Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde. Landerapport fra 20. oktober 2015 til 12. april 2016

Transkript

1 Taastrup, den 9. april 2016 SO/JB/BR/JSK Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde Tirsdag den 12. april 2016 Landerapport fra 20. oktober 2015 til 12. april 2016 Dansk Handicap Forbund har de sidste to år kæmpet for at få økonomien genoprettet. Det er nu lykkedes, og vi kommer for første gang i mange år ud med et overskud i årsregnskabsåret for Dette hænger meget sammen med et stærkt øget aktivitetsniveau (projekter) og indgåelse af samarbejdsaftaler med kommercielle partnere. Lige Adgang Tidligere introducerede vi Projekt Handi-app, som er en app, der skulle kunne vise tilgængeligheden i Danmark for personer med bevægelseshandicap. Appen har fået navnet Lige adgang (Equal Acces), og projektet er nu afsluttet. Appen opdateres as we speak og de næste seks måneder. Alt fra caféer, restauranter og hoteller til biografer, teatre, badestrande, tankstationer, tandlæger, borgerservice m.v. registreres ud fra et fysisk tilgængelighedsudgangspunkt. Alle data indlægges af brugere efter foruddefinerede spørgsmål til hver enkelt kategori. Vi anvender google maps, og appen indeholder mulighed for at kommercielle samarbejdspartnere kan have reklamer på appen. Lige Adgang er købt som varemærke (Trademark), og der produceres vignetter med Lige Adgang og årstal til alle, der har god adgang efter højeste fællesnævner. Disse vignetter kan købes, og sammen med salg af reklamerne på appen skal indtægterne sikre den fremtidige udvikling af appen. Open City Sammen med to større danske byer, har vi startet et projekt, der over en flerårig periode skal sætte fokus på tilgængelighed i forskellige former. Det er ikke nødvendigvis tilgængelighed for personer med handicap, men kan også sagtens være andre udsatte eller svage grupper i samfundet, som fx flygtninge, hjemløse. Vi starter imidlertid med de to byer og tilgængelighed i perspektivet bevægelseshandicap. Dette tema har i en årrække ligget begge byer på sinde, og det er en god måde at få sat ekstra fokus på de elementer, der kendetegner tilgængelighed for personer med bevægelseshandicap. Aktiviteten kører i en uge, hvor samarbejdet mellem arbejdsgivere, detailhandel, det offentlige (statslige og kommunale) gør byerne niveaufrie, sikrer p-pladser, toiletter, Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 adgangsforhold etc. I virkeligheden elementer der burde være i orden i dagligdagen, men hvor især de gamle bydele, strøgarealer og detailhandel ikke føler sig forpligtet. Håbet er, at en uges årligt fokus medfører permanente ændringer i begge byer, som de kommunale handicapråd kan videreudvikle. Ulandsarbejde Vi har igennem mere end 25 år været til stede i ulande verden over, for at hjælpe med at opbygge handicaporganisationer (hjælp-til-selvhjælp) lokalt. Vi er i dag repræsenteret på tre kontinenter, Latinamerika, Afrika og Asien, med mere end 12 aktive projekter/programmer og en række støtteprojekter placeret i andre organisationer. Ulandsafdelingen er samlet fire medarbejdere på kontoret i Danmark og 13 medarbejdere ude i verden. Derudover otte frivillige tillidsvalgte. Uland omsætter for et sted imellem mio. kr. årligt og samarbejder bl.a. også med Finland og Sverige i en række projekter. Vi er så småt ved at indgå samarbejdsaftaler med kommercielle interesser, for at skaffe dækningsbidrag til rejser, lønninger etc., da det bliver stadigt vanskeligere at få offentlige midler til de store projekter. F.eks. indgås der et kommercielt samarbejde med en arkitektstue og et ingeniørfirma om etablering af sanitære forhold i Ghana, hvorefter samarbejdspartneren selv betaler hele forundersøgelsesdelen, og at de yderligere finansierer projektets egne medarbejderes rejse og ophold mod at få lov til at byde på den