Udskiftning af fiskeindustriens køleanlæg Hovedrapport

Transkript

1 Udskiftning af fiskeindustriens køleanlæg Hovedrapport Udarbejdet af Alcedo Rådgivere i fiskeindustri på vegne af Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

2 Kolofon Opgavestiller: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Grafik og layout: Alcedo Foto: Per Christensen, Alcedo Udgiver: Alcedo ISBN: Alle rettigheder tilhører Alcedo og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Citering med kildeangivelse tilladt. 2

3 Forord Projektet har som opgave at anbefale løsninger på nogle af de problemer, de nye miljøregler giver i forbindelse med køleanlæg i dansk fiskeindustri. Anbefalingerne er vejledende. De tager udgangspunkt i typiske konventionelle køleanlæg, som de findes i fiskeindustrien. Anbefalingerne er bygget op omkring typiske eksempler på anlæg. Anlæggene beskrives med baggrundshistorie, fotos mv. for at vise, hvordan anlæg i fiskebranchen kan tilpasses de nye krav, og hvordan nye løsninger kan se ud. Målgruppen er beslutningstagere i danske fiskeindustrier. Anbefalingerne holdes derfor uden dybtgående tekniske redegørelser. Mere teoretiske køletekniske overvejelser er udeladt, men danner selvfølgelig baggrund for de beskrevne løsninger. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den nyeste viden, men medtager ikke løsninger, som forudsætter, at der skal udvikles specielle teknikker eller komponenter. Dog vil der blive peget på sådanne løsninger i de tilfælde, hvor der positivt vides at en løsning har taget form og er på vej ind på markedet,. Anbefalingerne er således et værktøj til beslutningstageren, der kan hjælpe denne til at træffe de rigtige beslutninger, og stille de rigtige krav i forbindelse med indkøb eller ændring af køleanlæg. Sammen med anbefalingerne er der opstillet praktiske anvisninger, eksempler, på hvordan typiske problemstillinger kan håndteres. Enhver konkret situation bør altid revurderes af professionelle kølefolk med den fornødne kompetence, for at sikre at alle relevante data er til stede og samt at sikre, at der tages højde for eventuelle atypiske løsninger eller behov ved de konkrete anlæg. Der skal rettes en tak til den velvilje projektet har mødt i fiskeindustrien. En tak til fiskeindustrierne Lykkeberg, KvaliSea, Tadeus, Nopalax, samt til Bønnerup Havn for at stille sig til rådighed med oplysninger til projektet. En særlig tak til Bent Johansen, kølefirmaet Birton, til Birger Johansen, tidligere ejer af Birton for gode svar på tiltale, til kølefirmaerne Kølekontrolle og Gilleleje Køle- og Energiteknik, IndustriMontage Gråsten, BUUS Køleteknik A/S og SA Køleteknik Grenå for gode råd, samt de mange andre kølefirmaer der også har bidraget med oplysninger. Desuden skal der rettes en tak til Lau Vørs, AKB for gode input til problembehandling igennem hele projektforløbet. 8. august 2006 Alcedo Rådgivere i fiskeindustri 3

4 Baggrund for En meget stor del af fiskeindustriens køleanlæg bliver nu omfattet af nye begrænsninger. De nye regler er indført for at mindske udledningen af stoffer, der kan nedbryde jordens ozonlag eller virke som drivhusgasser. For at hjælpe danske fiskeindustrier med at overholde de nye regler på en økonomisk hensigtsmæssig måde, har Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening igangsat projektet:. Projektet er finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv, og er udført af Alcedo Rådgivere i fiskeindustri. Med afslutning af projektet er der rundsendt en pjece til samtlige danske fiskeindustrier, samlecentraler og fiskeauktioner. Både pjecen og en væsentlig mere uddybende rapport er placeret på og der afholdes informationsmøder rundt i landet i slutningen af august og først i september Fiskebranchen tilbydes desuden ajourføring med de kommende regler på området, gratis indtil 1. juli Køleanlæg om bord på fiskeskibe er omfattet af andre regler. Som en del af projektet vil der blive informeret herom i Fiskeritidende og i en pjece på (i september 2006) samt via fiskerikonsulenterne. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund for... 4 Indholdsfortegnelse Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Ozonlagsnedbrydende kølemidler Drivhusgasser Hvor mange bliver berørt? Hvad er et køleanlæg? Kølemidler: Hvad mener vi med kølemiddel? Renovering og opdatering af fiskeindustriens køleanlæg LOVGIVNING PÅ MILJØ-OMRÅDET kunstige kølemidler CFC og HCFC (stoffer, der nedbryder ozonlaget)...14 HFC (drivhusgasser) KØLEMIDLERNES INDVIRKNING PÅ MILJØET Ozonnedbrydning og drivhuseffekt fra kunstige kølemidler Køleanlæggets energiforbrug Livscyklus-analyse TEWI Lækage Andre myndighedskrav Arbejdsmiljøregler for køleanlæg Indkøb af køleanlæg CE-mærket færdigbygget køleanlæg En køleinstallation Opstilling af køleanlæg Særlige krav til køleanlæg med ammoniak, propan og butan Maskinrum Køle- og frostrum Kontrol og vedligehold Fødevaremyndighedernes krav til Køleanlæg Hygiejnisk design af maskiner til fødevarer

6 5. Hvordan har jeres køleanlæg det? Hvordan kan man selv holde øje med køleanlægget? Tjekliste Serviceaftale Ekstern overvågning af køleanlæg Hvad koster overvågning? Adgangsforhold Økonomiske nøgletal for forskellige anlæg Energiforbrug Udskiftninger Udskiftning og ændring af køleanlæg Ændring af anlæg til nyt kølemiddel Udskiftning til et HFC-anlæg Ændring til indirekte anlæg Udskiftning til et anlæg med naturligt kølemiddel Samle alle kølebehov og investere i et centralanlæg Indkøbsguide Brug, vedligehold og reparation Huskeliste ved indkøb af køleanlæg Økonomi ved valg af køleløsning Støttemuligheder Forsikring af køle- og frostvarer...52 Eksempel 1 Lille præfabrikeret fryserum - Lykkeberg Miljøvurdering efter TEWI-metoden...56 Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Kortsigtet løsning...57 Langsigtede løsninger...58 HFC-fri løsninger...59 Højere energipriser Hvad så?...61 Miljøvurdering

7 Eksempel 3 Nye køleanlæg KvaliSea, Hammel Nyt fryselager?...66 Ny indfryser?...66 Nyt kølerum?...67 Rumkøl i produktionslokaler?...68 Eksempel 4 Kombineret anlæg - Nopalax Hundested Virksomhedens konklusion...73 Leje eller køb af container Opstilling udenfor fabrik...74 Indbygning i fabrik...74 Leje af køle- og frost-rum (frysehoteller) Leje af køl...77 Indfrysning og frostlagring...77 Konklusion...78 Kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg Kortlægningsmetode

8 1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde reglerne, eller store omkostninger med at efterkomme reglerne. Her gennemgås de regler, der har størst betydning for fiskeindustrierne. 1.1 Ozonlagsnedbrydende kølemidler Der er størst grund til bekymring omkring de anlæg, der stadig benytter de ozonlagsnedbrydende kølemidler, dvs. CFC (R-12 og R-502). Disse anlæg må ikke nyopføres, og der må ikke fyldes CFC på eksisterende anlæg. Til samme gruppe hører de HCFC-baserede anlæg (R-22). Disse anlæg må heller ikke nyopføres, og må kun repareres i begrænset omfang. Ved behov for genopfyldning eller supplering af kølemiddel må der kun benyttes genbrugt (regenereret og evt. renset) kølemiddel, så længe det kan skaffes. Der er allerede ved at opstå mangel på regenererede kølemidler, og prisen må forventes at stige kraftigt. Forbud og begrænsning i brugen af CFC og HCFC har sit udspring i Bekendtgørelse nr. 243 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer fra Drivhusgasser Alle de kunstige kølemidler tilhører gruppen af kraftige drivhusgasser, fordi de medvirker til at danne et såkaldt drivhuslag i den øvre atmosfære, og medvirker til opvarmning af atmosfæren. Det betyder at der er indført regler for at begrænse brugen af HFC-gasserne (R-134a, R-404, R-407, R-410, R-507 mfl.). HFC må fortsat anvendes, men der er indført en størrelsesbegrænsning i nyanlæg med disse kølemidler. Fra 1. januar 2007 må hvert enkelt nye køleanlæg højst indeholde 10 kg HFC. Den samme grænse gælder også ved en udvidelse af eksisterende anlæg. For anlæg under 10 kg HFC er der ingen begrænsninger. Man må gerne tage nye anlæg i brug, og man må gerne udvide et eksisterende anlæg, så længe det ikke kommer over de 10 kg HFC. Men der er indført afgifter på HFCkølemidler, så den samlede pris på HFC-kølemidler ligger på 400 til 1000 kr. pr. kg. Forbud og begrænsning i brugen af HFC har sit udspring i Bekendtgørelse 243 om regulering af visse industrielle drivhusgasser fra Se også forordning 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser. Virksomheder med CFC- og HCFC-baserede kølanlæg kan i vid udstrækning efterkomme lovgivningen ved at skifte til HFC-kølemiddel. Men hvis anlægget har over 10 kg kølemiddelfyldning, må der ikke påfyldes ud over de 10 kg fra 1. januar Man skal altså skifte til HFCkølemiddel og ændre sit anlæg inden 1. januar 2007, hvis anlægget kræver over 10 kg kølemiddel for at kunne fungere. 8

9 1.3 Hvor mange bliver berørt? Der er ca. 450 autoriserede/godkendte fiskeindustrier i Danmark. (Hertil kommer fiskeforretninger og markedsvogne, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse/kølerum til fisk og lignende). De fleste af disse virksomheder har et eller flere køleanlæg til enten køl, frost eller is. Køleanlæg i fiskebranchen er typisk: Kølelagre - fra helt små opbevarings rum på 5 10 m 2 op til flere tusind m 2 i auktionshaller. Proceskøleanlæg til nedkøling af produkter f.eks. efter varmebehandling, røgning mv. Fryserum - fra 5 til 10 m 2 til opbevaring af frosne produkter. Frostlagre - fra 100 til flere tusind m 2. Indfrysning Ismaskiner til fremstilling af is til brug i proces eller til transportformål. Rumkøling i produktionslokaler. Centralanlæg/kombinerede anlæg, der dækker flere af ovennævnte enkeltanlægs funktioner. Eksempel på hus til køleanlæg, placeret udenfor fabrikken. Anlægget er et centralt ammoniak-anlæg, der forsyner en større fiskeindustri Alcedo s kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg (2005; BILAG: Kortlægning) viser, at cirka halvdelen af fiskeindustrien betjener sig af anlæg, der bør give grund til nøjere overvejelser i forbindelse med service, ændringer og nyetableringer - enten pga. anlæggets størrelse eller kølemiddeltype. 9

10 Omkring de 50 største anlæg er hovedsageligt centralanlæg baseret på det naturlige kølemiddel ammoniak. Cirka 400 fiskeindustrier anvender kunstige kølemidler i deres køleanlæg. Hver virksomhed har i gennemsnit 2 eller 3 køleanlæg. Det vil sige, at den danske fiskeindustri har ca køleanlæg (eller kølekredse), som er baseret på kunstige kølemidler. Af dem er ca. 300 køleanlæg baseret på CFC eller HCFC og ca. 700 på HFC. 400 ud af køleanlæggene med disse kølemidler indeholder over 10 kg kølemiddel. Kilder i kølebranchen oplyser, at en stor del af fiskeindustriens køleanlæg er i en dårlig forfatning, og at der både er behov for grundlæggende reparationer og vedligehold samt behov for udskiftninger. En udskiftning vil ofte være en rentabel investering i sig selv af flere grunde: For at spare el, af hensyn til driftsikkerheden og for at minimere reparationsomkostninger. 1.4 Hvad er et køleanlæg? Køleanlæg adskiller sig i praksis hovedsageligt kun fra hinanden på tre punkter: Anlæggets funktion. Der kan være tale om frys, køl, ismaskine, rumkøl osv. Størrelsen af det udstyr, der er i kølekredsen. Størrelsen på anlæggene herunder anlæg, der kan trække flere forskellige parallelle processer. Kølerummet, hvor fordamperen sidder, ønskes nedkølet. Det sker, når der fjernes varme fra rummet ved at fordampe kølemidlet i fordamperen. Fordampningen og dermed kølingen kan øges ved at starte en blæser, der cirkulerer luften hen forbi fordamperen. Det fordampede kølemiddel ledes i rør til kompressoren, der presser dampene sammen. Sammenpresningen (komprimeringen) får trykket og temperaturen til at stige. De varme dampe ledes gennem kondensatoren, hvor dampene afkøles af luft eller vand. Kondensatoren er typisk anbragt udendørs. Afkølingen bevirker, at dampene vender tilbage til væskeform. Det flydende kølemiddel samles i receiveren, klar til at blive sendt ud til fordamkølerum/fryserum Figur A. Simpelt køleanlæg med en enkelt kølekreds. 10

11 peren i et nyt kredsløb. Denne type køleanlæg kaldes direkte køleanlæg: Fordampningen sker direkte hvor der er brug for det, dvs. i fordamperen inde i kølerummet. Anlægget styres af temperaturen i kølerummet. Når temperaturen bliver for høj, åbner ventilen foran fordamperen, så kølemidlet i recieveren kan strømme ind og fordampningen begynde. Eventuelle blæsere starter. Fordampningen fjerner den overskydende varme fra kølerummet. Når temperaturen er sænket tilstrækkeligt, slukker og lukker anlægget igen. Denne styring og regulering kan være mere eller mindre automatisk og forfinet, og styringen er en meget væsentlig faktor for et køleanlægs effektivitet og økonomi. Indirekte anlæg eller indirekte køleanlæg virker i princippet på samme måde som det direkte anlæg. Men i stedet for at anbringe fordamperen i det rum, der skal køles, sker fordampningen i en varmeveksler, anbragt samme sted som kompressoren. I varmeveksleren køles en væske ned kaldet en brine. Denne brine pumpecirkuleres ud til de områder der ønskes kølet. Brinen i indirekte anlæg kan i praksis være saltvand, glykol mv Kølemidler: Hvad mener vi med kølemiddel? Det er i praksis kun en mindre gruppe stoffer der bruges som kølemidler. Kølemiddel vælges ud fra hvilken temperatur, de skal virke under, men også forhold som anlægsøkonomi og driftsøkonomi påvirker valget. Der skelnes mellem kunstige og naturlige kølemidler. De naturlige kølemidler er stoffer, som i forvejen findes i naturens kredsløb, dvs. ammoniak, kulbrinter (butan, propan), CO 2 mv. Nogle af disse kølemidler fremstilles kunstigt fx ammoniak og propan men tilhører alligevel gruppen af naturlige kølemidler. De kunstige kølemidler betegnes også som de miljøfarlige kølemidler. Der skelnes imellem den gamle gruppe af kølemidler, CFC og HCFC, og de nye stoffer, HFC-erne. Det er stoffer som ikke findes naturskabt, men fremstilles kemisk i industrien. Nogle af stofferne bruges i andre sammenhæng end som kølemidler, fx som drivgas i spraydåser. Skemaet på næste side er en oversigt over de mest almindelige kølemidler, der benyttes i kommercielle køleanlæg. Skemaet viser fx kølemidlernes betegnelser, deres typiske anvendelse og pris. Som det ses af tabellen er HFC kølemidlerne relativt dyre, og det påvirker både den samlede pris for et anlæg og omkostninger til senere efterfyldning. De aktuelle afgifter på HFC findes på SKAT s hjemmeside, skat.dk. Naturlige kølemidler er generelt billige, og prisen har således ikke har nogen stor betydning for anskaffelse og vedligeholdelse. Alle industrielle køleanlæg med en fyldning på over 1 kg kølemiddel skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og have en kontrolbog (se også Kapitel 4.1 Arbejdsmiljøregler for køleanlæg). I kontrolbogen angives blandt andet type af kølemiddel, fyldning og andre væsentlige oplysninger for køleanlægget. 11

12 Kunstige kølemidler Naturlige kølemidler Stofbetegnelse R-nr. CFC R-12 R-502 Typisk anvendelse Køl HCFC R-22 Køl frost Skønnet markedspris i alt kr. pr. kg 1) Efterfyldning er ikke tilladt. Genanvendt R-22 må bruges, så længe lager haves. Prisen er stigende. Afgift 2) og miljøafgift 3) HFC R-134a Køl R-404A frost, indfrys R-407C frost, indfrys R-410A frost, indfrys R-507 frost, indfrys Butan R-600 Køl 50 Propan R-290 frost, indfrys 50 Ammoniak, NH 3 R-717 køl, frost, indfrys Kuldioxid, CO 2 R-744 køl, frost, indfrys Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt Brandfarlig Aktuel status i Danmark Høj Høj Nej Findes i enkelte ældre anlæg Moderat Høj Nej Findes i en del ældre anlæg. Ingen Høj Nej Findes i de fleste anlæg af nyere dato. Ingen Uden betydning Ja Findes kun i begrænset omfang i køleanlæg, men bruges typisk i køleskabe Ingen Ingen Ja Findes i mange større køleanlæg. 50 Ingen Uden Betydning Nej Teknologien er under udvikling. De mest benyttede kølemidler. Oversigt over økonomi og miljømæssige egenskaber. Køl dækker området -5 o C til +10 o C, frost -20 o C til -5 o C og indfrys mere end -20 o C. Mere omfattende lister findes på Miljøstyrelsens hjemmeside 1) Markedsprisen er den samlede pris for kølemidlet, incl afgifter. 2) Afgiften er fastsat i forhold til kølemidlets GWP-værdi: Global Warming Potential. 3) Miljøafgiften opkræves forud til bortskaffelse af kunstige kølemidler. 12

13 1.6 Renovering og opdatering af fiskeindustriens køleanlæg Ved kontakt rundt til kølefirmaer udtales det samstemmende, at der er store driftsgevinster forbundet med renovering og opdatering af fiskeindustriens køleanlæg. En stor del af anlæggene er i en dårlig stand, og anlæggene er ikke tidssvarende. Specielt kan der spares en del energi ved at installere moderne styring. Der kan ikke præcist siges noget om, hvor meget man kan opnå med mere effektive anlæg, men der er enkeltstående eksempler på, at installation af nye anlæg i en eksisterende produktion kappede 50 % af elregningen (se eksemplet Nopalax). 13

14 2. LOVGIVNING PÅ MILJØ-OMRÅDET kunstige kølemidler Fiskeindustriens køleanlæg er omfattet af de samme lovkrav, som gælder for alle køleanlæg i Danmark. Miljøkravene er delt i 2 dele: Regulering af stoffer, der nedbryder ozon-laget: EU-forordning 2037/2000 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 243 af 19. april Regulering af visse industrielle drivhusgasser: EU-forordning 842/2006 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli Danmark har strengere krav end det øvrige EU, men først med forordning 842/2006 af 17. maj 2006 fik Danmark EU s accept af det høje niveau, fx at der ikke må tages nye HFC-anlæg i brug med en fyldning over 10 kg, efter 1. januar CFC og HCFC (stoffer, der nedbryder ozonlaget) Regler for CFC (R-12) Der må ikke genopfyldes med CFC, hverken med nyt eller genbrugt (regenereret). Hvis man brug for mere kølemiddel i sit CFC-anlæg må man enten skifte til et andet kølemiddel, eller skrotte anlægget. Hvis anlægget har over 10 kg fyldning, må man ikke skifte til HFCkølemidler efter 1. januar Hvis anlægget har under 10 kg fyldning, kan man skifte til HFC, også efter 1. januar Regler for HCFC (R-22) Der må ikke genopfyldes med nyt HCFC i Danmark. Der må kun genopfyldes med genbrugt HCFC. Og det må man kun frem til Der må ikke laves nye anlæg med HCFC. Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002, om forbud og anvendelsesbegrænsninger af visse ozonlagsnedbrydende stoffer i grupperne CFC og HCFC. EU uden for Danmark EU forordning nr /2000 om stoffer der nedbryder ozonlaget. Danmark har lagt sig på et højere niveau end de generelle regler for EU. I resten af EU er det tilladt at påfylde nyt HCFC frem til 2010 ved service og vedligehold på anlæg, der er taget i brug inden 31. december Fra 2010 til 2015 må man kun påfylde genbrugt HCFC. Hvis man har et HCFC-anlæg, skal man de næste 5-10 år holde øje med, hvordan man skaffer genbrugt HCFC. Prisen på HCFC er allerede på vej op. Man bør samtidig lægge planer for, hvad der skal ske med anlægget på længere sigt, fx i forbindelse med naturlig nedslidning. Hvis anlægget har over 10 kg fyldning, kan man undgå problemet med at skaffe genbrugt HCFC ved at skifte til HFC inden 1. januar Hvis anlægget har under 10 kg fyldning, kan man skifte til HFC, også efter 1. januar

15 HFC (drivhusgasser) Det er forbudt at opføre eller udvide anlæg med fyldninger over 10 kg HFC fra 1. januar Bekendtgørelse nr. 552 af Der er ingen begrænsning for genfyldning med 02/07/2002, om regulering af HFC på anlæg, der er opført og taget i brug før 1. visse industrielle drivhusgasser. januar Se også forordning 842/2006 om Der er lagt afgift på HFC for at begrænse forbruget. visse flourholdige drivhusgasser. Prisen inklusive afgifter ligger i dag fra 400 til 1000 kr. pr kg. Afgiften er fastsat udfra hvor kraftig stoffet virker som drivhusgas. Forordning 842/2006 om: visse fluorholdige drivhusgasser er vedtaget den 25. april Forordningen træder i kraft d. 4. juli 2007, hvor den vigtigste ændring set fra kølebranchen er krav om kontrol med udsivning fra køleanlæggene. Antallet af kontroller er afhængig af størrelsen på anlægget: Miljøstyrelsens krav til lækage-kontrol Arbejdstilsynets Jfr EU s forordning 842/2006 krav til kontrol (Se også kapitel 4.1) Regler fra 4. juli 2007 Uden lækagedetektor 0 til 3 kg 0 3 kg ingen krav om kontrol Regler fra 4. juli 2007 Med lækagedetektor 0 3 kg ingen krav om kontrol over 3 30 kg Hver 12 måned over Hver 6 måned Hver 12 måned kg over 300 Hver 3 måned* Hver 6 måned 0-1 Kg ingen krav 1-2,5 kg Kvalificeret person efter leverandørens anvisninger Over 2,5 kg Kvalificeret montør fra et kølefirma, som Arbejdstilsynet har anerkendt * Anlæg over med 300 kg HFC-fyldning skal inden 4. juli 2007 have installeret lækagedetektor, og skal så have kontrol mindst hver 6 måned. Hvis der installeres lækagedetektor på anlæg på kg skal de kun have lækagekontrol hver 12. måned. For disse anlæg er lækagedetektor frivillig. Forordningen kræver også, at der senest 1 måned efter en lækage er udbedret, skal laves en ny kontrol af at udbedringen er effektiv. Hvad kontrollen skal indeholde i praksis, og hvem der må lave kontrollen, er endnu ikke fastlagt pr 1. august Det må forventes, at de kølefirmaer der er anerkendt af Arbejdstilsynet, også vil sørge for at være i stand til at udføre lækagekontrol efter Miljøministeriets kommende retningslinier. For fiskeindustrien vil det formodentligt ikke betyde andet, end at den sædvanlige montør skal lave lidt dyrere, og evt flere, kontrolbesøg. Desuden vil fiskeindustrierne blive tilbudt udstyr til lækagekontrol, og så må man til den tid vurdere, om investering i lækagekontrol kan betales af de færre kontrolbesøg. 15

