Indkaldelse af Idéer og forslag. Bilag 1

Transkript

1 Bilag 1

2 Indkaldelse af Idéer og forslag Bilag 1

3 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr af den 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Etableringen af anlægget kræver også en ny miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Et af formålene med idéfasen er, at borgere i området, som kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til den kommende planlægning. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et udkast til miljøgodkendelse. VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning som i dette tilfælde. Københavns Kommune har afgjort, at der skal udarbejdes en supplerende lokalplan for Amagerværket, fordi kedelbygningen bliver placeret uden for den eksisterende lokalplans byggefelt for proces-anlæg. VVM-redegørelsen og lokalplanforslaget vil på et senere tidspunkt blive offentligt fremlagt i 8 uger. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger, nu både til Miljøstyrelsen og kommunen. På baggrund af de indkomne bemærkninger og VVM-redegørelsens konklusioner, vil Miljøstyrelsen kunne udstede miljøgodkendelse til projektet, og kommunen vil kunne godkende lokalplanen. HOFOR inviterer til orienteringsmøde om projektet 16. april 2015, kl på Amagerværket. Miljøstyrelsen og Københavns Kommune vil også deltage i mødet. Adressen er: Amagerværket, Kraftværksvej 37, 2300 København S

4 Nyt biomassefyret anlæg på Amagerværket

5 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Indledning... 1 Om HOFOR... 2 Beliggenhed, omgivelser og planforhold... 3 Amagerværket... 5 Projektet: En ny biomassefyret CFB-kraftværksblok... 6 Biomasse og bæredygtighed... 6 Projektbeskrivelse... 8 Projektet i hovedtræk... 8 Lager og logistik... 8 Kedel- og turbineanlæg... 9 Miljøanlæg og røggaskondensering... 9 Miljøpåvirkninger Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Emissioner til luft Spildevand og kølevand Jord og grundvand Restprodukter Støj Trafik Visuel påvirkning Risiko Processen Idéer og forslag Den videre proces... 14

6 Baggrund Indledning Med virkning fra den 1. januar 2014 ejer HOFOR Energiproduktion A/S (HEP) Amagerværket. HEP har Københavns Kommune som eneejer. HOFOR varetager driften mv. af Amagerværket. HOFOR ønsker at få godkendelse til at etablere en ny træflisfyret kraftværksblok på Amagerværket og derved omlægge værket helt fra kul til biomasse. Derfor indkaldes nu til idéer og forslag i forbindelse med etablering af en ny biomassefyret kraftvarmeenhed benævnt AMVBIO4. Anlægget vil bidrage afgørende til Københavns Kommunes ambition om i 2025 at blive verdens første CO 2 - neutrale hovedstad. AMVBIO4 har følgende tekniske data: Nominel indfyret effekt 500 MW 150 MW el, 415 MJ/s varme Ca tons træflis/år Røggasrensning: deno x -anlæg, posefilter, røggaskondenseringsanlæg AMVBIO4 erstatter den kulfyrede blok 3, som udfases, når den nye blok 4 er i stabil drift. AMVBIO4 forventes at gå i drift i Tages der alene udgangspunkt i, at der ikke længere fyres med kul efter etablering af AMVBIO4, vil den gennemsnitlige årlige CO 2 - emission på ca. 1,2 mio. ton fra Amagerværkets blok 3 falde bort ved etablering af AM- VBIO4. Figur 1. Amagerværket set fra Kraftværksvej 1

7 Om HOFOR HOFOR er Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for sine kerneområder. HOF- OR sørger dagligt for rent drikkevand til borgerne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk og står for at lede regn- og spildevand væk i de samme byer. HOFOR forsyner desuden København med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling og er i gang med flere vindmølleprojekter både i og uden for København. HOFOR arbejder for at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger i et samarbejde med kommuner, andre forsyningsselskaber og med vores kunder. De vigtigste elementer er at gennemføre en CO 2 -neutral varmeforsyning, at beskytte grundvandet og at gennemføre en klimatilpasning. Forudsætningen for HOFORs køb af Amagerværket var målet om at omstille fra kul til biomasse og sikre grundlastkapacitet, idet: Københavns kommunes klimaplan har sat som mål, at hovedstaden skal være CO 2 - neutral i 2025 En række af de eksisterende kraftvarmeblokke i København er lukket eller lukker indenfor en årrække Hovedsigtet med kommunens klimaplan er, at København skal være verdens første CO 2 - neutrale hovedstad i Et afgørende virkemiddel til at opnå CO 2 -neutralitet er at omlægge energiforsyningen, således at produktionen af el, varme og køling i 2025 primært vil være baseret på biomasse, vind, geotermi, varmepumper og affald. Varmeselskaberne i Hovedstadsområdet CTR, VEKS og HOFOR Fjernvarme samarbejder om at planlægge og udvikle fremtidens varmeforsyning i Hovedstadsområdet i regi af Varmeplan Hovedstaden. I Perspektivanalyserne i varmeselskabernes seneste rapport VPH 3 fremgår det også, at Hovedstadsområdets sammenhængende fjernvarmesystem kan blive CO 2 -neutralt i 2025 med en rimelig økonomi - primært ved omstilling af de store kraftvarmeværker fra fossile brændsler til biomasse. Omstillingen af Amagerværket til biomasse er også i overensstemmelse med regeringens klimaplan fra august 2013, hvor målet er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Energiaftalen af 22. marts 2012 rummer endvidere en lang række energipolitiske initiativer for perioden , herunder initiativer med henblik på at fremme kraftværkernes omstilling fra kul til biomasse. Der i givet fald skulle gennemføres store investeringer på AMV3 på grund af anlæggets alder 2

8 Beliggenhed, omgivelser og planforhold Amagerværket er placeret på den østligste del af Kraftværkshalvøen, som er en halvø i Københavns Østhavn. Tilkørsel til Amagerværket sker via Kløvermarksvej og Kraftværksvej. Amagerværkets naboer er mod vest Amager Ressourcecenter (ARC), mod syd Prøvestenen og mod nord Refshaleøen, som er et såkaldt perspektivområde i København Kommunes planlægning. Dette indebærer, at en egentlig byudvikling tidligst igangsættes efter Indtil dette eventuelt sker, vil den gældende kommuneplanramme for blandet erhverv og havneformål blive opretholdt, og området vil indtil videre kunne anvendes til forskellige kulturelle aktiviteter. Figur 2. Luftfoto over Kraftværkshalvøen med Amagerværket, øvrige virksomheder og naboområder Mod vest ud mod Forlandet og Refshalevej er der de seneste år etableret et nyt boligområde under navnet Margretheholm. Boligerne er beliggende godt 500 m fra AMVBIO4s kommende placering på Amagerværket. Langs Forlandet mod sydvest og overfor Prøvestenen ligger desuden to store haveforeningsområder, hvor de nærmeste kolonihaver ligger knap 900 m fra den nye blok. Sejlklubben Lynetten er placeret i bunden af Margretheholm havn ca. 650 m fra AMVBIO4. Mod sydvest er der etableret en såkaldt vandski park, og en motorbådsklub i henholdsvis ca. 600 og 700 m afstand fra AMVBIO4. I den gældende Kommuneplan for København fra 2011 fastslås det, at de bestående områder, hvor der i dag sker energiproduktion, opretholdes, og at de kan udvikles f.eks. med henblik på at omstille energiproduktionen til mere bæredygtige former. I Tillæg nr. 1 til Kommuneplanen omhandlende Kraftværkshalvøen bestemmes det, at der må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. 3

9 Amagerværket er omfattet af lokalplan nr. 464 Kraftværkshalvøen. Formålet med lokalplanen er primært at tilvejebringe plangrundlag for etablering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg hos ARC. Lokalplanen giver dog generelt mulighed for at etablere nye anlæg på Kraftværkshalvøen. I forbindelse med etableringen af AMVBIO4 vil det være nødvendigt at udarbejde en supplerende lokalplan, da kedelbygningen bliver placeret uden for lokalplanens byggefelt for procesanlæg. 4

10 Amagerværket Amagerværket omfatter oprindeligt tre kulfyrede el- og varmeproducerende kraftværksblokke: AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var der tale om to identiske blokke. AMV1 er efterfølgende blevet moderniseret og omlagt til træpillefyring, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i Det kulfyrede AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i 1989, og er stort set i kontinuerlig drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Både AMV1 og AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som havneanlæg, brændselslagre, askesiloer og havvandsafsaltningsanlæg. Figur 3. Placering af anlæg på Amagerværket 5

11 Projektet: En ny biomassefyret CFB-kraftværksblok HOFOR har undersøgt en række alternativer som er blevet vurderet ud fra forsyningssikkerhed, miljø, klima og bæredygtighed samt økonomi. På den baggrund har HOFOR vurderet, at det bedste alternativ vil være et nyt anlæg baseret på Cirkulerende Fluid-bed (CFB)- teknologi. Biomasse og bæredygtighed HOFOR vil ved indkøb af biomasse systematisk stille krav, som sikrer en bæredygtig skovdrift, beskytter biodiversitet og sikrer ordnede sociale forhold. I CFB-kedler, sker forbrændingen mens brændslet hvirvles rundt i fyrrummet blandet med bedmateriale, som oftest vil være sand. Cirkulationen styres ved indblæsning af luft i fyrrummet. Lufttilførslen løfter bedmaterialet og brændslet, og udbrændingen sker, mens brændslet svæver i bedden. Efter fyrrummet ledes røggas og sand til cykloner, hvor endnu ikke udbrændte, partikler sorteres fra og recirkuleres tilbage til bedden, deraf betegnelsen cirkulerende. De helt udbrændte partikler, flyveasken, følger røggassen ud af kedelsystemet og udskilles i anlæggets posefilteranlæg. AMVBIO4s totalvirkningsgrad vil, sammenlignet med blok 3 på træpiller stige med ca. 20 procentpoint, fra 90 % til 112 %. AMVBIO4s høje effektivitet skyldes primært anlæggets evne til at udnytte kondenseringsvarmen, dvs. de store varmemængder, der er indeholdt i røggassens vandindhold. Vandindholdet i røggassen stammer primært fra flisens vandindhold på ca. 45 %. For yderligere at øge anlæggets virkningsgrad anvendes et system til opfugtning af forbrændingsluften. I første række vil der ske en omstilling til biomasse som erstatning for kul, primært ved etablering af AMVBIO4, og efterfølgende vil geotermi og store elbaserede varmepumper spille en stadig større rolle i takt med at disse teknologier udvikles. Geotermi og varmepumper er i dag hverken teknisk eller økonomisk modne, og skal derfor i de kommende år udvikles yderligere for, på længere sigt, at kunne blive en central del af den grønne omstilling. Figur 4. Flisproduktion i skoven EU har opstillet kriterier for bæredygtighed for flydende biobrændstoffer til transport. Der har endnu ikke kunnet opnås enighed om fælles EU-kriterier for den faste biomasse til energiproduktion, såsom flis og træpiller og der er heller ikke forventninger om at det kommer til at ske foreløbig. Derimod har EU-Kommissionen foreslået, at medlemslandene indfører egne nationale ordninger efter fælles retningslinjer, svarende til dem der gælder for flydende biobrændstoffer. Den danske regering arbejder for, at der skal indføres fælles bindende bæredygtighedskriterier for fast biomasse i EU, hvilket HOFOR støtter. 6

12 HOFOR og DONG Energy, som er de største producenter af fjernvarme til varmesystemerne i København, har tilsluttet sig to initiativer, som indebærer krav til biomassen. Selskaberne deltager sammen med en række større europæiske kraftværksselskaber i udvikling og indførelse af krav i forbindelse med indkøb af biomasse; samarbejdet kaldes Sustainable Biomass Partnership (SBP). Ved indkøb af biomasse stiller selskaberne dels krav til CO 2 -besparelse, dels krav som sikrer jord-, luft- og vandkvalitet, undgår konkurrence med fødevareproduktion, beskytter biodiversitet og sikrer ordnede sociale forhold. Begge selskaber har gennem Dansk Energi tilsluttet sig en frivillig dansk brancheaftale, der forpligter større energiproducenter til overholdelse af en række krav, der i indhold ligger tæt op ad SBP. Ifølge Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse, som blev offentliggjort i december 2014, skal kraftvarmeselskaberne dokumentere, at de træpiller og den træflis, der anvendes, kommer fra bæredygtigt drevne skove. At dette er tilfældet bestemmes ud fra en række forhold, så som: At skovning sker fra lovligt udpegede områder At der sker en planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald At skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer sikres, her særligt en afbalancering af hugst og tilvækstrater At forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove At der sker en beskyttelse af biodiversitet samt af sensitive og bevaringsværdige områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder. At sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres At der ved udregning af den faktiske CO 2 - reduktion sker en inddragelse af hele værdikæden At biomassens bæredygtighed skal dokumenteres gennem årlig rapportering om opfyldelse af kravene. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af 3. part HOFOR tager yderligere udgangspunkt i, at der indkøbes træflis fra EU lande. Denne selvvalgte begrænsning skyldes primært, at HOFOR lægger meget stor vægt på at sikre bæredygtigheden af den biomasse, der indkøbes. I det omfang, der suppleres med træflis uden for EU-området, vil HOFOR stille de samme krav, som det er tilfældet ved køb fra udbydere i EU. Spørgsmålet om den anvendte biomasses bæredygtighed vil naturligvis blive behandlet indgående i VVM-redegørelsen. 7

13 Projektbeskrivelse Figur 5. Principskitse for AMVBIO4 Projektet i hovedtræk Lager og logistik Det forventes, at der skal anvendes 1,25 mio. tons træflis om året til den nye kedel. I princippet forudsættes al biomassen transporteret med skib frem til havnen på Amagerværket. I sammenligning med kul er flis et pladskrævende brændsel, så Amagerværket skal håndtere langt større mængder flis for at få den samme effekt. At der skal anvendes betydelige større fysiske mængder træflis for at opnå samme energiinput som ved kul har naturligvis betydning for størrelsen af lagerfaciliteterne og behovet for tilførsel af træflis. Til at håndtere disse store mængder træflis forlænges kransporet på sydkajen, så flere skibe kan ligge ved kaj samtidigt og lossekapaciteten opgraderes. Det planlægges at etablere to nye kraner med krantragte til losning af flis. Kulbåndet vil blive erstattet af et flisbånd. De eksisterende anlæg til forsyning af AMV1 med træpiller forbliver uændrede. Der planlægges to overdækkede lagre konstrueret med naturligt luftskifte samt et oplag med hele stammer og et anlæg til flisning. Der etableres transportbånd fra lagrene til kedelanlægget. Som en del af den samlede brandstrategi er det muligt at foretage nødtømning af flis fra lagrene til en udendørs nødplads. Nødpladsen etableres på den nuværende kulplads. Ved indretning af lageret er det vigtigt, at udformningen sikrer en stabil drift med minimal vedligeholdelse, tilgodeser hensyn til brandsikkerhed og endelig prioriterer hensyn til miljø- og arbejdsmiljømæssige risici. Spredning af støv og svampesporer vil blive minimeret så vidt det er praktisk muligt. 8

14 Kedel- og turbineanlæg Kedelkonceptet består som nævnt af en CFB kedel udlagt for en indfyret nominel brændselseffekt på 500 MW. Biobrændsel indfyres direkte i ét stort fyrrum gennem et antal åbninger. Kedlen er sammensat af rør, hvor dampen opnår en temperatur på 560 C. Anlægget er planlagt som et modtryksanlæg, der kun producerer el, når der er mulighed for at afsætte varme. Driften af AMVBIO4 vil derfor være bestemt af fjernvarmesystemets, dvs. varmekundernes, behov for varme. Det vil sige, at al damp fra turbinen, efter at være udnyttet til elproduktion i turbinens højtryksdel, ledes til fjernvarmevekslere, hvor dampen kondenseres. Efterfølgende pumpes kondensatet til kedlen via turbineanlæggets kondensat- og fødevandssystem. Et modtryksanlæg kræver således ikke havvand til køling, da kondensationsvarmen fra dampen ikke ledes med kølevandet ud i havet. Istedet bliver dampen kølet med returvand fra fjernvarmenettet, og udnyttes derfor til varmeproduktion. Som startbrændsel anvendes letolie. Miljøanlæg og røggaskondensering Miljøanlæggene består af en tør røggasrensningsdel og en våd røggaskondenseringsdel. Miljøanlæggene renser røggasserne for askepartikler, sure gasser, ammoniak og tungmetaller, hertil kommer at røggaskondenseringsanlægget genvinder varme, og dermed energi, fra røggassens vandindhold. Figur 6. Eksempel på fyrrum med tre cykloner Fra bedmaterialet udtages løbende en mængde sand- og askepartikler, som screenes for store partikler. De store partikler - bundasken- udtages, mens de mindre partikler føres tilbage til fyrrummet som bedmateriale. Anlægget udstyres med et denox - anlæg og et posefilter til støvreduktion. I posefilteret kan man regne med noget nær 100 % tilbageholdelse af støv/flyveaske, samtidig renses der også for SO 2 og andre sure gasser samt tungmetaller ved inddysning af kalk og/eller bikarbonat samt evt. aktivt kul. I røggaskondenseringsanlægget sker en yderligere rensning for SO 2, ammoniak, HCl, HF og tungmetaller. 9