opgave, de selv har lavet forundersøgelsen på. HPV-bivirkningsramte Det danske sundhedssystem indførte for mange år siden et børnevaccinationsprogram, så alle børn i Danmark pr. automatik og uden individuel stillingtagen vaccineres for de mest almindelige børnesygdomme. Igennem tiden har der været nogle temmelig uheldige sager, hvor sundhedsmyndighederne ikke helt har oplyst om f.eks. risici og bivirkninger, men generelt er det lykkedes dem at tie de dårlige sager ihjel. I nutidens kommunikationssamfund er dette dog ikke længere en mulighed, og for seks år siden indførte man i Danmark HPV-vaccinen, som forebygger livmoderhalskræft. Man glemte dog at oplyse om eventuelle kendte bivirkninger, og man satte slet ikke noget beredskab op for de heldigvis få men meget alvorligt bivirkningsramte. Der er stadig intet afklarings- eller behandlingsforløb for de bivirkningsramte, og et samlet sundhedssystem forsøger at true og tie dette forhold ihjel ved at nægte at samarbejde. Derfor har vi i forbundet trådt ind i denne sag, alene for at hjælpe pigerne og kvinderne, så de kan blive udredt og behandlet i det danske sundhedssystem. Side 2 af 10

3 Tilgængelighedsarbejdet og transport Kortere bestillingstid hos DSB i hele landet Den 13. december 2015 trådte DSB s nye køreplan i kraft. De, der har brug for handicapassistance, kan 24 timer i forvejen bestille assistance til alle DSB s stationer. Før var varslingstiden 48 timer, så det er en forbedring. På S-banen, Kystbanen og udvalgte stationer på Nordvestbanen behøver kunderne ikke bestille assistance i forvejen. Sådan er det allerede nu, men det nye er, at sådan kommer det også til at være på Nordvestbanens stationer i Roskilde, Lejre, Hvalsø, Tølløse, Vipperød, Holbæk og Kalundborg fra den 13. december Det skyldes, at perronerne blevet moderniseret, og der standser udelukkende tog med lav indstigning. DSB har omkring handicapassistancer om året, som udføres i samarbejde med lokale taxavognmænd og Falck, og omfatter alle stationer betjent af DSB og aftalte Arriva stationer. Handicapassistance er målrettet til kunder med permanent eller forbigående handicap og er inkluderet i billetprisen. Læs mere Vi er glade for den ændrede bestillingstid og ser frem til at den nedsættes yderligere fra 1. august 2016 til 12 timer før afrejse og i hele togdøgnet. At varslingstiden nedsættes er en del af en politisk trafikaftale, som også indeholder et fremtidigt mål med nedsættelse af bestillingstiden til to timer for hele landet. Så her har vi en opgave i at sørge for, at den del af teksten ikke går i glemmebogen. Revision af ISO medfører DS 3028s død På møde i Dansk Standard (DS) i august 2015 besluttede et flertal i gruppen DS 379 at nedlægge DS 3028 Tilgængelighed for alle, da den ikke er opdateret til Bygningsreglementerne fra 2008 og 2010, og det vil være et meget stort arbejde at få den revideret, da den er fra På mødet kom et flertal frem til, at den bedste løsning er at henvise til DS/ISO 21542, som derfor skal oversættes til dansk og med noter vil blive tilpasset tilgængelighedsbestemmelserne i det danske bygningsreglement. DS vil finansiere oversættelsen. Indvielse af det nye Musholm Ferie, Sport og Konference Vi deltog sammen med 500 andre i indvielsen af det ny Musholm verdens mest tilgængelige ferie, sport og konference bygget ud fra principperne om Universelt Design og i samarbejde med Aart Architects, tilgængelighedseksperter og Muskelsvindfonden. Læs mere om den nye udbygning Side 3 af 10

