Aarhus Universitetshospital. Lægelig Videreuddannelse. Lægelig Videreuddannelse

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital Lægelig Videreuddannelse Uddannelse og læring flytter med... Årsrapport 2015 Lægelig Videreuddannelse

2 2

3 Årsrapport Lægelig Videreuddannelse Aarhus Universitetshospital

4 Forkortelser: AUH = Aarhus Universitetshospital DNRLV = Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannnelse DRRLV = Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse DSMU = Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse FAA = Fælles Akut Afdeling FF = 360 s Feedback Facilitator KBU = Klinisk Basis Uddannelse KF = Kontakt Forum, Region Midtjylland LINK = LVR = Lægelig Videreuddannelsesråd LVU = Lægelig Videreuddannelse PKL = Postgraduat Klinisk Lektor RMUK = Region Midtjyllands Udviklingssamtaler og Kursusregistrering UKO = Uddannelseskoordinerende Overlæge UAO = Uddannelsesansvarlig Overlæge UKYL = Uddannelses Koordinerende Yngre Læge VUS = Videreuddannelsessekretariat 4

5 Forord Her har vi fornøjelsen af at præsentere status for den lægelige videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital (AUH) Endnu en gang er vi stolte af at kunne levere en meget positiv rapport om udviklingen i uddannelsen. Det sker ikke af sig selv der er rigtig mange, der lægger et stort arbejde og engagement i at få uddannelsen til at fungere på et så højt niveau. I Årsrapporten for 2014 opstillede vi en 6-punkts plan for udviklingen af den lægelige videreuddannelse på AUH, og dette afspejles i opbygningen af rapporten. Udgangspunktet er en bred vifte af kvalitetsdata som dokumentation for det store arbejde, der foregår. Den lægelige videreuddannelse mødes hele tiden af udefrakommende udfordringer og skal løbende finde nye muligheder. Lægelig Videreuddannelse arbejder i løbet af året med de områder på både afdelings- og hospitalsniveau, der har brug for et særligt fokus. Udflytningen repræsenterer en særlig opgave for den lægelige videreuddannelse i de kommende år. I nogle afdelinger vil flytteprocessen fylde mere end i andre, og det afspejles naturligt i drøftelserne med afdelinger og centre. I Årsrapporten identificeres de områder, hvor der er behov for optimering enten på afdelings- og/eller hospitalsniveau. Samtidig præsenteres de planer, der er lagt gennem fælles dialog for yderligere udvikling indenfor den lægelige videreuddannelse på AUH, og som vi ønsker skal afspejle Region Midtjyllands værdier: Dygtighed, dialog og dristighed. I rapporten præsenteres overordnet ~ Organiseringen af Lægelig Videreuddannelse på AUH ~ Året der gik en status på 6-punktsplanen ~ Perspektivering af arbejdet med lægelig videreuddannelse på AUH Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Rapporten er udarbejdet af uddannelseskoordinerende overlæger Gitte Eriksen og Charlotte Green, Lægelig Videreuddannelse, i dialog med lægefaglig direktør, centerchefer og afdelinger. Sekretær for lægelig videreuddannelse Pia Vestergaard Soelberg har stået for det grafiske og redigeringsmæssige arbejde, og cand.it Tanja Arnholtz Jensen (ekstern konsulent, Tanjas.dk) har foretaget databearbejdningen. Illustrationerne på for - og bagside samt udklip af disse er udført af fuldmægtig Caroline Søndergaard Bendixen, Administrationen AUH. 5

6 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 9 LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE - ORGANISATION OG OPBYGNING 10 ARBEJDET I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE 14 Interne fora 17 Eksterne fora 18 Uddannelsesprojekter på AUH 19 Kvalitetssikring og monitorering af den lægelige videreuddannelse 21 Den eksterne vurdering af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse på AUH - Inspektorordningen 23 6-PUNKTSPLANEN Organisering af uddannelsesopgaven - sikre rammerne for læringen 25 Klinisk oplæring - sikre dygtigere læger og god patient behandling 28 Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning - sikre effektiv læring 36 Faculty Development - sikre kompetente»mestre«(uddannere) 41 Lærings- og uddannelsesmiljø - sikre dygtige og glade udannelseslæger 45 Kvalitet i vejledersamtaler - sikre forventningsafstemning 48 Konklusion på arbejdet med 6-punktsplanen 52 Videreudvikling af kvalitetsmonitoreringsprogrammet AUH 53 6

7 PERSPEKTIVERING 54 Udvikling af medicinsk pædagogik på AUH 61 Afsluttende bemærkninger 61 Bilag Bilag 1 - Kvalitetsindikatorer og vurderingsniveauer 63 Bilag 2 - Oversigt over speciallæge stillinger og klassificerede uddannelses-stillinger på AUH 64 Bilag 3 - Oversigt over afdelingens aktører i den lægelige videreuddannelse, AUH pr Bilag 4 - Aktivitetsdata 69 Bilag 5 - Inspektorbesøg - ekstern evaluering 70 Bilag 6a - Spørgeskema i Evaluer.dk 73 Bilag 6b - Evaluer.dk Yngre lægers evaluering af udbytte af afdelingens uddannelsesindsats for 2014 og Bilag 6c - Yngre lægers evaluering af arbejdstilrettelæggelse baseret på Evaluer.dk 78 Bilag 7 - Samlet vurdering af afdelingerne - kvantitative indikatorer 80 Bilag 8 - Samlet vurdering af AUH - kvantitative indikatorer 82 7

8 8

9 Indledning Aarhus Universitetshospitals mission er at udvikle og varetage højt specialiseret behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau. I 2015 var»uddannelsesopgaven«et strategisk fokusområde, og med»uddannelse og læring ind i alle processer«som en del af Agenda 2016 understreges, at hospitalet har brændende ambitioner om, at vi hele tiden lærer af alt, hvad vi gør, og at vi forbedrer os ved at reflektere og give feedback. LVU har sammen med hospitals- og centerledelserne i 2015 målrettet arbejdet på at styrke den interne uddannelsesorganisation i afdelingerne. Der er blandt andet iværksat en obligatorisk 360 s feedback til alle uddannelsesansvarlige overlæger. For de uddannelseskoordinerende yngre læger er etableret et netværk, som AUH ser frem til at inddrage aktivt i blandet andet den kommende flytteproces. På Årsmødet for Lægelige Videreuddannelsesråd i 2015 gjorde lægefaglig direktør Claus Thomsen opmærksom på,»at evnen til at gøre diagnostiske overvejelser tænke sig om en ekstra gang alene eller sammen med andre - er essentiel for at sikre en høj faglighed og dermed god patientbehandling. Denne evne skal bevidst trænes, ikke kun af uddannelseslægerne, men af alle i det daglige gennem samarbejde og dialog. Vi har hele tiden har to job - det kliniske job og det job at forbedre sig hver dag. Selvom om der i en travl hverdag med mange og konkurrerende dagsordener, kan der være en risiko for, at vi, dvs. hospitalet, afdelingen og den enkelte, glemmer at indregne tid til»egen uddannelse«, er ambitionen stadig bærende«. Lægelig Videreuddannelse har i 2015 arbejdet ud fra 6-punktsplanen»Mesterlæren skal flytte med«. Omdrejningspunktet for samarbejdet med afdelingerne har været, hvordan vi bedst sikrer en effektiv læring sammen med kompetente mestre, i trygge rammer og med passende faglige udfordringer, og dermed uddanner dygtige læger. Gennem konkrete initiativer er der arbejdet med at bringe mester og lærling tættere sammen via en uddannelsesfokuseret arbejdstilrettelæggelse. Kvalitetsdata fra 2015 viser et meget højt niveau, men med tegn på, at vi skal holde godt øje med, hvordan vi sikrer uddannelsen af de yngste uddannelseslæger, som har brug for at lære af de basale opgaver, som reduceres, når hospitalet i stigende grad specialiseres. Arbejdet i de lægelige videreuddannelsesråd (LVR) og samarbejdet med centerledelserne har i 2015 været meget konstruktivt. Reduktionen fra 5 til 4 kliniske centre betød, at Hoved-Hjerte Centrets LVR næsten blev fordoblet. Flere om bordret øger muligheden for at udveksle erfaringer, særligt med det, der lykkes, og især hvad der fik det til at lykkes. Inspirationsfora på tværs af AUH vil fremadrettet indgå som et større element i LVU s arbejde. AUH har klare ambitioner om at sikre lægelig videreuddannelse på et højt niveau, men oplever som andre hospitaler, at det stigende krav om effektiviseringer, gør det tiltagende nødvendigt, at de uddannelsesansvarlige sammen med afdelingsledelserne formår at integrere effektiv læring som en del af det arbejde, der skal gøres. Uddannelse og læring skal flytte med under Fælles tag, men i en ændret hverdag, hvor det bliver nødvendigt med en større gensidig forståelse for uddannelsesopgaven. Vi skal derfor i de kommende år arbejde bevidst med at udbygge og udvikle hospitalets fælles uddannelses- og læringskultur. Afdelingernes uddannelsesteam har et særligt ansvar for at komme med nye ideer til løsning af uddannelsesopgaven, når patientforløbene ændrer sig, og fokus på patientinvolvering og brugerinddragelse øges. Der er brug for, at vi på tværs af professioner, specialer og sektorer arbejder sammen, så vi sikrer, at den læring, der er ved at følge et sygdomsforløb ikke forsvinder. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 9

10 Lægelig Videreuddannelse - organisation og opbygning I dette afsnit præsenteres uddannelsesopgaven og de aktører, der er involveret i den lægelige videreuddannelse. I oktober 2015 blev Lægelig Videreuddannelse (LVU) organisatorisk flyttet fra HR til Kvalitetsafdelingen med organisatorisk reference til Kvalitetschefen og fortsat faglig reference til den lægefaglige direktør. I 2015 sagde vi farvel til uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling, der efter en meget stor indsats gennem næsten 10 år for den lægelige videre uddannelse på AUH, valgte at forsætte sin karriere som ledende lektor ved CESU, Århus Universitet. Det var derfor glædeligt at byde velkommen til ny uddannelseskoordinerede overlæge, Charlotte Green. Der har ligeledes været udskiftning på posten som sekretær for LVU, hvor Alexandra Callan Marcinkowska, ligeledes efter en stor indsats, blev sekretær for HR-chefen. Som ny sekretær ansatte vi Pia Soelberg, der kom fra en stilling udenfor hospitalsverdenen, men som på kort tid har skaffet sig et stort overblik og indsigt på området Afdelinger og lægelige videreuddannelsesstillinger Langt hovedparten af hospitalets afdelinger og specialer er involveret i speciallægeuddannelsen, eneste undtagelser er Epidemiologisk afdeling og MOMA. Det betyder, at der på AUH er 40 afdelinger involveret i speciallægeuddannelse, hvoraf 8 også varetager den kliniske basisuddannelse. Bilag 2 viser antal og type af forskellige uddannelsesstillinger i de enkelte afdelinger. På AUH var der pr. 31. december 2015 i alt 530 klassificerede uddannelsesstillinger, heraf 29 klinisk basislægestillinger, i alt 144 klassificerede introduktionsstillinger (heraf 102 medfinansierede), 356 hoveduddannelsesstillinger samt 5 uddannelsesstillinger i specialtandlægeuddannelsen. Siden 2014 er antallet af introduktionsstillinger reduceret med 17 %, primært i intern medicin, resten er uændret. Der er ansat 850 speciallæger på hospitalet, inkl. professorer og ledende overlæger. Aktører i den lægelige videreuddannelse på afdelingerne I bilag 3 ses en oversigt over aktørerne i den lægelige videreuddannelse på AUH. Der var pr. 31. december 2015 ansat 49 uddannelsesansvarlige overlæger (UAO), 1 uddannelsesansvarlig specialtandlæge samt 1 uddannelsesansvarlig speciallæge på AUH. Alle afdelinger har en eller flere uddannelseskoordinerende yngre læge(r) (UKYL), som i høj grad deltager i de faste aktiviteter indenfor den lægelige videreuddannelse. Den overordnede stillings- og funktionsbeskrivelse beskriver det ansvar og de opgaver, som UAO og UKYL på AUH forventes at varetage. De enkelte afdelinger sikrer rammerne for opgaveløsningen gennem lokale aftaler. Alle læger ansat på AUH fungerer som kliniske vejledere, og en del har desuden funktion som hovedvejledere, hvor de samarbejder med uddannelseslægen om de formelle elementer af uddannelsesforløbet. Der er udarbejdet fælles funktionsbeskrivelse for hovedvejledere på hospitalet. På AUH og i Videreuddannelsesregion Nord er der krav om, at 360 s feedback samtaler afvikles af en certificeret feedback facilitator (FF). På AUH er der 98 certificerede FF ere fordelt på 36 afdelinger. I alt 21 speciallæger på AUH har funktion som postgraduate kliniske lektorer (PKL) enten i eget speciale eller som tværgående PKL. De postgraduate kliniske lektorer deltager i en række fælles aktiviteter i regi af Videreuddannelsesregion Nord 10

11 og Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Århus Universitet med fokus på medicinsk pædagogik og organisatoriske aspekter indenfor lægelig videreuddannelse. På AUH er omkring 30 læger en del af Sundhedsstyrelsens inspektorkorps. Gennem inspektorbesøg på andre afdelinger opnår disse læger viden om, hvordan lægelig videreuddannelse varetages andre steder. Såvel PKL er som inspektorer medvirker til, at hospitalet får input til arbejdet med den lægelige videreuddannelse udefra. Organisering af den lægelige videreuddannelse på AUH Den lægefaglige direktør er den øverst ansvarlige for den lægelige videreuddannelse på hospitalet. På AUH ledes den lægelige videreuddannelse af to uddannelseskoordinerende overlæger i tæt samarbejde med de enkelte afdelinger og centre. Lægelig Videreuddannelse er organisatorisk forankret i Kvalitetsafdelingen og med direkte faglig reference til den lægefaglige direktør. De uddannelseskoordinerende overlæger sikrer udvikling, koordinering og rådgivning i forhold til den lægelige videreuddannelse på hospitalet og mødes regelmæssigt med den lægefaglige direktør og kvalitetschefen. Alle afdelinger og centre har en af de to uddannelseskoordinerende overlæger som primær kontaktperson. Lægelige Videreuddannelsesråd Der er etableret lægeligt videreuddannelsesråd (LVR) på hvert af de 4 centre på AUH, som består af de uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger, centerchef(er), samt de uddannelseskoordinerende overlæger. LVR ledes af de uddannelseskoordinerende over- Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 11

12 læger og fungerer som bindeled mellem hospitalsledelse, centre og afdelinger. Aktiviteten i rådene bidrager til den overordnede strategiske indsats for at uddanne og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere på AUH gennem»faculty Development«(uddannelse og udvikling af vejledere og undervisere i den lægelige videreuddannelse). Uddannelsesteamet i afdelingerne Omdrejningspunktet for afdelingens lægelige videreuddannelse er uddannelsesteamet. Teamet udgøres af UAO( er), UKYL( er) men er på flere afdelinger er udvidet til også at omfatte nøglepersoner som skemalæggere, undervisningsansvarlig yngre læge samt specialets PKL. På langt de fleste afdelinger er der et konstruktivt samarbejde mellem uddannelsesteamet og afdelingsledelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge har efter delegation fra afdelingsledelsen ansvaret for, at alle uddannelsesforløb i afdelingen er tilrettelagt, så den enkelte uddannelseslæge kan opnå de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet. Den uddannelsesansvarlige overlæge har til opgave at sikre, at alle, der er involveret i den lægelige videreuddannelse, har den fornødne kompetence og uddannelse til at varetage de forskellige områder som supervision, vejledning, kompetencevurdering, at afholde vejledersamtaler samt at sikre karriererådgivning Kannerup i spidsen har taget initiativet og fået omsat ideen til handling. Formålet med gruppen er at styrke UKYL ernes samarbejde, samt at understøtte implementering af nye tiltag og bidrage til et godt uddannelsesmiljø på hospitalet. Der er udarbejdet et kommissorium, der blandt andet sikrer en organisatorisk forankring under Lægelig Videreuddannelse. Der er aftalt evaluering efter et år. Mødeaktiviteten planlægges og ledes af en styregruppe med repræsentation fra alle centre. Styrepruppen samarbejder med Lægelig Videreuddannelse, og derved sikres, at nye tiltag i størst mulig omfang får sammenhæng med andre tiltag på uddannelsesområdet. En vigtig del af Netværksgruppemøderne er»open space«, hvor det bærende er de emner, som deltagerne har behov for at diskutere og udveksle erfaringer omkring. Der planlægges to årlige eftermiddagsmøder af 3 timers varighed samt et møde i forbindelse med LVR s årsmøde i juni. I LVU glæder vi os over den store interesse, der har været til de første aktiviteter. UKYL netværk Der er på AUH taget initiativ til at etablere en netværksgruppe for alle UKYL er på tværs af centrene. UKYL-netværket har længe været efterspurgt, og det er derfor meget positivt, at en gruppe UKYL er med hoveduddannelseslæge Anne-Sofie 12

13 DSMU Referater fra 360 o s styregruppemøde 3-timers møder Aktivitetsdata 360 o s FF Fyraftensmøde 3-timers møder LVR-møder 360 o s FF kursus 3-timers møder 3-timers workshop 3-timers workshop AMEE LVR-møder okt. sept. nov. aug dec. juli KBU møde Almen med. jan. juni feb. maj Afdelinger LVU Årsmøde marts april Årsrapport databearbejdning Statusmøder LVR Møder Statusmøder Årsrapport udarbejdelse Statusmøder 360 o s FF kursus 360 o s styregruppemøde KBU møde Årsrapport udarbejdelse Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Årshjulet for arbejdet i Lægelige Videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital 13

14 Arbejdet i den lægelige videreuddannelse Årshjulet danner rammen om aktiviteterne i den lægelige videreuddannelse på AUH. Året indledes og afsluttes med Årsmødet i juni, der er tilrettelagt som temadøgn. Deltagerne er medlemmerne af de lægelige videreuddannelsesråd (LVR) som udgøres af alle afdelingers uddannelsesteams. Mødet har stor tilslutning med deltagere. Endvidere er også den lægefaglige direktør og centercheferne inviteret til at give deres bud på aktuelle temaer. Årsmødet På Årsmødet gøres status over det forgangne år, og der lægges en plan for, hvilke fælles udviklingstiltag, der skal arbejdes med i det kommende år. Mødet bruges til at drøfte temaer, som er fælles for den lægelige videreuddannelse på hospitalet. Arbejdsformen på mødet er oplæg og gruppedrøftelser. Endvidere er der lejlighed til at lære af gode erfaringer fra den lokale praksis. I tilknytning til Årsmødet ligger samtidig et temamøder for UKYL er til styrkelse af deres opgave. Ideer fra Årsmødet 2015 Parallelt forløbende specialambulatorier med tid afsat til supervisor og involvering af YL. Strukturændringer i amb/op/skadestue med skemalagt direkte supervision. Bruge de gode eksempler inkl. synliggøre uddannelse (debriefing). F.eks. dagens uddannelsespatient ved stuegang Fokus på læringssituationer i hverdagen (mesterlære) opmærksomhed, formaliseret case undervisning/diskussion, optimering af krydspunkter Optimere den gode mesterlære møder giver inspiration/udvikling sæt formalia på pause og frem det ligeværdige møde De gode vejledersamtaler diskussion i vejlederfora, opfølgning på vejlederkurser, rollespil, uddannelseslægers forberedelse og klarhed over formål Temaet for Årsmødet i 2015 var»uddannelsesopgaven fra papir til praksis«, hvor der blev arbejdet med at skabe mening og at skabe følgeskab. Der kom en række ideer på bordet til tiltag, der kunne fremme uddannelsen. På Årsmødet blev fremtidige udfordringer med de nye fysiske rammer og de uddannelsesansvarliges særlige rolle i afdelingen diskuteret og relateret til det overordnede tema for arbejdet med den lægelige videreuddannelse i 2015/16»Mesterlæren flytter med«. Endelig havde Årsmødet oplæg om læring i konferencesituationen og håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. LVU noterer med glæde, at forslaget om forbedring af læring ved konferencer ved brug af»dagens Case«, er blevet taget positivt imod og indarbejdet i rigtig mange afdelingers rutiner LVR-møder I 2015 blev der afholdt 4 møder af to timer i centrenes videreuddannelsesråd. Formen på møderne bygger på deltageraktivitet i mini-workshops og udveksling af ideer, viden og erfaring. Inden møderne sendes materiale til forberedelse, fx læsning af artikler, forberedelse til temadrøftelsen eller fremlæggelse af resultater. Fra 2016 reduceres antallet af møder, men samtidig udvides møderne fra 2 til 3 timers varighed for at give mulighed for en større grad af deltageraktivering og dermed et øget udbytte. 14

15 at uddannelseslægernes mange ideer inddrages i arbejdet. 3-timers møderne - det innovative input fra uddannelseslægerne I 2015 afholdt alle afdelinger 3-timers møder for uddannelseslægerne. 3-timers møderne har til På LVR-møderne i de 4 centre arbejdes henover året med såvel fælles udviklingstemaer aftalt på Årsmødet samt som emner det enkelte LVR beslutter er relevant i eget center. På den måde fås ejerskab og motivation samtidig med, at der sikres en meget vigtig udveksling af viden og erfaringer mellem afdelingerne. Deltagelse af centercheferne i LVR-møderne sikrer ledelsesmæssig opbakning og understøtter fælles retning og mål for udviklingen af i den lægelige videreuddannelse på AUH. Temaerne i årets LVR møder har spændt vidt fra brug af RMUK, 360 s feedback til uddannelsesansvarlige overlæger, nye uddannelsesprogrammer og elektronisk logbog, juridiske aspekter i uddannelsesforløb til implementering af ny spørgeramme i Evaluer.dk. Sammenhængen mellem uddannelsesopgaven og arbejdstilrettelæggelsen har været et gennemgående emne, herunder uddannelsesteamets muligheder for at tage ansvar og øge medindflydelse. Derudover har der i efteråret været oplæg fra deltagere på AMEE kongressen Afdelingernes uddannelsesteam arbejder videre i afdelingen med de overordnede temaer, som endvidere går igen i de øvrige mødefora vedrørende lægelig videreuddannelse på AUH. Temaerne indgår også i 3-timers møderne, hvorved det sikres, formål at drøfte forslag fra uddannelseslægerne til forbedringer i egen afdeling. UKYL en er mødeleder med mindre vedkommende er afdelingslæge. På mødet drøftes dels en opsamling af sidste års forslag og nye forslag. Mødet afsluttes med en skriftlig handleplan, der forelægges uddannelsesteamet og afdelingsledelsen. Forslagene drøftes herefter på et fælles lægemøde i afdelingen for at sikre ejerskab. Handleplanen med angivelse af hvem, der er ansvarlig for de enkelte forslags gennemførelse, sendes til LVU. Data fra Aalborg Universitet samt erfaringer fra AUH viser, at ca 2/3 af forslagene gennemføres. Møderne har vist deres værd som et middel til formidling af yngre lægers innovative ideer for uddannelse og dermed driften. Møderne gennemføres med et fast tema, som i 2015 var: Hvordan styrkes kompetenceudviklin- Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 15

