Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet
|
|
|
- Astrid Mogensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Hovedstaden Skovlunde den 24. maj 2011 JA Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Udvalget vedrørende Opstillingsregler til Europa-Parlamentsvalget blev nedsat 10. maj 2010 af bestyrelsen i Region Hovedstaden. Udvalgets opgave er at udarbejde oplæg til regionens krav til partiets opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet i Som medlemmer af udvalget udpegedes Jan Ankler (formand), Jens Mørk- Lauridsen, Bent Kurt Christensen, Annette Stæhr, Bent Christensen, Torben Nielsen og Sara Ronja Duus. Senere er Inge Munch indtrådt i stedet for Annette Stæhr. Udvalget har i sit arbejde taget udgangspunkt i regionsbestyrelsens ønske om at Hovedstadsregionen ved det kommende valg opnår valg af et medlem af Europa-Parlamentet. Udvalget har analyseret resultatet af valget i Analysen er optaget som bilag til denne indstilling. Valget til Europarlamentet i 2009 Ved valget i 2009 skulle der vælges 13 danske medlemmer af Europa- Parlamentet. Partiet indvalgt fire medlemmer og fik stemmer svarende til 21,5 procent af de afgivne. I hovedstadsregionen fik partiet stemmer eller 19,8 procent af de afgivne. Det lykkedes ikke partiet at opnå valg til parlamentet i hovedstadsregionen. Partiet opstillede sideordnet og i hovedstadsregionen opnåede kandidaterne følgende personlige stemmetal.
2 Tabel 1. Peronlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget i Region Kandidat Opstillet i Hovedstaden Hele landet Dan Jørgensen Spidskandidat Britta Thomsen Sjælland Christel Schaldemose Syd Claus Larsen-Jensen Hovedstaden Malou Lunderød Hovedstaden Hüseyin Arac Midt Henning A. Jensen Hovedstaden Ejner Lyduch Hovedstaden Ole Christensen Nord Mikkel Schøler Syd Den højest placerede kandidat i hovedstadsregionen opnåede stemmer på landsplan, hvor det fjerde mandat faldt med stemmer til Nordjyderne. Hovedstadsregionens kandidater blev slået på hjemmebane af tre ud af de fire valget kandidater, der endog i Hovedstaden opnåede flere stemmer end de lokale kandidater fik på landsplan. Opstillingen til Europa-parlamentsvalget i 2014 Udvalget finder at det er en forudsætning for at regionen opnår valg af en kandidat i 2014 at der opstilles en kandidat med stor gennemslagskraft i offentligheden, og at der føres valgkamp for vedkommende i hele hovedstadsregionen. På landsplan må det forventes, at der igen søges opstillet ti eller elleve kandidater. Begrundelserne herfor er, blandt andet at det (med 4 måske fem valgte) sikrer at der ud over de valgte antal også er en række suppleanter. Her til kommer at dette antal også giver en rimelig fordeling på regionerne, når det forudsættes at de to mindste regioner skal have én kandidat hver. Det betyder, at der i Hovedstadsregionen skal opstilles i det mindste tre kandidater. Udvalget foreslår, at der sigtes mod opstilling af tre kandidater i hovedstadsregionen. For at sikre legitimiteten i at der føres valgkamp i hele regionen for spidskandidaten foreslår udvalget, at alle kandidater opstilles i hele regionen, og at det ved afstemning på et regionsrepræsentantskabsmøde afgøres i hvilken rækkefølge de foreslåede opstilles i, således at der udpeges en spidskandidat. Det foreslås, at spidskandidaten vælges først og særskilt, og de to øvrige kandidater herefter vælges under ét. Som konsekvens heraf indstiller udvalget, at partiets opstillingsregler udformes således, at det i hele landet er regionerne der indstiller kandidater til kongressen. Herudover indstiller udvalget at opstillingsreglerne udformes således, at de fem regioner er sikret en plads blandt de fem første på den samlede
3 opstillingsliste. Det er en følge af udvalgets forslag, at regionens spidskandidat skel placeres i denne gruppe. Udvalgets forslag til opstillingsregler for partiet til næste valg til Europa- Parlamentet er optaget som bilag 1 til denne indstilling. Det indstilles, at der optages forhandlinger med de øvrige regioner om opstillingsregler til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Organisering af valget i Region Hovedstaden Som det fremgår af afsnittet om opstillingsregler er udvalgets opfattelse, at Europaparlamentsvalget i 2014 i modsætning til valget i 2009 organisatorisk skal forankres i Hovedstadsregionen, og at valgkampen for alle tre kandidater føres i hele regionen. Det er en naturlig følge af udvalgets forslag, at de væsentligste ressourcer i en valgkamp målrettes spidskandidaten.
