DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

Transkript

1 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

2 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN SOM KUNDE 11 SKAT 12 METODE 13 FEJLMARGIN 13 BENCHMARK

3 3 INDLEDNING Denne undersøgelse er udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme (DEF) på vegne Business Lolland-Falster i april Den tilvejebragte indsigt skal tjene som erhvervsklimaevaluering og konjunkturmæssig temperaturmåling blandt virksomheder i Guldborgsund og Lolland Kommuner. HOVEDKONKLUSIONER Kommunale rammevilkår Generelt er der rum for forbedring på de fleste erhvervsklimaparametre, men samtidig viser analysen, at Guldborgsund og r ikke performer meget anderledes end sammenligningskommunerne. Image Både Lolland og Guldborgsund kommuner har udviklingspotentiale i forhold til image, og især virksomhederne i er uenige i, at kommunen har et image, som et sted folk gerne vil bo. Arbejdskraft og Jobcentrene Omkring hver 3. virksomhed i Lolland og Guldborgsund Kommune mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er især faglært arbejdskraft, virksomhederne mangler. I begge kommuner er virksomhederne ikke enige i, at jobcentrene er gode til at formidle den arbejdskraft, som de har brug for. Infrastruktur Forsyningen (vand, spildevand, energi mv.) vurderes relativt højt i begge kommuner. Det kommunale vejnet, derimod, vurderes forskelligt alt efter, om virksomheden er placeret i Lolland eller Guldborgsund Kommune. Virksomheder fra er markant mere utilfredse med vejnettet end virksomheder fra Guldborgsund Kommune. Skat Virksomhederne er generelt enige i, at skat er en vækstbarriere.

4 4 Læsevejledning: Indeksering I det følgende er undersøgelsesresultaterne omregnet fra frekvenser til indeksscorer. Det er gjort af to årsager: Det skaber et bedre overblik over resultaterne Det skaber mulighed for bechmarks på tværs af kommuner og tid. Et eksempel Et spørgsmål til respondenterne har lydt Hvor tilfreds er du generelt set med kommunes rammevilkår for erhvervslivet?. Her har respondenterne haft 8 valgmuligheder: Meget utilfreds, Utilfreds, Lidt utilfreds, Hverken eller, Lidt tilfreds, Tilfreds, Meget tilfreds, Ved ikke. Ved ikke -kategorien er renset ud, og antallet af besvarelser medtaget i performanceberegningerne afhænger derfor af antallet af frasorterede ved ikke -svar. De øvrige 7 svarmuligheder medtages og tildeles følgende point-værdi: Svar kategori Meget utilfreds Utilfreds Lidt utilfreds hverken eller Lidt tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Point 0 16,67 33,33 66,67 83, Gennemsnittet af pointene for alle besvarelser af spørgsmålet bliver den endelige indekserede score for spørgsmålet. Jo højere pointværdi jo bedre performance.

5 5 Kommunale rammevilkår I stikprøven er der mindre forskelle blandt virksomhederne alt efter, om de er placeret i Guldborgsund eller. Disse forskelle er ikke statistisk signifikante. På flere af erhvervsklimaparametrene performer de to kommuner ikke langt fra landsgennemsnit og de bedst performende kommuner (f.eks. Tilfredshed med rammevilkår, Skat, Tilfredshed med Jobcentret osv.). Der dog en vis forskel på parametrene Image og infrastruktur, hvor kommunerne er langt fra best practice. Figur 8: Overordnet erhvervsklimaperformance sammenlignet med andre kommuner [Indeksskala: 0-100] Guldborgsund Kommune Sammenligningskommuner Best Practice Note: Spørgsmålene som de præsenterede overskrifter dækker over kan ses i metodeafsnittet.