16 gen indenfor lægerollen»ledelse/administrator/ organisator?«en rolle, som traditionelt får de laveste evalueringer, og som mange uddannelseslæger har svært ved at identificere sig med. Der kom rigtig mange spændende forslag til temaet, og mange afdelinger har været glade for at få det emne på dagsordenen. Overordnet kan forslagene fra årets tema inddeles i tre hovedgrupper: YL ind i konferencer med en tydelig rolle Uddannelseslæger har brug for en legitimitet til at styre fx vagtoverdragelseskonferencer. Indtrykket fra statusmøderne er, at en ændring i den daglige praksis allerede har vundet indpas på en række afdelinger. YL ind i flytteprocesser og omorganiseringer Uddannelseslæger ønsker at deltage i udvalg, der vedrører de mange typer af kontinuerlige omorganiseringer inkl. flytteprocessen. En øget opmærksomhed på dette kan være med til at gøre op med en tradition for ikke at inddrage de yngste lægers ressourcer i løbende omstruktureringer, og LVU vil følge op på, hvordan initiativerne bliver udmøntet i praksis. diversitet og forskellige behov. LVU følger op på alle forslagene på de årlige statusmøder og forslagenes følges op af uddannelsesteamet. Alle forslag er derfor sikret en tæt opfølgning, og vi kan med stolthed sige, at yngre læger med 3-timers møderne har en formaliseret rolle i at bidrage til innovationen i afdelingen, hvor afdelingsledelsen har forpligtet sig til at tage stilling til forslagene. Statusmøder LVU afholder årligt et statusmøde med hver afdeling. Forud for møderne i de enkelte afdelinger afholdes statusmøder med centerledelsen, hvor arbejdet med den lægelige videreuddannelse i centrets afdelinger diskuteres. Statusmøderne gennemføres i foråret og har deltagelse af ledende overlæge, UAO( er), UKYL( er) og den uddannelseskoordinerende overlæge. Her er lejlighed til at drøfte, hvad der rører sig i afdelingen, og hvordan de overordnede temaer indgår i uddannelsesarbejdet. Ud fra de tilgængelige kvalitetsdata for YL som leder i den daglige drift Uddannelseslæger, særligt de ældste hoveduddannelseslæger, har et ønske om at blive inddraget i de opgaver, som er en naturlig del af speciallægernes administrative opgaver, fx visitation og koordinationsopgaver på operationsgangen. Dette er i tråd med træningen i at være»den patientansvarlige læge«. De første erfaringer er positive, men overordnet er der et uudnyttet potientiale. Til møderne var der som vanligt stor iderigdom til andre uddannelsesforslag som»mere kontinuitet«,»ændret introduktionsprogram«,»justering af formel undervisning«,»transfer fra kurser«og»bedre supervision«. Fælles for disse forslag er, at de i høj grad afspejler afdelingernes kulturelle 16

17 hver afdeling (jf. kvalitetsmonitoreringstabellen, side 22), mål fra sidste handleplan, tre-times mødereferatet og erfaringer fra det forgangne år gøres status for afdelingens uddannelse. Som opsamling på drøftelserne lægges en handleplan for afdelingens arbejde med den lægelige videreuddannelse for det kommende år. Der er afholdt statusmøde på alle afdelinger og centre. Det er forskellige temaer, der fylder i de enkelte afdelinger, men overordnet samler diskussionerne, og dermed de konkrete handleplaner, sig om følgende seks områder: Interne fora Uddannelsen i Almen medicin For at sikre en koordinering og opfølgning på uddannelsen til almen medicin afholdes halvårlige møder mellem uddannelsesansvarlige overlæger på de relevante afdelinger inkl. psykiatrien, PKL i almen medicin og de uddannelseskoordinerende overlæger. De nye uddannelsesforløb for almen medicin betyder, at uddannelseslægerne har 6 måneders ansættelse i Fælles Akut Afdeling. Uddannelseslæger i almen medicin har særlige udfordringer grundet mange korte ansættelser og skift mellem afdelinger og der er derfor god grund til en særlig opmærksomhed for gruppens uddannelsesvilkår. På møderne drøftes også evalueringer fra denne lægegruppe. Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning Kompetencevurdering Simulations- og færdighedstræning Tættere samarbejde i U-team Indhold og kvalitet i vejledersamtaler Forberedelse til flytteprocessen Årsrapport Året sluttes med udgivelse af Årsrapporten, som beskriver, hvordan der på overordnet plan er arbejdet med den lægelige videreuddannelse på hospitalet. Data fra Årsrapporten tjener som status for arbejdet i LVU og danner dermed udgangspunkt for, at det i forbindelse med Årsmødet kan diskuteres og afklares hvilke fælles temaer, der skal arbejdes videre med i det kommende år. psykiatri og PKL i almen medicin deltager ad hoc. Møderne afholdes ca. 2 gange årligt og tjener til udveksling af status, information, samt nye fælles tiltag. De uddannelseskoordinerende overlæger er ansvarlige for møderne. I 2015 har emnet fordeling af det stigende antal KBU læger på AUH og de økonomiske konsekvenser for afdelinger været en del af dagsordenen, men det primære fokus har været på, hvordan den enkelte afdeling tager i mod de nyuddannede læger herunder behov for supervision og brug af kompetencevurderinger. Fremadrettet tænkes gruppen inddraget i arbejdet med at bidrage til ideer til at bedre overgang fra medicinstudiet til lægelivet. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Uddannelsen for KBU Der er ligeledes etableret et fast mødeforum for de uddannelsesansvarlige overlæger, der er involveret i klinisk basisuddannelse (KBU) inkl. PKL for KBU og PKL for Akutområdet, mens PKL i 17

18 Eksterne fora Mange læger fra Aarhus Universitetshospital arbejder med den lægelige videreuddannelse og medicinsk pædagogik udenfor hospitalet i diverse fora eller deltager i forskningsmiljøet på Center for Sundhedsuddannelser på Aarhus Universitet. AUH har tradition for, at en stor del har engageret sig som enten hoved- eller delkursusledere på de specialespecifikke kurser eller i forskningstræningen. Rigtig mange fungere som undervisere eller som kursusledere på de obligatoriske generelle kurser og fra tidligere opgørelser vides, at mindst 300 læger er involveret i undervisningen på de obligatoriske kurser i den lægelige videreuddannelse, samt at stort set alle afdelinger bidrager til at løfte denne opgave. Herudover fungerer en del læger fra hospitalet som inspektorer for Sundhedsstyrelsens inspektorordning, og AUH er ligeledes solidt repræsenteret i specialeselskabernes uddannelsesudvalgene med 53 repræsentanter. Hospitalet er endvidere repræsenteret i en række regionale fora med betydning for den lægelige videreuddannelse, endvidere kommer en stor del af PKL gruppen i Videreuddannelsesregionen også fra AUH. Den betydelige eksterne aktivitet vidner om et stort engagement, som bidrager til at øge viden og videndelingen på AUH. Samtidig understøttes hospitalets strategi om at bidrage til at sikre den bedste viden og den bedste behandling. Regionale Mødefora Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) Specialespecifikke uddannelsesudvalg, Videreuddannelsesregion Nord* Følgegruppe for de generelle kurser i Videreuddannelsesregion Nord Styregruppe for forskningstræning, Videreuddannelsesregion Nord Repræsentation i eksterne fora Lægefaglig direktør Claus Thomsen Suppleanter: Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling og fra 2015 Gitte Eriksen Uddannelsesansvarlige overlæger Uddannelseskoordinerende yngre læger Uddannelseskoordinerende overlæge Gitte Eriksen (associeret) Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling (formand) Professor Anne Mette Hvas (repræsenterer hospitalerne Region Midtjylland) Professor Lars Østergaard (repræsenterer Aarhus Universitet) Rådgivningsgruppe for færdighedstræning Kontaktforum Nationale mødefora Specialeselskabernes bestyrelse Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling (udpeget af Region Midt) til maj 2015 Fuldmægtig Kirsten Jacobsen (HR-løn og personale) Fællestillidsmanden for yngre læger Uddannelseskoordinerende overlæger En række læger ansat på AUH sidder enten i bestyrelsen for specialeselskabet (ca. 45), specialets yngre læge bestyrelse (ca. 25) eller har medlemmer i uddannelsesudvalget (ca. 60) Uddannelseskoordinerende overlæge Gitte Eriksen er valgt ind i bestyrelsen * For nogle specialer er udvalget nationalt 18

19 Uddannelsesprojekter og forskning i medicinsk uddannelse på AUH Der er lang tradition for at iværksætte og gennemføre uddannelsesprojekter på AUH. Desværre har Region Midtjylland i 2015 valgt at indefryse Initiativ midlerne som led i den omfattende spareplan, og det har haft en afsmittende virkning på antallet af igangværende projekter. Der har dog været mulighed for via specialets postgraduate kliniske lektor at søge midler til færdigheds- og simulationstræningsprojekter gennem Rådgivningsgruppen for færdigheds- og simulationstræning. I 2015 bidrog AUH med i alt 4 abstracts til internationale konferencer. Herudover foregår fortsat meget lokal aktivitet i afdelingerne. Lægelig Videreuddannelse har på statusmøderne spurgt til, hvilke projekter de enkelte afdelinger har arbejdet med i 2015, og udvalgte projekter fra afdelingerne fremgår af Faktaboks 1 Uddannelsesabstracts til konferencer 2015 Barriers for implementation of work-based assessment in general practice. (Søren Prins*, Signe Gjedde Brøndt, Bente Malling) Development of an E-learning course for hospital staff to detect and make plans for patients at nutritional risk. (Anne Mette Kristiansen, Jette L. T. Fabricius, Bente Schiødt, Susanne Vestergaard Jensen, Allis Bek, Ingrid Søndergård) Coaching in groups helps young doctors to cope with professional challenges and career choice. (Lydia de Lasson, Bente Malling, Eva Just, Conny Henneberg, Nikolaj Stegeager) Standardized procedural skills traning with a dokumented learning outcome (K.J. Kyng, T. Skajaa, R. Kaa, S. Kerrn-Jespersen, K. Bennedsgaard, B. Høst, S. Rubak, T.B. Henriksen Perinatal Research Unit, Dept. of Paediatrics, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 19

20 Faktaboks 1 Udvalgte udviklingsinitiativer i afdelingerne Nyremedicinsk Afdeling C Kvaliteten af yngre lægers videreuddannelse hvorledes kan det måles? Projektansvarlig: Anette Bagger Sørensen, UKYL, Nyremedicinsk afd C Projektet omfatter alle uddannelsessøgende læger på Nyremedicinsk afdeling, AUH i samarbejde med CESU, AU Formålet med projektet er at udvikle et læringskort, der kan bruges af uddannelseslæger som refleksionsog evalueringsredskab. Med udgangspunkt i et tidligere udviklet scorekort, blev der foretaget evaluering ved kvalitative interviews med uddannelseslæger. Efterfølgende blev resultatet af evalueringen anvendt ved et fokusgruppeinterview med uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger med det formål at udvikle et læringskort til uddannelseslæger. Det udviklede læringskort er efterfølgende afprøvet og evalueret på to intern medicinske afdelinger. Øre-Næse-Hals Afdelingen Klinisk kommunikationstræning på AUH, Hoved-Neuro-Centret et pilotprojekt Projektansvarlig: Jane Ege Møller, cand. mag., Ph.d. adjunkt. CESU, AU. Projektet udgår fra CESU, AU i et samarbejde med Hoved-Neuro-Centret, hvor centerledelsen bakker positivt op om projektet. Formålet med dette projekt er at give læger kommunikative redskaber, der sikrer en smidig, nuanceret og effektiv kommunikation med patienter og pårørende, samt at implementere en model for kollegial feedback på kommunikation som en løbende kvalitetssikring af lægernes kommunikative kompetencer. Ortopædkirurgisk Afdeling HipSim - færdighedstræning i hoftefrakturkirurgi Projektansvarlig: Jan Duedal Rölfing, reservelæge, ph.d. Formålet med projektet er at implementere certificeret teknisk simulation af hoftefrakturkirurgi (HipSim) ved at tilbyde HipSim til alle uddannelseslæger inden for ortopædi i Videreuddannelsesregion Nord, hvorved ortopædkirurgisk uddannelse flyttes fra patient til et simulations-baseret sikkert læringsmiljø uden risiko for patienterne. Herudover undersøges overførbarheden til klinisk praksis af kompetencer i hoftefrakturkirurgider opnået ved simulations-baseret træning. Projektet råder over to simulatorer Swemac TraumaVision til færdighedstræning på individuel basis og i mindre hold. Der undersøges mulighederne for et nationalt samarbejde med CAMES i VUR Øst og Odense i VUR Syd, som ligeledes har TraumaVision til rådighed. Klinisk genetisk Afdeling Dilemmaer ved team- og patientkommunikation i ambulatoriet: et naturalistisk studie Projektansvarlig: Samarbejdsprojekt mellem Peter Musaeus, cand.psyk. lektor, ph.d. CESU, AU, Carsten Rytter UAO, onkologisk afd., AUH og Susanne E. Boonen, UAO, Klinisk genetisk afd., AUH Formålet er at få svar på, hvordan yngre læger (onkologer og kliniske genetikere) lærer at håndtere moralske dilemmaer forbundet med tværfaglig teamkommunikation og patientcentreret ambulatoriebehandling gennem en kortidsdeltagerobservation med audiooptagelser samt spørgeskema i forbindelse med ambulatoriebesøg og konferencer. Neurologisk Afdeling F Introduktions app Projektansvarlig: Afdelingens UKYL i samarbejde med sekretær Formålet med projektet er at sikre relevant og opdateret information til nye læger på en effektiv og nutidig kommunikationsplatform og i et kittelformat. Der er udviklet en App med alt materiale til introduktion til afdelingen. Neurologisk afdelings app kan findes ved at søge på»neuroinfo«. Den er udviklet af skiftende UKYL er, afdelingens udviklingssygeplejerske og sekretæren i uddannelsesteamet. Der skal etableres aftaler om, hvordan app en kan indgå i den samlede kommunikation til nye medarbejdere. 20

21 Kvalitetssikring og monitorering af den lægelige videreuddannelse I dette afsnit beskrives den model, der er anvendt på AUH til at følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Der måles gennem indikatorer, på alle definerede standarder, da det ikke er muligt direkte at måle om hospitalet eller afdelingerne leverer»god uddannelse«. Modellen er udviklet over de sidste 5 år. Standarden»uddannelseskultur«har som led i et projekt ( ) været målt med redskabet LUDO. I 2015 er det derfor ikke muligt at belyse uddannelseskulturen med målinger. I 2016 vil dette igen være muligt via nye spørgsmål i Evaluer.dk, der belyser»arbejdsklima«. Kvalitetsmonitoreringsmodellen Modellen for monitorering af»god uddannelse«på AUH indeholder en intern evaluering (kvantitative og kvalitative data indsamlet internt), brugeroplevet kvalitet (Evaluer.dk) samt ekstern evaluering (inspektorrapporter). Modellen indeholder 7 standarder: 1. Introduktion 2. Vejledning og supervision 3. Uddannelsesvejledning a. Foreligger de obligatoriske uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner b. Vejledersamtale c. Karrierevejledning d. Forskningsplaner e. Uddannelsesudbytte f. Personlig Udvikling 4. Klar struktur og organisering a. Formaliseret undervisning b. Konference- og mødestruktur c. Arbejdstilrettelæggelse med fokus på uddannelse 5. Kompetencevurdering 6. Uddannelseskultur 7. Udvikling Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Byggesten i kvalitetsmonitoreringen i den lægelige videreuddannelse på AUH 21

22 Ud fra standarderne er defineret 8 indikatorer, der er beskrevet i bilag 1. Til indikatorerne er knyttet en række data og evalueringer/målinger, der tilsammen monitorerer kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på AUH (se tabel 1). For alle indikatorer er defineret 3 niveauer:»særdeles godt«,»tilstrækkelig«og»under tilstrækkelig«. Niveauet er sat højt, hvilket afspejler, at hospitalet har visioner og ambitioner på uddannelsesområdet jf. Agenda 2015»Uddannelsesopgaven«og 2016»Uddannelse og læring ind i alle processer«, samt hospitalets mission om at uddanne og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere. Tabel 1 - Kvalitetsmonitoreringsprogram for LVU på AUH standarder og målinger Målinger Standarder 1 Introduktion 2 Vejledning og supervision 3 Uddannelsesvejledning 4 Struktur og organisering 4c Arbejdstilrettelæggelse 5 Kompetencevurdering 6 Uddannelseskultur 7 Udvikling*** Statusmøder (x) xx (x) xxx xxx xx xx xxx 3-timers møder xx xx xx x x xx Lægelige videreuddannelsesrådsmøder (x) xx (x) xx xx xx x xx Aktivitets data* x x xxx xxx x xxx x x Evaluer.dk xxx xx xx xx xx x x x xx x x x xx x 360 s feedback** Inspektorrapporter xxx xxx xxx xxx xxx x xxx x * Måler standarderne 1-5 ** Mål for lægerollerne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator/organisator *** Udvikling af den lægelige videreuddannelse monitoreres gennem alle indikatorer ved at sammenligne med tidligere år, men vurderes primært kvalitativt gennem statusmøder, 3-timers møder samt møderne i LVR. Aktivitetsdata Alle afdelinger undtagen en - har via en elektronisk survey indsendt aktivitetsdata (se bilag 4) december 2015, men ikke alle UAO er har besvaret alle spørgsmål. På afdelingerne Røntgen og Scanning, Hjerte-,Lunge-, Karkirurgi samt Operation og Intensiv afdelingerne er der afgivet svar afsnitsvis. Det er nu andet år aktivitetsdata indsamles, hvilket giver mulighed for at»måle«på udviklingen på centrale områder som implementeringen af kompetencevurdering, etablering af vejlederfora, uddannelsesteamets indflydelse på arbejdstilrettelæggelse mm. Kvalitetsdata og omstruktureringer af afdelinger Kvalitetsdata for Røntgen og Scanning præsenteres i 2015 for første gang samlet fra de 3 matrikler. Omstruktureringen indenfor de anæstesiologiske afdelinger blev gennemført 1. september 2015 og det har ikke været muligt at adskille kvalitetsdata og målingerne for de 3 afdelinger. Efter aftale med afdelinger er Operation og Intensiv Nord og Syd er samlet under»anæstesiologisk afdeling«, mens Operation og Intensiv Øst svarer til den tidligere»anæstesiologisk Intensiv afd I«, hvilket gør det muligt at sammenligne med data fra

23 Den eksterne vurdering af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse på AUH Inspektorordningen Den eksterne evaluering af den lægelige videreuddannelse varetages af Sundhedsstyrelsen gennem inspektorordningen. Her kommer uafhængige inspektorer på besøg i afdelingen og vurderer gennem samtaler med såvel ledelse som uddannelsessøgende, hvordan det står til med uddannelsen på afdelingsniveau. AUH har en fast procedure omkring inspektorbesøg, som generelt følges (link). Modellen indebærer et formøde, hvor det sikres, at inspektorerne får de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger forud for besøget, foruden at dialogen på formødet understøtter afdelingens selvevalueringsproces. Efter inspektorrapporten er modtaget, afholdes et obligatorisk møde med deltagelse af centerledelsen, hvorved den direkte ledelsesmæssige forankring af rapportens anbefalinger sikres, samtidig med, at det er muligt at diskutere og kommentere rapporten i et bredere perspektiv. Alle inspektorrapporter diskuteres med den lægefaglige direktør og forelægges også Det regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Der er i 2015 gennemført 11 inspektorbesøg på AUH, og ved alle besøg har der været repræsentation fra hospitalsledelsen (lægefaglig direktør og/ eller uddannelseskoordinerende overlæge) samt centerledelse, hvilket er positivt bemærket i alle inspektorrapporter. Ud fra AUH s kvalitetsmonitoreringsmodel bringer Inspektorernes vurdering 8 afdelinger på niveauet»særdeles god«og 3 afdelinger»tilstrækkelig«(indikator 8). Det er et overordentlig tilfredsstillende resultat for uddannelsen, da det betyder, at alle afdelinger får positiv kritik, og at anbefalingerne til forbedringer kan løses umiddelbart og internt. I bilag 4 (Inspektorbesøg status pr. 31. december 2015), er angivet i alt 43 afdelinger. Her har 19 opnået indikatorniveauet»særdeles god«, 15»tilstrækkelig«og 7»under tilstrækkelig«. Tre af de afdelinger som tidligere har opnået»under tilstrækkelig«har nyt besøg planlagt i 2016 I skrivende stund har 3 afdelinger ikke har haft inspektorbesøg eller planlagt det indenfor den forventede tidsramme på 4 år. Alle afdelinger undtagen Fælles akutafdelingen - har nu haft mindst et besøg, hvilket er positivt. Figur 1 - Indikatorniverau for inspektorrapporter Konklusion og perspektivering Status for AUH»indikator 8«:»Inspektorrapporter«vurderes som værende»tilstrækkelig«. Den gennemsnitlige score for besøgene i 2015 var 87% af det maximalt opnåelige antal point. Som det ses af figur 1 er kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på AUH bedømt ud fra den eksterne vurdering i en meget positiv udvikling, og der er absolut grund til at rose afdelingerne for deres store uddannelsesindsats, der anerkendes gennem inspektorernes vurdering. AUH tillægger inspektorbesøgene stor værdi som ekstern survey og forventer i 2016 at skulle afvikle ca. 10 besøg. LVU vil forsat understøtte afdelingerne i planlægningsfasen og sammen med afdelingerne bidrage til at besøgene skaber mest mulig uddannelsesværdi. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 23

24 6-punktsplanen 2015 Præsentation af 6-punkts planen I Årsrapporten for 2014 blev indsatsområderne for Lægelig Videreuddannelse på AUH præsenteret i 6-punktsplanen. På Årsmødet 2015 blev det besluttet, at der i 2015/2016 skulle være et særligt fokus på: Organisering af uddannelsesopgaven inkl. Faculty Development Klinisk oplæring - mesterlære Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning 6-punktsplanen for udviklingen af den lægelige videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital 2015 I dette afsnit præsenteres status for arbejdet på de enkelte områder og samtidig skitseres, hvordan der fremadrettet vil blive arbejdet med at optimere kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. I bilagene 1 8 ses i lighed med tidligere år resultater af kvalitetsmonitoreringen på afdelings- og centerniveau. 24

25 1. Organisering af uddannelsesopgaven - sikre rammerne for læringen Professionalisering af uddannelsesopgaven I årsrapporten 2015 blev temaet»organiseringen af uddannelsesopgaven sikre rammerne for læringen«sat på dagsordenen. Lægelig Videreuddannelse (LVU) har derfor bl.a. på møder med hospitals- og centerledelser diskuteret, hvordan det bedst og i dialog med afdelingerne kan sikres, at de ressourcer og den viden de enkelte uddannelsesteam har, bringes aktivt i spil. Der er enighed om, at det i flytteprocessen bliver vigtigt med en direkte involvering af de uddannelsesansvarlige overlæger for sikre, at den høje kvalitet i den lægelige videreuddannelse også flytter med under Fælles tag. LVU har derfor i 2015 arbejdet med at styrke den formelle uddannelsesorganisation på afdelingsniveau dvs. uddannelsesteamet, vejlederfora samt kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) og uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) (se afsnit»faculty Development«). Tabel 2 - Uddannelsesteamets rammer og organisering I tabel 2 ses, at det fortsat kun er 3 ud af 4 afdelinger, der har faste møder mellem UAO er/ukyl er og afdelingsledelsen. Det forventes, at projektet med 360 feedback til UAO erne vil medvirke til at øge udbytte af de fælles møder og at afdelinger, der endnu ikke har de formelle møder, får det etableret. Det er positivt, at antallet af afdelinger, der har sekretærbistand, er fordobbelt sammenlignet med 2014,og at 70% af UAO erne angiver, at der reelt er aftalt en funktionstid til opgaven. Flere UKYL er har fået en funktionsbeskrivelse, men det er forsat kun ca. halvdelen, der har en aftale om funktionstid til opgaveløsningen. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Uddannelsesteam i afdelingen inkl. vejlederfora Uddannelsesteamet, der forventes at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen, udgøres af UAO er og UKYL er, eventuelt skemalægger samt specialets postgraduate kliniske lektor. Andelen af afdelinger, der har etableret formelle vejlederfora, er steget fra 61 % i 2014 til 84 % i Det er meget forskelligt, hvor hyppigt møderne afholdes, fra halvårligt til månedligt. Vejlederfora et er et vigtigt element i kvalitetssikringen af afdelingens uddannelse, fordi der her er mulighed for, at»mestrene«struktureret kan 25

