Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Transkript

1 Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21

2 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Af Martin Junge, PhD, Seniorrådgiver, Centre for Economic and Business Research, CBS Indledning og sammenfatning Der er for tiden stor fokus på vækst og produktivitetsudviklingen i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været dårligere end i de fleste andre OECD lande. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Økonomiog Erhvervsministeriet fra 29. Øget uddannelse er en af de oplagte muligheder for at øge væksten, og i dette notat vil det blive analyseret i hvor høj grad forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten. I rapporten Produktivitet og videregående uddannelse (Junge og Skaksen, 21) 1 opgøres produktiviteten for personer med lange videregående uddannelser 2 i forhold til anden uddannelse. Den opgøres i 2 dele: Egen effekten, som er den del personer med en lang videregående uddannelse tjener mere end personer med anden uddannelse, og fælleseffekten, som opstår pga. synergieffekter, og som ikke nødvendigvis tilfalder personen med lang videregående uddannelse; men derimod kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gode. En mulighed for dette er, at personer med en høj uddannelse udfører visse opgaver mere effektivt end personer med mindre uddannelse, og de ansatte med mindre uddannelse lærer af at omgås og observere medarbejdere med høj uddannelse. En anden mulighed er, at højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet. En tredje mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt- eller markedsmæssige innovationer, der gør at 1 Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (21): Produktivitet og videregående uddannelse, DEA. 2 De lange videregående uddannelser er bachelor, kandidat og PhD, hvilket stort set svarer til personer uddannet ved universiteterne. 1

3 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris. En fjerde mulighed er, at højt uddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden. Der kan formodentlig være andre forhold, der gør, at produktiviteten bliver speciel høj i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. En del af denne højere produktivitet bliver naturligvis udbetalt som løn til de højtuddannede, men i mange virksomheder vil den samlede produktivitet være et komplekst resultat af mange forskellige forhold og ansættelse af mange forskellige medarbejdere, og det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. 3 Tidligere studier har også vist produktivitetsgevinster ved at ansatte højtuddannede, men typisk målt ved lønnen til de højtuddannede, dvs. egen effekten. De meget betydelige fælleseffekter (Junge og Skaksen, 21) illustrerer, at man vil være tilbøjelig til at underestimere produktivitetsgevinsten ved højtuddannede, hvis man alene betragter egen effekten. I konklusionen til rapporten opgøres den samlede effekt af 1 pct. point stigning i personer med lang videregående uddannelse til 1 pct. højere BNP. Direkte oversat betyder det, at personer med en lang videregående uddannelse bidrager med ca. 4. kroner ekstra om året i forhold til andre uddannelser. 4 I dette notat fortolkes resultaterne fra Junge og Skaksen (21) yderligere, så at de 4. kroner fordeles på de tre retninger humanistiske (HUM), samfundsfaglige (SAM), og tekniske (TEK). Det gøres i næste afsnit. Grundlaget for beregningerne i Junge og Skaksen (21) er registerdata for årene og analysen er foretaget på virksomheder, som dækker ca. 8 pct. af den private beskæftigelse. 5 3 Tre eksempler (fordelt på HUM, SAM og TEK) på mulige fortolkninger af disse produktivitetseffekter kunne lyde: Når en cand.mag i dansk forbedrer den interne kommunikation, så alle medarbejdere hurtigere får ny viden om kunderne. Når en cand. merc. i organisation og ledelse får ændret arbejdsgangene, så alle andre i organisationen kan blive mere produktive. Eller når en cand.scient i datalogi får udnyttet it-systemet bedre, så lagerarbejderne hurtigere kan finde de varer, der skal ud til kunden. 4 Det kan ikke udelukkes, at det er højproduktive virksomheder, som efterspørger lange videregående uddannelser. Analysen er imidlertid stadig relevant, da det må formodes, at tilstedeværelsen af personer med lange videregående uddannelser vil tiltrække virksomheder på det lange sigt. 5 Den offentlige sektor udelades af tekniske årsager. Prisen på virksomhedernes produktion skal være observerbar for at gennemføre beregningerne. Måleproblemer findes også i fx råstofudvinding, 2

