Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 29. marts 2011

Transkript

1 MÅ IKKE UDGIVES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA, CANADA, AUSTRALIEN ELLER JAPAN ELLER EN HVILKEN SOM HELST ANDEN JURISDIKTION HVOR DISTRIBUTION ELLER UDGIVELSE VILLE VÆRE ULOVLIGT Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 29. marts 2011 Slide 1: Forside Slide 2: Disclaimer Velkommen til Danske Banks generalforsamling. Godt at se så mange fremmødte. Håber I synes om lokalerne her i Tivoli Congress Center, hvor vi i år har valgt at afholde generalforsamlingen. Jeg vil med det samme forklare, at vi af juridiske årsager skal vise den meget lange tekst bag mig, fordi jeg senere kommer ind på vores aktieemission. Vi optager min beretning på video. Den kan ses på danskebank.com lidt senere på dagen. Efter beretningen stopper vi som sædvanlig optagelsen. Slide 3: Ny epoke i Danske Bank-koncernen De seneste år har været turbulente for banksektoren, og de har været turbulente for Danske Bank. Finansiel uro og økonomisk krise har givet tab i et omfang, som vi ikke tidligere havde set. I hele den vestlige verden har banksektoren været i dyb krise og måttet læne sig op ad staterne. Nogle banker er blevet nationaliseret, andre er helt ophørt med at eksistere. Det har heller ikke været en god periode for bankaktionærerne. Heller ikke for aktionærerne i Danske Bank. Danske Bank har arbejdet hårdt med at håndtere turbulens på kapitalmarkederne og sikre god ekspedition af kunderne i en svær tid, hvor mange har haft, og stadig har, betydelige finansielle udfordringer. Men banken har vist sin robusthed i modgangstid. Samtidig med, at vi har navigeret gennem krisen, har vi de seneste år set fremad og fulgt en strategi om at styrke bankens position efter finanskrisen. 1

2 Vi har reduceret vores omkostninger, lanceret nye produkter og effektiviseret vores processer. Vores mange dygtige medarbejdere og koncernens fælles IT platform er værdifulde aktiver i vores bestræbelser. Danske Bank er klar til en ny epoke. Det er vores mål at være: Den bank i Norden, hvor privatkunderne får den nemmeste, hurtigste og mest kvalificerede løsning til en konkurrencedygtig pris. Banken, hvor små og mellemstore virksomheder har hurtig og direkte telefonisk adgang til specialistviden på tidspunkter, der passer dem. Det bedste valg for mellemstore nordiske erhvervsvirksomheder og private banking kunder. Og så vil vi være førende i Norden inden for kapitalforvaltning, i vores kapitalmarkedsaktiviteter og i vores betjening af store erhvervsvirksomheder. Vi har ikke glemt vores aktiviteter i Irland, Nordirland og for den sags skyld i New York og Moskva men banken vil i mange år fremover være koncentreret om Norden. Så vi har store ambitioner. Og vi har noget at have dem i. Lad mig nævne nogle af de tiltag, der er gennemført som en del af vores langsigtede målsætninger. Slide 4: Danmarks første mobilbank I september lancerede vi som de første i Danmark en ny mobilbank til smartphones. Timingen har vist sig at være helt rigtig. På koncernniveau har flere end indtil videre downloadet applikationen til vores mobilbank. Det er langt over forventning. Vi fortsætter med at udvikle mobilbanken, og vi lytter gerne til gode ideer. Slide 5: Stærk produktpalette opnår anerkendelser 2

3 Mange af Danske Bank-koncernens produkter og services bliver placeret i toppen af ranglisterne. Og vi er konkurrencedygtige. I Danmark blev Danske Bank endnu engang udpeget af Forbrugerrådets blad TÆNK Penge som en af landets absolut billigste banker over et livsforløb. Det markerede vi med den meget omtalte gule kampagne i efteråret for at gøre opmærksom på, at Danske Bank er et godt valg af bankforbindelse også hvad prisen angår. Undersøgelser pegede igen på Danske Bank-koncernen som en af Nordens bedste inden for private banking. Danske Invest vandt for tredje år i træk prisen for bedste investeringsforening i Danmark inden for aktier. Danske Markets blev blandt andet kåret som den bedste børsmægler i Danmark. Og der er mange andre, jeg kunne nævne. Slide 6: Ingen tabte sager i Pengeinstitutankenævnet i 2010 Jeg er glad for at kunne fortælle, at i 2010 faldt Danske Banks andel af sektorens afgjorte sager i Pengeinstitutankenævnet til 10 %. I 2009 var tallet 15 % og i %. Vores andel af sager i nævnet ligger langt under vores markedsandel. Danske Bank tabte ingen af de sager, der i 2010 blev afgjort ved kendelse i Pengeinstitutankenævnet. Det er vi faktisk stolte af. Det betyder ikke, at vi aldrig begår fejl i vores arbejde med kunderne. Men det tyder på, at fejlene ikke er mange, og at vi sørger for at rette op på dem, når vi opdager dem. Slide 7: Stigende kundetilfredshed Vi har en ambition om at gøre kundeservice til et af de områder, hvor vi adskiller os positivt fra konkurrenterne. Kvaliteten i de løsninger, vi tilbyder kunderne, understøtter den målsætning. 3