6 6 Image Virksomhederne fra begge kommuner vurderer, at der et er udviklingspotentiale i forhold til kommunernes image. Virksomheder placeret i vurderer, at kommunen har et signifikant dårligere image, hvad angår et sted folk gerne vil bo, end virksomheder fra Guldborgsund Kommune. På de øvrige image-parametre er der ingen tydelig forskel mellem kommunerne. Figur 9: Image [Indeksskala: 0-100] Et sted hvor erhvervslivets vilkår generelt er gode Et sted folk gerne vil drive virksomhed Et sted folk gerne vil bo 38 51* Guldborgsund Kommune Service- og dialogorienteret over for erhvervslivet Note: * p 0,05

7 7 Kommunal service Virksomhederne er blevet bedt om at bedømme kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på en række væsentlige områder, samt kommunernes evne til inddragelse og dialog med erhvervslivet. Kvalitet i den kommunale sagsbehandling Kommunerne scorer generelt lavt i forhold til sagsbehandlingskvaliteten på de testede sagsområder, men der kan ikke konstateres signifikante forskelle i tilfredsheden mellem kommunerne. Figur 10: Kommunal service [Indeksskala: 0-100] Bedøm samlet set den kommunale sagsbehandling 53 Bevillinger (alkohol, taxi, erhvervsparkering mv.) Miljøområdet Sygedagpengesager Guldborgsund Kommune Byggesager

8 8 Inddragelse & dialog Positiv dialog mellem kommunen og virksomhederne er en vigtig del af erhvervsklimaet og påvirker opfattelsen af serviceleverancen. Generelt er der ikke stor tilfredshed med den kommunale dialog og inddragelse af erhvervslivet i begge kommuner. Figur 11: Bedømmelse af den kommunale dialog og inddragelse med virksomhederne [Indeksskala: 0-100] Den overordnede kommunale inddragelse og dialog med erhvervslivet er god Informationsniveauet fra kommunen til virksomheden fungerer De kommunale embedsmænd er gode til at inddrage og have dialog med erhvervslivet 49 Guldborgsund Kommune Kommunalpolitikerne er gode til at inddrage og have dialog med erhvervslivet

9 9 Arbejdskraft og Jobcenteret Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst. I det nedenstående præsenteres derfor undersøgelsens resultater i forhold til arbejdskraftmangel, samt en vurdering af jobcenterets evne til at formidle den rigtige arbejdskraft. Henholdsvis 27 pct. og 28 pct. af virksomhederne mangler arbejdskraft i Guldborgsund og Lolland kommuner. Flest virksomheder mangler faglært arbejdskraft. Figur 12: Hvilken type arbejdskraft der er behov for? Lang videregående uddannelse 8% 7% Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Faglært 8% 5% 6% 8% 17% 20% Guldborgsund Kommune Ufaglært 9% 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Note: Den helt konkrete type arbejdskraft virksomhederne efterspørger kan ses i bilagene. Jobcenteret er en vigtig aktør i forhold til at formidle den arbejdskraft, virksomhederne mangler. Derfor er virksomhederne blevet bedt om at bedømme sagsbehandlingskvaliteten hos Jobcenteret, og om Centeret er god til at formidle kvalificeret arbejdskraft til virksomheder. Virksomhederne tildeler jobcentrene en lav performancescore i forhold formidling af arbejdskraft i begge kommuner. Figur 13: Bedømmelse af jobcenterets indsats [Indeksskala: 0-100] Formidling af kvalificerede arbejdskraft Jobcentrets sagsbehandlings kvalitet Guldborgsund Kommune

10 10 Infrastruktur Virksomhedsbedømmelserne af infrastrukturen er på de fleste parametre ens på tværs af de to kommuner. F.eks. bedømmes den kollektive trafik lige lavt og forsyningen lige højt. Der er dog visse signifikante forskelle. I Guldborgsund Kommune er virksomheder markant mere tilfredse med det kommunale vejnet og motorvejsforbindelse end virksomhederne fra Lolland Kommune. Antallet af offentlige parkeringspladser er en andet parameter, hvor virksomhederne bedømmer kommunerne forskelligt. I Guldborgsund Kommune er virksomhederne mindre tilfredse end i Lolland kommune. Tabel 2: Infrastruktur performance Tabel 2: Infrastruktur performance Hvor tilfreds er du samlet set med den kommunale infrastruktur Forsyningen (vand, spildevand og energi) Erhvervsaffald (Affaldsordninger, krav om sortering mv.) Antallet af offentlige parkeringspladser 47 61* Bredbåndsdækningen, på din virksomheds adresse Mobildækningen, på din virksomheds adresse Guldborgsund Kommune Adgangen til og fra din virksomhed (f.eks. ved vareindlevering mv.) Adgangen til motorvej 64 75* Det kommunale vejnet 39 51* Den kollektive trafik Note: * p 0,05

