/ Analyse. Arbejdsmarkedsrapport, september 2014

Transkript

1 / Analyse Arbejdsmarkedsrapport, september 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed, a-kasse, beskæftigelse, ledige stillinger og timelønninger. De seneste tal viser følgende: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving, udgjorde i september fuldtidspersoner, hvilket var stort set uændret i forhold til august måned. Det ikke-sæsonkorrigerede antal ledige udgjorde fuldtidspersoner, en stigning på godt i forhold til måneden før. I HK steg ledigheden med 963 fuldtidspersoner, svarende til knap 9 pct., til fuldtidsledige. Korrigeret for sæsonudsving var ledigheden 5,0 pct. i september, hvilket var uændret i forhold til august. Den ikke-korrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet udgjorde uændret 4,7 pct., 0,1 op i forhold til måneden før. For HK s medlemmer udgjorde ledighedsprocenten uændret 5,7 pct., en stigning på 0,5 pct. point. Der er således en overledighed blandt HK s medlemmer på hele 1 pct. i forhold til resten af arbejdsmarkedet, den højeste i en årrække. Fra januar 2013 til juni 2014 har ledige mistet dagpengeretten. Blandt medlemmer af HK s a-kasse drejer det sig om Generelt er 26 pct. af de ledige kommet i en eller anden form for beskæftigelse; blandt HK s medlemmer drejer det sig om 23 pct. Godt hver 10. er uden lønindkomst eller ydelse. Ledigheden blandt de forsikrede er fortsat højest blandt aldersgrupperne år og år. Den samlede ledighed for begge grupper var henholdsvis 6,3 og 7,5 pct., hvilket var markant lavere end måneden før. I HK er ledigheden fortsat højest i aldersgruppen år (9 pct.). På arbejdsmarkedet under ét var ledigheden for mænd 0,8 pct. point lavere end ledigheden for kvinder. Blandt HK s medlemmer er ledighedsprocenten for mænd derimod 0,3 pct. point højere end ditto for kvinder. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Østjyllands organisationsområde (0,7 pct. point). Opgjort på regioner er HK-ledigheden højest i Region Syddanmark med en ledighedsprocent på 6,1 pct., og lavest i Region Sjælland (5,4 pct.). HK-ledigheden opgjort på afdelinger er størst i HK/Midt (6,9 pct.), mens ledigheden i HK/Midtvest var lavest (5,0 pct.). Andelen af langtidsledige i HK androg i september måned 22,9 pct. Mens det samlede antal forsikrede i september måned faldt med 0,2 pct. point., faldt medlemstallet i HK s a-kasse med 0,6 point. Set over det seneste år er andelen af årrige faldet med 8 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde i 2. kvartal 2014 knap 2,2 mio. fuldtidspersoner, hvilket var en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Beskæftigelsen steg med knap fuldtidspersoner i den private sektor, svarende til en stigning på 1,1 pct. Også i kommunerne og regionerne var der tale om fremgang, mens beskæftigelsen i staten gik tilbage. Selvom det samlet set går fremad, er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ca lavere i dag end forud for finanskrisen. Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg i 2. kvartal 2014 med knap 8,1 pct. til knap ubesatte stillinger. De fleste ledige stillinger findes i Region Hovedstaden. Opgjort på branche er der flest ledige stillinger inden for Handel og transport m.v. Antallet af nyopslåede HK-stillinger på Jobnet udgjorde i september måned. Heraf var der nye stillinger inden for kontor og inden for salg. Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2014 med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. I samme periode steg lønnen med 1,1 pct. i kommuner og regioner og 1,6 pct. i staten. Den årlige inflation udgjorde i september 0,5 pct., hvilket giver plads til en reallønsfremgang.

2 Ledighed Figur 1: Ledighedsprocent for HK og hele arbejdsmarkedet seneste 13 måneder, 2014M09 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 2013M M1 0 Tabellen er senest opdateret: M M M0 1 Korrigeret for sæsonudsving udgjorde den registerbaserede ledighed 5,0 pct. i september måned, hvilket var uændret i forhold til måneden før. Den ikke-sæsonkorrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet udgjorde 4,7 pct., hvilket var 0,1 pct. point op i forhold til august. Ledigheden i HK udgjorde 5,7 pct., hvilket var en stigning på 0,5 pct. point svarende til en stigning på knap 9 pct. i forhold til august. Der er således fortsat en overledighed blandt HK s medlemmer på 1 pct. Det er første gang siden indførelsen af det nye registerbaserede ledighedstal i Danmarks Statistik i 2007, at ledigheden blandt HK s medlemmer overstiger den generelle ledighed blandt forsikrede med 1 pct. Det sæsonkorrigerede AKU-ledighedstal, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og omfatter personer, der ikke er i beskæftigelse og forgæves har søgt arbejde inden for de seneste forudgående fire uger, var uændret 6,6 pct. Bilag D indeholder en oversigt over ledigheden i samtlige a-kasser. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog samt Teknikerne har den højeste ledighed p.t. på 7,4 pct. Lavest er ledighedsprocenten for sygeplejersker (1,3 pct.). NNF oplevede den største absolutte stigning i ledigheden, mens lærerne stod for det største fald. Gennem det seneste år er ledighedsprocenten reduceret mest i 3F; BUBL har derimod oplevet en stigning på 0,5 pct. point. 2014M M M M M M M0 2014M0 8 9 Alle 5,2 5,2 5,3 5,3 5,8 6,0 5,7 5,1 4,9 4,9 4,6 4,6 4,7 HK 5,8 5,3 5,8 5,6 5,9 5,9 5,8 5,3 5,4 5,5 5,2 5,2 5,7 Alle sæsonk. 5,7 5,7 5,7 5,6 5,4 5,3 5,2 5,0 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 AKU, sæsonkorrigeret 6,8 6,8 6,8 7,1 7 6,9 6,6 6,4 6,4 6,5 6,6 6,6 6,6 'AKU, ikke sæsonkorrigeret' 6,7 6,6 6,5 7,2 7,2 7,4 6,8 6,5 6,3 6,3 6,5 6,5 6,5

