Pressekit til menighedsrådsvalget 2016

Transkript

1 24. august 2016 Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 Kort om menighedsrådene Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og består af et antal valgte medlemmer (mindst fem) og sognets præster. Alle medlemmer af folkekirken, som opfylder kravene til at stille op, kan vælges ind i et menighedsråd. Menighedsrådene vælges af folkekirkens medlemmer og sidder i to eller fire år ad gangen (langt de fleste steder i fire år). Menighedsrådene i tal Der er: medlemmer af folkekirken sogne i Danmark menighedsråd valgte medlemmer (55 % kvinder og 45 % mænd) fødte medlemmer (præsterne) (57 % kvinder og 43 % mænd) Aldersgennemsnit på valgte medlemmer er 63 år Aldersgennemsnit på fødte medlemmer er 51 år 99 % af menighedsrådene er medlemmer af Landsforeningen af Menighedsråd Hvad laver et menighedsråd? Menighedsrådet fastlægger gudstjenesterne, planlægger livet i kirken (fx aktiviteter for børn, unge og ældre, kultur, koncerter mm.), administrerer kirkens ejendomme, prioriterer ressourcerne - og ansætter og leder kirkens ansatte. På kan du læse interviews med hhv. en formand, en kontaktperson, en kirkeværge og et almindeligt menighedsrådsmedlem. Følg stien: Aktuelle temaer/stil op til menighedsrådsvalget. Menighedsrådsvalget afgøres nu I langt de fleste sogne afgøres det kommende menighedsrådsvalg inden valgdatoen d. 8. november Ved det seneste valg i 2012 var der aftalevalg i 95 % af sognene og afstemningsvalg i 5 %. Ved aftalevalg bliver der kun indleveret én kandidatliste til valget og derfor aflyses afstemningen og de opstillede på kandidatlisten er automatisk valgt til det nye råd.

2 Vigtige datoer for valget 13. september Den uofficielle valgdato. På denne dato afholder de fleste menighedsråd orienteringsmøde, og langt de fleste steder lægges der op til, at kandidaterne afholder et opstillingsmøde efter orienteringsmødet. Det er på opstillingsmødet, at langt de fleste nye menighedsrådet reelt bliver dannet. 27. september kl Sidste frist for indlevering af kandidatlister. 11. oktober Afstemningsvalget aflyses, hvis der kun er indleveret én kandidatliste. Det nye menighedsråd er dermed valgt i langt de fleste sogne. Ved det seneste valg i 2012 gjaldt det for 95 % af sognene. 8. november Valgdatoen. Er der indleveret to eller flere lister, skal sognets folkekirkemedlemmer stemme om sammensætningen af det nye menighedsråd. 27. november Det nye menighedsråds funktionsperiode begynder. Fælles menighedsråd Der er en udvikling hen i mod flere fælles menighedsråd og mange især mindre sogne forventes at benytte valget som en lejlighed til at slå menighedsrådene sammen. Før 2004 var der 25 fælles menighedsråd, nu er der 311 menighedsråd, der dækker flere sogne. Kontakt Vil du vide mere, så kan du kontakte: Det lokale sogn. Leder du efter en lokal vinkel på valget, kan du kontakte de lokale sogne. Find kontaktoplysninger på sognenes hjemmesider eller på sogn.dk. 2/5

