Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Transkript

1 Fællesstaben Byrådssekretariatet /JP/KDR Rev Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og der lægges op til en afklaring af, hvorvidt der politisk overvejes/ønskes en ændring af valgdistrikter/afstemningsområder i Silkeborg Kommune. Indledning: Indenrigsministeriet har i brev af 5. juli 2006 orienteret om de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført ved lov nr. 536 af 8. juni 2006 og hvorved der er gennemført en ny inddeling af Danmark i folketingsvalgkredse, jf. nedenfor. Den ændrede inddeling er gennemført i konsekvens af kommunalreformen. Ny valgkredsinddeling: Danmark er efter lovændringen inddelt i 3 landsdele tilpasset regionsgrænserne. De tidligere 17 amts- og storkredse er nedlagt og erstattet af 10 nye storkredse: 1. Landsdelen Hovedstaden bestående af Region Hovedstaden. Inddelt i 4 storkredse: Københavns, Københavns Omegns, Nordsjællands og Bornholms Storkredse. 2. Landsdelen Sjælland-Syddanmark bestående af Region Sjælland og Region Syddanmark Inddelt i 3 storkredse: Sjællands, Fyns og Sydjyllands Storkredse 3. Landsdelen Midtjylland-Nordjylland bestående af Region Midtjylland og Region Nordjylland Inddelt i 3 storkredse: Østjyllands, Vestjyllands og Nordjyllands Storkreds. Storkredsene er inddelt i opstillingskredse. En opstillingskreds består af en eller flere kommuner helt eller delvis. I alt er landet inddelt i 92 opstillingskredse. Silkeborg Kommune er opdelt i 2 opstillingskredse: Silkeborg nord og Silkeborg syd. Valgkredsinddelingen trådte i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse for folketingsvalg, som afholdes den 1. januar 2007 eller senere.

2 ./. Et kort over de nye valgkredse er vedlagt notatet (bilag 1), men kan også ses på ministeriets hjemmeside Valgbestyrelser og anmeldelsesmyndighed: Senest når folketingsvalg er udskrevet, skal der vælges en valgbestyrelse for hver af de nye opstillingskredse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen, jf. folketingsvalglovens 23, stk. 1. Valgbestyrelsens sammensætning er fastsat i folketingsvalglovens I henhold til disse bestemmelser skal valgbestyrelsen for de 2 opstillingskredse i Silkeborg Kommune bestå af 5 medlemmer. Borgmesteren er født formand, og kommunalbestyrelsen vælger af sin midte de øvrige 4 medlemmer. Valget sker ved forholdstalsvalg efter de almindelige regler herom i den kommunale styrelseslov. Borgmesterens plads regnes som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre, jf. den kommunale styrelseslovs 25, stk. 2. Statsforvaltningen Midtjylland er anmeldelsesmyndighed for de opstillingskredse, der er beliggende i Østjyllands og Vestjyllands Storkredse. Statsforvaltningen Midtjylland er således anmeldelsesmyndighed for de 2 opstillingskredse i Silkeborg. Valgdistrikter/afstemningsområder: Ministeriet gør i brevet af 5. juli 2006 opmærksom på, at kommunalbestyrelsen i kommuner, der helt eller delvis omfatter flere af de nye opstillingskredse, senest den 1. oktober 2006 skulle træffe beslutning om de ændringer af afstemningsområderne i kommunen, der var nødvendige for at sikre, at ingen af kommunens afstemningsområder er beliggende i flere opstillingskredse. For Silkeborg Kommunes vedkommende var der intet at ændre, da ingen af de nuværende valgdistrikter/afstemningsområder i Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them kommuner er beliggende i begge opstillingskredse. Grænsen mellem de 2 opstillingskredse: Silkeborg Nord og Silkeborg Syd er fastsat ud fra, at: 1. Silkeborg Nord omfatter den del af Silkeborg Kommune, der består af de nuværende Gjern og Kjellerup Kommuner samt af følgende afstemningsområder i den nuværende Silkeborg Kommune: Funder, Gødvad, Kragelund, Frederiksdal, Linå, Laven, Resenbro, Sejs, Lemming, Sejling, Sinding og Serup. 2. Silkeborg Syd omfatter den øvrige del af Silkeborg Kommune. Ændring af valgdistrikter/afstemningsområder: Som fastslået ovenfor er der intet krav om ændring af de 4 kommuners valgdistrikter/ afstemningsområder i forbindelse med sammenlægningen pr. 1. januar Men som følge af sammenlægningen skal der, i lighed med mange andre kommunale opgaver, ske en harmonisering af de 4 kommunernes organisering, tilrettelæggelse og praktiske gennemførelse af de 4 typer af valg: Byråds- og Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europa-parlamentsvalg og afstemninger. Det kunne være en oplagt anledning til at overveje behov og evt. ønsker om ændring af valgdistrik- 2