16 3. KØLEMIDLERNES INDVIRKNING PÅ MILJØET Resten kommer fra fremstilling af selve køleanlægget, fremskaffelse af råvarer mv. 3.1 Ozonnedbrydning og drivhuseffekt fra kunstige kølemidler Flere af de kunstige kølemidler, der anvendes (eller har været anvendt) har en nedbrydende effekt på ozonlaget omkring jorden. Det kan medføre fare for en forøget skadelig ultraviolet stråling fra solen. De mest anvendte kunstige kølemidler vil ved udslip skabe drivhuseffekt med fare for forøget global opvarmning. De væsentligste kølemidler der anvendes i fiskeindustriens køleanlæg er: - CFC, som har været forbudt i EU siden 2001, og HCFC, som er under udfasning - HFC, som i en overgangsperiode erstattede CFC, og som nu har fået pålagt skrappe restriktioner og afgifter. Miljømæssige egenskaber for kølemedier, ved udslip: Køleanlæggenes miljøpåvirkning stammer primært fra 2 dele: - Knap 20% af klimapåvirkningen kommer fra udslip af kølemidler med drivhuseffekt, og - knap 80% af klimapåvirkningen kommer fra køleanlæggenes energiforbrug. Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt CFC Høj Høj Nej HCFC Moderat Høj Nej HFC Ingen Høj Nej Propan og butan CO 2 Ingen Ingen Uden betydning Mindre betydning *) Ammoniak Ingen Nej Ja Brandfarlig Ja Nej Status som kølemiddel i Danmark Findes ikke i nye anlæg. Findes i enkelte ældre anlæg Findes ikke i nye anlæg. Findes i en del ældre anlæg Kan måske findes i de fleste anlæg af nyere dato Findes ikke i væsentligt omfang i køleanlæg. Er typisk i de køleskabe, der sælges i dag Teknologien er under udvikling Findes i mange større køleanlæg 16

17 *) CO 2 har også en drivhuseffekt, men tab af CO 2 fra køleanlæg betyder kun lidt, i forhold den udledning af CO 2, der stammer fra fremstilling af elektricitet af olie/kul. Sammenhæng mellem kølemidlernes og CO 2 s drivhuseffekt kaldes CO 2 -ækvivalent. Almindeligt brugte HFC kølemidler som f.eks R134a har en CO 2 -ækvivalent på 1300 dvs. et kg undsluppet kølemiddel har lige så stor drivhuseffekt som 1300 kg CO Køleanlæggets energiforbrug Det er ikke bare kølemidlerne der har indflydelse på miljøet. Køleanlæg forbruger 15% at verdens samlede elforbrug. Anlæggets energiforbrug er en særdeles vigtig faktor i en overordnet miljøvurdering. For eksempel kan et energiteknisk dårligt udført køleanlæg med naturlige kølemedier således ikke siges at være miljørigtigt. Driftsøkonomisk er det en god ide at sammenligne virkningsgraden på køleanlæg inden der indkøbes. Op til 90% af den samlede udgift i et normalt køleanlægs levetid går til energiforbruget. 3.3 Livscyklus-analyse For at lave en samlet miljømæssig vurdering af et køleanlæg, kan man opstille i en livscyklusanalyse. En livscyklusanalyse er en samling af alle miljømæssige konsekvenser køleanlægget har på omgivelserne, - fra fremskaffelse og fremstilling af komponenter og stoffer, ved brugen af anlægget, og til bortskaffelse af anlægget. I analysen indgår en miljømæssig afvejning af materialevalg, energiforbrug ved frembringelse, brug og skrotning, samt afvejning af aspekter ved bortskaffelse, såsom forureningsfaktorer fra tungmetaller. Flere livscyklusanalyser af køleanlæg viser, at køleanlæggets eget energiforbrug giver mere end 90 % af køleanlæggets samlede miljøpåvirkning. Derfor er det rimeligt at forenkle analysen til det direkte målbare energiforbrug som anlægget har, når det er er i drift. 3.4 TEWI I kølebranchen er det er normalt at anvende TEWI tallet som mål for miljøpåvirkningen fra et køleanlæg. TEWI står for Total Equivalent Warming Impact, som er en international anerkendt metode til at samle de direkte udledninger (kølemidler) og indirekte udledninger (energiproduktion) i form af drivhusgasser fra driften af et køleanlæg igennem hele køleanlæggets levetid. Beregningen omregner alle indgående faktorer til, hvad de svarer til i form af CO 2 udledninger. Når man har den fornødne viden om de anlæg man ønsker at analysere, kan TEWI tallet bruges i en miljømæssig sammenligning af forskellige anlæg eller teknologier. For køleanlæg vil man normalt beregne det samlede CO 2 bidrag over 15 år, som kan være den typiske tekniske levetid. 17

18 3.5 Lækage De fleste oplever at der forsvinder kølemiddel fra deres anlæg. Begrebet lækage-rate er et mål for hvor stor en del af anlæggets samlede kølemiddelmængde, der mistes pr. år. Køleanlæg kan bygges helt tætte, ved at benytte hermetisk lukkede kompressorer og 100% loddede eller svejste samlinger, sammen med god håndværksmæssig omhu. Det er dette princip vi kender fra vores private køleskabe og dybfrysere. Disse anlæg er tætte indtil der opstår en revne, et knækket rør eller en lodning der går op. Hvis det sker, vil man som regel opleve, at al kølemidlet er sivet ud. I praksis er det ikke altid muligt at bygge store anlæg med hermetiske komponenter mv. Et industrianlægs komponenter og placering afgør hvordan der kan arbejdes med rørtræk, samlinger, overgange mv., og øgede krav til styring og kontrol, samt øgede krav til funktionalitet, betyder, at et industrikøleanlæg består af langt flere komponenter end et køleskab. Endelig skal de fleste industrielle køleanlæg skal samles på stedet, og at de skal tilpasses individuelle formål. Samlet set øger det risikoen for utætheder og potentielt "svage steder". I praksis betyder det, at et anlæg kan sive fra pakninger, samlinger og dynamiske tætninger (f.eks. ved akslen ind til en åben kompressor), - også uden at der er decideret brud eller noget er i stykker. Der er tale utætheder der er meget små, og om næsten lugtfri gasser. Utæthederne kan være vanskelige at finde uden avancerede undersøgelser og hjælpemidler. Ud fra en gennemsnitlig betragtning er lækage i industrielle anlæg ca. 10% af fyldningen pr. år. Tallet er meget forsimplet og dækker både tab i forbindelse med service, uheld og tab gennem utætheder. Der kan gøres meget for at begrænse tab af kølemiddel. Ved anlæg med minimal fyldning, korrekt og godt udført håndværk, et godt komponentvalg og overholdelse af serviceintervaller kan tabet minimeres. Prisen på kølemidler, incl afgifter, er nu så høj at det ofte kan betale sig at lade kølemontøren bruge mere tid på at sikre, at der ikke mistes kølemiddel. Prisen betyder også, at der dels kan være tale om store tab som følge af en større lækage, og dels at der kan være tale om en stor kapitalbinding i selve kølemidlet. For et køleanlæg med 50 kg fyldning R-134a til en kilopris på 400,00 kr koster tab af al kølemiddel DKK ,00; En lækagerate på 10 koster 2000 kr/år. I et fryseanlæg med 50 kg R-410a vil tabet af kølemiddel koste ,00 kr. Hertil kommer omkostninger til service og til evt. driftstab, omkostninger til efterisning, tab af varer under indfrysning, transport til andre kølerum/frostlager osv. 18

19 4. Andre myndighedskrav Køleanlæg er også omfattet af krav i forhold til arbejdsmiljø og fødevarehygiejne. Her redegøres for de gældende regler og de konsekvenser reglerne har, herunder krav om CE-mærkning. 4.1 Arbejdsmiljøregler for køleanlæg Arbejdstilsynet har krav til køleanlægs indretning og til, hvordan lokalerne omkring visse køleanlæg skal være indrettet. Arbejdstilsynet har også krav til, hvordan køleanlægget skal anvendes, herunder en evt. uddannelse af operatører. Endelig stiller Arbejdstilsynet krav om periodisk kontrol og hvilke personer, der må udføre kontrol. For fiskeindustrien handler det ikke kun om, at der er regler, som skal overholdes, men også om at der er omkostninger forbundet med overholdelsen. Kravene - og deraf følgende omkostninger - kan være forskellige alt efter hvilket køleanlæg, der vælges: Fx stiller ammoniakanlæg specielle krav til flugtveje, kontrol mm. I det følgende beskrives kort de arbejdsmiljøkrav, der kan have betydning for fiskeindustriens valg af køleanlæg. 4.2 Indkøb af køleanlæg Når en fiskeindustri køber et komplet anlæg, og ved større ændringer, er det væsentligt for fiskeindustrien at få defineret, hvem der er fabrikant, dvs. hvem der har ansvaret for indretningen: Fabrikanten (evt. leverandøren) af et køleanlæg har det fulde ansvar for at køleanlægget overholder alle relevante indretningskrav, når det overdrages til brug. Senere er det fiskeindustrien, der har ansvaret for at de maskiner, man bruger, holdes sikkerhedsmæssigt i orden. Hvis en maskine efter Arbejdstilsynets mening har sikkerhedsmæssige mangler, og den er leveret med disse mangler, så kan man normalt kræve at få manglerne udbedret på fabrikantens regning (yderligere oplysninger på og Fiskeindustrien kan købe køleanlæg som: Et færdigt CE-mærket anlæg En køleinstallation Myndighedskravene i de to forskellige tilfælde er beskrevet i de næste to afsnit. 4.3 CE-mærket færdigbygget køleanlæg Med CE-mærket har fabrikanten erkendt sit ansvar for, at alle relevante indretningskrav er overholdt. Lovkrav til indretning af et køleanlæg er: Maskindirektivet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561 af 24. juni

20 Lavspændingsdirektivet. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. EMC direktivet. Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 796 af 5. december 1991 om elektromagnetisk kompatibilitet for elektriske og elektroniske apparater. Trykbærende udstyr (PED). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr. ATEX. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Maskindirektivet stiller også krav til hygiejnisk design af fødevaremaskiner, hvilket er relevant for de dele af køleanlægget, der er i kontakt med - eller i nærheden af - fødevarerne, fx fordampere og frysere. Hygiejnekrav til indretningen af maskiner er også omfattet af CE-mærkningen. Derfor kan køberen normalt forlange, at mangler, der vedrører fødevaresikkerhed og hygiejne, udbedres på fabrikantens regning. (Yderligere oplysninger på En køleinstallation En køleinstallation er opbygget af forskellige trykbærende dele, eventuelt fra forskellige leverandører, og der kan også indgå brugte dele i en installation. Nyt trykbærende udstyr skal være mærket og fremstillet i overensstemmelse med Trykudstyrsdirektivet (PED). De gamle/brugte dele skal overholde Arbejdstilsynets tidligere regler. Selve installationen skal opfylde de nationale danske indretningskrav. Fordelen ved en køleinstallation er primært, at i den kan man genbruge trykbærende udstyr fra et eksisterende anlæg. Kølefirmaet bliver ikke fabrikant for installationen. Det er brugervirksomheden der har det overordnede ansvar for, at den samlede løsning overholder Arbejdstilsynets krav. Når kølefirmaet kan sit håndværk, kan en installation være en god løsning: Dels fordi der kan genbruges komponenter, dels fordi kølefirmaet ikke skal afsætte penge til garantiarbejde. 4.5 Opstilling af køleanlæg Sikkerhedskrav vedrørende opstilling og brug af et køleanlæg er brugerens ansvar. Arbejdstilsynets vejledning B.4.4 fra januar 2005 om Køleanlæg og varmepumper beskriver krav til opstilling, indretning, brug, vedligeholdelse og kontrol af køleanlæg og varmepumper. Bemærk at bilag 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1141/2005 ændrer på kontrolklasserne! Mindre køleanlæg skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Større trykbeholdere og anlæg skal anmeldes, inden de tages i brug første gang, efter ombygning, efter væsentlige reparationer eller ved flytning. Anmeldelsen skal foretages af 20

21 ejer eller bruger af det færdige anlæg, men det er normalt at aftale, at kølefirmaet anmelder på køberens vegne. 4.6 Særlige krav til køleanlæg med ammoniak, propan og butan Kølemidlerne ammoniak, propan og butan er klassificerede som brandfarlige. Derfor er der strengere krav til køleanlæg som er påfyldt disse stoffer, i forhold til køleanlæg med CFC, HCFC, HFC og CO 2 -gasser. For køleanlæg med ammoniak, propan og butan og andre stoffer på Arbejdstilsynets listeover Grænseværdier for stoffer og materialer skal der laves en arbejdspladsbrugsanvisning. En arbejdspladsbrugsanvisning for kølemidler have oplysninger om: - Kølemidlet, klassificering, farer, førstehjælp, brandbekæmpelse, forholdsregler ved udslip, personlige værnemidler, fysisk-kemiske egenskaber ved kølemidlet, egenskaber ved opvarmning, sundhedsfarlige egenskaber og eventuelle miljøpåvirkninger. Disse oplysninger står allerede i den leverandørbrugsanvisning, som skal følge med kølemidlet. Fiskeindustrien kan lave sin arbejdspladsbrugsanvisning ved at tilføje følgende: - forholdsregler ved udslip, eller spild af kølemiddel (telefonnummer til lokale myndighed). - hvad man skal gøre i tilfælde af evt udslipsalarm går i gang. - placering af førstehjælpsudstyr, hvis der er krav om det,f.eks. øjenskylleflaske. ((telefonnummer for læge, lægevagt, alarmcentral) - hvor de personlige værnemidler er placeret, og hvornår de skal bruges, hvis der er krav om dem. - oplysninger om hvilke opgaver der kun må udføres af personer med særlig instruktion eller særlig anerkendelse 4.7 Maskinrum Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstilles i en bygning, skal kompressor, receiver, olieudskiller og lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser. Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige driftsudstyr, og der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget. Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art. Maskinrummet skal sikres, så uvedkommende ikke har adgang (f.eks. ved aflåsning). Dørene skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Døre skal være selvlukkende. Når kølemidlet er ammoniak, propan, butan eller andet farligt kølemiddel, skal mindst en dør føres direkte til det fri eller til en nødudgangspassage. 21

22 Hvis kølemidlet er CO 2, ammoniak, propan eller butan skal maskinrummet være udstyret med en mekanisk ventilation samt en gasalarm, der detekterer den aktuelle gas. For CO 2 kan en iltmåler bruges. Ventilationen skal være koblet med alarmen, så ventilationen starter ved et eventuelt udslip. 4.8 Køle- og frostrum. Døre i et kølerum skal altid åbne udad og skal altid kunne åbnes fra både inderog yderside. Kølerum med et volumen større end 10 m 3 skal have en alarm så et synligt og et hørbart signal kan opfattes fra et normalt bemandet sted. Desuden skal der være en nødafbryder til ventilationen. Lys skal kun kunne slukkes på den indvendige kontakt hvis lyset er blevet tændt på denne kontakt. 4.9 Kontrol og vedligehold Køleanlægget skal til stadighed vedligeholdes og holdes i forsvarlig stand. For køleanlæg med en kølemiddelfyldning over 1 kg, skal der foretages kontrol mindst en gang årligt af en kompetent person. For anlæg med over 2,5 kg kølemiddel, skal kontrol fortages af en certificeret montør fra et af Arbejdstilsynet anerkendt kølefirma. Det lovpligtige årlige kontrol omfatter en gennemgang af køleanlægget og dets sikkerhedsudstyr for at konstatere om køleanlægget konstruktionsmæssigt og indretningsmæssigt opfylder de gældende regler for køleanlæg, og det kontrolleres at anlægget er tæt. Kontrolbog / Serviceprotokol For køleanlæg med en kølemiddelfyldning over 1 kg, skal der føres kontrolbog, og anlægget skal til enhver tid være tilgængeligt for inspektion og service, ud fra en betragtning om driftssikkerhed, personsikkerhed mv. Som ejer af et køleanlæg er man ansvarlig for, til en hver tid at opdatere og vedligeholde kontrolbogen, serviceprotokoller, manualer, tegninger og diagrammer, kølemiddeloplysninger og mængder, herunder lækagekontrol og rapportering for regulerede stoffer. Det er normalt, at man aftaler at kølefirmaet sørger for opdateringen Kontrolbogen kan være en mappe, et hæfte, eller en EDB-fil. I kontrolbogen indføres alle relevante notater for anlægget, herunder udført kontrol, tæthedskontrol, reparationer og driftsuheld. Følgende typiske oplysninger noteres: Dato for kontrol Montørens navn og firma Autorisations nr. og eventuelt Kølebranchens Miljøordnings (KMO) nr. Påfyldt mængde og type af kølemiddel Beregning af kølemiddelmængde, mistet ved udslip Nøjagtig angivelse af lækagestedet og -type Beskrivelse af hændelsen Beskrivelse af udførte reparationer Ændringer af anlægget 22

23 Aftappet mængde og type af kølemiddel Navn på transportør og modtager af kølemiddelaffald. Kontrolbogens oplysninger skal opbevares i nærheden af køleanlægget og forevises myndighederne på forlangende. Som et supplement til kontrolbogen er det en god ide, i samarbejde med en kølemontør, at aftale en checkliste til køleanlægget over ting man selv kan kontrollere. Listen kan bruges når man gennemgår anlægget, f.eks. ugentligt / månedligt, for at aflæse og notere ved de aftalte checkpunkter. Herved vil man lære sit køleanlæg at kende, og se unormale svingninger. Svingninger kan betyde fejl på anlægget, eller en unormal og ufornuftig brug af anlægget Fødevaremyndighedernes krav til Køleanlæg Fiskeindustrien anvender primært køleanlæg til: Kølerum Indfrysning Drab af parasitter Frostlager/frysehus Proces-køling Isfremstilling Køling af arbejdslokaler I Danmark er den lokale fødevareregion myndighed for forhold af relevans for fødevaresikkerheden; dvs. autorisation, indretning og brug af produktionsanlæg, behandling af fiskevarer mv. Funktionskravene er givet i Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, og i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne. Opbevaringstemperaturer: Produktgruppe: Ferske fisk og fiskevarer, herunder filet, hummer, rogn og lever Letkonserves (incl. spanderejer) Halvkonserves, fx marinerede sild Frosne fiskevarer Levende fiskevarer Temperatur, højst: +2 o C (en temperatur der nærmer sig temperaturen for smeltende is) +5 o C +10 o C -18 o C Afhængig af forholdene Ferske fisk og fiskevarer Hvordan temperaturkravet overholdes er op til virksomheden. For ferske fiskevarer er det tilstrækkeligt at ise produkterne, og så kan køleanlægget, i henhold til fødevarelovgivningen, undværes: I praksis kræver det dog meget is, og meget arbejde med isning, så kun i helt specielle situationer det det rentabelt at have kølerum uden køleanlæg. For ferske fiskevarer, der ikke kan ises (fx færdigvarer, gravede mellemvarer) er det i praksis nødvendigt at bruge køleanlæg for at holde 2 C. 23

24 Indfrysning Virksomheden skal have et fryseanlæg med tilstrækkelig kapacitet til hurtigt at sænke temperaturen, så fiskevarernes centrumstemperatur bliver på -18 C eller derunder. I praksis tillades, at varen indfryses, så centrumstemperaturen når 18 o C efter 3 timers frostlagring. Drab af parasitter Sild, makrel, brisling og (vild) laks, der skal spises rå/ikke varmebehandlet, skal fryses så der opnås en temperatur på -20 C eller derunder i alle dele af varen i mindst 24 timer. Opdrætslaks fra Nordatlanten er pr 1. juli 2006 ikke omfattet af kravene til indfrysning, da der ikke er et generelt problem med parasitter. I praksis anvendes frysedrab til råvarer til sushi, matjessild, gravning og koldrøgning. Frostlagring Virksomheden skal have et køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet til, at fiskevarerne kan opbevares i lastrummene (frostlageret) ved en temperatur på -18 C eller derunder. Lastrummene (frostlageret) skal være udstyret med en termograf, der er anbragt på et sted, hvor den let kan aflæses. I praksis tillades temperaturvariationer under ind- og udlæsning, dvs hvor der er meget trafik igennem porten/døre. Temperaturen i varen må ikke komme over de 18 C, men rumtemperaturen må kortvarigt komme op på 16 C. Der må ikke indfryses på et frostlager. Proceskøling Efter at en fiskevare har undergået en varmebehandling, fx kogning/stegning/røgning, skal det sikres, at temperaturen i varen hurtigst muligt sænkes til et sikkert niveau. I praksis accepteres at varen er under 10 C inden 3 timer. Kan dette ikke nås, skal virksomheden kunne dokumentere at en anden metode, dvs tid-temperatur-forløb, ikke indebærer nogen sundhedsfare. Kølingen kan foregå med vandhanevand eller is, eller med en form for mekanisk køling i et særskilt kølerum, vandkøler, fryser eller lignende. Kølingen må ikke foregå i kølerum hvor der lagres andre varer, da disse varer ikke må belastes med en temperaturstigning. Is-fremstilling Ved is-fremstilling er kravene kun, at vandet er af drikkevandskvalitet, at maskinen er hygiejnisk og ren, samt at isen efterfølgende håndteres og opbevares hygiejnisk. Køling af arbejdslokaler Det er et krav, at fiskevarer ikke udsættes for unødig opvarmning under produktionen, men det medfører ikke, at der kan stilles krav om rumkøling. Dog vælger nogle virksomheder, af kvalitets- og produktionshensyn, at sænke temperaturen i arbejdslokalet, fx ved pakning af røgede lakseskiver og ved glasering og pakning af frosne rejer. 24

