Seminar for Dansk Gartneri
|
|
- Randi Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Seminar for Dansk Gartneri -øget værdi gennem handel med klimakreditter Odense den 17. august
2 Velkommen Velkommen Part 1 Mod 2020 med CO 2 -kvoter CO 2 -kvoter efter 2012 o Hvordan organiseres tildeling af kvoter efter 2012? o Hvad betyder ændringer i EU s kvoteordning for mig? o Om gratis kvoter og auktionering o Forventninger til kvote priser efter Pause Part 2 Bedre økonomi med klimakreditter Hvad klimakreditter kan gøre for danske gartnerier Øget likviditet med kvoter Diskussion Afslutning 2
3 Velkommen Velkommen Part 1 Mod 2020 med CO 2 -kvoter CO 2 -kvoter efter 2012 o Hvordan organiseres tildeling af kvoter efter 2012? o Hvad betyder ændringer i EU s kvoteordning for mig? o Om gratis kvoter og auktionering o Forventninger til kvote priser efter Pause Part 2 Bedre økonomi med klimakreditter Hvad klimakreditter kan gøre for danske gartnerier Øget likviditet med kvoter Diskussion Afslutning 3
4 Velkommen Velkommen Part 1 Mod 2020 med CO 2 -kvoter CO 2 -kvoter efter 2012 o Hvordan organiseres tildeling af kvoter efter 2012? o Hvad betyder ændringer i EU s kvoteordning for mig? o Om gratis kvoter og auktionering o Forventninger til kvote priser efter Pause Part 2 Bedre økonomi med klimakreditter Hvad klimakreditter kan gøre for danske gartnerier Øget likviditet med kvoter Diskussion Afslutning 4
5 Hvad klimakreditter kan gøre for Danske Gartnerier Carbon credits in compliance Udarbejdet af Lars Munkøe August
6 Agenda Introduktion Scope Kvoter i danske gartnerier Hvordan kan der spares Udsigter Risiko ved klimakreditter Konklusion 6
7 Introduktion Sustainable Energy Technology at Work (SETatWork) er et 2- årigt program til støtte for kvotevirksomheder i EU. Formålet er at hjælpe med at reducere omkostninger for virksomheder ifm opfyldelse af kvoteforpligtelse og hjælpe med adgang til det globale marked for klimakreditter. Dansk Gartneri og SETatWork har samarbejdet om aktiv brug af projektbaserede klimakreditter i EU s kvoteordning. 7
8 Scope Denne analyse omfatter 158 medlemmer af Dansk Gartneri som direkte eller indirekte er berørte af EU s CO2-kvoteordning. Formålet med dette arbejde har været at belyse hvorledes projektbaserede kreditter allerede anvendes. Analysen vil også omfatte en indledende vurdering af potentialet ved udnyttelse af projektbaserede kreditter til opfyldelse af emissions reduktionsforpligtelse indenfor EU s kvoteordning Analysen er baseret på indsamlet information fra Nordpool, European Climate exchange, IEA World Energy Outlook 2009, den danske allokeringsplan samt interviews med 6 medlemmer af Dansk Gartneri 8
9 Resumé Danske gartnerier anvender i udstrækt grad klimakreditter fra CDM/JI til erstatning af EU-kvoter Nuværende fremgangsmåde for anvendelse af projektbaserede klimakreditter sparer sektoren for i perioden Alternativ kan øge besparelse til for samme periode Ingen af de interviewede køber kreditter direkte fra projekter 9
10 Scope 158 af Dansk Gartneri s medlemmer er omfattet af EU s kvotedirektiv Knud Jepsen A/S Alfred Pedersen og Søn Kronborg Aps. Masnedø Gartnerier A/S Varpelev Tomater A/S Fællinggaard Varmeforsyning Aps Gartneriet Hjortebjerg Kraftvarme I/S DK plant aps District heating supplier ( Åsum grt.) District heating supplier ( Lindved grt.) District heating supplier ( Bellinge grt.) District heating supplier ( Stige grt.) 10
11 Kvoter i Dansk Gartneri Samlet tildeling af kvoter i danske gartnerier er EUA for den første reduktionsperiode Samlet set udnyttes i alt 78% af den samlede tildeling for 2009 No. Plants Et selskab (fjernvarme) var nødsaget til at købe kvoter i 2009 for at opfylde kravi <40% 40-59% 60-79% % >100% Utilisation of EUA allocated
12 Emissionsrettigheder for danske gartnerier Max use of credits; Ialt tons CO 2-eqv EUA;
