Fiskeindustriens køleanlæg

Transkript

1 Fiskeindustriens køleanlæg Reglerne for kunstige kølemidler er ændret. Den 1. januar 2007 kan være sidste frist for at tage et køleanlæg i brug uanset om det er nyt, ombygget eller udvidet. Det afhænger af kølemidlet og anlæggets størrelse. Læs i dette hæfte, hvordan du forholder dig til de nye regler, så du tager hensyn til både lovgivningen, miljøet og din økonomi. Udarbejdet af Alcedo Rådgivere i fiskeindustri på vegne af Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

2 Kolofon Opgavestiller: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Grafik og layout: dotface.dk Foto: Per Christensen Udgiver: Alcedo Tryk: Digitaltrykkeriet ISBN: Alle rettigheder Alcedo og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Citering med kildeangivelse tilladt. 2 Fiskeindustriens køleanlæg

3 Indhold Indledning Har du grund til bekymring? Kølemidler Kølemiddel: fyldning og svind Svind og lækage Lovgivning Regler for arbejdsmiljø og CE-mærkning Fødevaremyndighedernes krav Energiforbrug og livscyklus Hvordan har dit køleanlæg det? Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Finansiering Containere til køl og frost Frysehotel Eksempler: Lille, præfabrikeret køleanlæg Større kølehus Nye anlæg Kombineret anlæg Hjemmesider

4 Indledning Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder: Fra 1. januar 2007 Der må ikke laves nye køleanlæg med over 10 kg HFC (R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507). Eksisterende køleanlæg må ikke udvides til over 10 kg HFC. Fra 4. juli 2007 Det er lovpligtigt med mere kontrol på nogle køleanlæg. Der er allerede regler på området: Det har i flere været forbudt at efterfylde køleanlæg med CFC (R-12). Der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC (R-22). Og der er væsentlige afgifter på HFC-kølemidler. Formålet er at skåne miljøet. Kunstige kølemidler Hæftet er især tænkt til dem, der bruger de kunstige kølemidler. De mest almindelige typer er: CFC R-12, R-502 HCFC R-22 HFC R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507 Man kan se, hvilken type kølemiddel man har i sin kontrolbog for køleanlægget, eller få den oplyst hos sin leverandør. Leverandørerne kan også bruge hæftet. Det en formidling af de vigtigste punkter i rapporten Fiskeindustriens køleanlæg, der er udgivet elektronisk på alcedo.dk. Der kan man læse en mere præcis og udførlig behandling af emnet. Dette hæfte vejleder om, hvordan man kan opfylde de nye krav så billigt som muligt. Hæftet vejleder på fire punkter: Det oplyser om de nye regler om kunstige kølemidler. Det oplyser om, hvordan en fiskeindustri kan løse problemerne. Det råder om de krav, man bør stille, n man køber eller ændrer et køleanlæg. Det giver andre råd til at spare på køling, især på energi. 4 Fiskeindustriens køleanlæg

5 Har du grund til bekymring? Der er cirka 300 køleanlæg i dansk fiskeindustri med de kunstige kølemidler CFC (R-12) eller HCFC (R-22). Tallet er på vej ned, da disse kølemidler er under udfasning: Der må ikke efterfyldes med CFC, og der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC. HFC er blevet brugt som alternativ, men HFC er nu omfattet af regler, der træder i kraft efter 1. januar (HFC er R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507). HFC bruges i mange mindre køleanlæg og har i mange tilfælde erstattet CFC eller HCFC i eksisterende køleanlæg. En stor del af fiskeindustriernes køleanlæg er forældede, nedslidt og i dlig stand. Der er mange steder behov for omfattende reparationer og vedligeholdelse. Og der kan være behov for udskiftninger. I mange tilfælde kan man spare på strøm og forbedre driftsikkerheden. Der kan også være mulighed for at spare omkostninger til reparationer, service, ændringer eller nyetableringer. Indtil skæringsdatoen 1. januar 2007 har man flere muligheder at vælge i mellem - muligheder der kan vise sig økonomisk fordelagtige. Efter 1. januar 2007 er det stadig tilladt at opføre nye anlæg med HFC, blot fyldningen af kølemiddel på anlægget er under 10 kg pr. kreds. Fyldningen er den mængde kølemiddel, som anlægget skal rumme for at kunne fungere. Man må ikke længere lave nye anlæg på over 10 kg. Og man må heller ikke ændre eller ombygge køleanlæg til over 10 kg fyldning med HFC. Der er omkring 400 køleanlæg i dansk fiskeindustri, der har over 10 kg CFC, HCFC eller HFC. Kortlægning af køleanlæggene Tallene stammer fra en kortlægning af køleanlæggene i den danske fiskeindustri. Men der er også anlæg i fiskeforretninger, markedsvogne, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse eller kølerum til fisk. De har næsten alle anlæg til køl, frost eller is og kan derfor også have problemer på grund af kølemidlet. Det generelle skøn er, at halvdelen af fiskeindustrierne kan få problemer med deres anlæg på grund anlæggets størrelse og typen af kølemiddel. 5

6 Kølemidler Kølemidlerne har forskellige temperaturområder, hvor de virker mest effektivt. Man vælger ud fra ens behov for kulde, fx kølerum, is-produktion og indfrysning. Valget af kølemiddel har stor betydning for både anlægsomkostninger og driftsudgifter. Naturlige kølemidler Naturlige kølemidler er stoffer, som findes i naturen. Det er fx ammoniak, propan, butan og CO 2. De er som regel meget billige, så prisen på selve kølemidlet har ikke nogen stor betydning for økonomien. To slags afgifter Der er indført to slags afgifter: 1. direkte afgift på kølemidlet, 2. miljøafgift på at kassere kølemidlet. Begge afgifter opkræves, n man køber kølemidlet. Den samlede pris inklusive afgifter ligger i størrelsesordnen 400 til 1000 kr. pr. kg for de gængse kølemidler. Kunstige kølemidler De kunstige kølemidler er ret dyre. Valget mellem dem kan have stor indflydelse på udgifterne til køleanlæg og service. På større anlæg kan prisen på kølemidlet alene løbe op i kr. Der er tre typer kunstige kølemidler, som bruges mest i fiskeindustrien: CFC, HCFC og HFC. Alle tre typer er reguleret af lovgivningen, enten med forbud eller afgifter: - CFC har været forbudt at fylde på anlæg i EU efter 31. december HCFC er under udfasning. Der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC. - HFC må ikke fyldes på anlæg over 10 kg efter 1. januar HFC er belagt med miljøafgifter. De tre typer kølemidler belaster miljøet. CFC og HCFC ødelægger ozonlaget. Og HFC er en kraftig drivhusgas. Drivhusgasser medvirker til global opvarmning. 6 Fiskeindustriens køleanlæg

