CEBR Centre for Economic and Business Research

Transkript

1 Eksportpotentiale i Servicebrancher for Dansk Erhverv CEBR Centre for Economic and Business Research Johan Moritz Kuhn, [email protected] 9. juni

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Data Brancheopdeling Brancher af speciel interesse Benchmarking Data om service-eksport og branchernes aktivitet indenfor landets grænser Resultater Service-eksport i alle servicebrancher Service-eksport i IT-brancherne Service-eksport i Anden forretningsservice Service-eksport i andre brancher Konklusion Litteratur Appendiks: Tabeller IT Anden forretningsservice Hotel og restauration Transport Transport, hjælpevirksomheder Ejendom Udlejning

3 1 Indledning Denne rapport beskriver resultater af en benchmarkanalyse, hvor forskellige servicebranchers eksportaktivitet sammenlignes indbyrdes og holdes op mod den givne branches indenlandske geografiske spredning af udbyder og køber. Rapporten bygger på en tidligere analyse gennemført af CEBR i 2009 (Borchsenius et al., 2009) og er baseret på datamaterialet, som blev dannet i forbindelse med dette studie. Ved at kombinere Danmarks Statistiks registre for virksomheder, moms og udenrigshandel konstruerer Borchenius et al. nye branche opdelte data for import og eksport af serviceydelser indenfor mode 1 og mode Ifølge den internationale konvention på området (GATS) opdeles international servicehandel i følgende fire typer: Mode 1: Serviceydelser der sendes fra udbyder i et land til køber i et andet (eksempel: software), Mode 2: Køber kommer til udbyders land (eksempel: turisme), Mode 3: Udbyder etablerer sig kommercielt i købers land (eksempel: vidensservice via multinationale selskaber), Mode 4: Transaktion kræver at udbyder (personer) flytter sig til købers land (eksempel: konsulent ydelser). 3

4 Indledning Nuværende rapport vil præsentere resultater for mere specifikke brancheinddelinger end foretaget i tidligere rapport, og kan dermed skabe et mere præcist sammenligningsgrundlag end den tidligere analyse. Yderligere, så vil rapporten se nærmere på en række brancher, som af Dansk Erhverv er blevet udpeget til at være af særlig interesse. Udgangspunkt for denne og den tidligere analyse er, at viden om international handel med serviceydelser er begrænset. Dette skyldes en kombination af manglende tradition for opgørelse af serviceydelser og problemer med at registrere og afgrænse serviceydelser, hvilket har medført en udtalt mangel på data og viden om dette område. Manglen på viden skal også holdes op mod servicesektorens samlede størrelse, stigninger i denne sektors økonomiske aktivitet og stigninger i handel med service (if. IMF Balance of Payments Statistics). Af speciel relevans er spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder i den danske servicesektor udnytter deres eksportpotentiale. En sammenligning af forskellige branchers eksportintensitet som i denne analyse kan her give et fingerpeg, om hvorvidt der ligger et uudnyttet potentiale gemt i den danske servicesektor, og til at kvalificere diskussionen af hvilke potentielle forhindringer og udfordringer der er relevante i forhold til dansk service-eksport. Resultatet af sammenligningen er, at der findes forholdsvis store forskelle i forskellige servicebranchers eksportintensiteter (dvs. branchernes andel af omsætningen, som skyldes eksport). At kunne øge eksportintensiteterne i enkelte brancher op på samme niveau som andre beslægtede branchers eksportintensitet ville medføre en forøgelse i servicesektorens samlede eksport på adskillige milliarder kr. 4

5 For så vidt at de forholdsvis lave eksportintensiteter i enkelte brancher afspejler et uudnyttet potentiale, så burde det evt. overvejes fra politisk side at vurdere rammebetingelserne for handel med serviceydelser, ligesom brancheorganisationerne og virksomheder i servicesektoren kan tilpasse deres aktivitet i forhold til at opnå en bedre udnyttelse af dette potentiale. 5

6 Data 2 Data Denne analyse bygger på datamateriale fra året 2005 som er sat op i forbindelse med den tidligere analyse Brancheopdeling Brancheklassifikationen følger Dansk Branchekode version 2003, som er en seks-ciffret klassifikation, hvor der skelnes mellem 825 forskellige brancher. I det følgende betragtes udelukkende servicebrancher med koderne til og med Det skal dog bemærkes at følgende brancher ikke betragtes: Brancher som er vanskelige at placere i en benchmarking analyse: ikke-finansielle holdingselskaber Brancher hvor der er for få observationer ift registerlovens krav om anonymitet: (rørtransport) og (rumfart). Brancher med virksomheder i den finansielle sektor, hvor det ikke har været muligt at finde informationer vedr. omsætningen, som er nødvendig for at kunne udregne eksportintensiteten Brancher, hvor der var åbenlyse problemer med at få konsistente eksportinformationer: (Andre faciliteter til korttidsophold), (Oplagrings- og pakhusvirksom-heder), (Administration af fast ejendom på kontraktbasis), Året 2005 er det sidste år for hvilket der foreligger tal fra Danmarks Statistiks Input-Output statistik, som vil blive brugt i senere analyse. 6

7 (Biludlejning), (Udlejning af luftfartøjer) og (Landinspektører mv). Dermed kan analysen baseres på 104 servicebrancher, hvis hovedklassifikationer, som følger brancheinddelingen på to-ciffre niveau, er beskrevet i Tabel 2.1. TABEL 2.1: Hovedklassifikation af servicebrancherne Hovedkategoriens branchekode Hovedkategoriens branchebetegnelse Antal brancher på 6-ciffre niveau 55 Hotel og restauration Transport 6 61 Skibsfart 3 62 Lufttransport 2 63 Trans. Hjælpevirks Post&Telecom 5 70 Ejendom 7 71 Udlejning IT 7 73 Forskning 2 74 Anden forretningsservice