4 Danske Bank i Danmark har arbejdet målrettet med at styrke kundeservicen på vigtige områder. Det er glædeligt at se, at kundetilfredsheden fortsætter med at stige kvartal for kvartal. Slide 8: Billede af Årsrapport og Interaktivt regnskab Lad os så se nærmere på regnskabet. Med hensyn til den formelle anledning til mødet i dag, så vil jeg henvise til regnskabsmeddelelsen, der blev udsendt den 10. februar og til årsrapporten, som blev lagt ud på bankens hjemmeside samme dag. Den trykte årsrapport har været fremlagt i banken siden den 22. februar, og den er også blevet sendt til de navnenoterede aktionærer, der har bedt om det. Jeg vil gennemgå regnskabet i lidt forenklet form. Beretning og plancher bliver lagt ud på bankens hjemmeside på dansk og engelsk. På danskebank.com under Investor Relations kan man finde mere detaljerede oplysninger om regnskabet. Investor Relations-sitet er i øvrigt kåret som det bedste i Europa, så et besøg kan godt anbefales. Slide 9: Resultat for 2010 på 3,7 mia. kr. efter ventet indtægtsnedgang Efter nogle år præget af økonomisk krise kan vi glæde os over, at samfundsøkonomien igen så småt går fremad. Selvom der kommer en del efterdønninger fra krisen, så regner vi ikke med, at der ligger en ny nedtur for verdensøkonomien og venter rundt om hjørnet. Vi forventer, at makroøkonomien fortsætter med at forbedres, og at der i 2011 vil være lave, men positive vækstrater på koncernens markeder. Danske Banks regnskab for 2010 viser forbedring, men er også påvirket af efterdønningerne fra finanskrisen. Vores resultat efter skat blev på 3,7 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i Fremgangen er glædelig, men der er ingen tvivl om, at det ikke er et tilfredsstillende niveau for Danske Bank. Heldigvis forventer vi, at resultatet for 2011 bliver bedre end 2010, og at vi dermed kommer et skridt nærmere en mere normal indtjening. Fremgangen i regnskabet i forhold til 2009 skyldes, at nedskrivningerne er halveret, og omkostningerne er faldet med næsten 10 % Som forventet er indtægterne også lavere end i

5 Slide 10: Handelsindtægter nu på et mere normalt niveau De lavere handelsindtægter skyldes, at den finansielle krise gav ekstraordinært gode vilkår for at tjene penge i Danske Markets, der i 2009 leverede et rekordresultat, som det ikke kunne lade sig gøre at gentage under de mere normale markedsforhold i Derfor er handelsindtægterne nu tilbage på et mere normalt niveau, som skønnes at ligge på 6-8 mia. kr. om året. Handelsindtægterne inkluderer en engangsgevinst på ca. 650 mio. kr. fra fusionen mellem PBS og norske Nordito til det, som i dag hedder Nets. Slide 11: Faldende nettorenteindtægter Den anden vigtige årsag til de lavere indtægter er, at nettorenteindtægterne faldt med 13 %. Det skyldes, at den korte rente i Europa og i særdeleshed i Danmark er faldet. Den lave korte rente har gennem det meste af 2010 presset indlånsmarginalerne nedad, og først i årets sidste kvartal så vi en vending, først og fremmest i Sverige. Økonomerne taler nu om, at stigningerne i de europæiske renter og dermed også i den danske kan komme hurtigere end tidligere antaget. De fleste økonomer regner med, at der kommer en rentestigning fra den Europæiske Centralbank allerede i april. Nettorenteindtægterne er også påvirket af, at banken har styrket sin likviditet yderligere ved at optage længereløbende funding. Det giver større likviditetssikkerhed, men det koster mere. Fundingomkostningerne inkluderer desuden Danske Banks renteudgift til statens hybridlån en udgift der i 2010 var på 2,5 mia. kr. Slide 12: Forsikring: Høj præmievækst På indtægtssiden vil jeg også nævne koncernens forsikringsaktiviteter i Danica, der leverede et godt resultat på 2,1 mia. kr. Det var en nedgang i forhold til 2009, men det er stadig meget tilfredsstillende. Slide 13: Stort omkostningsfald Lad os se nærmere på koncernens omkostninger. De faldt i 2010 med 10 % til 26 mia. kr. Vi har siden foråret 2009 haft ekstra fokus på omkostningerne. Ser man bort fra goodwillnedskrivninger i 2009 og betalinger til Bankpakke I, så viser den underliggende 5

