Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 UDGRAVNINGENS RESULTATER... 4 Resumé Det er Horsens Museums vurdering, at der i det undersøgte område ved Gesagervej i Hedensted bør foretages en mindre arkæologisk undersøgelse af en enkelt lokalitet (H). Lokaliteten indeholder væsentlige arkæologiske fortidsminder i form af stolpehuller fra en mindre bygning samt nærliggende kogestensgruber. Dateringsmæssigt må det formodes, at strukturerne hører hjemme i jernalderens yngre del eller i bronzealderen. Relationerne til en nærliggende grøft er ikke afklaret, men yderligere undersøgelser heraf er ikke påkrævet. Den øvrige del af det undersøgte ca. fire hektar store område er uden spor efter væsentlige arkæologiske fortidsminder, og kan umiddelbart frigives til fremtidige byggeaktiviteter. 1

2 Forhistorie I umiddelbar forlængelse af forundersøgelsen af etape 1 ved Gesagervej i Hedensted ønskede bygherre, Tørring-Uldum Kommune, at få forundersøgt yderligere godt fire hektar, grænsende op til de tidligere undersøgte områder, pga. forestående byggemodning (lokalplan 197). Den orienteres Tørring-Uldum Kommune og bygherres rådgiver, ORBICON, om størrelsen af budgettet for en forundersøgelse. Umiddelbart herefter modtager Horsens Museum Tørring-Uldum Kommunes godkendelse af forundersøgelsesbudgettet. Den indgår godkendelsen af budgettet fra Kulturarvstyrrelsen til museet. Undersøgelsen blev iværksat den Topografi Det berørte område er beliggende på en bakkeø af moræneler, der hæver sig over den store hedeslette, der har givet navn til Hedensted. Det undersøgte område er placeret på morænebakkens top ca. 68 m over havet. Området er her næsten ganske plant, men falder ganske svagt nord og syd for det undersøgte areal. Hele det undersøgte område er beliggende i Årup Ejerlav. Vestligt grænser undersøgelsesområdet op til Gesager Ejerlav. Undergrunden består fortrinsvis af stift gulligt moræneler, lokalt ses mere sandblandet ler. Muldlaget er generelt forholdsvis tyndt på morænebakken, ca. 30 cm. Fig. 1 Det undersøgte areal med angivelse af SB-nr. DKCOnline. Sydøst for det undersøgte område skulle der ifølge ældre sognebeskrivelser have været en for længst fuldstændig sløjfet Høj, hvori der skal være fundet genstande fra bronzealderen (Fig. 1: SB55). Denne høj blev ikke fundet ved forundersøgelsen af etape 1. Umiddelbart uden for det undersøgte område skulle der have været yderligere en lang række nu overpløjede gravhøje (Fig. 1: SB51, SB52, SB60, SB23 og SB43), der udgør en del af de over 50 høje, der efter ældre omtale skulle have været i sognet. Af disse er der i dag kun bevaret fire. Sydvest for det undersøgte område er der desuden fundet bebyggelsesspor fra yngre bronzealder (Fig. 1: SB93). I det undersøgte område findes flere hegn og jorddiger. Disse er fortrinsvis orienteret NNØ-SSV og kendes på historiske kort tilbage fra første halvdel af 1800-tallet. Det skal bemærkes, at ét af disse hegn har status af Beskyttet sten- og jorddige (

3 Udgravningens forløb Undersøgelsen har fundet sted i tidsrummet fra den til den Undersøgelsen er foretaget af arkæolog cand. mag. Frederik Callesen. På udgravningens to første dage blev der trukket 25 grøfter svarende til knap 2000 m, med et bæltekøretøj med en to meter bred planerskovl. Grøfterne er omtrent orienteret N-S, med en afstand på ca. 18 m. Ved lokalitet H er grøfterne lagt med halv afstand, og der er her foretaget en mindre udvidelse. Samtlige grøfter og anlæg er efterfølgende indmålt med højpræcisions-gps, Trimble R8, i System 34 Jylland-Fyn DVR 90 og efterbearbejdet i MapInfo. Derefter er udvalgte anlæg blevet snittet, beskrevet og tegnet i 1:20. Sagens agter, dokumentation og fund befinder sig på Horsens Museum under journalnumret HOM2273. Kulturarvsstyrrelsens journalnummer er Bygherre: Tørring-Uldum Kommune, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted, tlf.: Bygherres rådgiver: Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J, tlf.: (att.: Ole Dregaard Hjeresen Jensen). Maskine: Entreprenør Ejvind Lauersen, Hedensted A/S, Østre Ringgade 90, postbox 15, 8722 Hedensted, tlf.: Skurvogn: Den Jydske Skurvogn, Århusvej 10, 8362 Hørning, Fig. 2. Placeringen af det undersøgete område, etape 2. Med lys grøn og rød markerer resultaterne af etape 1.

4 Udgravningens resultater De undersøgte fire hektar har vist sig at være næsten helt fundtomme, dog er der i områdets nordlige del (lokalitet H) iagttaget en større koncentration af stolpehuller og gruber. Af disse er A800, A802, A809 og A787 snittet, for at søge at fastslå karakteren disse. Der synes således at være en høj grad af samhørighed mellem stolpehullerne A802 og A809, der samtidig ud fra dimensionerne synes at danne et stolpepar i en mindre bygning, hvis længde næppe har oversteget syv meter (jf. de manglende stolpehuller i dem østforliggende søgegrøft). Stolpeforløbet A800, A802, A809 og A792 orienterer sig NNØ-SSV helt svarende til orienteringen af områdets levende hegn og en nærliggende iagttaget grøft (se nedenfor). Den begrænsede udvidelse og de mange stolpehuller tillader ikke en sikker identifikation af huskonstruktionen med henblik på en datering ud fra hustypologien. I stolpehullet A800 er der fundet et mindre stykke keramik, mens der i A806 er fundet et større stykke af en bund fra et fladbundet kar. Keramikken er forholdsvis skrøbelig og lader sig ikke med sikkerhed datere, dog kan der være tale om bronzealder eller jernalderens yngre del. I umiddelbar tilknytning til de mange stolpehuller ses der mod vest to kogestensgruber samt en større ikke snittet grube mod nordvest. En kogestensgrube er en form for jordovn, hvor fx kød kan steges/bages vha. opvarmede sten. Særligt i bronzealderen kendes eksempler på at rækker af kogestensgruber har haft en rituel eller kultisk funktion. I dette tilfælde synes der dog at være tale om, at gruberne har fundet anvendelse i den mere almindelige husholdning. Fig. 3. Lokalitet H. Stolpehuller er markeret med turkis, kogestensgruber med sort og gruber med brun.

5 Vest og syd for lokalitet H er der påtruffet en grøft (NNØ-SSV: A774, A779; VNV-ØSØ: A776, A780, A798), der i fylden er nogenlunde ensartede (det gælder blandt andet et større indhold af nævestore sten). Grøfterne må formodes at mødes i et hjørne ca. 60 m sydvest for lokalitet H, dette er dog ikke arkæologisk registreret. Grøfternes orientering følger områdets levende hegn (NNØ-SSV og VNV- ØSØ). Grøfterne er snittet på tværs to steder (A774, A776), der er ved denne undersøgelse ikke gjort daterende fund, og det kan ikke for nærværende afgøres, hvorvidt der er sammenhæng mellem stolpehullerne i lokalitet H og grøfterne. Fig. 4. Grøftens placering i forhold til lokalitet H. Sted Horsens Museum Dato Underskrift Frederik Callesen