8 Data 2.2 Brancher af speciel interesse Som nævnt i rapportens indledning har Dansk Erhverv udpeget en række brancher, hvis service-eksport-intensitet ift. lignende brancher har speciel interesse. Disse brancher,defineret på basis af Dansk Branchekode 2007 (db07) er Computer Facility Management Anden IT-servicevirksomhed Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Webportaler Arkitektvirksomhed Reklameplads i medier Anden reklamevirksomhed Kommunikationsdesign og grafisk design Vikarbureauer Private vagt- og sikkerhedstjenester Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer Overvågning Organisering af kongresser, messer og udstillinger TABEL 2.2 angiver hvorvidt disse brancher kan identificeres i Dansk branchekode version 2003 (db03), som ligger til grund for analysens eksport data og data vedr. den geografiske fordeling af køb og salg. 8

9 TABEL 2.2: Brancher af særlig interesse. Dansk Branchekode 2003 (db03) vs. Dansk Branchekode 2007 (db07) Branchens navn (db07) db07 Branchens navn (db03) db03 Alle brancher (db07) med samme db03 Computer facility management Anden itservicevirksomhed Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Computer facility management Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Anden it-servicevirksomhed Databaseværter og -formidlere se nedunder Vikarbureauer Vikarbureauer Vikarbureauer Private vagt- og sikkerhedstjenester Overvågning Organisering af kongresser, messer og udstillinger Udv. af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Fremstilling af computere og andet it-udstyr Vagt- og overvågningsvirksomhed Vagt- og overvågningsvirksomhed Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Computerprogrammering Anden it-servicevirksomhed Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi Reparation af computere og ydre enheder Anden it-servicevirksomhed Fremstilling af computere og ydre enheder Computer facility management Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Webportaler Databaseværter og -formidlere Computerprogrammering Udgivelse af ugeblade og magasiner Tv-virksomhed Anden udgivervirksomhed Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Udgivelse af aviser og dagblade Udgivelse af bøger Udgivelse af telefonbøger og adresselister Udgivelse af computerspil Indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik Radiovirksomhed Webportaler Anden udgivelse af software Arkitektvirksomhed Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Arkitektvirksomhed Anden Anden reklamevirksomhed og Reklameplads i medier reklamevirksomhed reklameformidling Reklameplads i medier Anden reklamevirksomhed Kommunikationsdesign Formgivning og industrielt Kommunikationsdesign og grafisk design og grafisk design design Industriel design og produktdesign Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer Databehandling Databehandling Vagt- og overvågningsvirksomhed El-installation Anden bygningsinstallationsvirksomhed Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger se nedunder Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer Overvågning Private vagt- og sikkerhedstjenester Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser ian Organisering af kongresser, messer og udstillinger 9

10 Data Som det fremgår af TABEL 2.2, så er der nogle af de udpegede brancher som forholdsvis præcis kan identificeres i db03, som f.eks. Vikarbureauer og Organisering af kongresser, messer og udstillinger. For arkitekter tillader db03 endda en større nøjagtighed end db07, idet db03 skelner mellem landskabs- og havearkitekter. Det samme gør sig gældende for Anden it-virksomhed i db07, som kan splittes op i tre underkategorier i db03. Der er også branchebetegnelser i db07, som der ikke findes noget modstykke for i db03. Dette er tilfældet for webportaler i db07, som er i kategorien Databaseværter og formidlere i db03. Dette er dog en kategori, som dækker over vidt forskellige aktiviteter, hvoraf er flere ikke er tilnærmelsesvis relateret til webportal-virksomhed. Dermed skal resultaterne i det følgende vedr. branchen Databaseværter og formidlere, som er det tætteste, vi kan komme til at identificere webportaler, fortolkes med stor forsigtighed. Samme problem gør sig gældende for db03-branchebetegnelsen Elinstallation, som dækker over en vifte af forskellige aktiviteter. Endelig er der branchebetegnelser i db07, hvor der kan findes et modstykke i db03 blandt flere muligheder, og hvor der kan argumenteres for at aktiviteterne i modstykket ligger tæt op ad dem i de specificerede brancher. F.eks. er der en tæt sammenhæng mellem Databehandling i db03 og Databehandling, webhosting og lign. serviceydelser i db07. Tilsvarende er der branchedefinitioner i db03, hvor man på trods af Danmarks Statistiks nøgle mellem branchedefinitionerne kan argumentere for at aktiviteten er urelateret til den specifikt udvalgte branche i db07. Således er Fremstilling af computere og andet it-udstyr 10