6 omkostningsudvikling et fald på 3 %. Det vil sige, at det har været muligt ikke alene at neutralisere løn- og prisstigninger, men også yderligere at reducere omkostningerne. Det er vi godt tilfredse med. Faldet i omkostningerne vil fortsætte i 2011, men der vil også på nogle områder være behov for at investere i nye initiativer. Bortfaldet af betalinger til Bankpakke I er et vigtig element i de faldende omkostninger i Slide 14: Nedskrivninger: Domineres af erhvervskunder Årets nedskrivninger blev på 13,8 mia. kr. Det er rigtig mange penge. Alligevel er der tale om næsten en halvering i forhold til Det er fortsat de små og mellemstore erhvervskunder, der står for den største del af nedskrivningerne, mens privatkunderne kun udgør omkring 25 % En del af hensættelserne skyldes, at vi i årets første tre kvartaler har hensat ca. 1,4 mia. kr. til nødlidende banker under Finansiel Stabilitet. Samlet set har vi de seneste to år betalt 3,3 mia. kr. til dækning af tab i andre danske banker. Slide 15: Nedskrivninger er størst i Irland Fordeler man nedskrivningerne geografisk, er der stor spredning. I Sverige, Norge og Finland er niveauet nede på eller under et normalt niveau. Danmark og Baltikum har vist markant faldende nedskrivninger i årets løb, men i Danmark er der fortsat tab på et betydeligt antal erhvervskunder. Nordirland er præget af kraftig afmatning som følge af den britiske regerings planlagte besparelser på de offentlig budgetter. Det har givet faldene priser på erhvervsejendomsmarkedet og stigende nedskrivninger for Northern Bank. Endelig er der Irland, der befinder sig i en alvorlig økonomisk krise og giver os store nedskrivninger. Med hjælp fra EU og IMF er der nu blevet taget alvorlig fat på at løse både de 6

7 økonomiske problemer og krisen i den irske banksektor. Men krisen har medført, at National Irish Bank ligesom alle andre irske banker også i 2010 har haft behov for betydelige nedskrivninger, ikke mindst inden for udlån til erhvervsejendomssektoren. Slide 16: Resultaterne på hovedmarkederne viser overskud Fordelingen af årets resultat før skat i bankaktiviteterne viser, at fem områder havde overskud. Der er tilfredsstillende resultater i Sverige og Norge. Danmark er på rette vej, mens Finlands overskud lider noget under den lave korte rente. Baltikums overskud er beskedent, men det er positivt, at vi hurtigt har fået betydeligt færre tab i de tre baltiske banker. De store nedskrivninger medførte underskud i de to irske banker. Ser man på den underliggende drift, altså resultatet før hensættelser, så viste den et afkast på den allokerede kapital på knap 22 % i vores nordirske bank og på 13 % i vores irske bank. Slide 17: Stabile udlån De samlede udlån steg 1 % i På koncernniveau steg udlånet til privatkunder med 3 %, mens udlånet til erhvervskunder faldt med 2 %. Det afspejler, at virksomhederne stadig er tilbageholdende, og at større virksomheder i stigende grad bruger andre finansieringskilder end banklån. I Danmark ydede vi nye udlån til privatkunder for 28 mia. kr. og til erhvervskunder for 26 mia. kr. Afdrag og tilbagebetalinger på bestående lån har medført, at det samlede udlån i Danmark faldt med 1 %. Indlånene var stabile set over året. Gennem hele året var koncernens likviditet stærk, og det betød, at Danske Markets appetit på dyre aftaleindlån var lav, og derfor faldt disse aftaleindlån med ca. 50 mia. kr. Omvendt steg de mest stabile indlån i bankaktiviteterne med 48 mia. kr. Der var specielt fokus på likviditet og indlån omkring bortfaldet af Bankpakke 1 den 1. oktober, men det viste sig, at der kun i beskedent omfang skete omfordelinger af indlån. Det er specielt glædeligt, at der i vores banker med større indlånsunderskud, som Sverige, Norge, Nordirland og 7

8 Irland har været en betydelig indlånsvækst på mellem 15 og 30 %. Dermed er bankaktiviteternes indlånsunderskud formindsket i Slide 18: Skat Skatten er på 2,8 milliarder kr., hvilket er højt, når man ser på årets resultat. Det skyldes primært underskuddet i Irland, som vi ikke kan trække fra i skat. Den særlige lønsumsafgift, der i 2010 var på 632 millioner kr., er ikke medregnet i skatteposten, men indgår som en del af lønomkostningerne. Denne afgift er en særskat på ansatte i den finansielle sektor i Danmark og rammer ikke andre typer virksomheder. For Danske Bank indebærer det, at en andel af bankens eksportindtægter særbeskattes. Også finansielle arbejdspladser er en del af det produktionsapparat, Danmark skal leve af. Jo flere af de arbejdspladser, der kan fastholdes i Danmark, jo bedre er det. Slide 19: Stigende indlån og solid likviditet Lad os, inden vi ser på overskudsdisponeringen, gennemgå bankens likviditets- og kapitalforhold. Danske Banks likviditet er fortsat meget solid. Koncernen kan imødegå en situation, hvor adgangen til kapitalmarkederne afskæres væsentligt længere end 12 måneder. Grunden til den solide likviditet er dels, at Danske Bank har hjemtaget længereløbende funding, dels at banken har øget andelen af indlån i forhold til andelen af udlån i 2009 og Det styrker koncernen i forhold til at opfylde den fremtidige regulering vedrørende likviditet. Danske Bank har i 2010 udstedt udækkede obligationer for 22 mia. kr. med løbetider op til fem år. Desuden har vi udstedt særligt dækkede obligationer for 30 mia. kr. med løbetider mellem 7 og 15 år. Koncernen har ikke udstedt statsgaranterede obligationer siden sommeren Ratingsbureauet Moody s downgrading af Danske Bank og flere andre danske banker har ikke umiddelbart haft negative konsekvenser for Danske Banks funding. Downgradingen var et resultat af, at den danske Bankpakke III blev anvendt på Amagerbanken, hvorved indlånere og långivere fik tab. Det er usædvanligt sammenlignet med andre lande. 8