25 Levende fisk og skaldyr Levende fiskevarer skal opbevares ved en temperatur, der ikke skader varernes levedygtighed. Dvs. for hvert produkt vælges den mest hensigtsmæssige temperatur. Egenkontrol Ud over at temperaturen skal kontrolleres, skal virksomhedens egenkontrolprogram indeholde planer for hvad der skal gøres, hvis køleanlægget svigter. Løsningen kan fx være (der er flere andre muligheder): Kontrol af isning, morgen og aften, og evt efterisning Overførsel af varer til andet køle/frostrum Men husk at det skal være beskrevet! 4.11 Hygiejnisk design af maskiner til fødevarer I mange anlæg indgår der maskiner, hvor et dårligt hygiejnisk design kan give problemer for fødevaresikkerheden. Det kan være frysere, varmevekslere mv, der er i direkte kontakt med fødevaren. Men det kan også være indirekte kontakt via luft i et kølerum, eller via is. Krav til hygiejnisk design af fødevaremaskiner er givet i Maskindirektivet. Myndigheder må ikke stille yderligere krav til indretningen af en CE-mærket maskine, hvis indretningskravene er overholdt. Hvis maskinen ikke er indrettet hygiejnisk forsvarligt, kan man normalt kræve at fabrikanten ændrer maskinen, for fabrikantens egen regning. Men myndigheden må gerne stille supplerende krav til anvendelse af maskinen, fx hyppigere rengøring. Se 25

26 5. Hvordan har jeres køleanlæg det? Langt den største miljøbelastning og den væsentligste omkostning for et køleanlæg stammer fra el-forbruget. I det følgende beskrives, hvordan elforbruget kan reduceres ved bedre brug af køleanlægget eller ved investeringer. Et ældre, men velholdt køleanlæg. Indsugning til både kondensator og motor er holdt fri for snavs mv. 5.1 Hvordan kan man selv holde øje med køleanlægget? Selv uden den store køletekniske indsigt kan man selv spille en vigtig rolle i eftersynet af virksomhedens køleanlæg; dels ved at finde fejl før de udvikler sig til reparationskrævende fejl, dels ved at spare energi. Energiguiden.dk er elselskabernes service til de små og mellemstore virksomheder. Formålet er at hjælpe virksomhederne i gang med at spare på energien. Ifølge energiguiden kan man spare 5-10 % på energiforbruget ved at være aktiv, dvs. løbende holde øje med sit køleanlæg. Også driftssikkerheden forbedres med et velfungerende anlæg. Det kan derfor anbefales, at man i forbindelse med den lovpligtige kontrol går med kølemontøren rundt og får at vide, hvad man selv kan holde øje med, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. 5.2 Tjekliste Afhængig af det konkrete anlæg kan nedenstående punkter tjene som inspiration til at udarbejde en tjekliste: 26

27 Hold øje med køleanlæggets temperatur, og sørg for, at der lige præcis er den rette temperatur i anlægget. For høj eller stærkt svingende temperatur vil ødelægge varerne. For lav temperatur medfører øgede driftsomkostninger i form af øgede energiudgifter og øget slitage på kølemaskineriet. Hold anlægget rent og ryd op. Sørg for at skidt og snavs fjernes og at olie- og væskeansamlinger tørres af. Herved er der mulighed for at opdage fejl som f.eks. korrosion af rør og komponenter, og det er muligt at se begyndende revne- og bruddannelse ved bæringer og lignende på et tidligt tidspunkt. Oprydning letter service og overblik. Tilsmudsning af fordamper og kondensator kan forhindre en tilstrækkelig afkøling og dermed resultere i fejlfunktion. Hold køleanlæggets kondensator ren, og sørg for at fjerne snavs, blade, papir, plast mv. En tilsmudset kondensator betyder reduceret kølekapacitet og forhøjet energiforbrug. Hold øje med anlæggets afrimningssystem. En kraftig tilrimning af fordamperen isolerer og nedsætter effekten, mens overdreven hyppig afrimning nedsætter anlæggets kapacitet. Begge dele giver for stort energiforbrug. Hold øje med bæringer og ophæng. Defekte ophæng og manglende understøtning af køleanlægget kan medføre rystelser og svingninger, der igen resulterer i revner og brud med utætheder til følge. Hold øje med, om der er bøjede eller beskadigede dele forårsaget af påkørsel eller hårdhændet behandling rør og fordamperflader i produktionslokaler er specielt udsatte. Beskadigelser kan medføre utætheder og problemer med cirkulation og luftgennemgang, hvilket igen betyder effektivitetsnedgang. Eventuelt bøjede fordamperfinner gør det svært at holde fordamperen ordentligt ren. Hold øje med, om der er beskadigede eller afrevne ledninger, ituslåede spoler ved magnetventiler, knækkede følere eller kapilarrør o.l. Ting som måske ikke direkte stopper anlægget, men som påvirker styring og kontrol med anlægget og dermed elforbruget. Hold øje med ventilatorer på fordamper, kondensator og andre kølesystemer, at vingerne ikke er beskadigede, at de kan køre, og at de kører støjfrit og jævnt. Hold øje med unormal rimdannelse på anlægget, f.eks. på sugeledningen. Sådanne forhold kan tyde på defekter ved ventiler eller på anlæggets styring. Sidst men ikke mindst hold øje med det sikkerhedsudstyr der knytter sig til anlægget. Herunder at sikkerhedsventiler kan virke, at rumventillationen er i orden og at døre og flugtveje ikke er blokerede, at eventuelle lækagedetektering fungerer, at masker, øjenskyl og andet sikkerhedsudstyr er til stede og i orden, og en eventuel holdbarhedsdato er overholdt. De sidste bemærkninger har ikke direkte indvirkning på anlæggets funktion, men hører overordnet set med i forbindelse med tjek af anlægget. 27

28 Som nævnt er det en god ide, at udarbejde en tjekliste med de vigtigste punkter på anlægget i samarbejde med en kølemontør. Man bør rutinemæssigt gennemgå og aflæse disse, f.eks. ugentligt eller månedligt. Herved vil man hurtigt lære sit køleanlæg at kende, og tidligt opdage unormale udsving. Udsvingene kan betyde fejl på anlægget eller unormal og ufornuftig brug af anlægget. Se eksempel på en tjekliste nedenfor. DATO TEMP OLIE- OLIE- RUM GENERELT sug/tryk TRYK STAND TEMP. 24/12-7 / 4,4 OK +2 Meget rim på fordamper /12-8 / 4,2 OK +3 Rim på fordamper og 3 Meget på lager Eksempel på tjekliste for et mindre køleanlæg. SIGN KSF OF Med tjeklisten holder man øje med driften. Kører anlægget som det plejer? Kører det oftere, længere eller konstant? Er der problemer med at holde temperaturen nede i varme perioder? Er der et mønster i temperaturmålingerne i egenkontrollen? Notaterne er en god støtte til kølemontøren ved fejlfinding, bedre indregulering eller ved planlægning af ændringer og udvidelser. 5.3 Serviceaftale Alle køleanlæg med over 1 kg fyldning er omfattet af krav om jævnlig kontrol og vedligehold af køleanlægget. Kontrollen skal foretages af en kompetent fagmand. Få en fast aftale, der f.eks. kombinerer den lovpligtige kontrol med almindelig serviceeftersyn. Sørg for, at der er tid og ro omkring kontrolbesøget, så der er tid til at foretage de nødvendige indgreb, uden at det vil gå ud over virksomhedens produktion. Så kan man også have en forventning til at fagmanden udfører sin opgave rigtigt første gang. Med en fast aftale opnås umiddelbart to ting: Det er med til at sikre, at anlægget hele tiden er justeret til at fungere optimalt med det lavest mulige energiforbrug. Fejl kan opdages, inden de resulterer i nedbrud. Det medfører billigere reparationer, færre driftsforstyrrelser og mindre slitage på anlægget. En ulempe ved faste aftaler kan være, at man i visse sager risikerer at betale en for høj pris, hvis man f.eks. ikke når at rådspørge andre og få alternative tilbud ved større reparationer eller ændringer. Selvom man har en fast aftale skal man stadig forholde sig kritisk til forslag og løsninger. 5.4 Ekstern overvågning af køleanlæg For større køleanlæg bør man overveje en fjernovervågning. Overvågningen kan være 24 timer i døgnet eller indenfor aftalte tidsrum. Der kan være tale om et eksternt overvåget system, hvor man lader en central overvåge anlægget, eller det kan være et kølefirma, som har en tilkaldevagt. Man kan også selv 28

29 have et alarmsystem, hvor f.eks. firmaets egne medarbejdere har en vagtordning. Fjernovervågning forudsætter, at køleanlægget kan kaldes op enten via telefon eller internetforbindelse. Tab på ,- Køleanlægget afrimede hele weekenden En dansk fiskeindustri havde et automatisk styret køleanlæg uden overvågning og alarm. Blæstfryseren blev startet fredag eftermiddag, og efter indfrysning skulle den automatisk slå over på frostlagring og holde temperaturen passende lav hele weekenden. Fryseren havde automatisk afrimning, men en fejl i styringen medførte, at fryseren afrimede hele weekenden. Blæstfryseren og varerne havde en temperatur på 30 o C mandag morgen. Der blev kasseret varer for cirka kr. Oveni det beløb kom omkostninger til værdifastsættelse og bortskaffelse. Og der var et par skuffede kunder, der havde videresolgt produkterne. Herefter blev der monteret en pålidelig styring samt et alarmsystem. 5.5 Hvad koster overvågning? En aftale om ekstern overvågning ved et overvågningsfirma koster for et mindre anlæg årligt. Prisen afhænger af, hvilken service man ønsker udført i forbindelse med alarmer og driftsforstyrrelser. Servicen kan være alt fra en opringning, til at firmaet forsøger at fjernoprette driften og evt. tilkalder en montør. Man kan også lave aftaler, hvor man sammen med sin køleleverandør har indarbejdet overvågning som en del af en servicekontrakt. Endelig kan man selv have et system, der ringer op hvis der er noget galt, ligesom man kan have fast forbindelse via Internettet, hvor man kan fortage overvågning og justering. Fordelene vil være, at fejl opdages, før produkter har taget skade. Det kan resultere i mere tilfredse kunder, højere priser og mindre tab, men også: Kvalitetsstyring/kvalitetsgaranti: Forbedret kvalitet, mulighed for overvågning og garantier til kunder. Færre fejlkørselstimer og lavere energiforbrug. Mindre tab af kølemiddel: Ingen pludselige udgifter eller risiko for forgiftning mv. Mindre tab af arbejdstid, heraf reducerede omkostninger. Forbedret aktivt vedligehold, heraf reducerede vedligeholdelsesudgifter. Det skal selvfølgelig vurderes, om disse mulige tab kan forsvare endnu en fast omkostning, eller om pengene var bedre brugt på renovering eller udskiftning. 5.6 Adgangsforhold Gode vaner ved færdsel til og fra kølede områder kan også reducere elforbruget væsentligt. Jo færre gange et køle/fryserum åbnes, jo mindre energiforbrug og mindre tilrimning af fordamper. 29

30 Hvis produktionen kræver, at dørene står åbne i længere tid ad gangen kan bændelgardiner være med til at bringe kuldetabet ned. Tilrimningsproblemer kan modvirkes med luftgardiner og andre former for lufttørringsanlæg, men der kan ikke opnås de samme energibesparelser som ved fornuftig adfærd og mekaniske porte. Hurtigporte holder temperaturen En større dansk fødevareindustrivirksomhed havde problemer med træk fra et kølerum. Grundet arbejdssituation stod porten åben en stor del af tiden. Det resulterende i, at temperaturen i kølerummet var 3 o C over det ønskede niveau i løbet af produktionsdagen. Desuden døjede man med træk og kulde i de omkringliggende arbejdslokaler. Køleanlæggets kompressor kørte 100 % hele dagen. Der blev installeret hurtigporte, og resultatet blev, at det nu er muligt at holde den ønskede temperatur hele arbejdsdagen. Og at køleanlægget nu kun er indkoblet cirka halvdelen af tiden. Som bonus er det slut med træk i områder, hvor det ikke er ønskeligt. Kilde: DOORSYSTEM 5.7 Økonomiske nøgletal for forskellige anlæg Energiforbruget for et køle- eller frostrum er særdeles afhængigt af brugsmønsteret for det pågældende rum. Som følge deraf findes der kun få brugbare økonomiske nøgletal for køleanlæg. Derfor det er svært at vurdere, om ens køleanlæg bruger for meget energi udfra en sammenligning. Energiguiden.dk er elselskabernes service til små og mellemstore virksomheder. Ifølge energiguiden.dk er der mange eksempler på, at udskiftning af ældre køleinstallationer med den bedste nuværende teknologi har medført en direkte energibesparelser på op til 50 %. 5.8 Energiforbrug Energiforbruget er som tidligere nævnt den største, enkelte udgift i forbindelse med et køle/fryseanlæg. Energiforbruger afhænger af flere ting: Drift Brugsbetinget adfærd Komponenter Styring og regulering For at minimere energiomkostningerne, skal der sættes ind på alle punkter. Vurderingen af, om virksomhedens køleanlæg har et lavt, normalt eller højt energiforbrug, vil normalt kunne afklares i samarbejde med virksomhedens kølefirma og/eller elforsyningsselskabet. Tal fra energiguiden.dk viser, at energiforbruget på et kølelager i gennemsnit er 169 kwh/m 2 pr. år, og at best practice i dag er nede på 53 kwh/m 2 pr. år. 30

31 Hvis man regner groft på tallene med en elpris på 73 øre/kwh (Energitilsynet, januar 2006), vil man derfor kunne spare op til omkring 85 kr. pr. m 2 om året og endnu mere, såfremt ens energiforbrug er over det gennemsnitlige. 5.9 Udskiftninger Det kan godt betale sig at se efter energibesparende komponenter i forbindelse med udskiftninger, vedligehold og nyanskaffelse, da driftsudgifterne for et køleanlæg typisk er 5-20 gange anskaffelsesprisen. Følgende komponenter bør have speciel opmærksomhed: Styring er nok den vigtigste komponent til begrænsning af energiforbrug. En god styring er af afgørende betydning for belastningen og sliddet på anlægget og dermed på levetiden. Flere kølefirmaer udtaler samstemmende at forskellen på billig simpel styring, der lige akkurat fungere, og en veltilrettelagt og godt indjusteret styring sammen med et godt komponentvalg kan give energibesparelser på op til 30% i industrielle anlæg, hvilket også er vist i andre brancher. Ventilatorer er en væsentlig komponent i de fleste køleanlæg. De anvendes både i forbindelse med luftcirkulation ved fordamperen i kølerummet og kondensatoren. Vælg en ventilator med en høj virkningsgrad. Virkningsgraden for en dårlig ventilator kan ligge nede på 50 til 60 %, mens den for en god ventilator kan ligge så højt som 85 %. Og energispildet, dvs. differencen op til 100 %, bliver til varme, som også skal fjernes fra kølerummet. Den største forskel i virkningsgrad findes indenfor de større ventilatorer, medens den er mindre for små ventilatorer, på under 0,5 til 1 kwh. Ventilatordriften skal passe til kølebehovet, så mindst mulig energi spildes og derefter skal fjernes fra køleanlægget. Derfor ligger der en væsentlig besparelse gemt i en optimal styring og regulering f.eks. behovstyring ved hjælp af frekvensomformer eller trinvis/sekventiel start stop. For motorer i kølerum gælder helt det samme som for ventilatorer. Forskellen på motorer med ringe virkningsgrad og motorer med optimal virkningsgrad kan være så meget som % i besparelse. Og prisen for de mest energieffektive motorer i markedet opgives til kun at være % højere. Samlet set betyder det, at der kan opnås store el-besparelser på ventilatordrift, hvis man ser det hele under et: Reduktion på ventilator, motor og som følge heraf reduktion på kompressoranlæg og kondensator. Pumper anvendes i stigende omfang i køleanlæg. Det er især de indirekte køleanlæg, der anvender pumpecirkulation. For pumper gælder generelt helt tilsvarende betragtninger som for ventilatorer. De senere år der kommet væsentligt bedre lamper til køle- og frostrum: De er mere holdbare, mere hygiejniske og har et meget lavt energiforbrug. Det bør selvfølgelig overvejes at anvende disse lavenergilamper, især ved nyetablering. 31

32 6. Udskiftning og ændring af køleanlæg Kapitlet beskriver de muligheder man har for ændring af et køleanlæg, og giver anbefalinger til de løsninger, der bør overvejes før der laves ændringer. Desuden vises en indkøbsguide, der er tænkt som en hjælp til at få diskuteret de relevante emner igennem med sin leverandør, før der investeres. De typiske årsager til udskiftning/ændring af køle-/fryseanlæg i en fiskeindustri kan være: At anlægget er udslidt har mange nedbrud At anlægget ikke har tilstrækkelig kapacitet At der er for stort et energiforbrug At fremtidssikre installationen De nævnte årsager er helt normale for maskiner og udstyr, men der er de seneste år indført regler, så miljøkrav har stor indflydelse på, hvad brugeren af kunstige kølemidler må med sit køleanlæg og hvornår. Specielt er der regler, der medfører stor forskel på, hvilke løsninger man kan vælge hhv. før og efter 1. januar 2007, en forskel der også kan have stor økonomisk betydning. Selv om den seneste lovgivning kun er rettet mod HFC-kølemidlerne, har det dog betydning for, hvordan der skal ses på køleanlæg med kunstige kølemidler under et, og inden 1. januar 2007 bør man have planlagt den videre drift med køleanlæg, der i øjeblikket er fyldt med CFC eller HCFC. For mange små og mellemstore køleanlæg er der flere forskellige løsninger, der alle kan være rentable. Inden man skrider til en total udskiftning af sit køleanlæg, er der derfor flere alternative mellemstationer, der bør overvejes, som belyst i det følgende. Alternativer til et køleanlæg med CFC eller HCFC, kan være en af følgende modeller: Ændring af anlægget til et nyt med HFC-kølemiddel Udskifte til et HFC-anlæg Ændring til HFC-anlæg med indirekte køling Udskifte til et anlæg med et naturligt kølemiddel Samle kølebehovene og investere i et centralanlæg Er der tale om et anlæg med HFC, kan der i praksis arbejdes med disse problemstillinger på samme måde som for CFC- og HCFC-anlæg. Overvejelserne er de samme dog med den udtagelse, at det kun er frem til den 1. januar 2007, at det stadig er tilladt at etablere, reparere, genfylde og ændre på HFC-anlæg på over 10 kg. Det gælder teoretisk set også, hvis der overvejes at skifte fra ét HFC-kølemiddel til et andet HFC-kølemiddel. Hvis der er tale om et køleanlæg med naturlige kølemidler, har lovgivningen ingen begrænsninger på de beslutninger der tages. 32

33 6.1 Ændring af anlæg til nyt kølemiddel Et CFC-anlæg, der er brudt sammen og evt. har tabt sin fyldning, kan på kort sigt sættes i gang igen med et erstatningskølemiddel af typen HFC. Man ændrer anlægget fra CFC til HFC, af fagfolk kaldes det at konvertere eller retrofitte eller at ændre anlægget med et drop in -kølemiddel. Hvis man står med et velfungerende CFC eller HCFC anlæg et anlæg uden mekaniske fejl eller korrosion og især et anlæg, der kun kan fungere med mere end 10 kg kølemiddelfyldning, bør man ligeledes overveje en ændring inden 1. januar CFC må som nævnt ikke påfyldes køleanlæg, og for HCFC gælder, at det kan være svært eller dyrt at få fat i. Indtil 1. januar 2007 kan man blot skifte til et HFC-kølemiddel. Men hvis man venter til efter den 1. januar 2007, og der opstår problemer, kan man ikke længere lovligt ændre anlægget til HFC, hvis kølemiddelbehovet er over 10 kg. Man taber altså muligheden for at skifte til HFC, hvis man venter til efter 1. januar Anlægget bør have en forventet restlevetid på mindst 4 til 5 år ved en ændring, hvor der ikke udskiftes væsentlige komponenter som f.eks. kompressor, fordamper eller kondensator. Ellers kan en ændring sjældent betale sig. Hvis hovedkomponenterne er 10 år eller ældre, bør man overveje en totaludskiftning af køleanlægget. En ændring fra CFC til HFC i et anlæg med f.eks. 25 kg kølemiddel koster ud over kølemiddelprisen også typisk specielle krav til olieskift på anlægget samt nogle justeringer, og man skal regne med omkostninger i størrelsesordenen kr. Den pris skal sammenholdes med et nyt anlæg med en totalkostpris på op imod kr. Den forventede tekniske levetid for et industrielt køleanlæg kan i almindelighed sættes til år, men det er helt almindeligt med eksempler på anlæg, der har kørt 30 år. Alderen på køleanlæggets hovedkomponenter siger mest om den forventede restlevetid og for vurdering af et eventuelt genbrug. Dernæst har det betydning, hvordan den almindelige tilstand på komponenter er her tænkes på korrosion på fordamper og kondensator, og på hvordan service og vedligehold på kompressordele er overholdt. Anlægget skal være tæt, dels selvfølgelig for at undgår udslip af kølemiddel, men dels også internt i anlægget ved kompressor og ved ventiler. Utætheder her medfører uøkonomisk drift, og et højere el-forbrug. Et meget ofte forekommende problem i forbindelse med omstillinger er, at kompressoren brænder af. Der er ikke altid en enkel forklaring på det, men ifølge branchekilder sker det ofte i praksis. Med basis i et konventionelt CFC/HCFC-anlæg viser tabellen på næste side hvilke hovedkomponenter, man kan overveje at genbruge i forbindelse med ændring af anlæg fra et kølemiddel til et andet. 33