11 ikke en service, men en fremstillingsaktivitet, og vil ikke blive betragtet i det følgende. Som følge af ovenstående overvejelser ender vi man med en liste på 11 servicebrancher i brancheklassifikationen Dansk branchekode 2003, der vil blive diskuteret særskilt i de følgende. Disse brancher er oplistet i TABEL 2.3: TABEL 2.3: Brancher af speciel interesse i Dansk Branchekode 2003 (db03) Branchekode (db03) Branchebetegnelse i db03 Branchebetegnelse i Dansk Branchekode 2007 Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Anden it-servicevirksomhed Databehandling Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser Databaseværter og -formidlere Webportaler Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Anden it-servicevirksomhed Arkitektvirksomhed Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Arkitektvirksomhed Anden reklamevirksomhed og reklameformidling Anden reklamevirksomhed Vikarbureauer Vikarbureauer Vagt- og overvågningsvirksomhed Overvågning Formgivning og industrielt design Kommunikationsdesign og grafisk design Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Organisering af kongresser, messer og udstillinger 2.3 Benchmarking Vi sammenligner i følgende analyse en given branches service-eksportintensitet med service-eksport-intensiteten af andre brancher, som kan argumenteres for at have omtrendt det samme eksport-potentiale, når der korrigeres for eventuelle forskelle mht. branchernes geografiske fordeling af køb og salg indenfor den Danske grænse. Vi tager udgangspunkt i forventningen om at sammenligningsgrundlaget er bedst for brancher med lignende aktiviteter. Spørgsmålet er hvordan lignende aktiviteter skal defineres. Man kunne foretage en kvalitativ kategorisering af brancherne efter i hvor høj grad aktiviteterne ligner hinanden. Men givet at samme inddeling allerede er foretaget ved 11

12 Data dannelsen af de officielle branchedefinitioner, så vælger vi som udgangspunkt at følge Danmarks Statistik, og sammenligner en given branche med andre brancher i samme overordnede brancheklassifikation (dvs., i samme brancheinddeling på 2-eller 3-ciffre-niveau). Vi vil i det følgende bruge hovedkategori og sammenligningsgruppe som alternative betegnelser for en given overordnet brancheklassifikation. Vi vil i det følgende for hver branche danne to sæt sammenligningsgrundlag: Det første følger brancheinddelingen på 2-ciffre niveau, og sammenligner brancher indenfor samme hovedkategori. Det andet følger som udgangspunkt også brancheinddelingen på 2-ciffre niveau. Enkelte af brancheinddelingerne lægges dog sammen, når der kun er få brancher i samme kategori, og enkelte splittes op, hvis der er forholdsvis mange beslægtede brancher i mere specifikke inddelinger på 3-ciffre-niveau. I sammenligningerne vil vi således betragte hovedbrancherne 60, 61 og 63 samlet (under transport ). Vi vil også betragte postvæsen og kurertjeneste (64.1) sammen med transportsektoren (60-63), og telekommunikation (64.2) sammen med IT (72). Disse sammenligningsgrundlag, som vil blive brugt til at benchmarke de enkelte branchers service-eksport-intensitet i de mere overordnede brancheklassifikationer, er sammenfattet i TABEL 2.4 (brancher af speciel interesse er fremhævet i fede bogstaver). Det at der kun er to brancher i hovedkategorien Forskning gør at sammenligningsgrundlaget er yderst begrænset og at vi ikke vil se nærmere på disse to brancher i følgende analyse. 12

13 At bruge to forskellige måder at danne sammenligningsgrundlag på medfører, at vi senere kan vurdere resultaternes robusthed mht. dannelsen af det specifikke sammenligningsgrundlag. Ved at sammenligne eksportintensiteter indenfor overordnede brancheklassifikationer forsøges opnået, at der ikke sammenlignes brancher med vidt forskellige eksportpotentialer. Hvorvidt dette er lykkedes, skal vurderes for hver enkelt branche og dens sammenligningsgruppe. 13

14 Data TABEL 2.4: Analysens 104 servicebrancher og inddelinger til benchmarkanalysen Benchmark 1: Hovedklassifikation på 2-ciffreniveau Benchmark 2: Hovedklassifikation på 2- og 3-ciffreniveau Dansk branchekode Branchens titel Benchmark 1: Betegnelse Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Vandrehjem Campingpladser Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Værtshuse, bodegaer mv Caféer og kaffebarer mv Kantiner Catering og diner transportable Jernbaner Bustrafik Taxikørsel Anden landpassagertransport Vognmandsvirksomhed Flytteforretninger Rederivirksomhed, fragtfart Rederivirksomhed, færge- og passagerfart 61 Skibsfart Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Taxiflyvning mv 62 Lufttransport Godsbehandling Stationer, godsterminaler mv Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne) Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen Lufthavne mv Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetformidlende Turistguidevirksomhed Skibsmæglervirksomhed Speditørvirksomhed Vejere og målere Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport Kurertjeneste og udbringning af dagblade 64 Post&Telecom Udstykning af fast ejendom Køb og salg af fast ejendom for egen regning Anden udlejning af boliger Udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere Boliganvisning Ferieboligudlejning Hotel og restauration Transport Trans. Hjælpevirks. Ejendom fortsattes Benchmark 2: Betegnelse Transport Hotel og restauration Trans. Hjælpevirks. Ejendom 14

15 TABEL 2.4: Analysens 104 servicebrancher og inddelinger til benchmarkanalysen (forstsat) Benchmark 1: Hovedklassifikation på 2-ciffreniveau Dansk branchekode Branchens titel Udlejning af containere Udlejning af lastbiler og andet materiel til landtransport Udlejning af skibe Udlejning af landbrugsmaskiner og -udstyr Udlejning af entreprenørmateriel Udlejning af computere og it-udstyr Udlejning af kontormaskiner Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt Udlejning af videobånd og dvd'er Udlejning af varer til personligt brug og til brug i husholdninger i øvrigt Udbydere af fast telekommunikation Udbydere af trådløs kommunikation Udbydere af internetadgang Øvrig telekommunikation Konsulentvirksomhed vedr hardware Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og it-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik Forskning og udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber Benchmark 1: Betegnelse Benchmark 2: Hovedklassifikation på 2- og 3-ciffreniveau Udlejning Post&Telec om IT Forskning 73 fortsattes IT og kommunikation Udlejning Benchmark 2: Betegnelse Forskning 15