3 ternes afgrænsning og antal. Før kommunesammenlægningen var spørgsmålet om nedlæggelse af nogle af de mindre afstemningsområder i Silkeborg Kommune jævnligt blevet stillet uden, det var kommet til en egentlig politisk drøftelse og afklaring. Senest spørgsmålet blev rejst blev henvist til den kommende kommunesammenlægning, som et tidspunkt for stillingtagen../. Oversigt over afstemningsområder med vælgerantal, antal tilforordnede og antal valgborde pr. afstemningssted ved kommunalvalget 15. november 2005 (bilag 2) er vedlagt notatet tilligemed et kort, der viser afstemningsområdernes afgrænsning m/forbehold for nøjagtighed (bilag 3). Det fremgår af oversigten, at 7 afstemningsområder har under 500 vælgere pr. sted mellem 500 og og og og og og derover - Som det kan ses, er der 15 ud af i alt 37 afstemningsområder, hvor vælgerantallet er under eller 20 ud af 37, hvor vælgerantallet er under pr. afstemningsområde. Antallet af områder med et forholdsvis lavt antal vælgere udgør således over halvdelen af det samlede antal afstemningsområder med heraf følgende større ressourceforbrug til lokaleleje, forplejning, diæter til valgstyrere, valgsekretærer og evt. øvrige tilforordnede. Valglovgivningen siger intet om afstemningsområdernes størrelse (antal vælgere) eller den fysiske afgrænsning, men fastlægger alene, at hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét afstemningsområde. Det er kommunalbestyrelsen der træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder, jf. Folketingsvalgloven 9. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser, jf. 45. Loven indeholder ikke nærmere regler om, hvor mange valgborde, stemmerum og stemmekasser, der skal være på de enkelte afstemningssteder i forhold til antallet af vælgere ved de gældende afstemningssteder. I vejledningen om afholdelse af folketingsvalg bemærkes imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at undgå et antal vælgere pr. bord (valgliste) på over 1.500, da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter under afstemningsforløbet. Der er således 2 faktorer at være opmærksom på ved fastlæggelse af afstemningsområderne: - at et afstemningsområde skal ligge indenfor samme opstillingskreds - at antal vælgere pr. sted har indflydelse på antal valgborde og dermed antal tilforordnede Derudover kan der tages afsæt i forskellige principper som f.eks.: a. et mindste antal vælgere pr. afstemningssted - ønske om bedre udnyttelse af valgstyrenes arbejdskraft (der skal min. udpeges 5 pr. afstemningssted) b. de geografisk sammenhængende lokalområder efter kommunesammenlægningen kan der være områder, der hænger mere naturligt sam- 3

4 men, men som tidligere var delt af en kommunegrænse c. den geografiske/fysiske udstrækning af et afstemningsområde områdets størrelse. Der er forholdsvis stor forskel på nogle af de nuværende afstemningsområders geografiske størrelse. - hensynet til transportafstande nærhed for borgerne (betyder måske mindre i dag end tidligere, da transport til arbejde, indkøb, skole og lign. er mere almindeligt og accepteret nu end førhen) d. andre distriktsgrænser f.eks. skoledistrikter, kirkesogne el. andet e. tage højde for, hvor byudvikling er planlagt eller forventes./. f. lokalområder, som har fundet sammen i lokalråd oversigt over etablerede lokalråd er vedlagt som bilag 4. - understøtte lokalrådenes demokratiske legitimitet g. ressourcer de variable omkostninger, der påvirkes af antallet af afstemningsområder er udgifter til lokaleleje, klargøring af lokalerne (opsætning/nedtagning af stemmerum m.v.), forplejning og diæter til valgstyrere og øvrige tilforordnede vælgere. De største udgiftsposter er dog til udgifter som relaterer sig til antallet af vælgere i kommunen og som derfor ikke påvirkes af antallet af afstemningsområder. Disse udgifter er f.eks. til udskrivning af valgkort, folkeregisterkørsler, porto og edb-behandling af valgets opgørelse (KMD). h. nye muligheder for lokaler til afstemning/valg f.eks. nye hal-faciliteter, som kan rumme flere valgborde end i forsamlingshuse eller skolebygninger og derved betjene et større afstemningsområde (f.eks. Silkeborg-hallerne i stedet for Nordreskole og Nørrevangskole). Overvejelser om antallet af afstemningsområder: Det er vanskeligt at sige noget om, hvor mange afstemningssteder, der er passende i Silkeborg Kommune og der vil i overvejelserne herom fremstå 2 modsatrettede grundsynspunkter (som dog, så vidt vides, er udokumenterede): 1. kommunen støtter de små lokalområder ved at fastholde afstemningssteder i disse mindre lokalsamfund 2. mange valgsteder medfører et større ressourceforbrug og øger risikoen for forskelligheder i måden at afvikle valget på Der kan opsættes 3 modeller, som kan indgå i evt. overvejelser: 1. En minimumsmodel, hvor antallet af afstemningsområder sættes ned til f.eks områder knyttet til de største byområder. Det vil alt andet lige give en ressourcebesparelse, men tilgodeser ikke hensynet til de mindre lokalsamfund. 4