3 2014M 09 Bruttoledige, sæsonkorrigeret F uldtidsledige Ændring i fo rho ld til fo rrige mnd. I fo rho ld til fo r 3 mnd. siden I fo rho ld til sidste år Bruttoledige, ikke sæsonk. HK, ikke sæsonkorrigeret AKU-ledige, sæsonkorrigeret AKU-ledige, ikke sæsonkorrigeret Tabellen er senest opdateret: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving, udgjorde fuldtidspersoner, et fald på godt 100 fuldtidspersoner i forhold til måneden før. Det ikke-sæsonkorrigerede ledighedstal i september måned opgjort brutto viste personer, en stigning på fuldtidsledige i forhold til måneden før. Set i forhold til samme måned sidste år er antallet af fuldtidsledige knap lavere, men opmærksomheden skal her henledes på, at en del af de ledige, der gennem det seneste 1½ år har mistet dagpengeretten, ikke længere indgår i gruppen af ledige, selvom de fortsat ikke er kommet i beskæftigelse, jf. tabel 1 B. HK-ledigheden udgjorde fuldtidsledige, hvilket var godt 600 færre end året før. Udviklingen i AKU-ledigheden, der er upåvirket af ændringerne i dagpengesystemet, udviser et mindre fald inden for de seneste 12 måneder. Korrigeret for sæsonudsving var der i september måned ca ledige, hvilket kun var lavere end året før. Tabellen nedenfor viser arbejdsmarkedsstatus for de medlemmer, der har mistet dagpengeretten. I juni måned var der ledige, der opbrugte dagpengeretten; siden 1. januar 2013 er der , der har mistet dagpengeretten. Opgjort for HK s a-kasse drejer det sig om hhv. 235 i juni måned og alt i alt, der har opbrugt dagpengeretten. Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Alt i alt er det lykkedes 26 pct. af de ledige at komme i beskæftigelse; for HK s medlemmers vedkommende er tallet lidt lavere, nemlig 23 pct. Generelt er 10 pct. af uden forsørgelsesgrundlag. Også her ligger HK lidt under med ca. 9 pct. uden forsørgelsesgrundlag.

4 Bilag E og F indeholder oversigt over udviklingen og omfanget af aktivering af HK s medlemmer fordelt på tilbud, afdelinger og kommuner. Ledigheden er højest blandt aldersgrupperne år og år, jf. tabel 2. Ledigheden for begge aldersgrupper udgjorde henholdsvis 6,3 og 7,5 pct. i september måned. Tabel 2: Ledighedsprocenter for arbejdsmarkedet generelt og for HK fordelt på alder, ikke-sæsonkorrigeret, 2014M M 09 A lle I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Blandt HK s medlemmer er det også de årige, der p.t. har den højeste ledighed (9 pct.). Stigning i ledigheden i HK var koncentreret om medlemmer over 29 år. Ledighedsprocenten er fortsat højere for mænd end for kvinder blandt HK s medlemmer, jf. tabel 3. Ledigheden for mænd er 5,9 pct. og for kvinder 5,6 pct. På arbejdsmarkedet samlet set ligger ledighedsprocenten mænd 0,8 pct. point lavere under niveauet for kvinderne. Overledigheden for mænd blandt medlemmerne af HK s a-kasse er størst i aldersgruppen 60+ (1,2 pct. point). Tabel 3: Ledighed fordelt på køn, 2014M M 09 M ænd Kvinder F o rskel seneste mnd. F o rskel fo rrige måned F o rskel samme måned sidste år Tabellen er senest opdateret:

5 2013M M M M M M M M M M M M M09 HK-ledighedsprocenten faldt i to af de fem regioner, jf. figur 3. Figur 3: Regionale HK-ledighedsprocenter seneste 13 måneder, 2014M09 7,0 6,5 6,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 5,5 Region Midtjylland Region Nordjylland 5,0 4,5 Tabellen er senest opdateret: Ledigheden er lavest i Region Sjælland med en ledighedsprocent på 5,4 pct. HK-ledigheden er højest i Region Syddanmark, hvor 6,1 pct. er ledige. I gennemsnit er der en overledighed blandt HK s medlemmer på 1 pct., jf. tabel 4. Størst er overledigheden i Region Syddanmark (1,6 pct. point), men også i Region Midtjylland er der en betydelig overledighed (1,3 pct. point). Tabel 4: Ledighed fordelt på regioner, 2014M M 09 A lle I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsledige, brutto, i HK/Hovedstaden udgjorde personer. Tabel 5: Fuldtidsledige i HK fordelt på afdelinger og aldersgrupper, 2014M09 Tabellen er senest opdateret: Ledighedsprocenten er højest i HK/Midt og lavest i HK/Midtvest (henholdsvis 6,9 pct. og 5,0 pct.). Ledigheden i HK/Midtvest er lavest for alle aldersgrupper i alderen 25 og derover.

