Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde. Landerapport fra 13. april til 13. oktober 2016

Transkript

1 Taastrup, den 12. oktober 2016 SO/JB/BR/JSK Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde Torsdag den 13. oktober 2016 Landerapport fra 13. april til 13. oktober 2016 Organisatorisk nyt For 2½ år siden var Dansk Handicap Forbund økonomisk tæt på konkurs, som følge af faldende offentlig støtte, faldende volumen i arvemidler, større konkurrence om fondsmidler samt en kraftig belåning af forbundets aktiver. Grundet forbundets struktur og foreningsdanmarks mange frivillige lykkedes det i hele perioden at opretholde vores organisation med 47 lokalafdelinger, fem regioner og fire specialkredse. Det er gennem disse frivillige og lokale kræfter, at det politiske arbejde har kunnet fungere og endda er blevet forstærket i perioden. Vi har som forbund i hele perioden tilskyndet, at alle vores frivillige var aktive i lokalpolitik, aktive i de lokale handicapråd og de lokale udvalg inden for handicappolitiske emner. Det er ligeledes gennem den frivillige struktur og en stadig pleje af organisationen, at forbundet har kunnet opretholde et stort lokalt aktivitetsniveau for alle de mange medlemmer. Vi har allokeret store dele af forbundets ansøgte fondsmidler videre til den frivillige del af organisationen, medens vi i hele perioden har øget sekretariatsbistanden og aktiviteterne med nøjagtig det samme antal medarbejdere som i Vi har på hovedkontoret i samme periode arbejdet hårdt for at skaffe nye indtægter, udvikle nye forretningsben og sikre mærkesager, vi kunne søge særskilte fondsmidler til. Det er lykkedes os gennem projektudvikling, indtagelse af nye forretningsområder, indgåelse af kommercielle samarbejdsaftaler og en målrettet tilpasning til de nye tider at få balance og endda overskud på driften. Dette overskud anvendes i øjeblikket på at fjerne / nedbringe gæld og frasælge alle tabsgivende aktiviteter, der ikke er en del af vores kerneværdier eller mærkesager. Fremtiden Vi skal fremadrettet sikre en organisationsudvikling lokalt, så vi kan skaffe nyt blod til det frivillige lokale arbejde. Vi har i en årrække trukket store veksler på de samme stærke kræfter, og vi kan mærke, at vores lokale kræfter bliver ældre og helbredsmæssigt svækket. Kræfterne slipper op, og det er tid til at sikre et generationsskifte mange steder. Men det skal gøres på en sådan måde, at kontinuiteten i det politiske og aktivitetsbaserede arbejde fastholdes og endda Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 styrkes. Det bliver en investering i både tid og penge at sikre denne organisationsudvikling. I 2015 var det første gang i næsten 20 år af forbundet præsterede et regnskabs- og driftsmæssigt overskud. Dette er sket gennem en hård økonomistyring, men har også betydet et frasalg af mange af forbundets tabsgivende og belånte aktiver. Fremadrettet skal mange års gældsoptagelse afvikles, og vi skal bygge en ny egenkapital og aktivmasse op gennem økonomiske aktiviteter, der afspejler forbundet som en moderne organisation for en udsat gruppe. Vi er allerede på vej med en projektorganisation med en del nye ansatte, der alene er ansat i projekterne og aflønnes derfra. Vi kan sagtens se denne del af organisationen vokse og være overskudgivende til resten af organisationen. Vi har fundet et enkelt helt nyt forretningsområde (kantine- og mødecenterdrift) og kan sagtens se andre i horisonten. Vi kan samtidig blive mere målrettede og konsekvente i vores fondsansøgninger, så mærkesager og nye aktiviteter kan finansieres. Tilgængelighed og transpor SMS-lås på handicaptoiletter på stationerne I DSB pusler de med et nyt toiletkoncept på togstationerne. Det skyldes, at toiletterne ofte er udsat for hærværk, derfor overvejer DSB at indføre en SMSlås og betaling for brug af toiletterne, da graden af hærværk falder ved betaling for brug af toiletterne. Derfor etableres der en SMS-lås på toiletter på en