16 Data TABEL 2.4: Analysens 104 servicebrancher og inddelinger til benchmarkanalysen (forstsat) Benchmark 1: Hovedklassifikation på 2-ciffreniveau Dansk branchekode Branchens titel Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Meningsmåling og markedsanalyse Landbrugskonsulenter Anden virksomhedsrådgivning Reklamebureauvirksomhed Anden reklamevirksomhed og reklameformidling Arbejdsformidling Vikarbureauer Rådgivning og medvirken ved personaleudvælgelse Fotografer Fotolaboratorier Pakkerier mv Adresseringsbureauer Tolkning og oversættelse Anden kontorservice Call centres virksomhed Indretningsarkitekter Formgivning og industrielt design Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Anden forretningsservice ian Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktions- og maskinteknik Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Geologiske undersøgelser og prospektering Patentbureauer Anden teknisk rådgivning Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Miljøtekniske målinger og analyser Anden måling og teknisk analyse Vagt- og overvågningsvirksomhed Almindelig rengøring Specialiseret rengøring Vinduespolering Skorstensfejning Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse 74 Benchmark 1: Betegnelse Anden Forr. Service Benchmark 2: Hovedklassifikation på 2- og 3-ciffreniveau 74, dog uden 742, 743, 746 og og og 747 Benchmark 2: Betegnelse Anden forretningsserv. Arkitekter, Ing., Tekn.Rådgivning Vagt og rengøring 16

17 2.4 Data om service-eksport og branchernes aktivitet indenfor landets grænser Data vedr. serviceeksport er blevet dannet ud fra følgende registeroplysninger: Danmarks Statistiks generelle virksomhedsstatistik har oplysninger vedr. eksport af varer og tjenesteydelser på virksomhedsniveau Udenrigshandelsstatistikken og Momsstatistikken har oplysninger vedr. vareeksport Ud fra disse data kan serviceeksport udregnes som differencen mellem eksporten af varer og tjenesteydelser (fra Danmarks Statistiks generelle virksomhedsstatistik) og vareeksporten (fra udenrigshandels- og/eller momsstatiskken). Vi vil i analysen holde service-eksportintensiteten, dvs. en branches samlede eksport af services divideret med branchens samlede omsætning, op mod det omfang, hvormed branchens produkter handles indenfor Danmarks grænser. Dette bliver i lighed med tidligere analyse målt ved såkaldte Gini -koefficienter, som er baseret på branchespecifikke input-output tabeller og regionale beskæftigelsesmønstre. På den måde er det muligt at estimere i hvor høj grad en branches produkter handles indenfor Danmarks grænser. Virksomhedernes branchedefinition følger som nævnt tidligere Dansk Branchekode version For eksport foreligger detaljerede oplysninger på brancheniveau (på sekscifret niveau), mens input-output statistikken bliver en begrænsende faktor ved at være baseret på en opdeling på kun 481 brancher. Det er således muligt at beregne 59 17

18 Data forskellige gini-koefficienter for de 104 forskellige servicebrancher, hvilket betyder, at beslægtede brancher tildeles samme Gini-koefficient. Det skal her bemærkes, at vi for at opfylde datalovgivningens betingelser kun betragter brancher med mindst ti virksomheder. 18

19 3 Resultater Vi sammenligninger i det følgende service-eksport-intensiteterne mellem brancher indenfor de sammenligningsgrupper som blev defineret i afsnit 2.3 og beskrevet i TABEL 2.4. Bortset fra IT-sektoren, hvor der kun er forholdsvis få brancher generelt, men også brancher udpeget til at være af særlig interesse, vil vi samle alle tabeller vedr. de forskellige sammenligninger udelukkende i rapportens appendiks. 3 For de hovedklassifikationer, hvori der findes brancher som blev udpeget til at være af speciel interesse, vil vi også vise krydsplots, som både viser eksportintensiteter og Gini koefficienter, dvs. målet for branchens handel indenfor landets grænser. 3 Vi vil dog for en fuldstændigheds skyld gengive tabellerne for ITsektoren i appendiksen. 19

20 Resultater 3.1 Service-eksport i alle servicebrancher Inden vi splitter stikprøven op i de enkelte hovedkategorier, betragter vi indledningsvis det store billede, og ser på alle brancher samlet. Dette skaber også en overgang fra tidligere analyse, som var baseret på en lidt grovere brancheinddeling (med 43 i stedet for nu i alt 104 forskellige brancher i service-sektoren). Sammenhængen for alle 104 servicebrancher er gengivet i FIGUR 3.1: FIGUR 3.1: Alle brancher Gini koefficient y=0,16x0,22 R 2 =0, Service-eksport-intensitet Som illustreret i Figur 3.1, så er sammenhængen mellem de 104 branchers regionale fordeling af køb og salg på den ene og service eksportintensiteten på den anden side positiv (en sammenhæng som er statistisk signifikant på 1% signifikansniveau), dog svagere end i 20

21 tidligere analyse. Figuren demonstrerer også, at en forholdsvis stor andel af brancherne er kendetegnet ved forholdsvis lave eksportintensiteter. Vi vil nu gå videre med mere specifikke sammenligninger. Her vil vi først betragte de branchegrupper, hvori der er brancher af særlig interesse, for derefter at gennemgå alle servicebrancher. 3.2 Service-eksport i IT-brancherne Der er fire IT-brancher Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software, Databehandling, Databaseværter og formidlere, og Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed - som er blevet udpeget at være af særlig interesse. Derfor forekommer det naturligt at tage IT-brancherne som et udgangspunkt for gennemgangen af analysens resultater. 0.6 FIGUR 3.1: IT Gini koefficient Databaseværter og -formidlere Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Databehandling Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Service-eksport-intensitet 21