34 Ændring af anlæg Overvej genbrug af Oprindeligt anlæg Nyt anlæg Fordamper/ køleflade Diverse beholdere, rørtræk mv. Kompressor Kondensator CFC/HCFC HFC CFC/HCFC NH 3 CFC/HCFC Propan CFC/HCFC CO 2 En eventuel udvidelse af kapaciteten bør overvejes sammen med vurderingen af skift af kølemiddel Ud over hvad man selv kan se, bør man i denne situation støtte sig til en uvildig fagmand. Og man bør også lade en alternativ leverandør give et tilbud: Det koster måske højst et par montørtimer og en kørselsregning. Garanti ved ændring af anlæg Der er normalt ikke garanti på genbrugte dele, og derfor kan der blive problemer i forbindelse med, hvem der skal bære omkostningerne, hvis anlægget bryder ned. Det kan enten ske på grund af, at fejl i de genbrugte komponenter ødelægger de nye, eller det sker på grund af, at de nye komponenter får de gamle til at bryde sammen. Det vil derfor være tilrådeligt at lave en kontrakt/aftale/pris med kølefirmaet/leverandøren om at genbrugte komponenter er af tilfredsstillende kvalitet, og at et hvilket som helst sammenbrud er dækket af garantien - dog med undtagelse af en erstatning af selve den genbrugte komponent. I det omfang det kan tænkes muligt, bør også gamle komponenter tages med ind i totalgarantien. Aftalen skal selvfølgelig vurderes i forhold til at leverandøren ønsker en prisstigning for den større risiko, han påtager sig. 6.2 Udskiftning til et HFC-anlæg Denne løsning er oplagt, når det er små anlæg med små komponentomkostninger. Det er små køleanlæg op til 5 10 kwh, anlæg med under 10 kg kølemiddelfyldning, og anlæg hvor de samlede komponentomkostninger ligger på op til kr. Uanset årsagen til udskiftningen står man sig normalt bedst ved en total udskiftning ved sådanne små køleanlæg. Et HFC-anlæg er generelt karakteriseret ved at være enkelt i opbygning, prisbilligt og energieffektivt. HFC-anlæg er normalt de billigste anlæg sammenholdt med anlæg med andre kølemiddeltyper. For lidt større anlæg udlignes prisen en smule, hvilket overvejende skyldes den høje pris/afgift på HFC-kølemidler. Ved indkøb af nye køleanlæg bør man ikke se på investeringsomkostningerne alene, men også vurdere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: el-omkostningen kan over f.eks. 10 år være flere gange mere end købsprisen på anlægget. 34

35 Derfor bør anlæggets energiforbrug have stor vægt. For at få en optimal kapacitet og et minimalt energiforbrug anbefales det at fokusere på anlæggets styring. Det kan være en god ide at aftale en form for energigaranti for anlægget i drift. Husk at ændringen skal kunne tages i brug inden 1. januar 2007, hvis det drejer sig om anlæg med over 10 kg kølemiddelfyldning. 6.3 Ændring til indirekte anlæg I henhold til gældende lovgivning må anlæg, der ombygges til HFC, højst have en fyldning med HFC på 10 kg efter 1. januar Det kan blive nødvendigt at vælge foranstaltninger til nedbringelse af kølemiddelfyldning eller vælge naturlige kølemidler, der jo ikke er omfattet af 10 kg begrænsningen (se senere). Ved at ændre fra et anlæg med CFC eller HCFC kan man i mange tilfælde genbruge næsten hele køleanlægget, og så blot investere i en ny fordamper /varmeveksler og en ny styring. Selv forholdsvis store kølebehov kan dækkes af et indirekte anlæg med under 10 kg fyldning HFC. Der kan normalt ikke ændres fra CFC- eller HCFC-baseret drift direkte over til ammoniak-baseret drift, fordi der stilles andre og meget strenge krav til udstyr til NH 3 på grund af det noget højere driftstryk i ammoniakanlæg. Det vil være en bedre løsning at ændre fra direkte køling i en enkeltkreds til et indirekte køleanlæg. På den måde spares komponenter og bekostelig montage. I mange tilfælde kan rørtræk og fordamper bibeholdes. En anden fordel ved et indirekte køleanlæg er, at man ikke får kølemidlet ud til forbrugsstedet i produktionen og dermed mindre risiko for personskade eller lugtgener. Et indirekte anlæg kan også give en større fleksibilitet i forbindelse med tilslutning og flytning af køleflader, hvor tilslutning for brine f.eks. kan udføres med slanger. Desuden kan man vælge helt andre former for køleflader med vægt på hygiejniske egenskaber eller specielle funktioner, fordi trykket i rørene ikke er større end i et almindeligt radiatorsystem. Opsummering På næste side opsummeres muligheder for ændring eller udskiftning. Når HFC-anlæggene i skemaet holdes adskilt fra anlæg med naturligt kølemiddel, skyldes det, at HFC dækker over flere kølemidler hver med sine forskellige egenskaber. Der er ikke de store principielle forskelle i anlæggets opbygning og teknik og ved valg af et egnet HFC-kølemiddel, kan anlægget tilpasses de køleopgaver køl eller frys der er behov for. Det gælder også i de tilfælde hvor man ønsker at lave varmegenvinding. 35

36 Muligheder for ændring eller udskiftning kan opsummeres således: CFC: R-12, R-502 HCF: R-22 Mindre anlæg <10 kg Større anlæg >10 kg Mindre anlæg <10 kg Større anlæg >10 kg Anlægget fortsætter uændret Mulig løsning Frarådes, da anlægget skal skiftes ved tab af kølemiddel Mulig løsning Kan fortsætte med R22 indtil Så længe der kan skaffe regenereret kølemiddel Ændring til HFCkølemiddel Som midlertidig og/eller permanent foranstaltning Som midlertidig og/eller permanent foranstaltning inden 1/ Nyt HFCanlæg Mulig løsning Mulig løsning inden 1/ Kan fortsætte Mulig med R22 indtil løsning 2015 Som midlertidig og /eller permanent foranstaltning inden 1/ Mulig løsning inden 1/ Indirekte anlæg med HFC Mindre relevant Mulig løsning efter 1/ Mindre relevant Mulig løsning efter 1/ Anlæg med naturlig kølemiddel Mindre relevant Mulig løsning Mindre relevant Mulig løsning De NATURLIGE kølemidler har hver især snævre anvendelsesområder, og der kan ikke til forskellige køleopgaver vælges frit fra hele viften af kølemidler. NH3 er f.eks. ikke det bedst egnede ved meget lave fryserumstemperaturer og indfrysning, hvor der kan laves bedre løsninger med CO2. Omvendt er CO2 ikke det foretrukne valg til kølerum. Derimod har de KUNSTIGE HFC-kølemidler et væsentligt bredere anvendelsesområde, da HFC-kølemidlerne dækker over en række forskellige varianter der er specialiserede til anvendelse lige fra varmepumper og køleanlæg ved høje temperaturer ned til lavtemperaturkøleanlæg. Derfor skal leverandøren af køleanlægget vide i detaljer, hvilken temperatur anlægget skal køle ned til, så man kan vælge det bedste egnede kølemiddel. Enkelte kølefirmaer har specialiseret sig i særlige anlæg og er smalle i deres kompetence. Andre kølefirmaer - specielt de større - dækker mere bredt og kan tilbyde mange og varierede løsninger. Der er kølefirmaer, der tilbyder Alt indenfor køl og frys, men i virkeligheden har de deres spidskompetence f.eks. indenfor udskiftning af mindre airconditionenheder. Det betyder, at det er begrænset, hvad man kan forvente af service og kompetence fra visse kølefirma- 36

37 er, mens andre tilbyder bredere løsninger, og ofte behersker flere forskellige løsninger til den samme opgave. Det kan være forvirrende, at et kølefirma tilbyder en løsning, som et andet kølefirma mener, er urealistisk. Og mere forvirrende, når et firma opstiller en liste med flere mulige løsninger for den samme køleopgave. Der kan være stor spredning i priser, data og tekniske løsninger for køleanlæg til den samme opgave. Og nu hvor der løbende udvikles nye løsninger betyder det, at man skal være ekstra omhyggelig ved valg af nye anlæg, og i tvivlstilfælde søge ekstra teknisk bistand. De gode leverandører kan argumentere for deres løsninger og vise hvilke kriterier de lægger til grund, og hvilke fordele (og ulemper) de ser i de forskellige løsninger. Det kan anbefales at bede andre om at vurdere fordele og ulemper, indtil der er et overbevisende sammenfald først da kan man være nogenlunde sikker på at man er på vej med den rigtige løsning. 6.4 Udskiftning til et anlæg med naturligt kølemiddel De naturlige kølemidler som i denne forbindelse er realistiske valg er: Ammoniak, propan/butan og kuldioxid - CO 2. Men bortset fra ammoniak er de naturlige kølemidler i mange sammenhænge på forsøgsstadiet. Som grunde til at overveje naturlige kølemidler kan nævnes: Lavere driftsomkostninger Øget udbredelse Uafhængighed af miljøpolitikken Grønt image Udvikling af nye metoder flytter rundt med fordele og ulemper ved de mulige løsninger. Det betyder at man skal være fuldt opdateret for at træffe det rette valg indenfor de relativt nye teknologier. Ny teknologi kan indebære store fordele, men på den anden side skal man prøve at undgå ufrivilligt at komme til at stå med et udviklingsprojekt, som viser sig at have uforudsete ulemper. Små køleanlæg med naturlige kølemidler er i reglen komplicerede i opbygning, og der er endnu ikke udviklet så mange komponenter (fx ventiler), som der er til rådighed for anlæg med kunstige kølemidler. Det medfører at anlæggene bliver dyrere. Derfor er små køleanlæg med naturlige kølemidler endnu ikke så aktuelle som de større. Imidlertid viser forsøg og gode erfaringer, at de naturlige kølemidler vil blive mere udbredt i fremtiden. Et godt eksempel herpå er, at man med stor succes har benyttet det naturlige isobutan som erstatning for de kunstige kølemidler i almindelige husholdningskøleskabe. Køleskabe med isobutan har i dag reelt en stor markedsandel. Fælles for de naturlige kølemidler er, at midlerne generelt er billige sammenlignet med HFC, og at der ingen afgift på naturlige kølemidler. Anlæggene er ikke størrelsesmæssigt begrænset af regler. Der er dog specielle regler for meget store beholdninger af ammoniak og propan/butan. Det vil være en god ide at sammenligne naturlige kølemiddelanlæg med traditionelle HFC løsninger. HFC er som regel billigst når der udelukkende ses på in- 37

38 vesteringen, så det naturlige anlæg skal vinde på andre fordele som f.eks. energieffektivitet eller miljøfaktorer, herunder de mindre omkostninger ved et evt. tab af kølemiddel. I gruppen mellemstore anlæg er omkostningerne ved den mere komplicerede opbygning for naturlige kølemidler udlignet i forhold til HFC. Kølebranchen udtaler, at anlæg med naturlige kølemidler typisk har 20 til 30 % højere anlægsomkostninger. Bemærk, at prisen på kølemidlerne er en væsentlig andel af anlægsudgiften, som bør have stor indflydelse på valget. I mange tilfælde kan prisen på kølemiddel til et mellemstort anlæg være udslagsgivende. Fx koster 100 kg fyldning 404A ca kr, mens fyldning af et tilsvarende anlæg med NH 3 kun koster ca kr. Omvendt er der andre faktorer der måske gør de naturlige kølemidler mindre attraktive. Det kan fx være lugt, brand eller eksplosionsfare. Umiddelbart betragtet er energieffektiviteten den mest interessante del af driftsomkostningerne. Men forskellen i den teoretiske virkningsgrad for de gængse naturlige eller kunstige køleanlæg, der sammenlignes er marginal. Energieffektiviteten er udtrykt ved begrebet COP (Coefficient Of Performance). Et COP på fx 4, for et givent køleanlæg betyder, at et behov for 100 kw køleeffekt kræver en el-tilførsel på 25 kw. Relevant for sammenligningen er selvfølgelig at kølemidlerne er valgt til anvendelse i nærheden af deres respektive optimale driftstemperaturer. Et eksempel fra en lærebog NOGET OM KØ- LETEKNIK er givet i nedenstående: EDB-simulering for kuldeydelse, 10 kw. Sammenligning ved 30 o C fordampningstemperatur og -10 o C i kondensator. Kølemiddel COP [kw/kw] R22: HCFC 11,4 R134A: HFC Ikke til lavtemperatur R404A: HFC 11,4 R407C: HFC 11,4 R717: Ammoniak 11,0 R290: Propan 11,5 R744: CO 2 10,3 (ikke specielt egnet) Værdierne i eksemplet ligger ganske tæt på hinanden med en forskel på kun ca. 10 % mellem yderpunkterne under de givne betingelser. Som det fremgår af eksemplet er R134A ikke egnet til fryserum, og at CO 2 ikke er et oplagt valg under de givne betingelser. Den største betydning for et køleanlægs energieffektivitet ligger i anlæggets opbygning, den regulering der ligger til grund og anlæggets styring. Flere forsøg viser, at man alene ved at optimere styringen på et relativt dårligt anlæg 38

39 kan forbedre driftsøkonomien med 20 til 30%. Det gælder uanset kølemiddeltype. For mange eksisterende anlæg kan det betale sig at undersøge om det kan svare sig med en bedre styring, inden man griber til at skrotte hele anlægget. Hvis man har et anlæg der er godt vedligeholdt, med jævnlige og nødvendige udskiftninger, herunder også hovedkomponenter, som fordamper og kompressor, bør man først overveje nedenstående regnestykke: Eksempel: Et mellemstort køleanlæg på 100 til 150 kw køleeffekt. Et komplet nyt anlæg vil koste mellem og kr. For en investering på omkring kr opgraderes anlægget med en styring der optimerer driften og sænker strømforbruget med 25% - Før: årligt elforbrug kr. - Efter: årligt elforbrug kr. Investeringen omfatter også at hele systemet er gennemgribende gennemgået, store dele af el-systemet er fornyet, motorer mv. kører optimalt med mindre slitage, og opgraderingen har muliggjort fjernovervågning. For et mindre tillægsbudget kunne man overveje at udskifte enkelte mekaniske komponenter i forbindelse med renoveringen. El-besparelsen årligt bliver ca kr. Tilbagebetalingstiden for investeringen er under 2 år! Endelig kan der også være markedsføringsmæssige argumenter der taler for at anvende naturlige kølemidler. Hvis man markedsfører sig på en grøn linie, eller når drivhusgasser og ozonnedbrydende kølemidler er en negativ konkurrenceparameter i forhold til ens marked. Der er endnu kun få eksempler. Her kan nævnes Coca Cola s udviklingsarbejde med CO 2 flaskekølere og McDonald s forsøg med HFC-frie restauranter. Ammoniakanlæg, NH 3, (R-717) Det naturlige kølemiddel ammoniak har stor udbredelse. De fleste kølefirmaer kan håndtere ammoniakanlæg. Ammoniak er gennem mange år anvendt meget til køl og frys i store anlæg, herunder også kombinerede anlæg med både køl og frys. Ammoniak er overvejende det mest benyttede kølemiddel i helt store anlæg. For små anlæg er der er ingen komponentproblemer, men en relativ dyr opbygning gør disse anlæg mindre attraktive i små størrelser I kølebranchen nævnes typisk 30% i merinvestering. Ammoniak er et billigt kølemiddel, der ikke i sig selv har nævneværdig indflydelse på køleanlæggets pris. Som kølemiddel kan det bruges både til køl og frys, og der er almindeligvis en fornuftig driftsøkonomi på større anlæg. Ammoniak er ikke egnet til meget lave frostrumstemperaturer. 39

40 Ammoniak er relativt kompliceret at anvende, justere og overvåge, og der er især problemer ved anlæg der periodisk slukkes og tændes. Mange problemer kan overvindes ved hjælp af dyr automatik eller ved indsigt og rutinemæssig kontrol og pasning. Ammoniak kan give kraftige lugtgener selv ved små utætheder. Lugten er en fordel ved lækagesøgning, men en ulempe i bemandede produktionslokaler og når virksomheden ligger tæt på boligområder eller har kontorer tæt ved installationerne. Kontrollen med udsivning af ammoniak kan forbedres ved at vælge indirekte køleanlæg. Ammoniak angriber kobber- og kobberlegeringer og anlægget skal overvejende være fremstillet af stål eller rustfast stål. Det er ingen begrænsning for brugen, men stål skal undgås i produktionsområder på grund af den udvendige korrosion. Alternativt skal der laves en effektiv og hygiejnisk overfladebehandling / isolering af rørene. Kulbrinter - Propan og butan Kulbrinter som kølemidler er bl.a. propan (R-290), butan (R-600) og isobutan (R-600a). Det er propan, der er den mest anvendte. Det er specielt anvendt i køle/frostskabe til privat brug, hvor anlæggene har en meget lille fyldning. Som kølemiddel har det endnu ikke nogen stor udbredelse i industrien, og mange kølefirmaer viger tilbage for at bruge det på grund af den relativt høje risiko for brand og eksplosion. Der ligger dog udmærkede anvisninger på sikker opbygning og drift for disse anlæg. Der er eksempler på køleanlæg der er opbygget til opstilling udendørs, hvilket afbøder flere risikomomenter. Ligesom for ammoniak er der tale om et billigt kølemiddel, der i sig selv ikke har nævneværdig indflydelse på anlæggets pris. Propan, butan og isobutan bruges til både køl og frost, og virkningsgraden er helt på højde med de bedste HFC-kølemidler. Især godt egnet i sammenhæng med en varmepumpe, hvor kondensatorvarmen fx udnyttes til opvarmning af vand mv. Propan-, butan- og isobutananlæg er enkle i opbygning og er sammenlignelige med HFC-anlæg. Valg af komponenter er således ikke begrænsende for anlæggenes størrelse, der kan varieres fra de mindste til de største. Anlæggene er enkle at overvåge og tilse, dog med den undtagelse at kølemidlet er brand og eksplosionsfarligt, hvilket stiller særlige krav til ventilation, opstilling og overvågning. På grund af eksplosionsfaren skal der tages særlige hensyn til anlæg med store fyldninger. Endvidere skal det undgås at føre komponenter og rør til kølemiddel gennem arbejdslokaler mv., for at undgå udslip sådanne steder. Det betyder at de enheder der markedsføres oftest er bygget som indirekte enheder til montage udendørs eller som væske til væske-enheder hvor både fordamper/lavtryks/primær-side og kondensator/højtryk/sekundær-side er opbygget som indirekte anlæg. 40

41 I de seneste opbygninger er det set at CO 2 anvendes som brine, - en opbygning der bryder med den normale opdeling, og i virkeligheden er en kombination af de to kølemidler. Opbygningen er især anvendelig til kontinuerlig indfrysning og opbevaring ved lave frostrumstemperaturer. Propan-, butan- og isobutananlæg stiller ikke krav til materialer ud over hvad der er kendt for HFC, og er således ikke fordyrende. Den indirekte opbygning på kølesiden medfører overvejelser omkring valg af fordampere, pumper mv., der skal passe til den brine man ønsker at anvende. Anlægsomkostningerne er lidt højere for indirekte anlæg pga varmeveksler og cirkulationspumpe. Driftsomkostningerne presses op af elforbruget på cirkulationspumpen. Dette modvirkes dels ved en højere virkningsgrad samt at indirekte anlæg har mindre problemer med pårimning. Det forventes derfor, at flere og flere industrielle køleanlæg vil blive lavet som indirekte propananlæg. Kuldioxid, CO 2, (R744) CO 2 som kølemiddel er meget omtalt, men har endnu ikke den store udbredelse i industrien. Komponenter og teknik er endnu ikke færdigudviklet indenfor alle de områder, hvor CO 2 ser ud til at kunne udnyttes. Der er dog stor succes med det indenfor visse brancher, bl.a. indenfor butikskøl, hvor der ligger en hel del forsøg til grund for byggeanvisninger. Samlet set er det kun et fåtal kølefirmaer der har prøvet at bygge CO 2 -anlæg, men erfaringerne fra kølebranchen er gode, og anbefalingerne er medvirkende til en hurtig udbredelse, herunder udvikling af nye komponenter. Teknisk set er der tale om et kølemiddel der kommer væsentligt højere op i tryk. Desuden har CO 2 som kølemiddel en væsentlig anderledes karakteristik end andre kølemidler. Det bevirker tilsammen, at CO 2 anlæg ikke umiddelbart vinder udbredelse. Der er udviklet anlæg, hvor CO 2 kølemediet holdes nede i temperatur og tryk på sekundærsiden med et andet mindre køleanlæg med HFC, propan eller ammoniak. Det medfører til gengæld, at anlægget ikke er egnet, hvor der er tale om periodisk nedlukning. Større anlæg bygges til både frys og køl efter dette princip. Det har især sin udbredelse i større supermarkeder. Endnu har kun få kølefirmaer den fornødne kompetence til opbygning af denne type anlæg. Mindre anlæg, i størrelsesordenen op til 10 kw køleeffekt, kan bygges som såkaldt transkritiske anlæg. Det er anlæg med meget høje tryk i kølekredsen, hvilket i praksis er begrænsende for rør og tankdimensioner. Det er ikke en løsning der har vundet frem endnu, da der endnu ikke er et særlig bredt udbud af komponenter til de høje tryk. CO 2 er især egnet til lavtemperaturfrysning, og virker i frostanlæg helt ned til 60 til 70 o C. Desuden er det egnet som sekundær kølemiddel i indirekte anlæg 41

