DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Retssikkerhed

Transkript

1 DINE SOCIALE RETTIGHEDER Retssikkerhed

2 Forord Denne pjece handler om din retssikkerhed, når du er i kontakt med offentlige myndigheder som din kommune eller dit hospital. Pjecen giver dig svar på en række praktiske spørgsmål, som du kan få brug for, når du har en sag hos de sociale myndigheder. Det er vigtigt, at du kender lidt til de spilleregler, der gælder for sagsbehandlingen. Pjecen informerer også om, hvordan du kan klage over en afgørelse eller behandling på hospitalet. Pjecen henvender sig til alle nyresyge, og kan også sagtens bruges af ikke nyresyge. Pjecerne gennemgår nogle af de muligheder og rettigheder, du har som kronisk nyresyg. Denne pjece bliver revideret løbende, så lovgivning og regler hele tiden er opdaterede. Hvis der sker væsentlige ændringer i løbet af året, bliver det nævnt i Nyrenyt, og du kan altid finde de nyeste pjecer på vores hjemmeside Jan Jensen Socialrådgiver i Nyreforeningen Pjecen er revideret i februar

3 Indhold Rettigheder s. 4 Sagsbehadlingstid s. 8 4 Dine rettigheder Kommunens pligt til at tilbyde rådgivning Sådan søger du økonomisk hjælp Kontakt til sagsbehandleren Bisidder Journalindsigt (aktindsigt) E-journal Klageadgang Partshøring Skriftlig afgørelse Sagsbehandlingstiden Uvildig konsulentordning 11 Dine rettigheder som patient Sundhedsvæsenets klagesystem Patientombuddet Erstatning for fejlbehandling Advokatbistand Frit sygehusvalg Patientvejleder Frit sygehusvalg s. 11 3

4 Dine rettigheder Kommunen har pligt til at tilbyde vejledning Kommunen har pligt til at tilbyde dig råd og vejledning, herunder henvise til den rigtige myndighed. Kommunen skal ikke kun være opmærksom på de muligheder, der findes i den sociale lovgivning. Kommunen skal også gøre opmærksom på, hvad der findes af muligheder i andre lovgivninger eller andre dele af den kommunale forvaltning. Rådgivning og vejledning er en social ydelse, som kan ydes alene eller sammen med anden hjælp. Du har ret til anonymt råd og vejledning, dog ikke hvis du skal have økonomisk hjælp. Hvis kommunens vejledning viser sig at være forkert eller mangelfuld, så har du ret til at blive stillet som om kommunens vejledning var korrekt. Hvis du lider et økonomisk tab som følge af kommunens fejl, kan kommunen i nogle tilfælde være erstatningspligtig. Sådan søger du økonomisk hjælp Der stilles ingen krav til, hvordan du søger om støtte. Du kan søge både mundtligt og skriftligt. Når du søger om hjælp, skal du sikre dig, at kommunen ved, du har søgt om hjælp og ikke kun har bedt om rådgivning. Det kan være en god ide at bede kommunen om en kvittering på, at du har søgt om hjælp. Det er vigtigt, at du får alle udsagn fra din kommune skriftligt. Det er normalt ikke muligt at få hjælp eller bistand til noget, som du selv har betalt for, inden der er kommet svar på en ansøgning eller klage. I den forbindelse er en kvittering for ansøgningen også nyttig. Du har altid ret til at tale med den, der behandler din sag, og du har også mulighed for at få et møde, så du kan fremlægge din sag mundtligt. Behandling af din sag kan sættes i bero til der har været afholdt et møde. Kontakt til sagsbehandleren Det er vigtigt, at du har en god kontakt til din sagsbehandler, så du føler, at der bliver taget hånd om din sag. Jo bedre du sætter vedkommende ind i din sag, des større indblik får sagsbehandleren i din situation. Sagsbehandleren skal have et reelt billede af din situation. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun beskriver din diagnose. Sagsbehandleren skal have viden om, hvilke praktiske problemer sygdommen giver i din hverdag. Du kan eksempelvis have bivirkninger af medicin, fysiske forandringer eller psykiske følger af sygdommen, som diagnosen i sig selv ikke siger noget om. Du kan ikke forvente, at sagsbehandleren ved noget om nyresygdom i forvejen, men du kan forvente, at sagsbehandleren sætter sig ind i din situation. Det er en god ide at forberede sig inden samtalen i kommunen. Lav f.eks. en stikordsliste, så du husker alle væsentlige spørgsmål og pointer. Du kan også bruge Nyreforeningens socialrådgiver som sparringspartner inden mødet i kommunen. 4