9 Historisk set har Danske Bank, og banker generelt, haft en bedre rating end nu, og Danske Bank har ambitioner om at forbedre sine ratings. Aktieemissionen, en forbedret indtjening og introduktion af fælles EU-regler om håndtering af nødlidende banker, burde bidrage væsentligt til det. Slide 20: Styrket kapitalgrundlag Ved udgangen af 4. kvartal var Danske Banks solvensprocent 17,7. Vores samlede kernekapitalprocent var 12,9. Meget solide solvensforhold. Kernekapitalen omfatter den hybride kernekapital, som banken optog i 2009 i forbindelse med Kreditpakken. Det er bestyrelsens opfattelse, at det var en rigtig og ansvarlig beslutning at deltage i Kreditpakken eller Bankpakke II som den også kaldes. Markedet var ekstremt usikkert på det tidspunkt og hybridkapitalen fra staten var med til at skabe ro. Nu ved vi, at Danske Bank ikke alene har kunnet absorbere de store tab, men også klaret en betaling til Bankpakke I på i alt 8,3 mia. kr., uden at få underskud et eneste af kriseårene. Vi har ikke fået brug for at konvertere hybridkapitalen til aktier. Man kan sige, at vi tegnede en katastrofeforsikring, vi ikke fik brug for men den har været god at have i meget usikre tider. Slide 21: Aktieemission på 20 mia. kr. I dag skal banken se fremad. Det er væsentligt, at bankens kapitalforhold er solide. Danske Bank foretager derfor netop nu en aktieemission med fortegningsret for nuværende aktionærer, så alle har mulighed for at bevare deres ejerandel i banken. Emissionen har et forventet provenu på ca. 20 mia. kr. Bankens to største aktionærer, A.P. Møller-Mærsk og Realdania har tilkendegivet, at de støtter emissionen. Et af formålene med aktieemissionen er at styrke kapitalen i forbindelse med tilbagebetalingen af statens lån på 24 mia. kr. i hybrid kernekapital. Lånet fra staten kan tilbagebetales i 2014, men Danske Bank har optaget forhandlinger med staten om en tilbagebetaling af lånet allerede i foråret Vi er klar til at sige tak for lån. Vi kender ikke resultatet af forhandlingerne endnu, men vi får forhåbentlig en afklaring inden længe. 9

10 Kommende EU-regulering vil medføre nye kapitalkrav, der ikke tillægger hybridkapital ret meget værdi. Derfor er det hensigtsmæssigt at sikre en kapitalstruktur med mere egenkapital. Ved at øge egenkapitalen bliver Danske Bank en af de bedst kapitaliserede banker i EU målt på ren kernekapital. Hvis emissionen var gennemført før 31. december 2010, ville kernekapitalprocenten ekskl. hybridlån have været 12,5 %. Det giver Danske Bank et særdeles stærkt kapitalgrundlag til at opfylde de højere krav, som de kommende EU-regler forventes at pålægge bankerne. Bestyrelsen forventer, at de såkaldte systemisk vigtige banker (SIFI s) bliver mødt med et ekstra kapitalkrav. Lovgiverne ønsker forståeligt nok, at de største banker skal være ekstra sikre. Det er endnu ikke afgjort, hvilke banker der bliver betragtet som systemisk vigtige, eller hvilke kapitalkrav de bliver pålagt, men som den største bank i Danmark og en af Nordens største banker må Danske Bank forvente at få et ekstra kapitalkrav i den forbindelse. Slide 22: Resultatdisponering Tilbage til regnskabstallene. Regnskabet opgøres efter det såkaldte IFRS regelsæt, men moderselskabets regnskab det vil sige Danske Bank A/S aflægges efter lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter. Når vi kommer til overskudsfordelingen, skal vi over i moderselskabsregnskabet for Danske Bank A/S. For 2010 er årets resultat i Danske Bank A/S et overskud på 4,36 mia. kr. Som det fremgår af planchen, skal der bindes 3,85 mia. kr. til såkaldt "Reserve efter indre værdis metode", som er en binding af overskud i datterselskaber. Det medfører således, at der kan overføres en halv mia. kr. til Overført overskud. På almindeligt dansk betyder det, at vi styrker bankens egenkapital med godt 4 mia. kr. 10