7 De mest benyttede kølemidler. Oversigt over økonomi og miljømæssige egenskaber Køl dækker området -5 o C til +10 o C, frost -20 o C til -5 o C og indfrys < -20 o C. Mere omfattende lister findes på alcedo.dk og mst.dk Naturlige kølemidler Kuldioxid, R-744 køl, frost, CO 2 indfrys 50 Ingen Uden betydning Nej Teknologien er under udvikling. Ammoniak, R-717 køl, frost, NH 3 indfrys Ingen Uden betydning Ja Findes i mange større køleanlæg. Propan R-290 frost, indfrys 50 Butan R-600 køl 50 Ingen Uden betydning Ja Findes kun i begrænset omfang i køleanlæg, men bruges typisk i køleskabe. Kunstige kølemidler R-507 frost, indfrys R-410A frost, indfrys R-407C frost, indfrys HFC R-134a køl Ingen Høj Nej Findes i de fleste anlæg af nyere dato. R-404A frost, indfrys HCFC R-22 køl frost Genanvendt R-22 må bruges så længe lager haves. Prisen er stigende Moderat Høj Nej Findes i en del ældre anlæg. CFC R-12 R-502 køl efterfyldning er ikke tilladt Høj Høj Nej Findes i enkelte ældre anlæg. R-nr. Typisk anvendelse Skønnet markedspris i alt i kr. pr. kg Afgift + miljøafgift Stofbetegnelse Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt Brandfarlig Aktuel status i Danmark 7

8 Kølemiddel: fyldning og svind Kølemidlet bruger varme, n det skifter form fra væske til damp; det sker i anlæggets fordamper. I kompressoren stiger trykket og temperaturen på dampen. N dampen køles i kondensatoren, fortætter den til væske igen. Det flydende kølemiddel samles op i recieveren. Der lagres det, til der er brug for det til køling igen. En styring holder øje med temperaturen i kølerummet: Hvis temperaturen er for høj køles der, er den lav stopper kølingen. Princippet er det samme, uanset om anlægget køler, fryser eller laver is. Fyldningen på køleanlægget Anlæggets type betyder meget for, hvor meget fyldning det har behov for ved samme kølekapacitet. Man skelner mellem direkte og indirekte anlæg: I et direkte anlæg fordamper kølemidlet, der hvor det skal køle, dvs. i kølerummet eller fryseren. I et indirekte anlæg fordamper kølemidlet i en varmeveksler og køler en brine. Brinen pumpes så hen, hvor der skal køles. Brinen kan være saltvand, glycol mv. Kondensator Fyldningen kan være meget lille i et indirekte anlæg, da der ikke skal være kølemiddel i rør og fordampere på alle kølestederne. Men indirekte anlæg egner sig ikke til meget lave temperaturer, især ikke til indfrysning. Ved at vælge et indirekte anlæg skal der købes mindre kølemiddel, både n man tager anlægget i brug og hvis man skal fylde kølemiddel på senere. Mange køleanlæg taber hele fyldningen, hvis der sker brud på et rør. Kølerum Ventil Markedspriserne på kølemidlerne ligger på kr. kiloet. Har man et af de dyre kølemidler til fx 800 kr. kiloet, koster det kr. bare for at få fyldt op igen med 50 kg! Oven i det beløb kommer udgifter til reparation og erstatning af den tabte køleeffekt, fx udgifter til efterisning eller frysehotel. Direkte køleanlæg Et simpelt enkelt-kreds køleanlæg med fordamper i kølerummet. Udenfor kompressor, kondensator og reciever. 8 Fiskeindustriens køleanlæg

9 Svind og lækage Selvom kølemidlet løber i et lukket kredsløb, kan der alligevel opstå svind: Vibrationer kan få rør til at knække eller glide fra hinanden i en samling. Skift i temperatur kan udvide rør eller beslag, så to rør glider fra hinanden. Der kan opstå spild ved service. Der kan opstå spild på grund af brud ved uheld, fx hvis en truck kører ind i et rør eller en fordamper. Risikoen for uheld og læk stiger, jo længere rørstrenge og jo flere samlinger der er. Og dermed stiger risikoen for tab af kølemiddel. Hvad har betydning for svind? anlæggets størrelse placering af rørtræk placering af komponenter valg af materialer håndværkets udførelse kontrol service vedligeholdelse Nedsæt svindet Der kan gøres meget for at forhindre løbende svind - ud over at vælge indirekte anlæg. Godt udført håndværk og valg af komponenter vil mindske svindet. Kontrol og inspektion kan vise tilløb til svind, før anlægget springer læk. Det indg i den lovpligtige kontrol på anlægget, at man vurderer både svind og tilløb til svind. Svindet af kunstige kølemidler er et problem for både miljøet og økonomien. For de naturlige kølemidler kan svind føre til forgiftning (ammoniak), eksplosioner (ammoniak, propan, butan mv.) eller kvælning (CO 2 ). Svindet måles i lækagerate. Den er et mål for, hvor mange procent af fyldningen, tabet er på. I et industrielt køleanlæg er svindet ofte 10 % af fyldningen pr.. Fritstående kompressor ved et containerfryselager. Her burde leverandøren have sikret fastgørelse til beton, evt. med støjdæmpende foranstaltninger. Hvis klodsen en dag bliver væk, kan vibrationerne medføre rørbrud og tab af kølemiddel. 9