15 Miljøpåvirkninger Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område. De nærmeste områder er habitat- og fuglebeskyttelsesområden146 Saltholm og omliggende hav samt habitat- og fuglebeskyttelsesområde N143 Vestamager og havet syd for, der ligger henholdsvis ca. 5 km og 7,5 km fra projektområdet. Miljøstyrelsen afgør, om der skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områderne. Figur 7. De nærmeste Natura 2000 områder: Saltholm og omliggende hav og Vestamager og havet syd for I den kommende VVM-redegørelse vil det blive vurderet, om der vil ske en væsentlig påvirkning af disse områder og de arter og naturtyper, de er udpeget for at beskytte. I VVM-redegørelsen skal der også, med udgangspunkt i Vandplanen for Øresund, ske en vurdering af effekterne af spildevandudledning fra AMVBIO4 i relation til miljømålene for vandplanen for Øresund. omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller Projektet berører ikke fredede fortidsminder eller øvrige fredninger. Ifølge Danmarks Miljøportal er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, fortidsminder, sø- og vandløbsstationer, områder med høj naturværdi (HNV) eller fugleovervågning på lokaliteten. Projektet vil ikke medføre, at der sker inddragelse af nye arealer og vil derfor ikke berøre områder pålagt fredskovspligt eller arealer 10

16 Emissioner til luft Miljøanlæggene designes til ikke blot at imødekomme de emissionskrav, der kendes i dag, men også til de forventede krav, der skønnes at komme som følge af den igangværende revision af BREF-dokumenterne (Best Available Techniques Reference Document for the Large Combustion Plants et EU dokument, der opstiller krav til anvendelse af den bedst tilgængelige teknik på kraftværker). Emissionerne af SO 2, NO x, støv samt tungmetaller mv. fra AMVBIO4 vil blive nærmere gennemgået i VVM-redegørelsen, herunder hvorvidt de medfører en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000 områder. Spildevand og kølevand Den vandmængde (vandindholdet i flisen samt i den opfugtede forbrændingsluft), som udkondenseres i røggaskondenseringsanlægget, kræver rensning inden den kan afledes. Der etableres et nyt spildevandsrensningsanlæg med dette formål. En del af det rensede vand kan genanvendes på værket, og i fjernvarmesystemet, men det vil sandsynligvis ikke være muligt for Amagerværket at genanvende hele vandmængden, som forventes årligt at blive på ca m 3, og en del forudsættes derfor at skulle udledes til recipient. De eventuelle miljømæssige konsekvenser, der måtte fremkomme ved udledning af det rensede røggaskondenseringsvand til recipienten, vil blive fremlagt i VVMredegørelsen. Da AMVBIO4 etableres som et modtryksanlæg vil der, når AMV3 ophører produktionen, ske en meget væsentlig reduktion af det hidtidige kølebehov med den tilhørende betydelige udledning af opvarmet kølevand med de afledte termiske og hydrauliske miljøpåvirkninger. Der vil fortsat være et kølebehov i forbindelse med centralkølevandsanlægget, der afkøler diverse maskiner. I visse driftssituationer i sommerhalvåret kan der endvidere være behov for at bortkøle en del af varmeproduktionen for at holde AMVBIO4 i drift. Jord og grundvand Virksomheden er ikke beliggende i et område med særlige drikkevandinteresser (OSD område), hvor særlig beskyttelse af grundvandet er påkrævet. Miljøstyrelsen vil med stor sikkerhed afgøre, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens 14 i forbindelse med projektet. HOFOR har derfor allerede nu igangsat udarbejdelse af en basistilstandsrapport, som skal indeholde oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Restprodukter Normalt genbruges bundasken fra flisforbrænding, men også mulighederne for at anvende flyveasken skal afklares i VVMredegørelsen. Under alle omstændigheder er der ved flisfyring tale om samlet set meget små askemængder. I projektet regnes der med at brændslet i gennemsnit indeholder 1,6 % aske. På årsplan resulterer det i ca tons bundaske og ca tons flyveaske. Hertil skal lægges sand, som også udskilles med askepartiklerne. Der tilføres løbende sand til processen, dog genbruges sand som er udtaget med bundasken, idet bundasken sigtes fra, og sandet føres tilbage til kedlen. Støj Etableringen af AMVBIO4 vil medføre nogen støj i anlægsfasen, ligesom driften af anlægget vil medføre støj. I forbindelse med projekteringen af anlægget udføres der en støjkortlægning samt planlægning af nødvendige støjreduktionstiltag. I VVM-redegørelsen vil støjforholdene blive indgående behandlet. Trafik I anlægsfasen vil der være en øget vejtrafik til og fra Amagerværket. I driftsfasen påregnes der ikke en væsentlig øget trafik til og fra Amagerværket, da træflisen hovedsageligt tilføres med skib. Udover skibstransporten kan der muligvis forekomme lastbiltransporter f.eks. i forbindelse med tilførsel af diverse indenlandske biobrændsler eller i forbindelse 11

17 med svigt i skibsleverancer. Også dette skal belyses nærmere i VVM-redegørelsen. Det estimeres, at der årligt vil anløbe ca. 350 skibe til Amagerværket primært med træflis, men også med rundtræ (dvs. afgrenede stammer), altså i gennemsnit ca. et skib om dagen. Skibsanløb følger værkets produktion, og der vil derfor ankomme flere skibe om vinteren end om sommeren. Med hensyn til størrelsen af skibe vil hovedparten være mindre skibe i coasterstørrelse, men havne faciliteterne vil kunne håndtere skibe med en flislast på op til ca ton. Dette vurderes ikke at afstedkomme gener for de nærtboende. I VVM-redegørelsen vil eventuelle miljøkonsekvenser i forbindelse med den øgede skibstrafik blive indgående behandlet. Visuel påvirkning Anlægget vil, som det er tilfældet for alle kraftværksanlæg, være markant synligt for omgivelserne. HOFOR ønsker, at anlægget bliver udformet således, at det indgår i et interessant visuelt samspil med de øvrige anlæg på Kraftværkshalvøen. Opgaven bliver løst gennem en arkitektkonkurrence, hvor målet med konkurrencen er at der skabes et samlet arkitektonisk koncept for de nye bygningsanlæg. Resultatet af konkurrencen foreligger i maj Konkurrencedeltagerne skal komme med forslag til en arkitektonisk bearbejdning, der afspejler HOF- ORs vision om bæredygtighed og ansvarlig energiproduktion og indskriver sig i konteksten på Kraftværkshalvøen. Figur 8. Visualisering af Amagerværket set fra sydvest med angivelse af AMVBIO4 samt lagerbygninger På figuren ovenfor ses en visualisering af den nye blokbygning vist i gråtoner, hvor de eksisterende bygninger er vist i hvid farve. Mod øst på kraftværksgrunden er vist to overdækkede lagerbygninger til flis. Det skal understreges, at der er tale om en skitse, der alene viser placeringen og blokbygningens mulige dimensioner; bygningens arkitektoniske udformning er som nævnt ikke bestemt endnu. HOFOR regner med at anlæggets hovedbygning (blokbygningen) bliver opbygget som en sammenhængende bygning, sektioneret i kedelbygning, maskinhus med turbine samt 12

18 miljøanlægsbygning, med kedelbygningen som den høje centrale del. VVM-redegørelsen vil indeholde visualiseringer der viser, hvordan anlægget vil fremstå fra en række standpunkter i omgivelserne. Risiko Amagerværket er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Amagerværkets blok 1 og 3 forsynes i dag med start- og reservebrændsel (HFO/sværolie) fra olietank 3. Tank 3 er, efter de seneste ændringer i risikobekendtgørelsen, med en kapacitet på tons blevet et kolonne 3 anlæg, som er anlæg med en kapacitet på over tons.hofor har derfor igangsat udarbejdelse af det nødvendige ansøgningsmateriale såsom en sikkerhedsrapport, procedurer til imødegåelse af risici og afhjælpende foranstaltninger samt sikkerhedsledelsessystem og integrering i den foreliggende interne beredskabsplan. Det er planen, at olietank 3 tømmes og afmeldes, når blok 3 udfases i 2020 efter idriftsættelse af den nye AMVBIO4. AMVBIO4 er ikke en del af denne sagsbehandling, da anlægget planlægges forsynet med olie som opstartbrændsel fra et oplag på mindre end 2500 tons, hvilket ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. 13

19 Processen Idéer og forslag Til brug for det videre arbejde med at vurdere virkningerne på miljøet, indkalder Miljøstyrelsen forslag og idéer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen. Vi skal have dine idéer og forslag skriftligt per brev eller senest den 24. april Forslag og idéer til planlægningen skal sendes til: Miljøstyrelsen Strandgade København K eller [email protected] J. nr. MST (Husk at anføre postadresse ved mail henvendelser). Få flere oplysninger i Miljøstyrelsen, tlf.: eller [email protected]. Den videre proces Når Idéfasen er afsluttet, sammenfatter Miljøstyrelsen de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i det videre arbejde. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med virksomheden og Københavns Kommune udarbejde en VVMredegørelse, som beskriver og vurderer miljøkonsekvenserne af virksomheden. Københavns Kommune vil udarbejde en supplerende lokalplan. VVM-redegørelsen sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til miljøgodkendelse og forslag til supplerende lokalplan. Herefter vil Miljøstyrelsen vurdere, om der kan meddeles miljøgodkendelse til projektet. 14

20 Bilag 2

21 Bilag 2 Dato: 24. april 2015 Til: Miljøstyrelsen Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg [email protected] Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: [email protected] Angående Amagerværket - Nyt biomassefyret anlæg: Indkaldelse af idéer og forslag HORFOR ønsker at etablere et biomassefyret kraftvarmeværk på Amagerværket som erstatning for Amagerværkets blok 3. Det nye anlæg har en nominel indfyret effekt på 500 MW. Miljøstyrelsen har afgjort, at bygning af et nyt biomassefyret anlæg skal miljøvurderes. Danmarks Naturfredningsforening deltog på et borgermøde med information om projektet den 16. april 2015 på Amagerværket. Tirsdag den 21. april 2015 havde Danmarks Naturfredningsforeningen og HOFOR et bilateralt møde, hvor projektet blev yderligere drøftet. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at bidrage med idéer og forslag til, hvad en sådan miljøvurdering kan indeholde. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforening Jens Peter Mortensen , [email protected] Erik Jacobsen

22 Forslag til VVM indhold HOFOR angiver to hovedbegrundelser for bygning af det biomassefyret kraftvarmeværk. Det er: Et politisk ønske fra Københavns Kommune om udskiftning af kul til noget CO 2 neutralt. DONG vil lukke de to værker Svanemøllen og HC Ørsted, hvilket medfører en mango på varmeforsyning til byen Uanset om Danmarks Naturfredningsforening er enige i de to hovedbegrundelser, så er det den politiske ramme HOFOR arbejder under, og derfor vil forslagene, vi kommer med, forsøge at holde sig indenfor rammen af de politiske ønsker. En miljøvurdering skal forholde sig til alle leddene i værdikæden. Ressourcer Forud liggende værdikæde Produktionsforløb Energiforbrug Energispild Emissionshåndtering Luft Spildevand Produkter og restprodukter Derudover skal der opstilles en foreslået løsning, en 0-løsning samt minimum en alternativ løsning. Det kan ofte være vanskeligt at definere dels hvad 0 løsningen egentlig er samt alternativet. Miljøstyrelsen og HOFOR har tilsyneladende haft en drøftelse om kul som 0 løsning. HOFOR meldte på det bilaterale møde ud med, at de politisk var pålagt at udfase kul, og det derfor ikke var en mulighed at fortsætte selvom de kunne ønske det - hvad de ikke gjorde. Spørgsmålet var så om man kunne skabe et mere sandsynligt scenarie? Et alternativ kunne være naturgas. Naturgas er stadig et fossilt brændstof, men det giver et mindre klimagasbidrag, forbereder anvendelsen af biogas, og kan afhængig af beregningsmetoder også være mindre klimabelastende end biomasse. Naturgas skal ikke transporteres i skib. Der er eksisterende lagre og distributionssystem. Naturgas er mere fleksibelt og anvendes i dag allerede som første start op brændsel på kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Der er også standbyværker, der kan køre på naturgas. Der er ikke udarbejdet en oversigt over standby værker, kapacitet og brændsel. Hvor mange af dem kan køre på naturgas. ARC starter op på naturgas. Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor naturgas som 0 løsningsscenarie. Danmarks Naturfredningsforening anser ikke et alternativ mellem træpiller og træflis som egentlige modsætninger og derfor ikke som belysning af alternativer. Bevares, der er forskelle, der skal tages højde for, men som alternativ, nej. I stedet bør alternativet være en beskrivelse af geotermi og varmepumper som HOFOR selv foreslår dvs. hvor langt arbejdet er kommet, hvor meget af energiforsyningen disse vil kunne dække hvornår. Det, som Danmarks Naturfredningsforening især efterlyser, er en gennemgang af mulighederne for anvendelse og produktion af biogas. Derfor kommer et forslag til alternativer til at se sådan ud: 2

23 1. Foreslået løsning 2. 0-løsning Fortsat anvendelse af SVM og HCØ Standby anlæg 3. Alternative løsninger inklusivt biogas Biogaspotentiale lokalt Biogaspotentiale via net Oversigt over eksisterende anlæg på gas Geotermi Varmepumper Synspunkter om CO 2 neutralitet Til ønsket om CO 2 neutralitet, så eksisterer der temmelig mange forskellige fortolkninger. De fortolkninger, der anvendes her kommer fra energisektoren og deles ikke af miljøorganisationer. I Danmarks Naturfredningsforening har vi haft mange henvendelser fra energisektoren på at være med på at definere en bæredygtig biomasse, men det vi ind til videre afslået, da energisektoren dels ikke vil inddrage resten af værdikæden, der omfatter selve produktionen samt håndteringen af de restprodukter, der opstår under energifremstillingen. Ses der først på ressourcen, så er der også her meget divergerende holdninger og meninger. Skovene er i vækst dvs. ressourcen udvides. Men dækker udvidelse over, at landbrugsområder eller naturområder bliver inddraget. I de fleste tilfælde har energisektoren meddelt, at det ikke skal være madbenzin, så derfor må det være naturinddragelse, der er tale om. Produktion af træ har en meget lang omslags tid fra træet bliver plantet til det bliver fældet. Det betyder, at når træhugsten intensiveres, så falder mængden af træ ind til den er genoprettet igen et vist antal år senere afhængig af træsort m.v år er ikke unormalt. Spørgsmålet er hvorledes det skal indregnes i forhold til CO 2 neutralitet? Beregninger af CO2 neutralitet ændrer sig idet ændring af forbrug i brændsler ændrer beregningsforudsætninger. Københavns Kommune risikerer således, at investeringerne i flis ikke giver den ønskede CO 2 neutralitet i 2025 som forudsat ved investeringerne. CO2 neutralitetsbetragtninger bygger på fortrængning, flis for kul. På et overordnet plan er dette også korrekt, men det er det ikke set i forhold til den enkelte investering. Som det er nævnt tidligere er der ingen, der tror eller støtter en fortsat anvendelse af kul. Derfor fortrænger flis heller ikke kul men derimod, hvad der ellers kunne have været investeret i. Danmarks Naturfredningsforening foreslår da også alternativerne naturgas som 0 løsning og biogas mv. som alternativ. Flis, der kommer langvejsfra, bliver transporteret i skib. Skibe bruger normalt fossilt brændstof. Danmarks Naturfredningsforening foreslår at energibalancen mellem fossilt brændstof i transporten og flis til produktion af varme belyses. Det ene forslag i arkitektkonkurrencen den med skoven er en klar favorit for Danmarks Naturfredningsforening, da den illustrerer, hvad der skal foregå. Vi foreslår derfor, at det belyses, hvor stor en brændeovn dekorationen kan føde. Som anden illustration hvor meget af fx Sjællands areal der skal anvendes for at føde anlægget som planlagt. Forbrænding af biomasse skaber luftforurening, der skal renses. Det bruger en del elektricitet. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det skal med ind i beregningerne som en del af energieffektiviteten sammenlignet med biogas og naturgas. 3