11 Bestyrelsen har ikke foreslået udbetaling af udbytte. Dels har Bankpakke I s udbytteforbud været gældende i trefjerdedele af året. Og dels vil det være lidt tovejstrafik at udbetale udbytte samtidig med, at banken igangsætter en kapitaludvidelse. Vi har dog en ambition om at genoptage udbyttebetaling næste år det vil sige for regnskabsåret Bestyrelsen har fastsat en målsætning om et udbytte på op til 1/3 af nettoresultatet. Slide 23: Bankpakke III Og nu til Bankpakke III. I 2010 blev der ved en ændring i lov om finansiel stabilitet etableret en afviklingsordning via Finansiel Stabilitet A/S for nødlidende pengeinstitutter. Afviklingsordningen består i en overdragelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og en del af pengeinstituttets passiver til et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. Hvis Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af et pengeinstituts solvenskrav og pengeinstituttet ikke kan skaffe den nødvendige kapital inden for fristen, skal bestyrelsen beslutte, om pengeinstituttet vil lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S efter afviklingsordningen eller efter de andre regler om ophør ved likvidation, konkurs, sammenlægning eller på anden måde. Finansiel Stabilitet A/S skal have meddelelse om den beslutning, der tages. Det er samtidig fastsat i loven, at bestyrelsen på denne generalforsamling skal stille det hypotetiske spørgsmål, om generalforsamlingen ønsker at tilkendegive, om Danske Bank vil anvende afviklingsordningen i lov om finansiel stabilitet, hvis den nævnte situation skulle opstå. Det står generalforsamlingen frit for, om den ønsker at tage stilling til afviklingsformen eller ej. Generalforsamlingen er ikke forpligtet til at tage stilling til valg af afviklingsform eller i øvrigt træffe beslutning om valg af afviklingsform. Danske Bank har en betydelig overkapitalisering i forhold til lovens krav. Sommerens EU-stresstest placerede Danske Bank i den bedste fjerdel blandt Europas banker. Samtidig med at vores solvens er høj, er vi i gang med en kapitaludvidelse, der vil cementere bankens stærke solvens. Derfor mener vi, det er uaktuelt at skulle tage stilling til, hvordan banken i givet fald skulle afvikles. 11

12 Samtidig er det bestyrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at tage stilling til et program for opløsning af banker, som aktuelt kun er gældende i Danmark. Moody s nylige nedgradering af en række danske banker viser, hvor følsomme de finansielle markeder er over for et regelsæt, som kun er gældende for Danmark. Bestyrelsen indstiller derfor, at generalforsamlingen tilkendegiver, at den ikke ønsker at tage stilling til valg af eventuel afviklingsform. Konsekvensen af den beslutning vil være, at beslutningskompetencen vedrørende afviklingsform fortsat er forankret i bestyrelsen. Slide 24: Bestyrelsesforhold I Danske Banks bestyrelse har vi fulgt en plan for at sikre, at bestyrelsens profil og kompetencer modsvarer behovene i en international finansvirksomhed som Danske Bank. Det er ikke noget, man gennemfører fra den ene dag til den anden, så det har vi været i gang med et godt stykke tid. Et af punkterne på dagsordenen, som vi kommer til lidt senere, er forslag om valg af et nyt bestyrelsesmedlem: Niels B. Christiansen, koncerndirektør i Danfoss. Niels B. Christiansen står i spidsen for en stor danskbaseret, international koncern og kan tilføre bestyrelsen yderligere indsigt og kompetence inden for store industrivirksomheder og international ledelse. I løbet af de seneste tre år har generalforsamlingen valgt tre nye medlemmer Mats Jansson, Michael Fairey og Ole Gjessø Andersen. Alle tre med stor international forretningsmæssig erfaring. To af dem udlændinge, to af dem med stor erfaring inden for ledelse af større finansielle virksomheder. Næste skridt er, at I håber jeg stemmer Niels B. Christiansen ind i bestyrelsen. Som vi fortalte ved offentliggørelsen af årsregnskabet, så har tre af bestyrelsens veteraner Birgit Aagaard-Svendsen, Sten Scheibye og jeg selv valgt ikke at genopstille her på generalforsamlingen. Jeg vil gerne på bestyrelsens og egne vegne sige Birgit og Sten tak for en meget stor indsats gennem mange år. For mit eget vedkommende nærmer jeg mig de tolv år i bestyrelsen, heraf syv som formand, så det er tid til at give stafetten videre. Det har været utroligt spændende, til tider også arbejdsomt, ikke mindst i årene under finanskrisen. Danske Bank er en fantastisk virksomhed med en unik betydning for Danmark. Jeg er glad for, at banken igen står stærkt ovenpå krisen og er klar til at gå i offensiven. Desuden er der en dygtig og meget kompetent afløser klar i skikkelse af næstformand 12