26 udveksle erfaringer og afstemme gensidige krav og forventninger til både uddannelsessøgende og vejlederrollerne. UKYL er på tværs LVU har 2015 sat fokus på UKYL rollen. På Årsmødet 2015 afholdt vi workshoppen»hvad skal der stå i indholdsfortegnelsen til UKYL kogebogen på AUH?«. Workshoppen affødte en diskussion af, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der kan kræves af en UKYL og efterfølgende blev funktionsbeskrivelsen for UKYL er på AUH opdateret. Konklusionen blev endvidere, at der udover en workshop i forbindelsen med Årsmødet skulle etableres et UKYL introkursus og et UKYL netværk. UKYL gruppen har efterfølgende deltaget aktivt i udviklingen af begge tilbud, og en UKYL styregruppe driver nu netværket (se side 12.). LVU forventer, at UKYL erne på AUH fremadrettet hurtigere lærer hinanden at kende, og at der opbygges netværk på tværs af AUH. Det er dog et vilkår, at ca. 75% af UKYL erne har funktionen i mindre end et år. Det stiller store krav til den enkelte UKYL og afdelingen om at sikre den nødvendige overlevering f.eks. med afsæt i UKYL funktionsbeskrivelsen. Yngre læger og ledelse Temaet for årets 3-timers møde var rollen som»leder/administrator og organisator«. Der kom mange konkrete ideer frem (se side 16). Uddannelseslæger er ofte kort tid i afdelingen, men samtidig betyder skift mellem afdelinger også, at der er en mulighed for at drage nytte af den nye læges forundring over afdelingens praksis. På AUH gennemføres i 2016/17 projektet»yngre læger som kilde til organisatorisk innovation«som et tilbud til alle yngre læger. Projektet ledes af centerchef Kirsten Wisborg og gennemføres i samarbejde med Kaospiloterne og konsulenter fra Organisation og Innovation på AUH. LVU indgår som ressourcepersoner for projektledelsen og ser frem til, at de UKYL er, der kommer til at deltage i projektet, kan medvirke til at styrke uddannelsesorganisationen på AUH. I alt 6 afdelinger vil indgå i projektet som forankres i afdelingsledelsen med en involvering af den uddannelsesansvarlige overlæge i projektets opstartsfase. Intern inspiration hjemmeside og nyhedsbreve Lægelig Videreuddannelse udgav i 2015 for første gang»nyhedsbrevet«, som har til formål at formidle uddannelsesrelevante aktiviteter i fra ind- og udland. Nyhedsbrevet er blevet taget godt imod, og LVU vil derfor fortsætte med at udsende nyheder 3-4 gange årligt. LVU s hjemmeside har behov for løbende udvikling og det er derfor glædeligt, at UKYL netværksgruppen har givet tilsagn om at bidrage med input til, hvordan hjemmesiden skal opbygges, så den i højere grad understøtter uddannelsesteamets arbejde. Uddannelse på tværs af AUH Omorganiseringen af Operation og Intensiv i september 2015 gav anledning til, at der nu er formaliserede møder mellem afdelingernes uddannelsesansvarlige overlæger på tværs af AUH. Aktuelt arbejder UAO erne i tæt dialog med de tre afdelingsledelser og Dagkirurgien om en omorganisering af anæstesi uddannelsesforløbene internt på AUH. Målet er at bevare kvaliteten i uddannelsen og samtidig styrke uddannelseslægernes tilknytning til den enkelte afdeling og dermed forbedre arbejdsmiljøet. LVU har sammen med Røntgen og Scanning diskuteret behovet for at etablere et lignende 26

27 fora for de uddannelsesansvarlige sammen med Neuroradiologisk afdeling og forventer, at dette sættes i værk i Der etableres under Fælles tag en stor dagkirurgisk afdeling, hvor det bliver essentielt at få aftalt, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at uddannelseslæger både i anæstesiologi og de kirurgiske specialer uddannes samtidig med en effektiv og sikker patientbehandling. Etableringen af Fælles Akutafdeling (FAA) betyder, at mange uddannelseslæger fra et bredt udsnit af specialer får funktion i FAA. Det indebærer, at speciallæger, der har funktion i FAA skal vejlede, give supervision og kompetencevurdere uddannelseslæger, som ikke nødvendigvis kommer fra eget speciale eller egen afdeling. Aktuelt tegner der sig et positivt billede, hvor uddannelseslægerne i deres evalueringer udtrykker en stigende grad af tilfredshed med supervision og vejledning i FAA. I Årsrapporten 2015 anbefalede LVU etablering af en»faa uddannelsesgruppe«med deltagelse af de afdelinger, der på sigt skal have dele af deres uddannelse i FAA, men gruppen er endnu ikke nedsat. Et andet centralt område er, hvordan den fremtidige vagtstruktur skal være på AUH et arbejde, som LVU er inviteret til at deltage i.»vores uddannelse«- samarbejde på tværs af siloer Lægelig Videreuddannelse overgik oktober 2015 fra HR til Kvalitetsafdelingen. Målet med omstruktureringen var at bringe LVU tættere på de tiltag, der vedrører udviklingen af organisationen frem mod Fælles tag. LVU ser forsat, at der er brug for at udbygge samarbejdet med grunduddannelsesområdet samt den prægraduate medicinske uddannelse fx via Uddannelsesrådet på AUH. Med»Læring og uddannelse ind i alle processer«som en del af Agenda 2016 ser LVU endvidere frem til at større samarbejde på området for efter- og videreuddannelse, der bl.a. koordineres via Strategisk Kompetenceråd. Konklusion & perspektivering I 2015 er der sket en meget positiv udvikling og LVU vil gennem forsat dialog med uddannelsesteamet, afdelings og centerledelser forsætte med at styrke afdelingernes interne uddannelsesorganisation. Fra kvalitetsdata ses, at afdelinger med faste møder for UAO og UKYL, etablerede vejlederfora og samarbejde omkring arbejdsplanlægningen udviser bedre score i kvalitetsmålinger sammenlignet med afdelinger, hvor der ikke er etableret velfungerende uddannelsesteams. LVU vil forsat arbejde for at udbygge samarbejde mellem afdelingsledelsen og de uddannelsesansvarlige omkring udviklingen af lærings- og uddannelsesmiljøet, opfølgning på handleplaner og afklaring af den langsigtede strategi for den lægelige videreuddannelse i afdelingen. At mange afdelinger nu har etableret vejlederfora giver mulighed for at udveksle erfaringer omkring hvordan udbyttet kan øges, og hvordan uddannelseslægerne bedst får feedback efter møderne. For at understøtte samarbejdet om uddannelsesopgaven vil der som en del af Årsmødet 2016 være mulighed for, at UAO erne kan etablere reflekterende teams/erfa grupper på tværs af AUH. LVU vil fastholde arbejdet med at styrke UKYL funktionen LVU finder det forsat relevant at der etableres en FAA uddannelsesgruppe, som kan være med til at udvikle uddannelsen i og omkring patientforløbene i takt med, at FAA udbygges. LVU vil i samarbejde med centerledelserne og de lægelige videreuddannelsesråd medvirke til, at dette og andre tværgående mødefora etableres. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 27

28 2. Klinisk oplæring - sikre dygtigere læger og god patientbehandling Refleksiv praksis - det kliniske skøn I den lægelige videreuddannelse er der en række redskaber og metoder, der er baseret på den refleksive praksis. Redskaberne er tænkt til både at skabe effektiv læring i den enkelte situation og træne nye læger i at kunne reflektere over egen praksis. I dette afsnit gøres status for den kliniske oplæring ud fra data vedrørende supervision, brugen af kompetencevurderingsmetoder og feedbackkultur. Endelig vurderes»mesterlære«ud fra aggregerede 360 s feedbackdata. I rapporten (side 38) beskrives status for arbejdet med at optimere sammenhængen mellem arbejds- og uddannelsesplanlægning. Supervision arbejdspladsbaseret læring Supervision er i Evaluer.dk defineret som en læreproces, hvor en person (supervisor) hjælper en anden med at øge de faglige og personlige kompetencer inklusiv at udnytte kompetencerne i praksis. Supervision er dermed centralt i klinisk vejledning og en forudsætning for god mesterlære. Fig 2 viser, at alle uddannelseslæger på AUH, undtagen KBU, vurderer, at der er en høj grad af supervision. For at forbedre dette har de afdelinger, der har ansvar for KBU lægerne, igangsat forskellige tiltag f.eks. har Fælles Akutafdeling indført»90 sekunders supervision«. Konceptet indebærer, at der ved alle patientforløb automatisk er en speciallæge, der ser patienten sammen med uddannelseslægen. KBU-lægerne oplever et tryggere læringsmiljø som kombineres med en optimeret patientbehandling. Flere afdelinger rammesætter supervisionen f.eks. Røntgen og Scanning og Medicinsk Hepato-Gastoenterologisk Afdeling V. Herudover har bl.a. Neurofysiologisk Afdeling og Operation og Intensiv fokus på øget brug af»peer«supervision og oplæring. På to afdelinger er der struktureret opsamling sammen med bagvagten efter en aften/nattevagt i form af»defusing«på Kræftafdelingen og debriefing på Operation og Intensiv Øst. Figur 2 - Hvordan var graden af supervision? Evaluer.dk spm 9 svar skala 1»for lav«9»ideel«28

29 Kompetencevurdering Kompetencevurdering er reelt den danske specialisteksamen, og dermed er alle afdelinger forpligtet til at sikre, at de obligatoriske kompetencevurderingsmetoder anvendes professionelt. Lægelig Videreuddannelse (LVU) har siden 2013 arbejdet med at understøtte implementeringen af systematisk kompetencevurdering. For at følge udviklingen blev der i 2014 indført en indikator på området, hvor niveauet»særdeles godt«kun kan opnås hvis 98 % af de obligatoriske metoder anvendes i»høj eller meget høj grad«vurderet ud fra afdelingens selvrapporterede data (bilag 3). Arbejdet med implementering af kompetencevurdering Viden om praktisk anvendelse af kompetencevurdering indgår i Vejlederkurset for speciallæger og på Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger. Kursusdeltagelse anses derfor som væsentlig for implementering af metoderne. I 2014 var kompetencevurdering fælles tema på 3-timers møderne, og anvendelsen af kompetencevurdering og feedback er stadig et højt prioriteret område i afdelingernes handleplaner. Som noget nyt er der nu en større opmærksomhed på uddannelseslægernes aktive rolle og ansvar for at bruge kompetencevurderingerne som læringsredskab. En række afdelinger arbejder med i hverdagen at synliggøre, hvilke kompetencevurderinger, der skal gennemføres hvor og hvornår. En metode hertil er tavler eller oversigter, der viser, hvilke teams, der har ansvar for hvilke vurderinger. Flere afdelinger bruger nu eller planlægger at bruge andre faggrupper aktivt i forbindelse med kompetencevurdering fx Operation/Intensiv, Neurokirurgisk afdeling NK, Neurologisk afdeling F og Kvindesygdomme og Fødsler. På Hjertesygdomme og Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA gennemføres Mini-Cex nu systematisk som en del af stuegangen på udvalgte patienter, mens Hud- og Kønssygdomme, Reumatologisk Afdeling U samt Kvindesygdomme og Fødsler bruger redskabet i ambulatoriet. En række specialer (mikrobiologi, immunologi, ortopædkirurgi og medicinsk gastroenterologi) arbejder med at udvikle operationelle kompetencekort for at øge compliance. Tre specialer (patologi, dermatologi og kirurgi) har i målbeskrivelserne fra 2015 opbygget kompetencevurderingerne efter en EPA model (Entrusted Professional Activity), der tager afsæt i specialets kernekompetencer. LVU ser frem til at følge op på erfaringer med brugen af EPA. Etablering af vejlederfora i 80% af afdelingerne giver god mulighed for at kunne diskutere og dermed kvalitetssikre brugen af kompetencevurdering lokalt. Her kan drøftes bl.a. hvad er godt nok? - hvem kan/skal vurdere hvad? - hvordan gives bedst feedback? Status for brug af de obligatoriske kompetencevurderingsmetoder I Sundhedsstyrelsens rapport om kompetencevurderingsmetoder (link) beskrives 4 overordnede metoder:»direkte observation«,»retrospektive metoder«,»helhedsvurdering«,»kompetencevurdering i forbindelse med færdighedstræning«. I kvalitetsmonitoreringen (indikator 8) indgår de tre første typer af metode, idet færdighedstræning kun i mindre omfang anvendes i den daglige klinik. Figur 3 viser UAO ernes vurdering af den aktuelle brug af de obligatoriske kompetencevurderingsmetoder inden for det givne speciale. Der er svar fra 43 UAO er repræsenterende 33 afdelinger og 10 afsnit (5 anæstesiologiske og 3 radiologiske, 1 thoraxkirurgisk og 1 karkirurgisk) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 29

30 Alle specialer skal anvende en eller anden form for struktureret klinisk observation, hvor en klinisk vejleder observerer, hvordan uddannelseslægen udfører en arbejdsopgave og derefter giver sin vurdering ved hjælp af et hjælpeskema/tjekliste f.eks. Mini-Cex eller OSATS. Figur 3 viser, at brugen af de strukturerede observationer ikke indfrier målet om en implementeringsgrad på 80 %. En retrospektiv metode vurderer en opgave, der allerede er gennemført. Metoderne anvendes af de fleste specialer, men brugen opfylder fortsat ikke indikatorniveauet. På AUH er audit den bedst implementerede metode, hvilket kan undre, fordi metoden er tidskrævende, og ofte mangler der klare aftaler for auditeringen. Muligvis kan formidling af viden på LVR møderne, at det trods ændringerne i Sundhedsloven i 2014 er muligt at gøre opslag i journaler i uddannelsesøjemed, medvirket til den øgede brug af metoden. De casebaserede diskussioner bruges til fx konferencer, gennemgang af patienter i ambulatorier og efter stuegang. Der er brug for at få kortlagt, om det er manglende struktur i hverdagen eller uenighed om, hvad en fyldestgørende vurdering indebærer, der er barriere for at bruge metoden. De casebaserede diskussioner kan gennemføres gruppebaseret. Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg har gode erfaringer på dette område som LVU vil arbejde på at udbrede. Både implementeringen af generel vurdering og 360 s feedback opfylder indikatorniveauet»tilfredsstillende«. For 360 s feedback vurderer 90 %, at de bruger metoden»i høj eller meget høj grad«, hvilket er et meget tilfredsstillende. At 85 % angiver, at de i»i høj eller meget høj grad«anvender den generelle vurdering hænger med stor sandsynlighed sammen med, at der er etableret vejlederfora på flere afdelinger. Aktivitetsdata viser en positiv udvikling, i det flere UAO er svarer, at de bruger metoderne i»i høj eller meget høj grad«sammenlignet med 2014 (se figur 4) Figur 4 - Anvendelsesgraden af kompetencevurderingsmetoder AUH Figur 3 - Anvendelsesgraden af kompetencevurderingsmetoderne på AUH 2015 Tallet i firkanten viser, hvor mange UAO er, der har svaret, at de skal bruge metoden. Y-aksen viser i procent, i hvilken grad metoden anvendes (selvrapporteret data fra 43 UAO er). For neurofysiologisk afdeling, OP/Int Øst (Thorax), Røntgen og Scanning (THG) gælder, at uddannelseslægerne får foretaget 360 s feedback på andre afdelinger. Børneafdelingen gennemfører 360 s feedback, selvom metoden ikke indgår i målbeskrivelsen 30

31 Gennemførelse af 360 s feedback på AUH Implementeringen af 360 s feedback begyndte for 10 år siden, og status er, at alle afdelinger på AUH har metoden i anvendelse. Aktivitetsdata og datatræk fra systemet viser, at langt de fleste afdelinger følger den konsensus, der er aftalt for gennemførelse af 360 s feedback på AUH (se bilag 8) Tabel 3 - Antal 360 s feedbackmodtagere på AUH 2015 FBM = Feedbackmodtager (uddannelseslæge). KBU læger - 1 gang og som en del af ansættelsen på AUH Introduktionslæger 1 gang Hoveduddannelseslæger i eget speciale - 1 gang i hvert uddannelseselement dog minimum hver 18. måned Hoveduddannelseslæger i almen medicin 1 gang i løbet af hospitalsansættelsen Flere afdelinger satte i 2014 fokus på systematisk brug af 360 s feedback, hvilket har haft effekt. 23 afdelinger opfylder niveauet»særdeles god«( 90 %) og 4 afdelinger»tilstrækkelig«bilag 8). Der er 3 afdelinger, der enten ikke ønsker at gennemføre 360 s feedback for alle eller af ressourcemæssige årsager ikke har kunnet gennemføre 360 s feedback som planlagt i I alt 340 uddannelseslæger har i 2015 gennemført 360 s feedback svarende til 82 % af de forventede. Hermed opnås indikator niveauet»tilstrækkelig«for AUH samlet set for første gang. Akutcentret og Mave-Barn-Centret er meget tæt på»særdeles god«. Medvirkende til stigningen er, at de tværgående specialer nu benytter en spørgeramme uden patientrelaterede spørgsmål, og at alle KBU læger får 360 s feedback. Feedbackkulturen Feedback er en del af struktureret kompetencevurdering og derved et centralt element i god uddannelse. Vi ved fra tidligere LUDO data, at især de yngste uddannelseslæger ikke synes, de får tilstrækkelig feedback, mens speciallægerne samtidig synes, at de giver meget feedback! På alle afdelinger er der en stor viden om betydningen af feedback. På Årsmødet 2014 blev modellerne FRISK og TAK introduceret og det er tydeligt, at det har sat mange tanker og tiltag i gang i afdelingerne. Feedback og konferencer På Årsmødet 2015 var der fokus på feedback i forbindelse med konferencer, hvor oplægsholder Jane Ege Møller, CESU gjorde opmærksom på, at den enkelte deltager i konferencen har flere positioner - kollega/kollega, underviser/undervist, vejleder/vejledt og overlæge/yngre læge. En sammenblanding af positionerne kan skabe problemer, når der gives feedback ved en konference. Deltagerne fik derfor en række anbefalinger spørg, hvad du vil have feedback på formen eller indhold husk at effekten af feedback i det offentlige rum er markant inddrag andre roller end medicinsk ekspert i feedback en overvej hinandens positioner og afdelingens konferencekultur markér at konferencen er en læringssituation for alle gør feedback konstruktiv og differentiér efter den konkrete situation Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 31

32 Uddannelseslægernes brug af feedback Ud fra svarerne på spørgsmålene»giver feedback«og er»konstruktiv i sin feedback«kan vi vurdere uddannelseslægernes brug af feedback. Figur 5 viser, at % af samarbejdspartnerne vurderer, at uddannelseslægen giver feedback, mens kun 46 % af feedbackmodtagerne mener, de giver feedback. Flere afdelinger er nu opmærksomme på forskellen og arbejder med at afstemme forventningerne til, hvad feedback er. Heldigvis er der enighed om, at den feedback, der gives, i langt overvejende grad er konstruktiv. Sammenlignes data for brugen af feedback på AUH gennem de sidste 3-4 år er der ud fra kvalitetsdata ingen målbare forbedringer. Rollemodellerne det grå guld skal gå forrest Tvinge ung og gammel til at bytte pladser så de sidder skiftevis Lade uddannelseslæger og speciallæger skiftes til at fremlægge Lade uddannelseslæger holde MDT konferencen Forbedringer af uddannelsen i konferencer Dagens case fra vagten kombineres med en case fra ambulatoriet Markere at dagens case er en læringssituation for alle! At arbejde med ugens case Dagens case som en del af eftermiddagskonferencen Arbejde med at skabe rum for læring, disciplin, fredet rum Konsensus om formål + struktur skal sikres i hele lægegruppen Figur 5 - Figuren viser andel af score for spørgsmålet:»giver feedback«(tv) og er konstruktiv i sin feedback (th) - aggregerede data fra 360 s feedback på AUH

33 Feedback hjælperedskaber I 2015 deltog LVU i et projekt, der havde til formål at udvikle en Feedbackguide til brug for læger, der underviser medicinstuderende. Projektet, blev ledet af cand. mag. Rikke Gottfredsen i samarbejde med lektor, ph.d. Mette Christensen begge CESU, AU. Feedbackguiden indeholder videoer, korte tekster og enkelte referencer til mere litteratur om feedback., Redskabet»Peerfeedback på skriftlige opgave«er tilgængelig på via Studiemetro på Aarhus Universitet Spillet er udviklet som en metode til at støtte struktureret peer feedback i grupper: En gruppe studerende mødes og giver på skift feedback på hinandens tekster ansigt til ansigt. Fremgangsmåden sikrer, at alle kommer til orde, og den giver mulighed for, at skribenter kan få specifik og fokuseret feedback på deres tekster. Herudover opfordrer LVU til at bruge redskaberne fra Styrkefokus at Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 33

34 Den kliniske oplæring mesterlæren - vurderet via 360 s feedback I 360 s feedback vurderes uddannelseslægens performance indenfor rollerne samarbejder, kommunikator, leder/administrator/organisator og professionel. Derved giver de aggregerede data et indirekte et mål for, hvor god oplæringen i disse roller er på hospitalet. Figur s feedback score på 4 lægeroller 2015 Analyse på hospitalsniveau viser, at uddannelseslæger på AUH overordnet set mestrer rollerne som samarbejder, kommunikator og professionel på et meget højt niveau. Indenfor rollen leder/- administrator/organisator er det muligt at opnå forbedringer f.eks. i forhold til»evnen til at tage lederrollen i relevante situationer«, hvor 16 % af speciallægerne vurderer, at uddannelseslægerne tager rollen»af og til eller sjældnere«. 21 % af uddannelseslægerne og 10 % af respondenter afgiver»lav score«på spørgsmålet»beder om hjælp ved for store belastninger«, hvilket giver anledning til bekymring ud fra både et patientsikkerheds og et organisatorisk perspektiv (tabel 4). Data er uændrede sammenlignet med 2014, hvilket understøtter, at der fortsat skal arbejdes med at styrke de ledelsesmæssige kompetencer. Tabel 4 Mesterlæren vurderet ud fra 360 s feedback En række spørgsmål i 360 s feedback afspejler»den gode mesterlære«. I tabel 4 er angivet andel af svar afgivet som»næsten altid«og»altid«, som er det ønskede performanceniveau. Spørgsmål Selv (%) Speciallæger (%) Yngre læger (%) Plejepersonale (%) Involverer om muligt patienten i beslutninger (samarbejder) Beder om input fra andre når det er relevant (samarbejder) Agerer konstruktivt på feedback fra andre (samarbejder) (NA 20%) 89(NA 24%) 89 (NA 7%) (NA 6 %) 85 (NA 19%) 84 (NA 22%) Indgår i dialog ved uenighed (samarbejder) (NA 23%) Er bevidst om egne grænser (professionel) Involverer kolleger, når det er nødvendigt (professionel) Overleverer faglig information struktureret og udtømmende (professionel) (NA 21%) Træffer beslutninger i tide (professionel) (NA 20%) Udviser overblik (leder/adm/org) Tager lederrollen i relevante situationer (led/ adm/org) (NA 19%) 69 (NA 21%) 76 (NA 30 %) Data angivet som andel af svar (%) afgivet i»næsten altid«eller altid. Svar i»ofte«,»af og til«,»sjældent«,»næsten aldrig«eller»aldrig«ikke er angivet.»no answer«raten er, hvor andet ikke er angivet <15%. 34