række udvalgte stationer, og det kommer til at koste fem kroner at benytte dem. Det vil stadig være gratis at benytte toiletterne i toget. DSB er i færd med at forhøre sig hos ÆldreSagen med flere om denne løsning. BTPU ser hellere, at handicaptoiletterne får en Euro-nøgle evt. kombineret med en SMS-lås, hvis det er teknisk muligt. Desuden fraråder vi betaling for brug af et handicaptoilet. Nøgle til handicaptoiletter er en god ide Danske Handicaporganisationer (DH) har efterlyst forbundets holdning til at indføre en særlig nøgle til handicaptoiletter i Danmark. Nøgleordningen den såkaldte Euro-schlüssel findes allerede i Schweiz, Tyskland og Østrig og giver adgang til handicaptoiletter på banegårde, langs motorveje og andre steder, hvor der er offentlige toiletter. Vi er positivt indstillet, da vi har gode erfaringer med nøglesystemet fra rejser, men så gerne at ordningen sikrede, at man også ville kunne få udleveret en nøgle på selve stedet, hvis det er muligt. I Danmark kan nøglen købes via DH s Brugerservice på se også og DSB s handicapassistance med lifte og taxaer Et europæisk direktiv TSI PRM har stillet krav om assistance til personer med handicap. Det har medført, at DSB fra foråret 2016 har skullet yde assistance til og fra alle DSB s fjern- og regionalstationer. Side 2 af 12

3 DSB har derfor indkøbt nye monster lifte til de stationer, der i dag er handicaptilgængelige. Fra de stationer, der ikke er tilgængelige, er der, på DSB s regning, etableret taxaordning, der kan køre kunder med handicap til den nærmeste tilgængelige station. Se Næsten halvdelen af Kommunerne giver ikke mere end 104 ture Se pressemeddelelse om undersøgelse Se også artikel i Handicap-nyt side 34 Projekt Sig det med fakta! Et repræsentativt webpanel af mennesker med fysisk funktionsnedsættelse om livsmuligheder og inklusion Formål At give mennesker med fysisk funktionsnedsættelse en stemme baseret på fakta for at styrke deres livsmuligheder og trivsel og for at sikre dem en plads i de sociale fællesskaber. Resumé Dansk Handicap Forbund vil øge kvaliteten af interessevaretagelsen for at skabe bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er at mobilisere forbundets medlemmer via et repræsentativt webpanel, som sikrer, at mennesker med fysisk funktionsnedsættelse bliver hørt, og strukturerer deres stemme ved at skabe et repræsentativt webpanel. Dermed vil vi kunne påvirke beslutningsprocesserne med afsæt i fakta frem for formodninger. I første omgang vil det være vores egne medlemmer, som afgiver information om deres eget liv, deres situation og deres vilkår. Når vi, som projektet skrider frem, har etableret webportalen, vil vi rette fokus ud ad, og invitere andre handicapgrupper med for med tiden at skabe en webportal, som også forskere, myndigheder og andre interessenter kan bestille undersøgelser og data fra. Webportalen har ikke et kommercielt formål, men dens eksistensberettigelse er betinget af opbakning fra målgruppen og af en vis efterspørgsel af den viden, der genereres. Projektets hovedaktiviteter er dels den opsøgende indsats i forhold til mobiliseringen af forbundets medlemmer, dvs. information og dialog med dem om deres deltagelse i webpanelet, og hvordan det vil øge deres indflydelse på egne livsvilkår. Mobiliseringen skal resultere i muligheden for at udvikle og etablere en funktionel og lukket repræsentativ webportal, som kan bruges til Side 3 af 12

