Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej

Transkript

1 mho Rådbjergvej Stednr Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige del dækket af søgegrøfter. Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Øvrige data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 2 Udgravningsmetode... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Sammenfatning... 6 Undersøgelsens perspektiver... 6 Litteratur... 6 Kort over søgegrøfternes placering... 7 Tidstavle

2 Abstract Forundersøgelsen afslørede, at der har været dyrket intensiv landbrug på grunden, der fremstod som meget nedpløjet. Trods områdets størrelse fremkom der kun enkelte anlæg, heriblandt spredtliggende stolpehuller og kogestensgruber. Det vigtigste fund er en tyndnakket flintøkse fundet under muldlaget i grøft 13, men ikke i forbindelse med noget anlæg. Der er ikke grundlag for en egentlig udgravning på grunden. Undersøgelsens forhistorie Forundersøgelsen fandt sted forud for byggemodning af grunden. Forundersøgelsen var til dels motiveret af, at der på marken tidligere er fundet en økse og forskelligt affald fra forarbejdning af flint. Da området blev undersøgt, henlå det som brakmark, men det har tidligere været anvendt til landbrug. Administrative data Den frivillige forundersøgelse blev foretaget af Holbæk Museum og betalt af bygherre i henhold til museumsloven. For øvrige oplysninger om sagen, korrespondance, fotos m.v., henvises til j.nr. mho Dokumentation og fund opbevares på Holbæk Museum. Øvrige data Forundersøgelsen fandt sted i tidsrummet fra den 1. til den 16. oktober Bortset fra lidt regn den første dag, var det tørvejr i hele perioden og forholdsvis lunt for årstiden. Bygherre stillede selv maskinkraft til rådighed for muldafrømningen. Topografi, terræn og undergrund Grunden ligger umiddelbart vest for Rådbjergvej og sydøst for Jyderups bygrænse. Der er tale om et tidligere landområde med spredtliggende huse og gårde, hvor en del af jorden nu er solgt fra til udstykning. Mod sydvest ligger Jyderup Skov. Selve arealet, der skal byggemodnes, ligger på en stor skråning, hvor den østlige del ved Rådbjergvej er den lavest liggende. Terrænet stiger gradvist mod vest, med skellet til nabomarken liggende på selve højdedraget. Omtrent midt på grundens afgrænsning mod syd ligger der et lille vandhul. Terrænet bugter sig en del, og på den østlige halvdel af grunden samler der sig mange steder hurtigt vand i lavningerne, hvor der flere steder er mørk mosejord. Undergrunden er de fleste steder meget leret og i nuancer fra lys gulbrun over lysebrun til lys rødbrun. Nogle steder ses partier med lysegrå, stiv ler, evt. med okkerudfældninger. Enkelte steder, bl.a. omkring grøft 6-8, er der områder hvor undergrunden består af sand. Der er forholdsvis mange marksten på grunden, og lommer med grus forekommer også. Der er en del råflint, men der er langt mellem de forarbejdede stykker. Muldlaget, som er lerjord, er de fleste steder mellem 25 og 35 cm tykt, dog med store variationer hen over marken, idet muldlaget er tyndere på bakketoppene og væsentligt tykkere i lavningerne. Hvor muldlaget er tyndt, hvilket bl.a. gælder for den vestlige del af området, kan der ses pløjespor i undergrunden. 2

3 Udgravningsmetode Der blev trukket 21 søgegrøfter à 2 meters bredde, orienteret NNØ-SSV, se kortbilag. Derudover blev hovedparten af de formodede anlæg snittet med graveske og spade, d.v.s. at halvdelen af fyldet blev fjernet, så der var mulighed for at se anlæggets form og dybde. Samtlige grøfter og anlæg er målt ind med GPS (Trimble 5800), og der er således ikke udlagt et traditionelt målesystem eller tegnet oversigtsplaner i hånden. Undersøgelsens resultater Grunden fremstod som meget nedpløjet, og det er sandsynligvis medvirkende til, at der på hele arealet kun kunne påvises 16 anlæg. Det drejer sig om fem stolpehuller, otte kogestensgruber eller ildsteder og tre mindre, grubelignende anlæg. Stolpehuller er ofte et sikkert tegn på at der har været bebyggelse, men i dette tilfælde lå de imidlertid meget spredt, og der kunne ikke påvises sammenhængende forløb eller huse. Bebyggelse I en stor del af oldtiden har folk foretrukket at bosætte sig på skråninger, sandsynligvis for at undgå problemer med indtrængende vand i husene, der som regel havde jordgulv. Mulighederne for at finde bebyggelse på grunden ved Rådbjergvej så derfor umiddelbart ud til at være størst på det store bakkedrag mod vest. Her blev der imidlertid kun fundet ganske få spor efter menneskelig aktivitet. Det kan skyldes, at muldlaget mange steder var meget tyndt og præget af erosion og nedpløjning. Der var således tydelige pløjespor i undergrunden, og stolpehuller og andre mindre anlæg kan sagtens være gået tabt. Et stolpehul der er blevet snittet, så man kan se formen på nedgravningen. Bemærk hvor mørkt fyldet er i forhold til den lysere undergrund. 3