6 Tabel 6: Bruttoledighedsprocent for HK opgjort på afdelinger og aldersgrupper, 2014M09 Tabellen er senest opdateret: I bilagstabellerne A og B findes en samlet tabel over ledigheden fordelt på afdeling, kommune og aldersgruppe. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Østjylland (0,7 pct. point). I HK/Sydjylland skiller sig ud ved at have en overledighed blandt kvinder på 0,6 pct. point. Tabel 7: Ledighed for mænd og kvinder fordelt på afdelinger, 2014M09 6,0 5,6 Tabellen er senest opdateret: Som det fremgår af tabel 8, er ca. hver femte (20,3 pct.) dagpengemodtager langtidsledig 1. Blandt HK s medlemmer var 22,9 pct. langtidsledige i september måned. Tabel 8: Langtidsledige, september 2014 Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Bilag C indeholder en oversigt over antallet og andelen af langtidsledige opgjort på afdeling og kommune. 1 Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er man langtidsledig, hvis man har været ledig eller aktiveret i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger.

7 A-kasse Det samlede antal forsikrede faldt med 0,2 pct. i forhold til måneden før. I HK s a-kasse faldt antallet af forsikrede med 0,6 pct. point. Set i forhold til sidste år er antallet af forsikrede generelt uændret, mens HK s a-kasse er gået tilbage med 2,5 pct. Medlemmer i alderen år har udvist den største tilbagegang (8,0 pct.). Tabel 9: Samtlige forsikrede samt medlemmer af HK's A-kasse fordelt på alder, 2014M09 Tabellen er senest opdateret: Tabel 10 viser medlemsudviklingen opgjort på de respektive a-kasser. Der skal gøres opmærksom på, at antallet af forsikringsaktive er blevet revideret betragteligt siden jul 2014, hvilket er forklaringen på de meget store forskydninger i bl.a. ASE, Krifa og Lederne. Tabel 10: Forsikrede fordelt på a-kasser, 2014M09 Tabellen er senest opdateret:

8 Med det in mente viser tallene i tabellen, at det i september måned var Lederne, der stod for den største tilgang på medlemmer. Krifa gik derimod kraftigt tilbage med et tab på medlemmer. 3F, der er gået frem i den seneste periode oplevede, en tilbagegang på knap medlemmerne, mens HK mistede knap medlemmer. Inden for det seneste år er det Akademikerne (inkl. Ingeniørerne), der har oplevet den største medlemsfremgang på godt medlemmer, svarende til en stigning på 3,3 pct. Krifa har inden for det seneste år tabt godt medlemmer. Beskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde godt 2,1 mio. personer i 2. kvartal Set i forhold til forrige kvartal steg beskæftigelsen med knap fuldtidsbeskæftigede. I forhold til året før var der l tale om en stigning på godt fuldtidsbeskæftigede (1,2 pct.). Tabel 11: Beskæftigelsen (1.000) fordelt på brancher, 2014K2 2014K2 B eskæftigede Ændring ift.fo rrige kvartal Ændring ift.fo rrige kvartal, pct. Ændring ift. året fø r Ændring ift. året fø r, pct. Alle brancher gik frem i 1. kvartal Størst var tilgangen inden for Hoteller og restauranter, hvor beskæftigelsen steg med eller mere end 14 pct. Tabel 12 viser udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer. Beskæftigelsen i den private sektor lå i 1. kvartal fuldtidsbeskæftigede over niveauet for 2. kvartal Beskæftigelsen er også gået frem i kommuner, regioner og private non-profit organisationer. I staten faldt beskæftigelsen derimod med ca fuldtidspersoner. Alt i alt er beskæftigelsen gået frem i både den private og den offentlige sektor.

9 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 Tabel 12: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer, 2014K2 Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2. kvartal 2014 lå alt i alt knap under niveauet for før finanskrisen (2. kvartal 2008). Faldet i beskæftigelsen svarer stort set til tabet af arbejdspladser i den private sektor, jf. nedenstående figur Private virksomheder Sektorer i alt Stat, regioner, kommuner og off. virksomheder 0 Tabellen nedenfor viser antallet fuldtidsbeskæftigede i geografiske afgrænsninger, der svarer til HK s afdelingsstruktur. Tallene er baseret på udtræk fra jobindsats.dk. 2 2 Det skal påpeges, at der er mindre afvigelser mellem tallene fra Danmarks Statistik og tallene i jobindsats. I 2013 svingende de kvartalsmæssige afvigelser mellem 0 og 0,8 pct.