13 Eivind Kolding, skibsreder og partner i A.P. Møller-Mærsk, som bestyrelsen peger på som ny formand. Bestyrelsen mener, at otte generalforsamlingsvalgte medlemmer samt medarbejdervalgte repræsentanter aktuelt er et passende antal til at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde. Derfor indstiller vi kun ét nyt bestyrelsesmedlem til valg, selvom vi er tre, der ikke genopstiller. Med hensyn til bestyrelsens honorering, så fremgår de enkelte bestyrelsesmedlemmers honorar og direktionens løn for 2010 meget udførligt af note 9 i Årsrapporten på side 68 og de følgende sider. Bestyrelsens medlemmer modtog i 2010 et fast årligt honorar på kr. Formanden fik tredobbelt honorar, og næstformanden fik dobbelt honorar. For medlemskab af bestyrelsesudvalg blev der ydet et årligt honorar på kr., dog med et ekstraordinært tillæg på kr. til formanden for et udvalg, når vedkommende ikke er formand eller næstformand for bestyrelsen. Herudover har der været et loft over honoreringen for formandskabet på 4 gange det faste årlige honorar og 2 gange det faste årlige honorar for øvrige medlemmer. Bestyrelsens medlemmer er hverken aflønnet med optioner eller andre resultatafhængige ordninger. Den samlede udgift til bestyrelses- og udvalgshonorarer var knap 8,7 millioner kr. i Som en del af den løbende evaluering sammenligner bestyrelsens aflønningsudvalg også aflønning af bestyrelsen med niveauet i tilsvarende virksomheder. Her har vi kunnet se, at Danske Bank ligger noget under. Danske Bank skal konkurrere om at tiltrække bestyrelsesmedlemmer og har behov for at tilbyde en honorering, der står mål med den indsats og den tid, der skal lægges i bestyrelsesarbejdet. På den baggrund foreslår bestyrelsen, at det faste årlige honorar til bestyrelsesmedlemmer hæves til kr., at udvalgshonorarer nedsættes til kr., og at udvalgsformandshonorarer fastsættes til kr. Bestyrelsen indstiller, at formanden fortsat får tredobbelt honorar, og næstformanden dobbelt honorar. Endelig indstiller bestyrelsen, at maksimeringen af honorarerne for bestyrelsesmedlemmer bortfalder. 13

14 Slide 25: Direktionsforhold I løbet af de seneste to år er der kommet tre nye medlemmer af Danske Banks direktion Thomas Borgen, Georg Schubiger og Henrik Ramlau-Hansen. Gennemsnitsalderen i Danske Banks direktion er i dag ca. 50 år. Direktionens profil er blevet mere international og afspejler i dag, at Danske Bank-koncernen er en nordeuropæisk finansvirksomhed, der agerer i et internationalt marked. Blandt de nye medlemmer af direktionen er der to udlændinge nordmanden Thomas Borgen, der tidligere var direktør for Fokus Bank i Norge, og schweizeren Georg Schubiger, der har arbejdet i Sampo Bank og været ansvarlig for Danske Bank-koncernens baltiske bankaktiviteter. Med hensyn til direktionens aflønning fremgår den ganske detaljeret i note 9, og man kan se, at der for 2010 alene er udbetalt et kontraktligt vederlag inklusive pensionsbidrag, og at der ikke er udbetalt resultatafhængig løn eller givet en aktiebaseret vederlæggelse til direktionens medlemmer for Der blev i 2008 truffet beslutning om suspension af det hidtidige incitamentsprogram for direktionen. Bestyrelsen indstiller i år til generalforsamlingen at genindføre et incitamentsprogram, der sikrer en fornuftig balance mellem at motivere og belønne medarbejdere samtidig med, at hensynet til at sikre en afbalanceret og omkostningseffektiv aflønning opfyldes. Puljen til resultatafhængig løn vil blive fastlagt med udgangspunkt i en vurdering af koncernens budgetopnåelse samt en række målepunkter, som afspejler udviklingen i forhold til koncernens fokusområder. Den individuelle tildeling for direktionsmedlemmer er maksimeret til 20% af den faste løn, jf. vilkårene i lov om statsligt kapitalindskud. 50% af den resultatafhængige løn vil blive tildelt i Danske Bank aktier og 50% i kontanter. Hele aktietildelingen vil blive udskudt, så aktierne først 14