42 da flydende CO 2 kan flytte meget varme pr liter på grund af en meget høj energitæthed. CO 2 er relativt ufarligt, og giver således ikke særlige problemer. Ud over risiko for kuldeskader ved ukontrollerede utætheder og risiko for kvælning ved fortrængning af luftens ilt, er der ikke de store gener. Teknologien til CO 2 anlæg er ikke færdigudviklet, hvilket er årsag til at der generelt må regnes med højere priser på CO 2 -anlæg. Kølebranchen nævner typisk anlægspriser som er 10 til 30% højere end tilsvarende HFC-anlæg. Men fx i større supermarkedsanlæg hvor man har opnået erfaring med CO 2 anlæg, har det vist sig at de samlede anlægsomkostninger stort set er uændrede i forhold til traditionelle anlæg. CO 2 -anlæg har en god energieffektivitet, og under forudsætning af at kølemidlet anvendes indenfor optimale driftsbetingelser er CO 2 helt på højde med de bedste HFC-kølemidler. Endvidere kan der med CO 2 opnås gode anlæg ved transkritisk drift hvis køleanlæggets sekundære side, den varme, benyttes som varmepumpe. 6.5 Samle alle kølebehov og investere i et centralanlæg Der kan i en virksomhed være flere kølekredse med flere forskellige typer kølemidler, og køleanlæg der bruges til forskellige formål ved forskellige temperaturer. Ofte har man købt et nyt køleanlæg, når man har haft et nyt kølebehov, fx et nyt kølerum, fryser eller ismaskine. De enkelte køleanlæg er så designet til den pågældende opgave. Men der er ikke lavet en samlet løsning for hele virksomhedens kølebehov. Det kan derfor være aktuelt at undersøge, om det kan være rentabelt at samle fryse- og kølebehov i et anlæg. Et centralanlæg forudsætter en forholdsvis jævn belastning. Sammen med en teknisk kompliceret opbygning og en god styring kan man opnå en høj energieffektivitet. Centralanlæg skal bedømmes i forhold til hvilket kølemiddel anlægget skal fungere med. Hvis det er HFC er 10 kg grænsen for kølemiddel en begrænsende faktor, der i de fleste tilfælde vil kræve et indirekte køleanlæg, og der kan centralanlæg i mange tilfælde kan være en god løsning. Når der er tale om små og mellemstore anlæg, hvor både køl og frys skal kombineres, kan sammenbygning sjældent betale sig. Umiddelbart vil der med en meget simpel anlægsopbygning ligge en anlægsbesparelse, da montage og styring er billigere så længe der kun ses på det primære funktionsbehov - at skabe kulde. De lavere anlægsomkostninger skal modregnes med at energiforbruget øges i størrelsesordenen 30 40%, da køleanlægget skal køre efter det mest krævende behov, - i praksis den laveste temperatur. Hertil skal lægges at anlægget får en kortere teknisk levetid pga øget kompressorbelastning, og sandsynligvis også øgede serviceomkostninger. Kilde: Kulde Skandinavia,

43 Generelt skal der således foreligge meget grundige individuelle beregninger og overvejelser for at vælge centrale anlæg. Der er som regel så store anlæg, at der bør foreligge dimensioneringsgrundlag, tilbud og beregninger som man kan få kontrolleret af en uvildig ekspert på området. 6.6 Indkøbsguide Ved indkøb af køleanlæg/eller ombygning er der en række universelle huskeregler som vi anbefaler, at man selv holder styr på, uanset at man i øvrigt føler sig godt betjent af de kølefirmaer man benytter til dagligt. Grunden til det er, at: Indkøb og ændring af et køleanlæg er dyrt. Nye anlæg og ændringer griber bredt ind i produktion og omgivelser. Installationen, ibrugtagning og tilpasninger er en besværlig og langvarig proces Planer for nye køleanlæg eller ombygning skal derfor gennemgås systematisk lige fra mindre sager til store gennemgribende anlægsplaner. I det følgende er der opstillet nogle generelle betragtninger, efterfulgt af en huskeliste, som man kan anvende til de fleste køleanlæg, også de helt små. Afhængig af anlæggets størrelse og omkostningerne kan man gøre mere eller mindre ud af punkterne, og nogle kan springes over. Dele af listen kan også anvendes ved andre investeringer, fx køb af maskiner og udstyr. Generelle betragtninger ved valg af leverandør For anlæg med mere end 2,5 kg fyldning må opstilling, montering, idriftsætning, periodisk kontrol, reparation, vedligeholdelse samt nedlukning og tømning kun udføres af særligt sagkyndige kølefirmaer, der er anerkendt af Arbejdstilsynet. Det anbefales derfor at bruge anerkendte kølefirmaer til opgaver omkring køleanlægget. Ud over at det er et krav for de fleste anlægstyper, sikrer det, at der bliver taget korrekt hånd om rapportering vedrørende kølemidler, bortskaffelse af affald mv. Et køleanlæg omfatter række områder der kræver ekspertise at kunne håndtere, fx specielle regler om trykbærende udstyr, regler omkring brand og eksplosionsfarlige kølemidler (ATEX). Hvis at anlægget ikke opfylder disse regler, kan det medføre, at det ikke må benyttes indtil forholdene er bragt i orden. Yderligere anbefales at det kølefirma man bruger, er medlem af en brancheorganisation, f.eks. Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB. Herved er der chance for at blive betjent af et firma, der er opdateret om den seneste tekniske udvikling, og er i stand til at sikre miljørigtige, opdaterede anlæg og køleteknisk rådgivning i forbindelse med køb, ændring og service. Endvidere anbefales at vælge et firma, der er medlem af Kølebranchens Miljøordning, KMO. Ordningen sikrer korrekt håndtering af kølemidler fra "vugge til grav". Det vil sige, at der er faste rammer omkring bortskaffelse af miljøfarlig 43

44 affald fra køleanlægget, ikke kun de miljøskadelige kølemidler, men også filtre, olie og andre hjælpestoffer. Elektrisk materiel og el-installation For undgå overraskelser med elinstallation skal man have aftalt den elektriske del af leverancen. Det kan også være nødvendigt at se på koblingsmuligheder udenfor anlægget, - om forsyningsnettet kan bære en ny installation. Mange kølefirmaer har stor kompetence på det elektriske område. Men det vil ofte også være en fordel også at lade sig rådgive af et autoriseret el-firma, for at sikre en vurdering af den aktuelle udvidelse og eventuelle udvidelser i fremtiden. Det anbefales, at checke ud fra den nedenstående huskeliste. Listen kan være grundlag for en aftale mellem brugeren og leverandøren om de grundlæggende betingelser og yderligere brugerkrav, således at rigtig konstruktion, anvendelse og udnyttelsesgrad af det elektriske materiel på anlægget sikres. Yderligere oplysninger hos Mere omkring styringer De fleste køleanlæg er opbygget til specielle individuelle opgaver, og derfor er selve styringen af anlægget og den elektriske og køletekniske opbygning designet til den konkrete løsning. I princippet kan styringen af et køleanlæg, stort eller lille, opbygges af få meget simple komponenter. Alternativt kan styringen gøres mere avanceret ved hjælp af PLC-styring, frekvensomformere, sekvens indkoblinger, automatiske afrimningsmetoder, by-pass og meget andet. Den øgede investering ved det avancerede anlæg skal kunne opvejes af forbedret driftsøkonomi, i praksis ved et lavere energiforbrug. Det anbefales derfor at bede om to tilbud på et køleanlæg: Et med en skrabet minimalversion og et med en effektiv energistyring. Mange driftsproblemer med køleanlæg kan løses ved en gennemtænkt planlægning af styringen. Det være sig højt energiforbrug og manglende effekt i spidsbelastninger, især hvor man ikke skifter hele anlægget ud, men udelukkende ser på styringen af anlæggets hovedkomponenter. Sæsonstyret behov Det er mere en regel end en undtagelse at fiskeindustrien er sæsonstyret. Det gælder både råvarer og marked. Ved vurdering af et kølebehov skal man også have sæsonvariationer og spidsbelastninger med i dimensioneringen. Leverandøren skal give et bud på, hvad merprisen kan være, hvis man vil kunne klare alle indfrysnings-behov på én gang, eller om der er fornuftige løsninger, som viser, at man kan nøjes med mindre. Planlægning af et nyt køleanlæg og hjemtagning af tilbud og indkøb skal startes og afvikles i god tid inden en sæson. Så kommer man ikke i den knibe, at man er nødt til at vælge den eneste leverandør, som kan overholde en kort leveringsfrist. Ved at starte i tide, så bliver også tid til at vurdere og efterprøve pris og kvalitet. Og der kan tabes mange penge på ikke at have køleanlægget klart til sæsonstart. 44

45 6.7 Brug, vedligehold og reparation Fra mange sider i kølebranchen forlyder det at service og vedligehold af køleanlæg skal prioriteres op. Der opnås samlet set mere ved at foretage godt forebyggende vedligeholdelsesarbejde, end at afvente sammenbrud, ændre til et andet kølemiddel og ombygge anlægget, mens der stadig er fisk på frostlageret. For at undgå overraskelser er det en god ide at i indkøbsfasen at få afklaret behov for vedligehold og reparationer. Så kan man også vælge den samlet set mest økonomiske løsning, så man undgår billigt indkøb, men meget dyrt i service. Ved at få aftalt fx en serviceaftale i indkøbsfasen, kan man vælge mellem de forskellige leverandører, og der er så større konkurrence på serviceaftalen. Ud over den faste service som man kan aftale med leverandøren, kan det dreje sig om en manual, instruktion eller checkliste for det samlede anlæg, som brugeren kan støtte sig til. En Kontrolbog, er et materiale som brugeren kan forstå eller anvende som vedligeholdelsesmanual og forebyggende foranstaltning mod nedbrud. Man skal sørge for gode vedligeholdelsesmanualer og instruktioner til anlægget, hvad enten man er ejer eller fabrikant. 45

46 6.8 Huskeliste ved indkøb af køleanlæg Projektfase Anlæggets anvendelse Forberedende fase: Dine ønsker og krav Hvad skal anlægget bruges til? Råvarer, færdigvarer, udligning, frostlager? Ønsket temperatur Hvilket interval og hvilken tolerance ønskes? Ønsket køle- /frysetid Tilført effekt Hvor stor en varme tilføres rummet? Fysisk størrelse af Betydning for tomgangslast, varer antal blæsere osv. Adgangsveje Færdsel: i rummet, ind og ud af rummet: Betydning for tilførsel af varme osv. Kravspecifikation. Kølerum til uemballerede fileter og mellemvarer for farsproduktion, mager fisk. Daglig rengøring / desinfektion Temperatur-interval justerbart: +5 o C til -1 Temperatur-udsving: +/- 1 o C Max 1500 kg produkt pr time. Tilførsel max 8 timer/døgn (i alt max 10 ton/døgn) Produkt max 5 o C over lagertemperatur Truckkørsel 1 time/dag længde * bredde * højde skitse, herunder indretning til brug Separat hurtigport for indkørsel fra mellemgang Separat hurtigport for udkørsel i ende modsat indkørsel. Udkørsel til produktionshal Evt. bygningsdata Betydning for tomgangslast. Data på isolation og evt. eksisterende bygninger 100 mm skumpaneler Bygning i bygning Max 20 o C i omgivelser Kapacitetsbehov Vil der på sigt blive behov for 3000 kg produkt/time om 1 år større kapacitet (kan være billigere Mulighed for -20 o C (eller -25 o C) end at udvide senere) Mulighed for udvidelse Særlige forhold Indretning, hygiejne Langsigtet, 4-6 år Udvidelse af areal. Udvidelser til højlagerfunktion. Udvidelse ind i eksisterende frostlager. Hvem er dine kunder, og interesserer de sig for dine produk- naturligt kølemiddel? Skal der gives tilbud på anlæg med tionsmetoder? Der tænkes især på grøn teknologi. Hygiejnisk indretning af kølerum: Kravspecifikation: Mulighed for åbning af fordampere Indbygget skumning/vask af fordampere Komponenter i rustfast stål Hygiejnisk isolering af rør i produktionslokaler Isolering overholder fødevareregionens krav Isolering kan rengøres og repareres Skrå loft ved fritstående rum i produktion 46

47 Indretning, andet Afgørende for totaløkonomien: Fjernaflæsning fra kontoret: lagertemperatur i 3 zoner. Fjernovervågning af anlæg, med alarm Lækage-kontrol Støj i produktionen Støj i forhold til omgivelser Hensigtsmæssig placering af komponenter: Hensigtsmæssig placering af komponenter, støjafskærmning, især ved placering i boligområder Stands blæsere ved åbning til produktion. Kompressorrum lydisoleres fra kontorlokaler med dobbeltvæg. Krav i henhold til miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984; områdetype 3. Kondensator længst væk fra naboskel Kompressoranlæg i lukket maskinhus Støjniveau fra maskiner og blæsere mv angives i tilbud Installationskrav Rørføring og kabeltræk Rør og kabler bør i videst mulig omfang føres udendørs (minimerer Primært udendørs (mindst muligt i produktionen) risiko for udsivning af kølemiddel i lokaler og forbedrer hygiejne ) Serviceinterval Hvor ofte skal anlægget serviceres? Hvad er maksimumsinterval? Hvad er optimal-interval? Serviceomkostninger Hvad omfatter planlagt service? Hvad er den årlige omkostning? Er der omkostninger udover beløbet i kontrakten? Hvem tager hånd om affald, herunder brugt kølemiddel? Servicegarantier Hvor lagerføres evt. kritiske reservedele? Er der 24 timer service? Hvem kan supplere? Levetidsvurdering Hvor længe lever anlægget, evt. komponentopdelt? Garanti? Vurdering af service og nedetid Hvor lang nedetid ved Hvor lang tid skal der regnes til service og reparationer? service? Energiforbrug Hvad er anlæggets samlede effektforbrug, angivet i kw, ved den normerede belastning? Anslået årligt energiforbrug? Efterspørg evt. lavt energiforbrug, herunder Effektforbrug, max/min og estimeret energiforbrug af kompressor, blæsere, pumper, styring mv. ved forudsat belastning. Mulighed for varmegenvinding Lavenergibelysning Belysning med rumsensorer Elsparekomponenter motorer, pumper, blæsere etc. 47

48 Tilbudsfase Sørg for sammenlignelige tilbud Tilbudene skal udformes så man kan forstå dem, og man skal sørge for at de indeholder de oplysninger der gør dem sammenlignelige. Dvs. at man f.eks. beder om ensartethed vedrørende: Anlægs pris, inkl. Montage, indkøring og afprøvning. Anlægs levetid estimeret i antal driftsår. Anlæggets komponent- og materiale-specifikationer. Især i områder med krav til fødevarehygiejne. Anlæggets komponentvalg og alternativer, specielt styringskomponenter. Oplysninger om rengøringsforhold. Kontroludgifter ud fra gældende regler. Vedligeholdelsesudgifter inkl. estimerede reservedele og reparationsomkostninger. Få tilbudt en serviceaftale i tilbudsfasen. Effektforbrug, max/min og estimeret energiforbrug af kompressor, blæsere, pumper, styring mv. ved forudsat belastning. Andre relevante udgifter f.eks. væsentlige bygningsændringer i relation til anlæg. Få listet og beskrevet omfang af dokumentation, diagrammer og brugsanvisning, herunder instruktionsmaterialer under drift og ved rengøring. Støj: i maskinrum, i produktion, i kontorer, i omgivelser Garanti for max støjniveau Udbudsmateriale Udbudsmateriale bør evt. udarbejdes eksternt, da dette giver ensartethed i tilbuddene. Tilbud Skal der indhentes mere end et tilbud? I lidt større sager bør man altid tage flere råd og tilbud for at sikre, at det fornødne beslutningsgrundlag er til stede. Performancetest / godkendelse af leverance Vurdering af tilbud Husk udbudsreglerne tillader max 3 tilbud. Hvilke kriterier skal være i orden før anlægget kan godkendes? Og hvad gøres ved mangler? Aftal målbare kriterier, og afprøv om de kan overholdes. Benyt evt. en uvildig ekspert til at bedømme tilbuddene. I mange tilfælde vil eksperten kunne betale sig igennem hele forløbet. Teknisk / økonomisk - i forhold til levetid Samlede etableringsomkostninger, inkl. kølemiddel, og bygningsarbejder Serviceomkostninger i anlæggets levetid Samlet energiforbrug Samlede serviceomkostninger mv. Energiomkostninger pr. år Projektfase Overholdelse af Her følges opbygningen af leverancen, herunder generelle tidsterminer hvis sådanne er specificeret. Er alle forskrifter overholdt i henhold til udbudsmateriale? 48

49 installationskrav Afvigelser/ ændringer Afleveringsfase Teknisk gennemgang Følg op på leverancen, og læg mærke til evt. afvigelser og ændringer, specielt ændringer der kan forringe leverancen. Placering af kompressor, afskærmning, støj osv. Få en grundig instruktion. Performancetest Støj Afprøv grundigt inden overtagelse i henhold til det der er aftalt, herunder at foretage belastningstest inden endelig overtagelse. Krav til temperatur og forbrug. Kan støjkrav overholdes, udvendig og indvendigt? Få evt. foretaget kontrolmåling. Dokumentation Gennemgå den skriftlige dokumentation. Generelt om instruktion, vejledning og betjening: Brugsanvisning El-diagram Kontrolbog Hvis anlægget er CE-mærket: Overensstemmelseserklæringen Hvem anmelder til Arbejdstilsynet? Egenkontrol: Gennemgå en checkliste til rutinemæssig egenkontrol. Sørg for at der foreligger en liste med kontrolpunkter, og gennemgå den sammen med kølefirmaet, herunder den fysiske placering af alle kontrolpunkter Denne liste kan hentes på Generelt ved etablering Uanset hvor lang en huskeliste man laver kan der altid opstå spørgsmål og tvistigheder om ting man ikke fik afklaret på forkant. Her udtaler kølemanden Birger Johansen, tidligere BIRTON, 16. november 2004: Der er regler for hvordan køleanlæggets rørføringer og tanke mv. skal være, og hvordan arbejdet på trykbærende anlæg skal udføres, med krav til lodning og svejsning mv. Der er imidlertid ingen tilstrækkelig konkret lovgivning, der giver anvisning om hvordan køleanlægs komponenter skal være ophængt og fastgjort. Her er det op til kølemontørens kvalitetssans at sikre, at tingene er forsvarlige. Mange uheld, nedbrud og reparationer skyldes for dårlig opsætning af køleanlæggene - Resulterende i knækkede rør med kølemiddeltab til følge. Det er i høj grad et tillidsspørgsmål, da sådanne spørgsmål kun vanskeligt lader sig aftale i detaljer. I større sager anbefales det ikke kun at se en referenceliste fra køleleverandøren, men også at kontakte andre, måske især lignende kunder, for at forhøre sig om køleleverandøren. Med køleleverandøren bør man diskutere de rimelige forventninger der kan være til opsætning af hovedkomponenter, og måske i sammenlignende vendinger med reference til lignende installationer - Det kan være forhold som f.eks.: 49

50 Kompressoraggregat mv. på fast, eventuelt dæmpet bundramme, fastboltet til betongulv Minimumsafstande til vægge mv. for sikring af adgangsveje ved evt. senere reparationer ud over hvad der er lovbefalet for kontrol og inspektion. Krav til materialer, udseende, herunder f.eks. opsætning af udvendige maskinhuse på pladser, vægge eller på tage, herunder sikring af adgangsveje. Mulighed for fjernaflæsning af temperaturer, niveauer og indstillinger på særligt vanskeligt tilgængelige komponenter. Rørgennemføringer mv. herunder f.eks. tætninger, fuger og forsegling; i en kvalitet accepteret af fødevaremyndigheden Rørophæng og etablering af bæringer, der tillader nødvendig vandring. Etablering af fundament under kondensator Fastboltning af fordamper evt. med forstærkninger som gennemføring til stålspær eller anden stabil bygningsdel. Fornøden hensyntagen til rengøringsmulighed på og omkring anlæg; evt krav om mulighed for desinfektion af alle flader. Her griber ingen myndighed ind! Fritstående kompressor ved et containerfryselager. Her burde leverandøren have sikret fastgørelse til beton, evt med støjdæmpende foranstaltninger. Hvis klodsen en dag bliver væk, kan vibrationerne medføre rørbrud og tab af kølemiddel. 50

51 7 Økonomi ved valg af køleløsning Et nyt køleanlæg er ofte en stor investering, som binder meget kapital. Det er derfor vigtigt at vurdere investeringen i køleanlægget i forhold til virksomhedens situation som helhed. Selv om forrentningen på investeringen ligger over kassekreditten, kan man måske bruge pengene bedre på nye maskiner, nye produkter eller nye markeder. Desuden kan en stor kapitalbinding i et køleanlæg være uhensigtsmæssigt, hvis forudsætningerne ændrer sig, fx hvis en produktion af frosne produkter falder væk. Flere kølefirmaer tilbyder leasing sammen med de større køleanlæg som alternativ til egenbetaling, banklån, kassekredit osv. Vilkårene i en finansieringsaftale er altid individuelle. De kan og skal altid forhandles. Derfor bør man indhente tilbud hos flere långivere i den konkrete sag. 7.1 Støttemuligheder Tilskudsordninger Det muligt at søge tilskud i FIUF-puljen Forarbejdning. Desværre er der sidste ansøgningsfrist d. 10. august 2006, men der kan være ændringer senere. Projektet skal være på mindst kr og tilskudsberettiget; tilskuddet er 20%. Tilskudsordningen formidles fra Direktoratet for FødevareErhverv. Der er mere information om ordningen på dffe.dk. Det er altid en god idé at undersøge, om der er flere midler i puljen, og om man kan nå at komme med, inden man bruger tid på ansøgningen. Ordningen udløber december 2006, og afløses formodentlig af en ny støtteordning. Man kan desuden løbende orientere sig om støtteordninger på alcedo.dk, som også kan give yderligere oplysninger om mulighederne, og hvordan og hvornår der skal ansøges. Gratis rådgivning Hos Videnscenter for HFC-fri Køling kan man få op til fem timers gratis information, rådgivning og assistance. Man kan fx få hjælp til at vurdere, om det er fordelagtigt at bruge naturlige kølemidler i et nyt kølesystem eller en ombygning. Videnscentret kan kontaktes på eller info@hfc-fri.dk. El-besparelser Når man køber el, får man ret til gratis rådgivning om energi. Hvor meget rådgivning, man kan få, fastsættes ud fra ens årlige el-forbrug. Rådgivningen kan være samtaler eller besøg, og man kan få lavet målinger og analyser af energiforbruget. Det er derfor en god ide at kontakte sit forsyningsselskab for at udnytte denne mulighed. Retten til rådgivning er fastsat i forsyningslovgivning. Energiselskaberne tilbyder også supplerende undersøgelser mod betaling på markedsmæssige vilkår. 51

52 7.2 Forsikring af køle- og frostvarer Hvis man som producent af fødevarer er interesseret i at sikre sine produkter og køleanlæg mod nedbrud og værditab er den typiske fremgangsmåde: Start med en produktansvarsforsikring. Denne forsikring dækker farlige varer, der måske ender på markedet, og som måske kan udløse erstatningssager. Det kan være varer der er blevet fordærvet på lager, uden at man har opdaget problemet, eller det kan være varer der er blevet forurenet med kølemiddel fra utætheder i anlægget eller lignende. Dernæst kan man tegne en lagerforsikring - indenfor området kaldet en "Køledybfrostforsikring". Denne forsikring dækker mod utilsigtet optøning og fordærv på lageret, forurening med kølemiddel mv. Dvs. den erstatter det tab man har lidt på de varer der skal destrueres. Endelig kan man tegne en maskinkaskoforsikring, der eventuelt kombineres med en driftstabsforsikring. Denne forsikring dækker udgifter til reparation af køleanlæg i forbindelse med pludselig opstået havari. Sammen med en eventuel driftstabsforsikring er man også dækket ind for tab, der opstår i forbindelse med stilstand ved genopbygning. De fleste af forsikringsselskaberne kan tilbyde disse forsikringsydelser. Kilde: TRYG, Århus afdeling. 52