35 Data fra 360 s feedback viser, at samarbejdspartnerne i høj grad vurderer, at uddannelseslægernes adfærd på centrale områder i mesterlæren er meget tilfredsstillende. At ca. hver 5. speciallæge ikke kan svare på»om den yngre læge involverer patienten i beslutninger«er bekymrende, især fordi fremtidens speciallæger står overfor krav om i større grad at kunne involvere og inddrage patienterne i behandlingen. Uddannelseslægerne vurderer sig selv lavere end samarbejdspartnernes på områderne:»træffe beslutninger i tide«,»overlevere informationer«,»udviser overblik«og»indgår i dialog ved uenighed«. Sidstnævnte vurderes forholdsvis lavt af alle grupper og kunne give anledning til en indsats omkring konflikthåndtering kombineret med en generel diskussion af, hvorfor alles meninger er vigtige for læring og patientbehandling. Derudover viser svarerne på spørgsmålet»tager lederrollen i relevante situationer«, at der er behov for at diskutere, hvilke forventninger, der er til uddannelseslægerne. LVU forventer at 3-timers mødets fokus på rollen som leder får en positiv effekt. Konklusion & perspektivering Status for implementeringen af kompetencevurdering for AUH er»under tilstrækkelig«baseret på UAO ernes selvrapporterede data (indikator 7). Udviklingen er positiv, omend med en meget stor forskel mellem afdelingerne. Implementeringsgraden af 360 s feedback for AUH er nu»tilstrækkelig«(indikator 6 -bilag 8). Helhedsvurderinger og retrospektive metoder er bedre implementeret end de metoder, der kræver direkte observation af uddannelseslægerne, hvilket er bekymrende, når speciallægeuddannelsen er baseret på mesterlæren. Heldigvis er udviklingen positiv, i det uddannelseslægerne nu i højere grad efterspørger kompetencevurdering. Den øgede involvering af uddannelsesteamet i arbejdsplanlægningen, og de lokale tiltag, der er sat i værk omkring rammesat supervision og planlagte kompetencevurderinger, forventer LVU får en effekt i 2016/17. Selv om feedback har været et fokusområde siden 2014 er der fortsat behov for at styrke anvendelsen af feedback i det daglige arbejde. I teamsamarbejdet omkring patienterne især de akutte og kritiske situationer er det at kunne give feedback essentiel. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Aggregerede data fra 360 s feedback indikerer, at mesterlæren fungerer, men at det ud fra et patientsikkerhedssynspunkt er vigtigt at styrke uddannelseslægernes evner til at give tydelige informationer, sikre rettidige handlinger, og at uddannelseslægerne trænes i at indgå i dialog ved uenighed, fx ved øget brug af konstruktiv kritik ved konferencerne. 35

36 3. Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning - sikre effektiv læring Mester og læring sammen om rette patient på rette sted Den stigende grad af specialisering, krav om effektivisering, flere ambulante patientforløb og den forestående flytteproces, der samler alle funktioner under Fælles tag betyder, at der er brug for nytænkning af, hvordan uddannelsesopgaven løses i og på tværs af afdelinger. Den lægelige videreuddannelse er baseret på den moderne mesterlære, hvor der er mange mestre om oplæringen. En høj grad af koordinering mellem uddannelsesplanlægning og arbejdstilrettelæggelsen er afgørende for, om der skabes krydspunkter mellem uddannelseslægerne og speciallægerne samt mellem de yngste og de lidt mere rutinerede uddannelseslæger. Arbejdstilrettelæggelsen skal give mulighed for, at struktureret vejledning, supervision og kompetencevurdering kan finde sted som beskrevet i afsnittet»klinisk oplæring«. Lægelig Videreuddannelse (LVU) satte allerede i 2014 fokus på arbejdstilrettelæggelsen som middel til effektiv læring. I Årsrapporten 2015 var der eksempler på en række kreative tiltag, som afdelingerne havde sat i gang. På Årsmødet 2015 fik de uddannelsesansvarlige igen ny inspiration til at skabe forandringer via oplæg og workshop under overskriften»fra papir til praksis udvikling af den lægelige videreuddannelse«. LVU præsenterer i dette afsnit eksempler på konkrete tiltag, der er med til at sikre effektiv læring. Teamtilknytning og kontinuitet På en række medicinske afdelinger arbejdes med at øge kontinuiteten i stuegangsfunktionen ved, at uddannelseslægen og speciallægen arbejder sammen flere dage i træk. Herved øges det uddannelsesmæssige udbytte bl.a. med træning i lederrollen samtidig med, at patientbehandlingen optimeres. Et eksempel på dette er projektet»uddannelseslægen i front på stuegang«fra Neurologisk afdeling F, hvor princippet er et rolle-bytte som går ud på at give den uddannelsessøgende ansvar under tæt supervision. Uddannelseslægen varetager stuegangsfunktion 14 dage i træk superviseret af et begrænset antal speciallæger. Uddannelseslægen skal have overblikket og lede stuegangen frem for at være hjælper til den stuegangsgående speciallæge. Skemalæggerne skal frigøre uddannelseslægerne fra andre funktioner, og ambulatoriebookingen skal ændres, så speciallægerne kan supervisere. Projektet forudsætter dedikerede speciallæger, involverer den afsnitsansvarlige læge, og er afhængig af sygeplejegruppens støtte. Hjertesygdomme og Nyremedicinsk afdeling C har lignende initiativer i gang. Flere afdelinger som fx Urinvejskirurgisk Afdeling K, Mave-Tarm Kirurgi og Neurokirurgisk afdeling NK arbejder på, at uddannelseslægerne får en mere tydelig tilknytning til afdelingens faglige teams. Nyremedicinsk Afdeling C arbejder på en model, hvor hoveduddannelseslægerne i større omfang kobles på de kroniske forløb sammen med en speciallæge dvs. en model, der træner uddannelseslægerne i rollen som den patientsansvarlige 36

37 læge. Fast-track oplæringsforløb bruges på Kvindeafdelingen og Fødsler (laparoskopi i DKA) samt Operation og Intensiv Syd (cancerskole, blokskole). Øre-Næse-Hals Afdeling H og Medicinsk Afdeling V har planer om det samme. Ambulatoriet»område supervision«et af de mere gennemgående initiativer i året har været forskellige modeller for ambulatoriedrift, der kan bevare (og gerne øge) effektiviteten og samtidig sikre den fornødne supervision og dermed kvalitet i patientbehandlingen. Systematisk oplæring i ambulatoriefunktionen har været dagsordensat på LVR møderne i 2016 som inspiration til det videre arbejde. Nogle afdelinger arbejder med»parallelambulatorier«for uddannelses- og speciallæger med planlagt supervisionstid i speciallægens program. Andre har eksperimenteret med en»trip-trap«model, hvor læger på forskelligt niveau i uddannelsen har ambulatoriespor samtidig med, at en speciallæge har sit eget ambulatorium i nærheden. Et særlig rost initiativ er»consultant-modellen«, hvor en speciallæge har som den primære opgave at supervisere, men samtidig kompetencevurderer og giver feedback. Modellen fungerer på Reumatologisk Afdeling U, Hud- og Kønssygdomme samt på Børneafdeling A med stor succes. Omlægninger af den ambulante drift er en organisatorisk udfordring, hvilket illustreres af eksemplet»uddannelsesambulatorium på neurologisk afdeling«en model med 3 uddannelseslæger og en superviserende speciallæge uden patienter. Til gennemførelse af det vurderer den uddannelsesansvarlige overlæge, at der er brug for: Planlægning af arbejdsstyrken ved skemalægger, afklaring af om der speciallæger nok, der er villige til at være supervisorer, en ændret lægelig visitation af uddannelsesegnede patienter, koordination af lokaler med sygeplejerske, ny bookingprocedure ved sekretær og på dagen støtte fra sygeplejersker og sekretærer til afviklingen. Konferencer med fokus på læring I 2015 er der skabt en øget bevidsthed på udnyttelsen af læringssituationerne i hospitalets mange konferencer. På Årsmødet præsenterede Thomas Balslev»Dagens Case«som et redskab til at skærpe interessen for at dele viden gennem komplekse sygehistorier. 23 afdelinger angiver, at de nu bruger»dagens Case«enten systematisk eller i en modificeret form, og det er derudover glædeligt, at initiativet evalueres som velfungerende. Aktiv deltagelse øger læringen, og derfor er det helt centralt, at uddannelseslægerne har en aktiv rolle ved konferencerne. Afdelingernes initiativer fra 3-timersmøderne viser stor interesse for at bruge de yngre læger aktivt i konferencerne og derved styrkes oplæringen i de administrative opgaver. LVU forventer, at uddannelseslægerne får et øget læringsudbytte i takt med de i større grad bliver ledere af de forskellige konferencer. Færdigheds- og teamtræning Færdigheds- og simulationstræning dækker en lang række aktiviteter på AUH. Færdighedstræning i specifikke procedurer, simple som mere komplekse foregår på de enkelte afdelinger i form af oplæring/træning i fx lumbalpunktur, ultralydsundersøgelser,»den vanskelige luftvej«og mange andre procedurer. Den tværfaglige teamtræning er veletableret på områder med akutte livstruende tilstande, særligt i regi af Fælles Akut Afdeling, hvor det foregår systematisk på ugentlig basis. Flere afdelinger har nye tiltag i gang bl.a. akut scenarietræning på Infektionsmedicinsk Afdeling Q. På Kvindesygdomme og Fødsler er der krav om et bestået LapSim modul før laparoskopiske operationer, og på Lungemedicinsk Afdeling LUB tages bronkoskopisimulator nu i brug. LVU forventer en Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 37

38 betydelig vækst på dette område i de kommende år. Uddannelsesteamets rolle i arbejdsplanlægningen Uddannelsesteamet er»i nogen grad/høj grad/ meget høj«grad involveret i arbejdsplanlægningen på 30 afdelinger, hvilket er et markant løft sammenlignet med 2014, hvor 17 afdelinger angav, at der var et samarbejde (se tabel 2- del 1). Et godt samarbejde mellem uddannelsesteamet og skemalæggerne er vigtigt, og det er derfor positivt, at 2/3 af UAOérne angiver, at samarbejdet»i høj grad/meget høj grad«er velfungerende, når det gælder introduktionslæger og hoveduddannelseslæger. Desværre er det kun halvdelen af UAO erne, der udtrykker samme tilfredshed med samarbejdet/planlægningen for KBU-læger og hoveduddannelseslæger udenfor eget speciale. Figur7 - Uddannelsesteamets involvering i arbejdstilrettelæggelse og vurderingen af, om arbejdet var tilrettelagt med rimeligt hensyn til uddannelse involveret»i meget høj grad«. Der er en lang række andre faktorer, som har betydning for uddannelseslægernes vurdering, men data tyder på, at et målrettet samarbejde har en effekt. Evaluering af arbejdstilrettelæggelsen Status for arbejdstilrettelæggelsen vurderes ud fra en subanalyse af en række spørgsmål fra Evaluer.dk (bilag 6c). Igen i år har LVU valgt at sammenligne 3 grupper af afdelinger 1) de kirurgiske inkl. anæstesi, oftalmologi og otologi, 2) de medicinske specialer inkl. neurologi, onkologi, dermatologi og pædiatri og 3) de tværgående specialer. Når vi ser på udviklingen i tilfredsheden med uddannelsesværdien af dagarbejde og det samlede uddannelsesudbytte (figur 12) er der overordnet en meget positiv vurdering på langt de fleste afdelinger, og sammenlignet med 2014 er der stigende tilfredshed. Sammenlignes de 3 grupper af afdelinger ses, at udviklingen på de kirurgiske og medicinske afdelinger er vendt sammenlignet med 2014 (figur 8). Det er forsat de tværgående specialer, der opnår de bedste evalueringer, måske fordi afdelingerne er mindre med færre samarbejdsrelationer. Der er dog fortsat betydelig afstand mellem de forskellige typer af afdelinger (jf. bilag 6c). Figur 8 - Var arbejdet tilrettelagt under rimelig hensyn til uddannelse Svar fra 43 UAO er. Svarskala»slet ikke«(1),«i ringe grad«(2),»nogen grad«(3),»høj grad«(4) og»i meget høj grad«(5). 2: 2 afd, 3-4: 6 afd., 5-6: 17 afd., 7-8: 10 afd. og 9-10: 7 afd. Der er igen i år en positiv association mellem uddannelseslægernes vurdering af»tager afdelingen rimeligt hensyn til uddannelsen i arbejdstilrettelæggelsen«og uddannelsesteamets involvering i arbejdstilrettelæggelsen (figur 7). I figuren repræsenterer x-aksen summen af UAO og UKYL involvering og»værdien 10«svarer til at begge er Evaluer.dk spm 14 svarskala 1»slet ikke«og 9»ja absolut«38

39 I figur 9 ses vurderingen af arbejdstilrettelæggelsen indenfor de forskellige grupper af uddannelsessøgende, hvor der sammenlignet med 2014 er øget tilfredshed undtagen hos introduktionslægerne. Figur 9 - Var arbejdet tilrettelagt under rimelig hensyntagen til uddannelsen? Evaluer.dk spm 14 svarskala 1»slet ikke«og 9»ja absolut«en nærmere analyse af introduktionslægernes vurdering viser, at der især er udfordringer i de kirurgiske specialer, både når det gælder arbejdstilrettelæggelse og afdelingens prioritering af uddannelse (figur 10). På begge områder ses et markant fald på 1 point, og dette indikerer, at der er brug for at se nærmere på introduktionslægernes uddannelsesvilkår på de kirurgiske afdelinger. Figur10 - Arbejdstilrettelæggelse, supervision og uddannelsesmiljø - introduktionslæger 2014 og Samlet uddannelsesudbytte og afdelingernes uddannelsesindsats Evaluer.dk Århus Universitetshospital leverer en lægelig videreuddannelse af meget høj kvalitet, som anerkendes af inspektorerne i deres rapporter og af uddannelseslægerne via deres vurderinger i Evaluer. dk. Svar på spørgsmålene om afdelingens samlede uddannelsesindsats (figur 11) og uddannelsesudbyttet (figur12) indikatorer for den kliniske og formelle vejledning, effektiviteten i arbejdstilrettelæggelsen og den samlede effekt af mesterlæren. Som det ses, er der en meget høj og stigende tilfredshed sammenlignet med 2014, dog med det beskrevne mindre fald hos introduktionslægerne. Subanalyse viser, at uddannelseslægerne angiver meget højt udbytte indenfor de tværgående og medicinske specialer (score 8), men desværre er der ikke den helt samme høje grad af tilfredshed på de kirurgiske afdelinger (score 7,3), hvilket er i overensstemmelse med øvrige kvalitetsmålinger, der præsenteres i denne rapport. Figur11 -»Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats?«årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Evaluer.dk spm 23 svarskala 1 =»lav«, 9 =»høj«39

40 Figur12 -»Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte af ansættelsen?«på mulighederne for at forbedre uddannelsen for introduktionslægerne bl.a. gennem øget brug af færdighedstræning, fast-track oplæring i dagkirurgisk regi kombineret med planlagte udefunktioner. Evaluer.dk spm 24 svarskala 1 =»ringe«, 9 =»højt«konklusion og perspektivering I er der på en række afdelinger sat mange nye initiativer i gang for at forbedre sammenhængen mellem arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning herunder en markant øget involvering af de uddannelsesansvarlige overlæge i den langsigtede planlægning. Derudover er der behov for at fastholde en særlig opmærksomhed og indsatser på de afdelinger, der har KBU-læger. LVU vil i 2016/17 arbejde på, at der etableres et nyt tilbud»kom godt i gang som KBU læge på AUH«, og LVU forventer, at UKYL netværket sammen med tillidsrepræsentanterne vil bidrage til dette.. Den brugeroplevede kvalitet i mesterlæren vurderes overordnet som værende tilfredsstillende (indikator 5) og med en opadgående trend, hvor det i 2015 er 7 afdelinger, der opfylder indikatorniveauet»særdeles god«, mens det i 2014 kun var 2 afdelinger. Data viser, at det fortsat er særligt indenfor de kirurgiske specialer, der er udfordringer i forhold til sikre et godt læringsmiljø og en uddannelsesfokuseret arbejdstilrettelæggelse. En medvirkende årsag er et stigende produktivitetskrav og øget specialisering, fx Urinvejskirurgisk Afdeling K, hvor en række uddannelsesegnede operationer ikke længere foretages i afdelingen. Konsekvensen er, at afdelingen får sværere ved at leve op til de store forventninger, der er til hands-on mesterlæren hos uddannelseslægerne. LVU vil sammen centerledelserne og de kirurgiske afdelinger se 40

41 4. Faculty development Hospitalets overordnede strategiske indsats for at uddanne og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere på AUH kræver, at de, der skal uddanne fremtidens sundhedspersonale, skal være være klædt på til at varetage denne opgave. Opgaven med at uddanne de kommende speciallæger bliver pga. interne og eksterne strukturforandringer, krav om effektiviseringer og et nyt fokus på en større grad af patientinvolvering og brugerinddragelse en tiltagende kompleks opgave. Et vilkår, der udfordrer de uddannelsesansvarlige overlæger. På Årsmødet 2015 var forandringsledelse et gennemgående tema, og Lægelig Videreuddannelse (LVU) valgte derfor sammen med hospitals- og centerledelser, at området»faculty Development sikre kompetente»mestre«(uddannerne)«skulle være et særligt indsatsområde i 2015/16. Som følge heraf er to nye tiltag sat i værk dels, 360 s feedback til alle uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) med henblik på at styrke de ledelsesmæssige kompetencer, og dels støtte til oprettelsen af et UKYL netværk, som LVU ser som første skridt frem imod et forhåbentlig mere formalisteret tilbud til UKYL erne. Herudover har der i 2015 været en lang række aktiviteter jf. Årshjulet (side 13) som gennem oplæg, diskussioner og erfaringsudveksling har medvirket til at give uddannelsesteamet ny viden og inspiration til brug i egen afdeling. Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger I perioden har mange afdelinger skiftet UAO, og det er derfor glædeligt, at så mange UAO er/afdelinger på AUH har prioriteret deltagelse i Kursus for UAO udbudt af Videreuddannelsesregion Nord. Status er, at 40 ud af 49 UAO er (82%) har gennemført kurset eller planlægger at gøre det i 2016/17. Dette betyder, at 31 afdelinger nu falder i kategorien»særdeles god«og 1 i»tilstrækkelig«og 8»under tilstrækkeligt«. I forhold til deltagelse i Kursus for UAO (indikator 2) er AUH samlet set»under tilstrækkelig«niveau. Uddannelse af uddannelseskoordinerende yngre læger På Årsmøde 2015 blev der afholdt en workshop med deltagelse af næsten alle uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL ere), hvor funktionsbeskrivelse og mulige opgaver som UKYL på AUH blev diskuteret. Efter Årsmødet blev der afholdt møde med interesserede erfarne UKYL er om oprettelsen af et UKYL introduktionskursus. Det første»kick-off«til UKYL funktionen blev holdt i januar 2016 med 20 deltagere. To erfarne UKYL er, Camilla Hoff og Thomas Greve fortalte om, hvordan de havde løst opgaven, og hvad der er motiverende. I diskussionerne var fokus på, hvilke tanker de nye UKYL er havde gjort sig om funktionen, og hvilke arbejdsopgaver der ligger i rollen. Udgangspunktet var funktionsbeskrivelsens (link) eksempler på opgaver og med understregning af, at arbejdet tilrettelægges sammen med UAO og andre UKYL er, så der dannes et stærkt uddannelsesteam, hvor alle udnytter hinandens styrker. I et gruppearbejde fik deltagerne lejlighed til at reflektere over de ting, som de var blevet inspireret til at arbejde videre med. Den mundtlige evaluering var meget positiv med angivelse af et stort udbytte af dagen, og en større viden om, hvilken rolle man som UKYL kan spille i afdelingens uddannelse. Kurset forventes afholdt to gange årligt. Der er Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 41

42 fortsat mangler et regionalt uddannelsestilbud til UKYL gruppen, hvor behovet især er stort hos de meget erfarne UKYL ere. Vejlederuddannelse - kursus for speciallæger I tråd med hospitalets strategi har en lang række afdelinger har siden 2012 valgt at prioritere uddannelse af de kliniske vejledere og hovedvejleder gennem deltagelse i Vejlederkursus. I perioden deltog 149 speciallæger på AUH s interne kursus. Siden har 23 brugt det regionale tilbud, og 25 er tilmeldt kurset i Status er, at 83 % dvs. 703 ud af 850 speciallæger har deltaget i et vejlederkursus efter Foretages beregningen ud fra antal speciallæger med primær klinisk funktion, har ca. 90% deltaget. Der er imidlertid stor forskel mellem de 4 centrer i forhold til opfyldelsen af indikatorniveauet»tilstrækkelig«som på AUH er sat til 90% (se tabel 5). Akutcentret opfylder som det første center indikatoren og er endog meget tæt på»særdeles god«(95%). Hovedhjertecentret ligger betydeligt under de andre centre, hvilket skyldes, at enkelte afdelinger har valgt ikke at prioritere Vejlederkurser til speciallæger (se bilag 3). Tabel 5 - Speciallægers deltagelse i vejlederkurser centerniveau Figur 13 - Speciallægernes deltagelse i vejlederkurser I forhold til deltagelse i vejlederkurser (indikator 1) er status for AUH samlet set fortsat»under tilstrækkelig«niveau, og det er uændret ca. 35% af afdelinger, der opfylder indikatorniveauet. Kompetenceudvikling af hovedvejledere Uddannelsesansvarlige overlæger på AUH har, ifølge funktionsbeskrivelsen (link), ansvaret for»at hovedvejlederne er passende kvalificerede og kompetente, samt at supervisere hovedvejlederne i fornødent omfang«. LVU har derfor som et led i en survey blandt alle UAO er spurgt til, hvordan uddannelsesteamet introducerer, og superviserer uddannelseslæger og speciallæger, der skal varetage funktionen som hovedvejleder. Tabel 6 - Introduktion ogsupervision i hovedvejleder rollen På afdelingsniveau falder 9 afdelinger i kategorien»særdeles god«( 95 %), 3 i»tilstrækkelig«( 90 %) og resten i»under tilstrækkelig«(<90 %). Det er positivt, at der nu er færre afdelinger, hvor <80% har deltaget i vejlederkurset. * 9 afdelinger bruger ikke uddannelseslæger som hovedvejledere ** 6 angiver primært ved komplicerede forløb/uhu 42