10 Lovgivning Fiskeindustriens køleanlæg er omfattet af de samme lovkrav, som gælder for alle køleanlæg i Danmark. Lovkravene best af to bekendtgørelser. Den ene gælder for stoffer, der nedbryder ozonlaget; den anden om drivhusgasser. CFC og HCFC (stoffer, der nedbryder ozonlaget) Regler for CFC (R-12) - Der må ikke genopfyldes med CFC, hverken med nyt eller genbrugt (regenereret). Regler for HCFC (R-22) - Der må ikke genopfyldes med nyt HCFC i Danmark. - Der må kun genopfyldes med genbrugt HCFC. Og det må man kun frem til Hvis man har et HCFC-anlæg, skal man de næste 5-10 holde øje med, hvordan man skaffer genbrugt HCFC. Man bør samtidig lægge planer for, hvad der skal ske med anlægget på længere sigt, fx i forbindelse med naturlig nedslidning. Hvis anlægget har over 10 kg fyldning, kan man undgå problemet med at skaffe genbrugt HCFC ved at skifte til HFC inden 1. januar HFC (drivhusgasser) - Det er først forbudt at opføre eller ændre anlæg med fyldninger over 10 kg HFC fra 1. januar Der er ingen begrænsning for genfyldning med HFC ved service af anlæg, der er opført og taget i brug før 1. januar Der er lagt afgift på HFC for at begrænse forbruget. Pris inklusive afgifter ligger i størrelsesordnen 400 til 1000 kr. pr kg. Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002, om forbud og anvendelsesbegrænsninger af visse ozonlagsnedbrydende stoffer i grupperne CFC og HCFC. EU uden for Danmark Danmark har lagt sig på et højere niveau end de generelle regler for EU. I resten af EU er det tilladt at benytte nyt HCFC frem til 2010 ved service og vedligehold på anlæg, der er taget i brug inden 31. december Fra 2010 til 2015 må man kun bruge genbrugt HCFC. Se EU forordning nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002, om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Se forordning 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser. 10 Fiskeindustriens køleanlæg

11 Regler for arbejdsmiljø og CE-mærkning Arbejdstilsynet stiller en række krav, n man har køleanlæg. Kravene stilles ud fra kølemidlet. Der er fx skærpede krav til anlæg, der bruger ammoniak, propan og butan. Arbejdstilsynet stiller krav om: arbejdsplads-brugsanvisninger uddannelse af operatører anmeldelse til Arbejdstilsynet kontrol. Større anlæg og trykbeholdere (fx recievere) skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Mindre anlæg skal normalt ikke anmeldes. Kølefirmaerne ved, hvad der skal anmeldes. Arbejdstilsynets generelle krav CE-mærkning og ansvar Hvis anlægget er CE-mærket, falder ansvaret for anlæggets sikkerhed i to omgange: I første omgang er ansvaret fiskeindustriens. Arbejdstilsynet kan give påbud om, at fiskeindustrien ikke må bruge et anlæg, der har mangler med hensyn til sikkerheden. Men i anden omgang kan fiskeindustrien normalt kræve, at anlæggets fabrikant betaler for udbedringen af manglerne. Anlæggets fabrikant har det fulde ansvar for, at det overholder de relevante krav, n det overdrages til brug. Der er dog nogle tilfælde, hvor fiskeindustrien har ansvaret, fx n den selv har instrueret om anlæggets opbygning. Derfor er det vigtigt for fiskeindustrien at få afklaret, hvem der er fabrikant. (Se også at.dk og maskinsikkerhed.dk). Kravene stilles på tre områder: anlæggets indretningt anlæggets brug indretning af lokalerne omkring visse typer anlæg Anlægget skal anmeldes før det tages i brug første gang og efter flytning, ombygning eller større reparationer. Det er ejeren eller brugeren af det færdige anlæg, der skal sørge for at anmelde det. Normalt anmelder leverandøren anlægget for brugeren. Men det er vigtigt at få aftalt, hvem der anmelder allerede ved købet. 11

12 Kontrol Der er lovpligtig kontrol. Kontrolløren skal gennemgå anlægget og dets sikkerhedsudstyr. Han skal undersøge, om anlægget er tæt, og om det opfylder reglerne for konstruktion og indretning. Virksomheden er forpligtet til at holde sine anlæg i forsvarlig stand. Reglerne for kontrollen afhænger af, hvor stor fyldningen er. Der kan være særlige regler for nogle beholdere. Nuværende regler 0 1 kg 0 0 Regler fra 4. juli 2007 Krav til kontrolløren over 1-2,5 kg Hver 12. måned Hver 12. måned Kvalificeret person efter leverandørens anvisninger over 2,5 30 kg Hver 12. måned Hver 12. måned over kg Hver 12. måned Hver 6. måned over 300 Hver 12. måned Hver 3. måned Kvalificeret montør fra et kølefirma, som Arbejdstilsynet har anerkendt Lovkrav til kontrol Reglerne for kontrol af køleanlæg med HFC skærpes efter 4. juli 2007: Der indføres mere kontrol og reglerne om lækage ændres. Man kan nøjes med hver anden kontrol, hvis anlægget har en lækagedetektor, der fungerer. Der skal være lækagedetektor i anlæg med over 300 kg fyldning. Der skal laves lækagekontrol 1 måned efter hver reparation af lækager på anlæg med over 3 kg fyldning. Kontrolbog og serviceprotokol Der skal føres kontrolbog for køleanlæg, der har en fyldning på over 1 kg. Kontrolbogen skal altid være tilgængeligt for myndigheden for inspektion. Ejeren af anlægget er ansvarlig for at holde dokumentationen ajour. Ud over kontrolbogen, skal der føres serviceprotokol, hvor der noteres, hvad service der er lavet af hvem og hvorn. Hvis der er påfyldt kølemiddel, skal det angives hvor meget. I praksis sørger kølefirmaet ofte for dokumentationen som en del af serviceaftalen. Lovpligtig dokumentation for køleanlæg kontrolbog serviceprotokoller (kan fremgå af fakturaer) brugsanvisninger tegninger og diagrammer oplysninger om kølemiddel: type og mængder oplysninger om lækagekontrol rapportering af forbrug af kølemiddel 12 Fiskeindustriens køleanlæg