4 Bilag 1: Forslag til Opstillingsregler for opstilling til valg til Europa-Parlamentet. Antal af kandidater: 1. Socialdemokraterne opstiller en liste med 10 eller 11 kandidater. 2. Kandidatlisten anmeldes sideordnet med en rækkefølge af de opstillede kandidater, som kongressen har vedtaget. 3. Spidskandidaten opstilles separat af kongressen. 4. Øvrige kandidater nummereres ved en særskilt afstemning på kongressen. a. Først stemmes om placeringerne 2 til 5, hvor der opstilles én kandidat fra hver region. b. Herefter stemmes op rækkefølgen for de øvrige opstillede. Opstilling af spidskandidat: 1. Spidskandidaten opstilles af kongressen. 2. Et regionsrepræsentantskab eller partistyrelsen kan indstille kandidater til spidskandidat. 3. Hvis der kun er én kandidat til spidskandidat, er denne valgt. 4. Hvis der er to kandidater til spidskandidat, skal der foretages et valg på kongressen, og den kandidat, der får flest stemmer, er valgt som kandidat. 5. Hvis der er mere end to kandidater til spidskandidat, skal den ene kandidat opnå mindst 2/3 af stemmerne på kongressen for at være valgt. Hvis ingen kandidater opnår mindst 2/3 af stemmerne skal der foretages valg mellem de to kandidater, der fik flest stemmer, og den kandidat, der ved dette valg opnår flest stemmer, er valgt. 6. Partistyrelsen har ansvaret for, at der føres valgkamp for spidskandidaten i hele landet. Opstilling af den øvrige liste: 1. Øvrige kandidater opstilles af regionerne således: Region Hovedstaden: 3 Region Sjælland: 1 Region Syd: 2 Region Midt: 2 Region Nord: 1 2. Det er regionsbestyrelsens ansvar, at der opstilles det fornødne antal kandidater. 3. Partiforeningsgeneralforsamlinger kan indstille kandidater til regionsrepræsentantskabet.
5 4. Valget foregår på regionsrepræsentantskabsmødet i foråret Hvis der er opstillet det antal kandidater i en region, som regionsrepræsentantskabet skal opstille, er disse valgt. 6. Hvis der på repræsentantskabsmødet er flere kandidater end der skal opstilles, skal der foretages en afstemning efter følgende regler: a. Hvis der skal vælges én kandidat, skal en kandidat opnå mindst 50% af stemmerne for at blive valgt. Hvis der er flere end to kandidater, og ingen opnår mindst 50% af stemmerne, skal der foretages en omafstemning blandt de to kandidater, der har fået flest stemmer. b. Hvis der skal vælges mere end én kandidat, og der opstiller flere kandidater end der skal vælges, så skal der stemmes på én mere end halvdelen af det antal, der skal vælges. De kandidater, som har fået flest stemmer, er valgt. Procedure for afstemning på repræsentantskabsmøderne. Eks. 1. Der skal opstilles to kandidater, og der er indstillet tre kandidater. Der skal stemmes på en mere end halvdelen af de, der skal vælges, hvilket vil sige to. I dette tilfælde skal der skrives to navne på stemmesedlen. Eks. 2. Der skal opstilles fire kandidater, og der er indstillet fem kandidater. Der skal stemmes på en mere end halvdelen af de, der skal vælges, hvilket vil sige tre. I dette tilfælde skal der skrives tre navne på stemmesedlen.
6 Bilag 2 Valget til Europaparlamentet 2009 en analyse Ved valget til Europaparlamentet i 2009 valgte partiet at tage udgangspunkt i storkredsene i forbindelse med udpegning af kandidater. Opstillingsreglerne betød, at der til sammen kunne opstilles 11 kandidater, idet der dog var åbnet for at Hovedstadsregionen kunne undlade at opstille en særskilt kandidat på Bornholm og således kun opstille tre kandidater. Dette ville betyde en samlet opstilling af 10 kandidater. Der blev opstillet 10 kandidater, men dette skyldes ikke at hovedstaden valgte at opstille tre kandidater, men at Østjyllands Storkreds valgte ikke at opstille en ny kandidat i stedet for Dan Jørgensen, da han sent i opstillingsfasen blev valgt som spidskandidat i forlængelse af at Poul Nyrup trak sig. Opstillingen førte efter en afstemning på kongressen til følgende sideordnede liste til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009: Kandidat Dan Jørgensen Britta Thomsen Christel Schaldemose Ole Christensen Claus Larsen-Jensen Hüseyin Arac Malou Lunderød Einer Lyduch Mikkel Schøler Henning A. Jensen Opstillingskreds Spidskandidat Sjællands Storkreds Sønderjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordsjællands Storkreds Københavns Storkreds Fyns Storkreds Bornholms Storkreds Valgresultatet Ved valget til Europaparlamentet den 7. juni 2009 fik socialdemokraterne stemmer svarende til 21,5 procent af de afgivne gyldige stemmer. I region Hovedstaden blev der afgivet stemmer på socialdemokraterne, svarende til 19,8 procent af de afgivne stemmer.