4 formålet og som sikrer den retssikkerhed, der er en klar forudsætning for gennemførelsen. Slutdato Onsdag den 1. januar 2020 Målgruppen Kvinder Mænd Unge Ældre Beskrivelse af målgruppen Projektets målgruppe er mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i rækkefølgen: 1. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund 2. Medlemmer af andre handicaporganisationer 3. Mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i Danmark generelt 4. Mennesker med andre funktionsnedsættelser i Danmark generelt Størrelsen Vi forventer en deltagelse på minimum personer, når webpanelet er etableret. Potentielt er der: medlemmer fra Dansk Handicap Forbund, som fortrinsvis organiserer mennesker med bevægelseshandicap mennesker med bevægelseshandicap i hele Danmark medlemmer i andre handicaporganisationer mennesker med funktionsnedsættelser i hele Danmark Målgruppens størrelse Geografisk placering Landsdækkende Projektgruppe Kompetencer Dansk Handicap Forbund er i et forbund med mere end medlemmer, som repræsenterer mange forskellige typer af fysiske funktionsnedsættelser. Vores tætte kontakt med medlemmerne gør det muligt for os at invitere dem til frivilligt at lade sig registrere i vores panel, som via Epinion administreres professionelt og sikkert. Vi har en projektorganisation, som, især på beskæftigelsesområdet, understøtter forbundets medlemmer. Vi er en stærk organisation med 47 lokal- Side 4 af 12

5 afdelinger over hele landet, og i forhold til dette projekt er netop vores lyst og evne til at vokse og skabe innovation en vigtig kompetence for at implementere frivillig registrering blandt vores medlemmer. Dansk Handicap Forbund har i foråret 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i samarbejde med Epinion, og samarbejdet med analysefirmaet er således allerede veletableret. Handicappolitik Den sidste periode har båret præg af, at vi står midt i en omskiftelig tid, hvor vores medlemmer i høj grad påvirkes af reformer og omskiftelighed i handicappolitikken både nationalt og lokalt. Vi er fortsat udfordret af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, og 1. oktober trådte ændringerne af kontanthjælpssystemet i kraft, og de politiske forhandlinger om en reform af serviceloven kører lige nu på fuld kraft. De forskellige love, som reformeres, har tæt indvirkning på hinanden, og når nye reformer vedtages, så forstærker de effekten af tidligere reformer og skaber et meget usikkert billede for det enkelte menneske. Samtidig udfordres vi af, at regeringen har fremlagt en omfattende 2025-plan, som medfører omfattende politiske forhandlinger, hvor handicapområdet spiller en perifer rolle. Det gør det svært at gennemskue det politiske spil og stiller store krav til vores argumentation og evne til at navigere og få ørenlyd i det samlede politiske spil. Vores indsats har blandt andet bestået af en omfattende møderunde med relevante politiske ordførere på Christiansborg i alt 12 møde på otte uger, og fra uofficiel side får vi meldinger om, at flere ordførere netop nu udviser forståelse for de centrale budskaber, vi har fremført. I en tid som denne tror vi, det er særligt vigtigt, at vi har styr på vores standpunkter, da vi med korte intervaller må forholde os til forandringer, som kan få stor betydning for vores medlemmer. Der er ganske enkelt ikke mulighed for at udarbejde politik- og holdningspapirer, da de bliver forældede hurtigere, end vi når at udarbejde dem. I sidste landerapport beskrev vi, hvordan vores politiske udvalg til brug for den centrale politikudvikling har defineret nogle grundholdninger, som kan bruges som retningspil. Men herudover aktiveres vores frivillige tillidsvalgte også, når vi skal forholde os til konkrete reformer. Det har altid været og er fortsat en styrke for Dansk Handicap Forbund, at vores politik formuleres af frivillige, som selv er en del af målgruppen. I denne tid oplever vi, at dette er en styrke, i det vi altid har hurtig adgang til at få kvalificeret politiske spørgsmål og sikre, at forbundets politik har en reel forankring hos medlems-skaren. Nye udfordringer kræver nye metoder En tid med mange politiske forandringer, som finder sted på alle niveauer, betyder, at vi hele tiden må se indad for at vurdere, om vi arbejder optimalt, og Side 5 af 12