10 Tabel 13: Fuldtidsbeskæftigede fordelt efter HK's afdelingsstruktur aug-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uden bopæl i Danmark(pendlere) I alt Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Tabellen viser et kraftigt fald i beskæftigelsen, hvilket kan forklares med afholdelsen af sommerferie. I næste måned vil tallene rette sig og give et mere retvisende billede af beskæftigelsen i afdelingernes organisationsområder. Ledige stillinger Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i 2. kvartal 2014 i forhold til forudgående kvartal med godt 8 pct. til Antallet af ledige stillinger steg i alle regioner. Antallet af ledige stillinger udgør 1,6 pct. af de besatte stillinger. De fleste ledige stillinger findes i Region Hovedstaden, hvor andelen af ubesatte stillinger i forhold til besatte stillinger er størst (1,9 pct.). Tabel 14: Ledige stillinger fordelt på region, 2014K2 Tabellen er senest opdateret: Godt af de ubesatte stillinger findes inden for Handel og transport mv. Tabel 15: Ledige stillinger fordelt på erhverv, 2014K2 Tabellen er senest opdateret:

11 jan-04 nov-04 sep-05 jul-06 maj-07 mar-08 jan-09 nov-09 sep-10 jul-11 maj-12 mar-13 jan-14 Der var tale om stigninger i antallet af ubesatte stillinger i alle brancher, bortset fra Erhvervsservice. Størst var stigningen inden for Information og kommunikation (25 pct.), hvor også andelen af ubesatte stillinger er størst (3,7 pct.) Tabellen nedenfor viser, antallet af nyopslåede HK-stillinger i Jobnet i september måned fordelt på forskellige sektorer. HK-stillinger er her defineret som stillinger inden for kontor mv. samt salg mv. sep-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden Privat kontor Privat salg Statslig sektor Regional sektor Kommunal sektor HK stillinger i alt Alt i alt blev der nyopslåede stillinger, et plus på 648 i forhold til måneden før. Figuren nedenfor viser udviklingen i nyopslåede stillinger inden for kontor m.v. og salg m.v. fra 2004 og frem. Mens antallet af nyopslåede stillinger inden for kontor m.v. efterhånden er tilbage på niveauet før krisen, ligger antallet af stillinger inden for salg m.v. klart under Kontor, administration, Salg, indkøb og markedsføring Tabellen nedenfor viser antallet nyopslåede HK-stillinger fordelt efter afdelingernes organisationsområder. Antallet af nyopslåede stillinger inden for kontorområdet (kontor, administration, regnskab og finans) faldt med 35 til nye stillinger. Størst var stigning i HK/Sydjyllands organisationsområde.

12 Tabel 15C:Antal nyopslåede stillinger inden for kontorområdet fordelt på HK's afdelingsstruktur sep-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Nedenstående tabel viser antallet af nye stillinger inden for salg (salg, indkøb og markedsføring) i september måned. Tabel 15D: Antal nyopslåede stillinger inden for salg fordelt på HK's afdelingsstruktur sep-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal I alt Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Antallet af nye stillinger udgjorde stillinger, en stigning på 723 i forhold til måneden før. Timelønninger Lønudviklingen fordelt på brancher Tabel 16: Årlige lønstigninger i den private sektor fordelt på brancher, 2014K2 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Tabellen er senest opdateret:

13 Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2014 med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Lønstigningstakten steg således 0,2 pct. point i forhold til forudgående kvartal. Den årlige lønstigning var størst inden Erhvervsservice, hvor lønnen steg 2,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Set over de seneste 3 år er lønnen i den private sektor steget med 4,2 pct. Det er igen Erhvervsservice, der udvist den største stigning på 6,2 pct.; Kultur, fritid og anden service har haft den laveste lønstigning på 2,1 pct. 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Lønnen i kommuner og regioner steg i 2. kvartal 2014 med 1,1 pct. i forhold til samme kvartal året før, jf. tabel 17. Lønstigningstakten var 0,2 pct. point højere end i forrige kvartal. Rengøring og anden operationel service stod for den største stigning på 1,9 pct. i forhold til forrige kvartal. Alt i alt er lønningerne i den kommunale sektor steget med 3,9 pct. point inden for de seneste 3 år. Lønnen i staten i 2. kvartal 2014 steg med 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før, jf. tabel 18. Lønstigningstakten steg med 1,7 pct. point i forhold til forrige kvartal. 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Inden for de seneste 3 år er lønnen steget med 3,8 pct. Figur 4 viser lønudviklingen i de tre sektorer i de seneste tre år.

14 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Figur 4: Lønudviklingen seneste 3 år (1. kvartal, 2005=100), 2014K Privat sektor Statslig sektor 117 Kommuner og regioner 115 Tabellen nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne. Tabellen er senest opdateret: Ændring seneste måned Ændring seneste 3 år 4,0 10,3 0,0 5,8-0,2 3,1 0,5-8,1-0,6 9,1 7,9 5,9 0,8 6,2 3,8 3,8 3,6 Den seneste opgørelse af inflationen viser en stigning på 0,5 pct. Udviklingen dækker over et fald i priserne på varer på 0,7 pct. og en stigning i priserne på tjenester på 1,8 pct. Det bemærkes, at uddannelse er steget med 2,4 pct. inden for det seneste år og 9,1 pct. inden for de seneste 3 år.