24 Forbrænding af biomasse skaber også spildevand fra røggasrensning/varmegenvinding, slagge og aske. Slagge genfindes ofte på lagre i Nordjylland og aske har ofte et for højt tungmetalindhold til andet end deponering. Det foreslår Danmarks Naturfredningsforening også belyst i forhold til anvendelse af biogas og naturgas. Synspunkter på biogas Estimater på biogas er ofte stærkt underestimeret. Det skyldes typisk et ukendskab til fødevareindustrien og dens udvikling. Der er i fødevareproduktionen fra landbrug til husholdninger masser af potentiale til produktion af biogas. Bruges de eksisterende landbrugsområder, der producerer fødevare uændret, men med energiudnyttelse og recirkulation, så er der det største potentiale for egentlig CO 2 neutral energiproduktion eller måske endda negativ afhængigt af, hvordan, der regnes. Fødevareindustrien ikke mindst i Danmark lukker en masse næringsstoffer ud i spildevand. Fødevareindustrien er derfor gang i en del projekter om de spildevandsløse fødevareproduktioner. Spildevandsresten er ofte så tyk, at den minder om den pasta, der i forvejen anvendes på de traditionelle biogasanlæg. Derudover så har Danmarks Naturfredningsforening opstillet formler for energieffektivitet på affaldsforbrændingsanlæg. Der er endnu ingen affaldsforbrændingsanlæg, der kan dokumentere, at de er nettoproducerende af energi baseret på affald. Affald er meget bedre udnyttet i biogasanlæg. Ressourcerne til biogas er altså større end angivet i officielle opgørelser. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der arbejdes med at belyse mulighederne for at tage biogas ind i naturgasnettet hele naturgasnettet dvs. inklusive den svenske del af naturgasnettet og oplandet her for produktion af biogas. Biogas kan der slukkes og tændes for. Et kraftværk på biogas behøver ikke at køre i perioder med lavdrift og køling. Samtidigt er et biogaskraftværk meget bedre til at understøtte produktionen af elektricitet på vindmøller. Danmark Naturfredningsforening foreslår, at det belyses: Hvorledes et biogasanlæg kan etableres på energiøen. Hvilke anlæg (og kapacitet) i København herunder standby anlæg, der kan køre på gas. Etablering af biogaslagertanke på stedet, hvor støttebrændselstankene til Amagerværket i dag er placeret som alternativ til både de eksisterende tung og planlagte let olietanke. Danmarks Naturfredningsforening bistår gerne med etablering af en eller anden form for projektgruppe med det formål at få belyst biogas som alternativ så grundigt som muligt, da vi er klar over, at store dele af vurderingerne ligger udenfor, hvad HOFOR sådan umiddelbart kan bidrage med. Synspunkter på miljøeffektvurderinger Traditionelt vurderes belastningen i forhold til de nærliggende natura 2000 områder, men der ses ikke på den mere almene forurening som fx belastningen af dioxin i omgivelserne. Dioxin er en af verdens 12 værste miljøgifte. Dioxinindholdet i laks fanget i Østersøen er i al ubemærkethed steget, se figur fra Levnedsmiddelstyrelsens rapport. Forureningen er luftbåren. Danmarks Naturfredningsforening finder det derfor relevant at undersøge om, og i så fald hvor meget det nye anlæg vil bidrage med dioxinforureningen sammenlignet med alternativerne. 4

25 Kraftværker forurener også gennem slagge og aske. Især i Nordjylland lagres slagge under mere eller mindre betryggende forhold, se artikel fra Nordjyske. Danmarks Naturfredningsforening finder det derfor relevant at undersøge og beskrive hvilket bidrag det nye planlagte anlæg kommer til at bidrage til en sådan belastning eller om der påtænkes andre løsninger. Løsningerne foreslås også sammenlignet med alternativerne. Intensiv dyrkning af træer til fx juletræer medfører ofte en stor mængde af affaldstræ, der svarer til ca. halvdelen af produktionen af træ. Flis er oplagt at anvende i et kraftværk. Dyrkning af uøkologiske juletræer medfører imidlertid anvendelse af store mængde sprøjtegifte, der forurener grundvandet, se foto. 5

26 Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor at det beskrives, hvorledes denne type af flis produktion undgås anvendt i København. Kunne det endvidere undersøges om HOFORs indvindingsboringer kunne beskyttes med træ, der ikke sprøjtes, og som kunne give et bidrag til kraftværket. 6

27 Bilag 3

28 Bilag 3 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Refshalevej 151, 1., 1432 København K. Telefon: / Telefax: [email protected]/ Fra Refshaleøens Ejendomsselskab A/S Kommentar til Indkaldelse af ideer og forslag for etablering af nyt biomassefyret anlæg på Amagerværket. Baggrund Refshaleøens Ejendomsselskab A/S interesse i projektet Refshaleøens Ejendomsselskab A/S står i dag som ejer af 51 ha af Refshaleøens 104 ha store areal. Disse arealer på Refshaleøen ligger umiddelbart nord for Amagerværkets arealer på Kraftværkshalvøen, hvor HOFOR planlægger for at etablere et nyt biomassefyret anlæg med en indfyret effekt på 500 MV baseret på anvendelsen af tons træflis/år. Ejendomsselskabets arealer er i Københavns Kommuneplan udlagt, som perspektivområde med blandet erhverv og havneformål. Amagerværkets udbygning og fremtidige planer vil kunne have væsentlig betydning for byudviklingsmulighederne på ejendomsselskabets arealer på Refshaleøen. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S er således en vigtig interessent omkring et nyt biomassefyret anlæg på Amagerværket. Høringsbemærkninger i det følgende skal ses på denne baggrund. Det er samtidig vores håb, at nærværende høringssvar med ideer og forslag kan medføre en fremadrettet positiv dialog mellem Amagerværket og Refshaleøens Ejendomsselskab omkring det kommende anlæg i forhold til den fremtidige udvikling på Refshaleøen. En udvikling som også er af væsentlig interesse for Købehavns Kommune. Planforhold Refshaleøen som udviklingsområde Refshaleøens Ejedomsselskab A/S høringssvar skal ses i et langsigtet perspektiv. Biomasseanlægget på Amagerværket forventes ikke at stå færdigt før I perioden frem til 2020 vil Refshaleøen være udlagt som perspektivområde med blandet erhverv og aktiviteter med havneformål, mens den egentlige byudvikling med boligbebyggelse på Refshaleøen ikke forventes igangsat før efter 2023, hvor en ny lokalplan for Refshaleøen forventes udarbejdet. Frem til det tidspunkt i 2023, hvor byudviklingen på Refshaleøen iværksættes, har Refshaleøen Ejendomsselskab A/S den væsentlige interesse, at fastholde mulighederne for at kunne byudvikle arealerne på Refshaleøen. Nærværende høringssvar fokuserer således ikke på planforhold og miljøpåvirkninger i anlægsfasen, men sigter først og fremmest på forholdene i driftsfasen. Når byudviklingen på Refshaleøen iværksættes, giver det forventeligt mulighed for etablering af beboelse for op imod indbyggere med tilhørende infrastruktur. I forbindelse med de visioner der er for området, vil en eventuel kommende Østlig Ringvej og Metro til byudviklingsområdet kunne blive en realitet.

29 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Refshalevej 151, 1., 1432 København K. Telefon: / Telefax: Afstandskrav, risiko og forureningsfølsom arealanvendelse Alt andet lige bør skiftet fra et kulfyret anlæg til et biomassefyret anlæg medføre en generelt mindre miljøpåvirkning. Det gælder især for det eksisterende kulfyrede anlæg på Amagerværket, som i henhold til Risikobekendtgørelsen er en kolonne 3 risikovirksomhed i dag, som følge af en olieoplagskapacitet på tons. Med biomasseanlæggets etablering afmeldes det eksisterende tankanlæg, jf. debatoplægget, og det forventes derfor ikke, at biomasseanlægget i fremtiden får status som risikovirksomhed. Blandt de øvrige processer, der skal foregå på anlægget i fremtiden, som beskrevet i debatoplægget, er det kun røggasrensningen med et denox anlæg - som kræver et oplag af ammoniak der kan forårsage risiko. Oplagets størrelse fremgår ikke af debatoplægget, og Refshaleøens Ejendomsselskab forventer således, at opbevaring og anvendelsen af ammoniak tilrettelægges, så det undgås, at anlægget kræver godkendelse, som en risikovirksomhed i fremtiden. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S bekymring omkring risiko skal ses i sammenhæng med bufferzonen, der skal planlægges for omkring risikovirksomheder 1, se nedenfor. 1 Cirkulære vedr. Planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 m. Cir. nr.37 af 2/04/2006

30 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Refshalevej 151, 1., 1432 København K. Telefon: / Telefax: Af figuren fremgår den eksisterende 300 m risikozone omkring Amagerværket. Dertil fremgår en evt. fremtidig zone på 500 m afhængig af om værket klassificeres, som kategori 6 (300 m) eller 7 (500 m). Som det fremgår af figuren vil en anmeldelse som risikovirksomhed med tilhørende 500 m planlægningszone medføre væsentlige begrænsninger i arealanvendelsen på Ejendomsselskabets arealer på Refshaleøen. I VVM-redegørelsens planafsnit foreslår Refshaleøens Ejendomsselskab A/S derfor, at anlægget i fremtiden ikke længere er en risikovirksomhed, og at de mange tiltag til begrænsning af forurening, som nævnes i oplægget, vil kunne medføre, at det nye biomasseanlæg ikke længere vil blive vurderet som en kategori 7 virksomhed, men som en kategori 6 virksomhed, og gerne lavere. Kategori 7 virksomheder i vejledningen til lokalplanlægning i Københavns Kommune kræver en afstand på 500 m for miljøfølsom arealanvendelse, mens afstanden for kategori 6 virksomheder er 300 m. Samlet set er det i ejendomsselskabets interesse, for at bevare mulighederne for at kunne byudvikle på længere sigt, at Amagerværket ikke klassificeres, som en risikovirksomhed efter nybygningen. Afstandskravet forventes reduceret så langt ned som muligt og maksimalt på 300 m i fremtiden. Dette har også betydning for Sejlklubben Lynetten. Såfremt det ikke kan lade sig gøre, foreslår ejendomsselskabet en alternativ placering for nybygningen på Amagerværket, f.eks. syd for på Prøvestenen eller længere væk fra ejendomsselskabets arealer. Forslag til prioritering af emner i VVM-redegørelsen Hensynet til miljøet i forhold til arkitektonisk fremtoning, lys- og skyggeeffekter I debatoplægget nævnes det under Visuel påvirkning, at bebyggelsen på Amagerværket er markant, og at VVM en vil indeholde visualiseringer, der viser hvordan anlægget vil fremstå fra en række standpunkter i omgivelserne i fremtiden. Af den nuværende lokalplan Kraftværkshalvøen nr. 464 fra 2012 fremgår det, at området har bygninger op til 60 meter høje og skorstene op til 150 meter. Det fremgår ikke af debatoplægget om nybygningen på Amagerværket indebærer nye retningslinjer for højden af bygninger og skorstene såvel som anlæggets ydre fremtoning, samt om der skal ændres i bebyggelsesprocenten/byggefelter i en evt. ny lokalplan. Dette har betydning for bl.a. de visuelle forhold og har ejendomsselskabets interesse. Dette bør fremgå af debatoplægget. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har særligt interesse i de visuelle forhold til det nye byggeri, idet ejendomsselskabets matrikler er beliggende direkte over for Kraftværkshalvøen. I den forbindelse er højden af bygninger og skorstene såvel som anlægges ydre fremtoning af særlig betydning. Hertil kommer eventuelle refleksioner og skyggeafkast fra høje bygninger og skorstene. Dette foreslås belyst i VVM-redegørelsen.

31 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Refshalevej 151, 1., 1432 København K. Telefon: / Telefax: Endvidere er Refshaleøens Ejendomsselskab A/S opmærksom på, at der også kan være forhold vedrørende lyspåvirkninger i driftsfasen fra belysning af bygninger samt advarselslys til fly på høje bygninger og skorstene. Dette ønskes belyst i VVM-redegørelsen, da blinkende lys, spotlight/belysning af bygningen, kan være potentielt generende for mennesker der bor tæt på, og dermed reducere mulighederne for en fremtidig byudvikling i området. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S foreslår dermed, at disse forhold belyses i VVM en. Ejendomsselskabets foreslår også, at der udvælges fotostandpunkter til visualiseringer, således at de visuelle påvirkninger af udsynet fra ejendomsselskabets matrikler belyses forskellige steder og forskellige tidspunkter af døgnet, sammen med skyggeafkast og lysforholdene om natten. Hensynet til miljøet i forhold til forsyningen med brændsel I driftsfasen påregner HOFOR, at der ikke vil være en væsentlig øget lastbiltrafik til og fra Amagerværket, da den træflis, der skal bruges i biomasseanlægget, hovedsageligt planlægges tilført med skib. Ud over skibstransporten kan der muligvis forekomme lastbiltransporter med biobrændsel. Omfanget og afvikling af trafikken, særligt på land, foreslår ejendomsselskabets belyst i VVM`en. Refshaleøens Ejendomsselskab ønsker, at HOFOR sikrer, at transporten til værket også i fremtiden sker med skibe, og at skibene har anløb ved den nuværende plads for losning eller ude for enden af Kraftværkshalvøen ikke i bassinet mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen. I forbindelse med losning af skibe ønsker Refshaleøens Ejendomsselskab, at dette finder sted i dagtimerne og inden for normal arbejdstid, samt at de vejledende grænseværdier for støj i boligområder også kan overholdes under losning. Evt. støvgener i forbindelse med losning foreslås også at indgå i VVM-redegørelsen. En eventuel forøgelse af lastbiltrafik i forbindelse med transport af brændsel skal tænkes sammen med den trafik og den infrastruktur der kan forventes i forbindelse med byudvikling på Refshaleøen. Dette foreslås undersøgt og vurderet i VVM-redegørelsen. Hensynet til miljøet i forhold til støj og luftforurening Refshaleøens Ejendomsselskab A/S bemærker, at HOFOR i indkaldelsen af ideer og forslag, er opmærksom på, at en VVM vil skulle indeholde undersøgelser af emissioner fra AMVBIO4 i driftsfasen. Endvidere angives det, at etableringen af AMCBIO4 vil medføre støj i driftsfasen, og at VVM en vil indeholde en indgående behandling af de fremtidige støjforhold. Idet Refshaleøens Ejendomsselskab A/S er ejer af naboarealerne til Amagerværket, vil det være i ejendomsselskabets interesse, at vide hvilken miljøpåvirkning nærområdet omkring forbrændingsanlægget vil kunne blive udsat for. Herunder har særligt støj- og lugtpåvirkninger samt immission og deposition af forskellige stoffer fra den udledte røggas ejendomsselskabets interesse. Det forventes, at anlægget udstyres med effektive røggasrensningsanlæg, og at der sikres konstant drift, så de gældende luftkvalitetskrav kan overholdes til enhver tid, så det ikke fremadrettet begrænser mulighederne for udvikling af miljøfølsom anvendelse på Refshaleøen. I forhold til støj forventes det ligeledes at de vejledende grænseværdier for støj kan overholdes også for områder udlagt til boliger og erhverv. Bedst tilgængelige støjdæmpende foranstaltninger forventes bragt i anvendelse på det nye Amagerværket.