3 Stiftet: Har du brug for viden om det regionale niveau i folkekirken eller ønsker du en kommentar fra en biskop, kan du kontakte det eller de stifter, der er relevante for dit medie. Landsforeningen af Menighedsråd: Har du brug for tal i forhold til menighedsrådene, hjælp til at finde en casehistorie eller en landsdækkende vinkel kan du kontakte Landsforeningens kommunikationschef, Jesper Moll på eller på Miniordbog til menighedsrådsvalget AFTALEVALG Hvis der kun indleveres én kandidatliste, bliver afstemningen aflyst. Det kaldes aftalevalg. AFSTEMNINGSVALG Hvis der indleveres mere end én kandidatliste, afholdes der afstemning. Det kaldes afstemningsvalg. FØDTE MEDLEMMER Ud over de valgte medlemmer af menighedsrådet består rådet af kirkens præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet. Det vil sige, at de ikke vælges, men sidder i alle råd og har med få undtagelser, medlemskab og stemmeret på lige fod med resten af rådet. INDENPASTORATSFLYTTER Et folkekirkemedlem, der flytter fra et sogn til et andet sogn i det samme pastorat, kan vælge at beholde sin valgret og valgbarhed i det sogn, som han/hun flytter fra. KANDIDAT En valgbar person, der stiller op til menighedsrådsvalget på en kandidatliste med ønske om at blive valgt til menighedsrådet. KANDIDATLISTE En liste over kandidater til menighedsrådsvalget opstillet på den autoriserede blanket. LISTEFORBUND Samarbejde mellem to eller flere lister om, at listestemmerne skal tælles under ét. Derved minimeres stemmespild, og en af listerne kan måske vinde et mandat på det. 3/5

4 MENIGHEDSMØDE Møde for alle sognets folkekirkemedlemmer. Her fortæller menighedsrådet om arbejdet i sognet. Menighedsmødet afholdes hvert år. OPSTILLINGSMØDE Et møde, hvor valgberettigede i et sogn opstiller en kandidatliste med kandidater og stillere til menighedsrådsvalget. I år anbefaler Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd at afholde opstillingsmøde 13. september Opstillingsmøde afholdes oftest umiddelbart efter orienteringsmødet, men der er ingen regler for, hvor og hvordan et opstillingsmøde skal afholdes. ORIENTERINGSMØDE Møde om menighedsrådsvalget for offentligheden, som menighedsrådet har pligt til at afholde senest 13. september PASTORAT Et pastorat er en præsts ansættelsesområde. En præst kan være ansat til at betjene folkekirkemedlemmerne i mere end ét sogn. Det kaldes et flersognspastorat. PRIORITERET OPSTILLING Opstillingsform på kandidatlister, hvor stillerne har prioriteret, at de første på listen skal have størst chance for at komme ind. Derfor tilfalder listestemmerne de øverst prioritererede. SAMTYKKE At erklære sig indforstået med noget. Man skal give samtykke til at stille op til menighedsrådet, da der ikke er tale om borgerligt ombud, Lokalt: dvs. en opgave man som borger har pligt til at tage del i. SIDEORDNET OPSTILLING Opstillingsform på kandidatlister, hvor alle kandidater har lige mulighed for at blive valgt. Det er alene de personlige stemmer fra vælgerne, der er afgørende for, hvem på listen der opnår valg. SOGN Et sogn er et geografisk afgrænset område med en fælles kirke, præst og menighedsråd. SOGNEBÅNDSLØSER Folkekirkemedlemmer er knyttet til den præst, der er ansat i det sogn, de bor i. Hvis man ønsker at knytte sig til en anden præst, kan man løse sognebånd til denne præst. Når man løser sognebånd, kan man vælge, om man også vil have sin valgret og 4/5

5 valgbarhed til menighedsrådet flyttet til det sogn, som denne præst er ansat i. STEDFORTRÆDER De kandidater på en kandidatliste, der ikke bliver valgt ind, bliver stedfortrædere. Stedfortræderne kaldes ind, hvis et menighedsrådsmedlem udtræder af menighedsrådet eller i visse situationer hvis et menighedsrådsmedlem er fraværende. STILLER En stiller er en person, der har valgret i sognet, og som stiller kandidater op på en kandidatliste og dermed anbefaler dem til valg. Til et menighedsrådsvalg skal mindst 5 stillere stille sig bag en liste med deres underskrifter, for at listen er gyldig. VALGBARHED Valgbarhed er retten til at stille op og lade sig vælge til et menighedsråd. VALGBESTYRELSE Tre menighedsrådsmedlemmer, der er valgt til at forberede og lede valget. VALGRET Ligesom valgret til folketingsvalg og kommunalvalg har folkekirkemedlemmer ret til at stemme til menighedsrådsvalget. 5/5