4 Kogestensgruber og ildsteder Ildsteder kan indeholde større eller mindre koncentrationer af trækul, alt efter hvor ofte og hvor længe de har været anvendt. Andre ildsteder indeholder betydelige mængder ildskørnede sten og kaldes kogestensgruber. Stenene kunne anvendes som varmekilder, f.eks. til at opvarme vand eller fødevarer på en skånsom måde, eller kogestensgruben kunne fungere som en jordovn, hvor der bl.a. kunne steges kød. En af kogestensgruberne på Rådbjergvej. Kogestensgruberne ved Rådbjergvej er interessante set i forhold til at der på marken ligger et vandhul. I dag er området omkring vandhullet kraftigt drænet, men tidligere har der sandsynligvis været langt mere vådt og sumpet her. Det ses bl.a. på undergrunden, hvor der flere steder er sort mosejord. De otte kogestensgruber ved Rådbjergvej er muligvis indgået i en rituel sammenhæng, hvor de er blevet brugt ved særlige lejligheder. Kogestensgruber der har været anvendt på denne måde, er nemlig ofte placeret nær vådområder eller vandløb, samtidig med at de ligger lidt højere i landskabet. Det stemmer også fint overens med, at der ikke er fundet spor efter bosættelse i nærheden, som det nok ville have været tilfældet, hvis kogestensgruberne var beregnet til daglig brug. Der blev ikke fundet daterende materiale i forbindelse med kogestensgruberne, men fra andre lokaliteter ved vi, at de oftest kan dateres til yngre bronzealder eller tidlig jernalder, d.v.s. perioden fra ca f.kr. og frem til Kr. fødsel. 4

5 Gruber Gruber er en anlægstype der forekommer i næsten alle perioder af oldtiden. De opstår ofte på den måde, at affald hober sig op, enten i naturlige lavninger i landskabet eller i huller der oprindeligt er gravet af andre grunde. Det er f.eks. almindeligt med lertagningsgruber, som er dannet når man gravede ler op til fremstilling af keramik, lerklining af huse m.m. Det affald der bliver fundet i gruberne er med til at give værdifulde oplysninger om folks dagligdag og levevilkår. Ved Rådbjergvej var der imidlertid kun en enkelt af gruberne der indeholdt lidt keramik. Otte grovkornede potteskår, der sandsynligvis er fra bronzealderen altså samme alder som kogestensgruberne. Genstande I søgegrøft 13 blev der under muldlaget, men ikke i relation til noget anlæg, fundet en tyndnakket flintøkse. Der er tidligere fundet endnu en økse på marken, men de to fund kan ikke umiddelbart påvises at have noget med hinanden at gøre. Øksen kan dateres til den del af yngre stenalder, der kaldes tragtbægerkulturen og strækker sig fra ca f.kr. Øksen kan altså meget vel være omkring 6000 år gammel. På dette tidspunkt var man begyndt at dyrke landbrug, og økserne blev bl.a. brugt til at rydde den skov, der hidtil havde dækket det meste af landet. Øksen der blev fundet i søgegrøft 13. Øksen er ca. 18 cm lang. De to flintøkser der i tidens løb er fundet på marken skal måske, i lighed med kogestensgruberne, ses som et tegn på, at der kan have fundet rituelle handlinger sted i området. Det er ikke usædvanligt, at flintøkser er blevet nedlagt som ofringer. 5

6 Sammenfatning Der kunne i alt påvises 16 anlæg. Halvdelen af disse er kogestensgruber, der muligvis er indgået i en rituel sammenhæng. Kogestensgruber med denne betydning er ofte placeret på højdedrag og tæt ved forskellige typer vådområder, en karakteristik der passer fint på kogestensgruberne ved Rådbjergvej. Også de to flintøkser der i tidens løb er fundet på marken skal måske ses i relation til dette, da der kan være tale om offerfund. Det kan ikke udelukkes, at der i tidens løb er anlæg som er gået tabt, da grunden især på bakkedragene fremstår som særdeles nedpløjet. I flere tilfælde er kun bunden af de fremkomne anlæg bevaret. Undersøgelsens perspektiver En arkæologisk undersøgelse er altid betydningsfuld, fordi den er med til at afklare hvordan fortidens landskab er blevet udnyttet af datidens mennesker. Marken ved Rådbjergvej ligger i et område der er rigt på fund fra stenalderen. Blot 150 meter fra grundens sydøstlige hjørne har der tidligere ligget en gravhøj med stendysse fra Tragtbægerkulturen, altså den periode som også flintøksen er fra. Dertil kommer en række fund af flintgenstande som viser, at der har været livlig aktivitet i området, i hvert fald i yngre stenalder. De fund vi gjorde ved forundersøgelsen passer fint ind i dette billede, og viser at området ved vandhullet kan have indgået som et led i datidens religion med ofringer og rituelle måltider. Aktiviteterne ser ud til at være fortsat i bronzealderen, som kogestensgruberne sandsynligvis skal dateres til. Litteratur For en generel introduktion til dansk arkæologi kan følgende serie anbefales: Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bind 1-4. Gyldendal, København Specielt om kogestensgruber: Birgitte Borby Hansen 2004: Kogestensgruber almindelige, men mystiske! Liv og Levn nr. 18, pp Næstved Museum. Birgitte Borby Hansen 2006: Langerød og Tuse 3000 år før motorvejen. Vejens skjulte skatte Holbækmotorvejens forlængelse, red. Niels Wickman og Bente Juhl Andersen, pp Holbæk Museum og Vejdirektoratet. 6

7 Søgegrøfternes placering i landskabet 7

8 Tidstavle. De perioder som kogestensgruberne og øksen kan dateres til er markeret med rødt. Tidstavlen er fra bogen Vor skjulte kulturarv, red. Steen Hvass og Det Arkæologiske Nævn. Kbh