13 Fødevaremyndighedernes krav Den lokale fødevareregion stiller krav til autorisation, indretning og brug af produktionsanlæg, behandling af fiskevarer, egenkontrol mv. Egenkontrollen skal bestå af temperaturmålinger, kontrol af isning, efterisning m.m. Der skal også være planer for, hvad man skal gøre, hvis anlægget svigter. Det kan fx være at overføre varerne et andet kølerum. Planerne bør være beskrevet i egenkontrollen. Myndighed og krav Den lokale fødevareregion er myndighed for fødevaresikkerheden. Kravene er fastsat i EU-forordninger og bekendtgørelser, se alcedo.dk Opbevaringstemperaturer Produktgruppekøle Ferske fisk og fiskevarer (fx filet, hummer, rogn og lever) Letkonserves (inkl. spandrejer) Halvkonserves, f.eks. marinerede sild Temperatur, max. 2 C (nærmer sig smeltende is) 5 C 10 C Frosne fiskevarer -18 C Levende fiskevarer Afhængig af forholdene Hygiejnisk design Anlægget skal opfylde en række krav til hygiejnisk design. Det gælder både de dele, der er i direkte kontakt med fødevarer og dem, der er i nærheden. Det er fx fordampere og frysere. Kravene til hygiejne er også omfattet af CE-mærkning. Derfor kan køberen af anlægget normalt forlange, at hygiejniske mangler på det også udbedres på fabrikantens regning (se mere på maskinsikkerhed.dk). 13

14 Energiforbrug og livscyklus Køleanlæggene er et problem for miljøet: Kølemidlerne forurener. Men det største problem er det store energiforbrug. Køleanlæg og air-condition st for 15 % at el-forbruget i verden. Energiforbruget er også den største udgift ved det enkelte anlæg. Anlæggets virkningsgrad fortæller, hvor meget køleeffekt man f den energi, anlægget bruger: Jo højere virkningsgrad, jo mere køl f man for sin el. Derfor er det vigtigt at vurdere virkningsgraden, før man køber anlægget. Et anlæg skal altid være energiteknisk godt for at være økonomisk og miljørigtigt også selvom det bruger naturlige kølemidler. Desuden kan et godt gennemtænkt styresystem reducere el-forbruget væsentligt. Køleleverandører er enige om, at fiskeindustrien kan opnå store besparelser, hvis de forbedrer deres køleanlæg. En stor del af anlæggene er i en dlig forfatning. Og mange har ikke en tidssvarende styring. Hvor meget man kan spare, afhænger meget af anlægget. Men der er eksempler på, at udskiftning til et nyt anlæg har halveret elregningen. Livscyklus Livscyklus fortæller om hele anlæggets levetid, fx: - fremstillingen af komponenterne - brugen af anlægget - nedtagningen og bortskaffelsen Analysen af livscyklus vurderer anlæggets konsekvenser for miljøet. Analyserne viser, at anlæggets energiforbrug st for over 80 % af de faktorer, der påvirker miljøet. Se flere oplysninger om livscyklusanalyse på alcedo.dk 14 Fiskeindustriens køleanlæg

15 Hvordan har dit køleanlæg det? Du kan med fordel selv efterse anlægget. Du kan spare energi og finde fejl, før de udvikler sig til dyre reparationer og tab af kølemiddel. Her er forslag til et systematisk eftersyn, der ikke kræver den store tekniske indsigt. Mål temperatur og energi - Før logbog over temperaturmålinger. Udsving kan advare om fejl. Varerne kan blive ødelagt af for høje temperaturer eller store udsving. For lav temperatur medfører øgede driftsomkostninger og unødig slitage på køleanlægget. - Før logbog over energiforbruget. Energiguiden.dk er elselskabernes service til de små og mellemstore virksomheder. Formålet er at hjælpe virksomhederne i gang med at spare på energien. Ifølge energiguiden kan man spare 5-10 % på energiforbruget ved at være aktiv dvs. løbende holde øje med sit køleanlæg. Efterse anlægget - Rens komponenterne, fx fordamper og kondensator. - Tjek for tegn på revner og korrosion i rørsystem og komponenter. - Lyt efter mislyde fra motorer, blæsere og pumper. Det kan alt sammen være med til at forbedre driftsstabiliteten. Begræns kuldetabet - Brug bændelgardiner, hvis der skal være åbent til et køle- eller frostrum i længere tid. - Begræns trafikken: Jo mindre der åbnes, jo mindre vil energiforbruget være. De elektriske dele i kølerummet skal være så effektive som muligt. Den varme, de afgiver, skal efterfølgende fjernes af køleanlægget. Ventilatormotorer og lamper bør fx være specielt egnede til kølerum/frostlager. Ekstern kontrol - Installer en overvågning af anlægget, som sl alarm til en eller flere medarbejdere, hvis der er noget galt. - Lad et kølefirma overvåge køleanlægget som en del af serviceaftalen. 15

16 Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Den 1. januar 2007 er som nævnt en vigtig skæringsdato for fiskeindustrien. Virksomheden bør inden da skal tage stilling til, om køleanlægget skal ændres eller udskiftes. Der er normalt tre sager til at ændre eller udskifte et anlæg i en fiskeindustri: - Anlægget er nedslidt, det har mange nedbrud. - Kapaciteten er for lille. - Energiforbruget er for stort. Hvis man som udgangspunkt har et CFC- eller HCFC-anlæg og skal til at skifte, kan man bruge en af de følgende modeller: - Omlægge anlægget til et nyt kølemiddel, dvs. konvertere eller retrofitte anlægget. - Udskifte til et HFC-anlæg. - Udskifte til et anlæg med et naturligt kølemiddel. - Samle kølebehovene og investere i et centralanlæg. Ved en omlægning bør man altid støtte sig til en fagmand. Omlægning Sagen er klar, hvis fyldningen tabes på et CFC-anlæg (fx R-12): Man må på kort sigt prøve at få anlægget i gang igen med HFC som erstatning, altså omlægge anlægget. Alternativet er, at man overfører varerne til andre anlæg fx hos venlige naboer eller frysehoteller - indtil anlægget kan køre igen eller er udskiftet. Det er en god idé at have en plan på plads, før uheldet sker. Der er en mulighed mere, hvis det samme sker med et HCFC-anlæg (fx R-22). Man kan man forsøge at skaffe genbrugt HCFC. Det er tilladt indtil Mange anlæg kan omlægges ret let fra CFC eller HCFC til et andet kølemiddel. For mange anlæg handler det om et par nye ventiler og andet udstyr, eventuelt en ny styring, samt et antal montørtimer til at køre anlægget ind. Det kan ofte være en god og billig løsning for nyere anlæg. Hvis man planlægger at omlægge anlægget, bør man først vurdere tilstanden på det som helhed. Ud fra det kan man afgøre, hvor omfattende omlægningen skal være. Man skal vurdere, hvor meget levetid der er tilbage i anlæggets hovedkomponenter: kompressor, fordamper og kondensator. Restlevetiden skal være mindst 4-5, før det kan betale sig at lægge om til HFC uden at skifte hovedkomponenterne ud. Hvis de er op mod 10 gamle, bør man overveje at skifte dem ud, samtidig med man g over til HFC. Omlægning til indirekte anlæg Der må maksimalt være 10 kg HFC i et nyt anlæg efter 1. januar For at komme ned på den mængde kan man omlægge anlægget til et indirekte anlæg, så det er en brine, der pumpes ud til kølestederne i stedet for HFC. Brinen kan være vand eller glykol mv. HFC en findes kun omkring selve køleanlægget, og det fordampes i en varmeveksler, hvor HFC en udveksler energi med brinen. I mange tilfælde kan kølefladen bevares, både rørføring og fordamper. På den måde kan man spare komponenter og dyr montage. Indirekte anlæg er fleksible på en række områder: Brinen stiller ikke de samme strenge krav til rør og køleflader, som de kunstige kølemidler. Man kan vælge køleflader med specielle funktioner, fx hygiejniske egenskaber. Samtidig kan kølefladerne tilsluttes med fx slanger og derfor lettere flyttes efter behov. Hvis man lægger om fra CFC eller HCFC, kan nogle af hovedkomponenterne ofte genbruges. Men deres tilstand skal vurderes for fx slitage, korrosion og forældet teknik. Man kan også blive nødt til at tilføre ekstra kapacitet, fx i form af ekstra fordamper, større motor eller lignende. Garanti ved omlægning Der er normalt ikke garanti på genbrugte dele. Derfor kan der opstå problemer med garantien, hvis anlægget bryder sammen. Enten kan fejl i de genbrugte komponenter ødelægge de nye, eller de nye komponenter kan få de gamle til at bryde sam- 16 Fiskeindustriens køleanlæg