43 På 36 afdelinger bruges uddannelseslæger som hovedvejledere og halvdelen af UAO erne angiver, at der er introduktion til og supervision af hovedvejlederfunktionen (tabel 6). UAO erne sikrer introduktion af nye speciallæger til opgaven, men superviserer eller indgår direkte i samtalerne primært, når der er tale om de komplicerede uddannelsesforløb. Enkelte afdelinger har rutinemæssig UAO med til intro- og/eller slutsamtalerne. Flere UAO er angiver, at de giver mundtlig og/eller skriftlig feedback på de individuelle uddannelsesplaner, hvor enkelte angiver, at dette er blevet lettere med indførselse af RMUK. Uddannelse af 360 s feedback facilitatorer På AUH og i Videreuddannelsesregion Nord er der krav om, at 360 s feedbacksamtaler afvikles af en certificeret feedback facilitator (FF). I 2015 er der certificeret 14 nye FF ere på AUH og fremadrettet vil være behov for at uddanne 8-10 om året. Uddannelsen finansieres af LVU. Alle afdelinger har uddannede FF ere eller mulighed for at få hjælp fra en anden afdeling. Der er fortsat et tilbud om supervision fra certificeret coach til allerede uddannede FF ere, men desværre er dette tilbud ikke benyttet i 2015, hvilket undrer LVU. 360 s feedback til UAO er kompetence og ledelsesudvikling Kompetenceudviklingen af de uddannelsesansvarlige overlæger sker som anført ovenfor via kursus for UAO samt gennem aktiviteter i regi af LVR på AUH. På Årsmødet 2015 blev der blandt UAO erne udtrykt et stort ønske om yderligere personlig lederudvikling især, hvordan man som UAO kan få større gennemslagskraft i funktionen og blive klogere på ledelse af fagprofessionelle. På denne baggrund igangsatte LVU, efter aftale med lægefaglig direktør Claus Thomsen, og i samarbejde med ledende lektor Bente Malling, CESU, AU et projekt, der omfatter alle UAO er og ledende overlæger på AUH. Tiltaget har til formål at styrke og udvikle UAO ens kompetencer indenfor ledelse af den lægelige videreuddannelse herunder samarbejdet med afdelingsledelsen om opgaven. Et specifikt 360 s feedback redskab for UAO er er udviklet og inkluderer en valideret spørgeramme, der belyser UAO ens varetagelse af funktionen og ageren i rollen. Ledende overlæge er kendt respondent. UAO får i en feedbacksamtale med ekstern konsulent faciliteret feedbackrapporten. Ledende overlæge tilbydes en telefonisk sparringssamtale med en ekstern konsulent om feedbackrapportens opbygning og indhold samt en diskussion af de temaer, som rapporten peger på vil kunne styrke UAO ens ledelsesmæssige kompetencer (se figur side 44). I 360 s feedbackprocessen indgår en obligatorisk samtale mellem UAO en og den ledende overlæge om den feedback, UAO har modtaget, og der udarbejdes en skriftlig udviklingsplan. Gennem semistrukturerede telefoninterviews (efter 2-3 og måneder) belyses UAO og ledende overlæges vurdering af udbyttet af 360 s feedbackprocessen. Projektet har i vinteren 2015/16 været præsenteret og diskuteret med alle afdelingsledelser og centerledelser, der gav deres fulde opbakning til projektet. I skrivende stund har 32 UAO er modtaget deres feedback og har afholdt samtale med den ledende overlæge. Langt de fleste ledende overlæger har endvidere benyttet muligheden for at få en sparringssamtale. LVU forventer, at de nye UAO er får samme tilbud i efteråret/vinter 2016/17. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 43

44 International inspiration - AMEE Medicinsk pædagogisk inspiration udefra er vigtig for udviklingen af nye tiltag, og derfor har LVU besluttet at finansiere 4 pladser til den årlige uddannelseskonference AMEE (Association of Medical Education in Europe). I 2015 fandt konferencen sted i september måned i Glasgow i Skotland, hvor 4 UKYL er Thomas Greve (Kræft og Inflammation), Anne Mette Skjødt-Jensen (Hoved-Hjerte) og Anne-Sofie Kannerup og Anne Mette Bay (begge Mave-Barn) deltog sammen med de uddannelseskoordinerende overlæger. Input fra konferencen er præsenteret på de efterfølgende LVR møder. I 2016 vil LVU igen tilbyde plads, optimalt til en fra hvert center efter motiveret ansøgning. LVU har et institutionsmedlemskab af AMEE som giver mulighed for deltagelse i webinars samt udvalgte sessioner på AMEE kongressen til reduceret pris. LVU vil fremadrettet sørge for, at disse tilbud formidles via LVR og hjemmesiden. Konklusion og perspektivering For punktet»faculty Development sikre kompetente»mestre er der på alle områder en meget positiv udvikling, der sammen med den styrkede organisation omkring uddannelsesopgaven forventes at få en positiv effekt på kvaliteten og effektiviteten i den lægelige videreuddannelse. LVU forventer, at 360 feedback til UAO erne vil styrke samarbejde mellem UAO og ledende overlæger samt medvirke til, at den enkelte UAO får en større klarhed over, hvilke opgaver, der skal prioriteres inkl. hvordan øvrige uddannelsesressourcer i afdelingen kan inddrages. Et stærkt makkerskab mellem UAO og ledende overlæge kombineret med en solid intern uddannelsesorganisation, hvor UKYL ernes ressourcer/ideer i større grad inddrages aktivt, vil efter LVU s overbevisning bidrage til at fastholde og løfte kvaliteten i uddannelsen. LVU ser det som en vigtig opgave at sikre relevant kompetenceudvikle af de erfarne UKYL ere som er fremtidens UAO er, og derfor vil arbejdet med»faculty Development«af UKYL erne være et udviklingsområde for LVU i det kommende år. AUH og LVU vil endvidere fortsat afsætte ressourcer til Faculty Development i den lægelige videreuddannelse i form af vejlederkurser, feedback facilitatoruddannelse og supervision samt UKYL netværkets aktiviteter. Model for 360 s feedback til UAO 44

45 5. Lærings- og uddannelsesmiljø - sikre dygtige og tilfredse uddannelseslæger Trivsel på arbejdspladsen Kulturen i en afdeling har stor betydning for uddannelsesudbyttet. Kvalitetsdata for 2014 viste en let faldende tendens i de målinger, der vedrørte uddannelseskulturen, og derfor har Lægelig Videreuddannelse sammen med hospitals- og centerledelser i 2015 været meget opmærksomme på, hvilken effekt, omstruktureringer og effektiviseringer kombineret med de regionale besparelser har på trivslen. Tidligere har det været muligt at følge trivsel og uddannelsesmiljø tæt med brug af redskabet LUDO. I 2015 er de eneste»hårde«data, der kan vurdere trivsel, uddannelseslægernes besvarelser af spørgsmålet»hvordan vurderer du afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering«i Evaluer.dk (spm 22. se nedenstående figur). En passende arbejdsbelastning kombineret med faglige udfordringer tilpasset den enkeltes kompetenceniveau understøtter læring. På AUH niveau vurderer uddannelseslægerne»arbejdsbyrde«til score 6,1 og»graden af selvstændighed i det kliniske arbejde«til 7,9. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Evaluer.dk spm 24 svarskala 1 =»lav«, 9 =»høj«overordnet er det som tidligere omtalt positivt, at der generelt er en stigende tendens for både medicinske og kirurgiske specialer sammenlignet med 2014, og at de tværgående specialer er på samme høje niveau. I bilag 6c ses data for de enkelte afdelinger. Som beskrevet på side 39, figur 10 er det introduktionslægerne på de kliniske afdelinger, der evaluerer uddannelsesmiljøet lavere og med størst fald på de kirurgiske afdelinger. 45

46 Det er vigtigt for hospitalet, at nyuddannede læger trives og hurtigt finder sig tilrette i lægerollen, så det er meget glædeligt, at KBU lægerne udtrykker større tilfredshed med uddannelsesmiljøet. Hver 3. KBU læge giver score <7, hver 4. introlæge og hver 7. HU-læge giver lav score på uddannelsesprioritering/miljø. Data viser endvidere, at uddannelsesteamet i mindre grad er involveret i arbejdsplanlægningen, når det gælder KBU lægerne sammenlignet med introduktions- eller hoveduddannelseslæger. Aggregerede data fra 360 sfeedback på hospitalsniveau viser, at det fortsat er ca. 20 % af uddannelseslægerne, der»af og til«eller»sjældnere«beder om hjælp ved for store belastninger, og hver 10. af deres respondenter mener det samme (tabel 4 side 34). Der er stor variation mellem afdelingerne. LVU har på afdelinger, hvor selvevalueringerne indikerer, at arbejdsmiljøet kan være truet, diskuteret mulige forklaringer. På enkelte afdelinger har det betydet ændret bemanding ift. det akutte indtag eller en drøftelse med afdelingsledelsen om forventninger til det at hjælpe hinanden (Tarzan syndromet). Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Rapporten»Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelse i Videreuddannelsesregion Nord«fra 2015 angiver, at ca. 6,8 % af alle uddannelsesforløb er uhensigtsmæssige. Et uddannelsesforløb defineres som uhensigtsmæssigt, hvis lægen indenfor det planlagte forløb ikke er i stand til at opnå de kompetencer, der angives i uddannelsesprogrammet. Ændringer pga. orlov, barsel og sygdom er ikke omfattet. AUH ønsker en professionel håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, og derfor var emnet en del af Årsmødet Her var anbefalinger til, hvordan uhensigtsmæssige forløb kan spottes tidligt. Samtidig var der en grundig præsentation af AUH s øvrige tilbud om støtte til afdelingerne. På AUH er der i 2015 beskrevet 22 uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, som er håndteret i egen afdeling. Der er ydet en forebyggende indsats, hvor der er iværksat tiltag enten i form af øget supervision/vejledning eller via forlængelse af ansættelses- og uddannelsesaftale. UKO erne har i flere af disse sager været til rådighed for afdelingerne med råd og sparring tidligt i forløbene. Herudover har de uddannelseskoordinerende overlæger evt. sammen med VUS/PKL været involveret i 13 forløb. Dvs. i alt 35 forløb, som svarer til ca. 7% af alle uddannelseslæger. Enkelte uddannelsesforløb er afsluttet grundet manglende opnåelse af kompetencer eller uegnethed, mens de øvrige vedrører sygdom som årsag til manglende kompetenceopnåelse inden for tidsrammen. Hovedparten af disse forløb forventes gennemført, men på forlænget tid. I flere af forløbene har der været brug for langvarige indsatser. Der er et tæt samarbejde mellem AUH, PKL og VUS om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, der skyldes manglende kompetenceudvikling/uegnethed. I de uhensigtsmæssige forløb, der skyldes længerevarende sygdom, er der et meget konstruktivt samarbejde internt på AUH mellem LVU, Fastholdelsesteamet (socialrådgivere fra HR løn og personale), Arbejdsmedicinsk Klinik (psykologer) og tillidsrepræsentanterne fra FAYL. 46

47 Konklusion og perspektivering Status for AUH er, at uddannelsesmiljøet har det godt og er forbedret siden Der er som beskrevet individuelle variationer mellem afdelinger og undergrupper af uddannelsessøgende læger, der vil blive fulgt op på i det kommende års arbejde. Forventningen er, at en styrket indsats for at tilrettelægge arbejdet med fokus på krydspunkter vil styrke målsætningen om mere effektiv udnyttelse af læringssituationer og dermed progression. Disse to målsætninger har betydning for uddannelsessøgendes oplevelse af uddannelsesmiljø og prioritering. Fremover vil den ændrede spørgeramme i Evaluer. dk betyde en løbende vurdering af flere faktorer i uddannelsesmiljøet. Det vil give flere detaljer til bedømmelse og sammenligning af afdelingerne. Antallet af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb vurderes konstant med et let øget antal helt unge læger, der har svært ved at finde sig tilrette i rollen som læge. Der er derfor taget initiativ til at mødes med Aarhus Universitet i 2016 for at undersøge, om f.eks. et fælles sprog for kompetencevurdering eller andre tiltag vil kunne lette overgangen til lægelivet. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 47

48 6. Kvalitet i vejledersamtaler - sikre forventningsafstemning Lægelig Videreuddannelse (LVU) belyser i dette afsnit kvaliteten af de formelle vejledersamtaler, hvis formål er at udarbejde den individuelle uddannelsesplan og sikre, at det aftalte bruges aktivt efterfølgende. Alle vejledersamtalerne er vigtige på hver deres måde. En god introduktion til uddannelsesforløbet er med til at afstemme de gensidige forventninger, en løbende opfølgning og justering af planen er med til at sikre retningen og målopfyldelsen, og en afsluttende status på delelementet i et uddannelsesforløb understøtter overgangen til det næste uddannelseselement. Kvalitet i de formelle vejledersamtaler Kvaliteten i vejledersamtalerne vurderes direkte af uddannelseslægerne via de spørgsmål i Evaluer. dk, der omhandler»vejleder«(gruppe 3 bilag 6b) dog således, at spørgsmålet om»graden af supervision«samt»vejlederens tilstedeværelse«er relateret til den daglige kliniske vejledning/supervision, som alle bidrager til. Herudover er score på de spørgsmål, der omhandler»uddannelsesmiljø/ prioritering«,»uddannelsesstedets indsats«og»det samlede uddannelsesudbytte«indikatorer for den samlede uddannelsesvejledning. På AUH har alle uddannelseslæger introduktions-, justerings- og slutsamtale, men antallet af afholdte samtaler siger i sig selv ikke noget om kvaliteten eller effekten af samtalerne. Prioritering af vejledersamtalerne er en indikator for, om samtalerne tillægges værdi. Tabel 7 viser, at mange afdelinger prioriterer vejledersamtalerne i arbejdstilrettelæggelsen. Flere kommentarer angiver, at samtalerne prioriteres højt, og at der er en forventning om, at uddannelseslægen og hovedvejlederen tager et fælles ansvar for, at samtalerne gennemføres. Der er ingen kommentarer, der indikerer, at afdelingerne ikke giver mulighed for at få afviklet samtalerne. I 2016 vil uddannelseslægerne via deres svar på spørgsmålet»i arbejdstilrettelæggelsen er vejledersamtaler blevet prioriteret«give afdelingerne direkte feedback på dette via Evaluer.dk. Tabel 7 - Aktivitetsdata 2015 kvalitet i vejledersamtaler Langt de fleste afdelinger sørger for, at tidpunktet for introduktionssamtalen er planlagt eller har bedt den nye læge kontakte hovedvejlederen for at få en aftale. LVU har i forbindelse med den fælles introduktion til AUH spurgt uddannelseslægerne, om de har et tidspunkt for introduktionssamtalen, når de møder i afdelingen. Desværre er det kun en ud af tre, der svarer bekræftende på dette. På Operation og Intensiv Syd eksperimenteres med begrebet»nødintroduktion«med fokus på koder, IT-adgange samt oplæring i de basale arbejdsopgaver, og så først efter ca. en måned når begge parter kender hinanden bedre, afholdes den egentlige introduktionssamtale. 48

49 Data fra Evaluer.dk viser, at samtaleindholdet i rimelig stor udstrækning anvendes i praksis for alle grupper af uddannelseslæger (figur 14). Figur 14 - Anvendtes samtaleindholdet (og uddannelsesplanen) i praksis? Evaluer.dk spm 8 svar skala 1»slet ikke«9»ja absolut«data fra Evaluer.dk viser en stor tilfredshed med kvaliteten af vejlederindsatsen, hvor KBU og introlægernes giver score 7,5 og hoveduddannelseslægerne 7,8. En meget flot indsats af den samlede hovedvejledergruppe på AUH. Samtidig er det dog bekymrende, at anvendelsesgraden af samtalerne er faldende for især KBU-læger, men også for introduktionslæger. Samme mønster ses i forhold til spørgsmålet»anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder?«med score 7,2 hos KBU-lægerne, 7,6 I-læger og 7,8 for HU-lægerne. 360 s feedback som en del af vejledersamtalerne På 39 afdelinger/afsnit gennemføres 360 s feedback og 29 UAO er angiver, at de følger op på, hvordan feedback facilitator gennemfører samtalerne. Fire UAO følger op på sig selv, da de er afdelingens eneste feedback facilitator! Intentionen er, at der skal være en sammenhæng mellem feedbacksamtale og vejledersamtale. At UAO erne følger op på feedbacksamtalernes gennemførelse kan være med til at sikre denne sammenhæng. Vi har for at belyse dette nærmere spurgt UAO erne»i hvilken grad indsatsområder/ handleplaner indgår som en systematisk del af vejledersamtalerne?«ca. halvdelen svarer»i høj/meget høj grad«(se tabel 7). Dette tyder på en positiv udvikling på dette område, men vi mangler forsat viden om, hvad der reelt sker i samtalerne. Blandt UAO erne på AUH er der bred enighed om, at de kompetencer, der indgår i 360 s feedback er vigtige for den professionelle udvikling i lægerollen og at brugen af 360 s tilfører værdi for uddannelsen. LVU har derfor på statusmøderne diskuteret med uddannelsesteamet, hvordan indsatsområder i 360 s feedbacksamtalen i højere grad kan blive en aktiv del af vejledersamtalerne. Overleveringsaftaler mellem afdelinger/afsnit På flere afdelinger arbejdes aktivt med at skabe en bedre sammenhæng mellem de enkelte uddannelsesdelelementer både internt på AUH og eksternt. Nogle specialer har grundet deres målbeskrivelser en del korte ophold på 3-4 måneder, hvor der er en risiko for, at uddannelseslægen kan opleve sig som»gæst«. Operation og Intensiv afdelinger er i gang med at sætte»den gode overgang«i system, og det kardiologiske speciale har som rutine indført en obligatorisk overlevering mellem de enkelte delansættelser i hoveduddannelsen. Der har tidligere været en bekymring for om videregivelse af oplysninger har været lovlige. I 2015 blev det afklaret, at dette er muligt, når den uddannelsessøgende er blevet spurgt. I helt særlige tilfælde kan der videregives oplysninger uden samtykke (Vejledning uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - region Nord 2015) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 49

50 RMUK et elektronisk koncept til hjælp for vejledersamtaler Ud fra RMUK (Region Midtjyllands Udviklingssamtaler og Kursusregistrering) er der på AUH i perioden og med støtte fra Region Midtjylland udviklet et nyt redskab til brug i den lægelige videreuddannelse. RMUK giver UAO en overblik over de afholdte samtaler, muliggør godkendelse og feedback på de individuelle uddannelsesplaner samt gør det lettere for uddannelseslægen og hovedvejlederen at arbejde sammen om vejledersamtalerne, idet al kommunikation omkring aftaler og planer foregår via mail. RMUK er koblet op på RegionsId og er dermed anvendelig i hele region Midtjylland. Det er glædeligt, at andre hospitaler i regionen er gået i gang med RMUK. Siden 2014 har vi arbejdet med implementeringen af RMUK på AUH, og ved udgangen af 2015 er 36 ud af 42 afdelinger/afsnit kommet i gang med at bruge RMUK. Alle afdelinger har fået tilbudt et internt kursus i brugen af RMUK, og langt de fleste UAO er har taget imod dette tilbud. LVU s sekretær har sammen med HR (Rasmus Hvid) fungeret som rådgivere i opstartsfasen. Herudover er en vejledning i brugen af RMUK tilgængelig på hjemmesiden. LVU vil gerne rose afdelingerne for en stor indsats og vedholdenhed, blandt andet når fordeling af hovedvejledere ikke altid kunne følge med fusionerne, og når de IT-mæssige udfordringer dukkede op! I 2015 er der oprettet 367 introduktionssamtaler ca. 74 % af de nye uddannelsesforløb på AUH. UAO erne kan først godkende planen elektronisk, når den er godkendt af både uddannelseslæge og hovedvejleder. Uddannelseslægerne godkendte 75% af planerne elektronisk. 83% fik hovedvejlederens godkedelse og endelig godkendte UAO 75% af de planer, som var mulige at godkende. Brugen af RMUK er fortsat i en opstartsfase, og LVU forventer, at der i 2016 vil være et øget brug af RMUK og en højere grad af godkendelse af de individuelle planer. LVU har mulighed for at følge afdelingernes brug af RMUK gennem månedlige datatræk. På statusmøderne for 2015 er tilbagemeldingen, at RMUK er en hjælp for UAO, uddannelseslæger og hovedvejledere. Dog finder UAO erne det problematisk, at slutsamtalen ikke kan godkendes elektronisk efter ansættelsens ophør. Adgangen til RMUK er koblet til den konkrete ansættelse, og derfor er det et vilkår i systemet. LVU har opfordret UAO erne til at sætte fokus på, at uddannelseslægen er ansvarlig for at få planlagt slutsamtalen med hovedvejlederen i god tid. LVU deltager i en regional gruppe, der arbejder med at undersøge muligheden for at optimere brugerfladen og funktionaliteten af RMUK, hvor LVU har fået en række konstruktive forslag til forbedringer. Forslag til forbedringer i RMUK at der sendes reminder, når en plan ikke er godkendt at oplysninger flytter med ved skift af arbejdsplads at flere UAO er på samme afdeling kan godkende et tekstfelt, hvor UAO kan skrive kommentarer at kunne sende filer direkte fra RMUK at udvikle en korrekturfunktion i RMUK at skabe større integration mellem outlook og RMUK at titlerne bliver ændret så»medarbejder«=»yngre læge«og»leder«=«hovedvejleder«50

51 Konklusion & perspektivering I forholdt til status for»vejledersamtaler«er AUH samlet set»særdeles god«(indikator 3 og 4). Der er på alle afdelinger brug for, at uddannelsesteamet arbejder med at sikre en klar forventningsafstemning mellem uddannelseslægen og afdelingen, af hvilken betydning de formelle vejledersamtaler har for udbyttet af uddannelsesforløbet. Der er brug for et særligt fokus på, at de yngste uddannelseslæger (KBU) introduceres bedre, og at det gøres tydeligt, hvilke typer af vejlederopgaver, som hovedvejlederen og de kliniske vejledere tager. Via LVU s hjemmeside er en række hjælperedskaber fx Karriereværket, Vejlednings App tilgængelige, og denne del forventes udbygget i 2016 i samarbejde med UKYL netværksgruppen. LVU finder det centralt, at introduktionslæger og hoveduddannelseslæger fortsat er hovedvejledere for uddannelseslæger med lavere charge. Der er behov for at styrke hovedvejleder indsatsen overfor KBU og introduktionslæger bl.a. gennem øget introduktion til opgaven, supervision og feedback. LVU vil sammen med uddannelsesteamet diskutere mulige tiltag på dette område. Tema for UKYL workshoppen på årsmødet juni 2016 er»hvordan sikrer vi, at hovedvejlederne er klædt bedre på til opgaven?«lvu vil sammen med de uddannelsesansvarlige arbejde videre med at gøre overleveringer med status for uddannelsesforløbet til en hel naturlig del af skiftet mellem afdelinger. I den forbindelse er det oplagt at inddrage handleplaner fra 360 s feedbacksamtalen aktivt. I samarbejde med de andre hospitaler i regionen arbejdes der på, at samtaleskabelonerne i RMUK kommer til at indeholde et punkt, der inddrager opfølgning på 360 s feedback samtalen. Med indførelsen af RMUK har UAO erne fået mulighed for at følge om vejledersamtalerne afvikles, og at give direkte feedback på kvaliteten af de individuelle uddannelsesplaner. LVU vil gennem udveksling af tips og tricks på LVR møderne, opdaterede vejledninger samt støtte til de tekniske spørgsmål fortsætte med at understøtte brugen af RMUK. Forslag til den gode vejledersamtale Den gode vejledersamtale Aktiv lytning Give/modtage konstruktiv feedback Opleves som givende mening Det betydningsfulde diskuteres At der siges»det«der skal siges Skabes læring for begge»ah-ha«oplevelser Konkrete aftaler Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Min samtale gjorde, at.jeg forstod pludselig..vi aftalte, at jeg skulle arbejde med 51