53 Eksempel 1 Lille præfabrikeret fryserum - Lykkeberg Lykkeberg i Hørve producerer marinerede sild. I nogle produkter bruger de frosne råvarer, fx løg, der hentes fra et større frostlager i nabobygningen. Anlægget er af ældre dato, og kører på HCFC (R-22) ved en temperatur på -18 til -22 C. Anlægget skønnes at have en energieffektivitet (COP) på 1,6. Fryserummet er på 20 m 2, men pladsbehovet for frostvarer er kun 10 m 2 Der antages et årligt el-forbrug på kwh/år. Personalet bruger tid på at hente varer i nabo-bygningen. Der går dels tid med at hente og bringe, men Lykkeberg skal også overholde strenge hygiejnekrav, så der skal også bruges tid på tøjskift, håndvask og håndtering af yderemballage. Hvis der bruges 3 minutter pr time, svarer det til over DKK ,- kr./år som en skjult lønomkostning. Lykkeberg har vurderet, at der kan spares både el og løn ved at investere i et mindre frostrum, placeret lige i nærheden af produktionen. Eksemplet sammenligner de to situationer: Der regnes på et fryserum med en størrelse/pladsbehov på ca. 10 m2, og en temperatur på 18 til 22 o C. Der skal ikke regnes med effekttillæg til sænkning af temperaturen i de indgående varer. Til dækning af behovet finder vi et SCOTSMAN modulanlæg opbygget af standardkomponenter med nedenstående data: 18,0 B Udv. mål, H x B x D/ rumfang: 2000 x 3000 x 3600 mm / 17,7 m 3 Køleanlæg: F 1531, 400 V: 2100 W / C Kølemiddel: HFC 404a / 1,2 kg Hvide standardhylder, 4 lag: Hyldeareal: 13,2 m 2 Pris: I alt ,- kr. for rum ,- kr. for fryseaggregat ,- kr, excl moms. Fordele: Et lille kompakt og prisbilligt anlæg, og der er stort set ingen installationsudgifter eller forberedelse. Et robust anlæg uden væsentlig risiko for utætheder og med minimal kølemiddelfyldning. Ulempe: Varme og støjafgivelse direkte hvor anlægget er opstillet. Relativ højt energiforbrug sammenholdt med bedst mulige løsning. Vanskeligt at ombygge og optimere man må tage det som det er. 53

54 Årlig omkostning: - Kontrol: årligt. 1 time inkl. div. småjusteringer i alt en udgift på skønsmæssigt kr. - Reparation og vedligehold: Denne type forventes at holde ca. 10 år uden nævneværdige reparationer. De første 2 år er garanti. Vi vil skønsmæssigt regne med 1.500,- kr. årligt for reparation og vedligehold. Kølemiddel: Anlægget leveres standard med HFC (R404a), og har en fyldning på 1,2 kg. Benyttet som fryser kan et alternativ være CO 2 som kølemiddel. CO 2 er dog endnu ikke så almindelig i brug, at det kan tilbydes af alle køleleverandører. Prismæssig skønnes fryseaggregatet til CO 2 at koste 40 til 50% mere, altså ca ,-. Uden at tage hensyn til mere specifik anvendelse skønnes at elforbruget falder til 70% af det oprindelige anlægs 2100 W. Årlige energiomkostninger: 365 dage á 24 timer á 0,7 x 2,1 kw = kwh/år. når strømforbruget beregnes ud fra maksimal kuldeydelse i 100% af tiden. Man kan forvente et noget lavere tal. Hvis anlægge vælges med CO 2 kølemiddel skønnes energiforbruget at kunne være ca. 5% lavere = kwh/år. Hertil kommer besparelsen i arbejdsløn på over ,- kr. på et år. Beregningen (næste side) viser at der allerede efter 4 år er balance i regnskabet, og efter 5 år er der en fortjeneste på ,- ved investering i et nyt HFC-anlæg! Undersøgelsen viser også at det under de nuværende forhold ikke er økonomisk fornuft i at overveje et CO 2 anlæg på grund af den højere anlægspris. Det vil ændre sig, såfremt CO 2 anlæg i denne størrelsesorden kommer væsentligt ned i pris indenfor de nærmeste år. 54

55 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Serie1 Serie2 Serie3 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr Serie 1: Oprindeligt køleanlæg, Serie 2: Nyt frostrum med R-404a Serie 3: Nyt frostrum med CO 2 Fryserum, 10m2, 17m3, Oprindeligt anlæg: Nyt anlæg: HCFC, R-22 HFC: R-404a; ca. 10 kg 1,2 kg Nyt anlæg: HFC-fri: CO 2 ca 1 kg Investering: Komponenter, 2) kr - kr ,00 kr ,00 Kølemiddel, 1) kr 5.000,00 kr - kr - I alt kr 5.000,00 kr ,00 kr ,00 Årlige Driftsudgifter: Ekstraordinær transport kr ,00 kr - kr - Service og kontrol, 3) kr 1.000,00 kr 1.000,00 kr 1.000,00 Energi kr ,00 kr 7.726,20 kr 7.351,20 Reservedele, 4)og 5) kr 2.000,00 kr 1.500,00 kr 1.500,00 I alt i pr. år kr ,00 kr ,20 kr 9.851,20 Samlede udgifter, 10 år: 1. år kr ,00 kr ,20 kr ,20 2. år kr ,00 kr ,40 kr ,40 3. år kr ,00 kr ,60 kr ,60 4. år kr ,00 kr ,80 kr ,80 5. år kr ,00 kr ,00 kr ,00 6. år kr ,00 kr ,20 kr ,20 7. år kr ,00 kr ,40 kr ,40 8. år kr ,00 kr ,60 kr ,60 9. år kr ,00 kr ,80 kr , år kr ,00 kr ,00 kr ,00 1) Der er tale om et gammelt anlæg, og der regnes med en engangsudgift ved et større uheld enten en enkelt fyldning eller en større reparation. 2) Anlægspriser for nye anlæg er incl installation og start. 3) Der regnes her med 1 årlig kontrol iht lovgivning. 4) Forbrug af reservedele skønnes til 2000,- kr/år på det gamle anlæg. 5) Der er 2 års fuld garanti for de nye anlæg. 55

56 Miljøvurdering efter TEWI-metoden Miljøvurdering over 10 år. Det gamle anlæg undersøges som udgangspunkt med HCFC R-22 kølemiddel. TEWI-UNDERSØGELSE: TEWI = GWP * L * n + GWP * m * (1 - a) + E * b * n Hvor: HCFC; R-22 HFC; R-404a CO 2 ; R-744 GWP; Global Warming Potential m, Kølemiddel fyldning, kg 10 1,2 1 L, Lækagerate (10%) 1 0,12 0,1 n, Anlæggets levetid a, Regenereringsrate, skrot0,9 0,9 0,9 E, Energiforbrug/år, kwh b: CO 2 pr kwh i kg; 0,5 0,5 0,5 TEWI GWP: Global Warming Potential er et mål for et stofs effekt som drivhusgas. Det er normalt energiforbruget, der er udslagsgivende for TEWI-værdien. Men selv om energiforbruget er næsten det samme for anlæg med R-404a og CO 2 giver CO 2 altså en væsentligt lavere TEWI-værdi, fordi R-404a er en meget kraftig drivhusgas. 56

57 Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har for nylig fået skiftet en kondensator, og denne er allerede forberedt til HFC (R-404a). Anlægget har en køleydelse på ca. 130 kw køleeffekt, og har en fyldning på ca. 120 kg. Kølemidlet er et hovedproblem. Ved tab af kølemiddel er det tilladt at genopfylde anlægget med genbrugt HCFC frem til 2015, men man må forudse at blive et større og større problem at skaffe genbrugskølemiddel. Et andet problem er det høje energiforbrug. Det skyldes en meget simpel styring, - on/off de fleste steder og styringskomponenter, som reguleringsteknisk er forældet. Begyndende ælde og slitage medvirker også til et større energiforbrug. Et sammenbrud af anlægget kan betyde, at der ikke er køl på anlægget i en uge. Ved eventuel udskiftning af køleanlægget til fx et naturligt kølemiddel ny teknologi vil der let gå en måned inden det kan være etableret, med mindre det er godt planlagt. I det følgende opstilles nogle muligheder for ændringer: Kortsigtet løsning I videst muligt omfang ønsker man at holde gang i det eksisterende anlæg, med de minimale ændringer, der kan imødekomme de nævnte problemer omkring kølemiddel og energiforbrug. - Kølemiddelproblemet Kølemiddelproblemet kan løses ved at ændre anlægget fra drift med R-22 til drift med HFC, her f.eks. R-404a. Anlæggets alder er 18 år, med undtagelse af kondensatoren.. En omstilling til HFC vil ikke kunne anbefales, da levetiden af resten af anlægget er tvivlsom.. 57

58 Omkostningen til en sådan omstilling løber let op i ,- kr., og det er stadig et gammelt anlæg. Værdien af det påfyldte kølemiddel løber alene op i ,-. Det vil der være stor risiko for at miste kølemiddel i et i forvejen gammelt og udslidt anlæg. Eksemplet er dog medtaget i det følgende til sammenligning. - Energiforbruget Ved at gå fra HCFC til HFC vil anlæggets virkningsgrad typisk falde, dvs elforbruget vil stige. Det kan der så kompenseres for, hvis der samtidig tilføres en lidt mere avanceret styring. Herudover skal der evt. kompenseres med en ændret motor og motorstyring. En bedre styring vil skønsmæssigt spare mindst 20% på elregningen. Investeringen i en ny styring er i størrelsesordenen ,- kr. Investeringen kan heller ikke anbefales, dels på grund af det aldrende anlæg, og dels fordi de gamle kompressoropstillinger ikke er 100% egnede til mere avanceret kapacitetsregulering. Som sammenligningsgrundlag er eksemplet dog medtaget i det følgende. Langsigtede løsninger Generelt er der ved de langsigtede løsninger set på investeringen som 5 års tilbagebetaling og 8% forrentning. Levetidsberegningen for et anlæg som dette er sat til 15 års drift. Som energipris er der regnet med 0,73 kr/kwh, og som basis for service og tilsyn er der for alle anlæg regnet med ,- kr. Miljøsammenligningen af anlæggene sker udelukkende ved brug af TEWI tallet for de forskellige løsninger1. Et nyt HFC-anlæg direkte fordampning En umiddelbar løsning er at indsætte et komplet nyt HFC køleanlæg inden den 1/ Anlægget er da lovligt. Fordele: Af de undersøgte alternativer er det den billigste løsning for et komplet nyt anlæg. Energibesparelsen i eksemplet forventes årligt at ligge i størrelsesordenen 20 %. Ulemper: Man er låst i forhold til senere udvidelser, hvis udvidelsen kræver en større kølemiddelfyldning. Desuden er det en miljømæssigt dårligste løsning. Et nyt HFC-anlæg giver en reduktion af elforbruget men der er tale om en forringelse i forhold til det oprindelige anlæg målt på TEWI-værdien. Det skyldes at det pågældende HFC kølemiddel er en meget kraftig drivhusgas. Desuden er kølemidlet alene er en relativ stor post, der i tilfælde af en rørskade med tab af kølemidlet, kan løbe op i omkring ,- kr. ved genopfyldning og reparation. Et nyt HFC-anlæg indirekte anlæg Hvis der skal etableres et HFC-anlæg efter den 1/ er begrænsningen max. 10 kg kølemiddel pr. kølekreds. Løsningen kan være at lave et køleanlæg med flere mindre selvstændige kredse, der alle har en fordamper i en fælles buffertank med brine. Det betyder, at hvert enkelt lille kølekreds kun kører inden for det mest optimale område, hvor virkningsgraden er i top. Samlet set betyder det at dette anlæg energiteknisk god løsning. 58

59 Fordele: Ved den indirekte opbygning er det langt lettere senere at udskifte kompressorkredsen uden at gribe ind i det øvrige anlæg. Her kan man tænke sig at man på et senere tidspunkt går fra et HCF anlæg over på f.eks. NH 3, propan eller CO 2 på selve kølemaskineriet. Dette kan lade sig gøre, fordi fordampere og rørsystem i procesområdet ikke berøres af en senere ændring. Det er kun selve kompressorenheden frem til en varmeveksler/buffertank der berøres. En anden fordel ved dette anlæg er de lave årlige energiomkostninger, der også betyder at anlægget er optimalt ved stigende energipriser. Sammen med den lille mængde kølemiddelfyldning, betyder det at TEWI-værdien for dette anlæg er lav. Endelig skal nævnes at anlægget vil være særdeles robust med den indirekte køling med flere selvstændige kølekredse, og nedbrud af en enkelt kølekreds vil ikke fuldstændig standse anlægget. Ulempe: Dette anlæg har en relativt høj anlægspris i sammenligning med et anlæg med direkte fordampning. HFC-fri løsninger Som HFC-fri løsninger er der medtaget et ammoniakanlæg med direkte fordampning og et propananlæg med indirekte fordampning. Der er set bort fra en CO 2 løsning, da CO 2 er ikke er et ideelt kølemiddel ved anlæg med relativt høje temperaturer. A - Ammoniak, NH 3, R-717 NH 3 er et oplagt alternativ i denne sammenhæng. Anlægget på virksomheden skal køre konstant, og er af en størrelse der energimæssigt kan forsvare en sådan løsning til trods for den noget større investering. Fordele: Blandt regneeksemplerne er det miljømæssigt den bedste løsning, ikke mindst takket være en god energiøkonomi, som også betyder lave årlige omkostninger. Og fordelen vil blive større ved stigende energipriser. Desuden er der i den pågældende anvendelse ingen risiko eller ulempe ved ammoniak, og utætheder, selv de mindre, vil hurtigt blive opdaget. Endvidere er der ingen nævneværdig værdi i det påfyldte kølemiddel. Ulemper: Anlægget er dyrt i investering. Ved usikkerheder om anlæggets brug og kapacitet kan en fejlinvestering blive dyr. Virksomheden har pt. ikke har nogen egen teknisk bemanding, der f.eks. kan stå for daglige tilsyn. Erfaringsmæssigt stiller ammoniakbaserede anlæg lidt større tekniske krav til brugerne end f.eks. HFC anlæg. B - Propan, R-290 Erfaringer viser, at det ofte er muligt at bibeholde fordamper og rørsystem ved en ændring til et indirekte system. En pumpe og en varmeveksler skal blot føjes til det oprindelige system, og selve kølemaskineriet ændres til andet kølemiddel, eller skiftes ud. Et komplet nyt anlæg uden genbrug af nogen art vil i anlægsudgifter ligge tæt op ad løsningen med HFC indirekte. 59

60 Fordele: Investeringen er stort set den samme, som for et nyt HFC anlæg med direkte fordampning. Med indirekte køling får man et anlæg med lave årlige driftsudgifter. Anlægget har de samme fordele som HFC-anlægget med indirekte fordampning. Til trods for at anlægget energimæssigt ikke er helt i top ligger det dog bedre end et HFC-anlæg med indirekte fordampning i en TEWI undersøgelse. Ulemper: Der er ingen garanti på de genbrugte køleflader. Fejl som skjult tæring og svigtende ventilatorer skal firmaet selv afholde. Men denne fejltype vil dog næppe være alvorlig, og økonomisk bør det være til at klare. Driftsudgiftsmæssigt er anlægget ikke så optimalt, som et komplet nyt anlæg. Der er dog intet til hinder for senere at opgradere på anlægget, med mere effektivere køleflader mv. Opsamling Eksemplet viser hvordan man kan undersøge og sammenligne flere mulige løsninger ved hjælp af en økonomisk beregning over 5, 10 og 15 år. Ved hjælp af denne simple opstilling får man et bredere beslutningsgrundlag, hvor man også kan vurdere anlægs- og driftsbudgetter i forhold til firmaets strategier. En investering i ny styring alene er det billigste. Det kræver at anlægget er sundt, og forventes at kunne holde yderligere 15 år, og at det fortsat vil være muligt at skaffe R-22 kølemiddel, hvilket i begge tilfælde er en tvivlsom affære. Den mest realistiske løsning i regneeksemplet er et delvist nyt anlæg, baseret på et nyt propananlæg med indirekte drift og benyttelse af de eksisterende køleflader. Det er den billigste løsning i det lange løb. Det samme gælder, hvor man er usikker på fremtiden, og kun vil se 5 til 10 år frem. Eneste forudsætning her er, at man kan holde rør og kølefladerne tætte for brinedrift, hvilket ikke er urealistisk. Eksemplet viser også hvor dyrt det er at beholde det eksisterende anlæg, og blot skifte kølemiddel Det den billigste her og nu løsning ud af kølemiddelproblemet, men det er den dyreste løsning på sigt, også selvom anlægget skulle kunne klare yderligere 10 til 15 års drift! Eks. HCFC; KUN ny styring Retrofit til HFC Nyt HFC Nyt HFC; indirekte Nyt NH3 Propan, indirekte Investering ialt: DKK Årlig energiudgift: DKK Akkumulerede udgifter 5 år DKK Akkumulerede udgifter 10 år: DKK Akkumulerede udgifter 15 år: DKK Tabellen viser forskellige løsninger. Til sammenligning er de kortsigtede løsninger medtaget, selvom de frarådes for det konkrete anlæg. Energipris 0,73 kr/kwh. Løsningerne markeret med rødt må ikke tages i brug efter 1. januar

61 Konklusion Forskellen i økonomien i de forskellige løsninger er minimal. Det er derfor nødvendigt at foretage en nærmere analyse af køleanlæg, rør og fordampere, samt undersøge priser på forskellige løsninger. Ud fra tabellen vil propan være et godt valg: Dels er forrentningen god, dels er bindingen af kapital forholdsvis lav. Hvis det viser sig, at propan er rentabelt, kan det være en god ide at vente med investeringen. Behold i stedet det gamle anlæg og skift først, når fyldningen tabes, eller servicen bliver for dyr. Men det forudsætter, at propananlægget kan sættes i gang så hurtigt, at man kan begrænse de tab som kan opstå ved at måtte undvære et køleanlæg i en periode. Hvis forudsætningerne for propan-anlægget ikke holder, bør man i stedet overveje et nyt, indirekte HFC-anlæg. Økonomien i de indirekte anlæg er baseret på genbrug af fordampere og rør mv. Så det skal også undersøges, om de dele skal udskiftes. Lige meget hvilken løsning der vælges, bør man have en plan klar snarest muligt, i stedet for at vente til anlægget taber sin fyldning, og man kun har et par dage til at beslutte sig i. Højere energipriser Hvad så? Anlæggene med de laveste årlige energiforbrug, vil være de bedste alternativer i tilfælde af stigende energiudgifter, hvilket kan være en væsentlig overvejelse. Her viser en gennemregning af løsningerne ved en forudsat elpris på 1,50 kr/kwh, at de investeringstunge, men energieffektive løsninger bliver de relativt bedste løsninger i det lange løb, hvor det dyre indirekte HFC-anlæg sammen med NH 3 anlægget er billigst efter 15 års drift. Eks. HCFC; KUN ny styring Retrofit til HFC Nyt HFC Nyt HFC; indirekte Nyt NH3 Delvis nyt HC indirekte Årlig energiudgift: DKK Akkumulerede udgifter 5 år DKK Akkumulerede udgifter 10 år: DKK Akkumulerede udgifter 15 år: DKK Tabellen viser en sammenstilling af forskellige løsninger gennemregnet med en forhøjet energipris på 1,50 Løsningerne markeret med rødt skal tages i brug inden 1. januar

62 Miljøvurdering En miljøvurdering efter TEWI-metoden (se også eksempel 1) af de forskellige alternativer er undersøgt for en periode på 15 år. Helt som forventet er det de energieffektive anlæg, der giver den laveste miljø-belastning. Det ses også hvor stor forskel der er på de to nye HFC anlæg. Det indirekte løsning er sammenlignelig med det bedste. Forklaringen på de store udsving skal udover energiforbrug delvis søges i de valgte kølemidler, hvor der er stor forskel i midlernes potentiale som drivhusgas. TEWI CO2-ækvivalenter Anlægstype Opr. anlæg Opr. anlæg ny styringe Opr. retrofit til HFC Nyt HFC anlæg Nyt HFC indirekte anlæg Nyt NH3 anlæg Opr. og HC-anlæg Figuren viser en sammenstilling af de forskellige løsningers miljøbelastning, angivet som TEWI-værdier. 62

63 Eksempel 3 Nye køleanlæg KvaliSea, Hammel KvaliSea er en virksomhed der har stor succes med at udvikle og fremstille frosne færdigretter. Markedet for denne type produkter er meget dynamisk, og KvaliSea skal derfor hurtigt kunne omstille produktionen, og de nye produkter stiller ofte anderledes krav til produktionsapparatet. Tidshorisonten for investeringer i køleanlæg bør ikke være mere end 5 år under sådanne betingelser. Virksomheden er startet i 2002, og har til huse i en ca. 450 m 2 bygning. Bygningen har oprindeligt været brugt af en slagtervarevirksomhed. Der er et kølerum på ca. 36m 2 (HCFC R-22) og et indfrysningsrum på ca. 18 m 2 (CFC R-502). I bygningen er der desuden et kølerum på ca. 100m 2, der pt. ikke benyttes. De enkelte kølesteder har hvert sit køleaggregat. Ud over de faste køleanlæg er der opstillet en 40 container som frostlager, og frysehotel benyttes i nødvendigt omfang, med et gennemsnitlig behov på ca. 10 paller hen over året og omkring 120 håndteringer pr. år. Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum Virksomhedens problemer og ønsker: Virksomheden ønsker at undgå problemer med kølemidler. Energiforbruget ønskes reduceret, da man har indtryk af at det generelt er for højt. Man overvejer at etablere et nyt fryselager i et ubenyttet kølerum, der er på ca 100 m 2. 63