4 Handicappolitik Handicappolitisk seminar Forbundet afholdte i efteråret Handicappolitisk seminar med deltagelse af tillidsvalgte og politisk aktive medlemmer fra hele landet. Seminaret er en gammel tradition, men i disse år fokuserer vi meget på, hvordan vi kan dygtiggøre vores tillidsvalgte, så de bliver rustet til at påvirke det handicappolitiske arbejde i kommunerne. Derfor har vi satset på et indhold. som ud over påfyldning af viden også byder på egentlig træning i at agere i det kommunalpolitiske spil. Det er et faktum, at en 98 % af de beslutninger, som vedrører medlemmerne, træffes lokalt. Derfor er det helt afgørende, at vi forholder os til denne virkelighed og sikrer, at viden og kompetencer deles med hele netværket og i særdeleshed med vores repræsentanter, som sidder i de kommunale handicapråd. På seminariet var et meget lærerigt oplæg fra kommunalforsker Roger Buch, som redegjorde for den kommunalpolitiske virkelighed anno 2016 og gav konkrete råd til, hvordan vi kan agere i det kommunalpolitiske spil. Faktum er, at midlerne er begrænsede, og at forhandlinger ofte kommer til at spille specifikke målgrupper ud imod hinanden. Evnen til at agere diplomatisk og med blik for kommunernes samlede udfordringer er afgørende. Herudover havde vi indlæg fra to tillidsvalgte Gitte R.R. Nielsen, Middelfart afdeling, samt Bente B. Rey, Sønderborg afdeling, som videregav konkrete erfaringer om, hvordan man opnår konkrete resultater nogle gange gennem en forhandlingstankegang. Endelig forberedte deltagerne i grupper konkrete politiske budskaber, som de skulle præsentere for byrådsmedlemmer fra tre forskellige kommuner. Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalgs visionsseminarer Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) har til opgave at lægge den politiske linje på deres områder og yde støtte til landsformandens politiske arbejde. Dette udvalg har forsøgsvis ændret arbejdsform, så vi i højere grad diskuterer forbundets politiske grundholdninger og tager stilling til principielle positioner og dilemmaer. Udvalget bidrager herigennem til at kvalificere det, der i det daglige arbejde meldes ud fra centralt hold og fungerer samtidig som en sikring af, at forbundets politik hele tiden er i overensstemmelse med det, som baglandet står for. Udvalget kunne ved årets begyndelse præsentere politiske visioner på ni forskellige områder, som beskriver, hvad vi principielt arbejder for: Det hele liv og leve et liv med værdighed Følgende overskrifter er vigtige i det enkelte menneskes liv. Overskrifterne skal ses som sfærer rundt om mennesket, som vi ønsker at udtrykke en holdning til. Følgende overskrifter skal særligt være i fokus for, at mennesker med handicap kan leve et helt og værdigt liv: Økonomi Bolig Mobilitet Undervisning / uddannelse Arbejde / aktivt liv Fritids- og kulturliv Familieliv Retssikkerhed Sundhed. Link til temaerne Side 4 af 10

5 Socialpolitik Inklusionsmøder Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har umiddelbart efter sin tiltrædelse bebudet et såkaldt inklusionstjek. Årsagen er, at det massive pres for at flytte børn med handicap fra specialtilbud til den almindelige folkeskole mange steder er slået fejl. Inklusion er som udgangspunkt en godt, men det kræver massiv støtte og den er ikke fulgt med ud i folkeskolen. Tilbage står en situation, hvor både børn med handicap og de øvrige elever lades i stikken, og det giver nogle børn en meget uheldig oplevelse, simpelt hen fordi der bliver tale om opbevaring og ikke reel inklusion. Ministeren har erkendt, at der er behov for at se nærmere på denne problemstilling. I den forbindelse har vi deltaget i et møde med ministeren og deltager efterfølgende i arbejdsgrupper under Danske Handicaporganisationer, som fortsætter processen. Kommunernes Landsforening har også valgt at fokusere på inklusionsudfordringen. Vi fornemmer, at man virkelig ønsker at gøre dette arbejde bedst muligt, og derfor sætter vi stor pris på, at man har inviteret os med som dialogpartner på området. I en række dialogmøder deltager vi med landsformand samt formanden for forbundets Forældrekreds, som har stor viden om dette emne. I den slags møder lægger vi meget vægt på at