52 Konklusion på arbejdet med 6-punktsplanen Lægelig Videreuddannelse (LVU) har i 2015 arbejdet efter 6-punktsplanen, hvor der på hospitalsog centerniveau under overskriften»mesterlæren skal flytte med«, især har været arbejdet meget med punkterne»organisation af uddannelsesopgaven«,»arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning«samt»faculty Development«. De øvrige punkter i planen har i varierende grad været en del af uddannelsesteamenes arbejde i afdelingerne. Figur 15- Evaluer.dk 2015 Danmark, Region Nord og AUH Kvalitetsdata fra 2015 viser, at AUH sammenlignet med 2014 har vendt udviklingen i positiv retning. Sammenligner vi vores egne målinger af kvaliteten med inspektorernes eksterne vurderinger, er der en god overensstemmelse. Der arbejdes seriøst og professionelt med den lægelige videreuddannelse på hospitalet, samtidig med, at der er en præcis viden om, hvilke indsatser, der særligt kan forbedre kvaliteten i uddannelsen. Data fra Evaluer.dk de 7 hovedgrupper fra den offentlige portal ( for alle typer af uddannelsesstillinger. Hele Danmark (somatiske hospitaler), Uddannelsesregion Nord (alle hospitaler), AUH (alle afdelinger) LVU har i år valgt at sammenligne Aarhus Universitetshospital med Uddannelsesregion Nord og hele Danmark. Uddannelseslægernes vurderinger placerer AUH over gennemsnittet på regionalt og nationalt plan. AUH sammenlignes på mange områder, f.eks. produktivitet, med Rigshospitalet. LVU har set på data fra Evaluer.dk fra to hospitaler og kan med stolthed konstatere, at AUH på alle områder er førende, når uddannelseslægerne udtrykker deres»brugertilfredshed«med uddannelsen. Resultatet illustrerer den store indsats, afdelingerne yder i at udvikle kvaliteten i uddannelsen trods spareplaner, omstruktureringer mm. Det fortjener megen ros og respekt. At lykkes på uddannelsesområdet er med til at fastholde arbejdsglæde og stolthed. Det målrettede strategiske arbejde, der er gennemført indenfor den lægelige videreuddannelse på AUH siden 2011, har sikret et solidt fundament for, at kvaliteten i uddannelsen flytter med under Fælles tag. Det forventes, at den store indsats på området Faculty Development, vil få en positiv effekt, når der skal arbejdes med uddannelseskultur og holdning i de nye rammer og fællesskaber. Med»Uddannelse og læring ind i alle processer«som en del af hospitalets Agenda 2016 understreges, at uddannelse er et prioriteret område for hospitalsledelsen, og at der er høje ambitioner på området. Kvalitetsmonitoreringsprogrammet i den lægelige videreuddannelse er meget omfattende. Det er 52

53 Videreudvikling af kvalitetsmonitoreringsprogrammet sammensat, så de fleste af målingerne og data er tilgængelige fra eksisterende kilder (Evaluer. dk, 360 s feedback aggregerede data og RMUK). På AUH indsamles endvidere aktivitetsdata, hvor de uddannelsesansvarlige overlæger giver deres vurdering af status på udvalgte indsatsområder. Modellen for kvalitetsmonitorering er dynamisk og bliver tilpasset nye indsatsområder. Det er helt afgørende, at kvalitetsdata opfattes som meningsfulde og anvendelige for den enkelte afdeling. Den nye spørgeramme i Evaluer.dk, anvendes fra 1. januar 2016, indeholder spørgsmål, der vedrører uddannelseslægernes vurdering af arbejdsklima, brug af kompetencevurdering og feedback. I løbet af 2016 vurderes, hvilke målinger, der er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne beskrive og følge kvaliteten. Målet er at optimere og samtidig forenkle monitoreringen af kvaliteten samtidig med størst mulige datakomplethed. I dette arbejde er det nærliggende at overveje om nogle af de andre målinger, der foretages på hospitalet (Arbejdspladsvurdering (APV), Trivselsundersøgelse og lederevaluering (TULE) mm.) kan inddrages bl.a. i vurderingen af afdelingens lærings- og uddannelsesmiljø eller måske erstatte nogle af de målinger, der er iværksat af Lægelig Videreuddannelse. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 53

54 Perspektivering Med afsæt i den aktuelle status for den lægelige videre uddannelse på Aarhus Universitetshospital har de uddannelseskoordinerende overlæger sammen med den lægefaglige direktør fundet det relevant at fortsætte arbejdet ud fra en 5-punkts plan. 5-punktsplan for arbejdet i Lægelig Videreuddannelse på AUH 2016/17 54

55 Leder/ Administrator/ Organisator Udvikling af uddannelsesorganisation og faculty ledelse og kompetencer Agenda 2016 læring og uddannelse ind i alle processer Med Agenda 2016 Uddannelse og læring ind i alle processer sættes der fokus på værdien af det at uddanne og lære i det daglige arbejde. Uddannelsesopgaven omfatter grund-, videre- og efteruddannelse, der alle skal opleve AUH som en attraktiv uddannelsesarbejdsplads. På alle niveauer i organisationen skal det være tydeligt, hvorfor vi satser på kompetenceudvikling, og hvordan vi i fællesskab bliver bedre til at udnytte alle de læringsmuligheder, vi har. Centrale begreber er mesterlære og følgeskab, patientsikkerhed og klinisk skøn, forstyrrelse og nysgerrighed kombineret med en kultur, der anerkender værdien og meningen med at uddanne andre. LVU deltager i planlægningen af en temadag for alle hospitals- og centerledelser sammen med afdelingsledelserne i efteråret 2016, hvor det skal drøftes, hvordan ledelserne på alle niveauer kan understøtte hospitalets brændende ambition om at sikre uddannelse og læring ind i alle processer. LVU ser frem til at indgå i denne drøftelse, der sætter ledelse af den fælles uddannelsesopgave på dagsordenen i et tværfagligt perspektiv. Uddannelsesansvarlige på tværs - samarbejde om»vores uddannelse«i fremtiden vil uddannelse og læring i stigende grad ske på tværs af afdelinger og specialer samt inter-professionelt, hvilket vil kræve et større samarbejde mellem faggrupper. Denne udvikling forudsætter en professionel organisering omkring uddannelsesopgaven på tværs af professioner. Det understøttes af hospitalets to ledetråde»patientens behov kommer først«og»vi skaber resultater gennem samarbejde«. Med professionel menes, at de uddannelsesansvarlige overlæger sammen med ledelserne på de relevante niveauer har overblik over, koordinerer og udviser gensidig respekt for de behov, der er for kompetenceudvikling, mesterlære, i den daglige praksis således, at der opbygges kompetencer, der skal sikre fremtidens patienter den bedste behandling. Der er brug for at udbygge det tværfaglige samarbejde omkring uddannelsesopgaven på AUH. Et udvidet samarbejde omkring udbyttet af de medicinstuderendes klinikophold på AUH vil i 2016/17 være et indsatsområde for LVU. Der er brug for at få udbygget den fælles forståelsesramme omkring de 7 lægeroller, udvikling af professionsidentiteten, supervision/vejledning samt brugen af feedback og kompetencevurderinger. LVU forventer at dette samarbejde vil være med til at lette overgangen fra at være studerende til at arbejde som læge. UAO ernes ledelsesmæssige kompetencer Opgaven med at uddanne de kommende speciallæger på AUH bliver fremadrettet mere kompliceret blandt andet på grund af flytteprocessen og den efterfølgende opbygning af nye uddannelsesfællesskaber. LVU arbejder derfor systematisk sammen med hospitals- og centerledelser med tiltag, der kan styrke de uddannelsesansvarlige overlægers kompetencer. Det er positivt, at de fleste UAO er allerede har deltaget i kursus for UAO og herigennem har opnået kompetencer indenfor ledelse af forandringer på uddannelsesområdet. Forandringsledelsen var emne på Årsmødet 2015, og i 2016 følges det op med temaet»at flytte mennesker og holdninger«, dvs. redskaber til at ændre egen og andres adfærd. For at styrke UAO erne i rollen som leder af uddannelse gennemfører alle UAO er 360 s feedbackproces som indebærer en dialog med den ledende overlæge om indsatsområder. I løbet af 2016/17 vil LVU følge op på tiltagets effekt på udviklingen af afdelingens Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 55

56 uddannelse f.eks. ved et forbedret samarbejdet med afdelingens ledelse eller en tydeligere fælles strategi for UAO ens arbejde. Der er et stort ønske om, at AUH får mest mulig gavn af den ressource som UAO erne repræsenterer. Afdelingsledelserne ønsker, at UAO en taler uddannelse op hele tiden, involverer sig i arbejdsplanlægningen og forstår driften, udviser ledelsestænkning, kan se flere vinkler, tager ansvar og samtidig er en sparringspartner og allieret. Alle overlæger, og dermed også UAO erne, er funktionsledere på AUH og efter aftale med hospitals- og centerledelser arbejdes der i dialog med afdelingsledelserne videre med en model, hvor UAO en f.eks. i en stabsfunktion, har opgaver i forhold til at flette arbejds- og uddannelsesplanlægningen effektivt sammen. Samtidig er det målet at sikre, at UAO erne inddrages i de processer, der er i gang på AUH (patientnær ledelse, brugerinddragende hospital, patientansvarlig læge) inkl. flytteprocessen mod Fælles tag. På Årsmøde 2016 og de efterfølgende LVR møder vil LVU sikre, at erfaringer med, hvordan man som UAO understøtter afdelingsledelsernes arbejde, får afklaret sit ledelsesrum og udøver personaleledelsesopgaven overfor uddannelseslægerne deles på tværs af AUH. LVU vil arbejde på, at der etableres mindre ERFA grupper for UAO er med fælles interesser/kontekster/problemstillinger. En anden mulighed er, at arbejde med konceptet»reflekterende teams«. I flytteprocessen skal redskaber som voksdug og simulering anvendes. LVU kommer i løbet af 2016 til at indgå som sparringspartner i forhold til udviklingen af et fælles regionalt koncept på dette område og kan derigennem bidrage til at de uddannelsesmæssige aspekter inddrages. Afdelingens uddannelsesteam, UKYL netværk og vejlederfora Kvalitetsdata fra 2015 indikerede fortsat en sammenhæng mellem uddannelseslægernes vurdering af, om afdelingen»tager rimeligt hensyn til uddannelsen i arbejdstilrettelæggelsen«og uddannelsesteamets involvering i arbejdstilrettelæggelsen. I 2016/17 vil LVU i dialog med centerog afdelingsledelserne afklare om, der er et behov for at sætte yderligere fokus på de opgaver og det ansvar uddannelsesteamet forventes at løfte i afdelingen, herunder funktionstid/rammer for opgaveløsningen. Kvalitetsdata viser, at der på 4 ud af 5 afdelinger er etableret et vejlederfora. LVU forventer at uddannelsesteamet sammen med afdelingsledelse udvikler og udnytter vejlederforaet til aktivt at diskutere kvaliteten af afdelingens uddannelse, opstille interne mål og afklare behov for forbedringer. LVU ser frem til at følge den udvikling tæt. LVU forventer, at UKYL netværket vil styrke samarbejdet på tværs af AUH og betyde, at UKYL erne i større grad lader sig inddrage aktivt ved at tage ansvar for implementeringen af flere tiltag f.eks. fra 3-timersmøderne. LVU vil fortsat sammen med Videreuddannelsessekretariatet/Region Midtjylland arbejde for, at der etableres et relevant kompetenceudviklingstilbud for gruppen af erfarne UKYL er, som er vækstlaget for fremtidens UAO er. Med projektet»yngre læger som kilde til organisatorisk innovation«ser LVU frem til, at de UKYL er, der deltager, opnår kompetencer, der kan bidrage til at udvikle arbejdet i uddannelsesteams og LVR. LVU har igen prioriteret»udviklingen af uddannelsesorganisationen og faculty«øverst på listen over indsatsområder i

57 Den kliniske oplæring dygtige læger og god patient behandling Mesterlære refleksiv praksis - det kliniske skøn Hospitalet har ansvaret for at skabe Medicinsk ekspert rammerne for læring og uddannelseslægen har ansvaret for at tage»ansvaret for egen læring«, på sig. Den refleksive praksis og det kliniske skøn er nødvendige for at udvikle fagligheden. På AUH ønsker vi at fremme en fælles kultur, hvor det at reflektere, stille spørgsmål og være konstruktivt kritisk er en forventet adfærd. Opbygningen af denne kultur kræver et langt sejt træk, beslutsomhed, mod og øvelser i tråd med Region Midtjyllands værdier: Dialog, dygtighed og dristighed. Den kliniske oplæring er baseret på»mesterlæren«, som overordnet dækker over en bestemt organisering af læringen, hvor det er arbejdet i praksisfællesskaber, der sikrer den enkelte læring. Det betyder, at uddannelseslæger lærer bliver dygtige og kompetente mens de arbejder sammen med flere»mestre«, enten speciallæger og/ eller mere erfarne uddannelseslæger. Herudover har det stor læringsværdi at udføre arbejdsopgaver sammen med læger på eget uddannelsestrin eller med andre faggrupper. I 2015 er der arbejdet med i højere grad at inddrage uddannelseslægerne aktivt i konferencer og i etablerede behandlerteams samt at øge kontinuiteten i stuegangsfunktionen. Alle disse tiltag øger interaktionen mellem lærling og mester. LVU vil på de kommende LVR møder sætte fokus på, hvordan vi kan arbejde med at»genopfinde«træningen i at foretage det kliniske skøn. Kompetencevurdering struktureret observation i klinisk praksis Mange afdelinger er kommet godt i gang med at indføre struktureret kompetencevurdering. Der er aktuelt ingen nationale data, som vi kan sammenligne os med, men fremadrettet vil spørgerammen i Evaluer.dk belyse, hvorvidt kompetencevurderingerne er gennemført som planlagt. Ud fra disse data kombineret med den interne survey vil LVU følge implementeringsgraden af specialernes obligatoriske kompetencevurderingsmetoder. Der angives forsat en lavere anvendelsesgrad af de metoder, der kræver direkte observation af uddannelseslægerne. Øget involvering af uddannelsesteamet i arbejdsplanlægningen kombineret med tiltag, der rammesætter supervision og kompetencevurderinger forventer LVU vil få en effekt i 2016/17. Flere afdelinger angiver en positiv udvikling, hvor uddannelseslæger bruger kompetencevurdering som et læringsredskab eller som et kørekort til varetagelse af bestemte funktioner/opgaver. Mange afdelinger udtrykker dog stor frustration over, at uddannelseslægerne ikke i tilstrækkelig grad efterspørger kompetencevurdering trods informationer, tilgængelige redskaber og speciallæger, der er parat til at vurdere og give feedback. Nyere international forskning viser, at der er brug for målrettet at arbejde på at øge uddannelseslægerne forståelse af vigtigheden af kompetencevurderingen»what s in it for me«. LVU har ikke et svar, der passer til alle afdelinger, men vil sørge for, at gode erfaringer med at bruge af kompetencevurdering som en del af introduktionen og fast track oplæring (formativ vurdering) frem for kun som slutevaluering (summativ vurdering) deles i relevante fora. Ligeledes forventer LVU, at de værktøjer/redskaber uddannelsesteamet får på Årsmødet 2016 om at flytte mennesker og holdninger, får en direkte effekt. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 57

58 På Årsmødet 2016 sætter vi endvidere fokus på, hvordan vi kompetencevurderer kommunikation på AUH. Flere afdelinger har via interne projekter arbejdet både med den kollegiale og den patientrelaterede kommunikation. I disse projekter bruges videofilm og uddannes interne facilitatorer. LVU ser frem til, at flere afdelinger vil arbejde videre med dette område efter Årsmødet. Når vi kompetencevurderer og giver feedback, træner vi samtidig uddannelseslægerne i at reflektere over og blive bevidst om egen praksis/ performance. Systematisk og struktureret kompetencevurdering er derfor vigtig for en effektiv mesterlære. Tid er en barriere, men jo hurtigere vi finder ud af, hvad en uddannelseslæge allerede mestrer eller ikke mestrer, jo hurtigere kan vi iværksætte en træning, der sikrer progression. Fælles feedbackkultur Øget brug af konstruktiv feedback øger læringen, ikke alene for uddannelseslægerne, men for hele»behandlerteamet«til gavn for patientbehandlingen. LVU har siden 2014 arbejdet for at øge anvendelse af feedback, og alle afdelinger har viden om effekten af at bruge feedback. Men kvalitetsdata viser, at uddannelseslægernes brug af feedback er uændret. I 2016 får vi fra Evaluer.dk uddannelseslægernes vurderinger af, om de får feedback. Mesterlæren kræver, at der er en åben feedbackkultur, hvor den konstruktive kritik kan gives og modtages. Forskning indenfor medicinsk pædagogik viser, at det relationelle aspekt, og dermed evnen til at modtage feedback, er vigtig for effekten. Litteraturen tyder endvidere på, at PQRS sandwichmodellen (»sugar coating«) ikke er den mest effektive model. LVU vil derfor opfordre til, at AUH diskuterer et fælles feedbackkoncept svarende til»sikker kirurgi«og»isbar«. Her er Uddannelsesrådet og Strategisk kompetenceråd vigtige interessenter sammen med hospitals- og centerledelseskredsen. Supervision klinisk vejledning - arbejdsbaseret læring Kvalitetsdata fra 2015 viser, at alle uddannelseslæger, undtagen KBU, vurderer, at de får en høj grad af supervision. LVU vil sammen med de afdelinger, der har KBU, følge op på denne problemstilling. Det forventes, at en række planlagte tiltag i forhold til at lette overgangen til arbejdslivet får en positiv effekt. Diskussioner på statusmøderne har peget på, at der er brug for en diskussion af,»hvad tilgængelighed til speciallæger«betyder. Skal speciallægerne»byde sig aktivt til«eller»er de tilgængelige, hvis uddannelseslægen selv vurderer, der er et behov«? En model hvor speciallægerne automatisk»byder sig til«er med til at sikre kvalitet i behandlingen. Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning effektiv læring Mester og lærling sammen om rette patient på rette sted I 2016/17 er det målet, at vi gennem arbejdstilrettelæggelsen sikrer, at uddannelseslæger og speciallæger sammen varetager opgaver, og hvor uddannelseslægen gradvist tildeles mere og mere udfordrende opgaver under behørig supervision. Uddannelsesteamet spiller i den forbindelse en afgørende rolle som bindeled mellem uddannelsesplanlægningen og arbejdsplanlægningen. LVU har på LVR møderne i 2015 sat fokus på, hvordan uddannelsen i højere grad kan integreres i de forskellige arbejdsfunktioner i afdelingerne. Kreativiteten og lysten til at prøve nye tiltag er til stede, men som det fremgår af denne Årsrapport er omlægning af arbejdsgange fx i ambulatorium og stuegang en stor opgave, som kræver inddragelse af mange interessenter og ledelsesinvolvering. Samarbejder 58

59 Et andet og vigtigt indsatsområde i 2016/17 vil være uddannelsen på de kirurgiske afdelinger på tværs af AUH. Kvalitetsindikatorer viser igen i 2015 entydigt, at der er behov for en indsats for at sikre kvaliteten i den kirurgiske mesterlære med en særlig opmærksomhed på introduktionslægernes uddannelse på AUH. LVU vil sammen med hospitals- og centerledelser fastlægge, hvordan AUH adresserer emnet overfor Region Midtjylland og Videreuddannelsesregion Nord, idet udfordringerne i den kirurgiske speciallægeuddannelse er generelle for hele regionen. Simulation, færdigheds- og teamtræning Øget fokus på patientsikkerhed og effektiv udnyttelse af fx operationskapaciteten gør, at der er behov for at styrke den læring, der finder sted gennem færdighed og simulationstræning. En række specialer har allerede en lang tradition på dette område, mens andre først nu gør deres behov gældende. I forbindelse med udflytningen vil simulering blive anvendt i betydeligt omfang. LVU vil arbejde for at alle uddannelsesansvarlige på tværs af faggrupper inddrages i planlægningen, så vores scenarier bliver så realistiske som mulige. Forskning viser positivt outcome af denne tilgang. LVU ser derfor frem til at arbejde sammen med de andre specialistteams i Kvalitetsafdelingen om denne opgave Konstruktionen omkring MidtSim som afløser for SkejSim byder på nye perspektiver og samarbejdsflader mellem AUH, Region og de øvrige hospitaler. LVU sidder i en netværksgruppe under Styregruppen, og ser frem til at medvirke til at få beskrevet de konkrete basale og mere specialiserede typer af færdighedstræning som skal indgå i det samlede regionale tilbud. AUH har som andre hospitaler brug for basale træningsfaciliteter simulation/teamtræning og ser frem til at få glæde af nærheden til de mere specialiserede funktioner som biblioteksfunktion, avancerede simulatorer, uddannelse af instruktører, samt forskning på området. Kvalitet i de formelle vejledersamtaler indhold, forventninger og ansvar Vejledersamtaler gennemføres systematisk på AUH. LVU Akademiker igangsætter i 2016/17 initiativer, der kan afdække, hvordan man afholder den»gode og effektive«vejledersamtale. På Årsmødet 2016 indgår UKYL workshoppen;»hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejlederne?«og LVU ser frem til at få inspiration herfra til det videre arbejde. En anden effektiviseringsmulighed kunne være, at dele af de formelle vejledersamtaler foregår ved at vejlede en gruppe af uddannelseslæger f.eks. fælles introduktionssamtale. Dette erstatter naturligvis ikke den individuelle samtale og udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan, men giver plads til at fokusere mere på uddannelseslægens potentiale og ønsker i den individuelle del af samtalerne. For at skabe mere sammenhæng i uddannelsen er flere afdelinger er begyndt at bruge formaliserede overgange mellem ansættelserne således at status for uddannelsesforløbet formidles direkte til næste afdeling. Øget inddragelse af indsatsområder og handleplan fra 360 s feedback i de formelle vejledersamtaler indgår i de fleste afdelingers handleplaner for 2016 og LVU ser frem til at følge op på dette Det er generelt nødvendigt, at vi bliver bedre til at beskrive hvad, hvordan, hvornår og hvem, der træner uddannelseslægen, samtidig med, at vi stiller krav til, hvilket kompetenceniveau, vi forventer. Aktivitetsdata viser, at der er i forhold til vejledningen af KBU lægerne behov for en særlig indsats. LVU vil i 2016/17 arbejde for, at alle uddannelsesteam gennemfører introduktion til vejlederopgaverne og tilbyder supervision og feedback til hovedvejledere og kliniske vejledere. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 59

60 Professionel håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb På Årsmødet 2015 indgik uhensigtsmæssige uddannelsesforløb som tema, hvor især behovet for uddannelsesteamets tidlige identifikation af forløb, der måske vil udvikle sig til at blive uhensigtsmæssige, blev understreget. På AUH håndteres de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb professionelt. Der er opbygget et betydelig»know how«på området gennem et konstruktivt samarbejde internt på AUH med Fastholdelsesteamet og Arbejdsmedicinsk Klinik sammen med afdelinger og tillidsrepræsentanter. LVU vil i 2016/17 fortsat prioriterer dette arbejde. Lærings- og uddannelsesmiljø åbenhed og tryghed Del af et arbejdsfællesskab - uddannelseskulturen Inddragelse i arbejdsfællesskaber er en forudsætning for Kommunikator uddannelse og læring. Uddannelseslægernes trivsel i afdelinger hænger nøje samme med denne inddragelse, om samarbejdet foregår i en respektfuld tone, og om der er tryghed ved at stille spørgsmål. I 2014 viste kvalitetsdata en let faldende tendens i alle målinger vedrørende uddannelseskultur og trivsel. I 2015 har vi desværre ikke data, der kan belyse om udviklingen er vendt. I 2016 vil spørgsmål om arbejdsklima i Evaluer.dk igen give viden på området sammen med informationer fra APV og TULE. LVU vil fortsætte med at have et stort fokus på arbejdsmiljøet i de kommende år, hvor der sker store ændringer i hospitalets struktur. En måde at arbejde med trivsel og uddannelseskultur er ved fortsat at have fokus på feedback. Organisationer hvor feedback er indlejret i kulturen har bedre arbejdsmiljø og er mere effektive. Så der er alt at vinde ved at påvirke feedbackkulturen i positiv retning. Transitionen fra studie til arbejdsliv Siden ansættelsen af de første KBU-læger i Fælles Akutafdeling (FAA), har der været et stort fokus på deres trivsel idet erfaringer fra andre hospitaler viste, at det kan være vanskeligt at være KBUlæge i en akutafdeling. De første evalueringer fra KBU-læger ansat i FAA viser, at vores KBU-læger har været overordentligt godt tilfredse med deres uddannelsesforløb. Der er gjort et stort arbejde i FAA for, at KBU-lægerne kunne føle sig velkomne, værdsatte og for at sikre den fornødne oplæring og supervision. LVU planlægger i 2016/17 at etablere et tilbud»kom godt i gang med som KBU-læge på AUH«i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og UKYL netværket. Patientinvolvering og brugerinddragelse den patientansvarlige læge Tidens trend er en øget grad af patientinvolvering, som også vil påvirke den lægelige videreuddannelse. Især udmøntningen af den patientansvarlige læge kan få store konsekvenser, hvis uddannelseslægerne formelt/juridisk udelukkes fra at kunne træffe selvstændige beslutninger og dermed tage ansvar selv under delegation. I regi af Danske Regioner arbejdes med tiltaget og LVU afventer med spænding den endelig model.»det Brugerinddragende Hospital«vil betyde et behov for at udbygge samarbejdet med primærsektoren og kommunerne så det sikres, at uddannelsen kan følge med, når patienten behandles uden for hospitalet. Der er brug for, at vi f.eks. i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse får diskuteret;»hvordan træner vi uddannelseslægerne i at tænke ud fra patientens perspektiv?«herunder begreberne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Et af midlerne kan være øget læring direkte af patienten f.eks. ved se sig selv fra patientens side i en videofilm, gennem refleksion mm. LVU ser frem til at deltage i udviklingen af den lægelige videreuddannelse også på dette område. 60