64 Man ønsker bedre placerede indfrysningsfaciliteter, hvor man ikke som nu. skal ind igennem et andet rum for at nå ind i indfryseren. Man ønsker at forbedre kølerummet og dets placering, så man ikke skal bruge så meget tid på at hente varer Man ønsker at supplere med rumkøl i forbindelse med produktionen, hvor der bliver for varmt i sommermånederne. Rumkøl er en udvidelse i forhold til eksisterende forhold, og skyldes primært, at der er vanskeligheder med forarbejdningen af visse af produkterne ved meget høje udetemperaturer i sommermånederne. Det betyder, at der bruges meget tid på at flytte varerne frem og tilbage imellem produktionslokaler og kølerum. Disse unødige produktionsomkostninger anslås til at være ca ,- kr/år Som grundlag for de videre beslutninger viser det følgende, hvordan situationen kan gribes an samlet set og for de enkelte problemstillinger. Udgangspunkt for nye anlæg Der er ønsker om ændringer på alle virksomhedens køleanlæg. Det giver anledning til at overveje, om der skal investeres i et centralt anlæg, der kan betjene alle behov, eller om der skal arbejdes videre med enkeltanlæg til hvert procesformål, som i den nuværende løsning. I en virksomhed som denne er der flere forhold der taler imod at vælge et centralt køleanlæg til at klare hele behovet: Virksomheden udvikler til stadighed nye produkter, og heraf følger også ofte nye produktionsmetoder. Den tidshorisont der kan benyttes er lille, måske ½ til 2 år fra start af et nyt produkt til dets introduktion på markedet. Der skal primært ses på en her og nu situation, og kun måles og sammenlignes på kortsigtede løsninger med en horisont på max 5 år. Køleanlæggene er mindre enheder, der anvendes i meget forskellige belastningssituationer, -temperatur, -tidspunkter. Dagens krav er derfor ikke nødvendigvis morgendagens krav. Der er i højere grad tale om at anskaffe det nødvendige produktionsudstyr ud fra, hvad der i øjeblikket er brug for, -det være sig lige fra en kummefryser til et mere industrialiseret anlæg. Et centralt køleanlæg kan være en fejlinvestering, såfremt man ikke er sikker på, hvilke krav nye processer vil stille til udstyret. Anbefalingen er således enheder tilpasset hver enkelt opgave. - Kølemiddelproblemer Der er i produktionsanlægget flere ældre køleanlæg, der arbejder med CFC og HCFC kølemidler. Brugen af disse anlæg er lovlig, men CFC anlæg må ikke serviceres med påfyldning af CFC kølemiddel, og HCFC anlæg må kun serviceres med genbrugt kølemiddel For anlæggene gælder at restlevetiden er begrænset, og derfor udelukkes en evt. ændring til HFC. 64

65 Alle enheder i dette eksempel fungerer hver for sig med under 10 kg kølemiddel, og der er således ingen grund til at overveje mulige etableringsproblemer før eller efter 1/ Køleanlæggene er opbygget af standardkomponenter med overkommelige leveringstider, der relativt hurtigt kan udskiftes og sættes i drift. Ved pludselige nedbrud kan man med fordel klare midlertidige behov i lejede faciliteter. Det anbefales derfor at udskifte enkeltanlæggene efterhånden som der opstår ændrede behov eller driftsproblemer. Andre eksempler viser at de forskellige HFC-fri løsninger er relativt dyre i anskaffelse, og i særdeleshed for de meget små enheder. Der anbefales derfor ikke HFC-frie løsninger i denne sammenhæng. Samlet set anbefales virksomheden at vælge anlæg med en relativt lav pris, hvilket i dette tilfælde vil sige HFC anlæg, der pga den beskedne størrelse, dvs under 10 kg fyldning, ikke giver virksomheden kølemiddelproblemer. - Energieffektivitet Det udstyr, der allerede findes og benyttes, skal være velfungerende og leve op til virksomhedens produktionskrav. Det betyder, at besparelser på elregningen først er aktuelle når alle produktionskrav er imødekommet. De præcise ydelser på de eksisterende anlæg kendes ikke. Behovet skal måles i forhold til den produktmængde, der håndteres og produceres. De eksisterende anlæg i virksomheden kan kun lige akkurat følge med. I forbindelse med nyanlæg vil ønskerne om energibesparelser nok blive nedprioriteret i forhold til ønsker om driftssikkerhed og forøget kapacitet. Sikkerhed og kapaciteter giver også en besparelse, da man vil blive i stand til altid at køre godt aldrig mindre godt. Som tidligere nævnt er anlæggene grundet alder og størrelse ikke egnede til teknisk opgradering, og det vurderes ikke at være rentabelt at installere ny styring. Nye anlæg er mere energieffektive. Energimæssigt skønnes der at være en besparelse på 30% i forhold til de eksisterende køleenheder. Der kan forventes 20 til 25% besparelse på kølemaskinernes drift. Hertil kommer at alle rummene i forhold til ændringsønsker nyindrettes som rum i rummet med nye tykkere panelvægge, dvs bedre isolering. Der er foretaget energimålinger i virksomheden af forsyningsselskabet Energi- Midt. Målingerne viser kun virksomhedens totalforbrug, da det ikke var muligt at måle hvert køleanlæg for sig. Det anvendte sammenligningsgrundlag er derfor en skønnet grov fordeling af det samlede energiforbrug. Det anbefales at der følges op med målinger på de enkelte kølekredse, og evt. etableres fast loggeudstyr i produktionen. Også ved etablering af nye enheder. 65

66 Nyt fryselager? I dette eksempel sammenlignes et nyindrettet fryserum med eksisterende løsninger. Der kan opbygges et nyt fryselager på ca. 70 m 2. Bygningsforhold betyder, at der skal nyindrettes et rum i rummet med specielt gulv og rampe. Som nævnt skal der ses på investeringer med kort horisont, og forholdene undersøges som akkumulerede udgifter i 5 år. Beregningen viser, at det ikke kan betale sig at investere i eget frostlager, og at der er god margin til dækning af ændrede behov. Bemærk at den interne omkostning ved ikke at have en del af varerne ved hånden, ikke er indregnet, men der er en betydelig margin til dette. UDGIFTER EKSISTERENDE ANLÆG- FRYSELAGRING Afskrivning container Energiforbrug Drift og vedligehold Leje frysehotel Ekstra intern håndtering Transport frysehotel Årlige udgifter ialt Akkumulerede udgifter 5 år UDGIFTER NYE ANLÆG - FRYSELAGER Investering Forrentning og afskrivning Energiforbrug Drift og vedligehold Årlige udgifter ialt Akkumulerede udgifter 5 år Ny indfryser? Virksomheden ønsker bedre placerede indfrysningsfaciliteter, hvor man ikke som i dag skal ind igennem et andet lokale for at nå ind i indfryseren. Indfryseren er ca. 18 m 2, som er passende, - også ved evt. nyanlæg. Anlægget har ingen afrimningsautomatik ud over en tidsstyring, og det giver problemer ved varierende produktion. Desuden er isoleringen ikke særligt god. Kølemaskineriet er gammelt, og ved at udskifte kølemaskine og fordamper er der forventning om energibesparelse. Der undersøges 3 situationer omkring indfryseren set over 5 år: Det eksisterende anlæg. 66

67 En ny kølemaskine incl. ny fordamper og afrimningsautomatik; 20% energibesparelse. En komplet ny indfryser på 18 m 2 rum, placeret rigtigt i forhold til produktionen og ny kølemaskine; 30% energibesparelse og årlige håndteringsbesparelser på skønsmæssigt kr. UDGIFTER EKSISTERENDE ANLÆG-INDFRYSER Indfrys 18 m 2 Energiforbrug Drift og vedligehold Unødige vareflytning mv Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år UDGIFTER NY KØLEMASKINE Investering kølemaskiner Forrentning og afskrivning Energiforbrug Drift og vedligehold Unødige vareflytning mv Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år UDGIFTER KOMPLET NY INDFRYSER Investering Indfrys 18 m Forrentning og afskrivning Energiforbrug Drift og vedligehold Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år Med de anvendte forudsætninger viser beregningen, at det ikke er en god ide at bruge penge på en ny indfryser, uanset om man vælger med eller uden nyt rum. Men ønsker om mere kapacitet kan vende regnestykket. Anbefalingen ud fra sammenstillingen vil være, at køre med det gamle anlæg indtil det ikke kan mere, og herefter investere i en helt ny indfryser. Nyt kølerum? Virksomheden ønsker et kølerum, der kan give et bedre vareflow og evt. en ændret placering der ligger optimalt i forhold til produktionslokalerne. Der skal også tages hensyn til adgangsforhold til indfryser. Kølerummet er ca. 36m 2, som er passende, - også ved evt. nyanlæg. Kølemaskineriet er gammelt, og sammen med fordamperen er der som nævnt forventning om energibesparelse ved nyt materiel. Helt som ved indfryseren undersøges 3 situationer omkring kølerummet set over 5 år: 67

68 Eksisterende køleanlæg. En ny kølemaskine incl. ny fordamper og afrimningsautomatik; 20% energibesparelse. Et nyt komplet kølerum. 36 m 2 rum med ny kølemaskine; 30% energibesparelse og årlige håndteringsbesparelser på skønsmæssigt kr. UDGIFTER EKSISTERENDE ANLÆG-KØLELAGER Kølelager 36 m 2 Energiforbrug Drift og vedligehold Unødige vareflytninger mv Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år UDGIFTER NY KØLEMASKINE Investering kølemaskiner Genm. årl. kapitalomk Energiforbrug Drift og vedligehold Unødige vareflytninger mv Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år UDGIFTER KOMPLET NYT KØLELAGER Investering kølerum 36 m Genm. årl. kapitalomk Energiforbrug Drift og vedligehold Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år Regneeksemplet viser med de anvendte forudsætninger, at det ikke er en god ide at bruge penge på en ny kølemaskine eller et nyt kølelager. Bemærk, at et behov for mere kapacitet kan vende regnestykket. Anbefalingen vil være, at køre med det gamle anlæg indtil det ikke kan mere, og herefter investere i en ny kølemaskine. Rumkøl i produktionslokaler? Virksomheden ønsker rumkøl i forbindelse med produktionen, hvor der bliver for varmt i sommermånederne. Der skal etableres rumkøl i 2 produktionslokaler, i alt ca. 150 m 2. Da der ikke findes rumkøl i forvejen, er der ikke tale om at sammenligne med eksisterende køleudstyr, men en vurdering i forhold til omkostningerne ved intern logistik, varehåndtering og kvalitetsstyring. Mange produkter er følsomme overfor varme, som en del af året resulterer i: Ekstra håndtid ved produktion: kr/år. Øget varehåndtering ind og ud af kølerum: kr/år. Ekstra tidsforbrug ved kvalitetsstyring og fejlretning: kr/år. 68

69 For virksomheden gælder, at der skal ses kortsigtet på investeringer i produktionsudstyr. Etablering af rumkøl kan betragtes som mere generel for produktionsforholdene. Der vælges derfor at se på investeringen over hhv. 5, 10 og 15 år. Regnestykket for etablering af rumkøl vil herefter se ud som: UDGIFTER UDEN ANLÆG Ekstra håndtid; produktion Øget varehåndtering Ekstra tid; kvalitetsstyring Årlige udgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år Akkumulerede udgifter 10 år Akkumulerede udgifter 15 år UDGIFTER NYT RUMKØL Investering; rumkøl 150 m års kapitalomkostning Energiforbrug Drift og vedligehold Årlige driftsudgifter i alt Akkumulerede udgifter 5 år Akkumulerede udgifter 10 år Akkumulerede udgifter 15 år Med de viste forudsætninger er det en god ide med rumkøl, -. uanset tidshorisonten. De skjulte omkostninger ved håndtid, varehåndtering og mere kvalitetsstyring er væsentlige i denne sammenligning, men som nævnt kan ganske få minutters spildtid eller unødig ekstra tid løbe op i store årlige omkostninger. 69

70 Eksempel 4 Kombineret anlæg - Nopalax Hundested Nopalax A/S i Hundested fremstiller røgede og gravede lakseprodukter, samt andre røgvarer. Nopalax havde store frustrationer med deres gamle køleanlæg herunder tab af kølemiddel flere gange, gentagne sammenbrud af kompressorer, der havde en gennemsnitlig levetid på 13 måneder. Hertil store omkostninger ved interne lager- og transportproblemer. Råvarer og færdigvarer var fordelt i flere containere og mange varer lå på frysehotel. De årlige omkostningerne i den forbindelse er i virksomheden opgjort til: Leje nitrogentank Flydende nitrogen Reparation og vedligehold Drift af køleanlæg Leje frysecontainere Drift af frysecontainere Leje frysehus Transportudgifter IALT pr. år I tillæg til de målbare udgifter ligger en betydelig skjult årlig udgift i unødig håndtering, bestilling af fragt, forhandlinger og håndtering af fakturaer mv. Det sættes skønsmæssigt til kr/år. Omkring 2002 besluttede man at undersøge muligheden for at etablere et helt nyt køleanlæg. Det nye anlæg blev realiseret i starten af På etableringstidspunktet var de nye regler for køleanlæg på vej sammen med de allerede høje afgifter på HFC kølemidler, og derfor skulle anlægget fra starten fremtidssikres som et HFC-frit anlæg. Nopalax etablerede et helt nyt centralt køleanlæg til drift af alle virksomhedens køle/frysefaciliteter, og råder nu over flg. køl/frys: Kølerum: 3 rum af ca. 30m 2 og 1 rum af ca. 5 m 2 Frostrum: 1 frostlager på ca. 1200m 3 Frysetunneller: 1 tunnel på ca. 20m 2 Produktionslokaler: Rumkøl Anlægget har ca 30% mere kapacitet end det gamle anlæg. Køleanlægget er ammoniakbaseret (ca. 500 kg NH 3 ), og opbygget med 3 kompressorer, der indkobles efter behov. Hele køledelen er fordelt via et indirekte anlæg med en 5 m 3 buffertank, mens frostdelen køres med direkte fordampning. Samlet set er anlægget særdeles robust og økonomisk i drift. Kølemaskinerne er placeret i et nyetableret selvstændigt maskinhus udenfor produktionsbygningerne. Det giver den fordel, at den største del af NH 3 fyldningen er placeret væk fra produktionslokaler, og at der ikke så let vil forekomme lugtgener ved vedligehold mv. 70

71 På billedet ses det nyetablerede kølemaskinhus ved NOPALAX. På billedet ses en af de installerede skruekompressorer ved NOPALAX. Investeringen til ombygning af køleanlæg er skønsmæssigt 2,5 mill kr. Desuden er der foretaget ombygning af diverse ting i produktionslokalerne, herunder bygningsforbedringer, samt bygget et nyt fryselager. I alt er der investeret ca. 3,5 mill kr. 71

72 Med i investeringen har man fået et anlæg, der kan fjernbetjenes. Nu kan over 50% af alle fejlmeddelelser behandles via fjernbetjeningen. Det har halveret serviceomkostningerne. På billedet ses en PC med SCADA system til styring af anlægget ved NO- PALAX. Det giver et godt grundlag at sammenligne de samlede udgifter over en periode. Her er valgt de akkumulerede udgifter i 15 år, og den investerede kapital indregnes med 8% forrentning og 5 års afskrivning. De årlige løbende udgifter for det nye anlæg er sat til kr i vedligehold og ca kr til el. Akkumulerede udgifter år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år 7. år 8. år 9. år 10. år 11. år 12. år 13. år 14. år 15. år Oprindelig anlæg Nyt NH3-anlæg Figuren viser at kapitalomkostningerne gør at det nye anlæg er dyrere de første 5 år, herefter vender billedet, og efter det 6. år er totalomkostningerne de samme for de to situationer. Efter 10 års drift vil der, med er opstillede forudsætninger, være en akkumuleret forskel på 2 mill kr mellem de to situationer. 72

73 Følgende bør medtages i vurderingen: Ville det have været realistisk at fortsætte med det gamle anlæg i 5 til 10 år, eller var man tvunget til at foretage nyinvestering tidligere? Er totalinvesteringen optimal? - Der er ikke et klart billede af hvor de enkelte gevinster kommer fra, da hele investeringen er set under et. Bemærk også, at der er ca 30% kapacitetsforøgelse i anlægget, og at virksomhedens bygninger og anlæg er steget i værdi. Virksomhedens konklusion Virksomheden er meget tilfreds med investeringen, som har lettet dagligdagen for både medarbejdere og ledelse. Fra virksomhedens side nævnes, at de sagtens kunne bruge et endnu større frostrum til trods for, at frostrummet på etableringstidspunktet i 2002 var fremtidssikret med ca. 30%! Rummet er nu fra tid til anden praktisk talt overfyldt Men virksomheden er også godt klar over, at det er kapitalkrævende at have mange varer på lager, så det har de valgt at leve med den begrænsede plads. På billedet ses det veludnyttede fryselager 73

74 Leje eller køb af container Mange fiskeindustrier løser pludseligt opståede problemer med manglende køleeller frost-rumskapacitet ved hjælp af containere. Løsningen får undertiden mere permanent karakter. På markedet er der en håndfuld udbydere som tilbyder både leje og køb af nye og gamle containere. Almindelige køle/frysecontainere kan ikke bruges til indfrysning eller proceskøling af gods. De har kun kapacitet til at holde varerne nede i temperatur. Det er selvfølgelig også en forudsætning, at containeren kan leve op til de forudsatte lagringstemperaturer. Opstilling udenfor fabrik Containere er indrettet til transport, og fyldes og tømmes normalt i forbindelse med transport. Hvis containere skal bruges som lager skal de opfylde de generelle krav til permanente køle- og frostrum, og skal være indrettet med forrum med håndvask. Det skal sikres at containeren under fyldning og tømning kan isoleres fra udvendige omgivelser, således at skadedyr og insekter forhindres adgang. Indbygning i fabrik Hvis containeren bruges sammen med en trailer, eller opstilles ved sædvanlige ind og udleveringssluser giver det ingen problemer. I andre situationer kan det evt. klares ved at bygge containeren s åbning ind i produktionsbygningen. Indbygningen skal laves skadedyrssikker, og man skal huske at skrive løsningen ind i virksomhedens egenkontrol. - Denne virksomhed havde en container stående i en periode, hvor den blev brugt som lager i kombination med et frysehotel, da man ikke rådede over frost-lager i virksomheden. Det har man senere fået etableret. Den viste con- 74

75 tainer er i øvrigt opstillet imod en oppustelig tætning, der virker som skadedyrssikring når portene åbnes. Containere er designet til transport, så opbygning og fysiske dimensioner gør den upraktisk i daglig brug, da det stort set er umuligt at blande varer og komme ind til de bagerste uden at tømme hele containeren. Priser - Leje: Ved leje finder man følgende typiske priser: 400,- kr. i startgebyr, og 120,- kr./døgn. ved min. 1 måneds leje. Hertil transport, opstilling og tilslutning. Ved leje af et anlæg skal der medregnes strøm for brug af anlægget. Det er derfor en god ide at spørge til energiforbruget (se senere). - Køb: På markedet kan man finde containere udbudt i dagspressen eller på nettet, - f.eks. set på : september 2005, en 20 frysecontainer til ca ,-. Prisen for en brugt 40 frysecontainer beløber sig typisk til ,- kr. Hertil kommer transport og opstilling. Ved køb tilbyder de kontaktede firmaer ofte mulighed for tilbagekøb. Her skal man typisk regne med en tilbagekøbspris på omkring det halve. (kilde: ALPHA- Containers). Det er pt. typisk 10 til 15 år gamle containere, der er til salg. I de fleste tilfælde er de gennemchecket for væsentlige fejl, og de leveres med nyt HFC kølemiddel. Der findes stadig en del R-22 og R-12 containere rundt omkring, så man skal spørge sig for, hvis man vil undgå at købe en container, hvor der kan være problemer med at fylde kølemiddel på. - Reparation og vedligehold: Som lejer skal man normalt ikke betale vedligeholdelsesomkostninger, hverken til reparation eller kontrol. Som ejer skal man naturligvis regne med, at der ud over strømmen er de samme typer vedligeholdelsesomkostninger på containeren som på faste anlæg. Der er tale om relativt robust teknologi, som ikke giver særligte store vedligeholdelsesomkostninger. - Energiforbrug: En container af relativ ny årgang og uden skader kan være et udmærket frostlager ud fra en energimæssig betragtning. Dels er containeren designet til at kunne virke ved temperaturudsving, som er store i forhold til de moderate danske temperaturforhold, og dels er der er tale om effektive køleunits med et lavt energiforbrug. For ældre containere kan man dog komme ud for særdeles høje energiforbrug. 75

76 Mekaniske og fugtbetingede skader samt ældning af isoleringsskummet vil forringe containerens isoleringsevne, og dermed energiforbrug. Der skal altså ikke udelukkende være fokus på kølemaskinens effektivitet ved valg af container. Der er svært at udtale sig sikkert om strømforbruget. Det afhænger af hvad containeren bruges til, den valgte temperatur, og hvor meget der åbnes og lukkes, samt hvor godt den pakkes. Men et kvalificeret gæt fra flere af udbyderne er vist i nedenstående tabel. Elforbrug kw; (Årlig elomkostning) 40 container som kølerum, 0 o C Ældre Container; mere end år Op til 3 kw (19.500,- kr.) Nyere container; mindre end til 2 kw (9.600,- kr.) 40 container som fryserum, -20 o C Op til 5 kw (31.600,- kr.) 1,5 til 3 kw (14.600,- kr.) Kilde: PRO-Trans A/S; ALPHA-Containers. (Forudsætning for forbrug: 8760 timer/år; 0,73 kr./kwh;) En vigtig detalje vedrørende en containerløsning er at man skal sikre sig at man kan tilslutte containerne, der for de eldrevnes vedkommende kræver en del strøm. Tilslutningen er typisk 3 x 400 V og man skal huske at få oplyst hvor stor en forsikring der kræves. Der findes en del containere med diesel aggregat som kan bruges hvor der er problemer med elforsyningskapaciteten. - Støjforhold Det er vigtigt at kende eventuelle støjkrav, der kan være gældende omkring virksomheden, ligesom det er vigtigt at få oplysninger om de aktuelle støjdata ved en container. Generelt kan man orientere sig i Miljøstyrelsens vejledninger om emnet, se Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Det kan også være en god ide at kontakte de kommunale myndigheder vedrørende disse forhold, da der kan være tale om specielle forhold gældende i virksomhedens område. Støjniveauet for en container er med elektrisk drevet køleaggregat typisk under 80 db. Det giver normalt ikke problemer de områder, hvor virksomheder i almindelighed er placeret. Men hvis der er planer om løsninger med dieseldrift skal man være på vagt: I beboelsesområder kan være krav om max 45 db målt ved skel om natten. Der foreligger ingen præcise data vedrørende disse aggregater, men de er kendt for at have et højt støjniveau. Desuden skal man være opmærksom på evt. lugtgener fra dieselanlæg. 76