5 Du kan ikke kræve at skifte sagsbehandler, hvis du er utilfreds med behandlingen af din sag. Men hvis kommunikationen mellem dig og sagsbehandleren er gået helt i hårdknude, vil kommunen sikkert give mulighed for sagsbehandlerskift. Bisidder Det kan være en god ide at have en bisidder med til møder på kommunen. Fire ører hører som bekendt bedre end to. Det kan være en ægtefælle, en forælder eller en god ven. Bisidderen kan tage noter fra mødet og huske dig på at få spurgt om det hele. Bisidderen kan også være en god støtte, hvis du synes, det er svært at gå til møde i kommunen. Det er en god ide, at du på forhånd drøfter det forestående møde med din bisidder, så bisidderen er klar over, hvad du har brug for at få sagt og brug for at spørge om. Så kan bisidderen holde styr på, at du også får det sagt og får svar på dine spørgsmål. Hvis du ikke selv kender en, du kan tage med til samtalen, kan du få bisidderstøtte i Nyreforeningen. Journalindsigt (aktindsigt) Du har altid ret til at se din journal og alle de sagsakter, der vedrører dig. Det gælder både journaler på sygehusene, hos praktiserende læge, i socialforvaltningen og hos andre offentlige myndigheder. Det er altid en god ide at få aktindsigt, når der rejses en førtidspensions- eller revalideringssag. Det kan forebygge eventuelle misforståelser, hvis du bruger din ret til aktindsigt, og du kan se på hvilket grundlag din sag er blevet afgjort. Du vil som regel få udleveret dine sagsakter gratis i kopi. Hvis du har vanskeligt ved at forstå fagsproget i journalen, har du ret til at få hjælp til at gennemgå journalen. Når det drejer sig om lægelige oplysninger, kan det være godt, at du læser sagsakterne igennem med din læge. Du har ret til at få din aktindsigt indenfor 7 arbejdsdage, efter du har anmodet om den. Hvis den offentlige myndighed ikke har mulighed for at nå det indenfor den tidsramme, skal de begrunde, hvorfor det ikke kan nås, og hvornår du kan forvente at få aktindsigten. Når du begærer aktindsigt, kan det være en god ide også at anmode om løbende aktindsigt, så du får indsigt i alle nye oplysninger, der måtte komme til din sag. Hvis du ønsker løbende aktindsigt, kan du supplere din begæring med følgende sætning: Endvidere anmoder jeg om løbende aktindsigt i alle nye oplysninger, som indgår i min sag. 5

6 E-journal I e-journalen kan borgere, praktiserende læger og sundhedspersonale på hospitalerne se journaloplysninger fra de offentlige hospitaler i Danmark. Med e-journal får du bedre mulighed for at tage del i din behandling. Oplysningerne i e-journalen stammer fra hospitalernes patientjournaler og administrative systemer. Systemerne er forskellige, og det kan derfor variere, hvilke oplysninger der vises i e-journalen. Journaloplysningerne kan f.eks. bestå af: Notater fra patientjournalen og udskrivelsesnotater til praktiserende læge Procedurer (f.eks. indgreb) Diagnoser Medicinoplysninger Prøveresultater (blodprøvesvar og røntgenbeskrivelser) For at få adgang til e-journal skal du have en digital signatur eller NemID. Du kan kun se dine egne journaloplysninger. Oplysningerne vises med 14 dages forsinkelse. Det sker for at sikre, at behandlerne kan nå at orientere en borger om eventuelt kritisk indhold. Kritisk indhold kan f.eks. være forværring af din helbredstilstand. Klageadgang Får du afslag på din ansøgning om en social ydelse, har du altid krav på at få et skriftligt begrundet afslag, så du kan anke (klage) over afgørelsen. Det er altid klogt at anke skriftligt, og din kommune har pligt til at hjælpe dig med at anke. Der er ingen krav til, hvordan du udformer din anke. Den skal blot indeholde en kort meddelelse om, at du er utilfreds med afgørelsen. Det er naturligvis en fordel, hvis du uddyber anken, så det fremgår tydeligt, hvad du anker over. En klage kan bygges op på følgende måde: Skriv præcist hvad du klager over og det du søger om. Skriv hvorfor du mener afgørelsen er forkert. Skriv hvad du ønsker ændret. Skriv din kritik af den begrundelse, som afgørelsen indeholder. Bland ikke klager sammen. Skriv en særskilt klage i hver enkelt sag. Vedlæg evt. en kopi af den afgørelse, du klager over. Sygehusets socialrådgiver eller Nyreforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med udformning af klagen. Skal socialrådgiveren klage på dine vegne, skal du altid give en skriftlig fuldmagt. 6