4 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Overordnet giver alle tre retninger en betydelig produktivitetsgevinst. Fælleseffekten 6 er opgjort til henholdsvis 17., 39. og 29. for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis 9., 19. og 17. for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor. Fælleseffekten er altså op til dobbelt så stor som egen effekten. De 4. kroner fordeles ikke jævnt på de tre typer. Det største bidrag kommer fra SAM efterfulgt af TEK. Især er det SAM, som er ansat indenfor privat service, der giver en stor produktivitetsgevinst. Samlet er konklusionen, at højtuddannet arbejdskraft i meget høj grad bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten 7. Fortolkning af resultater Et forsigtigt overslag over den samlede effekt af lange videregående uddannelser for den private sektors BVT (BNP) er angivet til at være 1 pct. af en stigning på 1 pct. point i andelen af de lange videregående uddannelser (jf. Junge og Skaksen (21)). I dette afsnit opgøres effekten i kroner og ører om året, samt fordeles på uddannelsesretning og branche. Fremgangsmåden er dokumenteret i appendiks A. FIGUR 1 viser, at gennemsnitslønnen for lønmodtagere uden lange videregående uddannelser er godt og vel 4. kroner, som inkluderer løn, naturalier, samt pensionsindbetalinger af arbejdsgiveren. Egen effekten viser, at HUM tjener knap 14. ekstra i forsyningsvirksomhed, finansiering og forsikring, og boligsektoren. Disse er også udeladt af analysen sammen med landbruget. 6 Fælleseffekten er målt ved total faktor produktiviteten, som groft sagt består af virksomhedernes samlede produktion og fraregnet indsatsen af kapitalapparatet og arbejdskraften (egen effekten). 7 I Appendiks C er det forsøgt at estimere udviklingen i fælleseffekten for årene Resultaterne viser, at egen effekten er stabil over tid, mens størrelsen af fælleseffekten er noget usikker opgjort i enkelte år. Egen effekten er målt på lønnen, som er et statistisk sikkert mål, i modsætning til fælleseffekten, der er målt ved total faktor produktiviteten, som er langt sværere at beregne og indeholder større usikkerhed. Med forbehold for de nævnte usikkerheder viser bilaget, at der ikke er tegn på, at de videregående uddannelser bidrager til den lave produktivitetsvækst (fælleseffekten), som i en årrække har kendetegnet dansk økonomi. 3

5 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser årlig indkomst, mens både TEK og SAM får henholdsvis 22. og 25. kroner mere end andre uddannelser i gennemsnit. Endelig er der fælleseffekten, som i fremstilling er meget stor for TEK og SAM (godt og vel 6. kroner) og 2. kroner for HUM. FIGUR 1 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I FREMSTILLING HUM SAM TEK Fælleseffekten egen effekten Lønindkomst for andre uddannelser Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. Den samlede merværdi for samfundet af lange videregående uddannelser ligger groft sagt mellem 35. og 85. kroner om året indenfor fremstilling. Den er højest for SAM og TEK og lavest for HUM, som dog stadig bærer en væsentlig merværdi. Endvidere er fælleseffekten betydeligt større end egen effekten indenfor fremstilling. I privat service (jf. FIGUR 2) er lønnen for andre uddannelser opgjort til 35. kroner om året og består af løn, naturalier og pensionsindbetalinger af arbejdsgiveren. Egen effekten af de tre retninger er en anelse lavere end fremstilling, nemlig henholdsvis 7., 16. og 13. ekstra om året for HUM, SAM og TEK. Fælleseffekten er opgjort til 14. kroner om året for HUM, 9. for TEK, og 29. kroner om året for SAM. Dermed er den samlede ekstra værdi meget stor for SAM i privat service sammenlignet med de to andre retninger. HUM og TEK indeholder dog en merværdi for samfundet på godt og vel 2. kroner om året sammenlignet med 4