stille med repræsentanter fra vores netværk, og det er vores klare indtryk, at der bliver lyttet mere til disse mennesker, som har førstehåndserfaring. Retssag om aldersdiskrimination Når man overgår til folkepension mister mange af vores medlemmer deres handicapkompenserende tillæg, alene fordi de passerer en bestemt alder. Fx bortfalder merudgiftsdækningen og for gamle førtidspensionister invaliditetsbeløbet. Disse mennesker har ikke supplerende opsparinger, og mange af dem kommer som folkepensionister til at leve i relativ fattigdom. En række handicaporganisationer og særligt Dansk Handicap Forbund har igennem de sidste 15 år igen og igen og igen gjort politikerne opmærksomme på denne problemstilling. Skiftende regeringer har været lydhøre, men ingen har gjort alvor af at gøre noget aktivt ved problemstillingen. Nu er der i regi af Muskelsvindfonden lagt sag an imod staten, og en modig borger har indvilget i at være sagen. Vi støtter op om sagen og har indvilget at bidrage, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, at flere handicaporganisationer deltager i selve sagen. Endvidere bidrager vi med konkret viden og i fornødent omfang gennem pressen m.v. Sager af denne type er langstrakte og der er ingen garantier for resultatet. Vores håb er derfor, at det vil kunne bidrage til at skabe fornyet opmærksomhed om problemstillingen og måske medvirke til, at der vil blive taget politiske initiativer. Kontanthjælpsloft Venstreregeringens mantra har fra begyndelsen været, at det skal kunne betale sig at arbejde. Heri har ligget et ønske om at reducere i overførselsindkomsterne ud fra en teori om, at en lavere ydelse vil tvinge de ledige (og syge) til at tage sig sammen og komme ud på arbejdsmarkedet. Side 5 af 10

6 På den baggrund har man gennemført nye regler om et såkaldt kontanthjælpsloft, som helt enkelt går ud på, at der er loft over, hvor meget man samlet set kan få i ydelser fra det offentlige. Hertil kommer, at der indføres en såkaldt 225 timers regel, som betyder, at man skal arbejde 225 timer på et år for at bevare retten til kontanthjælp. I denne forbindelse ser vi isoleret på vores målgruppe. Vores erfaring viser meget tydeligt, at man ikke kan presse mennesker med handicap gennem denne type incitamenter. Mange mennesker med handicap er i dag landet i kontanthjælpssystemet, blandt andet fordi det, som følge af reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, er blevet langt sværere at få bevilget førtidspension. Også ressourceforløbende, som skulle træde i stedet for, er for en stor gruppe utilgængelige. Mennesker med handicap, som lander i kontanthjælpssystemet kan ikke arbejde sig ud af problemerne. Det er mennesker, som har komplekse problemstillinger og er meget langt fra arbejdsmarkedet. Efter stort pres er visse grupper blevet undtaget for følgerne af kontanthjælpsloftet, men der er fortsat mennesker, som vil blive ramt særdeles hårdt, og hvor den umiddelbare konsekvens er, at de hver måned vil gå flere tusinde kroner ned i indkomst. Beskæftigelsesprojekter Projekt Fjern Barriererne er et to-årigt projekt, som i tæt samarbejde med de store arbejdsgiverorganisationer søger at afdække de barrierer, som gør, at mennesker med handicap har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Projektet er en følge af en række strategiske møder med Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, som forbundet gennemførte på sidste års Folkemøde på Bornholm og som har ført til, at vi for fondsmidler nu kan arbejde videre med at få fokus på området. Projektet bygger videre på den forundersøgelse, som blev afsluttet i foråret 2015, og er nu for fondsmidler, ca. 2,9 mio. kr. fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) etableret med projektgruppe og styring af såvel forbundets tillidsvalgte som repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationerne. Vi