6 om vores arbejdsmetoder er de rigtige. En af de store udfordringer netop nu er det vedholdende økonomiske pres på handicapområdet. Vores vurdering er, at dette pres vil fortsætte. Derfor er det afgørende, at vi ud over vores politiske interessevaretagelse og ud over at sikre det bedst mulige lovgrundlag også ser på, hvordan vi, inden for de rammer vi er underlagt, kan få det til at fungere så godt som muligt. Godt samarbejde imellem samfundets sektorer og god kommunikation imellem alle de parter, som er involveret i området er helt afgørende. Ren aktivisme kan ikke stå alene, og vi ser i højere og højere grad os selv som mediatorer og brobyggere, som får tingene til at ske som man kan læse længere nede også der hvor det ser svært ud, for eksempel i forhold til beskæftigelse og nedbrydelse af den tillidskrise, som desværre er opstået imellem myndigheder og borgere. Nye arbejdsmetoder betyder også, at vi må efterse og tilpasse vores strategiplan, så den er i overensstemmelse med vores arbejdsmetoder og sikrer, at hele organisationen arbejder i samme retning. Servicelov Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har for kort tid siden fremlagt et udspil til reform af serviceloven. Som det har fremgået af tidligere landerapporter, så faldt den tidligere regerings forslag om en reform til jorden efter massivt pres fra handicaporganisationerne. Godt nok har vi en pragmatisk og kompromissøgende tilgang til handicapområdet, men netop fordi området er underlagt et stort økonomisk pres, så accepterer vi ikke forringelse af medlemmernes grundlæggende rettigheder. Desværre er det netop det, der er foreslået fra regeringens side. Forslaget er maskeret som en forbedring, men indeholder præcis det samme grundlæggende element som den tidligere reform. Det såkaldte indsatskatalog giver nemlig kommunerne en markant udvidet skønsbeføjelseog samtidig konkrete forringelser af enkelte bestemmelser. Forslaget kan læses via dette link: Vores samlede vurdering af udspillet er, at man i stedet for en ambitiøs plan for afbureaukratisering, i stedet har forringet borgernes rettigheder, og dette overskygger desværre de positive enkeltelementer for eksempel tvungen brug af tro- og loveerklæringer ved genbevillinger af hjælpemidler. Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg har frem imod Folketingets sommerferie haft en omfattende møderunde med politiske ordførermøder fra hele det politiske landskab. Formålet har været at påvirke ordførerne, før de modtog det første udkast til reform. Vi har fremført vigtigheden af at betone den individuelle vurdering og fastholdelse af rettigheder og i stedet skære unødvendigt bureaukrati væk. I forhold ti serviceloven har vi haft møde med ni ordførere. Sideløbende med disse møder har vores politiske paraply Danske Handicap- Side 6 af 12

7 organisationer haft plads i en dialoggruppe hos ministeriet, som har været tæt involveret i forberedelsen af det arbejdet med at forberede det reformudspil, som netop er fremlagt. De valgte forhandlere fra handicaporganisationerne er løbende klædt på gennem møder, hvor vi alle har været samlet og har kommenteret på alle de enkelte elementer af udspillet. Det har været en yderst frugtbar proces, hvor vi har opnået enighed og har styrket vores evne til at tale med én stemme og dermed stå stærkere i forhandlingerne. Relationen er tæt, og vi koordinerer løbende, så vi undgår at komme med udmeldinger, som stritter i forskellige retninger. En af de store udfordringer har været dilemmaet at sidde med i en arbejdsgruppe, hvor man grundlæggende er uenig i hovedlinjerne af det, der bliver lagt frem, men vi har vurderet, at det har været en unik mulighed for at få information, påvirke processen og stå i forreste række med en skarp argumentation, når det er nødvendigt. Dialoggruppen har afslutningsvis udsendt en fælles udtalelse, hvor handicaporganisationerne har opnået en klar markering af vores uenighed på de elementer, hvor vi ser et rettighedstab. Disse markeringer er i øvrigt identiske med de synspunkter, vi fra de forskellige handicaporganisationer har fremført over for de forskellige politiske ordførere. I Dansk Handicap Forbund har vores