17 men. Derfor er det en god idé at få en garanti fra leverandøren om, at de genbrugte komponenter er af tilfredsstillende kvalitet, og at et hvilket som helst sammenbrud er dækket af garantien. Udskift til HFC-anlæg Frem til 1. januar 2007 må man lave sine HFC-anlæg lige så store, man vil. Og de må bruges fremover indtil det eventuelt senere laves nye regler på området. Men fra denne dato må man kun tage nye anlæg i brug, hvis de har en fyldning under 10 kg. Og man må ikke ændre eller ombygge anlæg til over 10 kg HFC. Man skal være opmærksom på omkostningerne ved drift og vedligehold. Specielt bør man aftale en slags garanti for, at anlægget udnytter energien effektivt. Især skal man sikre sig, at anlægget er lavet med en god styring. Man kan stadig overveje at genbruge nogle af delene på anlægget, fx relativt nye komponenter. Hvis man gør det, skal man prøve at få en garanti, ligesom n man omlægger et anlæg. Udskift til anlæg med naturligt kølemiddel De relevante naturlige kølemidler er ammoniak (NH 3 ), propan og CO 2. De er generelt billigere end HFC, og der er ikke afgift på dem. Selve anlæggene er til gengæld generelt dyrere end HFC-anlæg, hvis man kun ser på investeringen. Men de kan vinde på driften, fx energieffektivitet og miljøfaktorer. Derfor er det altid en god ide at sammenligne dem med de traditionelle HFC-anlæg. Bruger man naturligt kølemiddel, er der heller ingen begrænsninger på anlæggets i størrelse. CO 2 -anlæg er under hastig udvikling, men er endnu ikke egnet til mindre køleanlæg. Samle behovene i centralanlæg Det er typisk de større virksomheder med kølebehov et pænt stykke over 100 kwh, som kan have fordel af at få dækket behovet for både køl og frys i et centralanlæg. at investere i naturlige kølemidler. Det er helt afgørende, at man har styr på behovet. Så kan man undgå at anlægget underdimensioneres, eller at store anlæg holdes i gang til et meget lille forbrug. Anlægget kræver en relativ jævn belastning. Det kræver en god styring, hvis energien skal udnyttes effektivt. Der er til gengæld et stort potentiale i at sammenbygge de nye teknologier (fx CO 2 ) med traditionelle anlæg. Man bør beregne og overveje investeringen omhyggeligt, før man tager den endelig beslutning om at investere i et centralanlæg. Som regel er investeringerne så store, at man bør få en uvildig ekspert til at kontrollere grundlaget for dimensionering, tilbud og beregninger. Finansiering Flere kølefirmaer tilbyder leasing som finansiering af de større køleanlæg som alternativ til egenbetaling, banklån, kassekredit osv. Vilkene i en finansieringsaftale er altid individuelle. De kan og skal altid forhandles. Derfor bør man indhente tilbud hos flere långivere i den konkrete sag. Et nyt køleanlæg er ofte en stor investering, som binder meget kapital. Det er derfor vigtigt at vurdere investeringen i køleanlægget i forhold til virksomhedens situation som helhed. Sagen bør også diskuteres med firmaets rådgivere, fx revisoren. Tilskudsordninger Det muligt at søge tilskud i FIUF-puljen Forarbejdning. Projektet skal være på mindst kr. og tilskudsberettiget; tilskuddet er 20 %. Tilskudsordning formidles fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. Der er mere information om ordningen på dffe.dk. Det er en god idé at undersøge, om der er flere midler i puljen, inden man bruger tid på ansøgningen. Ordningen udløber december 2006 og afløses formodentlig af en ny støtteordning. Centralanlæg er ofte så store, at det kan betale sig 17

