Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Transkript

1 Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011 Debatmøde, DGI-Byen København

2

3

4 Flood for Climate Justice Christiansborg 12 dec 2009

5 Problemer ved CO 2 -handel Af problemer ved CO 2 -kvotesystemer kan nævnes: Naturen markedgøres yderligere og reduceres til CO2 Uretfærdigt - rige virksomheder eller samfund kan slippe for at gøre noget gennem kvotekøb Et svagt reguleringsværktøj, der svækker en målrettet indsats overfor forurenende virksomheder og sektorer Den politiske beslutningskraft mindskes (mindste fællesnævner) ved drift mod større systemer (sammenkoblede CO2-handelssystemer) Hvis kvoteloftet sættes for højt lav kvotepris Hvis kvoterne tildeles gratis efter grandfathering princippet frem for ved auktion fortjenester, bureaukrati og snyd Hvis ubrugte kvoter fra en periode kan oversvømme den efterfølgende periode det sker internationalt (AAUer) og i EU (EUAer) Der forudsættes et velfungerende marked, men det er sjældent tilfældet f.eks. recession, manglende samspil med andre politikker ex. EE-direktivet Modarbejder ambitiøse lande og virksomheder vedr. EE og VE fordi det samlede kvoteloft allokerer det sparede til andre i kvotesystemet.

6

7

8

9 Problemer ved offsetting JI og CDM Er ikke retfærdigt fordi nogle kan købe sig fra at gøre noget selv De rige lande og virksomheder kan lægge beslag på fattige landes billigste og lettest opnåelige reduktioner (reduktioner de får brug for i egne budgetter) Offsetting fjerner fokus fra, at i-landene selv skal gøre noget Mange af projekterne er ikke bæredygtige og giver ikke reelle reduktioner Offsetting svækker den hjemlige aktivitet og efterspørgselen efter nye miljøløsninger innovationen bremses Ufolkeligt og uforståeligt for almindelige mennesker Der er ikke længere basis for at tale om at flytte reduktionerne derhen hvor de er billigst fordi klimasituationen tilsiger, at alle skal spare alt det de kan og mere til.

10 EU og de øvrige lande bag Copenhagen Accord støtter 2-graders målet Den globale gennemsnitlige temperatur skal holdes under 2 grader set i forhold til det førindustrielle niveau Temperaturen er indtil nu steget 0,8 grader, og med de udledninger der allerede er sket, er der ladet op til 1,3 grader

11 Globale emissioner

12 Globale drivhusgasbudgetter Højst 2 graders stigning IPCC 4. statusrapport Gt CO2 50 % Meinshausen, Nature Gt CO2 20 % Meinshausen, Nature Gt CO2-eq 20 % Målt udledning IPCC Gt CO2-eq Skønnet udledning Gt CO2-eq 10 spildte år Gt CO2-eq Tilbage optimistisk Gt CO2-eq

13 Tiden rinder ud - 17 år mere med samme høje udledning så får vi stensikkert en temperaturstigning på over 2 grader med hvad deraf følger!

14 AR4 siger 2 gr. C vil kræve en global 85 % reduktion i udledningen af drivhusgasser inden år 2050 En 85 % reduktion med år 2000 som basis svarer ca. til 87,5 % med år 2005 som basisår Med en global udledning på ca. 49 Gt CO2-eq i 2005 skal udledningen reduceres til ca. 6,2 Gt CO2-eq i 2050 En lineær reduktion giver en samlet udledning på 1240 Gt CO2-eq mens en eksponentielt aftagende udledning giver 930 Gt CO2-eq For at komme under kumuleret 830 Gt CO2-eq skal emissionerne korrigeres mod 0 i år 2050 og indsatsen suppleres med f.eks. skovrejsning og ændret arealanvendelse.