7 I nedenstående tabel er valgresultatet vist for de enkelte opstillingskredse. Tabel 1. Europa-Parlamentsvalget Hele landet Gyldige stemmer i alt Socialdemokraterne A procent Københavns storkreds ,9 Københavns omegns storkreds ,4 Nordsjællands storkreds ,5 Bornholms storkreds ,4 Sjællands storkreds ,1 Fyns storkreds ,6 Sydjyllands storkreds ,0 Østjyllands storkreds ,2 Vestjyllands storkreds ,8 Nordjyllands storkreds ,1 Hele landet ,5 Ved valget blev der afgivet følgende personlige stemmer på de socialdemokratiske kandidater. De valgte er markeret med fed skrift. Tabel 2. Europa-Parlamentsvalget 2009 Personlige stemmer Socialdemokraterne Kandidat Opstillingskreds Personlige stemmetal Dan Jørgensen Spidskandidat Britta Thomsen Sjællands Storkreds Christel Schaldemose Sønderjyllands Storkreds Ole Christensen Nordjyllands Storkreds Claus Larsen-Jensen Københavns Omegns Storkreds Hüseyin Arac Vestjyllands Storkreds Malou Lunderød Nordsjællands Storkreds Einer Lyduch Københavns Storkreds Mikkel Schøler Fyns Storkreds Henning A. Jensen Bornholms Storkreds Valget gav ikke repræsentation i Europa-Parlamentet til Hovedstadsregionen, hvor Claus Larsen-Jensen opnåede personlige stemmer op imod til Ole Christensen, der blev valgt med det laveste personlige stemmetal. I tabel 3 er vist de personlige stemmer fordelt på regioner.
8 Tabel 3. Europa-Parlamentsvalget 2009 Personlige stemmer Socialdemokraterne Hele landet Hovedstadsregionen Region Sjælland Region Syd Region Midt Region Nord A. Dan Jørgensen A. Britta Thomsen A. Christel Schaldemose A. Ole Christensen A. Claus Larsen-Jensen A. Hüseyin Arac A. Malou Lunderød A. Einer Lyduch A. Mikkel Schøler A. Henning A. Jensen A. Personlige i alt A: Stemmer i alt Det ses, at kandidaterne fra Hovedstadsregionen alle bliver slået på deres hjemmebane af de tre af de fire vindende kandidater. Undtagelsen er Ole Christensen, der stort set henter alle sine stemmer i det nordjyske. Tre løsningselementer Det er et erklæret mål for hovedstadsregionen at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Der blev afgivet stemmer på socialdemokratiet i hele Hovedstadsregionen, hvilket er flere stemmer end der er afgivet på socialdemokraterne i Region Syd, der sikrer valg til Christel Schaldemose med personlige stemmer i regionen. Der er tilsammen afgivet personlige stemmer på de fire kandidater opstillet i Hovedstadsregionen. Den valgte kandidat med det laveste personlige stemmetal (Ole Christensen) fik personlige stemmer. Der er i Hovedstadsregionen tilsammen afgivet personlige stemmer på socialdemokratiske kandidater, heraf er de afgivet på andre end spidskandidaten. I region Syd føres valgkamp for Christel Schaldemose i begge storkredse og Christel Schaldemose opnår stort et lige mange stemmer i de to storkredse i Region Syd.
9 Tallene viser, at de kandidater, der var opstillet i Hovedstadsregionen ikke havde tilstrækkelig gennemslagskraft til at kunne mobilisere et personligt stemmetal, der kunne matche de tre storkredsopstillede kandidater, der blev valgt. Den første umiddelbare konklusion er, at det er nødvendigt at finde mindst én kandidat, der kan trække det nødvendige stemmetal. Hvis spidskandidaten som ved valget i 2009 trækker omkring 60 procent af de personlige stemmer, det billigste mandat skal koste omkring stemmer, og fordelingen af stemmer inden og uden for opstillingsstorkredsen er som ved valget i 2009, så vil kun Omegnens Storkreds med en vis sikkerhed kunne give valg. Den anden konklusion er, at det for at skabe sikkerhed om valget af en kandidat i Hovedstaden, er det nødvendigt at der føres valgkamp for vedkommende i flere af Hovedstadsregionens storkredse om ikke alle. Den tredje konklusion er, at såfremt Hovedstadsregionen ikke er i stand til at tiltrække en stemmesluger som kandidat, er det nødvendigt, at der alene føres valgkamp for én kandidat i hovedstadsregionen.