social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg netop haft et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor vi punkt for punkt har gennemgået reformudspillet. Dermed har vi på forhånd taget de principielle diskussioner og står godt rustet, når udspillet udmøntes i et egentligt lovforslag og høringsprocessen sættes i gang. Følger af fleksjob- og førtidspensionsreformen Et andet fokusområde i den forløbne periode har været en fortsat fokusering på de forringelser, som følger af reformen af førtidspension og fleksjob fra Vi har tidligere beskrevet, hvordan adgangen til førtidspension er begrænset og erstattet af ressourceforløb eller minifleksjob. Det er nu næsten fire år siden, reformen trådte i kraft, og dermed begynder vi, som beskrevet i den forrige rapport, for alvor at se konsekvenserne. Dette har også været tydeligt i pressen, hvor vi har set en lang række absurde historier om mennesker med betydelige funktionsnedsættelser, som hænger fast i kontanthjælpssystemet. På den baggrund mener vi, at der bør ses på en justering af lovgivningen, da det på nuværende tidspunkt er meget svært overhovedet at få sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, som skal vurdere, om man kan komme i betragtning til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Udfordringen er en kraftig udvidelse af det såkaldte arbejdsevnekriterie, som kræver, at alle muligheder i lov om aktiv beskæftigelsespolitik skal være afprøvet, før sagen kan komme videre. Sagt med andre ord, er der bare teoretisk set en arbejdsevne, så skal det afprøves, og derfor ser vi, hvordan mennesker med næsten ikke eksisterende arbejdsevne sendes i praktik en time pr. uge eller sengepraktik, hvor meget syge mennesker sendes i praktik om nødvendigt i en seng. Vores social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg har før sommerferien haft møder med tre beskæftigelsesordfører, og løbende har der Side 7 af 12

8 været massiv pressedækning. Efterfølgende har vi konstateret, at der nu er stort fokus på området, og vores intention er at gå efter en regulering, når reformen om kort tid skal evalueres. Kontanthjælpsloftet Reformen af kontanthjælpssystemet og senest indførelse af det såkaldte kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen trådte 1. oktober i kraft og forstærker i svær grad effekterne af den tidligere reform af førtidspension og fleksjob. Kontanthjælpssystemet er under den tidligere regering strammet op, så alle skal i arbejde, uddannelse eller aktivitet, hvis man ikke umiddelbart er jobparat. Hertil kommer de nyeste regler, hvis formål er at skabe større afstand imellem overførselsindkomsten og de lavest lønnede job for at give et incitament til at tage et arbejde. Disse regler lægger et stort pres på de mange mennesker med handicap, som befinder sig i kontanthjælpssystemet og ikke kan komme videre. Der er tale om mennesker, som under ingen omstændigheder kan arbejde sig ud af deres situation på lige fod med andre, og det er et principielt problem, at de fanges i dette system. Danske Handicaporganisationer foretog i dagene efter reglernes ikrafttræden en undersøgelse af effekterne. 200 personer som bliver ramt af reglerne deltog og 42 % mister kroner om måneden, 25 % mister kroner, 23 % mister kroner pr. måned og 11 % mister kroner pr. måned. Her til kommer 50 henvendelser fra mennesker, som får svært ved at få råd til medicin og 40 fra personer, som frygter, at de vil blive sat ud af deres bolig. Undersøgelsen viser (til trods fra forsikringer om det modsatte), at der er mennesker med handicap, som bliver ramt, og at det er betydelige beløb, der er tale om. Kontanthjælpsloftet betyder, at der nu er lagt et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp og tillæg i form af boligydelse. Modtager man mere end loftet tilsiger, så skæres der i tillæggene for eksempel boligydelsen. Enkelte grupper, som modtager boligydelse som stærkt bevægelseshæmmede eller er visiteret til handicapbolig, er undtaget fra reglerne, men der er fortsat en overvægt af personer med indgribende handicap, som ikke er undtaget. 