32 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Refshalevej 151, 1., 1432 København K. Telefon: / Telefax: Hensynet til miljøet i forhold til rekreative interesser I relation til Refshaleøens Ejendomsselskab A/S planer om fremtidig byudvikling på arealerne på Refshaleøen, er de rekreative interesser, der særligt knytter sig til vandet omkring Refshaleøen relevante for en attraktiv beliggenhed for fremtidige boliger på ejendomsselskabets matrikler. De rekreative interesser, der i dag findes i området via Margretheholm havnen og den øvrige adgang til vand forventes, at kunne opretholdes i fremtiden. En høj vandkvalitet er også central i forhold til rekreativ udnyttelse af vandområder ved kysten, og det forventes ligeledes, at vandkvaliteten ikke påvirkes eller forringes. Lokale vindforhold omkring de nye bygninger foreslås belyst og vurderet i VVM-redegørelsen. Det gælder især i forbindelse med de særlige vindforhold der kan opstå i forbindelse med høje bygninger, om der dannes vindtunneller, når vinden kommer fra bestemte retninger, og om det giver anledning til hylende/generende lyde. Det er i ejendomsselskabets interesse, at de lokale vindforhold undersøges i VVM-undersøgelsen, da det kan have betydning for nærliggende boligbebyggelse og beboernes ophold og færden på udearealer på Refshaleøen. Såfremt det vurderes, at udgøre et problem, forventes der indbygget afværgeforanstaltninger i projektet, der minimerer/eliminerer påvirkningerne mest muligt. Alternativt foreslås en ny indretning, der ikke giver anledning til gener. Den videre proces Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har læst debatoplægget til etablering af AMVBIO4 med interesse, og er positive over for den grundige tilgang til VVM-redegørelsens indhold, som HOFOR lægger for dagen. Det er ejendomsselskabets ønske, at de ovennævnte kommentarer, ideer og forslag vil blive taget med i de videre overvejelser og undersøgelser, og selskabet håber, at HOFOR vil betragte Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, som en konstruktiv interessent i den fortsatte VVM-proces og planlægning for området ved Refshaleøen og Kraftværkshalvøen. I er naturligvis velkomne til at kontakte én af undertegnede for en nærmere uddybning og afklaring af evt. forhold i nærværende høringssvar. Telefonnummer og adresser fremgår nedenfor. Men venlig hilsen Refshaleøens Ejendomsselskab A/S Christian Herskind Adm. direktør Claus Hovmøller Jensen Plan- og udlejningschef Mobil: Mobil: [email protected] [email protected]

33 Bilag 4

34 Bilag 4

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 Bilag 5

46 Bilag 5 MEMO Job VVM for AMV4 Client HOFOR Memo no. 1 Date 01/10/2015 To Johan Henrik Lous From Ketil Bernt Sørensen Copy to Sandie Stokholm Andersen 1. Notat om emissioner fra entreprenørmateriel i anlægsfasen for AMV4 I dette notat foretages en vurdering af omfanget af udledninger (emissioner) af forurenende gasser (CO 2, NO x, SO 2 ) og partikler (PM) fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen for AMV4. Emissionerne medtaget i denne beregning stammer fra pæleramning, lastbiler, kraner, gravemaskiner og andre entreprenørmaskiner. Ud fra oplysninger modtaget fra HOFOR er det blevet estimeret, at brugen af entreprenørmaskiner under anlægsarbejdet vil have et omfang som opsummeret i Tabel 1 og 2. Timeforbruget i tabellerne er udregnet under antagelse af en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer om dagen og 28 arbejdsdage per måned. Date 01/10/2015 Ramboll Environment and Health Hannemanns Alle 53 DK-2300 Kbh S Denmark T F Tabel 1. Estimeret brug af entreprenørmaskiner i området hvor kedelbygning, turbinebygning og bygning for miljøanlæg skal opføres. Maskine Antal Periode Samlet driftstid mm yy Måneder Timer Pæleramning 1 07/16 12/ Lastbil 3 07/16 03/ Kran 2 01/17 08/ Andre 2 07/16 03/ Tabel 2. Estimeret brug af entreprenørmaskiner i området hvor lagre, transportanlæg og flisningsanlæg skal opføres. Maskine Antal Periode Samlet driftstid mm yy Måneder Timer Pæleramning 1 04/17 09/ Lastbil 6 04/17 03/ Kran 2 01/18 09/ Andre 4 04/17 03/ /2 Ramboll Environment and Health (Rambøll Danmark A/S) DK reg.no

47 Ud over arbejdstiden angivet i Tabel 1 og 2, afhænger gas- og partikelemissionen af hvor intenst maskinerne bliver brugt, samt af emissionsfaktoren, dvs. hvor meget gas der udledes for hver produceret kwh. Det totale energiforbrug (MWh) er udregnet ved at antage effekter og belastningsgrad som angivet i Tabel 3, og gange på driftstiderne fra Tabel 1 og 2. Tabel 3. Effekt og belastningsfaktor for hver type af entreprenørmaskiner. Maskine Effekt (kw) Belastningsgrad Totalt energiforbrug (MWh) Pæleramning 120 0, Lastbil 338 0, Kran 47 0, Andre 120 0, Den samlede emission af CO 2, NO x, SO 2 og PM blev udregnes ud fra tallene i Tabel 3 ved hjælp af følgende emissionsfaktorer /1/: CO 2 : 266 g/kwh NO x : 1,7 g/kwh SO 2 : 0,002 g/kwh PM: 0,34 g/kwh Resultaterne af denne udregning er summeret i Tabel 4. Tabel 4. Estimerede emissioner fra entreprenørmaskiner anvendt i anlægsfasen for AMV4 Maskine Emissioner (ton) CO 2 NO x SO 2 PM Pæleramning 33 0,21 0,000 0,042 Lastbil ,012 2,4 Kran 63 0,41 0,000 0,080 Andre 449 2,9 0,003 0,57 Total emission ,016 3,1 Referencer: /1/ DCE Emission inventories (tilgået Oktober 2015). 2/2

48 Bilag 6

49 Bilag 6 NOTAT Projekt Kunde Notat Nyt kraftvarmeværk HOFOR Udredning af deposition Til Fra Kopi til HOFOR Kim Brinck SSA, HSN (Rambøll) 1. Indledning I forbindelse med, at HOFOR ønsker at etablere et nyt kraftvarmeproducerende anlæg på Kraftværkshalvøen på Amager skal der udarbejdes beregning af, hvilken påvirkning dette vil få på det omgivne miljø. I nærværende notat beregnes denne miljøpåvirkning i form af depositionen af diverse stoffer rundt om HOFOR's anlæg på Kraftværkshalvøen. Beregningerne gennemføres dels for projektscenariet (HOFOR s Hovedforslag i VVM en), hvor den fremtidige drift af det nye biomassebaserede kraftvarmeværk sker ved samdrift med det eksisterende kraftvarmeanlæg AMV1 på Kraftværkshalvøen og dels for et 0-scenarie, hvor der ikke etableres et nyt kraftvarmeproducerende anlæg. Projektscenariet og 0-scenariet er nærmere beskrevet i VVM redegørelsen. Dato 27. oktober 2015 Ref.: 2015 HOFOR Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F Nærværende beregninger gennemføres på baggrund af driftssimuleringer, hvor driftsintensitet hen over året inkluderes for de enkelte anlæg i de to scenarier. Beregning af anlæggets nødvendige skorstenshøjde er foretaget af HOFOR, og der tages i dette notat direkte udgangspunkt i de der fundne skorstenshøjder m.v. for det fremtidige kraftvarmeværk. Med dette notat vises det således, hvorledes depositionen af kvælstof (N) og svovl (S) samt diverse tungmetaller forventes ændret efter idriftssættelse af HOFOR s nye biomassefyrede kraftvarmeværk (AMV4). Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

50 2. Metode Beregningen af den fremtidige deposition foretages med beregningsværktøjet OML Multi 6.01, hvor der kan indlægges depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter m.v. til beregning af depositionen rundt om HOFOR s kraftvarmeværk på Amager. Den maksimale påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder ved Saltholm og Vestamager vurderes gennem beregninger af deposition af kvælstof og svovl samt diverse tungmetaller. 3. Produktionsenheder HOFOR driver i dag to kraftværksblokke på Kraftværkshalvøen på Amager, AMV1 og AMV3. AMV1 er en kraftværksblok med en nominel indfyret effekt på 350 MW. Blokken er tidligere ombygget fra kulfyring til fyring med træpiller. AMV3 har en nominel indfyret effekt på 595 MW og blokken fyres fortrinsvist med kul. Ved etablering af den nye kraftvarmeproducerende blok, der drives på basis af biomasse (AMV4), vil driften af AMV3 blive indstillet og driften af AMV1 vil blive reduceret. AMV4 vil få en nominel indfyret effekt på 500 MW. I nedenstående tabel 1 ses, hvorledes de forskellige blokkes produktion forventes i 0- scenariet og i projektscenariet. Som det fremgår af tabellen ændres forbruget af brændsler såvel i art som i mængde med projektet. Blok Enhed 0-scenarie Projekt AMV1, Årsforbrug Brændsel TJ/år Træpiller AMV3, Årsforbrug TJ/år Brændsel Kul AMV4, Årsforbrug TJ/år 0 Brændsel - Tabel 1. Forbrug af brændsler på de enkelte anlæg i 0-scenarie og i projektscenarie Træpiller Biomasse Produktionen af energi fra de enkelte anlæg varierer over året i henhold til varmeforbruget. I nedenstående tabel 2 er det vist hvorledes de enkelte enheders røggas emitteres under fuldlast af anlægget. Røggasdata ved fuldlast Enhed AMV1 AMV3 AMV4, mk AMV4, uk Røggasflow, aktuel volumen Nm 3 /s Iltindhold (tør) vol. % 5,7 4,3 3,7 3,5 Vandindhold vol. % 12,0 14,0 7,5 24 Røggasflow, ref. (tør, 6 % O 2) Nm 3 /s Røggastemperatur C Tabel 2. Røggasdata for de enkelte anlæg under fuldlastbetingelser. 2/14

51 For AMV4 skal det bemærkes, at denne blok forventes at køre i to grundlæggende forskellige driftssituationer mk) med røggaskondensering og uk) uden røggaskondensering. I de to driftssituationer adskiller røggassen sig ved, at have forskellige temperaturer og indhold af vand. Mængden af røggas i referencetilstanden (tør røggas med 6 % O 2 ) er uændret. Lasten på de enkelte blokke varieres hen over året og tilpasses således varmebehovet. Ved reduceret last på en blok håndteres dette således, at røggassens indhold af ilt og vand antages uafhængig af blokkens last lige som temperaturen antages at forblive uændret. Ved reduceret last ændres derimod mængden af emitteret røggas således, at det inertimæssige røggasløft reduceres proportionalt med lastreduktionen ligesom kildestyrken reduceres forholdsmæssigt. I nedenstående tabel 3 ses hvorledes lasten på de enkelte blokke varieres hen over året i henholdsvis 0-scenariet og projektscenariet. De enkelte måneders driftsvariation indlægges i beregningerne som tidsvariation med månedlige emissionsfaktorer på henholdsvis 1 og 0, der tænder og slukker for et givet afkast med dets karakteristika som røggasflow og kildestyrke. Det antages, at der ikke er timemæssige variationer på den emitterede røggas ligesom ugedagsvariationer også er negligeret. Måned 0-scenarie Projekt AMV1 AMV3 AMV1 AMV4, mk AMV4, uk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 100 % 100 % 100 % 100 % 40 % 40 % % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 40 % 40 % % 40 % 100 % 100 % 100 % 100 % % 100 % Tabel 3. Driftsvariationer for de enkelte blokke i 0-scenariet og projektet. 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % % 100 % 100 % 100 % 30 % 30 % 30 % I figur 1a og 1b ses en grafisk fremstilling af, hvorledes de enkelte blokke kører i årets måneder for henholdsvis 0-scenariet og projektscenariet. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec AMV1, 100 % AMV1, 40 % AMV3, 100 % AMV3, 40 % Figur 1a. Driftsfordeling i 0-scenariet. 3/14

52 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec AMV1, 100 % AMV4, 100 % AMV4, 30 %, mk AMV4, 30 %, uk Figur 1b. Driftsfordeling i projektscenariet. Skorstene på alle blokke er 150 m over terræn. Detaljerede informationer om skorstenes indre og ydre diameter fremgår af vedlagte beregningsudskrifter, hvor generelle bygningshøjder og retningsafhængige bygningseffekter tillige fremgår. Kildestyrken for de enkelte blokke beregnes som emissionskoncentrationen multipliceret med den emitterede røggasmængde begge udtrykt i referencetilstanden tør røggas med 6 % O 2. Ved beregning af depositionen af kvælstof, svovl og diverse tungmetaller tages der udgangspunkt i følgende erfarede og forventede emissionskoncentrationer som vist i tabel 4. Alle koncentrationer er udtrykt i referencetilstanden. Det skal bemærkes, at det for AMV4 ikke forventes, at emissionskoncentrationen ændres når blokken kører med/uden røggaskondensering. Dog forventes det, at emissionen af NH 3, der er stærkt vandopløselig, vil blive væsentlig reduceret med røggaskondenseringen, idet denne gas opløses i kondenseringsvandet. Parameter Enhed AMV1 AMV3 AMV4, mk AMV4, uk SO 2 NO X NH 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm , , Hg mg/nm 3 0, ,0029 0,0021 Cd mg/nm 3 0, , ,00007 Cr mg/nm 3 0,0022 0,0013 0,0008 Cu mg/nm 3 0,0015 0,0007 0,0012 Pb mg/nm 3 0,0016 0,0011 0,0003 Ni mg/nm 3 0,0012 0,0013 0,0002 V mg/nm 3 0,0002 0,0013 0,0001 Zn mg/nm 3 0,0171 0,0023 0,0086 As mg/nm 3 0,0001 0,0007 0,0001 Co mg/nm 3 0, ,0006 0,00004 Mn mg/nm 3 0,0124 0,0011 0,0298 Mo mg/nm 3 0,0002 0,0001 0,00003 Sb mg/nm 3 0, ,0001 0,0001 Tl mg/nm 3 0, , ,00003 Tabel 4. Emissionskoncentration fra de enkelte blokke, der indgår i depositionsberegningerne ,0021 0, ,0008 0,0012 0,0003 0,0002 0,0001 0,0086 0,0001 0, ,0298 0, ,0001 0, /14

53 4. Depositionsberegning I det følgende beregnes depositionen af kvælstof (N) og svovl (S) samt diverse tungmetaller i afstande op til 16 km rundt om anlægget. Beregningerne inkluderer således bl.a. de dele Natura 2000 områderne ved Saltholm og Vestamager, der ligger tættest på HOFOR s anlæg på Kraftværkshalvøen. Af de emitterede stoffer er det kun SO 2 der giver bidrag til deposition af svovl. SO 2 giver anledning til både tørdeposition og våddeposition. Omregning af deposition af SO 2 til svovldeposition foretages med multiplikation med forholdet mellem molmassen for svovl (S) på den ene side og SO 2 på den anden side. Fra anlægget emitteres følgende stoffer, der alle giver bidrag til deposition af kvælstof: NH 3, NO og NO 2. Alle tre gasser giver anledning til tørdeposition, medens kun NH 3 giver anledning til våddeposition. Omregning af deposition af NO X (NO og NO 2 ) og NH 3 til kvælstofsdeposition foretages med multiplikation med forholdet mellem molmassen for NO 2 (enhed for NO X ) og NH 3 på den ene side og N på den anden side. Ved anvendelse af kul og biomasse til energiproduktion emitteres der små mængder tungmetaller og der beregnes deposition individuelt for hvert af de emitterede tungmetaller. Ved beregning af deposition tages der udgangspunkt i røggasdata som de fremgår af tabel 2 og 3. For alle anlæg forudsættes det, at den maksimale produktion sker i vinterperioden og i løbet af foråret og sommeren reduceres lasten på de enkelte anlæg, som det fremgår af tabel 4. I depositionsberegningerne anvendes derfor OML programmets mulighed for tidslige variationer og beregningerne med samme blok med eksempelvis 100 % last og 40 % last indlægges som to separate kilder med samme position for afkast, men med varierende røggasdata. Efterfølgende tændes og slukkes der så for de enkelte produktionsenheder med 1 eller 0 for de enkelte måneders tidsvariation, afhængig af, om den aktuelle blok kører med 100 % last eller 40 % last. Dette er illustreret nærmere i figur 1a og 1b for henholdsvis 0- scenariet og projektscenariet. Der eksisterer p.t. intet standardiseret beregningsprincip eller metode for bestemmelse af depositionen (flux) af forureningskomponenter fra røggas til landarealer og til vådområder. Ved beregning af depositionen tages der udgangspunkt i Miljøstyrelsens beregningsværktøj for immissionsberegninger OML-modellen version 6.01, hvor der er indbygget depositionsberegninger og der tages i den forbindelse udgangspunkt i depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter som anbefales af DCE i notat om tør-/våddeposition 1. Ved beregning af våddepositionen forudsættes en årlig nedbørsmængde på 600 mm. For tørdeposition gælder, at depositionen sker ved direkte kontakt mellem luften med dens indhold af den forurenende komponent og selve overfladen (jord, vand og vegetation m.v.). Da forskellige stoffer hæfter med varierende styrke til forskellige overflader, er det derfor vigtigt, at der for hvert stof og hvert receptorpunkt defineres en specifik depositionshastighed. Ved beregning af tørdepositionen inddeles arealerne derfor i enten akvatriske områder (vandoverflader), der benævnes (1) og terrestriske områder med græs, der benævnes (2). Områdemarkering med (1) og (2) fremgår af vedlagte OML udskrifter. 1 Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation i VVM, Notat fra DCE af 28. januar /14