15 Figuren nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne i de seneste 3 år. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figuren viser generelt et niveauskifte i prisændringer inden for de seneste år. Efter en midlertidig stigning i august måned er inflationen atter tilbage på 0,5 pct. Tabel 20: Lønstigninger inden for seneste år og seneste 3 år N o minel lø nstigning seneste år R eallø nsstigning seneste år N o minel lø nstigning seneste 3 år R eallø nsstigning seneste 3 år Efter modregning af stigningen i forbrugerpriserne i perioden kan det konstateres, at lønmodtagere både i den private og den offentlige sektor har oplevet fremgang i reallønnen inden for det seneste år og inden for de seneste 3 år.

16 Tema: Automatisering af arbejdsfunktioner og beskæftigelse 3 / Analyse og ledelsesinformation 3/3/2014OJU Teknologiske fremskridt inden for machine learning og mobile robotics betyder, at en lang række arbejderfunktioner risikerer at blive automatiseret 4 i de kommende år, og udviklingen kan komme så hurtigt, at det kan få store sociale konsekvenser. Bl.a. The Economist, Financial Times og Børsen har gennem de seneste uger bragt en række artikler om dette tema. Artiklerne er baseret på en analyse af to engelske økonomer Frey og Osborne 5, der på baggrund af allerede kendt teknologi har beregnet sandsynligheden for at en lang række arbejdsfunktioner kan automatiseres. Mange jobs inden for service, herunder kontorområdet, byggeri, transport m.v. er i farezonen for at forsvinde. Kraka og HK har efterfølgende i forbindelse med LO s 2030 projekt beregnet sandsynlighederne på baggrund af danske oplysninger. 6 Den danske fagbevægelse har generelt haft en positiv tilgang til ny teknologi. Investeringer i ny teknologi kan være med at skabe og fastholde arbejdspladser. Investeringer i ny teknologi vil endvidere øge realindkomsten og skabe grobund for efterspørgsel efter andre produkter og dermed ny beskæftigelse. Alt i alt er det forståelsen at ny teknologi forøger velstanden og alle får del i den. Den hastige teknologiske udvikling tyder imidlertid på, at vi kan stå over en periode, hvor en lang række manuelle og serviceprægede arbejdsfunktioner over en kort årrække risikerer at blive automatiseret. Frygten er, at udviklingen vil komme til at ske så hurtigt, at mange lønmodtagere ikke blot vil miste deres arbejde, men også finde det svært at anvende deres kompetencer i andre jobs. Det kan betyde store udfordringer for fagbevægelsen og det danske velfærdssamfund som sådan. 3 Analysen er udarbejdet i forbindelse med LO s projekt Danmark 2030, som er tæt på sin afslutning. 4 Automatisering svarer I denne sammenhæng til det engelske ord computerisation. 5 The future of employment: How susceptible are jobs to computerisation?, Frey, Carl Benedikt & Osborne, Michael A., Computere og udskiftning af jobfunktioner, Nicolai Kaarsen, Kraka analyse blev offentliggjort I Børsen den 18. februar.

17 Hvad er det nye nye? Nedenstående tabel viser en almindelig accepteret måde at vurdere betydning af ny teknologi (automatisering) for forskellige typer af arbejdsfunktioner sandsynlighed for at blive automatiseret. 7 Den grundlæggende antagelse har været, at automatisering vil overtage manuelle og analytiske rutinejobs, dvs. arbejdsfunktioner, som har været nemmest at beskrive i form af algoritmer. Ifølge Bryndjolfsson og McAfee 8 står vi overfor The second Machine Age. Den første forøgede vores muskler; den anden vores hjerner. Det nye er, at en lang række ikke-rutineprægede jobs på grund af den teknologiske udvikling vil være i risikozonen for at blive automatiseret. Den nye virkelighed skyldes bl.a. teknologiske landvindinger inden for machine learning og mobile robotics. Med Machine learning menes maskiners/systemers evne til at lære, aflæse og behandle data. Den stigende adgang til data betyder, at maskinerne/systemerne på baggrund af adgangen til data og med udgangspunkt i udviklede algoritmer er i stand til at udføre arbejdsfunktioner, der i dag forudsætter kognitive evner. Som eksempler på machine learning nævnes bl.a. Google Translate, hvor det bagvedliggende system er store datamængder med oversættelse og på den måde blive stadig bedre til at oversætte. Der bliver ligeledes gjort store fremskridt, hvad angår Mobile robots. Industrielle robotter har hidtil været anvendt til at udføre farlige opgaver eller opgaver karakteriseret ved mange gentagelser. Robotternes evne til udføre menneskelige bevægelser er forbedret i de seneste år. De mobile robotters position forstærkes af fremskridtene inden for Machine Learning. Når robotterne udstyres med sensorer, adgangen til at udnytte data og evnen til at træffe beslutninger i den givne kontekst, vil mange ikke-rutineprægede manuelle arbejdsfunktioner kunne erstattes af robotter. Ifølge forfatterne viser Google s forsøg med førerløse biler, at transportopgaver på sigt vil blive overtaget af robotter. Også flytransport kan blive overtaget af robotter. Både computere og robotter falder i pris og forventes at gøre det fremover, hvilket vil fremskynde udbredelsen automatisering af en lang række arbejdsfunktioner. Moores lov, der kort fortalt siger, at computernes regnekraft fortsat fordobles år for år, holder stadig. 7 Autor, David H. m.fl., The Skill Content of recent technological change: an empirical exploration, Erik Bryndjolfsson og Andrew McAfee, The Second Machine Age, 2014