225-timers-reglen betyder, at enhver kontanthjælpsmodtager skal udføre 225 timers arbejde i løbet af et år svarende til seks timer om ugen. Gør man ikke det, så skæres der yderligere i kontanthjælpen. Mange mennesker med handicap rammes, for hvis det efter en konkret og individuelt vurdering vurderes, at man teoretisk set kan arbejde seks timer om ugen, så er man ikke undtaget og så rammes man også selvom det måske er helt umuligt at finde et arbejde. De nye regler er et alvorligt problem, fordi man rammer de mennesker, som ikke kan presses gennem incitamentstrukturer. Den eneste effekt, man får ud af at skære i kontanthjælpen til mennesker med handicap, er, at de bliver fattigere, det bliver sværere at få hverdagen til at hænge sammen og dermed også at Side 8 af 12

9 udvikle sig. Tillidskrise En af de store udfordringer er, at presset på handicapområdet har medført en betydelig tillidskrise mellem borgere og myndigheder, som kan have meget store negative effekter for den enkelte. Tillidskrisen er dokumenteret gennem en GAP-analyse foretaget af Det Centrale Handicapråd, en række indslag i dagspressen, og sidst, men ikke mindst, tilbagemeldinger fra baglandet om, at man ikke længere har tillid til kommunen. Når vi i forbundet ser os som brobyggere, så er netop tillidskrisen et vigtigt fokuspunkt for forbundet. Sagen er den, at vores medlemmer er dybt afhængige af et godt samarbejde med kommunen der findes ikke et alternativ. Derfor har vi, trods uenigheder, en bunden opgave i at arbejde for det bedst mulige samarbejde mellem borgere og kommuner både i forhold det lokalpolitiske arbejde, men også i forhold til enkeltsager. Vi har derfor sat spot på at få fremmet samarbejde. Et af initiativerne er en tæt dialog med Kommunernes Landsforening, hvor vi har haft nogle gode drøftelser om, at selvom der er områder, vi ikke er enige om, så er der en fælles udfordring, som begge parter har en interesse i at få håndteret nemlig samarbejdet mellem borgere og kommuner. Dialogen vil munde ud i forskellige initiativer, som vi kan fortælle mere om i de kommende rapporter. Et andet initiativ er et fokus på at lære af de kommuner, som allerede nu har igangsat konkrete initiativer, som skal fremme samarbejdet. Der er flere gode resultater, for eksempel et tættere samarbejde med borgerne har ført til færre klagesager, at en konkret indsats målbart kan løfte kvaliteten af kommunernes sagsbehandling og medføre større tilfredshed for både borgere og medarbejdere. Vi mener, der her ligger vigtig viden, som er ekstra interessant efter som kommunerne selv har valgt at igangsætte dem og dermed har vurderet, at der er en gevinst at hente. Vi henter inspiration i disse positive erfaringer og arbejder på at iværksætte konkrete projekter, hvor vi i samarbejde med kommuner og eventuelt private aktører kan sætte vores unikke viden i spil og dermed arbejde for et bedre samarbejde. Beskæftigelsesprojekter Som det fremgik af vores sidste landerapport, er vores beskæftigelsesprojekter et vigtigt fokusområde, som udspringer af vores social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalgs sidste års tætte dialog med erhvervslivets organisationer. Der er et politisk ønske om, at flere mennesker med handicap skal ud på arbejdsmarkedet, men de politiske tiltag fokuserer meget på at presse mennesker gennem incitamentstrukturer og mindre på at fremme de indsatser, der er nødvendige for at få matchet mellem arbejdstager og virksomheder til at lykkes i praksis. Vi ønsker med projekterne at bidrage til at fremme konkrete åbninger på arbejdsmarkedet ved at: sætte den enkelte jobansøger i centrum, klarlægge og nedbryde barrierer, skabe konkrete værktøjer og platforme, som skal få matchet til at lykkes og gå foran som den aktør, som tør taler om de svære dilemmaer. Side 9 af 12