77 Leje af køle- og frost-rum (frysehoteller) Man kan leje køl, indfrysning og fryselager. Det sker på frysehoteller. Det kan være mindre foretagender eller større landsdækkende frysehuskæder. Ud over frys og køl tilbyder flere også fx pakning, sortering og glasering. Leje af køl Leje af kølerum er sjældent relevant for ferske fisk, men bruges i høj grad for langtidsholdbare varer som tøndesaltet stenbiderrogn, tøndelagrede sildefilet er, matjessild mv. Et pludseligt opstået kapacitetsproblem på kølesiden, fx ved nedbrud af et køleanlæg, kan for mange produkters vedkommende løses ved brug af ekstra is. Indfrysning og frostlagring Det er dyrt at investere i indfrysningskapacitet og frostlagringskapacitet til alle behov, specielt ved en sæsonvarieret produktion. Indfrysningen på frysehotel kan fx være pladefrysning, båndfrysning og blæstfrysning i tunnel. Priserne er (juni 2006): Indfrysning af varer i blæstfryser ved -30 C Indsætningsgebyr, frostlager -20 C Opbevaring herefter 91 kr. pr. palle. 91 kr. pr. palle, 24 kr. pr. palle pr. uge. Transport til og fra frysehotel er en ekstra omkostning. Det er vigtigt at emballage og pakning på paller er i orden eller skal/bør frysehotellet afvise varen. Således kan kravene i forbindelse med den øgede håndtering af varer medføre øgede emballageudgifter. Den skjulte omkostning kan være udgifter til materialer og løn til fx ekstra stabling og wrapping. Med en fast aftale vil prisen være mindre. For nogle kunder kan der spares transport ved at tænke frysehotellet ind i distributionen. Priser oplyses ved forhandling. Pris pr. enhed Årligt antal Omkostning i alt Intern håndtering pr. palle Fragt pr. palle Indsætning Opbevaring Årlig omkostning Eksempel. Virksomheden har i gennemsnit 10 paller på lager. Varerne flyttes ud og ind på frysehotellet med en gennemsnitlig udskiftning hver måned. Tabellen viser den årlige omkostning. Fiskeindustrien har ekstra håndtering ved at flytte varerne rundt internt. Der er også ekstra omkostninger til ting som at tælle op, gøre varer klar, fakturere og bestille vognmand og lagerplads. Dette kan være svært at prissætte. Men det kræver ledelse og planlægning, - tid der skal tages fra andet ledelsesarbejde. 77

78 Konklusion I mange tilfælde er det rentabelt med indfrysning og frostlagring på frysehotellet. Hvis en fiskeindustri skal investere i eget frostlager, vil det ikke være på grund af de direkte omkostninger til frysehotellet. De vil ikke retfærdiggøre investeringen. Det vil ofte være de usynlige omkostninger som fx tidsforbrug til planlægning, manglende opfyldelse af ordrer, ventetid på varer, der vil kunne forsvare investeringen i eget frostlager. 78

79 Kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg Projektets primære målgruppe er den del af fiskeindustrien, og bådene, der bruger de kunstige kølemidler. Med fiskeindustrier menes i dette projekt fiskeindustrien, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse/kølerum til fisk og lignende. For at få det bedst mulige overblik over problemets omfang for målgruppen, er der lavet en kortlægning af alle typer installerede industrielle køleanlæg. De indsamlede oplysninger er fordelt efter hvad der findes af anlæg for henholdsvis fiskeindustri på land og om bord på skibe, og de sorteres efter flg. væsentlige oplysninger: Antal og størrelse af køleanlæg Geografisk placering af anlæg Kølemiddel type, herunder CFC, HCFC, HFC eller naturlig kølemidler Alder / beskaffenhed Oplysningerne vurderes så som baggrund for en udvælgelse af den type af anlæg (kølemiddel og størrelse), der senere arbejdes videre med. - Resultater fra rundspørge I stedet for som oprindeligt planlagt, er kortlægningen ikke foretaget via direkte kontakt til fiskeindustrierne, men i stedet blev der lavet telefon-interviews med over 50 autoriserede kølefirmaer ( AKB-medlemmer - Autoriserede Kølemontørers Brancheforening), og uddybende dataindsamling hos udvalgte kølefirmaer. Kortlægningen forventes at omfatte over 80 % af samtlige køleanlæg i den danske fiskeindustri. (Om dataindsamlingen; se afsnittet om kortlægningsmetode). Fiskeindustriens køleanlæg på land kan af hensyn til den videre behandling helt generelt opdeles i to grundlæggende forskellige anlægstyper: - Større kølecentraler, med centralt opstillet kølemaskineri, der forsyner flere kølesteder af varierende størrelse. Her er der næsten udelukkende tale om NH 3 -anlæg. - Enkeltkredsanlæg (en kompressor til et enkelt kølested) af varierende størrelse sædvanligvis relativt små anlæg. Denne type anlæg er ofte bygget med kølemaskineri og fordamper tæt på hinanden. Der er næsten udelukkende tale om anlæg med kunstige kølemidler: CFC, HCFC og HFC. Køleanlæggene anvendes for begge typers vedkommende til både køl og frost i forbindelse med proces og lager. Køleanlæg ombord på skibe, behandles selvstændigt under afsnittet marineanlæg. 79

80 NH 3 -anlæg (Ammoniak) NH 3 -anlæg er sædvanligvis større kølecentraler Typisk anlæg over 100 kw køleeffekt. NH 3 -anlæg er ikke et problemområde i relation til dette projektet, men i det følgende fremdrages de resultater kortlægningen viste om den type anlæg. Undersøgelsen viser at der er omkring NH 3 anlæg i fiskeindustrien. Desuden viser det sig at der kun er få kølefirmaer der arbejder med NH 3 -anlæg. Ud af de 55 kølefirmaer med opgaver i fiskeindustrier har kun 8 jævnlig omgang med fiskeindustriens NH 3 -anlæg. Groft sagt er markedet delt mellem mange mindre og spredte kølefirmaer, der arbejder med CFC / HFC kølemidler og få større landsdækkende der arbejder med de naturlige kølemidler som NH 3 og CO 2. Ud fra rundspørgen kan det ikke dokumenteres hvor de enkelte NH 3 anlæg er placeret, men det antages at NH 3 anlæggene fordeler sig i landet som de øvrige køleanlæg se tabel 2.1 I de større danske fiskeindustrier er der typisk tale om store centrale NH 3 anlæg. Det er firmaer der i nogen udstrækning selv foretager service og vedligehold af deres køleanlæg. Virksomhederne har eget fast servicepersonel, og der er eksempler på at virksomheder slet ikke benyttet kølefirmaer, men selv står for alt vedligeholdelsesarbejde. Desuden er de større is-anlæg, ca. 10 anlæg, i de større fiskerihavne baseret på NH 3 anlæg. 80

81 Antal CFC-, HCFC- og HFC- anlæg på land I det følgende ses der bort fra NH 3 -anlæg og andre køleanlæg med naturlige kølemidler, og der ses kun på de data der er indsamlet for køleanlæg med kunstige kølemidler; CFC, HCFC og HFC. Undersøgelsen viser at der findes lige i underkanten af 1000 køleanlæg i dansk fiskeindustri af ovennævnte type. Sammenhængen er vist i tabel 2.1. OMRÅDE: Antal stationære anlæg Heraf anlæg med mere end 10 Kg fyldning; forhold i % Nordjyllands Amt: % Viborg Amt: % Århus Amt: 67 38% Ringkøbing Amt: 88 25% Vejle Amt: 14 46% Ribe Amt: % Sønderjyllands Amt: 56 25% Fyns Amt: 47 27% Vestsjællands Amt: 79 23% Frederiksborg Amt: 63 3% Københavns Amt: % Roskilde Amt: 22 31% Storstrøms Amt: 22 64% Bornholms Amt: 10 70% ALLE OMRÅDER I ALT: % Tabel 2.1 Opgørelse visende sammenhæng mellem antal anlæg i fiskeindustrien og anlæg heraf med fyldning over 10 kg, fordelt på amter. Geografisk placering af køleanlæg I tabel 2.1 ses fordeling af køleanlæggene i fiskeindustrien, og det ses det at anlæggene fordeler sig med flest i Nordjyllands Amt, hvor de store fiskerbyer, Hirtshals, Skagen, Strandby, Frederikshavn/Sæby er udslagsgivende. Herefter kommer Viborg Amt hovedsageligt som følge af aktiviteter omkring Hanstholm og Thyborøn. Overraskende nok er Københavnsområdet sammen med Frederiksborg Amt et veludrustet område, hvilket må tilskrives befolkningstætheden i området. Størrelse på køleanlæg i fiskeindustrien For at få et billede af anlæggenes størrelse, dannes et skøn over hvor stor en kølemiddelfyldning de enkelte anlæg kræver. I lovmæssig forstand er det fyldningen, i kg kølemiddel, der er kriterium for anlæggets størrelse. Udgangspunktet for opdelingen er den nuværende danske lovgivning på området om max.10 kg HFC fyldning, efter 2006 ved etablering af nye anlæg. Det er 81

82 således også et udtryk for i hvilket omfang de opgjorte anlæg giver problemer i forbindelse med eventuelle nyetableringer. Opgørelsen og metoden er ikke et udtryk for at de opgjorte anlæg på nogen måde skal betragtes som ulovlige. Næsten samtlige CFC/HCFC/HFC anlæg i fiskeindustrien er enkeltkredsanlæg, med kun et kølested pr. kompressoranlæg. Kun få af anlæggene er større parallelkoblede anlæg. Der er ingen fast sammenhæng imellem anlæggenes fyldning med kølemiddel og anlæggenes effekt, målt i kw køleeffekt. Generelt kan man dog forvente at større fyldning har en tilhørende større effekt og dermed tilknyttet større kølebehov. Den helt overvejende størrelse (>80%) på anlæg i fiskeindustrien estimeres på baggrund af samtaler med kølefirmaerne fra 5 til 50 kw køleeffekt. Den typiske størrelse på anlæggene er omkring 25 kw. Der er typisk tale om de samme effekt tal for kølelager/nedkøling som findes for frost lager/indfrysning. Størrelsen på fiskeindustriens køleanlæg ses i tabel 2.1. Ud fra en gennemsnitsbetragtning har ca. 40 % af fiskeindustriens køleanlæg en fyldning på mere end 10 kg kølemiddel. Det ses at de relativt største anlæg befinder sig i det nordvestjyske område, Bornholm samt Storstrøms Amt, hvor mere end 2/3 af anlæggene har over 10 kg fyldning. Det bemærkes også at de ellers talrige anlæg i hovedstadsområdet er relativt små enheder, hvilket nok er et udtryk for at der er tale om mindre virksomheder. Køleanlæggenes tilstand Den overvejende del af køleanlæggene kan betegnes som gamle og nedslidte, men af kølefirmaerne vurderes det, at med systematisk vedligehold kan selv gamle CFC anlæg vise sig at være fornuftige Både vedrørende energiøkonomi og driftssikkerhed. Anlæg der ikke tilses jævnligt har stor risiko for at miste fyldningen. Her er det i særlig grad store enkeltanlæg og de kombinerede, parallelkoblede anlæg med stor fyldning der skal have opmærksomhed enkelte har op til 100 til 500 Kg fyldning. Hovedkonklusionen vedrørende anlæggenes beskaffenhed er ud fra interviews med kølefirmaerne, at: - Der er behov for grundliggende reparation og vedligehold - Der er behov for udskiftninger I mange tilfælde vil reparation/udskiftning være rentable i sig selv, som følge af lavere elforbrug og mindre behov for service. Hertil kommer effekten af større driftsikkerhed. CFC og HCFC anlægstype Det er i henhold til den gældende lovgivning ulovligt at nyopføre CFC og HCFC anlæg, men de HCFC anlæg der er etableret må køre videre så længe det er 82

83 muligt at skaffe regenereret HCFC. CFC anlæg må ikke genopfyldes, da disse kølemidler er forbudte. Ud fra kortlægningen forventes det at der er ca. 30%, eller ca. 300 køleanlæg i dansk fiskeindustri der anvender CFC eller HCFC. En del af HCFC anlæggene formodes at køre mange år endnu Så længe det er muligt at skaffe R-22. Der er ingen afgift på kølemidlet, og driftsteknisk har disse anlæg lavere energiforbrug med R-22, end hvis de blev ændret til HFC. Resultater for Marine anlæg I nærværende sammenhæng kan de danske fiskeskibe groft opdeles i 2 grupper: Konsumbåde udstyret med ismaskine,/ kølelast eller fryselast ombord RSW både Hovedsageligt notbåde der fisker sild og makrel til konsum. RSW-bådenes køleanlæg anvendes til køling af havvand i lasttankene, idet betegnelsen dækker over Refrigerated Sea Water. Et særligt træk ved marineanlæggene er at den helt overvejende del af anlæggene er baseret på HCFC, R Særlige forhold for større skibe/anlæg: Der ligger en omfattende rapport fra nordisk råd, Alternatives to HCFC as refrigerant in shipping vessels, TemaNord 2000:573, om ændring af køleanlæg på de større fiskeskibe. Redegørelsen er relativ ny, fra 2000, og dækker skibe over 21 m. Rapporten gennemgår fiskeflåden i nordisk regi, og redegør for installation af kølemaskineri på de større fiskeskibe. Den slår fast at der, når der er tale om skibe, helt overvejende anvendes HCFC (R-22) som det foretrukne kølemiddel. Som titlen antyder foreslås erstatninger til brugen af HCFC, (R-22), og der redegøres i detaljer for flere alternativer, spændende fra anvendelse af HFC over NH 3 til CO 2 systemer. I forhold til rapportens løsninger, er de danske notbåde omfattet og kan anvende de skitserede løsninger. Men de danske konsumbåde er mindre, og løsningerne er derfor ikke umiddelbart relevante for konsumbådene. Antal anlæg på skibe Der ses i det følgende bort fra den isolerede gruppe af ca. 10 store skibe med RSW anlæg ombord. Rundringningen afslører, at ud af de 194 AKB kølefirmaer har kun 7 kontakt til marineanlæg på skibe. 83

84 I 2002 er der ifølge fiskeridirektoratet ca danske fiskefartøjer. Ud af disse forventes der at være ca. 300 skibe med køleanlæg ombord og det er overvejende de større både i denne gruppe. Fartøjer under 12 m forventes ikke at have køleanlæg om bord. Fordelingen af danske fiskeskibe med kølemaskineri ombord er vist i tabel 2.2. I denne gruppe anvendes køleanlæggene på danske fiskeskibe til isproduktion, kølelast og i nogle tilfælde fryselast. Heraf anlæg med mere OMRÅDE: Antal marine køleanlæg end 10 Kg fyldning Forhold i % Nordjyllands Amt: 97 51% Viborg Amt: 71 70% Århus Amt: 14 50% Ringkøbing Amt: 71 70% Ribe Amt : 28 60% Storstrøms Amt: 7 60% Bornholms Amt: 10 29% ALLE OMRÅDER I ALT:: % Tabel 2.2 Opgørelse af antal køleanlæg ombord på danske fiskeskibe og anlæggenes størrelse, udtrykt som %-del af anlæg med fyldning over 10 kg, fordelt på amter. Placering af marinekøleanlæg Ikke overraskende ses det ud af tabel 2.2 at halvdelen af køleanlæggene skal forventes i det vestjyske område fra Hvide Sande til Hanstholm, og 1/3 i det Nordjyske. Overraskende er det derimod at der er så relativt få køleanlæg på Bornholm. Størrelse på marinekøleanlæg Der er valgt at vurdere køleanlæg i små (under 10 kg) og store (over 10 kg), selv om 10 kg grænsen ikke relevant for anlæg om bord. Generelt gælder det for skibenes anlæg, at de har relativt stor fyldning i forhold til kuldeydelsen. Størrelsen på fiskeskibenes køleanlæg ses i tabel 2.3. Ud fra en gennemsnitsbetragtning har ca. 60 % af fiskeskibenes køleanlæg en fyldning på mere end 10 kg kølemiddel. De relativt største anlæg findes på skibe hjemmehørende i det vestjyske område, hovedsagelig strækningen Hvide Sande / Hanstholm, hvor næsen ¾ af skibene har anlæg med en fyldning over 10 kg. Med udgangspunkt i anvendelse ombord på de danske fiskeskibe er sammenhængen imellem anvendelse, som kort er: Kølelast, Ismaskine, Fryselast og den typisk installerede køleeffekt angivet i tabel

85 Arbejder typisk ved: Største effekt: Mindste effekt: Typisk effekt: Kølelast med rørfordamper Ismaskine i lastrum Fryselast med kombineret indfrysning. 10 C 25 kw 2 kw 7,5 kw 25 C 60 kw 3 kw 15 kw 30 C 30 kw 5 kw 15 kw Tabel 2.3 Sammenhæng imellem anvendelse af køleudrustning og den afgivne køleeffekt ombord på danske fiskeskibe. 85

86 Kortlægningsmetode I den første projektplan var det forventet, at dataindsamlingen ville blive foretaget via spørgeskemaer til samtlige fiskeindustrier, auktioner, samlecentraler m.v., samt uddybende telefoninterviews med en større gruppe udvalgte fiskeindustrier. Med henblik på at opstille et standard interview, samt helt grundlæggende at få en fornemmelse af hvilken viden der kan forventes at fremkomme ved en rundspørge til aktørerne indenfor køleområdet, er der taget kontakt til og afholdt møder med relevante kølefirmaer. Kølefirmaerne er desuden valgt så de repræsenterer hhv. marineanlæg og landanlæg. Herunder kan nævnes kontakt til Buus Køleteknik, Mors, Kølemadsen, Hirtshals samt Lind Industrikøl, Horsens. Forud for møderne med kølefirmaerne tog Alcedo kontakt til 5 fiskeindustrier (eksisterende kunder hos Alcedo). Virksomhederne kunne alle oplyse at anlægget/anlæggene var freon, men derudover havde virksomhederne kun et meget begrænset kendskab til de mere tekniske detaljer. I stedet blev vi henvist til at spørge hos det kølefirma, der stod for tilsyn og vedligehold. Det blev bekræftet af de pågældende kølefirmaer, at de mindre fiskeindustrier, uden eget teknisk personale, generelt ikke har kendskab til de tekniske detaljer i virksomhedernes køleanlæg. Der er således en udpræget loyalitet imellem de enkelte fiskeindustrier og deres respektive kølefirmaer, og det blev således klart at det ville blive vanskeligt at få oplysninger om fiskeindustriernes køleanlæg ved henvendelse pr. tlf. eller spørgeskema direkte ved fiskeindustrierne. Metoden med brug af rundsendte spørgeskemaer til fiskeindustrierne blev derfor opgivet, og erstattet at en kortlægning via kølefirmaer. Kortlægning via kølefirmaerne En mere direkte fremgangsmåde til viden om fiskeindustriens køleanlæg er at tage kontakt til rækken af kølefirmaer de af dem der betjener fiskeindustrien, og her konkret tage udgangspunkt i AKB s medlemsliste (Autoriserede Kølemontørers Brancheforening), hvor der er registreret i alt knap 200 aktive firmaer i Danmark. Det vurderes at en rundspørge til AKB-medlemmerne er repræsentativ for alle kølefirmaer, og dermed de oplysninger som ønskes afdækket. Dækningen kan vurderes ud fra en sammenligning af AKB s medlemstal og brugere af Kølebranchens Miljø Ordning, KMO. Det er en noget større og mere spredt liste, hvor der pt. er i alt ca brugere. En opgørelse af de KMO brugere der formodes at have kontakt til fiskeindustrien er der knap 300 firmaer. I dette tal er der ud af det samlede antal brugere af KMO fratrukket kølerfabrikker, enkeltinstitutioner (Sygehuse, flådehavne mv.), Auto klima, Hårde hvidevarer og diverse brugere (forbrændingsanlæg mv.). Det noget større tal på KMO listen skal ses i lyset af, at der her er mange enkeltmands firmaer, hvoraf en betydelig del ikke er medlemmer af brancheorganisationen, AKB, men aktive som kølefirmaer. Denne gruppe af enkeltmands- 86

87 firmaer formodes helt overvejende fokuseret på de mindre køle- og AC-anlæg. Alle de større betydende kølefirmaer findes begge steder, hvorfor det konkluderes at der er en relativ god og præcis dækning ved at se på AKB s liste. For at finde frem til de AKB medlemmer der har berøring med fiskeindustrien rettes der telefonisk kontakt til alle AKB medlemmer, og de udsættes for et kort interview, der skal afdække deres berøring med fiskeindustrien, samt i det omfang de er involveret, at bidrage med oplysninger om fiskeindustriens køleanlæg. KMO listen viser at der skal forventes flere aktører på kølemarkedet end de som der rettes henvendelse til. Der tages således hensyn til KMO listen i forbindelse med de endelige vurderinger. Beslutningen om ikke at lave kortlægning via et spørgeskema bekræftes af et tidligere projekt, Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen, Miljøprojekt nr. 724, 2002, som sideordnet konklusion har afsløret betydeligt besvær med at få returmeldinger fra branchen, og der skulle en betydelig indsats til for at få svar retur fra betydende aktører. Kortlægning via interview med kølefirmaer Indholdet i hvert interview er centreret om spørgsmålene: - Helt indledningsvis spørges der om firmaet har berøring til fiskeindustrien i Danmark Og i bekræftende fald gås videre i spørgerækken. - Hjemmemarked område? Primært for at finde ud af om firmaet er landsdækkende eller arbejder lokalt. - Hvor mange anlæg indenfor fiskesektoren har du berøring med? Her spørges ind til det antal anlæg som det pågældende firma har jævnlig berøring med dvs. servicerer. Der spørges desuden om hvor mange anlæg der er baseret på naturlige kølemidler og hvor mange der er baseret på kunstige kølemidler. - Hvor mange af disse vil få problemer med nye regler? Udgangspunkt er dansk lovgivning; om max fyldning 10 kg HFC, i 2006, og hvad der vil ske hvis anlæggene skal retableres. Primært for at få et billede af anlæggenes størrelse. - Hvordan ser det typiske problemanlæg ud? Her spørges ind til alder og opbygning af anlæggene, for at få indblik i den generelle standard. - Har du ideer til hvordan man kan ændre problemanlæg? Her forsøges det at få et bud på/ideer til nogle kortsigtede løsning og nogle mere langsigtede løsninger. Der blev desuden skelnet imellem aktiviteter på landjord og på skibe. Hvis der bekræftes aktiviteter med skibe foretages den samme spørgerække for disse aktiviteter. 87