6 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser andre uddannelser. Samlet er effekterne imidlertid meget mindre end i fremstilling. 8,9 FIGUR 2 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRIVAT SERVICE Fælleseffekten egen effekten 4 Lønindkomst for andre uddannelser HUM SAM TEK Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. En samlet effekt for de tre uddannelsesretninger er gengivet i FIGUR 3, som fremkommer ved at tage gennemsnittet imellem FIGUR 1 og FIGUR 2. 1 De store effekter i fremstilling bliver dæmpet af privat service, som udgør omkring ¾ af lønmodtagerne i den private sektor. Den store forskel mellem SAM og TEK i privat service bliver udjævnet delvist af fremstilling. Resultaterne er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed (se appendiks C). I Junge og Skaksen (21) er der også estimeret en fælleseffekt på lønnen. Ideen er, at hvis der er en fællesgevinst af at ansætte personer med lang videregående uddannelse vil noget af gevinsten smitte af på alle ansattes aflønning. Når dette mål bruges, fås det, at lange videregående uddannelser stadig giver en merværdi 8 Hvilket tydeligt ses, da figurerne anvender den samme skala på akserne. 9 Bemærk, at der er positiv korrelation mellem fælleseffekten og egen effekten (,62) på tværs af brancher og uddannelser. Det tyder på, at egen effekten får andel i den samlede værdi af uddannelse men ikke det hele, jf. at det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. 1 Det er et vægtet gennemsnit, hvor lønindkomst for andre uddannelser er vægtet med andelen af lønmodtagere med andre uddannelser i henholdsvis fremstilling og privat service. For egen og fælleseffekten for de tre retninger er vægtene konstrueret ud fra antal lønmodtager med de tre retninger i henholdsvis fremstilling og privat service. 5

7 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser for samfundet, om end fordelingen mellem de tre retninger ændrer sig en anelse. FIGUR 3 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I DEN PRIVATE SEKTOR Fælleseffekten Egen effekten 4 Lønindkomst for andre uddannelser HUM SAM TEK Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. Yderligere vil merværdien for samfundet variere fra virksomhed til virksomhed. Beregningerne i Junge og Skaksen, 21, viser, at jo flere ansatte med lang videregående uddannelse desto lavere marginal effekt af den sidste tilkomne. Det betyder, at produktivitetsgevinsten pr. højtuddannet generelt vil være højere i virksomheder med relativt få højtuddannede. Effekten af flere højtuddannede er imidlertid stadig positiv, når højtuddannede udgør omkring 4 pct. af de ansatte. Det skal ses i lyset af, at omkring 7,4 (4,8) pct. af de ansatte i virksomheder indenfor fremstilling (privat service) har en lang videregående uddannelse i Danmark i 27. Dertil kommer at tilstedeværelsen af de andre retninger kan øge den marginale produktivitet yderligere. 6

8 Appendiks A Appendiks A Dokumentation af beregningerne til figur 1 og 2. Bruttoværditilvæksten, lønsum og antal lønmodtager i 29 er gengivet i TABEL A.1. TABEL A.1 VÆRDITILVÆKST, LØNSUM OG LØNMODTAGERE FORDELT PÅ BRANCHE, 29 Fremstilling Privat service Værditilvækst (mio. kr.) Lønsum (mio. kr.) Lønmodtagere (hoveder) Værditilvækst pr. hoved (kroner) Lønsum pr. hoved (kroner) Privat service afgrænset som i Junge og Skaksen (21) www. Statistikbanken.dk tabel NAT7 og NAT18 og egne beregninger Lønsummen i nationalregnskabet dækker over løn og naturalier, samt pensioner. Fra Junge og Skaksen (21) er der estimeret afkastet af lang videregående uddannelse (egen effekten) for de tre retning, HUM, SAM og TEK på timeløn, hvor der er korrigeret for lønmodtagererfaring, køn, branche, og kollegaers uddannelse (fælleseffekten). TABEL A.2 EGEN OG FÆLLES EFFEKTEN AF LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER fremstilling Privatservice Egen effekten HUM,33,22 SAM,62,47 TEK,55,39 Fælles effekten HUM,38,32 SAM 1,13,7 TEK 1,9,23 Fælleseffekten beregnet på total faktor produktivitet. Junge og Skaksen (21). Egen effekten i TABEL A.2 er den relative lønforskel mellem lang videregående uddannelser og andre uddannelser. 7