22 Resultater Som illustreret i FIGUR 3.1, så er der en forholdsvis stor variation i service-eksport-intensiteten og en forholdsvis lille variation i Ginikoefficienterne på tværs af IT-brancherne. Således genererer virksomheder i branchen Databaseværter og formidlere ca. 30 procent af deres omsætingen igennem eksport, mod ca. 5 procent i Databehandling. Der er en svag (statistisk signifikant på 5% niveau) sammenhæng mellem Gini-koefficienterne og service-eksport-intensiteten, men koefficienterne kan ikke forklare en nævneværdig andel af ITbranchernes variation i service-eksport-intensiteten. Dermed er det mest oplagt, at holde den enkelte branches service-eksport-intensitet op mod sammenligningsgruppens gennemsnitlige service-eksport-intensitet i stedet for prædiktionen fra regressionslinjen. 4 Resultatet af denne sammenligning er i TABEL 3.1.a for benchmark 1 og TABEL 3.1.b for benchmark 2: 4 Der blev i projektets forløb diskuteret, hvorvidt sammenligningsgrundlaget skulle være hovedklassifikationens gennemsnitlige eksportintensitet eller den højeste observerede eksportintensitet i den givne hovedklassifikation. Vi vælger gennemsnittet ud fra den betragtning, at det er mere robust end maksimumværdien overfor sammensætningen af sammenligningsgruppen, som til en vis grad er arbitrær. 22

23 TABEL 3.1.a: IT. Benchmarking 1 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. Konsulentvirksomhed vedr hardware Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og it-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Summen af positive differencer (mio. Kr):

24 Resultater TABEL 3.1.b: IT og kommunikation. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel Udbydere af fast Udbydere af trådløs (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. telekommunikation kommunikation Udbydere af internetadgang Øvrig telekommunikation Konsulentvirksomhed vedr hardware Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og it-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Summen af positive differencer (mio. Kr): Begge sammenligninger viser, at der formentlig er et uudnyttet eksportpotentiale i de IT-brancher som blev udpeget til at være af speciel interesse. Således ville branchen Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software kunne eksportere ekstra serviceydelser i størrelsesorden 370 mio. til 1.5 mia. 24

25 kr. om året, hvis dens service-eksport-intensitet var på samme niveau som sammenligningsgruppernes gennemsnit. Også virksomheder i branchen Databehandling kunne øge deres eksport med mellem 350 mio. Kr. og 550 mio. kr. hvis de kom op på sammenligningsgruppens gennemsnit. 3.3 Service-eksport i Anden forretningsservice En anden gruppe af brancher, som blev udpeget til at være af særlig interesse er ifølge dansk branchekode klassificeret som tilhørende den overordnede kategori Anden forretningsservice. Denne overordnede kategori omfatter et forholdsvis stort antal brancher. Af hensyn til læseligheden vælger vi at lægge tabellerne i Appendiksen (TABEL 6.2.a-b) og bruge de tre hovedkategorier fra den anden benchmarking-definition i den grafiske fremstilling: 25

26 Resultater Gini koefficient FIGUR 3.3.a: Anden forretningsservice Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Formgivning og industrielt design Anden reklamevirksomhed Vikarbureauer Arbejdsformidling Service-eksport-intensitet Gini koefficient FIGUR 3.3.b: Arkitekter, Ing., tekn. Rådgivning Arkitektvirksomhed Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Geologiske undersøgelser og prospektering Service-eksport-intensitet 26

27 FIGUR 3.3.c: Vagt og Rengøring Gini koefficient Vagt- og overvågning Specialiseret rengøring Service-eksport-intensitet Resultaterne for hovedkategorien Anden forretningsservice kan sammenfattes som følgende: Hvis brancherne af særlig interesse havde samme serviceeksportintensitet som gennemsnittet i deres hovedkategori, så ville deres stigning i serviceeksporten, afhængig om vi bruger benchmarking 1 eller 2, ligge mellem 347 og 852 mio. Kr. for arkitektvirksomheder 16 og 34 mio. Kr. for landskabsarkitekter 0 og 129 mio. Kr. for vagt og overvågningsvirksomheder 95 og 259 mio. Kr. for Anden reklamevirksomhed og reklameformidling 90 og 263 mio. Kr. for Vikarbureauer 50 og 118 mio. Kr. for Formgivning og industrielt design 46 og 91 mio. Kr. for Kongres- messe- og udstillingsaktiviteter. 27

28 Resultater Kun for vikarbureauer er den indenlandske geografiske aktivitet mere koncentreret end gennemsnittet for den givne hovedkategori, så det at de udvalgte brancher har lavere eksportintensiteter kan ikke forklares ud fra branchekarakteristika, som er relateret til i hvilket omfang ydelserne handles indenfor landets grænser. Vi kan for brancherne Arkitektvirksomheder og Formgivning og industrielt design ikke finde oplagte forklaringer på hvorfor intensiteterne ikke er større. Det er dog en mulighed, at der foreligger handelsbarrierer, f.eks. i form af landespecifikke standarder, og at disse brancher agerer på markeder med høj efterspørgsel indenfor landets grænser ved opgørelsestidspunktet i Den forholdsvis lave eksportintensitet for f.eks. arkitektvirksomheder kunne altså muligvis forklares ved hjælp af høj aktivitet i den danske byggesektor ved opgørelsestidspunkt, men også høj konkurrence på udenlandske markeder. 28