10 Denne strategi udmønter sig i en række projekter, som hver især arbejder med at åbne arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. På nuværende tidspunkt er vores indsats delt i følgende tre spor: Projekt Fjern barriererne Projekt De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige Projekt Antidiskriminationsindsatsen for mennesker med handicap Projekt Fjern barriererne Fjern barriererne er et videns- og dataprojekt, som indsamler viden om de barrierer, der er, for at virksomhederne kan tiltrække arbejdskraft blandt mennesker med bevægelseshandicap. Barriererne inddeles i tre kategorier: 1. De fysiske barrierer (for eksempel tilgængeligheden) 2. De mentale barrierer (for eksempel diskrimination, fordomme, uvidenhed) 3. De strukturelle barrierer (for eksempel lovgivning, sagsbehandling, system) Barriererne afdækkes med en blanding af kvantitativ og kvalitativ metode. Vi afdækker viden ved litteraturstudium. I maj 2016 gennemførte vi, i samarbejde med analysefirmaet Epinion, en spørgeskemaundersøgelse blandt 408 danske virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet, at kun cirka 40 % af virksomhederne (offentlige og private) ser sig selv som tilgængelige for en person i kørestol, at 47 % ikke kender til støtte- og kompensationsordninger, og at det vigtigste for flest virksomheder er, at de øvrige medarbejdere bakker op om at ansætte mennesker med fysisk handicap, og at økonomien er afklaret inden ansættelsen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bearbejdes i fokusgrupper med henblik på at uddybe forståelsen af de svar, der er givet. Fokusgrupperne bliver også inddraget i løsningen af de problemer, de afdækker. Der vil ved afslutningen af projektet blive udarbejdet en rapport, som opsamler resultaterne fra projektet. Projekt De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige er et tværsektorielt projekt, som i fire kommuner arbejder med samskabelse af virksomhedspraktik for mennesker med progredierende bevægelseshandicap. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bevilget 2.86 mio. kr. til projektet, som løber over tre år. Side 10 af 12

11 Der er aftalt samarbejde med Faxe, Kalundborg, Kolding og Sønderborg Kommuner. Hver enkelt kommune stiller et antal jobcentermedarbejdere til rådighed for projektet, som går ud på at arbejde med virksomhederne i klynger, der bygger på eksisterende netværk, som kan gøre det muligt for virksomhederne at oprette virksomhedspraktikker og varig beskæftigelse ved at trække på de relationer, virksomhederne har imellem sig. Ideen er kort fortalt, at hvis man er flere i et netværk, som kan hjælpe hinanden med at placere kandidaten det rigtige sted, så sparer man ressourcer og får nemmere ved at få succes. Dansk Handicap Forbunds rolle er at rådgive om progredierende bevægelseshandicap og styrke netværkstankegangen i jobcentrene, så de arbejder tættere sammen med virksomhederne om at skabe resultater. Dansk Handicap Forbund er projektleder på projektet og har i projektperioden den faglige ledelse af de kommunale jobcentermedarbejdere. Projekt Antidiskriminationsindsatsen for mennesker med handicap Det tredjeprojekt udføres i tæt samarbejde med Ankestyrelsen og har til formål at sætte fokus på, hvordan man undgår forskelsbehandling af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Projektet sætter fokus på de uhensigtsmæssigheder, der kan opstå, når virksomheder ansætter mennesker med handicap, og der ikke er fuldstændig klarhed over, hvordan lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet skal forstås, og hvordan man som virksomhed helt konkret skal agere i forhold til ansatte med handicap. Der opereres med konkrete værtøjer både rette imod virksomheder og mennesker med handicap for eksempel en guide til, hvordan man som virksomhed skal agere, så man er sikker på ikke at komme i konflikt med lov om forskelsbehandling, og til jobansøgeren et værktøj, som kan hjælpe til at få klarlagt, hvori ens særlige behov