9 Appendiks A TABEL A.3 SAMMENSÆTNINGEN AF LØNMODTAGERE PÅ BRANCHE, 27 Fremstilling Privat service HUM,16,9 SAM,22,21 TEK,36,19 Andre uddannelser,926,952 HUM, SAM og TEK er lange videregående uddannelser. Andelene summer ikke nødvendigvis til 1, da der kan være afrundingsfejl. Junge og Skaksen (21) og egne beregninger Når sammensætningen ( ), relative lønforskelle ( ) og gennemsnitslønnen (w) kendes for de fire uddannelses typer kan gennemsnitslønnen beregnes for hver uddannelsestype. For andre uddannelser indekseret er den: TABEL A.4 GENNEMSNITLØN FORDELT PÅ UDDANNELSE OG BRANCHE, KRONER, 29 Fremstilling Privat service HUM SAM TEK Andre uddannelser HUM, SAM og TEK er lange videregående uddannelser. Egne beregninger. De lange videregående uddannelser er nu fordelt på andre uddannelsers løn og egen effekten i 29. Fælleseffekten i kroner og ører er beregnet på værditilvæksten og ved brug af estimaterne fra TABEL A.2 for netop fælleseffekten og gennemsnitlig værditilvækst pr. lønmodtager. Resultatet er opgjort i TABEL A.5. TABEL A.5 GENNEMSNITLIG FÆLLESEFFEKT FORDELT PÅ LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG BRANCHE, KRONER, 29 Fremstilling Privat service HUM SAM TEK Egne beregninger 8

10 Appendiks A Endelig skal det hele konverteres til 21 priser. Her anvendes det implicitte prisindeks fra det kvartalsvise nationalregnskab i Det svarer til at multiplicere tallene i tabellerne med 1,5. Analysen af fælleseffekten over tid er udført fuldstændigt parallelt, hvor regressionerne i Junge og Skaksen (21) er foretaget separat for

11 Appendiks B Appendiks B TABEL B.1 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER, 27 pct. Eng.-tysk,korrespond. 4.3 Eng.-fransk,korrespond. 3.7 Kommunikation,c.mag. 3.5 Engelsk,c.mag. 3.1 Historie,c.mag. 3.1 Engelsk,c.ling.merc. 3.1 Dansk,c.mag. 2.9 Human./teol. (lvu) ivu 2.8 Humanistisk u.n.a.,bach. 2.7 Kommunikation,spr.bach. 2.4 Ivu henviser til indvandrerundersøgelsen Egne bergninger TABEL B.2 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER, 27 pct. Erhvervsøkonomi,c.merc Jura,c.jur HA,bach Revisorkand,c.merc.aud. 7.9 Økonomi,c.oecon. 3.8 Statsvidenskab,c.polit. 3.6 Psykologi,c.psych. 3.1 Jura,bach. 2.3 Samfundsvidenskab,bach. 1.9 Statskund.,c.scient.pol. 1.8 Egne beregninger TABEL B.3 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER, 27 pct. Læge,c.med Civilingeniør u.n.a. 1. Arkitekt,c.arch. 8. Tandlæge,c.odont. 5.9 Farmaceut,c.pharm. 4.4 Elektro,civ.ing. 3.4 Teknik,ph.d. 3.2 Landbrugsvid.,c.agro. 2.7 Veterinærvidenskab,kand. 2.7 Datalogi,c.scient. 2.4 Egne beregninger 1