61 Udvikling af medicinsk pædagogik på AUH Samarbejdet omkring medicinsk pædagogik med behov for en styrket indsats i forhold til optimeret den ledende lektor, de postgraduate kliniske oplæring i kirurgiske færdigheder, og her skal samarbejdet med MidtSim og MIUC (Minimal Invasivt lektorer og de øvrige uddannelseskoordinerende overlæger i Videreuddannelsesregion Nord skal Udviklings Center) udvikles. Etableringen af de styrkes i forhold til erfaringsudveksling, deling af nødvendige faciliteter til færdighedstræning inkl.»best practice«og forskningsresultater. Lægelig teamtræning af ikke-tekniske færdigheder er et af Videreuddannelse (LVU) håber, at der i 2016/17 de områder, som LVU sammen med hospitals- og igen kan etableres regionale midler til støtte for centerledelser vil prioritere i de relevante fora. udviklingsprojekter indenfor den lægelige videreuddannelse. På det kirurgiske område er der Afsluttende bemærkninger På Årsmødet i 2015 understregede Lægefaglig speciallæge, forbedringsmodellen, kan levere en direktør Claus Thomsen,»at evnen til at gøre uddannelse af høj kvalitet. At indføre»borgernes diagnostiske overvejelse tænke sig om en sundhedsvæsen«kræver nye kompetencer hos ekstra gang alene eller sammen med andre - er medarbejderne. Realisering af 5-punktsplanen essentiel for at sikre en høj faglighed og dermed»uddannelse og læring flytter med«vil hjælpe os god patientbehandling«. Den refleksive praksis et godt skridt på vejen. og det kliniske skøn danner sammen med AUH s to ledetråde»patientens behov kommer først«til sidst skal der lyde en meget stor tak til alle uddannelsesteams, afdelingsledelser, centerledelser og»vi skaber resultater gennemsamarbejde«rammen for det videre arbejde i den lægelige og LVU s samarbejdspartnere i Administrationen, videreuddannelse. Derfor er mesterlære, kompetencevurdering og ikke mindst feedback fortsat fokuseret på at forbedre den lægelige videreud- der alle har arbejdet engageret, målrettet og de vigtigste elementer i planen for det fremtidige dannelse på AUH arbejde. Optimering af uddannelseskulturen og fastholdelse af det gode arbejdsmiljø skal sikres ved, at arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning smelter sammen. Der er brug for, at vi i 2016/17 på tværs af professioner og specialer i fællesskab bliver skarpere på, hvordan vi, samtidig med at vi lever op til de øgede krav om patientinvolvering & brugerinddragelse, borgernes behov og præferencer, den patientansvarlige Professionel Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 61

62 Bilag SST 62

63 Bilag 1 - Kvalitetsindikatorer og vurderingsniveauer Indikator Under tilstrækkelig Tilstrækkelig Særdeles god Kommentarer Indikator 1 Andel af speciallæger, der har gennemført vejlederkursus < 90 % 90 % 95 % Speciallægernes deltagelse i basalt vejlederkursus efter 1. januar Data er baseret på afdelingernes oplysninger Indikator 2 Andel af UAO, som har deltaget i eller er tilmeldt kursus for UAO i 2015/16 ingen har gennemført 1 ud af 2 eller 2 ud af 3 har gennemført alle har gennemført Indikator 3 Andel af vejledersamtaler (intro, justerings og slut) inkl. udarbejdelse/ justering af individuel udd. plan Indikator 4 Andel af udd. planer, der superviseres og kontrasigneres af UAO Indikator 5 Evaluer.dk Indikator 6 Gennemførte s feedback samtaler som planlagt Indikator 7 Anvendelse af obligatoriske kompetencevurderingsmetoder øvrige 95 % >98 % 90 % > 98 % score i 5 af 6 grupper 7,0 score i 4 af 6 grupper 8,0 og resten 7 (inkl. øvrige forhold) < 80 % 80 % 90 % < 80% 80% 98% Gruppe 4 spm: Arbejdstilrettelæggelse indgår ikke i vurderingen, i et svarskalaen på 2 af spørgsmålene er afvigende. Hvis svar% <85% graderes afdelingen ned. Markeres med* Vurderes i forhold til afdelingens potentielle feedbackmodtagere i henhold til AUH s»konsensusmodel«vurderes ud fra selvrapporterede data pr. 31/ Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Indikator 8 Inspektorrapport med tilfredsstillende score ingen score 1, max 2 score 2, resten score 3 og 4 ingen score 1 og 2, og minimum 6 score 4 63

64 Bilag 2 - Oversigt over speciallægestillinger og klassificerede uddannelsesstillinger på AUH pr. 31/ Afdeling Speciallæger Hovedudd. eget spec. Hovedudd. andre spec. Intro min stilling Intro yderligere stilling (max-min) KBU-stilling AKUTCENTRET Fælles Akutafdeling Med. Geriatrisk afd. G Klin. Farmakologi Med. Endokrinologisk afd. MEA Ortopædkir afd. E Røntgen og Scanning I alt Akutcentret HOVED-HJERTE-CENTRET Anæstesisiologisk-Intensiv afd. I 69 19, Hjertemedicinsk afd. B Karkirurgisk afd. T Neurologisk afd. F ,66 6,5 0 0 Neurofysiologisk afd. 8 3,5 0, Neurokirurgisk afd. NK , Neuroradiologisk afd Nuklearmedicinsk afd. & PET 13 3, Tand, mund og kæbekir. afd. O Thoraxkirurgisk afd. T ,5 0,5 0 Øjenafdeling J ,5 0 Øre, næse og hals afd. H , I alt Hoved-Neuro-Centret ,25 7,

65 Afdelinger Speciallæger Hovedudd. eget spec. Hovedudd. andre spec. Intro min stilling Intro yderligere stilling (max-min) KBU-stilling MAVE-BARN-CENTRET Børneafdeling A Dagkirurgi Gyn/obstetrisk afd. Y Kir. Gastro. afd. L 15 5,5 0, Kirurgisk afd. P 22 7,5 0, Nyremedicinsk afd. C Operation og Intensiv Nord/Syd 69 19, Plastikkir. afd. Z Urinvejskir. afd. K 31 6, I alt Mave-Barn-Centret , KRÆFT- OG INFLAMMATIONSCENTRET Arbejdsmedicinsk klinik Dermato-venerologisk afd. S Med. Hæmatologisk afd. R , Infektionsmedicinsk afd. Q , Klin. Biokemisk afd Klin. Genetisk afd ,5 0,5 0 Klin. Immunologisk afd. 6 3, Klin. Mikrobiol. afd , Lungemedicinsk afd. LUB Med. Hep-Gastro-med. afd. V 14 6, Kræftafdelingen 49 22, ,5 0 Patologisk institut , Med. Reumatologisk afd. U Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital I alt K-I centret , , I alt AUH ,5 42,08 102,

66 Bilag 3 - Oversigt over afdelingens aktører i den lægelige videreuddannelse, AUH pr. 31/ Afdeling Uddannnelsesansvarlig overlæge (fed: deltaget i kursus for UAO, * tilmeldt kurset) Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) 360 s Feedback facilitatorer % af speciallæger med vejlederkursus PKL AKUTCENTRET Fælles Akutafdeling Ulf Hørlyck * Dilek Kilic Cakar (2015) Agnete Sonne Berg 1 75% Med. Geriatrisk afd. G Marianne Ørum Anne Søby Jensen 3 100% Med. Endokrin. afd. MEA Sten Lund* Liselotte Fisker * (2015) Morten Møller Poulsen Mette Søeby 6 96% Klin Farmakologi Torben Laursen Signe Livbjerg 1 80% Torben Laursen Ortopædkir afd.e Claus Möger * Rikke Thorninger Bjarne Mygind Klavsen 5 86% Thomas Falstie-Jensen (simulation ortopæd kir) Radiologisk afd. (THG og NBG) Pia Ipsen Arne Lücke Sten Mellerup Sørensen Lise Medrud Jens Erik Kristensen Ban Dawood 4 86% I alt Akutcentret % 2 MAVE-BARN_CENTRET Anæstesiologisk afd. Jørgen Heslop Helle Nibro Svein Åge Rodt Susanne Scheppan Klaus Koch Martin Buhl Krogh Kasper Vad Jepsen Thomas Dissing 7 96% Svein Åge Rodt Børneafdeling A Sune Leisgaard Mørck Rubak* Mette Møller Handrup Sofie Sommer 4 84% Sune Leisgaard Mørck Rubak (feedback) Gyn/Obstetrisk afd. Y Susanne Axelsen Lone Storgaard Kirsten Marie Schiøtt Anne-Mette Bay Bjørn 4 86% Kir. Gastro. afd. L Dorthe Ritz Møller (2015) 2 86% Kirurgisk afd. P Niels Thomassen Ken Ljungmann* Jonas Funder Helene Tarri Hougaard 3 82% Nyremedicinsk afd. C Jens Kristian Madsen Anette Bagger Sørensen 2 82% Anette Bagger Sørensen Plastkir. afd. Z (Martin Heje) Helle Skyum 2 50% Tine Engberg Damsgaard Urinvejskir. afd. K Nicolai Spjeldnæs Christina Gade 2 84% Nicolai Spjældnæs I alt Mave-Barn-Centret % 5 66

67 Afdeling Uddannnelsesansvarlig overlæge (fed: deltaget i kursus for UAO, * tilmeldt kurset Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) 360 s Feedback facilitatorer % af speciallæger med vejlederkursus PKL HOVED-HJERTE-CENTRET Anæstesiologisk afd. Dorte Bülow Keld Niels Christian Melsen Hanne Lippert Anne Mette Skjødt Jensen Anne Cathrine Haug 3 87% Hjertemedicinsk afd. B Helle Kanstup * Niels Henrik Krarup Dorte Guldbrand Nielsen 2 18% Niels Holmark Andersen Dorte Guldbrand Nielsen Hjerte-lunge-karkir. (Kar) Jesper Laustsen Mogens Kærsgaard Jensen 1 47% Hjerte-lung-karkir. (Thorax) Hans-Henrik Kimose Jesper Langhoff Hønge (lunge) Mariann Tang (hjerte) 1 75% Hans-Henrik Kimose Neurologisk afd.f Trine Tandrup Lamm Benjamin Yamin Ali Khan Anne Brink Behrndtz 3 85% Erik Hvid Danielsen Neurofysiologisk afd. Birger Johnsen Steffen Fuchs 0 88% Neuroradiologisk afd. Annette Obel (2015) 1 100% Nuklear-Med. afd. & PET Anne Arveschoug Camilla Molich Hoff 2 85% Anni Morsing Neurokirurgisk afd. NK Tina Obbekjær Sujeeva Karunahara 2 70% Tand, mund og kæbe kir afd. O Jytte Binderup Buhl* Jens Hartlev 1 86% Øre, næse og hals afd. H Jesper Højager Fabech Bille (2015) Christian Sander Danstrup 3 62% Øjenafdeling J Toke Bek (2015) Vibeke Ladefoged Andersen 3 79% I alt Hoved-Hjerte-Centret % 3 Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 67

68 Afdeling Uddannnelsesansvarlig overlæge (fed: deltaget i kursus for UAO, * tilmeldt kurset Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) 360 s Feedback facilitatorer % af speciallæger med vejlederkursus PKL KRÆFT- OG INFLAMMATIONSCENTRET Arbejdsmedicinsk klinik Ane Marie Thulstrup Sorosh Taba 0 50% Dermato-venero-logisk afd.s Birgitte Stausbøl-Grøn Mads Kirchheiner Rasmussen 3 92% Anne Braa Olesen Infektionsmed. afd. Q Hanne Arildsen Majbritt Jeppesen 3 90% Hanne Arildsen (Akut) Lungemedicinsk afd. LUB Ole Hilberg Kathrine Bock 3 100% Ole Hilberg Med. Hæmatologisk afd. R Judit Mészàros Jørgensen Mie Sand Hougaard 4 83% Med. Reumatologisk afd. U Mogens Pfeiffer Jensen Mads Nyhuus Bendix Rasch 1 100% Mogens Pfeiffer Jensen Med. Hep-Gastro-med afd. V Jens Frederik Dahlerup Anders Kirch Dige 2 85% Jens Frederik Dahlerup Klin. Biokemisk afd. Søren Ladefoged Rie McGrail 2 100% Mie Hesselund Samson Klin. Genetisk afd. Susanne Boonen Sara Markholt 2 100% Lone Sunde Klin Immunologisk afd. Christian Erikstrup Karen Buch Lauridsen 2 83% Klin. Mikrobiol. afd. Marianne Kragh Thomsen Thomas Greve 1 100% Onkologisk afd. D Carsten Rytter Sofie Kirial Mørk Anneli Dowler Nygaard 5 82% Carsten Rytter Patologisk Institut Benedicte Parm Ulhøj Simon Lenler-Eriksen 2 75% Trine Plesner I alt Kræft- og inflammationscentret % 9 I alt AUH % 23 68

69 Bilag 4 - Aktivitetsdata Aktivitetsdata spørgeskema Alle afdelinger indsender hvert år i december en selvrapportering af aktiviteter indenfor den lægelige videreuddannelse. Heraf fremgår omfanget af uddannelsesopgaven belyst ved antal vejledere, møder, undervisning på kurser, koordinering i uddannelsesteamet og inddragelse i arbejdstilrettelæggelse, samt uddannelse af uddannere. Endelig kortlægges brugen af formelle kompetencevurderingsmetoder i de enkelte afdelinger. Spørgsmålene er stillet indenfor følgende hovedgrupper: 1) Antal læger, der har funktion som hovedvejleder 2) Antal speciallæger i afdelingen, der mangler at gennemføre et vejlederkursus efter 1. januar ) Er der etableret et fast mødefora for vejledere (hovedvejledermøder, fast del af overlæge møde mm) 4) Uddannelse af uddannere (Faculty Development) 5) Afdelingens uddannelsesteam - formelle møder med ledende overlæge, funktionsaftale 6) Arbejdstilrettelæggelse/ uddannelsesplanlægning i afdelingen 7) Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb 8) Teoretisk undervisning af yngre læger 9) Brug af færdigheds/team/simulationstræning for uddannelseslæger 10) Deltagelse i råd & udvalg vedrørende den lægelige videreuddannelse regionalt og nationalt 11) Forskning & kvalitetssikringsprojekter indenfor den lægelige videreuddannelse 12) Præsentationer af projekter indenfor den lægelige videreuddannelse på kongresser (nationalt & internationalt) Kompetencevurderingsmetoder og deres anvendelse i afdelingen Spørgeskemaundersøgelsen afdækker graden af implementering af udvalgte kompetencevurderingsmetoder. Afdelingerne er både i 2014 og 2015 bedt om at angive, hvilke kompetencevurderingsmetoder, de skal anvende iht målbeskrivelse og uddannelsesprogram samt i hvilken grad, de anvender de valgte metoder (slet ikke, ringe grad, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad.) Direkte observation MiniCEX (Mini-Clinical Evaluation Exercise) OSATS (objective structured assessment of technical skills) DOPF (direkte observation af praktiske færdigheder) Kompetencekort (struktureret observation kombineret med teoretiske spørgsmål) Struktureret (med skema fx en checkliste) klinisk observation/observation i praksis Retrospektive metoder Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Struktureret case-baseret diskussion (struktureret samtale med vurdering og feedback) Audit af skriftligt materiale (journal, epikriser) Vurdering/bedømmelse af skriftlige opgaver rollen som medicinsk ekspert/lægefaglig Refleksive skriftlige rapporter/opgaver med fokus på øvrige lægeroller (egen læring, pt-læge forhold, UTH, udvikling af professionel praksis mm) Helhedsvurderinger Generel vurdering 360 s feedback Simulation Brug af færdigheds- ogsimulationstræning til kompetencevurdering Anvendelsen af 360 s feedback i den lægelige videreuddannelse på AUH For KBU, Introduktionslæger og hoveduddannelseslæger 69

70 Bilag 5 - Inspektorbesøg - ekstern evaluering 9 afdelinger har haft inspektorbesøg i 2015 (markeret med fed skrift) Afdeling Seneste besøg Samlet score score %/ max Indikatorniveau Forventet næste besøg Kommentarer AKUTCENTRET Fælles Akutafdeling Afventes Med.Geriatrisk afd. G Klin. farmakol. afd. Sept af % Særdeles god svar i gr. 4 Jan af % Særdeles god svar i gr. 4 Med. Endokrinologisk afd. MEA (NBG) Jan af % Under tilstrækkelig ikke afviket 5 svar i gr. 4 Med. Endokrinologisk afd. MEA (THG) Jan af 60* 77 % Tilstrækkelig ikke afviklet *gl. skema Ortopædkir. afd. E Maj af % Særdels god svar i gr. 4 Radiologisk afd. NBG/TGH Maj af 64 92% Særdeles god svar i gr. 3 Radiologisk. afd. SKS Dec af % Under tilstrækkelig MAVE-BARN-CENTRET ikke afviklet 1 tema ikke scoret 2 svar i gr. 4 Anæstesiafd. NBG Aug af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Anæstesiafd. THG Aug af % Særdeles god svar i gr. 4 Børneafdeling A Apr af % Særdels god svar i gr. 4 Gyn/obst. afd. Y Febr af % Tilstrækkelig Sep svar i gr. 4, 9 svar i gr. 3 Kir. gastro. afd. L Okt af % Under tilstrækkelig Genbesøg svar i gr. 4 Faldet fra score 72% til 70% Kirurgisk afd. P Jan af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Nyremedicinsk afd. C Okt af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Plastikkir afd. Z Marts af % Tilstrækkelig Jan svar i gr. 4 Urinvejskir. afd. K Okt af % Under tilstrækkelig Genbesøg svar i gr. 4 70

71 Afdeling Seneste besøg Samlet score score %/ max Indikatorniveau Forventet næste besøg Kommentarer hoved-hjerte-centret Anæstesiologisk afd. I Jun (YK) 55 af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Jun (T) 45 af % Under tilstrækkelig svar i gr. 4 Jun (Int) 48 af % Under tilstrækkelig svar i gr. 4 Hjertemed. afd. B Aug af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Karkir. afd. T Maj af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Thoraxkir. afd. T Dec af 60* 80 % Tilstrækkelig Jan *Gl skema 5 svar i gr. 4 Neurologisk afd. F Marts af % Under tilstrækkelig svar i gr. 4 Neurofysiologisk afd. Nov af % Særdeles god svar i gr. 4 Neurorad.afd. Nov af % Særdeles god svar i gr. 4 Nuk. med. afd. Okt af % Tilstrækkelig Juni svar i gr. 4 Neurokirurgi Feb af % Under tilstrækkelig Jan svar i gr. 4 Tand. mund og kæbekir. afd. O Okt af % Særdeles god svar i gr. 4 Øjenafd. Aug af % Særdeles god Aug svar i gr 4 Øre, næse, halsafd. Maj af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 71

72 Afdeling Seneste besøg Samlet score score %/ max Indikatorniveau Forventet næste besøg Kommentarer KRÆFT-Inflammations centret Arbejdsmedicinsk klinik Okt af % Tilstrækkelig svar i gr 4 Dermato-ven. afd S Okt af % Særdeles god Nov svar i gr. 4 Med-hæmatologisk afd. R Marts af % Særdeles god Sept svar. gr. 4 Infektionsmed. afd. Q Dec af % Særdeles god svar i gr. 4 Klinisk Biokemisk afd. Nov af 64 86% Særdeles god 2017 Klin genetisk afd. Juni af % Tilstrækkelig svar i gr. 4 steget fra 73% til 86% 2 svar i gr svar i gr. 3 Klin Immunol. afd. Juni af % Særdeles god svar i gr. 4 Klinisk. Mikrobiologisk afd. Nov af 64 98% Særdeles god svar i gruppe 4 steget fra 81% til 98% Lunge med.afd. LUB Jan af % Særdeles god svar i gr. 4 Med-hep-gastromed. afd. V Nov af % Særdeles god svar i gr. 4 Kræftafdelingen Maj af % Tilstrækkelig Sept svar i gr. 4 Patologisk institut Feb af % Tilstrækkelig 7 svar i gr 4 Med. Reumatologisk afd. U af 64 90,6 % Særdeles god 2018 AUH SAMLET vurdering 10 svar i gr. 4 steget fra 83% til 91,6% I alt i afholdte besøg 55 af 64 (49-60) 87 % (77-94%) 3 tilstrækkelig 8 særdeles god 11 besøg i