11 11 Kommunen som kunde Kommunen spiller en vigtig rolle for den lokale vækst som kunde hos private virksomheder.. Der en stor uenighed i, at det er let for lokale SMV er, at komme i betragtning som leverandør til kommunale udbud i begge kommuner. Figur 15: Adgang som leverandør til kommunale udbud opdelt på brancher [Indeksskala: 0-100] Hvor enig er du i, at det er let for små og mellemstore lokale virksomheder at komme i betragtning som leverandør til de kommunale udbud? Hvor tilfreds er du med kommunens overholdelse af betalingsfrister over for din virksomhed? Guldborgsund Kommune På trods af varierende performancescorer mellem brancherne i forhold til kommunernes udbud er forskellene ikke statistisk signifikante. Figur 14: Bedømmelse af kommunen som kunde [Indeksskala: 0-100] Gns.; Fremstilling Service- og tjenesteydelser Bygge og anlæg 39 Handel og transport 48 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

12 12 Skat Skat er et meget omdiskuteret rammevilkår. Derfor er respondenterne bedt om at bedømme, hvorvidt skatter og afgifter er en barriere for virksomhedernes vækst. Virksomhederne er generelt meget enige i, at skatter og afgifter er en barriere for deres virksomheders vækst i begge kommuner. Figur 16: Bedømmelse af skat [Indeksskala: 0-100] Det samlede skatteniveau De kommunale afgifter og gebyrer for erhvervslivet (f.eks. byggesagsgebyrer, affaldsafgifter osv.) Personbeskatningen Guldborgsund Kommune For at bedømme, hvilke brancher som finder skat og afgifter mest problematiske, er der foretaget en opdeling nedenfor. Figuren viser, at Landbrug mv. i større omfang anser skat som en vækstbarriere end bygge- og anlægsvirksomheder. Figur 17: Bedømmelse af skat opdelt på brancher [Indeksskala: 0-100] Gns.; * Fremstilling Service- og tjenesteydelser Bygge og anlæg Handel og transport Landbrug mv. Note: * Forskel på Bygge og anlæg i forhold til Landbrug mv. p 0,05

13 13 METODE Undersøgelsen er gennemført i perioden som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse adresseret til udvalgte virksomheder i Guldborgsund og r. Virksomhederne er udvalgt efter: Tilgængelig og brancher1. Derudover indgår Business Lolland-Falsters medlemmer i kontaktlisten. Disse er der ikke brancheoplysninger på. Respondenterne har gennemført besvarelserne ved selvvalg. Tabel 3: Gennemførelsesstatistik Antal Procent Antal deltagere (Total) % Ikke svaret % Ønsker ikke at deltage % Ufuldstændige 116 6% Gennemførte interview % *Der er udsendt spørgeskema til i alt , hvoraf 404 var ugyldige. Fejlmargin Med i alt 358 respondenter, som har deltaget i undersøgelsen, er der med 95 pct. sandsynlighed en 5,2 pct. fejlmargin på undersøgelsesresultaterne. 1 Brancher udvalgt til undersøgelse: Landbrug mv., Fremstilling, Bygge og anlæg, Engros og detail, Transport og gods, Overnatning og restauration, Information og kommunikation, Pengeinstitut og finans, Fast ejendom, Liberale, videnskabelige og tekn. Tjenesteydelser, Administrative tjenesteydelser og Andre serviceydelser. Holdingselskaber, foreninger, boligselskaber er sorteret fra.

14 14 METODE Benchmark 2015 I benchmarkene fra undersøgelser i 2015 indgår data fra 5 forskellige kommuner og svar fra i alt 1165 respondenter. Rapporten benchmarker følgende spørgsmål: 1. Tilfredshed m. rammevilkår: Hvor tilfreds er du generelt set med kommunens rammevilkår for erhvervslivet? 2. Sagsbehandlingskvalitet: Bedøm samlet set den kommunale sagsbehandling 3. Inddragelse & dialog: Hvor enig er du i, at den overordnede kommunale inddragelse og dialog med erhvervslivet er god 4. Infrastruktur: Hvor tilfreds er du samlet set med den kommunale infrastruktur 5. Image: Hvor enig er du i, at kommunen har et image som et sted, hvor erhvervslivets vilkår generelt er gode? 6. Skat: Hvor enig er du i, at det samlede skatteniveau er en barriere for din virksomheds vækst? 7. Jobcenteret: Bedøm kvaliteten i den kommunale sagsbehandling i forhold til Jobcenteret