12 kroner Appendiks C Appendiks C Udviklingen i fælleseffekten Fælleseffekten, som er vist i notatet, er et gennemsnits estimat for perioden , men den kan ændre sig over tid. I dette afsnit undersøges det, om der er en trend i fælleseffekten og egen effekten over tid. FIGUR 4 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger Som det ses af FIGUR 4 til FIGUR 6 er der stor variation i fælleseffekten. I FIGUR 4 er effekten endda negativ for HUM i år 2 og igen i 27. Fælleseffekten for HUM varierer mellem -1. kroner og 4. kroner. En del af årsagen er, at fælleseffekten i virkeligheden er uobserveret og kun gennem en økonomisk-statistisk model har det været muligt at få et mål for den. Denne estimerede værdi er selvfølgelig usikker. I modsætning til resultaterne i forrige sektion, som var baseret på det samlede datasæt , er resultaterne her baseret på langt færre observationer (fx virksomheder i fremstilling i hvert år) og dermed øges usikkerheden. Med et bedre datamateriale og flere perioder vil en egentlig opgørelse over tid være mere værdifuld. 11

13 Appendiks C Derimod er egen effekten, som er estimeret på lønnen, relativ stabil. For HUM uddannede gælder at egen effekten er omkring 1. kroner om året I figurene udgør egen effekten alene den del af de højtuddanndedes løn, som ligger over øvrige uddannedes løn - merlønnen så at sige. Merlønnen som følge af uddannelse er ikke steget over perioden. Højtuddannede har dog, som øvrigt uddannede, haft en reallønsudvikling i perioden. Lønnen for øvrigt uddannede (som er de blå felter i FIGUR 1 til FIGUR 3) fremgår blot ikke af FIGUR 4 til FIGUR 6. Forklaringen på, at merlønnen ikke stiger, er, at de videregående uddannelser under et har tabt i forhold til de andre uddannelser alt andet lige. Som med fælles effekten er egen effekten estimeret og en vis forsigtighed skal fremvises i fortolkningen, men da egen effekten er estimeret på baggrund af løn, som er velmålt, er præcisionen betydeligt højere. For SAM og TEK er egen effekten relativ konstant på 2. krone igen uden en realløns fremgang. Fælleseffekten varierer mellem ca. 2. kroner til ca kroner for SAM og mellem ca. 1. kroner og ca. 7. kroner for TEK. Det er en betydelig variation og dermed usikkert at basere langsigts estimatet for fælleseffekten på et enkelt år. 12

14 kroner kroner Appendiks C FIGUR 5 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger FIGUR 6 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER Fælles effekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger De følgende figurer (jf. FIGUR 7 til FIGUR 9) viser, at fælleseffekten er mere stabil estimeret for privat service, hvilket kan overraske, da 13

15 kroner Appendiks C privat service generelt betragtes som værende sværere at gennemføre produktivitets beregninger på end fx fremstilling. 11 For HUM varierer fælleseffekten mellem 1. kroner og 2. kroner, for SAM mellem 1. kroner og 3. kroner, og for TEK mellem kroner og 1. kroner. FIGUR 7 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger 11 Grunden er, at privat service er prisen på output vanskelig at opgøre. Omvendt er indsatsen af kapital, som måles med stor målefejl ved regnskabskapitalen, langt mindre. 14

16 kroner kroner Appendiks C FIGUR 8 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger FIGUR 9 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger Samlet set viser udviklingen i figurerne, at det er svært at konkludere noget håndfast omkring de lange videregående uddannelsers 15

17 Appendiks C produktivitet i en periode i dansk økonomi, som har været kendetegnet ved en meget lav produktivitetsvækst (fælleseffekten). Der er ikke tegn på, at de videregående uddannelser er skyld i den dårlige udvikling. Samtidig er det slået fast, at de videregående uddannelser på lang sigt hænger sammen med produktivitetsvækst, hvad enten det er dem selv, som skaber det, eller om det er, fordi de tiltrækker højproduktive virksomheder. 16