13 Hvordan kan der spares Alle virksomheder som deltog i interviews udnyttede anvendelsen af projektbaserede kreditter EUA CER s via agenter med adgang til European Climate Exchange eller NordPool CER handles typisk via Nordjysk Elhandel eller gennem egne transaktioner på NordPool børs Ingen af de adspurgte køber kreditter direkte fra projekter (CDM eller JI) udenfor EU 13
14 Hvor kan der spares? Average price in /tonne 15 12,5 10 7,5 5 2,5 0 EUA CER_ECX CER_Project 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Index Baseret på handelspriser på European Climate Exchange Marts December I 2009 kunne sektoren erstatte EUA med CER s eller ERU s Price (left axis) Carbon Credit Type Index (Right axis) Gennem hele perioden , må der erstattes tonnes CO 2-eqv. 14
15 Besparelser med EUA/CER swap Saving potential [ ] CER_ECX Carbon Credit Type CER_Project EUA CER (ECX-priser) substitution i 2009 vil spare seltoren for /år EUA CER (ECX-priser) substitution svarer til en samlet besparelse på (2009 priser) Køb af kreditter (CER) direkte fra CDM/JI projekter vil bidrage med yderligere for (2009 priser) 15
16 IEA world Energy outlook International Energy Agency, IEA, udgiver World Energy outlook ppm Scenario analyserer udviklingen af det globale energi marked hvis lande koordinerer nødvendige aktioner for at begrænse den globale temperaturstigning til +2 C. IEA forudser 2020 CO 2 priser på 50 $/tonne in OECD landene (EUA) og 30 $/tonne for klimakreditter fra projekter udenfor OECD (CDM/JI) 16
17 Udsigter EU s redultionsforpligtelse strammes ift hvor målet er blot -8% i sammenlignet med EU-ETS indeholder fortsat anvendelse af projektbaserede klimakreditter Prisniveau for klimakreditter og kvoter forventes at stige efter Udfordrende at finde simple besparelser som kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens udledningskrav øget brug af kvoter og kreditter efter 2012 Også fremover forventes betydelig prisforskel mellem EUA of CER (-40%) 17
18 Alternativer til EUA Fortsat handel med CER som commodity via agenter på ECX eller Nordpool Samarbejde med dansk eller international Carbon fond Egen eller fælles indkøb af fx CER direkte fra udvalgte projekter 18
19 Risiko ved klimakreditter 1/5 Direkte samarbejde med projektejer eller -udvikler Startkapital er nødvendig til at finde egnede projekter og handelsaftaler Godkendelsesprocedurer kan være omstændige eller langsommelige for udstedelse af CER Leveringssikkerhed hvis projekter ikke leverer aftalt volumen af kreditter til tiden Afhængighed af internationale politiske aftaler efter 2012 som endnu ikke er indgået 19
20 Risiko ved klimakreditter 2/5 Startkapital er nødvendig til at finde egnede projekter og handelsaftaler Omkostninger kan reduceres gennem samarbejde med Carbon Funds eller gennem kontakt til projekter som allerede er undervejs med implementering og godkendelse 20
21 Risk assessm Risiko ved klimakreditter 3/5 Godkendelsesprocedurer kan være omstændige eller langsommelige for udstedelse af CER Valg af projekter som anvender godkendte projekttyper hos FN og review af projekt design reducerer risici og tid for godkendelse og øge leveringssikkerhed Valg af projekter som allerede er sendt til godkendelse hos UNFCCC for registrering vil reducere leveringstiden fra kontraktindgåelse til levering af CER på konti. 21
22 Risiko ved klimakreditter 4/5 Leveringssikkerhed hvis projekter ikke leverer aftalt volumen af kreditter til tiden Risici kan reduceres ved Due dilligence review af projekter inde køb. Kompensation for lavere CER udbytte kan indarbejdes i handelsbetingelser med projektejer eller manko kan købes direkte på European Climate Exchange. 22
23 Risiko ved klimakreditter 5/5 Afhængighed af internationale politiske aftaler efter 2012 som endnu ikke er indgået En global klimaaftale forventes tidligst ved COP 17 i EU s kvoteordning og nationale klimakredit ordninger (fx. Uk CRC) er et faktum indtil 2020 også med anvendelse af kreditter udenfor EU. 23