54 For stofferne kvælstof, kviksølv og cadmium beregnes depositionen rundt om HOFOR s anlæg i 0-scenariet og projektscenarier, og der optegnes isobidragskurver for depositionen således, at de to scenariers deposition kan vurderes. For deposition af svovl og tungmetaller i øvrigt beregnes den maksimale deposition rundt om HOFOR s anlæg samt depositionen på Saltholm og Vestamager for de to scenarier. 4.1 Kvælstofsdeposition OML Multi version 6.01 kan imidlertid kun beregne deposition for et stof ad gangen, hvorfor der foretages flere beregninger for 0-scenariet og projektscenariet. For gasserne NO og NO 2 gælder, at de begge kun deponeres via tørdeposition. Beregningen gennemføres konservativt under antagelse af, at halvdelen af den emitterede mængde NO X er konverteret til NO 2 i de respektive receptorpunkter. NH 3 deponeres både ved tør-/våddeposition, og der udføres efterfølgende beregning for denne gas separat. Til beregning af den samlede kvælstofsdeposition adderes NO X depositionen og NH 3 depositionen og gasserne omregnes til nitrogen med forholdet mellem molmassen af nitrogen og NO X. Der anvendes følgende tørdepositionshastigheder gældende for henholdsvis græsarealer og vandområder som det fremgår af tabel 5. Tabellen viser videre de anvendte udvaskningskoefficienter for våddeposition. Specie Tørdeposition Våddeposition Vand [cm/s] Græs [cm/s] [10-4 s -1 ) NO NO 2 NH 3 4, , ,76 0,1 0,6 1,5 0,0 0,0 1,4 Tabel 5. Depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for kvælstofsforbindelser Deposition af N I figur 2a ses den beregnede deposition af N, for 0-scenariet, medens den tilsvarende deposition for projektscenarier er vist i figur 2b. Depositionen er vist med isokurver, der indikerer, hvor i nærområdet der er beregnet samme deposition. Isokurverne er udtrykt som bidraget af kvælstofsdeposition fra HOFOR s anlæg udtrykt i g N pr. ha pr år. Som det fremgår af figur 2a og 2b stiger depositionen af kvælstof rundt om anlægget med projektet, hvilket skyldes flere uafhængige årsager, hvoraf kan nævnes røggassens lavere temperatur i fremtiden, et væsentlig lavere indhold af ammoniak i røggassen fra AMV3 (der ophører driften) samt større retningsbygningseffekter i fremtiden, der medfører større opblanding af røggas nær landjorden. Uagtet at depositionen nær HOFOR s anlæg stiger med projektscenariet, er den beregnede maksimale deposition rundt om HOFOR s anlæg beregnet til ca. 0,1-0,2 kg/ha/år i begge scenarier. 6/14

55 Figur 2a. Kvælstofsdeposition for 0-scenariet. Figur 2b. Kvælstofsdeposition for projektscenarie. 7/14

56 Det skal bemærkes, at depositionsændringen i Natura 2000 områderne på Saltholm og Vestamager er yderst minimal. På Saltholm ses en isokurve med 10 g/ha/år i begge scenarier og den beregnede maksimale deposition på Saltholm stiger fra ca. 19 g/ha/år til ca. 24 g/ha/år. På Vestamager ses, at isokurven med 10 g/ha/år rykkes lidt ud med projektet, og den beregnede maksimale deposition på Vestamager stiger fra 10 til 13 g/ha/år. 4.2 Deposition af kviksølv Ved emission af kviksølv kan metallet forefindes på tre forskellige former, hver med sine karakteristiske depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter. De tre former for kviksølv er i) Hg 0 som er metallisk kviksølv på dampform, ii) Hg II som er gasformig divalent kviksølv (kviksølvsalte) og iii) Hg s som er kviksølv associeret til partikler. Forholdet mellem de tre former varierer fra anlægstype til anlægstype og fra brændsel til brændsel. For de kulfyrede og biomassefyrede anlæg hos HOFOR anvendes der en gennemsnitsfordeling i mangel af bedre. Den anvendte fordeling (speciering) er: 64,0 % Hg 0 28,5 % Hg II 7,5 % Hg s Fordelingen baseres på data fra UNEP s kviksølvsvurdering 2 fra 2002 gældende for alle kilder, idet det skal bemærkes, at der ikke eksisterer data for biomassefyrede anlæg. Alle tre kviksølvsspecier undergår tørdeposition, men våddeposition finder kun sted for Hg II og Hg s. For partikulært bundet kviksølv forventes denne specie at være associeret til relativ små partikler, da røggassen allerede har undergået røggasrensning, hvor støv og partiker er fjernet. Videre vil denne specie, såfremt den dannes efter den egentlig røggasrensning, kun forefindes som meget små partikler. Der antages derfor konservativt en gennemsnits diameter på partiklerne på 2 µm. Da OML Multi som tidligere beskrevet kun kan beregne deposition for et stof ad gangen, foretages derfor en gennemsnitsberegning af depositionen, hvor depositionshastighed og udvaskningshastighed beregnes som vægtet gennemsnit af metallets specier. I nedenstående tabel 6 ses de specifikke depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for de enkelte kviksølvsspecier samt de beregnede vægtede gennemsnit for kviksølv. Specie Fordeling Tørdeposition Våddeposition % Vand [cm/s] Græs [cm/s] [10-4 s -1 ) Hg 0 Hg II Hg s 64,0 28,5 7,5 0,01 1,0 0,2 0,1 1,5 0,7 0,0 1,4 1,4 Hg, gennemsnit 100 0,31 0,54 0,5 Tabel 6. Depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for kviksølvsspecier samt beregnet gennemsnit. 2 UNEP; Global Mercury Assessment, December /14

57 4.2.1 Deposition af Hg I figur 3a ses den beregnede deposition af Hg, for 0-scenariet, medens den tilsvarende deposition for projektscenariet er vist i figur 3b. Depositionen er vist med isokurver, der indikerer, hvor i nærområdet der er beregnet samme deposition. Isokurverne er udtrykt som bidraget af kviksølv fra HOFOR s anlæg udtrykt i mg Hg pr. ha pr år. Figur 3a. Kviksølvsdeposition for 0-scenariet Som det fremgår af figur 3a og 3b falder depositionen af kviksølv rundt om anlægget med projektet. Årsagen til dette er fortrinsvist, at driften af den kulfyrede blok AMV3 indstilles med projektet, hvorved kviksølvsemissionen herfra elimineres. Depositionen nær HOFOR s anlæg falder med projektet, og det ses af figurerne 3a og 3b, hvordan isokurven for deposition af eksempelvist 40 mg/ha/år indskrænkes med projektet og, at isokurven for 60 mg/ha/år helt er fraværende for projektet. Den maksimal deposition rundt om HOFOR s anlæg er beregnet til ca. 73 mg/ha/år for 0-scenariet og ca. 54 mg/ha/år for projektscenariet. Af de to figurer fremgår det videre, at ændringen i depositionen i Natura 2000 områderne på Saltholm og Vestamager er yderst minimal. Både på Saltholm og Vestamager ses, at områderne gennemskæres af en isokurve med 2 mg/ha/år i begge scenarier. Den maksimale beregnede deposition på Saltholm er ca. 4 mg/ha/år i begge scenarier medens den på Vestamager er ca. 3 mg/ha/år. 9/14

58 Figur 3b. Kviksølvsdeposition for projektetscenariet 4.3 Deposition af cadmium Ved emission af cadmium forventes metallet kun at forefindes på partikelform, hvorfor cadmiumemissionen vil være associeret til anlæggenes emission af støv. Depositionen beregnes følgelig under forudsætning af, at cadmium deponeres under samme betingelser som små støvpartikler, da røggassen allerede har undergået røggasrensning, hvor der er fjernet støv. Det antages derfor, at cadmium forefindes som partikler med en gennemsnitsdiameter på 2 µm. I nedenstående tabel 7 ses de specifikke depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for partikelbundet cadmium. Tørdeposition Våddeposition Specie Vand [cm/s] Græs [cm/s] [10-4 s -1 ) Cd, 2 µm partiker 0,2 0,7 1,4 Tabel 7. Depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for partikelbundet cadmium Deposition af Cd I figur 4a ses den beregnede deposition af Cd, for 0-scenariet, medens den tilsvarende deposition for projektscenariet er vist i figur 4b. Depositionen er vist med isokurver, der indikerer, hvor i nærområdet der er beregnet samme deposition. Isokurverne er udtrykt som bidraget af cadmium fra HOFOR s anlæg udtrykt i mg Cd pr. ha pr år. 10/14

59 Figur 4a. Cadmiumdeposition for 0-scenariet Figur 4b. Cadmiumdeposition for projektetscenariet 11/14

60 Som det fremgår af figur 4a og 4b er depositionen af cadmium rundt om anlægget nærmest uændret med projektet og beregningsteknisk fås en maksimal deposition i 0-scenariet på ca. 9 mg/ha/år faldende til ca. 8 mg/ha/år i projektscenariet. Af de to figurer fremgår det videre, at ændringen i depositionen i Natura 2000 områderne på Saltholm og Vestamager er meget lav. Både på Saltholm og Vestamager ses, at områderne gennemskæres af en isokurve med 0,2 mg/ha/år i begge scenarier. Den maksimale beregnede deposition på Saltholm er ca. 0,3 mg/ha/år i begge scenarier medens den på Vestamager er ca. 0,2 mg/ha/år. 4.4 Deposition af svovl og øvrige tungmetaller Deposition af svovl foretages gennem deposition af SO 2. SO 2 vil både undergå tørdeposition og våddeposition og ved omregning til deposition af svovl (S) multipliceres med forholdet mellem molmassen for svovl (S) og SO 2. Ved emission af øvrige tungmetaller forventes det, at disse metaller, som for cadmiums vedkommende, kun forefindes på partikelform. Ved beregning af deposition af tungmetaller forudsættes det følgelig, at metallerne deponeres under samme betingelser som små partikler da røggassen allerede har undergået røggasrensning, hvor støv og partiker er fjernet, og det antages konservativt at depositionen følger depositionen af partikler med en gennemsnitsdiameter på 2 µm. I nedenstående tabel 8 ses de specifikke depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for SO 2 og partikelbundne tungmetaller Specie Tørdeposition Våddeposition Vand [cm/s] Græs [cm/s] [10-4 s -1 ) SO 2 Tungmetal, 2 µm partiker 0,7 0,2 1,1 0,7 0,42 1,4 Tabel 8. Depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for SO 2 og partikelbundene tungmetaller Deposition af svovl og øvrige tungmetaller I tabel 9 ses, hvorledes depositionen rundt on HOFOR s anlæg ændres fra 0-scenariet til projektscenariet for de enkelte stoffer. Tabellen viser således dels den maksimale deposition rundt om HOFOR s anlæg og dels den maksimale beregnede deposition på Saltholm og Vestamager. Tabel 9 inkluderer tillige depositionen af N, Hg og Cd i de nævnte områder. Som det fremgår af tabel 9 vil depositionen af svovl mindskes væsentligt med projektet, hvilket skyldes, at SO 2 emissionen reduceres ved skift fra kul som brændsel (AMV3) til biomasse (AMV4). For tungmetallernes vedkommende ses generelt et fald i depositionen, men enkelte tungmetallers deposition stiger. 12/14

61 Specie Enhed Maksimal Saltholm Vestamager 0-sce. Projekt 0-sce. Projekt 0-sce. Projekt N Hg Cd S Cr Cu Pb Ni V Zn As Co Mn Mo Sb Tl g/ha/år mg/ha/år mg/ha/år g/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år , ,6 2, , ,9 4, ,5 5,7 2,9 19 3,7 0, ,1 3,8 4,8 4,6 3,0 31 1,5 1,3 21 0,54 0,19 0, ,9 0, ,2 4,7 2,3 1,5 0, ,41 0, ,26 0,24 0, ,6 0, ,8 3,0 3,8 3,7 2,5 24 1,2 1,1 16 0,43 0,15 0, ,5 0,24 9 3,4 3,7 1,9 1,3 0, ,32 0, ,22 0,18 0,09 Tabel 9. Deposition af kvælstof og svovl samt tungmetaller for 0-scenariet og projektscenariet. Tabellen viser maksimal deposition rundt om HOFOR s anlæg på Kraftværkshalvøen samt de maksimale depositioner i Natura 2000 områderne på henholdsvis Saltholm og Vestamager. 4.5 Kumulative effekter og perspektivering af deposition Ved vurdering af kumulative effekter tages der udgangspunkt i depositionsvurderingerne for ARC s anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald (tidl. Amagerforbrænding) som de fremgår dette anlægs VVM dateret juni Af ARC s VVM fremgår den maksimale deposition af en række tungmetaller på Saltholm og Vestamager, og i tabel 10 er ARC s depositioner vist sammen med de tilsvarende beregnede depositioner fra HOFOR. Specie Enhed Saltholm Vestamager ARC HOFOR ARC HOFOR Pb Hg Cu Mn Cd Ni As Cr Tl Sb Co V mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år 35 8,6 7,8 13 4,3 10,4 2,6 8,6 4,3 6,0 2,6 0,86 2,3 3,9 4,7 97 0,30 1,5 0,41 4,2 0,12 0,24 0,18 0, ,9 7,1 11,8 3,9 9,4 2,4 7,9 3,9 5,5 2,4 0,79 1,9 2,5 3,7 74 0,24 1,3 0,32 3,4 0,09 0,18 0,14 0,39 Tabel 10. Beregnet deposition på Saltholm og Vestamager for HOFOR i projektscenariet sammenlignet med deposition fra ARC jævnfør VVM dateret juni /14

62 Ved yderligere perspektivering af påvirkningen af Natura 2000 områderne, skal depositionen sættes i forhold til tålegrænser for de relevante Natura 2000 områder. Denne perspektivering foretages i særskilt notat. 5. Sammenfatning HOFOR ønsker at etablere en ny biomasse fyret blok (AMV4) på Amagerværket til erstatning for AMV3, der i dag fyres med kul. AMV4 vil være bestykket med røggaskondensering, hvormed der opnås maksimal udnyttelse af de anvendte brændsler. AMV4 vil derfor være i drift i det meste af året suppleret med AMV1, der tidligere er konverteret til fyring med træpiller, og som også vil være i drift om vinteren. Røggassen fra AMV4 udledes via ny selvstændig skorsten med en højde på 150 m over terræn. Miljøpåvirkningen gennem deposition af kvælstof (N), svovl (S) og en række tungmetaller herunder kviksølv (Hg) og cadmium (Cd) i nærtliggende områder inklusiv Natura 2000 områderne ved Saltholm og Vestamager er beregnet. I nedenstående resumeres de væsentligst depositionsberegninger. Den maksimale N-deposition rundt om HOFOR s anlæg på Amager stiger lidt med projektet, men N-depositionen er dog både i 0-scenariet og projektscenariet beregnet til mellem 0,1 og 0,2 kg/ha/år. På Saltholm er den maksimale N-deposition beregnet til uændret at være ca. 0,02 kg/ha/år medens den maksimale N-deposition på Vestamager er uændret på 0,01 kg/ha/år. Den maksimale Hg-deposition rundt om HOFOR s anlæg på Amager falder med projektet fra 0,07 til 0,05 g/ha/år. På Saltholm er den maksimale Hg-deposition beregnet til at være uændret på ca. 0,004 g/ha/år medens den maksimale Hg-deposition på Vestamager er uændret på 0,003 g/ha/år. Den maksimale Cd-deposition rundt om HOFOR s anlæg på Amager forbliver nærmest uændret med projektet på omkring 0,008 g/ha/år. På Saltholm er Cd-depositionen beregnet til at være ca. 0,0003 g/ha/år for både 0-scenariet og projektscenariet og på Vestamager er Cd-depositionen ligeledes beregnet til uændret at være ca. 0,0002 g/ha/år. 14/14

63 BILAG 1 Udskrift af OML-beregning; Depositionsberegninger

64 BILAG 2 Beregning af samlet N-deposition

65 BILAG 3 Kort over receptorer

66 Bilag 7

67 Bilag 7 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej Odense C TLF FAX WWW cowi.dk Opgave: HOFOR Amagerværket Beregning af ekstern støj, efter implementering af Bio4 samt under opbygning og idriftsættelse. Udført som Miljømåling ekstern støj Kunde: Rekvirent: HOFOR Amagerværket Johan Henrik Lous Udført af: Kontrolleret af: Anders Rasmussen Torben Foged PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. adrs0051 VERSION 4 UDGIVELSESDATO 3. marts 2016 UDARBEJDET adrs KONTROLLERET htfo GODKENDT adrs O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

68 2/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 INDHOLD 1 Resumé 3 2 Indledning 5 3 Status for støjkilder i forhold til seneste beregning af støj fra Amagerværket (ref. 12) Kilder der vil være ændret Kilder der vil være nedlagt i scenarie 1 og Kilder der vil være nedlagt i scenarie Nye kilder Bio Nye kilder skibe Ny kilde blok Midlertidige støjkilder i anlægsfasen 9 4 Virksomheden Støjkilder 10 5 Virksomhedens omgivelser 12 6 Lydudbredelsesforhold 12 7 Kontrolpunkter 13 8 Beregningsmetode 13 9 Støjkrav Støjens karakter Usikkerhed Støjbelastning i kontrolpunkterne Støjbelastning i de øvrige omgivelser Vurdering af kumulative effekter Konklusion Referenceliste 23 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