15 kan sælges 5 år efter tildelingen. Den udskudte kontante del af den resultatafhængige løn udbetales i rater over en 4-årig periode. Tildelingsprincippet betyder, at kun 12,5% af den resultatafhængig løn er til disposition straks efter tildelingen. Den individuelle aftale om resultatafhængig løn for direktionsmedlemmer sikrer, at den resultatafhængige løn kan fratages i den periode, hvor den er helt eller delvist udskudt. Det sker, hvis koncernens resultater ikke er tilfredsstillende eller hvis beløbet er udbetalt på fejlagtigt grundlag. Bestyrelsens indstilling vedrørende resultatafhængig løn er i overensstemmelse med anbefalingerne fra G20, EU samt de danske regler på området. Slide 26: Forventninger til 2011 Lad os til slut se på forventningerne til Den økonomiske genopretning forventer vi vil fortsætte i 2011 med beskedne, men positive vækstrater i de fleste af vores markeder. I Danmark forventer vi f.eks. en vækstrate på 1,9 %. Renteniveauerne forventer vi også vil forblive lave inden for Euro zonen og i Danmark, dog med pil opad fra det nuværende niveau. Danske Banks regnskab for indeværende år forventes også at afspejle den fortsatte genopretning og positive økonomiske vækst. I Europa er vi noget bekymrede over landenes statsgæld og de mulige konsekvenser på de finansielle markeder generelt. Samtidig forventer vi en generel forbedring af økonomien hos både privat- og erhvervskunder, og dermed forventer vi også, at nedskrivningerne vil falde yderligere i Det til trods for at der i Irland må forventes nedskrivninger på et højt niveau gennem hele året. På indtægtssiden forventer vi, at bankaktiviteterne vil vise robuste indtægter, mens Danske Markets og Danske Capitals resultater er afhængige af udviklingen på kapitalmarkederne. Omkostningerne forventes også at være lavere end i 2010 blandt andet fordi udgiften til Bankpakke I falder bort. Fokus på omkostningsstyring vil fortsætte i indeværende år. 15

16 I bankens regnskab for første kvartal vil det være nødvendigt at bogføre en udgift på ca. 850 mio. kr. i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Vi håber ikke, at der i løbet af året bliver behov for at afvikle yderligere banker via Bankpakke III. Danicas resultater i de seneste to år har været meget høje blandt andet på grund af indtægtsførelse af bankens risikotillæg. Derfor forventer vi et lavere resultat i Danica i Samlet set forventer vi, at bankens solide fundament vil understøtte en gradvis resultatfremgang i Man kan godt blive bekymret over de mange udfordringer, den finansielle sektor står over for i de kommende år. Men for Danske Banks vedkommende mener jeg også, der er grund til at glæde sig. Banken er kommet godt gennem krisen og står i dag rustet til at være en af de mest konkurrencedygtige banker i den fremtidige kamp om kunderne. oo0oo Jeg vil gerne sige tak fra bestyrelsen til vore aktionærer for den opbakning, I med jeres investering giver til Danske Bank. Også en tak til kunder for at slutte op om banken og for godt samarbejde, og tak til koncernens medarbejdere, der også i 2010 har ydet en betydelig og dygtig indsats. Med de bemærkninger vil jeg gerne på bestyrelsens vegne indstille årsrapporten for 2010 til generalforsamlingens godkendelse. Slut på formandens beretning. Vigtig meddelelse: De oplysninger, der er indeholdt i denne beretning, er kun til baggrundsinformation og foregiver ikke at være fyldestgørende eller fuldstændige. Investorer kan ikke henholde sig til oplysningerne i denne beretning eller til deres nøjagtighed eller fuldstændighed med henblik på noget formål. Denne beretning indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om bankens aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som banken finder rimelige. De er forbundet med en række risici og usikkerheder, herunder forhold, som endnu ikke er banken bekendt, eller som banken ikke på nuværende tidspunkt anser som væsentlige, og 16