mener, det er en stærk alliance, da netop arbejdsgiverne sidder med en vigtig nøgle til løsningen. Lige nu pågår forberedelsen af en kvantitativ undersøgelse blandt arbejdsgivere, som tester kvalitative fund fra forundersøgelsen. Den viden, der akkumuleres i projektet, tænkes videreført i flere meget konkrete projekter, hvor vi ønsker at hjælpe flere med handicap i arbejde. I den forbindelse fokuserer vi særligt på små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af virksomheder i Danmark, og der her er et særligt potentiale for at finde plads til flere mennesker med særlige udfordringer. Advisory board Vores strategi på beskæftigelsesområdet kræver flere indsatser. Centralt står ønsket om at opnå et tæt samarbejde med arbejdsgivere og erhvervsliv for herigennem at skabe forudsætningen for, at flere får en chance for at få et job. Side 6 af 10

7 Et konkret resultat er etableringen af et advisory board, som består af 20 højt placeret mennesker fra erhvervslivet. Alle har sagt ja til at deltage i dette netværk, hvor de to gange årligt mødes for at finde konkrete løsninger på de beskæftigelsesmæssige udfordringer vores medlemmer støder på. Deres viden er koblet med vores viden et meget stort aktiv. Mens vi får viden, konkrete samarbejdspartnere med indflydelse og forslag til løsninger, får deltagerne en unik chance for at netværke med andre fra erhvervsledere, og der er således noget i det for begge parter. Etableringen af advisory boardet er et konkret resultat af vores ønske om at bevæge os væk fra en ren aktivistisk rolle til også at være pragmatiske og løsningsorienterede. Dette vurderes at være nødvendigt, da presset på området i de kommende år ikke ser ud til at blive mindsket. Følger af fleksjob- og førtidspensionsreformen Der er fortsat udfordringer med følgerne af reformen af fleksjob og førtidspension fra Adgangen til førtidspension er i dag stærk begrænset, og mange meget syge mennesker ender i dag på kontanthjælp, hvor de trækkes igennem et endeløst antal af arbejdsprøvninger mv. Det er tydligt illustreret igennem absurde mediehistorier, fx om mennesker, som blev tvunget i sengepraktik. At man på trods af at være så syg, at man er sengeliggende, alligevel skal stille til praktik om nødvendigt medbringende en seng. En borger som havde fået denne besked tillod sig, med et glimt i øjet, at søge praktik hos beskæftigelsesministeren, som dog høflig afslog tilbuddet. Som det tydeligt fremgår af denne landerapport, så lægger vi meget stor vægt på, at så mange som muligt skal have en chance på arbejdsmarkedet, men følgerne af reformen har, som forudset, desværre ramt meget skævt. Derfor arbejder vi for at påvirke politikerne, så der så hurtigt som muligt kan rettes op på disse skævheder. I dette forår har vi en række ordførermøder på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at se nærmere på snitfladerne imellem ydelserne. Revision af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-lov) Ligesom der pågår en revision af serviceloven, er der også et fokus på, at Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal analyseres med henblik på at forenkle den. Vi har sammen med Danske Handicaporganisationer deltaget i følgegruppen for dette arbejde, som indledningsvist er en analyse ved et privat konsulentfirma. Vi er enige i, at LAB-loven igennem årene er udbygget voldsomt med det resultat, at den er blevet meget uoverskuelig. Loven og dens mange bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger kunne derfor med fordel gås igennem for at finde forenklinger. Det indledende arbejde har vist, at der ligesom i serviceloven tænkes i målgrupper. Vores fokus er, at der i en forenklingsproces ikke må være tale om et rettighedstab, og at forenklingerne skal gavne målgruppen. Det er afgørende, at borgeren for en konkret og individuel vurdering, og at man ikke afskæres fra bestemte indsatser. Ikke to mennesker er ens og derfor skal man være varsom med at målgruppeinddele. Arbejdet er foreløbigt langt fra færdigt, men vi følger i tæt samarbejde med Danske Handicaporganisationer processen tæt. Side 7 af 10