7 Som hovedregel er der en klagefrist på 4 uger fra det tidspunkt, hvor du modtager afslaget. Det er meget vigtigt, at du overholder klagefristen, ellers bliver din klage afvist. Du skal også sikre dig, at kommunen har modtaget din klage. Hvis du ikke kan nå at udfærdige en klageskrivelse, kan du indsende en foreløbig klageskrivelse. Sagen vil så først blive behandlet, når myndighederne har modtaget dit endelige klagebrev. Du skal altid sende klagen til den myndighed, som har truffet afgørelsen, der gav anledning til klagen, medmindre der står noget andet i selve afgørelsen. Herefter revurderes afgørelsen. Hvis afslaget fastholdes, bliver anken videresendt til Den sociale Ankestyrelse. Nævnets afgørelse er endelig. Handler det om personlig hjælp, omsorg og pleje i henhold til Servicelovens 83 og 84, skal klagen sendes til Klagerådet i kommunen. Partshøring Kommunen har pligt til at høre dig i sagen, hvis den har fået oplysninger, som du må antages ikke at kende. Pligten til at blive hørt gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for dig eller er af væsentlig betydning for behandling af din sag. Du skal have mulighed for at sætte dig ind i nye oplysninger og for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en rimelig frist, som fastsættes af kommunen. Hvis kommunen ikke overholder sin partshøringspligt, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig. Du kan sikre, at du partshøres ved at søge aktindsigt. Skriftlig afgørelse Du har altid ret til at få en skriftlig afgørelse, og afgørelsen skal være ledsaget af en begrundelse. Begrundelsen kan dog udelades, hvis afgørelsen giver dig fuldt ud medhold. Skriftlighed er den bedste form for bevissikring. Mundtlige aftaler kan så godt som aldrig dokumenteres. En afgørelse, som giver dig helt eller delvist afslag på en ansøgning om hjælp, skal altid begrundes. Begrundelsen skal indeholde: Kommunens konkrete vurdering. De oplysninger, der er lagt vægt på. De juridiske regler, der er anvendt ved afgørelsen (lovhjemmel). Begrundelsen skal være dækkende og forståelig. Hvis begrundelsen ikke lever op til kravene, kan det medføre, at afgørelsen ikke gælder. 7

8 borgeren har fået sin afgørelse inden for en rimelig frist om borgeren har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt om afgørelsen er truffet inden for rimelig tid. Hvis kommunen ikke har fastsat en klagefrist, kan du klage til borgmesteren eller Statsforvaltningen. Sagsbehandlingstiden Kommunen skal behandle alle ansøgninger og henvendelser så hurtigt som muligt. Kommunen er forpligtet til at fastsætte generelle frister for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. Fristerne skal offentliggøres. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Du skal have skriftlig besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i din sag ikke kan overholdes, og den skal oplyse, hvornår du kan forvente en afgørelse. Der er ingen regler for, hvor korte eller lange fristerne skal være. Det er op til de enkelte kommuner at afgøre og offentliggøre, hvilke frister der gælder i kommunen. Nogle gange er fristerne fastsat i selve loven, f.eks. står der i pensionsloven, at en pensionssag skal være afgjort tre måneder efter, sagsbehandlingen er påbegyndt. Kommunen skal ikke straffes, hvis den ikke overholder de svarfrister, den selv har fastsat. Der er ingen særlige regler om sanktioner, men Ankestyrelsen kan og bør i forbindelse med behandlingen af klagesager se efter - om Uvildig konsulentordning Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) er en landsdækkende konsulentfunktion, der bidrager til at styrke retssikkerheden for personer med handicap. DUKH kan du benytte, hvis: Du mangler overblik og har brug for at komme videre med din sag i forhold til din kommune. Har svært ved at komme i dialog med din sagsbehandler. Undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse. Føler dig som kastebold mellem de offentlige systemer. Er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om dine muligheder for at klage. Du kan læse mere om, hvad du kan bruge DUKH til på deres hjemmeside dk eller kontakte dem på telefon:

9 Dine rettigheder som patient Sundhedsvæsnets klagesystem Fra den 1. januar 2011 fik vi et nyt klagesystem, hvor alle patienter kan klage ét sted. Hele klagesystemet er samlet i Patientombuddet. Her samles alle sager om klager, erstatninger og rapporteringer om utilsigtede hændelser. Hvis du er kommet til skade i forbindelse med undersøgelser eller behandling, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen. Læs mere på Patientombuddet Hvis du mener, at du er blevet fejlbehandlet på hospitalet, hos egen læge eller hos andre behandlere, kan du henvende dig til Patientombuddet. Du kan klage over f.eks. behandlingen, plejen, manglende journalføring, brud på tavshedspligten og manglende information. Hvis du har klager over sundhedspersonalets opførsel, ventetider og serviceniveau, skal du henvende dig til hospitalet. Når du klager til Patientombuddet, får du vurderet, om der har været svigt i behandlingen eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet. Hvis det er tilfældet, får du en anerkendelse af det, dvs. at man anerkender, at der er sket en fejl. Klagen skal indsendes til Patientombuddet senest 2 år efter, at fejlbehandlingen er opdaget. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted. Hvis du vælger at klage, uanset om det er over et forløb, eller en bestemt sundhedsperson, vil du blive tilbudt en dialog med regionen om den behandling, du har klaget over, inden der oprettes en egentlig klagesag. Det åbner f.eks. op for, at du som patient kan få en undskyldning. Selvom du siger ja til tilbuddet om et dialogmøde med regionen, har du selvfølgelig mulighed for bagefter at gå videre med din klagesag. Du får tilbud om dialogmøde, hvis din klage omhandler ydelser, hvor regionen afholder udgifter, som f.eks. til hospitalsbehandling og kontakt til praktiserende læger. Formålet med dialogmøderne er blandt andet at være med til at øge den lokale læring og være med til at afklare misforståelser. Din klage skal være skriftlig, og den skal indeholde dit navn, cpr. nr. og adresse. Du skal skrive i klagen, hvem og hvad du klager over og beskrive, hvor og hvornår behandlingen er foregået. Du kan downloade klageskemaet på Og denne sendes til; Patientombuddet, Finsensvej 15,2000 Frederiksberg, telefon: En klage kan aldrig udløse patienterstatning. Hvis du vil kræve erstatning, skal du kontakte Patienterstatningen. Erstatning for fejlbehandling Er du blevet fejlbehandlet efter den 1. juli 1992, kan der være mulighed for, at du kan få erstatning efter Lov om Patientforsikring. Du kan få erstatning for fysiske og psykiske 9