29 3.4 Service-eksport i andre brancher Hotel og restauration I den overordnede branchekategori Hotel og restauration, se TABEL 6.3, finder vi kun små eksportintensiteter. Dette er på ingen måde ensbetydende med at der ikke eksporteres serviceydelser i disse brancher: En opgørelse fra Visitdenmark fra dec om turismens økonomiske betydning dokumenterer, at turismen med 36,4 mia. DKK er blandt de største danske eksporterhverv når man regner udenlandske kunders køb i danske turisterhverv som eksport, svarende til Mode 2. 5 Det at vi ikke kan måle serviceeksporten i denne branchekategori skyldes altså udelukkende mangel på registreringen af transaktioner på tværs af grænserne, hvilket er (som allerede beskrevet i tidligere analyse) en konsekvens af at størstedelen af serviceeksporten i denne hovedbranche er af Mode 2. Men selv i branchen Konferencecentre og kursusejendomme, som typisk har udelukkende erhvervskunder med tilhørende præcise oplysninger, er kun mindre end to procent af omsætningen genereret af udenlandske kunder. Den lave eksportandel er mindre overraskende når det bemærkes, at også handelen indenfor landets grænser er lavt for denne branche: en gini-koefficient på mindre end 0,2 kunne måske tyde 5 Ifølge Visitdenmarks opgørelser svarer serviceeksporten af overnatninger til ca. 12 mia. Kr. og serviceeksporten af restauranter til ca. 9 mia. Kr. 29

30 Resultater på at geografisk afstand i sig selv er en barriere, ift. lang afstand til konferencestedet. Der kan spekuleres over, hvorfor eksportintensiteten ikke er højere, der kunne dog være sproglige, eller kulturelle barrierer som spiller en rolle mht. valget af konferencestedet. I forhold til international konferenceaktivitet kunne det være tilfældet, at en væsentlig del af det bliver organiseret af og afregnet via danske virksomheder eller forskningsinstitutioner, og dermed ikke bliver registreret som eksport. Ellers henleder den lave eksportintensitet opmærksomheden på faktorer som prisniveau. Ifølge branchen er der tale om et prisniveau der ligger ca. 19 pct højere i Danmark end i nabolandene Sverige og Tyskland. Dette kunne muligvis skyldes særlige danske momsregler, der begrænser virksomheders muligheder for at få refunderet moms i forbindelse med erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser. Ellers er infrastruktur en afgørende faktor mhp. hvor godt konferencecentre kan nås fra f.eks. Nordtyskland eller Sydsverige. Vi foreslår at fortolke observationen for branchen Catering og diner transportable som en outlier, som evt. kunne skyldes, at store virksomheder fra f.eks. fødevareindustrien har klassificeret sig som tilhørende denne branche. 30

31 Transport I den overordnede branchekategori Transport, se TABEL 6.4, afhænger resultater i væsentlig grad af, hvorvidt der vælges benchmarking 1 eller 2, dvs., hvorvidt skibs- og lufttrafikken medtages i sammenligningsgrundlaget eller ej. Generelt skal bemærkes, at den store heterogenitet mellem de forskellige branchers tjenester betyder, at sammenligningen skal fortolkes med en vis forsigtighed. Men der kan dog stadig bemærkes, at f.eks. bustrafik har en væsentlig lavere eksport intensitet end jernbaner og Anden landpassagertransport. Transport, hjælpevirksomheder I den overordnede branchekategori Transport, hjælpevirksomheder har vi valgt, kun at vise resultatet for benchmarking 2, idet der kun er en enkelt branche til forskel mellem de to benchmarks (som dog er inkluderet i benchmark 2). Se TABEL 6.5. Hovedkategoriens gennemsnitlige service-eksport-intensitet er væsentlig højere end i de andre hovedkategorier. Dette skyldes specielt Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport, Skibsmæglervirksomhed og Godsbehandling, som har intensiteter på mere end 70 procent. I denne hovedkategori er det specielt rejsebureauer (og turistguidevirksomheder), som er kendetegnet ved forholdsvis lave eksportintensiteter. Hvis disse kunne øge eksporten op på niveau med hovedkategoriens gennemsnitlige eksportintensitet, så ville deres eksport stige med i alt. ca. 4.5 mia. Kr. 31

32 Resultater Ejendomsvirksomhed Vi har medtaget den overordnede branchekategori Ejendom (TABEL 6.6) for fuldstændighedens skyld. Denne hovedkategoris eksportaktivitet må anses for at være bestemt at faktorer, som ikke umiddelbart er erhvervspolitiske beslutningsvariabler, f.eks. migrationsmønstre. Eksportintensiteter er, som også kunne forventes, tæt ved nul. Eneste undtagelse er ejendomsmæglere, som skaber ca. 2 procent af omsætning i forbindelse med udenlandske kunder. Udlejning Den gennemsnitlige service-eksport-intensitet i den overordnede branchekategori Udlejning er på 14 procent, hvad primært skyldes branchen Udlejning af skibe. Denne branche ligger med en eksportintensitet på ca. 91 procent betydelig over brancherne udlejning af containere og udlejning af (a) lastbiler og andet materiale til landtransport, (b) landbrugsmaskiner og udstyr og (c) entreprenørmateriel. Disse forskelle kan for entreprenørmaskinernes vedkommende eventuel igen forklares ud fra byggeboomet som herskede på opgørelsestidspunktet. Andre forklaringer kunne eventuel søges hos omkostninger at sikre ejendommen i udlandet som bl.a. afhænger af tilstedeværelsen af lokale agenter og muligheden at formulere lejekontrakter i andre sprog og retssystemer. Ikke overraskende finder vi lave eksportintensititeter i de brancher, som udlejer til husholdningsbrug, f.eks. dvd er eller varer til personlig brug. 32