5 Med 10 områder vil der i gennemsnit skulle være ca vælgere i hvert område. Eksempel: 1 område for Gjern Kommune ca vælgere 1 område for Them Kommune ca områder for Kjellerup Kommune ca vælgere pr. sted 6 områder for Silkeborg Kommune ca Med 15 områder vil der i gennemsnit skulle være ca vælgere i hvert område. Eksempel: 1-2 områder for Gjern Kommune ca vælgere pr. sted 1 område for Them Kommune ca vælgere 2-3 områder for Kjellerup Kommune ca vælgere pr. sted 10 områder for Silkeborg Kommune ca vælgere pr. sted 2. En mellemmodel kunne være at nedsætte antallet af afstemningsområder med 7 til 30, så det svarer til antallet af byrådsmedlemmer (ekskl. borgmesteren). Det giver samtlige byrådsmedlemmer mulighed for, via et formandskab på et valgsted, aktivt at sikre gennemførelsen af valghandlingen. Det vil være muligt at nedsætte antallet til 30 f.eks. ved at nedlægge/sammenlægge nogle af de mindre afstemningsområder, der geografisk ligger forholdsvis tæt ved hinanden, kombineret med en samling af nogle af afstemningsområderne i Silkeborg by. Ved denne model vil der sandsynligvis kunne opnås en mindre ressourcebesparelse, og hensynet til de mindre lokalsamfund kan til en vis grad tilgodeses../. Et eksempel på 30 områder er vist i hhv. bilag 2 og bilag 5 (kort med 30 områder). Her er det foreslået, at følgende områder sammenlægges: med afstemningssted: Nordre Skole og Nørrevangskolen Silkeborg Hallerne 1 Kragelund og Frederiksdal Kragelund Forsamlingshus Linå og Laven Linå Forsamlingshus Resenbro og Voel Voel Forsamlingshus Lemming, Sejling, Sinding og Serup Lemming Forsamlingshus Ved sammenlægning af områder skal man som før nævnt være opmærksom på, at et afstemningsområde skal ligge indenfor samme opstillingskreds. 3. En maksimummodel, hvor det nuværende antal afstemningsområder på 37 fastholdes eller evt. forøges. Umiddelbart vurderet, er der intet, der tilsiger et behov for at øge antallet af afstemningsområder. Ved de seneste valg har det kunnet konstateres, at interessen for at deltage som tilforordnet i valgafviklingen er for nedadgående, således at der er opstået et rekrutteringsproblem både i det politiske bagland og blandt de administrative medarbejdere. Der til kommer, at erfaringen har vist, at det også er mere spændende/attraktivt at være på et større afstemningssted, hvor der hele tiden sker noget end et lille afstemningssted, hvor der er mange stille perioder. Begge disse forhold imødekommes i en vis udstrækning i de 2 førstnævnte modeller. 1 Silkeborg Hallerne vil samtidig blive overvejet som nyt sted for afholdelse af fintællinger 5

6 Indberetninger om ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder: Ifølge Vejledning om afholdelse af folketingsvalg skal kommunalbestyrelsen løbende indberette ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) til CPRs vejregister og ændringer i afstemningssteder til kommunens databehandler. 6