglevulkans udbrud er voldsomme, og kan brænde alt på sin vej. Spaltevulkan: en spaltevulkan er en revne i jorden, hvor lavaen kommer op. Lavaen er tyndtflydende, og kan komme til at dække arealer på størrelse med Bornholm. Spalten kan være flere kilometer lange. Skjoldvulkaner: skjoldvulkaner er store i omkreds, men meget tynde. Lavaen flyder nemt over et stort område. Skjoldvulkanens udbrud er ikke kraftige nok til at slynge store sten op i luften.