33 Disse brancher er også kendetegnet ved en forholdsvis lav handel indenfor landets grænser. 33

34 Konklusion 4 Konklusion Denne rapport følger sporet af en tidligere CEBR-analyse af serviceeksport aktiviteten i Danmark. I denne tidligere analyse blev serviceeksport-intensiteter sammenlignet på tværs af brancher i servicesektoren. Nuværende rapport beskriver en udvidelse af tidligere rapport som består i at vælge en finere brancheinddeling til analysen, dvs., at skabe et mere præcist sammenligningsgrundlag. Til analysen deler vi de 104 brancher i servicesektoren op i ni hovedkategorier. Derefter sammenligner vi eksport-intensiteter på tværs af brancher i de respektive hovedkategorier. Analysens resultater kan sammenfattes som følger: Selvom vi vælger hovedkategorier af sammenlignelige brancher, så er der store forskelle i branchernes eksportintensitet. Disse kan i nogle tilfælde forklares ud fra branchespecifikke karakteristika, f.eks., hvorvidt der er sprogbarrierer eller kulturelle eller lovgivningsmæssige barrierer, eller forskelle, som må antages at skyldes serviceydelsens beskaffenhed. Endelig er der forskelle i hvor meget af en branches eksport af serviceydelser der bliver registreret, da kun mode 1 og 4 eksport optræder i datamaterialet. Det har f.eks. vist sig at det ikke er muligt at finde præcis nok talmateriale til at skabe et sammenligningsgrundlag indenfor 34

35 hovedkategorien Hoteller og Restauranter. Det er dog sandsynligt, at eksportpotentialet begrænses som følge af den institutionelle barriere som manglende momsafløftning udgør. Visitdenmark har i dec beregnet turismens økonomiske betydning for valutaindtjeningen til at være 36,4 mia. Kr. Selv med ovennævnte begrænsninger er det dog selvfølgelig stadig muligt, at sammenligne de forskellige branchers eksportintensiteter. Der kan også spørges, hvor stor eksporten i en given branche ville være, hvis den havde den gennemsnitlige eksportintensitet på tværs af brancherne i den givne hovedkategori. Forskellen mellem den aktuelle eksportintensitet og den gennemsnitlige eksportintensitet kan bruges som et mål for en given branches eksportpotentiale. Her finder vi at eksportpotentialet måles at være på ca. 1,4-4,5 mia. Kr. i hovedkategorien Anden forretningsservice (afhængig af hvilke brancher inkluderes i denne kategori), på ca. 2,6 mia. Kr. i hovedkategorien IT og 4,5 mia. Kr. i hovedkategorien IT og kommunikation. For brancher, som på forhånd var blevet udpeget som særlig relevant for Dansk Erhverv, er målene for eksportintensiteten sammenfattet i TABEL 4.1: 35

36 Konklusion TABEL 4.1: Brancher af speciel interesse. Mål for eksportpotentiale Branchekode (db03) Branchebetegnelse i db03 Mål for eksportpotentialet (i mio. Kr.) Benchmark 1 Benchmark 2 Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Anden reklamevirksomhed og reklameformidling Vikarbureauer Vagt- og overvågningsvirksomhed Formgivning og industrielt design Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Bortset fra Databaseværter og formidlere og afhængig af sammenligningsgrundlaget Anden virksomhed i forbindelse med ITservicevirksomhed og Vagt- og overvågningsvirksomhed, så ligger alle udpegede branchers eksportintensiteter under deres henholdsvise hovedkategoris gennemsnitlige eksportintensitet. Hvis disse brancher kunne øge deres service-eksportintensiteter op til deres hovedkategoris gennemsnit, så ville deres service-eksport øges med mellem 1,9 og 3,4 mia. Kr. Specielt i brancherne Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software, Databehandling og Arkitektvirksomhed er der tegn på muligheder for øget eksport i størrelsesorden flere hundrede millioner Kr.. Alene i Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software antyder resultatet at ekstra ydelser på en værdi af mellem (afhængig af sammenligningsgrundlaget) 368 mio. og 36

37 1,5 mia. Kr. kunne eksporteres bare ved at løfte denne branches eksportintensitet op på hovedkategoriens gennemsnit. Det et også påfaldende at eksportintensiteten i Databehandling kun er halvt så højt som i Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software, selvom der umiddelbart ikke kan identificeres større handelsbarrierer for førstnævnte. I det omfang at ovennævnte forskelle i eksportintensiteterne ikke kan forklares ved ydelsernes beskaffenhed, så er det på dette sted oplagt at spekulere over, hvilke faktorer der kunne ligge bag de udvalgte branchers forholdsvis lave eksportintensiteter. Her kan bemærkes at de faktorer, som umiddelbart kommer i betragtning, nemlig pris, kvalitet og handelsbarrierer, bl.a. er bestemt af (erhvervspolitiske) prioriteringer: f.eks. de særlige danske momsregler eller beskatningsspørgsmål i forhold til prisfastsættelsen, og uddannelse, ikke mindst sprogfærdigheder og kulturelt viden, vedr. kvaliteten, og f.eks. skabelsen af ens standarder vedr. eventuelle handelsbarrierer. 37

38 Litteratur 5 Litteratur Borchsenius, Vibeke, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, 2009, International Trade in Services Evidence from Danish Micro Data, CEBR VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark revideret udgave (direkte og afledte effekter, December