8 Revision af serviceloven Den tidligere regering fremsatte for et år siden et lovforslag om revision af serviceloven, som skulle forenkle og afbureaukratisere samt sikre en større grad af såkaldt styrbarhed. Forslaget indeholdt markante ændringer, som ville kompromittere den konkrete og individuelle vurdering. Fx ville man placere borgerne i forskellige målgrupper, som skulle afgøre, hvilken støtte man ville være berettiget til. Processen bar i den grad præg af, at handicaporganisationerne ikke havde været involveret, og efter massivt pres og særdeles mange kritiske høringssvar valgte den daværende minister at trække lovforslaget. Forbundet har dog hele tiden forventet, at forslaget ville blive rejst igen, og det er netop, hvad der er sket. Regeringen har nu igangsat det forberedende arbejde til et nyt lovforslag. Vi har som udgangspunkt ikke noget imod forenkling og afbureaukratisering, hvis det kommer målgruppen til gavn og fjerne unødig brug af ressourcer til eksempelvis tung administration fx på merudgiftsbestemmelsen, som i dag er uoverskuelig for både borgere og myndighedspersoner. Derfor er vi gået aktivt ind i arbejdet med at finde de elementer, hvor vi mener, der kan findes gode løsninger, ligesom vi har forberedt os grundigt på at komme med konstruktive forslag. I foråret gennemfører vi syv ordførermøder på Christiansborg om dette emne, og centralt står ambitionen om at sikre en fremtidig servicelov, der er som en værktøjskasse, hvor man fleksibelt kan sammensætte løsninger og indsatser ud fra den enkeltes behov, og hvor man forenkler sagsbehandlingen, der hvor alt er, som det plejer, fx ved genbevilling af bil og hjælpemidler. Men vi vægter også fagligheden højt. Støtte til mennesker med handicap kræver særlig faglighed og viden. Meget af denne viden er desværre gået tabt i forbindelse med kommunalreformen, og det er et kardinalpunkt for os, at en revision af serviceloven ikke accelerer denne uheldige udvikling. Ud over forårets ordførermøder arbejder vi igennem Danske Handicaporganisationer tæt sammen med de øvrige handicaporganisationer om at påvirke processen til størst mulig gavn for medlemmerne. Side 8 af 10

9 Andet nyt Rådgivning og bisidderstøtte Vores rådgivning fylder fortsat en større og større del af det daglige arbejde. Igen i 2015 havde vi henvendelser om hjælp, og 370 sager krævede egentlig sagsudredning og skriftlighed. Vi finder fortsat mange fejl i den kommunale sagsbehandling, og vi fik igen i år helt eller delvist medhold i 2/3 af sagerne. Vi oplever en stigende kompleksitet i sagerne, og det er tydeligt, at mange medlemmer står i fastlåste og fortvivlende situationer. Det er en hård opgave for vores socialrådsgivere og senest er det blevet nødvendigt igen at opgradere teamet, så vi nu har fire socialrådgivere ansat. Den sidste rådgiver er begyndt i april. Også de frivillige bisiddere havde et travlt år med 723 gennemførte møder fordelt på 175 enkeltpersoner. Vi uddanner løbende bisiddere, når der i de forskellige lokalområder kan samles et antal interesserede, og vi bestræber os på at samarbejde med lokalafdelingerne, så vi hele tiden afdækker, hvor der er behov for flere bisiddere. Senest har HPV-update-gruppen, som samler mennesker med funktionsnedsættelser som følge af bivirkninger af HPV-vaccinen, ytret ønske om at få deres egne bisiddere. Vi uddanner derfor et hold, som har særligt viden om denne gruppe, og som på frivillige basis kan agere støtte, når medlemmerne af gruppen skal til møder enten i sundhedsvæsenet eller hos de sociale myndigheder. Retssikkerhedsspillet