18 Om analysen Frey og Osborne regner sig frem til at 47 pct. af de beskæftigede i USA arbejder i arbejdsfunktioner, der har en risiko på 70 pct. eller mere for at blive automatiseret. Den centrale figur er gengivet i bilag B. Konkret har de to økonomer foretaget en analyse af de amerikanske arbejdsfunktioner, O*net, som er udarbejdet af det amerikanske arbejdsministerium. O*net indeholder en beskrivelse af mere end 700 arbejdsfunktioner. De to forskere har valgt 70 af disse arbejdsfunktioner ud og sammen med et hold ingeniører gennemgået hver arbejdsfunktion med henblik på at vurdere, om de ud fra tilgængelige teknologi vil kunne automatiseres. 9 På baggrund af disse vurderinger er der opstillet en statistisk model, som så er anvendt til at beregne sandsynlighed for de øvrige ca. 630 arbejdsfunktioner. Hver arbejdsfunktion i O*net er beskrevet ud fra ud fra 9 karakteristika samlet i tre hovedgrupper, 1) opfattelse og fingerfærdighed, 2) kreativ intelligens og 3) social intelligens. Disse karakteristika indgår som forklarende variable i den statistiske model. Overordnet set viser analysen, at arbejdsfunktioner med et stort indhold af kreativ eller social intelligens, har begrænset risiko for at blive automatiseret. Nedenfor er det lagt til grund, at Frey og Osbornes analyse er valid og kan generaliseres. Kraka og HK har overført analysens resultater til danske data. Det danske arbejdsmarked Kraka har overført Frey og Osbornes resultater til det danske arbejdsmarked ved at koble sandsynlighederne for de engelske arbejdsfunktioner til de danske discokoder. Den anvendte metode er beskrevet i bilag A. Kraka s tal viser, at 37 pct. af stillingerne på det danske arbejdsmarked med en sandsynlighed på over 70 pct. eller mere risikere at blive automatiseret inden en nærmere årrække. Gruppen af lønmodtagere beskæftiget i arbejdsfunktioner, der har en sandsynlighed på mindre end 30 pct. for at blive automatiseret er lige så stor. Mellemgruppen, der er beskæftiget i arbejdsfunktioner, der har en sandsynlighed for at blive automatiseret på mellem 30 og 70 pct., udgår 26 pct. 9 Forskerne blev bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål: Can the tasks of this job be sufficiently specified, conditional on the availability of big data, to be performed by state of the art computer controlled equipment?

19 Sammensætningen opgjort på hovedarbejdsfunktioner (kompetenceniveauer) inden for de enkelte grupper er forskellig. I gruppen af beskæftigede med lille risiko for at blive automatiseret er størstedelen beskæftiget inden for ledelse og områder, der forudsætter viden på højeste niveau. I gruppen af beskæftigede med en betydelig risiko for automatisering er det jobs inden for kontor, service og salg samt viden på mellemniveau, der umiddelbart vil blive mest udfordret af omvæltningerne. Antallet af lønmodtager, der umiddelbart er i farezonen, udgør Forskellige fagområder Nedenfor er der gennemført en analyse via HK's forskeradgang i Danmarks Statistik med henblik på at se hvordan automatiseringen vil kunne påvirke forskellige grupper på arbejdsmarkedet. 11 Der er anvendt tilnærmelsesvis samme teknik, som Kraka har brugt (se bilag A). Tabellen nedenfor viser effekten inden for de respektive a-kasser. 12 Opbygningen svarer stort set til Kraka's ovenfor. 10 Tallet kan være højere. Kraka s analyse mangler information om ca. ½ mio. beskæftigede, hvor det ikke har været muligt at koble-oplysningerne med oplysningerne i kode oplysninger om ca. ½ mio. beskæftigede. 11 Beregningen er baseret på en stikprøve svarende til 30 pct. den voksne befolkning. Udtrækket er yderligere begrænset til personer med markering for heltid/deltid. 12 Kraka er på vej med en tilsvarende analyser til Børsen.