39 6 Appendiks: Tabeller 39

40 Appendiks: Tabeller 6.1 IT TABEL 6.1.a: IT. Benchmarking 1 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. Konsulentvirksomhed vedr hardware Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og it-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Summen af positive differencer (mio. Kr):

41 TABEL 6.1.b: IT og kommunikation. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel Udbydere af fast Udbydere af trådløs (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. telekommunikation kommunikation Udbydere af internetadgang Øvrig telekommunikation Konsulentvirksomhed vedr hardware Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og it-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med it-servicevirksomhed Summen af positive differencer (mio. Kr):

42 Appendiks: Tabeller 6.2 Anden forretningsservice TABEL 6.2.a: Anden forretningsservice. Benchmarking 1 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Advokatvirksomhed Revisions- og Meningsmåling og Landbrugskonsulenter Anden virksomhedsrådgivning Rådgivende Rådgivende Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Geologiske undersøgelser og Patentbureauer Anden teknisk rådgivning Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Miljøtekniske målinger og analyser Anden måling og teknisk analyse fortsættes 42

43 TABEL 6.2.a: Anden forretningsservice. Benchmarking 1 (fortsat) (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Reklamebureauvirksomhed Anden reklamevirksomhed og reklameformidling Arbejdsformidling Vikarbureauer Rådgivning og medvirken ved personaleudvælgelse Vagt- og overvågningsvirksomhed Almindelig rengøring Specialiseret rengøring Vinduespolering Skorstensfejning Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse Fotografer Fotolaboratorier Pakkerier mv Adresseringsbureauer Tolkning og oversættelse Anden kontorservice Call centres virksomhed Indretningsarkitekter Formgivning og industrielt design Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Anden forretningsservice ian Summen af positive differencer (mio. Kr):

44 Appendiks: Tabeller TABEL 6.2.b: Anden forretningsservice. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Advokatvirksomhed Revisions- og Meningsmåling og Landbrugskonsulenter Anden virksomhedsrådgivning Reklamebureauvirksomhed Anden reklamevirksomhed og reklameformidling Arbejdsformidling Vikarbureauer Rådgivning og medvirken ved personaleudvælgelse Fotografer Fotolaboratorier Pakkerier mv Adresseringsbureauer Tolkning og oversættelse Anden kontorservice Call centres virksomhed Indretningsarkitekter Formgivning og industrielt design Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Anden forretningsservice ian Summen af positive differencer (mio. Kr):

45 TABEL 6.2.b (fortsat): Arkitekter, Ing., Teknisk Rådgivning. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktions- og maskinteknik Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Arkitektvirksomhed Have- og landskabsarkitekter Geologiske undersøgelser og prospektering Patentbureauer Anden teknisk rådgivning Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Miljøtekniske målinger og analyser Anden måling og teknisk analyse Summen af positive differencer (mio. Kr):

46 Appendiks: Tabeller TABEL 6.2.b (fortsat): Vagt og rengøring. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr. Vagt- og overvågningsvirksomhed Almindelig rengøring Specialiseret rengøring Vinduespolering Skorstensfejning Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse Summen af positive differencer (mio. Kr):

47 6.3 Hotel og restauration TABEL 6.3: Hotel og Restauration. Benchmarking 1 og 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Vandrehjem Campingpladser Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Værtshuse, bodegaer mv Caféer og kaffebarer mv Kantiner Catering og diner transportable Summen af positive differencer (mio. Kr):

48 Appendiks: Tabeller 6.4 Transport TABEL 6.4.1: Transport. Benchmarking 1 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Jernbaner Bustrafik Taxikørsel Anden landpassagertransport Vognmandsvirksomhed Flytteforretninger Summen af positive differencer (mio. Kr):

49 TABEL 6.4.b: Transport. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Jernbaner Bustrafik Taxikørsel Anden landpassagertransport Vognmandsvirksomhed Flytteforretninger Rederivirksomhed, fragtfart Rederivirksomhed, færge- og passagerfart Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Taxiflyvning mv Summen af positive differencer (mio. Kr):

50 Appendiks: Tabeller 6.5 Transport, hjælpevirksomheder TABEL 6.5: Transport, Hjælpevirksomheder. Benchmarking 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Godsbehandling Stationer, godsterminaler mv Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne) Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen Lufthavne mv Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetformidlende Turistguidevirksomhed Skibsmæglervirksomhed Speditørvirksomhed Vejere og målere Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport Kurertjeneste og udbringning af dagblade Summen af positive differencer (mio. Kr):

51 6.6 Ejendom TABEL 6.6: Ejendom. Benchmarking 1 og 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Udstykning af fast ejendom Køb og salg af fast ejendom Anden udlejning af boliger Udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere Boliganvisning Ferieboligudlejning Summen af positive differencer (mio. Kr):

52 Appendiks: Tabeller 6.7 Udlejning TABEL 6.7: Udlejning. Benchmarking 1 og 2 (a) Dansk branchekode (b) Branchetitel (c) Serviceeksport, mio. Kr. (d)omsætning, mio. Kr. (e)service eksport intensitet (f)hovedkategoriens gns. Service eksport intensitet (g) Benchmark service eksport; (d)*(f), mio. Kr. (h): Mål for potentiale; (g)-(c), mio. Kr Udlejning af containere Udlejning af lastbiler og andet materiel til landtransport Udlejning af skibe Udlejning af landbrugsmaskiner og udstyr Udlejning af entreprenørmateriel Udlejning af computere og itudstyr Udlejning af kontormaskiner Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt Udlejning af videobånd og dvd'er Udlejning af varer til personligt brug og til brug i husholdninger i øvrigt Summen af positive differencer (mio. Kr):