18 Hos Videnscenter for HFC-fri Køling kan man få op til fem timers gratis information, rådgivning og assistance. Man kan fx få hjælp til at vurdere, om det er fordelagtigt at bruge naturlige kølemidler i et nyt kølesystem eller en ombygning. Videnscentret kan kontaktes på eller [email protected]. Man kan desuden løbende orientere sig om støtteordninger på alcedo.dk, som også kan give yderligere oplysninger om mulighederne. El-besparelser N man køber el, f man ret til gratis rådgivning om energi. Hvor meget rådgivning man kan få, fastsættes ud fra ens lige el-forbrug. Rådgivningen kan være samtaler eller besøg, og man kan få lavet målinger og analyser af energiforbruget. Det er derfor en god ide at kontakte sit forsyningsselskab for at udnytte denne mulighed. Retten til rådgivning er fastsat i forsyningslovgivning. Energiselskaberne tilbyder også supplerende undersøgelser mod betaling på markedsvilk. Indkøbsguide Det er en god idé at få mindst to tilbud fra husleverandøren, et på et skrabet anlæg og et på et mere avanceret anlæg. Man bør også få et tilbud fra en alternativ leverandør. Udbudsreglerne tillader 3 tilbud. Tjekliste til tilbud Indhent tilbudene systematisk, så de kan sammenlignes. Her er en række oplysninger, som giver overblik og et grundlag for beslutningen. - Anlægspris: Inklusive kølemiddel, montage, indkøring og afprøvning. - Andre relevante udgifter: Fx væsentlige bygningsændringer i relation til anlæg. - Energiforbrug: Maksimum/ minimum og det anslåede faktiske energi-forbrug ved den forudsatte belastning af kompressor, blæsere, pumper, styring mv. - Serviceaftale: Få en aftale med i tilbuddet, vent ikke til senere. - Kontrolomkostninger: Ud fra gældende regler. - Vedligeholdelsesudgifter: Inklusive anslåede reservedele. - Anlægs levetid: Anslået i drifts. - Ansvar: CE-mærkning og andre myndighedskrav. Man skal sørge for at få tilbud, man kan forstå. De skal indeholde oplysninger, så man kan sammenligne forskellige tilbud på lige netop de områder, man ønsker. Der er udarbejdet en guide med en række gode råd og diskussionsemner i forbindelse med køb, ombygning, tilbygning og nybygning af et køleanlæg. Guiden kan hentes på alcedo.dk 18 Fiskeindustriens køleanlæg

19 Containere til køl og frost Mange fiskeindustrier løser akutte kapacitetsproblemer ved hjælp af containere. Containere har normalt kun kapacitet til at holde varerne nede i temperatur. Og de er upraktiske i daglig brug, da det stort set er umuligt at blande varer og komme ind til de bagerste uden at tømme hele containeren. Hvis containeren opstilles ved fabrikken og bruges som lager, skal den opfylde de generelle krav til permanente køle- og frostrum. Den skal desuden være indrettet med forrum og håndvask mv. De krav klares normalt, hvis containeren stilles op ved sædvanlige sluser til ind- og udlevering eller bygges ind i produktionsbygningen. Containeren skal isoleres fra omgivelserne udendørs under fyldning og tømning, så skadedyr og insekter forhindres adgang. Det skal skrives ind i egenkontrollen, at man bruger containeren. Effektive køleunits De nyere containere er effektive køleunits med lavt energiforbrug. De er beregnet til transport og kraftige udsving i temperatur. Men er containeren ældre eller skadet, kan den have et særdeles højt energiforbrug op til det dobbelte. Vælger man en el-dreven container, skal den typisk tilsluttes via en sikring på 32A / 400V. Kan man ikke det, kan diesel være en mulighed. Dér skal man blot være opmærksom på støjkravene omkring virksomheden. De dieseldrevne støjer en del og kan også give lugtgener. Vær specielt opmærksom på, om der er lokale bestemmelser. Leje eller købe Lejede containere koster typisk 120 kr. om dagen med et startgebyr på 400 kr. ved mindst 1 måneds leje. Oven i kommer transport, opstilling og tilslutning. Man betaler normalt ikke for vedligehold, hverken reparation eller kontrol. En brugt 40 frysecontainer koster typisk kr. plus transport og opstilling. Omkostningerne til vedligehold er rimelige, teknologien er relativ robust. Containerne på markedet er typisk gamle. Som led i handelen tilbyder en del at tilbagekøbe containerne, typisk for 50 %. Virksomheden brugte en container som lager i kombination med et frysehotel i en periode, hvor man ikke selv rådede over frostlager. Containeren er opstillet imod en oppustelig tætning, der virker som skadedyrssikring n portene åbnes. I de fleste tilfælde er containerne tjekket i gennem for væsentlige fejl, og leveres med godkendt, nyt HFC. Men man skal sikre sig, for der er stadig en del containere med HCFC (R-22) og CFC (R-12) i omløb. Og de kølemidler vil give problemer ved service og efterfyldning. 19

20 Frysehotel Man kan leje køl, indfrysning og fryselager. Det sker på frysehoteller, der både kan være mindre foretagender og større landsdækkende frysehuskæder. Ud over frys og køl tilbyder flere også fx pakning, sortering og glasering. Lejede kølerum bruges især til langtidsholdbare varer som fx tøndesaltet stenbiderrogn, tøndelagrede sildefileter og matjessild. Indfrysning Det er dyrt selv at have indfrysningskapacitet til alle behov, specielt ved fx sæsonvarieret produktion. Indfrysningen på frysehotel kan fx være pladefrysning, båndfrysning og blæstfrysning i tunnel. Priserne ligger på: Indfrysning af varer ved -30 C 91 kr. pr. palle Indsætningsgebyr, frostlager -20 C 91 kr. pr. palle Opbevaring herefter pr. uge 24 kr. pr. palle Hertil kommer transportomkostninger til og fra frysehotel. Udgifter hertil er helt afhængig af fx afstande og afholdes af frostvarens ejer. Det er naturligvis billigere, hvis man har en fast aftale. For nogle kunder kan der også vindes lidt ved at tænke frysehotellet ind i distributionen. Priser oplyses kun ved forhandling. Pris pr. enhed Årligt antal Omkostning i alt Intern håndtering pr. palle Fragt pr. palle Indsætning Opbevaring Årlig omkostning Regnestykke. Virksomheden har i gennemsnit 10 paller på lager. Varerne flyttes ud og ind på frysehotellet med en gennemsnitlig udskiftning hver måned. Tabellen viser den lige omkostning. Fiskeindustrien har ekstra håndtering ved at flytte varerne rundt internt. Der er også ekstra omkostninger til ting som at tælle op, gøre varer klar, fakturere, bestille vognmand og lagerplads. Her kan det være svært at anslå en pris. Men det kræver ledelse og planlægning, der så g fra andet ledelses-arbejde. Det er vigtigt, at emballage og pakning på paller er i orden. Der bliver også mere håndtering af varerne, så udgifterne til emballage vil nok stige. Den skjulte omkostning kan være udgifter til materialer og løn til fx ekstra stabling og wrapping. Endelig kan der være gener ved, at varerne ikke er ved hånden. Det kræver altid planlægning at benytte varer på frysehotel. Specielt hvis man ikke selv råder over nogen form for køling eller fryserum. Så kan det ikke lade sig gøre at sætte varer ind og ud efter behov. Konklusion I mange tilfælde vil det være rentabelt med indfrysning og frostlagring på frysehotellet. Hvis en fiskeindustri skal investere i eget frostlager, vil det ikke være på grund af de direkte omkost-ninger; de vil ikke retfærdiggøre investeringen. Det vil ofte være de usynlige omkostninger som fx tidsforbrug til planlægning, manglende opfyldelse af ordrer og ventetid på varer, der vil kunne forsvare investeringen i eget frostlager. 20 Fiskeindustriens køleanlæg