20 Mindre end 30 pct. Mellem 30 og 70 pct. 70 pct. eller mere Intet match Gen. sandsynlighed Ingen a-kasse 24,3 20,9 28,0 26,8 0, Akademikere (AAK) 62,9 14,1 8,0 15,0 0, Frie Funktionærer (FFA) 17,0 23,5 40,9 18,6 0, Funktionærer og Servicefag 13,7 55,0 17,4 13,9 0, Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 30,9 31,6 22,6 14,9 0, Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 9,3 24,1 65,3 1,4 0, Ingeniører (IAK) 64,4 9,5 8,1 18,0 0, Kristelig a-kasse 15,2 28,2 34,5 22,1 0, Ledere 35,0 22,3 27,4 15,3 0, Lærere (DLF-A) 94,1 1,1 1,1 3,8 0, Magistre (MA) 68,0 7,5 6,0 18,5 0, Metalarbejdere 4,4 33,6 47,8 14,2 0, Fødevareforbundet (NNF) 2,1 13,8 83,6 0,5 0, Selvstændige (DANA) 20,2 15,6 20,9 43,3 0, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 19,5 20,7 28,7 31,1 0, Socialpædagoger (SLA) 92,3 2,0 0,8 5,0 0, Teknikere 19,6 46,2 18,1 16,2 0, Økonomer (CA) 33,4 20,1 27,5 19,0 0, Business 16,9 36,8 24,7 21,6 0, Det Faglige Hus a-kasse 13,4 30,8 38,5 17,3 0, Journalistik, Kommunikation og Sprog 54,9 14,8 14,7 15,6 0, Faglig Fælles a-kasse (3F) 3,1 32,3 50,5 14,1 0, Fag og Arbejde (FOA) 28,8 62,9 1,7 6,6 0, Byggefagenes a-kasse 4,0 40,7 43,8 11,5 0, Min a-kasse 25,5 28,1 31,3 15,1 0, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 89,0 0,7 0,4 9,9 0, Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 84,5 9,2 1,0 5,3 0, El-faget 59,0 16,0 12,9 12,2 0, Alle 29,9 24,7 28,6 16,8 0, Antal Overordnet set udgør andelen af de beskæftigede, der har 70 pct. risiko eller mere for at blive automatiseret/digitaliseret, 28,6 pct. Bemærk at tabellen eksplicit indeholder kategorien "intet match", som omfatter de lønmodtagere, der ikke kan indplaceres i arbejdsfunktion (størstedelen) eller er indplaceret i et arbejdsfunktion, der ikke umiddelbart kan oversættes til ISCO08/SOC_ Ser vi på de enkelte forbund fremgår det, at NNF er den LO-a-kasse, der er mest udfordret. Knap 84 pct. af stillingerne inden for NNF's område har mere end 70 procents risiko for at blive automatiseret. Også HK vil blive væsentligt udfordret. Således befinder 79 pct. af HK's medlemmer sig i kategorien "70 pct. eller mere". Medianen ligger på 95 pct. Blandt LO-forbundene står Socialpædagogerne, El-forbundet og FOA relativt godt rustet i relation til de forestående omvæltninger. Akademikerne og Ingeniørerne står forholdsvist stærkt. I begge a-kasser er andelen af beskæftigede, der har en risiko på under 30 pct., over 60 pct. Justeres tallene for denne gruppe, som ikke indgår i Krakas fordeling, fås en andel på 34,4 pct., hvilket er tæt på Krakas 37 pct. 13 Justeres tallene for denne gruppe, som ikke indgår i Krakas fordeling, fås en andel på 34,4 pct., hvilket er tæt på Krakas 37 pct.

21 Også de gule og flere af FTF-forbundene står forholdsvist stærkt eller meget stærkt (f.eks. sygeplejerskerne og børnehavepædagoerne). Tabellerne nedenfor viser sammenhængen mellem uddannelse. Mindre end 30 pct. Mellem 30 og 70 pct. 70 pct. eller mere Ikke match Gen. Antal Grundskole 11,4 28,0 38,4 22,2 0, Almengymnasiale uddannelser 29,0 18,9 32,0 20,1 0, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 13,2 33,9 38,8 14,1 0, Korte videregående uddannelser 28,8 31,7 25,1 14,4 0, Erhvervsgymnasiale uddannelser 18,5 20,0 42,2 19,4 0, Bachelor 33,7 16,7 26,5 23,1 0, Mellemlange videregående uddannelser 75,1 8,9 5,6 10,4 0, Lange videregående uddannelser 63,9 10,5 8,5 17,1 0, Forskeruddannelser 85,3 4,4 1,8 8,5 0, Alle 30,6 24,3 28,9 16,2 0, Som det også fremgår af Kraka s analyse ovenfor, vil personer med en mellemlang, en lang eller en forskeruddannelse kun i begrænset omfang blive udsat for digitalisering/automatisering. Endelig er der set på bruttoindkomsten før fradrag (brindk) for de tre forskellige grupper. Gen. Indeks Antal Mindre end 30 pct , Mellem 30 og 70 pct , pct. eller mere , Ikke match , I alt , Ikke overraskende det de lavest lønnede, der har den største udfordringer i relation til automatisering. Perspektiver i relation til LO 2030 Udviklingen i beskæftigelsen kan i de kommende år få overordentlig stor betydning for danske økonomi, uligheden, for de lønmodtager, der bliver overflødige, og ikke mindst for den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er flere økonomer og kommentatorer, der har påpeget risikoen for større ulighed. Bryndjolfsson og McAfee forudsiger, at teknologiske udvikling vil skabe muligheder for dem, der besidder det efterspurgte kompetencer og dem, der råder over kapitalapparatet, mens de lønmodtagere, der ikke har de samme muligheder. På et eller andet tidspunkt vil gevinsterne ved den teknologiske udviklingen sandsynligvis sprede sig ud til andre lønmodtagere, men det kan tage tid. The Economist påpeger i en artikel fra januar 14, at det første var i slutningen af 1900-tallet, at hele det engelske samfund nød godt af gevinsterne af den industrielle revolution. Man kan grundlæggende stille spørgsmålstegn ved, om vi har i vores beskæftigelsessystem, som vi diskutere p.t. vil være i stand til at løfte de udfordringer, som ændringer efterspørgslen efter arbejdskraft stiller. Der er p.t. lagt op til at ufaglærte skal have bedre muligheder for at uddanne sig, mens mulighederne for selvvalgt uddannelse begrænses. Egentligt sporskifte kan ikke rigtigt løses i beskæftigelsessystemet. Den 2-årrige dagpengeperiode kan vise sig at også at være problematisk på sigt. 14 The future of jobs, 18. januar 2014