69 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 3/39 1 Resumé Der er udført beregning af ekstern støj fra Amagerværket i følgende 4 scenarier: 1 fuld last på blok 1 og Bio4, samt biomassehåndtering i drift for både blok 1 og Bio4. Beregningerne viser at der med de beskrevne forudsætninger ikke forekommer overskridelse af støjkravet i noget kontrolpunkt. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,6 nej 2, ,6 nej 2, ,6 nej 2,84 P02a Magretheholmen st ,4 nej 2, ,1 nej 3, nej 3,62 P02b Magretheholmen ,7 nej 2, ,3 nej 3, ,3 nej 3,69 P03 Haveforeningen 50 36,5 nej 2, ,5 nej 2, ,4 nej 2,36 P04 Skel mod nord 70 58,1 nej 3, ,1 nej 3, ,1 nej 3,23 P05 Lystbådehavnen 50 43,3 nej 2, ,3 nej 2, ,2 nej 2,45 P06 Haveforeningen 50 38,4 nej 2, ,4 nej 2, ,3 nej 2,37 P07 Gl. B&W terræn 70 44,1 nej 3, ,1 nej 3, ,1 nej 3,22 P08 Område o1, v. for nej 2, nej 2, nej 2,50 Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. 2 Fuld last på blok 1 og Bio4, inkl. flishugning samt biomassehåndtering i drift for både blok 1 og Bio4, plus et træpilleskib under losning ved den vestlige ende af sydkajen, 2 flisskibe under losning ved den østlige ende af sydkajen samt 1 oliskib under losning ved nordkajen. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,8 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,7 nej 2, ,4 nej 3, ,3 nej 3,49 P02b Magretheholmen ,9 nej 2, ,6 nej 3, ,5 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,2 nej 2, ,2 nej 2, ,1 nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,2 nej 3, ,2 nej 3, ,2 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,5 nej 2, ,5 nej 2, ,4 nej 2,90 P06 Haveforeningen nej 2, nej 2, nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,5 nej 3, ,5 nej 3, ,5 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 36,5 nej 2, ,4 nej 2, ,4 nej 2,44 Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

70 4/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 3 Fuld last på blok 1, Blok 3 delvis i drift, Bio4 under idriftsættelse, biomasse håndtering i drift på Blok 1 og Bio4, kulskib under losning ved vestlige ende af sydkajen, 1 flisskib under losning ved den østlige ende af sydkajen samt et olieskib under losning ved nordkajen. I dette scenarie er det forudsat at der sker dampblæsning af kedlen og at der i aften og natperioden kun er et flisskib under losning og dermed også kun en hydraulisk kran i drift. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,9 nej 2, ,3 nej 2, ,3 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,4 nej 2, ,3 nej 3, ,5 nej 3,49 P02b Magretheholmen ,2 nej 2, ,1 nej 3, ,5 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,5 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,3 nej 3, ,3 nej 3, ,3 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,9 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,90 P06 Haveforeningen 50 40,4 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,7 nej 3, ,5 nej 3, ,6 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 37,1 nej 2, ,2 nej 2, ,6 nej 2,44 Scenarie 3 med dampblæsning Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,3 nej 2, ,2 nej 2, ,2 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,3 nej 2, ,9 nej 3, ,9 nej 3,49 P02b Magretheholmen nej 2, ,7 nej 3, ,7 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,4 nej 2, ,8 nej 2, ,7 nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,3 nej 3, ,3 nej 3, ,3 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,9 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,90 P06 Haveforeningen 50 40,3 nej 2, ,8 nej 2, ,7 nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,7 nej 3, ,5 nej 3, ,5 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 36,9 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,44 Scenarie 3 uden dampblæsning Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. 4 Fuld last på blok 1, Blok 3 delvist i drift, Bio4 under bygning, biomasse håndtering i drift på Blok 1, kulskib under losning ved vestlige ende af sydkajen 2 flisskibe under losning ved den østlige ende af sydkajen samt et olieskib under losning ved nordkajen. Støjbelastningen er i dette scenarie vurderet i forhold til ref. 13 (Byggeog anlægsforskrift i København). Det vurderes at såfremt de tidsmæssige begrænsninger som fremgår af ref. 13 bliver overholdt i anlægsfasen vil 70 db kravet kun blive overskredet i P04 skel mod nord. Dette kontrolpunkt er placeret i kanten af selve byggepladsen og er derfor specielt udsat for støjbelastning. Naboen er på nuværende tidspunkt en industrivirksomhed. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

71 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 5/39 Kontrolpunkter Krav Støj P01 Toldbodgade ,2 P02a Magretheholmen st ,7 P02b Magretheholmen ,4 P03 Haveforeningen 70 39,4 P04 Skel mod nord 70 70,8 P05 Lystbådehavnen 70 58,5 P06 Haveforeningen 70 41,7 P07 Gl. B&W terræn P08 Område o1, v. for 70 48,8 2 Indledning Beregningerne er udført som "Miljømåling ekstern støj" Formålet med dette notat er at dokumentere: 1. støjbelastningen fra Amagerværket, når "Bio4" er fuldt implementeret og blok 3 er helt nedlagt. Så værket til den tid vil bestå af blok 1 og Bio4. 2. ovennævnte støjbelastning inkl. skibe under losning. 3. støjbelastningen fra Amagerværket under idriftsættelse af Bio4 samtidig med at blok 3 stadig er delvis i drift. 4. støjbelastningen i anlægsfasen vurderet i forhold til ref. 13. Målinger og beregninger er udført af Anders Rasmussen og Torben Foged, certificeret af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømåling ekstern støj (Certifikat nr og 24055). 3 Status for støjkilder i forhold til seneste beregning af støj fra Amagerværket (ref. 12) 3.1 Kilder der vil være ændret Kilde nr ny skorsten blok 1 dæmpes i forbindelse med et igangværende røggaskølingsprojekt til en ny forventet kildestyrke på 95,9 db(a). Kilde nr Røggasrør før lyddæmper ændres på grund af indbygning af røggaskøler. Kilde nr LBU dræn er dæmpet og efterfølgende er det vurderet at den ikke længere bidrager målbart til støjbelastningen. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

72 6/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Kilde B.25 Tragt ved kopelevator er dæmpet, men ikke genmålt. Kilde B.30 Pillebånd langs sydkaj er dæmpet, men ikke genmålt. 3.2 Kilder der vil være nedlagt i scenarie 1 og 2 Følgende støjkilder vil blive nedlagt når Amagerværket stopper anvendelsen af kul og blok 3 nedlægges for bestandigt. K.01 Nedkast fra stacker/reclaimer K.02 Kulbånd stacker/reclaimer K.03 Kulbånd langs kaj K.04 Motor transportbånd stacker/reclaim K.05 Omkast v. vendetårn øst K.06a Jethætte Ø 1000 på tragtvogn K.06b Jethætte Ø 1000 på tragtvogn K.07a Kanal Ø 400 på tragtvogn K.07b Kanal Ø 400 på tragtvogn K.08 Kanal Ø 600 på tragtvogn K.08b Kanal Ø 600 på tragtvogn K.09a Motor til transportbånd på tragtvo K.09b Motor til transportbånd på tragtvo K.10a Bund af tank på tragtvogn K.10b Bund af tank på tragtvogn K.11 Motor til transportbånd magnet K.12 Jethætte Ø500 ved båndmagnet K.23a Kuldozere 2 stk K.23b Kuldozer CAT D9 (een) 3.01 Skorsten top 3.02 Kedelhus vestfacade 3.03 Kedelhus nordfacade 3.04 Kedelhus sydfacade 3.10 Kedelhus vinduer i vestfacade 3.11 Maskinsal 3 Nordfacade vinduer 3.12 Reabygning nordfacade Reabygning vestfacade oeverst Reabygning sydfacade Reabygning oestfacade oevers 3.16a kilder mellem b3 og REAbyg 3.16b kilder mellem b3 og REAbyg 3.3 Kilder der vil være nedlagt i scenarie 3 K.01 Nedkast fra stacker/reclaimer K.02 Kulbånd stacker/reclaimer O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

73 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 7/39 K.03 Kulbånd langs kaj K.04 Motor transportbånd stacker/reclaim K.05 Omkast v. vendetårn øst K.06a Jethætte Ø 1000 på tragtvogn K.06b Jethætte Ø 1000 på tragtvogn K.07a Kanal Ø 400 på tragtvogn K.07b Kanal Ø 400 på tragtvogn K.08 Kanal Ø 600 på tragtvogn K.08b Kanal Ø 600 på tragtvogn K.09a Motor til transportbånd på tragtvo K.09b Motor til transportbånd på tragtvo K.10a Bund af tank på tragtvogn K.10b Bund af tank på tragtvogn K.11 Motor til transportbånd magnet K.12 Jethætte Ø500 ved båndmagnet K.23a Kuldozere 2 stk 3.4 Nye kilder Bio4 Følgende nye betydende støjkilder forudses indført med opførelsen af Bio4. Støjkilderne er taget med i beregningerne med kravværdierne som beskrevet i udbudsbetingelserne til de nye anlæg. Ubestemtheden er på hver kilde sat til 5 db. B4.01 skorsten B4.02 Turbinebygning vestfacade B4.03 Turbinebygning nordfacade B4.04 Turbinebygning sydfacade B4.05 Kedelbygning sydfacade B4.06 Røgbehandling sydfacade B4.06a Røgbehandling østfacade B4.07 Røgbehandling nordfacade B4.08 Kedelbygning nordfacade B4.09 Kedelbygning østfacade B4.10 Kedelbygning vestfacade B4.11 Flisbånd lager til vendetårn 1 B4.11a Flisbånd lager til Vendetårn 1 B4.12 Flisbånd vendetårn 1 til 2 B4.12a Flisbånd vendetårn 1 til 2 B4.13 Flisbånd vendetårn 2 til silo B4.13a Flisbånd vendetårn 2 til silo B4.18a Flisbånd mellem lagre B4.18b Flisbånd mellem lagre B4.18h Flisbånd kæde nødlager B4.18i Flisbånd kæde retur B4.19 Flisbånd mellem lagre B4.19a Flisbånd mellem lagre B4.20 Flisbånd fra chip screening til la O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

74 8/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 B4.20a Flisbånd fra chip screening til l B4.21 Flisbånd 2 Østkaj B4.21a Flisbånd 1 Østkaj B4.22 Flisbånd 1 Sydkaj B4.22a Flisbånd 2 Sydkaj B4.24 Gummiged B4.30 Volvo Log Stacker B4.45 Lastbilpåslag sydøst B4.46 Påslag for Gummiged B4.60 Hydraulisk kran 1 B4.60a Hydraulisk kran 2 B4.60b Lossetragt B4.60c Lossetragt B4.61 Fliser B4.80a Trækstation B4.80b Trækstation B4.80c Trækstation B4.80d Trækstation B4.80e Trækstation B4.80f Trækstation B4.80g Trækstaion B4.80h Trækstation B4.80h Trækstation B4.80i Trækstation B4.80j Trækstation B4.80k Trækstation B4.80l Trækstation B4.80m Trækstation B4.90a Filterudsugning B4.90a1 Filterudsugning B4.90b Filterudsugning B4.90b1 Filterudsugning B4.90c Filterudsugning B4.90c1 Filterudsugning B4.90d Filterudsugning B4.90e Filterudsugning B4.90f Filterudsugning B4.90g Filterudsugning B4.90h Filterudsugning B4.90i Filterudsugning B4.90j Filterudsugning B4.90k Filterudsugning B4.90l Filterudsugning B4.91 Filterudsugning Chip screening pla B4.91a Filterudsugning Chipper B4.92 Trækstation kædetrans B4.92a Trækstation kædetrans O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

75 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 9/39 B4.96 Afkast fra Dieselmotor B4.96a Fælleskilder røggas Lot 6 B4.96b fælles kilder røggas Lot 7 B4.96c Fælles kilder turbine Lot 4 B4.96d Fælles kilder Kedelanlæg Lot Nye kilder skibe S.1 Flisskib2 sydkaj S.2a Træpilleskib indsug. S.2b Træpilleskib skorsten S.3 Flisskib sydkaj S.4 olieskib 3.6 Ny kilde blok Røggaskøler mellem lyddæmper og skorsten 3.7 Midlertidige støjkilder i anlægsfasen I forbindelse med anlægsfasen for Lot M4, M5, M6 og M7 Turbine, Generator, Fjernvarme og miljøanlæg vil selve maskinmontagen ikke være voldsomt støjende, men overordnet kan der komme støjbidrag fra følgende kilder: Gravemaskiner i forbindelse med klargøring af byggeplads (fra Juni 2016) Pæleramning, i forbindelse med etablering af turbine- og elbygning (Q3 +Q4, 2016) Kraner, betonbiler, etc. i forbindelse med etablering af bygningen (2017) Kraner, montage af store maskinkomponenter, slibning og svejsning (december 2017 juli/aug. 2018) Maskinhus lukket (april 2018) Dampblæsning (november 2018) Varm idriftsættelse (november 2018 marts 2019) I anlægsfasen for Lot M1 og M2 vil der komme støjbidrag: Gravemaskiner i forbindelse med etablering af fundamenter og bygninger, Q2 Q3 og Q Montage af store komponenter, slibning, svejsning og arbejde med vinkelslibere etc. Q2, Q3 og Q Pæleramning i forbindelse med etablering af fundamenter Q2 og Q Kraner i forbindelse med montage Q1, Q2 og Q Flis-kraner monteres Q For at kunne beregne et kvalificeret overslag over maksimal støjbelastning i anlægsfasen udføres der beregninger i støjmodellen med følgende anlægskilder. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

76 10/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 I området hvor kedelbygning, turbinebygning og bygning for miljøanlæg skal opføres, indsættes følgende kilder: A.01 Pæleramning A.02 3 stk. Lastbiler A.03 2 stk. Entreprenørmaskiner A.04 2 stk. Byggekraner I området hvor lagre, transportanlæg og flisningsanlæg skal opføres, indsættes følgende kilder: A.05 Pæleramning A.06 6 stk. Lastbiler A.07 4 stk. Entreprenørmaskiner A.08 2 stk. Byggekraner 4 Virksomheden Amagerværket vil i scenarie 1 og 2 være et varmegrundlastværk bestående af 2 fungerende blokke, blok 1 og Bio4, som begge producerer fjernvarme og elektricitet til København. Blok 2 og 3 er taget ud af drift for bestandig. Blok 1 er et modtryksanlæg som er idriftsat 2010, det er et multibrændselsanlæg der fyres med biomasse, men som også kan fyres med kul eller olie. Blokkens kapacitet er på 68 MW el og 250 MJ/s fjernvarme. Blok 2 og 3 er ikke længere i drift, men bygningerne vil stå der endnu. Bio4 vil være et anlæg med en cirkulerende fluidbed kedel fyret med træflis. Det vil være et modtryksanlæg som kun kan producere elektricitet, når det producere fjernvarme, det vil blive idriftsat i 2020 og vil have en kapacitet på 150 MW el og 400 MJ/s fjernvarme. I scenarie 3 vil blok 3 stadig være i drift, der vil dog være en del støjkilder (se liste i afsnit 3.3) som allerede vil være nedlagt for at få plads til at bygge Bio4. I scenarie 4 vil blok 1 og 3 være i drift og der vil samtidig foregå anlægsarbejder på Bio Støjkilder Beregningerne er baseret på kildestyrkebestemmelse af en række støjkilder ca. 70 samt på de krav der er stillet til nye maskiner og anlæg i udbudsbetingelserne, ca. 80 nye kilder. Støjkilderne er nummererede i følgende grupper: 1.xx Støjkilder som hører til blok 1. 3.xx Støjkilder som hører til Blok 3. B.xx Støjkilder som hører til træpillehåndtering blok1. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

77 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 11/39 B4.xx Støjkilder som hører til det nye Bio4 anlæg, inklusive lagre, transport og losse- samt flisanlæg. F.xx Støjkilder som hører til diverse fællesanlæg og intern transport. K.xx Støjkilder som hører til kulhåndtering. S.xx Skibe med brændsel til værket. A.xx Midlertidige støjkilder i anlægsfasen. Støjkildernes placering samt kildestyrke fremgår af bilag 1, 2, 3, 4 og 5. Data for beregningen er baseret på maksimumkrav i anlægsspecifikationer, målinger af pågældende anlæg under maksimal normal drift, samt støjdatabogen, ref. 4. I hovedtræk kan støjkilderne grupperes og relateres til følgende aktiviteter/anlæg på kraftværket: Blok 1: Støjkilderne på blok 1 består af diverse dræn og ventilationsafkast, transportanlæg for træpiller, ventilatorer, toppen af skorsten for blok 1, røggasrøret fra elfilterbygning til miljøbygning og videre til skorsten, plus diverse ventilationsriste på miljøbygningen. Herudover forekommer der driftssituationer hvor blokken kortvarigt kører med delvist åbne sikkerhedsventiler. Træpillehåndtering til blok 1: Træpiller leveres med skib der lægger til ved sydkajen. Pillerne losses ved hjælp af skibets egen kran eller med den tilbageværende af de tidligere kulkraner. Pillerne afleveres i biotragt på sydkajen hvorfra de via transportbånd kan føres til enten korttidslager eller langtidslager. Der foregår en del transport inde i lagerbygningerne ved hjælp af gummihjulslæsser. Biopiller kan også leveres via lastbil direkte til korttidslager. Bio4: Støjkilderne på Bio4 består ligeledes af diverse dræn og ventilationsafkast, transportanlæg for flis, flislagre med interne fordelings- og transportanlæg, toppen af skorsten for Bio4, losning af flis med 2 hydrauliske kraner samt flishugning og losning plus håndtering af hele stammer til hugning. Bortset fra flishugning og lastbiltransporter er det forudsat at alle aktiviteter kan foregå samtidigt og hele døgnet rundt. Lastbiltransporter: Der foregår intern transport på Amagerværket af slagge, absorbent, aktivt kul, ammoniakvand, aske, træpiller, træstammer og flis. Lastbilerne med absorbent og aktivt kul er i gennemsnit 30 minutter om en aflæsning, der foregår ved hjælp af en kapselblæser monteret på den enkelte lastbil. Lastbiltrafik forekommer ikke i natperioden. Skibe: Støj fra skibe er beregnet og skal principielt medtages i den samlede støjbelastning fra værket. Det er dog en vanskelig opgave, dels at få oplyst hvor meget de enkelte skibe støjer og dels at få leverandører til at acceptere støjkrav i forbindelse med leverancer. Træpilleskibet er indsat med en lydeffekt på 94,6 db(a) ud fra en kildestyrkebestemmelse af et af de skibe som leverer træpiller til værket. De andre 3 skibe er hver indsat med en lydeffekt på 107 db(a) som er taget fra en vurdering af støjniveauet på moderne skibe foretaget af IMO (International Maritime Organisation). Anlægsfasen: Støj fra nedbrydning, metaskæring, svejsning, slibning, gravemaskiner, kraner, Pæleramning, forskellige entreprenørmaskiner samt lastbiler. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