21 Eksempel: Lille, præfabrikeret køleanlæg Lykkeberg i Hørve producerer marinerede sild. I nogle produkter bruger de frosne råvarer, fx løg. Dem henter man løbende fra et større frostlager i nabobygningen. Anlægget kører på HCFC (R-22). Anlægget er på 20 m 2, men pladsbehovet for frostvarer er kun 10 m 2 ved en temperatur på -18 til -22 C. I løbet af kun fire kan Lykkeberg tjene ind på investeringen i et nyt frostanlæg, der opfylder lovkravene. Anlægget er ikke kun økonomisk rentabelt, det er også mere miljøvenligt. Fordi frostlageret ligger tættere på produktionen, sparer man ½ arbejdstime pr. dag. Det svarer til en skjult lønomkostning på mindst kr. om et. Det nye anlæg er en præfabrikeret fryser på 10 m 2. Fryseren kører på R-404a (HFC), prisen er kr. Fordelene er, at et så lille frostrum er billigt, og der er kun få udgifter til installation. Anlægget har en minimal fyldning og er robust i drift med en lav risiko for utætheder. Ulemperne er varme og støj omkring det kompakte anlæg. Sammenligningen af de to anlæg viser gevinsten allerede på 4. efter udskiftningen: Investering Gammelt Nyt Komponenter Kølemiddel I alt Årlige driftsudgifter Tidsforbrug ved afhentning af varer Service og kontrol Energi (73 øre pr. kwh) Reservedele I alt pr Akkumulerede udgifter Der ligger en udførlig uddybning af eksemplet på alcedo.dk med detaljerede oplysninger om beregningsgrundlag, køleanlæg, TEWI-miljøvurderinger og en alternativ beregning på et CO 2 -anlæg. 21

22 Eksempel: Større kølehus Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Der er efterhånden behov for en del reparationer og udskiftninger, så man overvejer at skifte hele anlægget. Tabes fyldningen, er det tilladt at genfylde anlægget med genbrugt kølemiddel frem til Men man regner med, det bliver svært at skaffe. Bryder anlægget sammen, er der i værste fald ikke køl på det i en hel uge. Og det kan tage en måned at genetablere anlægget, hvis en hovedkomponent skal skiftes. Desuden bruger anlægget meget energi. I regnestykket sammenlignes seks forskellige løsninger. Det viser sig, at forskellen på dem ikke er ret stor, og at de faktisk alle kan betale sig. Kortsigtede Der er to kortsigtede muligheder: Anlægget kan omlægges til HFC, fx R-404. Det høje energiforbrug kan sænkes med en bedre styring. Man skønner, at der kan spares mindst 20 % på elregningen. Men begge de kortsigtede løsninger kan som regel ikke anbefales på et anlæg, der er så gammelt. Det er meget usikkert, om resten af anlægget kan holde så længe. Anlægget er heller ikke helt egnet til en mere avanceret styring. Og hvis anlægget taber hele fyldningen, skal der påfyldes nyt kølemiddel for et sted mellem kr. Man er begrænset af kølemidlerne i de kortsigtede løsninger: Man kan ikke udvide anlægget senere. Og de giver ikke en forrentning, der er meget bedre end de langsigtede. Langsigtede De langsigtede løsninger kan være et indirekte HFC-anlæg eller HFC-frie løsninger på ammoniak eller propan. Det er nødvendigt med en nærmere undersøgelse af mulighederne, fordi forskellen i økonomien er minimal. Hvis tallene holder, vil propan være et godt valg: Dels er forrentning god, dels er bindingen af kapital forholdsvis lav. Hvis det viser sig, at propan er rentabelt, er det en god ide at vente med investeringen. Behold i stedet det gamle anlæg og skift først, n fyldningen tabes, eller servicen bliver for dyr. Hvis forudsætningerne for propan-anlægget ikke holder, bør man overveje et nyt, indirekte HFC-anlæg. Økonomien i de indirekte anlæg er baseret på genbrug af fordampere og rør mv. Så det skal også undersøges, om de dele skal udskiftes. Man bør have en plan klar snarest muligt, i stedet for at vente til anlægget taber sin fyldning, og man kun har et par dage til at beslutte sig i. Nuværende HCFC Kun ny styring Omlæg til HFC Nyt HFC direkte Nyt HFC indirekte Nyt ammoniak (NH 3 ) Delvis nyt indirekte propan Investering i alt Årlig energiudgift Akkumulerede udgifter Akkumulerede udgifter Akkumulerede udgifter Regnestykke over seks forskellige løsninger Løsningerne i de røde kolonner kan kun udføres før 1. januar Der er forudsat: 5 s tilbagebetaling på anskaffelsen, 8 % forrentning, 15 s levetid, elpris 0,73 kr./kwh, service og kontrol kr. ligt. Service og kontrol vil i praksis være højere for det eksisterende anlæg, og lavere for de nye. 22 Fiskeindustriens køleanlæg