Det danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget
Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen
1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....
Det danske valgsystem
Det danske valgsystem det danske valgsystem 307 Det danske valgsystem Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord
Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord De to kredsforeninger Socialdemokratiet Kolding Syd og Socialdemokratiet Kolding Nord har identiske vedtægter: Tekst med
Standardvedtægter for regioner
Standardvedtægter for regioner 1 Regionens navn og tilhørsforhold... 2 2 Formålet... 2 3 Regionens opgaver... 2 Stk. 1. Lovbestemte opgaver i regionen samt opgaver fra hovedbestyrelsen... 2 Stk. 2. Regionsrådsvalg...
Det danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Folketinget Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste form og
Socialdemokraterne i Regionen Hovedstaden. Vedtægter
Socialdemokraterne i Regionen Hovedstaden Vedtægter 1. Regionsorganisationens navn og tilhørsforhold.... 1 2. Formålet.... 1 3. Regionsorganisationens opgaver.... 1 5. Suppleringskandidater til Folketinget...
KREDS- VEDTÆGTER
KREDS- VEDTÆGTER 2016-2020 KREDSVEDTÆGTER: 1 Kredsens navn og tilhørsforhold 5 Kredsen omfatter alle socialdemokratiske foreninger i folketingsopstillingskredsen 5 2 Formålet 5 3 Kredsens opgaver 5 Stk.
Begreber vedrørende valg
Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne.
Sådan fordeles mandaterne geografisk
Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig
BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle
Vedtægter for. Socialdemokratiet. Kommunekredsen. Hjørring
Vedtægter for Socialdemokratiet Kommunekredsen Hjørring Vedtægter for Socialdemokratiet i kommunekredsen Hjørring (kreds og fællesledelse) Indhold 1. Kommunekredsorganisationens navn og tilhørsforhold...
Vedtægter for Nye Borgerlige
Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets
BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling
BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes
Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune
Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af
Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune
Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab: - Retten til at leve et liv
Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14
Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal
Kristendemokraterne Side 1
Kristendemokraterne Side 1 Tabel 1. Stemmetal i Region Nordjylland ved folketingsvalget den 15.09.2011 Frede- Hjør- Brøn- Thisted Vesthim- Mariager- Aalborg Aalborg Aalborg Kandidat rikshavn ring derslev
Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune
Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er
BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A.
BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A. VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET Hjemmel for valget, valgperiode og valgkredse: 1 Valg af repræsentantskab sker i henhold til
Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.
RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende
Vejledning til mandatfordeleren
Vejledning til mandatfordeleren Til brugere af beregningsmodellen Denne beregningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Beregningsmodellen kan bruges
Vejledning om opstilling til kommunalvalg
Kære Alternativist. Vejledning om opstilling til kommunalvalg Dette er første version af vores vejledning, hvor du kan finde formelle og praktiske informationer om hvordan man stiller op til kommunalvalget.
Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby
Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby 1 Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Viby Foreningen organiserer socialdemokraterne i: Socialdemokratiet i Aarhus kommune,
Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD
Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende
Vejledning om opstilling af folketingskandidater
Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2016 Godkendt af landsledelsen den 29. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres
Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder
Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og
Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog
Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer
ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012
ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012 Søndag d. 9. september 2012, kl. 13.00-17.30 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1. sal, 1007 København K. REFERAT Dagsorden
STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger
STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt
Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014
Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund 1 vedtaget 22. april 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet
Vedtægter for Socialdemokraterne i Egedal Kommune.
Vedtægter for Socialdemokraterne i Egedal Kommune. 1. Foreningens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Foreningens opgaver... 2 Stk. 1: Flere foreninger i én kommune.... 2 Stk. 2. Opstilling
Regler for afholdelse af Integrationsrådsvalget i Vordingborg Kommune for valgperioden
Regler for afholdelse af Integrationsrådsvalget i Vordingborg Kommune for valgperioden 2014 2017 1. Før valget Formen for valget Integrationsrådsvalget gennemføres som brevafstemning. Der udsendes materiale
[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune
[1] Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune Marts 2013 [2] 1. En eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. Foreningens navn : Venstre Aabenraa Kommune
Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.
Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes
Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening
Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.
Vedtægt for Socialdemokratiet i Aabenraa.
Vedtægt for Socialdemokratiet i Aabenraa. 1 Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Aabenraa Foreningen organiserer socialdemokraterne i Aabenraa kommune og er hjemmehørende