15 Globale drivhusgas reductioner ,2 % år for år 828 Gt CO2-eq 41 % til 2020

16 Globale 2 graders reduktionsforløb

17 Perspektivet i 2009 *max 2 0 C Annex 1 lande 90% * 2050 non-annex 1 lande 80% * 2050 Den globale udfordring

18 GHG emissions (Mt CO2-eq/y) EU s bidrag til de globale reduktioner EU-27 GHG reductions Environmental Space target curve after Year Environmental Space Curve -20% target -30% target

19 Der er ikke plads til offsetting Et globalt 2-gr. budget på ca. 830 Gt CO2e kræver reduktionsrate på over 5 % p.a. for alle i snit Opdeling af det globale budget i MDC (more developed countries) og LDC (Less developed countries) lande alle skal ned ad bakke med mindst 5-6 % år for år LDC evt. få år senere end MDC EU nærmere 60 % red til 2020 se 20 % og 30 % til sammenligning. 40 % mulig resten som klimafinansiering uden modregning i egne budgetter. Set i dette lys, er en udhuling af EU s svage 20 % målsætning gennem offsetting uacceptabel (overskydende kvoter fra ETS fase II kan overføres til fase III+CDM+JI). Tidsfaktoren fordi vi har ladet tiden gå uden handling er den teoretiske mulighed, der kunne ligge i CO2-handel kombineret med offsetting, forpasset. Der skal en langt mere direkte indsats til, der omfatter alle. Lighed med hensyn til landenes kumulerede udledninger af CO2 historisk og fremadrettet er uopnåelig nu er en retfærdig løsning kun mulig gennem de riges klimafinansiering af transformation i MDC + kompenserende finansiering i LDC.

20 Hvilke alternativer findes til CO2-handel og offsetting? En lang række danske energiscenarier inkl. NOAH s, VE s, GP s, Klimakommissionens m.fl. giver bud Regelstyring Intelligente og målrettede afgifter (f.eks. øget fokus på input) Fjerne skadelige subsidier International regulering af indvinding af fossile brændsler

21

22

23 Danske allokeringsplan hovedtal

24 32% af manko lukkes med JI/CDM Medregnes mulige CO 2 -kvotekøb i ETS kommer vi op på 72 %

25 Virksomhedernes mulighed for brug af JI/CDM og CO2- handel svækker den hjemlige innovation Det samlede loft for danske virksomheders brug af JI/CDMkreditter er fastsat til 19 % af den samlede kvotetildeling Loftet for tildelingen til den enkelte virksomhed differentieres mellem virksomhederne elproducenter 32,5 % andre 7 % Derudover har virksomhederne mulighed for køb af kvoter i ETS

26 EU s CO 2 -kvotesystem fase II National allokeringsplan for Danmark

27 EU s CO 2 -kvotesystem fase II National allokeringsplan for Danmark

28

29

30

31 Konklusion CO2-handel Tiden er løbet fra verdenssamfundet, og det globale kulstofbudget ( ) er nu så lille, at alle lande skal reducere alt det de kan. Der er ikke længere plads til den fleksibilitet, som industrien ønskede, og som var et af hovedargumenterne for indførelsen af de fleksible mekanismer i Kyoto Protokollen. Eventuelle forbedringer af EU ETS kommer alt for sent og kan ikke levere de nødvendige reduktioner. ETS må suppleres med - eller erstattes af - målrettede initiativer I en kommende klimalov er det vigtigt at sikre, at omstillingen sker i Danmark gennem hjemlige reduktioner i de kvoteomfattede såvel som de ikke-kvoteomfattede sektorer.

32 Konklusion offsetting Verdenssamfundet og især i-landene har med deres historiske udledninger nu udledt så meget CO2, at der må ske reduktioner både der hvor de er dyre og der hvor de er billige. Derved forsvinder hovedargumentet for CO2-handel og offsetting at reduktionerne med fordel for os i i-landene kan ske der, hvor de er billigst dvs. fortrinsvis i u-landene og med modregning af CO2-reduktionerne. Offsetting er en uretfærdig konstruktion skabt af de rige for de rige. CO2-handel i ETS er også offsetting, idet virksomheder gennem køb af CO2-kvoter kan betale sig fra selv at gøre noget ved produktionen. Offsetting undergraver den hjemlige klimaindsats og svækker opfyldelsen af målsætninger for omstilling af det danske samfund til at blive fossilfrit og med øget forsyningssikkerhed. NOAH er ikke imod bæredygtige og reelle VE-projekter, energibesparelser og energieffektiviseringer i andre lande de opnåede drivhusgasreduktioner skal bare ikke modregnes i det danske CO2-regnskab.

33

34

35

36 SLUT