78 12/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 I scenarie 3 vil selve blok 3 stadig være i drift, men der vil kun være en dozer på kulpladsen og kultransportbånd på kulpladsen og langs kajen vil være nedlagt, ligeså stacker reclaimer og tragtvogne. Kul vil blive losset fra skibet med kran direkte ind på kulpladsen hvor dozeren skubber det i den underjordiske transporttunnel for videre transport til dagsiloerne i blok 3. 5 Virksomhedens omgivelser Amagerværket er omgivet, dels af anden industri, Amager ressourcecenter/skibakken vest for værket og Benzinøen syd for værket, dels af rekreative områder, lystbådehavn som ligger umiddelbart nord for værket og et kolonihaveområder lidt længere væk et mod vest og sydvest. Værkets omgivelser består også af etagebeboelse, f.eks. på Margretheholmen. Der ud over ligger Amagerværket ca m fra centrale dele af København. 6 Lydudbredelsesforhold Terrænet omkring Amagerværket er relativt fladt og hårdt, dels i form af befæstede arealer og dels i form af vand. I beregningerne indgår skærmvirkning fra bygninger på selve Amagerværket samt skærmvirkning fra nabobygninger. Hårde områder vises skraveret på Figur 1. Figur 1. Kontrolpunkter og terrændata i beregningsområdet. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

79 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 13/39 7 Kontrolpunkter Kontrolpunkterne er valgt ved de mest støjbelastede steder i Amagerværkets omgivelser. Til støtte for denne udvælgelse er anvendt ISO støjkortene i Bilag 8. Kontrolpunkt 1 er beliggende på Toldbodgade 36, ca meter vest for værket, se figur 1. Punktet er beliggende i område type bykerne og grænseværdierne er, dag, aften og nat, fastsat til henholdsvis 50/45/40 db(a). Terrænet mellem punktet og værket er hovedsageligt hårdt. Punkt 2a er placeret på Margretheholmen i en højde af 1,5 meter over terræn, ved den nærmeste bygning med overnatning, ca. 750 meter vest for værket. Punkt 2b er samme sted, men i 15 meters højde over terræn svarende til 5. sal vinduer. Grænseværdierne er fastsat til 50/45/40. Punkt 3 ligger for enden af Kraftværksvej i den nordlige del af haveforeningen Strandlyst, ca meter sydvest for værket. Terrænet mellem værket og punktet er hovedsageligt hårdt. Grænseværdierne er fastsat til 50/45/40 Punkt 4 ligger i værkets skel mod nord. Grænseværdierne er fastsat til 70/70/70. Punkt 5 er placeret i Margretheholm lystbådehavn mod nord vest. Terrænet mellem værket og punktet er hårdt. Grænseværdierne er fastsat til 50/45/45. Punkt 6 er placeret i haveforeningen Prøvestenen. Terrænet mellem punktet og værket er hårdt. Grænseværdierne er fastsat til 50/45/40. Punkt 7 er placeret på Refshaleøen ved den gamle B&W grund. Grænseværdierne er fastsat til 70/70/70 Punkt 8 er placeret lige nord for Margreteholmen. Grænseværdierne er fastsat til 50/45/40. 8 Beregningsmetode Beregningen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for beregning af ekstern støj fra virksomheder, ref. 1. I beregningen indgår generelle data om afstande, terrænets akustiske egenskaber, skærmvirkning og refleksion fra bygninger, tanke, volde mv. Støjkilderne er indsat i beregningsmodellen som punktkilder, liniekilder eller fladekilder. Beregningen af den eksterne støj er foretaget med programmet SoundPlan ver. 7.3, udgave Støjkrav Følgende støjkrav fastsat af kontrolmyndigheden er gældende: 1. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

80 14/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Mandagfredag Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) III db(a) IV db(a) VII(a) db(a ) VII (b) db(a) Lørdag Lørdag VII (c) db(a ) Søn- & helligdage Alle dage Alle dage , grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). I III IV VII VII VII I industriområder/tekniske anlæg med forbud mod boliger I øvrige industriområder og ved boliger i det åbne land / blandet bolig- og erhvervsbebyggelse I etageboligområder. Grænseværdierne skal overholdes på alle kritiske punkter dvs. på alle udendørs arealer i 1½ m højde og i midtpunktet i alle altaner, vinduer o.lign. på alle aktuelle etagehøjder. (a) Område udlagt til rekreative formål. Område syd for AMV anvendes som gokartbane. Delområde vest-nordvest har ingen anvendelse i øjeblikket. (b) Rekreativt område. Delområde lystbådehavnen. (c) Områder der er udlagt og/eller anvendes som kolonihaver og andre rekreative formål. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

81 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 15/39 Spidsværdi I anlægsfasen er støjkravet defineret i henhold til ref.13 i tidsrummene hverdage mellem 7.00 og samt lørdage mellem 8.00 og hvor grænseværdien er 70 db. 10 Støjens karakter Såfremt støjen fra en virksomhed indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal der tillægges et 5 db genetillæg. Der er i 2011udført vurdering af støjens karakter i aftenperioden i kontrolpunkt 5, Lystbådehavnen samt i aften og natperioden syd for kontrolpunkt 7 på grænsen af B&W terrænnet. Det vurderes at der ikke var tydeligt hørbare toner. Der er heller ikke fundet tydeligt hørbare impulser. På grund af større afstande og forskellige skærmvirkninger vurderes det at der heller ikke forekommer impulser eller toner i de øvrige kontrolpunkter. Når ombygningen af Amagerværket er fuldt implementeret må det igen vurderes eller måles om der er toner eller impulser fra værket. 11 Usikkerhed Usikkerheden på resultaterne er forholdsvis stor, da alle endnu ikke eksisterende kilder er indsat med værdien fra kravene i udbudsbetingelserne og en ubestemthed på 5 db. Overskridelser af udbudsbetingelserne vil ikke blive accepteret og det er derfor mere sandsynligt at støjbelastningen vil ligge under end over de beregnede værdier. For skibene kan det vise sig at usikkerheden er endnu større da der på nuværende tidspunk ikke findes oplysninger om støjen fra de skibe som i fremtiden skal levere brændsel til Amagerværket. Udvidet usikkerhed uden skibe Kontrolpunkter Dag Aften Nat P01 Toldbodgade 36 2,3 2,8 2,8 P02a Magretheholmen st. 2,6 3,5 3,6 P02b Magretheholmen 5. 2,7 3,6 3,7 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

82 16/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 P03 Haveforeningen 2,3 2,3 2,4 P04 Skel mod nord 3,2 3,2 3,2 P05 Lystbådehavnen 2,3 2,4 2,5 P06 Haveforeningen 2,2 2,3 2,4 P07 Gl. B&W terræn 3,2 3,2 3,2 P08 Område o1, v. for 2,2 2,5 2,5 Figur 2. Udvidet usikkerhed scenarie 1. Udvidet usikkerhed inkl. skibe Kontrolpunkter Dag Aften Nat P01 Toldbodgade 36 2,7 2,9 2,9 P02a Magretheholmen st. 2,6 3,4 3,5 P02b Magretheholmen 5. 2,6 3,5 3,6 P03 Haveforeningen 2,5 2,5 2,5 P04 Skel mod nord 3,2 3,2 3,2 P05 Lystbådehavnen 2,8 2,8 2,9 P06 Haveforeningen 2,4 2,4 2,5 P07 Gl. B&W terræn 3,2 3,2 3,3 P08 Område o1, v. for 2,2 2,4 2,4 Figur 3. Udvidet usikkerhed scenarie 2. Den udvidede usikkerhed for scenarie 3 og 4 er ikke beregnet, da det på nuværende tidspunkt ikke ligger fast hvordan driftstiderne for de forskellige kilder vil være under afvikling af blok 3 og opbygning og idriftsættelse af Bio4. For vurdering af støjen i scenarie 3 er den udvidede usikkerhed fra scenarie 2 anvendt. 12 Støjbelastning i kontrolpunkterne Driftsforudsætningerne for beregningerne i scenarie 1 og 2 er følgende: At Blok 1 og Bio4 med der til hørende hjælpeanlæg, kører med fuld last hele døgnet. At transport af træpiller til "dagsilo" på blok 1 foregår 12 gange i døgnet og hver gang kører ca. en time. At lastbiltransporten af affald, absorbent, aktivt kul, træpiller, amoniakvand, aske og slagge foregår i dag og aftenperioden kl til på hverdage. At træpille- og flis-håndtering, flishugning samt losning af skibe kan foregå døgnet rundt. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

83 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 17/39 Driftsforudsætningerne for beregningerne i scenarie 3 er følgende: Som ovenfor plus en del kilder på blok 3, som vil være under afvikling. På grund af støjkildernes forudsete tidsmæssige fordeling over ugen og døgnet vil lørdag formiddag 7.00 til være lig med "dag" og lørdag eftermiddag til samt søndag 7.00 til være lig med eller lavere end "aften" på grund af længere referencetid. Driftsforudsætningerne for beregningerne i scenarie 4 er følgende: Blok 1 vil være i normal drift og Blok 3 vil være i drift, men en del kilder vil være nedlagt for at få plads til anlæg af Bio4. Bio4 vil være under bygning med alt hvad det indebærer af støjkilder på en byggeplads. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

84 18/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Kontrolpunkter Krav dag Støj Krav aften Støj Krav nat Støj P01 Toldbodgade , , ,6 P02a Magretheholmen st , , P02b Magretheholmen , , ,3 P03 Haveforeningen 50 36, , ,4 P04 Skel mod nord 70 58, , ,1 P05 Lystbådehavnen 50 43, , ,2 P06 Haveforeningen 50 38, , ,3 P07 Gl. B&W terræn 70 44, , ,1 P08 Område o1, v. for Figur 4. Scenarie 1 støjbelastning i kontrolpunkterne med blok 1 og Bio4, uden skibe. Kontrolpunkter Krav dag Støj Krav aften Støj Krav nat Støj P01 Toldbodgade , , ,8 P02a Magretheholmen st , , ,3 P02b Magretheholmen , , ,5 P03 Haveforeningen 50 38, , ,1 P04 Skel mod nord 70 58, , ,2 P05 Lystbådehavnen 50 44, , ,4 P06 Haveforeningen P07 Gl. B&W terræn 70 45, , ,5 P08 Område o1, v. for 50 36, , ,4 Figur 5. Scenarie 2 støjbelastning i kontrolpunkterne med blok 1 og Bio4 samt skibe. Kontrolpunkter Krav dag Støj Krav aften Støj Krav nat Støj P01 Toldbodgade , , ,2 P02a Magretheholmen st , , ,9 P02b Magretheholmen , ,7 P03 Haveforeningen 50 38, , ,7 P04 Skel mod nord 70 58, , ,3 P05 Lystbådehavnen 50 44, , ,8 P06 Haveforeningen 50 40, , ,7 P07 Gl. B&W terræn 70 45, , ,5 P08 Område o1, v. for 50 36, , ,8 Figur 6. Scenarie 3 støjbelastning i kontrolpunkterne med blok 1, 3 og Bio4 under idriftsættelse samt skibe. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

85 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 19/39 Kontrolpunkter Krav Støj P01 Toldbodgade ,2 P02a Magretheholmen st ,7 P02b Magretheholmen ,4 P03 Haveforeningen 70 39,4 P04 Skel mod nord 70 70,8 P05 Lystbådehavnen 70 58,5 P06 Haveforeningen 70 41,7 P07 Gl. B&W terræn P08 Område o1, v. for 70 48,8 Figur 7. Scenarie 4 støjbelastning i kontrolpunkterne med blok 1, 3, skibe samt Bio4 i anlægsfasen. 13 Støjbelastning i de øvrige omgivelser Støjbelastningen omkring Amagerværket er vist som iso-støjkort i bilag 8 og 9, henholdsvis 1,5 m over terræn og i 5. sals højde. Kurverne viser at der er store områder i industrikvartererne nord, vest og syd for værket hvor støjbelastningen er større end de vejledende grænseværdier for boligområder. På Refshaleøen skal man ca. 450m mod vest fra kystlinjen, for at komme ned på 40 db i natperioden i 1,5 m højde og ca. 600 m i 5. sals højde. Det vil være særdeles vanskeligt og omkostningsfuldt at mindske støjbelastningen væsentligt i disse områder. 14 Vurdering af kumulative effekter Anlægsarbejder på Amagerværkets Bio4 vil efter projektets tidsplan blive påbegyndt medio De indledende arbejder vil bestå blandt andet i nedbrydning af forskellige bygninger og fundamenter, gravearbejde samt fundering til nye bygninger. Disse arbejder vil tidsmæssigt falde sammen med færdiggørelsen af Amager Ressourcecenters projekt Amager Bakke. Det vil derfor kunne forekomme at omgivelserne vil kunne blive støjbelastet fra 2 forskellige projekter, som begge støj- og forureningsmæssigt forholder sig til kravene i ref.13. Specielt Margretheholm lystbådehavn som befinder sig tæt på begge byggepladser vil være udsat. Bio4 projektets vurdering af den maksimale støjbelastning til lystbådehavnen vil være i størrelsesorden 58 til 59 db(a). Amager Bakkes støjbidrag skal derfor være meget stort for at der kan være risiko for en samlet støjbelastning som overskrider grænseværdien på 70 db. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

86 20/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 15 Konklusion Der er udført beregning af ekstern støj fra Amagerværket under følgende 3 scenarier: Scenarie 1: fuld last på blok 1 og Bio4, samt biomassehåndtering i drift for både blok 1 og Bio4. Beregningerne viser at der med de beskrevne forudsætninger ikke forekommer overskridelse af støjkravet i noget kontrolpunkt. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,6 nej 2, ,6 nej 2, ,6 nej 2,84 P02a Magretheholmen st ,4 nej 2, ,1 nej 3, nej 3,62 P02b Magretheholmen ,7 nej 2, ,3 nej 3, ,3 nej 3,69 P03 Haveforeningen 50 36,5 nej 2, ,5 nej 2, ,4 nej 2,36 P04 Skel mod nord 70 58,1 nej 3, ,1 nej 3, ,1 nej 3,23 P05 Lystbådehavnen 50 43,3 nej 2, ,3 nej 2, ,2 nej 2,45 P06 Haveforeningen 50 38,4 nej 2, ,4 nej 2, ,3 nej 2,37 P07 Gl. B&W terræn 70 44,1 nej 3, ,1 nej 3, ,1 nej 3,22 P08 Område o1, v. for nej 2, nej 2, nej 2,50 Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. Scenarie 2: Fuld last på blok 1 og Bio4, inkl. flishugning samt biomassehåndtering i drift for både blok 1 og Bio4, plus et træpilleskib under losning ved den vestlige ende af sydkajen, 2 flisskibe under losning ved den østlige ende af sydkajen samt 1 oliskib under losning ved nordkajen. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,8 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,7 nej 2, ,4 nej 3, ,3 nej 3,49 P02b Magretheholmen ,9 nej 2, ,6 nej 3, ,5 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,2 nej 2, ,2 nej 2, ,1 nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,2 nej 3, ,2 nej 3, ,2 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,5 nej 2, ,5 nej 2, ,4 nej 2,90 P06 Haveforeningen nej 2, nej 2, nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,5 nej 3, ,5 nej 3, ,5 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 36,5 nej 2, ,4 nej 2, ,4 nej 2,44 Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. Scenarie 3: Fuld last på blok 1, Blok 3 delvis i drift, Bio4 under idriftsættelse, biomasse håndtering i drift på Blok 1 og Bio4, kulskib under losning ved vestlige ende af sydkajen, 1 flisskib under losning ved den østlige ende af sydkajen samt et olieskib under losning ved nordkajen. I dette scenarie er det forudsat at der sker dampblæsning af kedlen og at der i aften og natperioden kun er et flisskib under losning og dermed også kun en hydraulisk kran i drift. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