22 Endelig skal det påpeges, at den teknologiske udvikling kan gøre det endnu sværere at finde nationale løsninger, bl.a. fordi nationale løsninger kan blive sværere at finansiere. I relation til den danske arbejdsmarkedsmodel skal det påpeges at udviklingen kan betyde massive udfordringer. Store grupper af lønmodtagere inden for LO-området risikerer at miste deres arbejde som følge af den teknologiske udvikling. Visse LO-forbund, herunder NNF og HK, vil ifølge beregningerne, blive væsentligt udfordret. Selvom medarbejdernes arbejdsfunktioner løbende udvikler sig og medarbejder, der er i beskæftigelse, i et vist omfang vil være i stand til at udnytte de nye teknologiske muligheder, er der som nævnt en risiko for at teknologiske løsninger vil erstatte arbejdskraften. For de medarbejdere, der skal konkurrere med ny teknologi, vil det generelt blive sværere at sikre en rimelig lønudvikling. Dårligere lønudvikling kan grundlæggende gøre det vanskeligere at fastholde medlemmerne, med mindre fagbevægelsen kan bidrage til understøtte medlemmerne i uddannelse. Arbejdsfunktioner, som forudsætter viden, kreativitet eller udnyttelse af social intelligens, har den laveste risiko for at blive automatiseret. En af løsninger på de teknologiske udfordringer er uddannelse, som kan give mulighed for opkvalificering og/eller sporskifte. I relation til den danske model handler det derfor om at skabe de bedste rammer for medlemmernes løbende opkvalificering. Afsluttende bemærkninger Sigtet med Frey og Osborne s analyse er at estimere, hvor stor en del af beskæftigelsen, som potentielt vil kunne automatiseres. Det er skal understreges, at der ikke er tale om et estimat for hvor mange lønmodtagere, der mister beskæftigelsen. Flere forhold vil være afgørende for den udviklingen. I artiklen peges bl.a. på følgende forhold, der kan spille ind: 1. Automatiseringer af arbejdsfunktioner afhænger de relative priser, dvs. på prisen på arbejdskraft og prisen op på kapital. Høje lønningerne og lave kapitalomkostninger vil betyder et hurtigere gennemslag. Derfor kan man også forestille at sig at gennemslaget vil være kraftigere i lande med høje lønninger end i 3. verdens lande. 2. Regulering m.v.: Regulering kan fremme, forsinke eller bremse automatiseringen. Endelig peger forfatterne på, at forudsigelser om virkningerne af teknologi notorisk er vanskelige at foretage.

23 Bilag A: Metode Krakas konverteringen af resultaterne fra Frey og Osbornes artikel til en dansk kontekst er beskrevet i boksen nedenfor. HK's analyse bygger i al væsentlighed på de samme principper. Resultaterne fra artiklen er scannet ind og sammenkørt med regnearket ISCO_SOC_Crosswalk.xls og senere kørt sammen med HK's stikprøve, som omfatter IDA-oplysninger fra Der er p.t. tre metodemæssige afvigelser fra Krakas. I Freys og Osbornes analyse indgår en række SOC_2010 koder, der ikke findes regnearket. I de tilfælde, hvor det har været muligt identificere alternative SOC_2010 og ISCO08 koder på baggrund af stillingsbeskrivelsen, er disse imputeret. Der er generelt set bort fra problemstillingen vedr. 4-cifrede discokoder, der alene ender på nul, bortset fra på kontorområdet, hvor discokoden 4000 er ændret til Endvidere er det valgt at beregne risikoen for automatiserings/digitalisering som et simpelt gennemsnit i de tilfælde, hvor der til hver ISCO08-kode alene er knyttet flere SOC_2010-koder.

24 Bilag B: Resultater for det amerikanske arbejdsmarked

25 Bilag A: Bruttoledighed i pct. opdelt på afdelinger, kommuner og alder, september 2014

26

27 Bilag B: Bruttoledige fordelt på afdelinger, kommuner og alder, september 2014

28

29 Bilag C: Langtidsledige generelt og HK specifikt fordelt på afdelinger, kommuner og alder, september 2014

30

31 Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

32 Bilag D: Bruttoledighed i samtlige a-kasser, 2014M09 Tabellen er senest opdateret:

33 Bilag E: Antal aktiverede fordelt på tilbud Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

34 Bilag F: Aktiverede medlemmer fordelt på afdelinger, kommuner og aktiveringstilbud, september 2014

35 Aalborg Aarhus Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

36 Bilag G: Opslåede stillinger på Jobnet august2014 sep-14 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk HK Hovedstaden Total Assens Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø HK Midt Total Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg HK Midtvest Total

37

38 sep-14 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg HK Nordjylland Total Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg HK Sjælland Total Billund Esbjerg Fanø Haderslev Hedensted Horsens Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa HK Sydjylland Total Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus HK Østjylland Total Uoplyst bopæl I alt

39