23 Eksempel: Nye anlæg KvaliSea i Hammel udvikler og fremstiller frosne færdigretter. Man omstiller derfor tit produktionen, og de nye produktionsmetoder stiller ofte helt nye krav til anlæggene. Horisonten for investeringer bør derfor ikke være over 5. Udgangspunktet er ældre anlæg i både kølerum (HCFC: R-22) og indfrysningsrum (CFC: R-502), en container som fryselager og frysehotel ude i byen som supplement. Virksomheden har oven i det et stort, ubenyttet kølerum. Alle anlæg har hver for sig en fyldning på under 10 kg. KvaliSea har en række ønsker, som de vurderer samlet, inden de investerer. De ønsker at undgå problemer med kølemidler og energispild. De overvejer et nyt fryselager i det ubenyttede kølerum, forbedrede indfrysningsfaciliteter og kølerum. Rumkøl af produktionslokalet ville kunne spare dem for at flytte varer om sommeren. For KvaliSea er konklusionen: I de fleste tilfælde kan det bedst betale sig, at de kører videre med de gamle anlæg, indtil de g i stykker. Hvert anlæg bør udskiftes totalt til HFC-anlæg, n der opst nye behov eller problemer. HFC-anlæg er billige på korte sigt, og da fyldningen skal være under 10 kg, kan de også købes som nye efter 1. januar En løsning med indirekte køl (et centralanlæg) gav kun en mindre forbedring i el-forbruget. På baggrund af rådgivning valgte de én køleenhed til hver enkelt opgave. Det giver større mulighed for at stille produktionen om. En ny indfryser kan heller ikke betale sig, før det gamle anlæg er slidt helt ned. Den samlede omkostning til en komplet ny indfryser er kr., hvis man placerer den så lønomkostningerne til varehåndtering er lavest mulige. De tilsvarende omkostninger til en udskiftning af kølemaskinerne er , og kun til det nuværende anlæg. Energibesparelsen ved et nyt kølerum kan heller ikke opveje behovet for hurtig omstilling: Det nuværende anlæg beregnes til kr. Et komplet nyt kølelager st i og nye kølemaskiner alene Kun rumkølen på 150 m 2 kan betale sig. På nuværende tidspunkt er der ingen rumkøl. Man kan i stedet gå ud fra omkostningerne ved intern logistik, varehåndtering, kasserede varer og kvalitetsstyring. Besparelsen er selvfølgelig helt afhængig af, hvordan man vurderer omkostningerne - og om der er behov for rumkøl, n det ikke er sommer. Men der skal kun ganske få minutters spildtid til pr. arbejdstime, før det løber op i store lige omkostninger. Rumkølet er beregnet over en længere periode, fordi det har en mere generel indflydelse på produktionen. Akkumulerede udgifter Uden rumkøl Med rumkøl De næste regnestykker er lavet ud fra akkumulerede udgifter efter 5, dvs. udgifter til forrentning og afskrivning, service og elforbrug, samt lønomkostning til håndtering og transport af varer. Se detaljer og flere regnestykker på alcedo.dk Et nyt fryselager kræver et rum i rummet på grund af forholdende i bygningen. De samlede omkostninger til et nyt anlæg løber op på kr., de tilsvarende udgifter til de nuværende anlæg er kun

24 Eksempel: Kombineret anlæg Nopa-Laks fremstiller røgede og gravede laksevarer. De havde mange små køleanlæg flere af ældre dato så der var store problemer: Flere tab af kølemiddel og konstante sammenbrud af kompressorer. Oveni havde de store interne lager- og transportproblemer: Råvarer og færdigvarer var fordelt i flere containere og lejede køle- og frysehuse. De lige omkostninger er opgjort til: Leje af nitrogentank Flydende nitrogen Reparation og vedligehold Drift af køleanlæg Leje af frysecontainere Drift af frysecontainere Leje af frysehus Transportudgifter I alt pr I 2003 anskaffer de et helt nyt centralanlæg til drift af al køl-frys. Kapaciteten er cirka 30 % større end før. På det tidspunkt var de nye regler for køleanlæg på vej, oven i de høje afgifter på HFC. Derfor valgte man et HFC-frit anlæg. det nye anlæg er sat til kr. i vedligehold og ca til el. Som det ses på figuren betyder kapitalomkostningerne i starten, at det er dyrere de første 5, herefter vender billedet gradvist. Efter 10 er investeringen tjent ind. Virksomhedens konklusion Man investerede stort for at komme af med de mange problemer med de ældre køleanlæg; og man fik 30 % mere kapacitet og et internt frostlager. Kapaciteten blev hurtigt udnyttet og gav nye muligheder. El-besparelsen blev som forventet. Og man slap for at bruge tid på at planlægge transport til og fra det eksterne frysehus Akkumulerede udgifter Anlægget er ammoniakbaseret (500 kg NH 3 ). Det er opbygget med tre kompressorer, der kobles ind efter behov. Hele køledelen er fordelt via et indirekte anlæg. Frostdelen køres med direkte fordampning. Samlet set er det særdeles robust og økonomisk i drift. Kølemaskinerne med NH 3 er placeret udenfor produktionsbygningerne. Det giver den fordel, at der ikke så let er lugtgener ved vedligehold. Anlægget kan fjernbetjenes, derfor kan over halvdelen af alle fejlmeddelelserne behandles via fjernbetjeningen. Det har halveret serviceomkostningerne. I forbindelse med ombygningen er der i alt investeret 3,5 mio. kr., hvilket også omfatter et større frostlager. For at vurdere investeringen må man sammenligne de samlede udgifter. Hele den investerede kapital indregnes med 8 % forrentning og 5 s afskrivning. De lige løbende udgifter for Oprindelig anlæg Nyt NH-anlæg Fiskeindustriens køleanlæg

25 Hjemmesider alcedo.dk at.dk dffe.dk. energiguiden.dk maskinsikkerhed.dk mst.dk 25

26 Egne notater 26 Fiskeindustriens køleanlæg

27 Egne notater 27

28 Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening DFE er en brancheorganisation for virksomheder i fiskerierhvervet, som forarbejder, sælger og eksporterer fisk og skaldyr til hele verden. Medlemmerne repræsenterer en alsidig kreds af virksomheder, som er meget forskellige, både hvad ang størrelse og produkter. Alcedo Rådgivere i fiskeindustri Vi har specialiseret os i rådgivning af fiskerisektoren. Vi har rådgivet mere end 100 virksomheder om emner som produkt- og procesudvikling, egenkontrol og HACCP. Vi har indgående ekspertise i myndighedskrav til fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Vi ved, hvordan kravene opfyldes praktisk set fra virksomhedens synsvinkel. Maskinsikkerhed Alcedos søsterselskab Maskinsikkerhed er specialist i sikker indretning af maskiner, CE-mærkning, risikovurdering, brugsanvisning, eksplosionssikring (ATEX), trykudstyr mv. Maskinsikkerhed rådgiver og underviser fabrikanter, importører, brugere mv. Fiskeindustriens køleanlæg ISBN