17 der kan ikke gives sikkerhed for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de anførte mål faktisk vil blive nået. Hver af bankerne, Merrill Lynch International, Deutsche Bank AG, London Branch, Barclays Bank PLC, BNP PARIBAS, Morgan Stanley & Co., International plc, Nomura International plc (under ét Garantibankerne ) og deres respektive tilknyttede virksomheder, frasiger sig udtrykkeligt enhver forpligtelse til eller ethvert tilsagn om at opdatere, gennemgå eller revidere nogen fremadrettede udsagn i denne beretning, uanset om det følger af nye oplysninger, den fremtidige udvikling eller andet. Oplysningerne heri må ikke offentliggøres eller distribueres, hverken direkte eller indirekte, i USA, Canada, Australien eller Japan. Dette skriftlige materiale udgør ikke noget tilbud om at sælge værdipapirer i nogen jurisdiktion, herunder USA, ligesom værdipapirerne ikke må udbydes eller sælges i USA uden forudgående registrering eller uden en dispensation fra registreringskravet som fastsat i U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer og i regler og bekendtgørelser udstedt i medfør deraf. Det er ikke hensigten at registrere nogen del af udbuddet i USA eller at gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i USA. Udstedelse, udnyttelse og salg af værdipapirer i forbindelse med udbuddet er i nogle jurisdiktioner omfattet af visse juridiske og regulatoriske begrænsninger. Banken eller dennes rådgivere og/eller repræsentanter påtager sig intet ansvar for en persons manglende overholdelse af disse begrænsninger. Oplysningerne heri er ikke et tilbud om at sælge eller en anmodning om et tilbud om at købe, ligesom de heri nævnte værdipapirer ikke må sælges i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, anmodning om tilbud eller salg ville være ulovlig uden forudgående registrering, dispensation fra registreringskravet eller forbehold i henhold til værdipapirlovgivningen i denne jurisdiktion. Investorer må hverken acceptere tilbud om at købe eller erhverve de værdipapirer, der er nævnt i dette dokument, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger, der er indeholdt i det af banken offentliggjorte prospekt eller udbudsmateriale. Banken har ikke godkendt noget offentligt udbud af værdipapirer i nogen medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde, bortset fra Danmark, Finland, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. I relation til hver medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde, bortset fra Danmark, Finland, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland, der har gennemført Prospektdirektivet (hver især en Relevant Medlemsstat ), er der ikke og vil der ikke blive foretaget handlinger med henblik på at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, der kræver offentliggørelse af et prospekt i nogen Relevant Medlemsstat. Som følge heraf må værdipapirerne alene udbydes i Relevante Medlemsstater a) til enhver juridisk enhed, der er en kvalificeret investor som defineret i Prospektdirektivet eller b) under andre omstændigheder, der henhører under Prospektdirektivets artikel 3, stk. 2. I forbindelse med foranstående bestemmelse betyder udtrykket et "udbud af værdipapirer til offentligheden" den kommunikation, i enhver form og med ethvert middel, af tilstrækkelige oplysninger om udbuddets vilkår og værdipapirerne, der udbydes, der gør investor i stand til at træffe beslutning om udnyttelse, køb eller tegning af værdipapirerne, som disse måtte blive ændret i den pågældende Relevante Medlemsstat af ethvert tiltag, hvorved Prospektdirektivet implementeres i den pågældende Relevante Medlemsstat, og udtrykket "Prospektdirektiv" betyder Direktiv 2003/71/EF (og ændringer hertil, herunder 2010 PD Ændringsdirektivet, i det omfang dette er implementeret i den Relevante Medlemsstat) og omfatter 17

18 alle relevante implementeringstiltag i den Relevante Medlemsstat og udtrykket "2010 PD Ændringsdirektiv" betyder Direktiv 2010/73/EU. Denne beretning er en annonce, der har til formål at opfylde kravene i direktiv 2003/71/EF (direktivet og ændringerne hertil samt eventuelle gennemførelsesforanstaltninger i det pågældende medlemsland benævnes herefter "Prospektdirektivet"). Et prospekt udarbejdet i overensstemmelse med Prospektdirektivet er offentliggjort og er tilgængeligt, som beskrevet andetsteds i denne beretning. Ethvert udbud af værdipapirer til offentligheden, der kan anses for at blive foretaget i medfør af denne beretning i et EØS-medlemsland, som har implementeret Prospektdirektivet, er kun rettet mod kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i Prospektdirektivet. Garantibankerne repræsenterer udelukkende Banken og ingen anden i relation til Udbuddet. De betragter ingen anden som deres respektive kunder i relation til udbuddet, og de er ikke ansvarlige over for nogen anden end Banken for at yde den beskyttelse, som deres respektive kunder nyder, eller for at yde rådgivning i relation til udbuddet, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktioner eller aftaler eller andre forhold, der omtales heri. I forbindelse med udbuddet kan Garantibankerne og enhver af deres tilknyttede virksomheder i egenskab af investorer for egen regning tegne eller købe Bankens værdipapirer i udbuddet og i denne egenskab kan de beholde, købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle for egen regning i disse værdipapirer og andre af Bankens værdipapirer eller dermed forbundne investeringer i forbindelse med udbuddet eller i øvrigt. Henvisninger i Prospektet, når det er offentliggjort, til udstedelse, udbud, tegning, erhvervelse, placering af eller handel i øvrigt med Bankens værdipapirer skal således læses som omfattende enhver udstedelse, udbud, tegning, erhvervelse og placering heraf eller handel hermed fra nogen af Garantibankernes og deres tilknyttede virksomheders side i egenskab af investorer for egen regning. Garantibankerne agter ikke at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige forpligtelser hertil. Hverken Garantibankerne eller nogen af deres respektive bestyrelsesmedlemmer, direktører, medarbejdere, rådgivere eller repræsentanter påtager sig noget økonomisk eller andet ansvar af nogen art for/eller afgiver nogen udtrykkelig eller underforstået erklæring om eller indeståelse for sandheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af oplysningerne i denne beretning (eller om udeladelse af oplysninger herfra) eller nogen anden skriftligt, mundtlig, visuel eller elektronisk oplysning vedrørende Banken, dens datterselskaber eller associerede selskaber, uanset hvordan denne er fremsendt eller gjort tilgængelig eller for tab, uanset om dette er opstået ved brug af beretningen eller af indholdet heraf eller i øvrigt i forbindelse hermed. 18