Vi lægger meget stor vægt på, at både tillidsvalgte og enkeltmedlemmer får så mange kompetencer som overhovedet muligt både i forhold til at kunne håndtere sin egen situation, men også for at flere bliver i stand til at støtte andre i deres lokalområde. Noget af det, der fylder netop nu, er det store pres på handicapområdet. Det betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at man kender de spilleregler, som gælder i mødet mellem borger og det offentlige system. En udfordring ved dette er, at der er tale om tungt og svært tilgængeligt stof. Vi har derfor ved forskellige kurser eksperimentet med, hvordan man kan undervise frivillige på en måde, som er sjov og lærerig på samme tid. Det var baggrunden for, at vi gik i gang med at udvikle et brætspil, hvor stoffet kan indlæres i fællesskab og på en underholdende måde. Vi har nu færdigudviklet Retssikkerhedsspillet, som sælges til vores lokalafdelinger, specialkredse, men også til interesserede eksterne parter. Spillet kan bestilles via vores hovedkontor for 399 kroner pr. stk. Side 9 af 10

10 Folkemødet Igen i år deltager vi på Folkemødet. Det er afgørende, at vi som interesseorganisation er til stede, idet netop Folkemødet er stedet, hvor politikere, organisationer m.fl. kan mødes og udveksle viden, erfarne og indgå aftaler om videre samarbejde. Folkemødet er også stedet, hvor beslutningstagerne møder os under afslappede former, og hvor der er plads til mere principielle diskussioner. I år arbejder vi under temaet, at det betaler sig at investere i mennesker og at denne investering skal ses i et mangeårigt perspektiv. Vi arbejder i to spor dels et beskæftigelsespolitisk og dels et socialpolitisk. På beskæftigelsesdelen arbejder vi for fælles arrangementer med arbejdsgiverorganisationerne, hvor vi sætter spot på, hvordan vi kan fremme beskæftigelse og sikre, at forskelsbehandlingsloven virker efter hensigten og ikke bliver en bremseklods for god beskæftigelse. På det socialpolitiske område arbejder vi for konkrete møder med politiske ordførere, hvor vi sætter spot på investeringstanken. Endelig er det afgørende, at vi er til stede ved en række debatter om vores område, ligesom vi har stort fokus på, hvordan vi styrker vores netværk, så vi får skabt gode fremadrettede alliancer, som kan komme de enkelte medlemmer til gavn. Brugerrådslandsmøde Vi afholdt i samarbejde med Spastikerforeningen igen i år brugerrådslandsmøde for beboere i botilbud. Arrangementet har til formål at understøtte beboernes arbejde i brugerråd, fremme brugerinddragelsen, skabe netværk på tværs af botilbud og bygge bro til det omkringliggende samfund. I år havde vi et tema om ensomhed. Selvom ensomhed er noget, som de fleste mennesker oplever på forskellige tidspunkter af deres liv, så er det meget tabubelagt, og det kan være svært at håndtere for den enkelte. Mennesker som bor i botilbud er også i risiko for at opleve dette og støder på svære dilemmaer for det at bo på samme matrikel som andre mennesker er ikke en garanti for at undgå ensomhed. Deltagerne kom fra botilbud i flere dele af landet og deltog med stor entusiasme. Vi havde oplæg om ensomhed af en psykolog og vi introducerede et såkaldt ensomhedstermometer som et værktøj til at tale om ensomhedsproblematikken. Samtidig faciliterede vi gruppediskussionerne, som resulterede i, at grupperne hver især komme med bud på løsninger, når man oplever ensomhed. Vi vægter arbejdet med at afholde brugerrådslandsmøde højt, da gruppen af mennesker med fysiske handicap, som ikke kan bo for sig selv, meget nemt kan gilde ud af debatten og måske endda blive isoleret i forhold til den øvrige gruppe af medlemmer. Vi oplever, at brugerne profiterer meget af landsmøderne, hvor mange af dem oplever, at de får en platform, hvor de kan komme ud med nogle budskaber og hvor der lyttes til, hvad de siger. Side 10 af 10