73 Bilag 6a - Spørgeskema i Evaluer.dk 1. Introduktion 1. Hvordan vurderer du kvaliteten af introduktionen på uddannelsesstedet? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 2. Fulgte du introduktionsprogrammet? (1:Slet ikke, 9:Ja fuldstændigt, 0:Ubesvaret) 2. Uddannelsesprogram 3. Hvordan vurderer du kvaliteten af uddannelsesprogrammet? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 4. Svarer indholdet til målbeskrivelsens krav? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 5. Svarede uddannelsesforløbet til uddannelsesprogrammet? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 6. Har du indfriet checklistens delpunkter? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 3. Vejleder 7. Hvordan var kvaliteten af vejlederens indsats i forhold til din uddannelse? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 8. Anvendtes samtaleindholdet (og uddannelsesplanen) i praksis? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 9. Hvordan var graden af supervision? (1:For lav, 9:Ideel, 0:Ubesvaret) 10. Var vejlederen tilstede i tilstrækkeligt omfang? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 11. Anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 4. Arbejdstilrettelæggelse 12. Hvordan vurderer du graden af selvstændighed i det kliniske arbejde? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden? (1:Lav, 9:Extrem, 0:Ubesvaret) 14. Var arbejdet tilrettelagt med rimelig hensyntagen til uddannelsen? (1:Slet ikke, 9:Ja absolut, 0:Ubesvaret) 15. Hvordan var vagthyppigheden i forhold til vagtens uddannelsesværdi? (For lav:1 For høj:9 Ubesvaret:0) 16. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af vagtarbejdet? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 17. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af dagarbejdet? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 5. Øvrige forhold 18. Deltog du i forskning/kvalitets/udviklingsarbejde? (1:Slet ikke, 9:Meget, 0:Ubesvaret) 19. Deltog du i administrativt arbejde? (1:Slet ikke, 9:Meget, 0:Ubesvaret) 20. Deltog du i afdelingens formaliserede undervisning? (1:Slet ikke, 9:Meget, 0:Ubesvaret) 21. Underviste du selv? (1:Slet ikke, 9:Meget, 0:Ubesvaret) 22. Hvordan vurderer du afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 6. Uddannelsesstedets indsats 23. Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats? (1:Lav, 9:Høj, 0:Ubesvaret) 7. Uddannelses udbytte 24. Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte under ansættelsen? (1:Ringe, 9:Højt, 0:Ubesvaret) Evaluer.dk Evaluer.dk er den offentligt tilgængelige måling af yngre lægers tilfredshed med uddannelsesforløbet på AUH og repræsenterer brugerperspektivet i kvalitetsmonitoreringen. Via Evaluer.dk vurderer de yngre læger afdelingens uddannelsesindsats på 7 områder, fordelt på 24 spørgsmål på en skala fra 1-9, hvor 9 er højest. Spørgsmålene er inddelt i subgrupperne: Introduktion, uddannelsesprogram, vejlederfunktion, arbejdstilrettelæggelse, øvrige forhold (forskning, administrativt arbejde, undervisning herunder muligheder for selv at undervise), afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering, uddannelsesindsats og yngre læges udbytte af uddannelsen. I flere år har der været diskussioner om anvendeligheden af Evaluer.dk som kvalitetsindikator, blandt andet fordi spørgerammen ikke er opbygget, så det konsekvent er bedst at opnå en score på 9. Derfor er spørgsmålene i subgruppe 4 (arbejdstilrettelæggelse) ikke med i vurderingen af afdelingens samlede kvalitetsindikator for Evaluer.dk i AUH s monitorering af kvaliteten af uddannelsen. En ny spørgeramme udviklet af Sundhedsstyrelsen tages i brug 1. januar

74 Bilag 6b - Evaluer.dk. Yngre lægers evaluering af udbytte af afdelingens uddannelsesindsats for 2014 og 2015 Indikatorniveau graderet ned pga. svarprocent (<85%) - markeret med * Evaluerede forløb Svar % Vejleder / tutor Øvrige forhold Introduktion Uddannelsesprogram Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesindsats Uddannelsesudbytte Indikator 2014 Indikator AKUTCENTRET Fælles Akutafdeling 18 82% 7,4 7,5 6,8 7,2 6,2 7,4 7,6 under tiltrækkelig Med. Geriatrisk afd. G % 93% 6,9 6,8 7,8 7,3 7,3 6,6 7,2 6,4 6,9 5,4 7,6 5,6 7,9 6,8 under tilstrækkelig under tiltrækkelig Klin. Farmakologisk afd % 100% 8,0 8,7 7,6 8,4 8,0 8,4 7,1 7,6 7,8 8,0 7,8 8,3 7,8 8,0 tilstrækkelig særdeles god Med. Endokrinologisk afd. MEA % 94% 7,7 7,5 8,3 8,2 7,8 7,6 7,4 7,2 6,6 6,5 8,4 8,2 8,5 8,3 under tilstrækkelig* tilstrækkelig Ortopædkir. afd. E % 100% 7,4 7,4 6,2 7,4 7,2 7,0 6,5 6,7 5,7 6,0 6,0 7,4 7,0 7,5 under tilstrækkelig tilstrækkelig Radiologisk afd. NBG % 100% 8,0 8,0 8,1 8,3 8,3 8,3 7,2 7,0 5,4 6,3 8,3 8,4 8,4 8,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Radiologisk afd. THG % 80% 8,2 7,5 8,2 7,7 8,4 8,4 6,6 6,1 6,6 5,9 8,0 7,3 8,0 7,6 tilstrækkelig* under tilstrækkelig* Billeddiagn. afd % 100% 8,3 8,1 7,9 8,3 8,1 8,1 7,0 7,5 6,6 5,6 7,4 7,7 7,6 8,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Samlet Akut-centret % 7,8 7,5 7,7 7,9 7,9 7,4 7,0 7,0 6,5 6,2 7,6 7,5 7,9 7,8 tilstrækkelig tilstrækkelig 74

75 * = graderet ned på grund af svarprocent under tilstrækkelig (< 85 %) Evaluerede forløb Svar % Vejleder / tutor Øvrige forhold Introduktion Uddannelsesprogram Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesindsats Uddannelsesudbytte Indikator 2014 Indikator MAVE-BARN-CENTRET Anæstesiologisk afd % 100% 7,3 8,0 7,7 7,9 7,3 7,1 6,8 7,2 4,9 5,4 7,5 7,6 7,4 7,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Børneafdeling afd. A % 86% 7,4 7,8 7,2 7,9 7,3 7,8 7,1 7,2 5,6 5,7 7,0 7,8 7,8 8,2 tilstrækkelig tilstrækkelig Gyn/obstetrisk afd. Y % 96% 7,2 7,6 7,0 7,3 7,4 7,3 6,4 6,5 5,2 5,6 7,0 7,3 7,4 7,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Kir. Gastro. afd. L % 88% 7,1 6,8 6,7 6,7 7,1 7,1 6,9 5,9 6,6 5,4 6,4 6,0 6,8 6,6 under tilstrækkelig under tilstrækkelig Kirurgisk afd. P % 94% 6,9 6,7 6,4 6,9 6,5 7,0 6,0 6,5 5,0 5,4 6,3 6,0 6,3 6,8 under tilstrækkelig under tilstrækkelig Nyremedicinsk afd. C % 90% 8,1 7,9 8,5 8,2 7,6 7,1 7,2 7,3 6,9 5,7 8,4 8,3 8,5 8,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Plastikkirurgisk afd. Z % 86% 5,9 8,0 6,8 7,1 5,5 7,2 4,8 5,3 5,0 6,6 5,5 6,7 6,3 6,2 under tilstrækkelig under tilstrækkelig Urinvejskir. afd. K % 91% 5,5 5,9 7,6 7,5 6,7 7,5 6,6 6,9 5,9 5,7 5,7 7,1 6,9 7,7 under tilstrækkelig under tilstrækkelig Samlet Mave- Barn-Centret % 6,8 7,4 7,3 7,5 6,8 7,3 6,4 6,7 5,7 5,6 6,6 7,2 7,0 7,4 under tilstrækkelig tilstrækkelig Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 75

76 * = graderet ned på grund af svarprocent under tilstrækkelig (< 85 %) Evaluerede forløb Svar % Vejleder / tutor Øvrige forhold Introduktion Uddannelsesprogram Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesindsats Uddannelsesudbytte Indikator 2014 Indikator HOVED-HJERTE-CENTRET Operation og Intensiv Øst % 100% 7,1 7,5 7,5 7,9 6,5 6,9 6,7 7,0 4,3 5,1 7,4 7,6 8,1 7,7 under tilstrækkelig under tiltrækkelig Hjertemedicinsk afd. B % 80% 7,4 7,9 7,9 7,6 7,1 7,7 6,9 7,0 6,2 6,3 7,7 7,9 8,1 8,2 under tilstrækkelig* under tilstrækkelig* Karkirurgisk afd. T % 100% 6,7 8,1 8,3 6,8 6,1 8,0 8,2 tilstrækkelig Neurofysiologisk afd % 100% 7,7 8,5 8,2 8,5 7,6 8,7 7,7 5,9 6,4 7,8 9,0 7,8 8,8 tilstrækkelig tilstrækkelig Neurokirurgisk afd. NK % 83% 7,1 6,9 7,6 7,8 7,8 8,0 7,3 7,3 3,9 5,6 7,5 7,8 7,8 7,8 under tilstrækkelig* under tilstrækkelilg Neurologisk afd. F % 100% 8,1 7,9 7,3 7,5 7,1 7,6 6,6 6,9 5,7 6,5 7,2 7,7 7,1 7,5 tilstrækkelig tilstrækkelig Neuoradiologisk afd % 100% 8,6 8,8 8,6 8,9 8,1 8,5 7,7 8,1 6,6 6,4 8,9 9,0 8,8 9,0 tilstrækkelig tilstrækkelig Nuklearmed- og PET % 100% 8,1 8,9 8,4 8,8 8,5 8,9 4,8 7,8 5,6 7,9 8,5 9,0 8,5 8,8 tilstrækkelig* særdeles god Thoraxkirurgisk afd. T % 100% 7,5 6,8 7,9 7,1 8,8 7,5 7,8 6,7 7,5 6,5 8,5 6,4 8,5 7,0 tilstrækkelig under tilstrækkelig Øre-næse-hals afd. H % 92% 7,9 8,0 7,9 7,2 7,2 7,5 6,6 6,9 6,9 6,3 6,8 6,8 7,6 7,3 under tilstrækkelig under tilstrækkelig Øjenafdeling afd. J % 67% 8,0 7,6 7,9 7,1 7,5 7,1 7,0 7,1 6,3 7,0 8,2 7,0 7,9 7,4 tilstrækkelig under tilstrækkelig* Samlet Hoved- Hjerte-Centret % 7,9 7,8 8,0 7,7 7,7 7,7 6,8 7,1 5,8 6,3 7,8 7,7 7,9 7,8 tilstrækkelig tilstrækkelig 76

77 * = graderet ned på grund af svarprocent under tilstrækkelig (< 85 %) Evaluerede forløb Svar % Vejleder / tutor Øvrige forhold Indikator 2014 Indikator KRÆFT-OG INFLAMMATIONSCENTRET Arbejdsmedicinsk klinik % 100% Dermato-ven. afd. S % 100% 8,1 7,5 8,0 8,0 8,1 8,1 7,2 7,2 7,4 7,2 8,1 8,6 8,2 8,6 særdeles god særdeles god Introduktion Uddannelsesprogram Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesindsats Uddannelsesudbytte Med-hæmatologisk afd. R % 90% 7,9 8,3 8,2 8,0 7,5 7,5 6,6 6,9 5,8 6,2 7,3 7,6 7,8 7,5 tilstrækkelig tilstrækkelig Infektionsmed. afd. Q % 100% 8,3 7,8 8,5 7,7 8,2 8,1 7,3 7,2 6,8 6,5 8,4 8,6 8,3 8,2 tilstrækkelig tilstrækkelig Klin. Biokemisk afd % 100% 8,5 8,2 7,7 7,0 8,1 8,0 8,0 særdeles god Klin. Genetisk afd % 100% 8,0 7,4 8,1 8,0 8,3 8,5 7,7 7,3 6,8 7,6 7,6 7,4 8,4 8,3 tilstrækkelig tilstrækkelig Klin. Immunologisk afd % 100% Klin. Mikrobiol afd % 100% 8,3 8,8 8,5 8,3 8,4 8,7 7,0 7,5 8,3 7,9 8,7 8,3 8,7 8,5 særdeles god særdels god Lungemedicinsk afd. LUB % 87% 7,8 8,0 8,0 8,4 7,6 7,0 7,3 6,9 7,0 6,7 7,9 8,0 8,4 8,1 tilstrækkelig tilstrækkelig Med-hep-gastromed. afd. V % 91% 7,6 7,4 7,9 8,1 6,6 7,1 6,8 6,9 6,3 6,2 7,7 7,6 8,3 8,2 tilstrækkelig tilstrækkelig Onkologisk afd. D % 83% 6,8 7,3 7,5 8,1 6,5 7,0 6,9 6,9 5,8 6,2 7,2 7,7 7,5 8,0 under tilstrækkelig under tilstrækkelig % 100% 6,4 8,0 8,0 7,6 8,2 8,6 7,5 6,5 7,1 7,1 8,3 8,4 8,7 8,6 tilstrækkelig særdeles god Patologisk institut Med-reumatologisk afd. U % 91% 8,2 8,4 8,1 8,3 7,7 8,4 7,1 7,1 7,0 7,7 7,8 8,4 8,1 8,2 under tilstrækkelig* særdeles god Samlet K-I-centret % 7,1 7,8 8,0 8,4 7,8 7,7 7,3 7,0 7,0 6,7 7,9 8,0 8,1 8,1 tilstrækkelig tilstrækkelig SAMLET AUH % 7,3 7,2 7,4 8,0 7,3 7,3 6,8 6,7 6,1 6,0 7,4 7,6 7,8 7,8 tilstrækkelig tilstrækkelig Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 77

78 Bilag 6c: Evaluer.dk - yngre lægers evaluering af arbejdstilrettelæggelse Evaluerede forløb Svar % Hensyn til uddannelse Uddannelsesværdi dagarbejde Uddannelsesmiljø Uddannelsesudbytte KIRURGISKE SPECIALER Anæstesiologisk- Intensiv afd. I % 100% 7,0 7,9 7,9 7,6 7,0 7,8 8,1 7,7 Anæstesiologisk afd % 100% 7,2 7,1 7,6 8,0 7,3 7,7 7,4 7,3 Gyn/obstetrisk afd. Y % 96% 6,5 6,8 7,4 7,3 7,0 7,2 7,4 7,3 Kir. Gastro. afd. L % 88% 5,8 5,6 7,2 6,3 5,9 5,7 6,8 6,6 Kirurgisk afd. P % 94% 5,6 5,4 6,6 7,3 6,1 5,7 6,3 6,8 Plastikkirurgisk afd. Z % 86% 4,8 5,3 5,7 6,5 4,5 6,3 6,3 6,2 Urinvejskir. afd. K % 91% 5,4 6,6 7,0 7,5 5,1 6,3 6,7 7,7 Ortopædkir. afd. E % 100% 4,9 7,1 7,1 7,6 5,5 6,8 7,0 7,5 Neurokirurgisk afd. NK % 83% 6,5 7,4 8,0 8,2 7,0 7,8 7,8 7,8 Karkirurgisk afd. T % 83% 6,6 8,6 7,2 8,2 Thoraxkirurgisk afd. T % 100% 8,0 5,4 8,3 6,9 8,5 6,1 8,5 7,0 Øjenafdeling J % 67% 6,8 5,9 7,8 7,9 8,1 7,1 7,9 7,4 Øre-næse-hals afd. H % 92% 5,8 6,0 7,0 7,2 6,5 6,6 7,6 7,3 I alt ,2 6,4 7,3 7,5 6,5 6,8 7,3 7,3 MEDICINSKE SPECIALER Fælles Akutafdeling 18 82% 6,6 7,3 7,3 7,6 Børneafdeling afd. A % 86% 5,9 6,8 7,9 8,1 6,5 7,5 7,8 8,2 Dermato-ven. afd S % 109% 7,4 7,3 8,5 8,7 8,0 8,2 8,2 8,6 Neurologisk afd. F % 100% 5,0 5,5 7,2 7,6 7,1 7,6 7,1 7,5 Med. Endokrinologisk afd. MEA % 94% 7,9 7,7 8,6 8,4 8,4 8,1 8,5 8,3 Med. Geriatrisk afd. G % 93% 6,5 5,5 8,0 7,4 7,5 5,3 7,9 6,8 Med-hæmatologisk afd. R % 90% 6,2 6,7 7,7 7,7 6,5 7,2 7,8 7,5 Hjertemedicinsk afd. B % 80% 7,1 6,7 7,7 7,7 7,7 7,8 8,1 8,2 Infektionsmed. afd. Q % 100% 7,9 8,0 8,1 8,6 8,3 8,7 8,3 8,2 Lungemedicinsk afd. LUB Med-reumatologisk afd. U Med-hep-gastromed. afd. V % 87% 6,8 7,7 8,6 8,2 7,8 8,0 8,4 8, % 91% 6,3 7,6 8,4 8,5 7,0 8,3 8,1 8, % 91% 5,7 6,4 7,9 7,8 7,4 7,3 8,3 8,2 Nyremedicinsk afd. C % 90% 7,8 7,7 8,0 7,6 8,3 8,3 8,5 8,3 Kræftafdelingen % 83% 5,8 6,4 7,7 7,9 6,8 7,5 7,5 8,0 I alt ,6 6,9 8,0 7,9 7,5 7,7 8,0 8,0 78

79 Evaluerede forløb Svar % Hensyn til uddannelse Uddannelsesværdi dagarbejde Uddannelsesmiljø Uddannelsesudbytte TVÆRGÅENDE SPECIALER Arbejdsmedicinsk klinik Klin. Farmakologisk afd % 100% % 100% 7,8 8,3 7,8 8,3 8,0 8,7 7,8 7,9 Klin. Biokemisk afd % 100% 7,8 8,2 8,0 8,0 Klin. Immunologisk afd % 100% Klin. Genetisk afd % 100% 6,6 7,1 8,2 8,1 7,6 7,0 8,4 8,3 Klin. Mikrobiol afd % 100% 8,3 7,8 8,0 8,5 8,8 8,8 8,7 8,5 Neurofysiologisk afd % 100% 8,2 9,0 8,3 8,4 8,2 8,4 7,8 8,8 Neuoradiologisk afd % 100% 7,8 8,3 8,8 8,8 8,9 8,8 8,8 9,0 Nuklearmed- og PET % 100% 8,0 8,8 8,5 8,8 8,3 8,8 8,5 8,8 Patologisk institut % 100% 8,0 8,0 8,7 8,7 8,3 8,4 8,7 8,6 Radiologisk afd. NBG % 100% 8,7 8,4 8,6 8,2 8,3 8,1 8,4 8,3 Radiologisk afd. THG % 80% 8,1 7,0 8,3 7,8 7,7 7,1 8,0 7,6 Radiologisk afd. Skejby % 6,9 7,1 7,7 8,1 6,9 7,3 7,6 8,3 I alt ,9 8,0 8,4 8,3 8,2 8,1 8,3 8,4 8 særdeles god (grøn markering), tilstrækklig 7 (gul markering), < 7 under tilstrækkelig (ingen farve) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 79

80 Bilag 7: Samlet vurdering af afdelingerne - kvantitative indikatorer SG = Særdeles godt (grøn) T = tilstrækkeligt (gul) - Under = under tilstrækkeligt (uden farve) Indikator Afdeling UAO kursus Vejlederkursus Vejledersamtaler Individuelle udd. planer ses af UAO Evaluer.dk s Feedback Inspektor rapporter AKUTCENTRET Fælles Akutafd. Under SG SG SG Under SG Med. Geriatrisk afd. G SG SG SG SG Under SG SG Klin. farmakol. afd. Under SG SG SG SG Under SG Med. Endokrinologisk afd. M SG SG SG SG T SG T Ortopædkir. afd. E Under SG SG SG T SG SG Radiologisk afd. Skejby Under SG SG SG T Under Under Radiologisk afd. THG+NBG Under SG SG SG Under* T Under SG MAVE-BARN-CENTRET Operation og Intensiv Syd SG SG SG SG T SG SG Børne afd. A Under SG SG SG T Under SG Gyn/obst. afd. Y Under SG SG SG T SG T Kir. gastro. afd. L Under Under SG SG Under Under Under Kirurgisk afd. P Under SG SG SG Under T T Nyremedicinsk afd. C Under SG SG SG T SG T Plastikkir. afd. Z Under Under SG SG Under SG T Urinvejskir. afd. K Under SG SG SG Under SG Under 80

81 Indikator Afdeling UAO kursus Vejlederkursus Vejledersamtaler Individuelle udd. planer ses af UAO Evaluer.dk s Feedback Inspektor rapporter Operation og Intensiv Øst HOVED-HJERTE-CENTRET Under T SG SG Under SG T Under Under Hjertemedicinsk afd. B Under SG SG SG Under* Under* T Karkir. afd. T Under SG SG SG T Under T Thoraxkir. afd. T Under SG SG SG Under Under T Neurofysiologisk afd. Under Under SG SG T SG Neurokirugisk afd. NK Under SG SG SG Under* T Under Neurologisk afd. F Under SG SG SG T SG Under Neuroradiologisk afd. SG Under SG SG T SG SG Nuklearmed- og PET Under SG SG SG SG SG T Øre-næse-hals afd. H Under Under SG SG Under T T Øjenafdeling J Under Under SG SG Under* SG SG Tand-Mund-Kæbekir. afd. O Under SG SG SG SG SG KRÆFT-INFLAMMATIONS CENTRET Arbejds med. klinik Under Under SG SG Under T Dermato- ven. afd S T SG SG SG SG SG SG Infektionsmed. afd. Q T SG SG SG T SG SG Klin. Biokem. afd. SG SG SG SG SG SG SG Klin. Genetisk afd. SG SG SG SG T T T Klin Immunolo-gisk afd. Under Under SG SG Under SG Klin. Mikrobiol. afd. SG SG SG SG SG SG SG Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Lungemed. afd. LUB SG SG SG SG T SG SG Med-hæmatologisk afd. R Med-hep gastromed. afd. V Under SG SG SG T SG SG Under SG SG SG T SG SG Kræftafdelingen Under SG SG SG Under SG T Patologisk institut Under SG SG SG SG ** T Med-reumatologisk afd. U SG SG SG SG SG Under* SG * <50% ** Ikke gennemført

82 Bilag 8: Samlet vurdering af AUH - kvantitative indikatorer AUH samlet vurdering Status Kommentarer Indikator 1 Andel af afdelinger hvor speciallægerne har gennemført i vejlederkursus* Indikator 2 Andel af afdelinger, hvor UAO har deltaget i eller er tilmeldt Kursus for udd. ansvarlig overlæge Indikator 3 Andel af afdelinger, hvor vejledersamtaler (intro, justerings og slut) gennemføres inkl. udarbejdelse/ justering af den individuel uddannelsesplan Indikator 4 Andel af afdelinger, hvor uddannelsesplaner superviseres og kontrasigneres af UAO Indikator 5 Evaluer.dk Indikator 6 Andel af afdelinger hvor s feedback samtaler gennemføres som planlagt Indikator 7 Anvendelse af obligatoriske kompetencevurderings metoder Indikator 8 Andel af Inspektor rapporter med tilfredsstillende score Under tilstrækkelig Under tilstrækkelig Særdeles god Særdeles god Tilstrækkelig Tilstrækkelig Under tilstrækkelig Tilstrækkelig SG = 95 % (9 afdelinger) T = 90 % (2 afdelinger) Under tilstrækkelig < 90 % (29 afdelinger) * Deltagelse i basalt vejlederkursus efter 1. januar Data er baseret på afdelingernes egen oplysninger vedr. behov for deltagelse af speciallæger i vejlederkurser kombineret med registreret deltagelse på vejlederkurser SG = alle har gennemført eller er tilmeldt kursus i 2015 (31 afdelinger) T = 1 ud af 2 gennemført eller 2 ud af 3 (1 afdelinger) Under tilstrækkelig = ingen har gennemført (8 afdelinger) Er indført systematisk på alle afdelinger SG = Score i 4 af 6 grupper 8,0 og resten 7 (inkl. øvrige forhold) T = Score i 5 af 6 grupper 7,0 Under tilstrækkelig= resten Hvis besvarelsesprocent er <85% graderes indikator niveauet 1 trin ned (markeret med *) Gruppe 4 spm: Arbejdstilrettelæggelse indgår ikke i vurderingen i det svarskalaen på 2 af spørgsmålene er afvigende SG 90 % (23 afdelinger) T 80 % (4 afdelinger) Under tilstrækkelig< 80% (10 afdelinger heraf 2 <50 % (markeret med *) 1 afdeling har ikke gennemført s feedback i 2015 Selvrapporterede data på AUH nivau SG 98% T 80% Under tilstrækkelig < 80% SG = ingen score 1 og 2, og minimum 6 score på 4 (19 afdelinger) T= ingen score 1, max 2 score 2, resten score 3 og 4 (15 afdelinger) Under tilstrækkelig = 7 (1 afdeling har aldrig haft besøg) 82

83 Noter Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 83

84 Lægelig Videreuddannelse i fokus Lægelig Videreuddannelse Nørrebrogade Aarhus C