10 skader, som er påført på offentlige sygehuse eller af autoriserede personer indenfor sundhedsvæsenet. Opgøres erstatningen til at være mindre end kr., udbetales beløbet ikke. En af følgende betingelser skal være opfyldt for at få erstatning fra Patienterstatningen: Det antages, at en erfaren specialist indenfor området ville have behandlet din sygdom eller din lidelse anderledes, så skaden ikke var sket. Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr. Skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller -metode. Skaden skyldes bivirkninger ved et lægemiddel, som er udleveret i Danmark til forbrug eller i forbindelse med medicinske forsøg. Donorer og raske personer kan få erstatning for alle skader, hvis blot skaden skyldes behandlingen. Dit erstatningskrav skal være anmeldt senest 5 år efter, at skaden er opdaget eller burde være opdaget. Kravet skal altid være anmeldt senest 10 år efter, at skaden er sket. Du har mulighed for at søge erstatning for: Svie og smerte. Tabt arbejdsfortjeneste. Tab af erhvervsevne. Godtgørelse for varigt mén. Ved død, erstatning til ægtefælle/samlever/børn. Du skal sende en skriftlig ansøgning om erstatning til Patienterstatningen eller det sygehus, hvor skaden er sket. Patienterstatningen Nytorv København K Telefon: [email protected]. Når Patienterstatningen har modtaget dit krav om erstatning, undersøges sagen, og der indhentes bl.a. oplysninger hos de læger, der har behandlet dig. Det kan også blive nødvendigt, at du skal gennemgå nogle nye lægeundersøgelser, før der kan tages stilling til spørgsmålet om erstatning. Hvis du ikke er enig i den afgørelse, der bliver truffet, kan du anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet senest 3 måneder efter afgørelsen. Hvis det drejer sig om afgørelser vedrørende lægemidler skal der ankes til lægemiddelankenævnet. Advokatbistand Hvis du er kommet alvorligt til skade, er der intet bedre råd end dette: Få en advokat, der ved hvad han laver. Nyreforeningen har indledt samarbejde med advokat Søren Kroer, der er en meget erfaren erstatningsadvokat. Det kan være vanskeligt at stå alene med en erstatningssag, og vælger du en advokat, er det ikke ligegyldigt, hvilken advokat du vælger. Erstatningsret er nemlig et af de mest komplicerede juridiske områder, der findes. 10

11 Advokat Søren Kroer tilbyder Nyreforeningens medlemmer uanset hvor de bor i landet gratis råd og vejledning i patienterstatningsspørgsmål. Han gennemgår din sag og ser om der er grundlag for at søge erstatning. Du kan kontakte Søren Kroer på tlf og [email protected]. Du kan også læse mere på hjemmesiden Frit sygehusvalg Når du har brug for undersøgelse eller behandling på et hospital, kan du frit vælge mellem de offentlige hospitaler i hele landet, der kan varetage den pågældende behandling. Har du behov for akut hospitalsbehandling, har du ikke frit sygehusvalg. Du har også frit sygehusvalg til højt specialiseret behandling (f.eks. dialysebehandling) på universitetshospitaler mv. En sygehusafdeling har mulighed for at sige nej til at modtage en fritvalgs-patient fra en anden region, hvis afdelingen har kapacitetsmæssige vanskeligheder, dvs. har væsentligt længere ventetider end andre lignende afdelinger. Hvis du vælger et andet hospital, skal du selv betale transporten til og fra hospitalet, også hvis du skal gå til behandling eller kontrol. Du har dog mulighed for at få kilometergodtgørelse svarende til afstanden mellem din bopæl og nærmeste hospital. Er du henvist til undersøgelse og behandling på et offentligt hospital, skal hospitalet informere dig om, hvorvidt det er muligt at tilbyde behandlingen inden for 1 måned. Hvis det ikke er muligt, skal hospitalet tilbyde dig videre henvisning til et privat eller udenlandsk sygehus eller klinik. Du kan selv vælge blandt de sygehuse og klinikker, som har indgået en særlig aftale med regionerne. Får du afslag på dit ønske om frit sygehusvalg, kan du klage til hospitalsforvaltningen i din region. Patientvejleder Når du som patient eller pårørende har brug for information, rådgivning eller vejledning i forbindelse med kontakten til hospitalet, har du mulighed for at få hjælp af hospitalets patientvejleder. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at få afklaret misforståelser eller andre problemer, som er opstået mellem dig og sygehusets personale. Patientvejlederen er neutral og har naturligvis tavshedspligt. Du kan også henvende dig anonymt. Patientvejlederen kan desuden oplyse og vejlede om: Undersøgelse, behandling og pleje. Frit sygehusvalg. Behandlingsgaranti. Erstatningsmuligheder. Klagemuligheder. Retten til aktindsigt. Ventetider mm. 11

12 Nyreforeningen Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: [email protected]