24 Konklusion Handel med klimakreditter fortsætter efter 2012 og handel forventes øget IEA forudser -40% forskel i priser mellem EUA og projektbaserede kreditter Til dato udnytter danske gartnerier aktivt muligheden for at erstatte EUA med CER. Handel med CER hos projektejer eller udvikler vil bidrage med op til 240% ift nuværende taktik Risici ved handel med kreditter er overkommelige Der er andre alternativer til handel med CER gennem agenter som fx Nordjysk Elhandel 24
25 Velkommen Velkommen Part 1 Mod 2020 med CO 2 -kvoter CO 2 -kvoter efter 2012 o Hvordan organiseres tildeling af kvoter efter 2012? o Hvad betyder ændringer i EU s kvoteordning for mig? o Om gratis kvoter og auktionering o Forventninger til kvote priser efter Pause Part 2 Bedre økonomi med klimakreditter Hvad klimakreditter kan gøre for danske gartnerier Øget likviditet med kvoter Diskussion Afslutning 25
26 Værdi af kvoter I 2009 havde danske gartnerier rådighed over EUA Værdi: 28 mio. DKK Et aktiv som kan udnyttes i driften til optimering af virksomhedens likviditet Løbende køb/salg af kvotebeholdning 26
27 ECX - EUA CO 2 -kvote pris 2009 Date /tonne
28 28
29 EU s klimapolitik Stefan Krüger Nielsen Klima- og Energiministeriet DATO:
30 EU s klima- og energipakke 1. VE-direktiv 2. Revision af kvotedirektivet 3. Mål for CO2 reduktion i ikke-kvoteomfattede sektorer 4. Direktiv om CO2-opsamling og deponering (CCS) 5. Forordning om CO2 fra biler Vedtaget december 2008 Ikke enighed om byrdefordeling hvis EU skal øge CO2 reduktionsmål fra 20% til 30% DATO:
31 EUs kvotesystem efter 2012 Central fastsættelse af kvoten i EU % i 2020 ift % auktionering af kvoter til elsektoren. Provenu til statskasser. Gratis tildeling af kvoter til industrien udfases (80% i 2013, 30% i 2020, 0% i 2027). Dog gratis kvoter til konkurrenceudsatte sektorer. Også kvoter til nye anlæg. Uudnyttet kreditadgang givet til virksomheder i kan overføres til Herudover begrænset ekstra adgang til JI/CDM kreditter. Kan dække 50% af reduktion. Kun kreditter fra projekter registreret før 2013 eller fra LDCs, medmindre international aftale. Ellers også mulighed for bilaterale aftaler med tredjelande. Flere sektorer og gasser inkluderes og mindre udledere kan undtages. Kvotemængde reduceres hvis EUs reduktionsmål øges udover 20%. DATO:
32 ETS komiteprocedurer - vigtige detaljer som ikke er fastlagt i direktivet Følgende er vedtaget i Klimakomiteen: Liste over konkurrence udsatte sektorer Tildeling af kvoter til demonstration af CCS og VE Ny registerforordning Regler for auktionering af kvoter Herudover skal der bl.a. vedtages: Benchmarks for tildeling af gratis kvoter Fordeling af ekstra adgang til klimakreditter Evt. kvalitative kriterier kreditter Evt. undtagelse små operatører Og meget andet DATO:
33 Status benchmarks Gartneriprodukter er ikke på listen over carbon leakage udsatte produkter. Derfor tildeles gratis kvoter ift. benchmark: 80% i 2013 reduceret til 30% i Ifølge direktivet skal tilstræbes produkt-benchmarks, men mulighed for fall-back til varme-benchmark eller fuel-benchmark. Der vil eksempelvis blive fastsat benchmark for varmeproduktion formentlig baseret på naturgasfyret anlæg. Benchmarks reduceres over tid (lineær reduktionsfaktor og cross-sectoral reduktionsfaktor). Benchmarks vedtages i Klimakomiteen inden udgangen af DATO:
34 Status ETS Kvotepris p.t. uventet lav pga. finanskrisen. 11% lavere emissioner i ETS i 2009 end i 2008 Østeuropæiske retssager kan medføre udstedelse af ekstra kvoter Overskud af ETS kvoter kan overføres til JI/CDM rettigheder kan overføres til Måske relativt lav kvotepris fremover, medmindre EU øger reduktionsmålet og beskærer kvotemængden DATO:
35 COP 15 Der blev ikke vedtaget regler for: Reduktionsmål (lande og sektorer) Nye sektorbrede CDM mekanismer Indsats ift. afskovning i u-lande Overskydende landekvoter Metode for medregning af optag af CO2 i jorde og skove DATO:
36 Betydning af COP15 for ETS Usikkerhed om hvorvidt EU øger reduktionsmål til 30% i 2020 Vides derfor ikke om kvotemængden reduceres yderligere Uenighed om håndtering af overskud af landekvoter og medregning af optag af CO2 i jorde og skove (LULUCF) Kan påvirke efterspørgsel efter JI/CDM kreditter og beslutning om hvorvidt/hvor meget ETS kvotemængden skal reduceres. Usikkerhed om CDM projekter & nye typer CDM mekanismer efter 2012 DATO:
37 Forøgelse af EU s reduktonsmål? 30% meddelelse fra EU Kommissionen 26.maj 2010: Pga. finanskrisen er prisen for at indfri EU s 20% reduktionsmål reduceret fra 70 til 48 mia. euro i 2020 Det vil koste ca. 81 mia. euro i 2020 at reducere med 30% Billigere at reducere drivhusgasudledningen pga. finanskrisen, men EU's evne til at investere i kulstoffattige teknologier også reduceret p.t. Meddelelsen lægger ikke op til beslutning om, hvorvidt EU skal øge reduktionsmålet til 30%. Formålet er at facilitere en debat om implikationerne forbundet med EU reduktionsmål på hhv. 20% og 30%. Konditioner for at øge reduktionsmål til 30% ikke imødekommet Værktøjskasse: Tilbageholde kvoter, non-ets CO2-afgift mv. Effekter beskrives på EU-niveau. Rådet har efterspurgt beregninger af fordele og omkostninger på landeniveau. DATO:
38 Kvoteprisens udvikling 35 80% 30 70% 25 60% % 40% 30% 10 20% 5 10% 0 0% maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 CER discount EUA CER DATO:
EU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereMuligheder for investering i vindmøller
Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereHvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereBaggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS)
Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereN O T AT T I L F E U Dato 16. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2987 Ref. ETA/LAN/KRM
N O T AT T I L F E U Dato 16. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2987 Ref. ETA/LAN/KRM Komitésag - Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 2/2010 angående sektorer og delsektorer der anses for
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs merePrisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S
22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel
Læs mereInternationale energimarkeder. 28. August 2013 Ulrich Bang, EU-chef
Internationale energimarkeder 28. August 2013 Ulrich Bang, EU-chef Globalt stigende energiforbrug - primært drevet af udvikling i ikke-oecd lande World Energy Outlook 2012 OECD/IEA, 2012 side Fortsat høje
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereEvaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011
Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereOVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus
OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER 2018-11-08 Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus Generelt om Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn er et aktieselskab
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereNOTAT. 1. EU s CO 2 -regulering
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Fjernvarmeforsyningen Anvendelse af overskydende CO2-kvoter fra kommunale og fælleskommunale selskaber NOTAT Dato: 9. januar 2009 Af: Mette Nedergaard Forslaget
Læs mereManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network
ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereFaxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Læs mereEnergibesparelser i et økonomisk perspektiv
Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand
Læs mereHvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?
Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereVindkraft og CO2-kvoter
Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereKlimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk redegørelse 2011 Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 27. april 2011 1 Danmark på kurs mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 På den nationale
Læs mereDansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereKONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR
KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR Adm. dir. Lasse Nyby 11. januar 2012 Medlem af direktionen siden 1995 Adm. direktør siden 2000 Lasse Nyby Adm. direktør Udvalgte bestyrelsesposter: Finansrådet Værdiansættelsesrådet
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereListe over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 55 Offentligt BILAG 1 Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereFor yderligere informationer henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter.
Notat Klima J.nr. MST-311-00004 Ref. STKJE Den 21. februar 2007 Høringsnotat vedrørende miljøministerens udkast til allokeringsplan. Udkast til allokeringsplan og JI/CDM strategi blev sendt i høring med
Læs mereFRA MILJØ TIL MILLION
Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015
Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1)
Høringsudgave - udkast den 4. juli 2014. Fremsat den 8. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) Forslag til Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1) (Tilpasning af
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereTrafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul
Trafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul Frank Sjøgreen Kyhnauv fky@moviatrafik.dk Dok.nr. 2614655 14.06.2013 / Køge Dagsorden 1. Baggrund for den nye budget og regnskabsproces Fremrykning
Læs mereDansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde
Dansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde Ole Odgaard og Helle Momsen, Energistyrelsen, d. 8.3.2018 Partner lande Bioenergi i samarbejdslande Scenarieanalyser Teknologikataloger Roadmaps
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2018 COM(2018) 52 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereUDBUDSSTRATEGI 2011-13
UDBUDSSTRATEGI 2011-13 STRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER (Tiltrådt af kommunalbestyrelsen den 29. november 2010) Udbud & Indkøb 1 1. Indledning Frederiksberg Kommune har tradition for at samarbejde
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereEcodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus
Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag
Læs mere46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.
46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereDen Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft
Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas
Læs mereFormandens beretning. v. Bo Heide-Ottosen
Formandens beretning v. Bo Heide-Ottosen Året - Velkommen Tredje år som ejendomsinvesteringsselskab Victoria Properties investeringer omfatter velbeliggende lav-risiko erhvervs- og boligejendomme i det
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereUdgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mere1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereBaggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet
Bilag 1 Baggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet 10. juni 2010 Budgettet på Beskæftigelses- og Integrationsområdet er gennemgået, med henblik på at finde mulige besparelser
Læs mereDansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mere121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
C Køres rute 122. 6.34 6.50 6.45 D6.20 6.21 6.24 6.28 6.34 6.38 6.45 6.51 6.56 D 7.10 6.53 6.57 7.07 7.29 7.31 7.04 7.08 7.14 7.23 7.25 7.28 7.33 7.40 7.51 8.51 7.38 7.40 7.44 7.48 7.54 7.58 8.03 8.16
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereBilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereCLM temadag om vand- og varmemålere. Lars Poder, FORCE Technology
CLM temadag om vand- og varmemålere Mandag den 21. marts 2011 St t f Fl t D k Status for Flowcenter Danmark Lars Poder, FORCE Technology Flowmåling har stor betydning i DK Producenter af måleudstyr, energirelaterede
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA Bruxelles, den 19. december 2018 Rev 1 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG UNIONENS EMISSIONSHANDELSSYSTEM (ETS) Det Forenede
Læs mereUdgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde
MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne
Læs mereANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mere