består, og hvilken type kompensation man har behov for. Disse guides tager udgangspunkt i eksisterende lovgivning og giver bud på, hvordan man kan undgå forskelsbehandling, som verden ser ud i dag. Værktøjerne er på flere punkter en forløber for emner, som vil blive behandlet dybere i projekt Fjern barriererne. Projektet munder ud i en stor konference den 21. november med deltagelse fra både erhvervsliv / brancheorganisationer, brugerorganisationer, Ankestyrelsen og politikere fra regeringen. Advisory board Som beskrevet i sidste landerapport har vi nedsat et advisory board, som består af en række erhvervsfolk, der ønsker at fungere som sparringspartner og rådgivere for forbundet. Arbejdet koncentrerer sig i høj grad om, hvordan man åbner arbejdsmarkedet for mennesker med handicap, men det er generelt et sundt princip at få sine synspunkter testet af nogen, som har et andet ståsted. Derfor bad vi på vores seneste advisory board-møde deltagerne forholde sig til nogle spørgemål af mere politisk karakter. Ikke fordi vi beder dem om at formulere vores politik, men fordi vi ønsker at få kvalificeret vores politik ved at høre deres refleksioner. Senest har vi som eksempel bedt dem om at diskutere spørgsmål om fleksibel førtidspension, hvilket gav nogle spændende diskussioner og dermed inspiration til vores fremadrettede politiske arbejde. Side 11 af 12

12 Folkemødet 2016 Vores deltagelse i årets Folkemøde har kredset om den grundlæggende opfattelse, at det betaler sig at investere i den rigtige hjælp til mennesker med handicap fra begyndelsen, hvilket vi har sat i spil i debatter både i forhold til beskæftigelses- og socialpolitik. I år havde vi arbejdet aktivt for at få Dansk Handicap Forbund repræsenteret i så mange relevante debatter som muligt. Det har vi gjort ved at være proaktive forud for Folkemødet. I 2016 deltog vi i en række debatter: Hos Bruger-Hjælper Formidlingen med temaet studiemuligheder og handicap under overskriften Studerende all Inclusive Hos Dansk Erhverv i en debat om det rummelige arbejdsmarked under overskriften Handicap en hindring for job i et videnssamfund? Hos Center for God Forvaltning om Digitalisering er det god forvaltning? en debat om, hvorvidt digitalisering kan forbedre retssikkerheden for borgerne? Hos Center for God Forvaltning om Forældreråd en ny vej til bedre samarbejde mellem borger og myndighed? en debat om nye organiseringer af forældre til børn med handicap Hos Det Centrale Handicapråds innovationsværksted om, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres. Hos Dansk Erhverv en debat om det rummelige arbejdsmarked under overskriften Job til alle hvor går grænsen? Hos Kristendemokraterne i en debat om Handicap, etik og et værdigt liv Vi mødtes også med Kommunernes Landsforening ved Thomas Adelskov til en Drøftelse af tillidskrisen. Temaet var, hvordan vi kan fremme det gode samarbejde mellem borgere og kommuner. Vi leverede to taler på Speakers Corner en på beskæftigelsesområdet om det rummelige arbejdsmarked en på det socialpolitiske område En handicappolitik med borgeren i centrum Retssikkerhedsspillet Som beskrevet har forbundet udviklet Retssikkerhedsspillet, som giver mulighed for, at man på en sjov og anderledes måde kan lære om at blive fortrolig med de spilleregler, som gælder i mødet mellem borger og myndighed. Spillet er blevet testet ved tre arrangementer hos specialkredsen RYK, hvor vi har bidraget med oplæg under overskriften Kend dine rettigheder, og hvor der efterfølgende har været mulighed for at spille spillet i grupper. Under spillet har vi været til stede for at kunne samle op og besvare eventuelle spørgsmål, som opstod undervejs. Det har vist sig, at kombination af fagligt oplæg, socialt samvær og spil har været særdeles attraktivt, og der har været et bemærkelsesværdigt stort antal deltagere ved arrangementerne. Vi arbejder på at bygge videre på vores erfaringer med Retssikkerhedsspillet for eksempel en app. Side 12 af 12