87 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 21/39 Idriftsættelsen vil sandsynligvis blive påbegyndt i 2019 og det er svært på nuværende tidspunkt at forudse hvordan det i detaljer vil foregå. Det vil med stor sandsynlighed være muligt at undgå overskridelser af støjgrænserne, ved at indføre tidsmæssige restriktioner på nogle af de mest støjende maskiner og aktiviteter. Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,9 nej 2, ,3 nej 2, ,3 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,4 nej 2, ,3 nej 3, ,5 nej 3,49 P02b Magretheholmen ,2 nej 2, ,1 nej 3, ,5 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,5 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,3 nej 3, ,3 nej 3, ,3 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,9 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,90 P06 Haveforeningen 50 40,4 nej 2, ,9 nej 2, nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,7 nej 3, ,5 nej 3, ,6 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 37,1 nej 2, ,2 nej 2, ,6 nej 2,44 Scenarie 3 med dampblæsning Kontrolpunkter Krav dag Støj Ovsk. Ubst Krav aften Støj Ovsk. Ubst Krav nat Støj Ovsk. Ubst P01 Toldbodgade ,3 nej 2, ,2 nej 2, ,2 nej 2,95 P02a Magretheholmen st ,3 nej 2, ,9 nej 3, ,9 nej 3,49 P02b Magretheholmen nej 2, ,7 nej 3, ,7 nej 3,59 P03 Haveforeningen 50 38,4 nej 2, ,8 nej 2, ,7 nej 2,51 P04 Skel mod nord 70 58,3 nej 3, ,3 nej 3, ,3 nej 3,20 P05 Lystbådehavnen 50 44,9 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,90 P06 Haveforeningen 50 40,3 nej 2, ,8 nej 2, ,7 nej 2,47 P07 Gl. B&W terræn 70 45,7 nej 3, ,5 nej 3, ,5 nej 3,26 P08 Område o1, v. for 50 36,9 nej 2, ,8 nej 2, ,8 nej 2,44 Scenarie 3 uden dampblæsning Grøn betyder at den beregnede værdi er mindre end kravværdien minus usikkerheden. Gul betyder at den beregnede værdi ligger mellem kravværdien og kravværdien minus usikkerheden. Scenarie 4: Fuld last på blok 1, Blok 3 delvist i drift, Bio4 under bygning bio masse håndtering i drift på Blok 1, kulskib under losning ved vestlige ende af sydkajen, 2 flisskibe under losning ved den østlige ende af sydkajen samt et olieskib under losning ved nordkajen. Støjbelastningen er i dette scenarie vur deret i forhold til ref. 13. Det vurderes at såfremt de tidsmæssige begrænsninger som fremgår af ref. 13 bliver overholdt i anlægsfasen vil 70 db kravet kun blive overskredet i P04 skel O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

88 22/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 mod nord. Dette kontrolpunkt er placeret i kanten af selve byggepladsen og er derfor specielt udsat for støjbelastning. Kontrolpunkter Krav Støj P01 Toldbodgade ,2 P02a Magretheholmen st ,7 P02b Magretheholmen ,4 P03 Haveforeningen 70 39,4 P04 Skel mod nord 70 70,8 P05 Lystbådehavnen 70 58,5 P06 Haveforeningen 70 41,7 P07 Gl. B&W terræn P08 Område o1, v. for 70 48,8 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

89 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 23/39 16 Referenceliste 1) Vejledning fra Miljøstyrelsen. Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Nr Miljøministeriet. 2) Måling af ekstern støj fra virksomheder. Vejledning nr. 6/1985. Miljøstyrelsen. 3) Industrial plants: Noise Emission. NT ACOU 080, Nordtest. 4) STØJDATABOGEN. Industrielle støjkilder. Lydteknisk Institut. 5) Revurdering 23. december 2008 Amagerværkets Fællesanlæg Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde. 6) AMAGERVÆRKET Støjkortlægning. December Dk-Teknik Dansk Kedelforening 7) dk-akustik, Støjimmissionspunkter omkring Amagerværket Nærum den 20. januar ) Vattenfall A/S Amagerværket, Beregning af ekstern støj januar Odense 20 januar ) Vattenfall A/S Amagerværket. Status for støjdæmpning november Dok. nr ) Vattenfall A/S Amagerværket, Beregning af ekstern støj marts 2011 Livelink dok.nr ) Vattenfall A/S Amagerværket Beregning af støjbelastning efter ændring og genmåling af kilderne 1.80, 1.81 samt Livelink dok.nr O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

90 24/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 12) Vattenfall A/S Amagerværket Beregning af støj juni Dok. nr Odense 20. juni ) Bygge- og anlægsforskrift i København oktober 2012 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

91 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 25/39 Bilag 1 støjkildernes placering scenarie 1 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

92 26/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Bilag 2 støjkildernes placering scenarie 2 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

93 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 27/39 Bilag 3 støjkildernes placering scenarie 3 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

94 28/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Bilag 4 støjkildernes placering scenarie 4 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

95 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 29/39 Bilag 5 Liste over støjkilder og deres kildestyrke scenarie 1 og 2 Name L'w Lw db(a) db(a) 1.01 ny røggaskøler blok Skorsten 95,9 95, Sikkerhedsventil fra samleskinne 87,5 87, Maskinsal 1-2 vinduesbånd 58,8 78, Kedelbygning 1 Vestfacade 58,7 88, Kedelbygning 1 Nordfacade 60,6 90, Kedelbygning 1 Sydfacade 60,6 90, Kedelbygning 1 Østfacade 61,1 90, Ventilation miljøbygning V 86,1 86, Ventilation oxiblæser 82,8 82, Ventilationsrist o. oxiblæser 91,3 91, Ventilation miljøbygning Ø 88,8 88, Svejseudsug kedelbygning 87,6 87, Sikkerhedsventil S , Sikkerhedsventil N , Brandventilation 84,9 84, Afkast laboratorium 83,7 83, Ventilation turbinesal 91,2 91,2 1.49a Roegroer ,3 97,3 1.49b roeggasroer ,2 94,4 1.49c Roegroer ,3 1.49d roegroer e roegroer ,5 89,4 1.49f roegroer , Røggasrør før lyddæmper 82, Kanalkasse ved elfilter 92, Labudsug tag af adminbyg 91,9 91, Laek drænventil kedeltag 90,1 90, lodret røgrør 90,2 100, Afsugningsfilter for silo under log B.01Top af arbejdslager 89,8 89,8 B.08 Omkaster piller, v. kedelhus ,4 B.12 Tragt piller, silobygning top 95,9 95,9 B.21 Lastbiler med biopiller 59,3 90,7 B.22 jethaette og filterskyl på gavl 99,8 99,8 B.23 Jethaette langtidslager 93,9 93,9 B.24 Motor for transportbaand 96,5 96,5 B.25 mi 10 db Tragt ved kopelevator 97,1 97,1 B.25a transportbånd langtidslager arbejd 68,8 86,5 B.26 Trækstation med magnetudskiller ,2 B.30 min 5 db Træpillebånd langs kaj 76,7 96,7 B.31 Påslag for lastbil bag arbejdslager O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

96 30/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 B.32 Bio losse tragt nord kaj ,4 B.34 Transportbånd 1 nordkaj 68,8 81,3 B.35 Transportbånd 2 nordkaj 68,8 87,8 B.36 Transportbånd 3 nordkaj 68,8 84,5 B.37 Transportbånd 4 nordkaj 68,8 87,7 B.40 Transportbånd 5 nordkaj 68,8 81,9 B.41 Afsugningsfilter ved GL gipslager 92,7 92,7 B.42 Afsugningsfilter på nordkaj 99,1 99,1 B.50 Ny biotragt med filter og afkast 96,4 96,4 B4.01 skorsten B4.02 Turbinebygning vestfacade 42,4 75,4 B4.03 Turbinebygning nordfacade 42,4 76,1 B4.04 Turbinebygning sydfacade 42,4 76,1 B4.05 Kedelbygning sydfacade 50 84,3 B4.06 Røgbehandling sydfacade 50 85,3 B4.06a Røgbehandling østfacade 50 83,6 B4.07 Røgbehandling nordfacade 50 85,7 B4.08 Kedelbygning nordfacade 50 86,3 B4.09 Kedelbygning østfacade 50 80,6 B4.10 Kedelbygning vestfacade 50 81,6 B4.11 Flisbånd lager til vendetårn 1 70,3 94,1 B4.11a Flisbånd lager til Vendetårn 1 70,3 94,1 B4.12 Flisbånd vendetårn 1 til 2 70,3 87,4 B4.12a Flisbånd vendetårn 1 til 2 70,3 87,4 B4.13 Flisbånd vendetårn 2 til silo 70,3 91,3 B4.13a Flisbånd vendetårn 2 til silo 70,3 91,3 B4.18a Flisbånd mellem lagre 70,3 89,2 B4.18b Flisbånd mellem lagre 70,3 89,2 B4.18h Flisbånd kæde nødlager 77,3 94 B4.18i Flisbånd kæde retur 70,3 90 B4.19 Flisbånd mellem lagre 70,3 87,7 B4.19a Flisbånd mellem lagre 70,3 88,1 B4.20 Flisbånd fra chip screening til la 77,3 99 B4.20a Flisbånd fra chip screening til l 77,3 99,2 B4.21 Flisbånd 2 Østkaj 77,3 98,5 B4.21a Flisbånd 1 Østkaj 77,3 98,5 B4.22 Flisbånd 1 Sydkaj 77,3 103,3 B4.22a Flisbånd 2 Sydkaj 77,3 102,6 B4.24 Gummiged B4.30 Volvo Log Stacker ,4 B4.45 Lastbilpåslag sydøst B4.46 Påslag for Gummiged B4.60 Hydraulisk kran 1 95,9 95,9 B4.60a Hydraulisk kran 2 95,9 95,9 B4.60b Lossetragt 96,4 96,4 B4.60c Lossetragt 96,4 96,4 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

97 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 31/39 B4.61 Fliser ,5 B4.80a Trækstation 94,8 94,8 B4.80b Trækstation 94,8 94,8 B4.80c Trækstation 94,8 94,8 B4.80d Trækstation 94,8 94,8 B4.80e Trækstation 94,8 94,8 B4.80f Trækstation 94,8 94,8 B4.80g Trækstaion 94,8 94,8 B4.80h Trækstation 94,8 94,8 B4.80h Trækstation 94,8 94,8 B4.80i Trækstation 94,8 94,8 B4.80j Trækstation 94,8 94,8 B4.80k Trækstation 94,8 94,8 B4.80l Trækstation 94,8 94,8 B4.80m Trækstation 94,8 94,8 B4.90a Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90a1 Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90b Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90b1 Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90c Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90c1 Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90d Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90e Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90f Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90g Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90h Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90i Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90j Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90k Filterudsugning 85,6 85,6 B4.90l Filterudsugning 85,6 85,6 B4.91 Filterudsugning Chip screening pla 91,3 91,3 B4.91a Filterudsugning Chipper 91,3 91,3 B4.92 Trækstation kædetrans 94,8 94,8 B4.92a Trækstation kædetrans 94,8 94,8 B4.96 Afkast fra Dieselmotor 88,7 88,7 B4.96a Fælleskilder røggas Lot 6 98,6 98,6 B4.96b fælles kilder røggas Lot 7 94,3 94,3 B4.96c Fælles kilder turbine Lot 4 94,3 94,3 B4.96d Fælles kilder Kedelanlæg Lot 3 94,3 94,3 F.01 Fjernvarmebygning ovenlys S 70,2 86,2 F.02 Fjernvarmebygning ovenlys N 70,2 86,2 F.03 Jalousirist på fjv. bygn. 86,8 86,8 F.04 Jalousirist på fjv. bygn. 80,8 80,8 F.05 Jalousirist på fjv. bygn. 80,8 80,8 F.06 Jalousirist på fjv. bygn. 80,8 80,8 F.07 Trafo T131 84,9 84,9 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

98 32/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 F.08 Trafo T132 82,7 82,7 F.09 Køleanlæg på transformerbygning 94,8 94,8 F.12 Transport slagge, Dumper Volvo BM 79,3 110 F.14 Lastbiler med aske 59,3 87 F.15 Lastbil med ammoniakvand 59,3 89,6 F.23 Lastbiler med absorbent 59,3 92,8 F.24 Aflæsning af aktivt kul F.25 -F.23Biler med amoniakvand 59,3 92,2 F.26 Nøddiesel K.25 Kulpram og slaebebaed 84,2 104,2 S.1 Flisskib2 sydkaj 87,2 107 S.2a Træpilleskib indsug. 94,3 94,3 S.2b Træpilleskib skorsten 83,5 83,5 S.3 Flisskib sydkaj 85,1 107 S.4 olieskib 88,8 107 Bilag 6 Liste over yderligere støjkilder og deres kildestyrke scenarie Skorsten top 83,3 83, Kedelhus vestfacade 44,7 74, Kedelhus nordfacade 48,3 81, Kedelhus sydfacade 50 78, Kedelhus vinduer i vestfacade 58,9 76, Maskinsal 3 Nordfacade vinduer 57,6 72, Reabygning nordfacade 61,7 78, Reabygning vestfacade oeverst 62,2 78, Reabygning sydfacade 61,7 78, Reabygning oestfacade oevers 62,3 78,9 3.16a kilder mellem b3 og REAbyg 67,7 94,9 3.16b kilder mellem b3 og REAbyg 67,7 94,9 K.23b Kuldozer CAT D9 (een) 57,1 105,7 K.25 Kulpram og slaebebaed 84,2 104,2 Bilag 7 Liste over yderligere støjkilder og deres kildestyrke scenarie 4 A.07 4 Entreprnørmaskiner på lagerområd 60,7 110 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

99 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 33/39 A.01 Pæleramning ,7 A.02 3 Lastbiler 75% 65,6 107,7 A.03 2 Entreprenørmaskiner 75% 67,7 110 A.04 Byggekraner 68,8 110 A.05 Pæleramning lagerområde 68,9 117,7 A.06 Lastbiler 58,9 107,7 A.08 Byggekraner 61,5 110 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

100 34/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 Bilag 8 Iso støjkurver dag, aften og nat scenarie 2 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

101 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 35/39 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

102 36/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

103 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 37/39 Bilag 9. ISO kurver dag, aften nat i 5. sals højde. O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

104 38/39 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

105 STØJ FRA AMAGERVÆRKET EFTER FULD IMPLEMENTERING AF BIO4 39/39 O:\A045000\A045443\noise\Stoej & Vib\Projekter\Amagerværket\Støj\Ekstern_støj\2016\Støjrapport endelig udgave til myndighederne\4 AMV støjrapport revision 2 marts 2016 adrs docx

106 Bilag 8

107 Bilag 8 Til HOFOR Dokumenttype Notat Dato December 2015 NATURFORHOLD OG VÆ- SENTLIGHEDSVURDERING

108 NATURFORHOLD OG VÆSENTLIGHEDSVURDERING Revision 4 Dato Udarbejdet af MASF, SSB Kontrolleret af SSB Godkendt af SSA Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

109 INDHOLD 1. INTRODUKTION 1 2. NATURFORHOLD Metode Eksisterende forhold Områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven Bilag IV-arter Rødlistede arter Fredede områder samt natur- og vildtreservater Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Vurdering af udledning af røggas/deposition Vurdering af støj fra øget skibstrafik Vurdering af udledning af spildevand Afværgeforanstaltninger 9 3. VÆSENTLIGHEDSVURDERING Metode Natura 2000-områder Natura 2000-område 142 Saltholm og omliggende hav Udpegningsgrundlag Målsætninger Natura 2000-område 143 Vestamager og havet syd for Udpegningsgrundlag Målsætninger Påvirkninger i driftsfasen Vurdering af deposition af kvælstof, svovl og tungmetaller Vurdering af udledning af spildevand Vurdering af emission, støj og forstyrrelser fra øget skibstrafik Samlet vurdering Kumulative vurderinger REREFERENCELISTE 19

110 1 of INTRODUKTION HOFOR skal udarbejde VVM for en ny blok 4 på Amagerværket (AMV4), som skal biomassefyres. Rambøll er blevet bedt om at levere en række baggrundsrapporter til denne VVM-redegørelse. Dette notat omhandler projektets virkninger på omkringliggende natur, herunder en væsentlighedsvurdering efter reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der gøres rede for de eksisterende forhold og de mulige påvirkninger samt foretages en vurdering af relevante påvirkninger som følge af etablering og drift af AMV4. Påvirkninger på Natura områdernes udpegningsgrundlag er udelukkende beskrevet i væsentlighedsvurderingen.

111 2 of NATURFORHOLD I det følgende beskrives 3-områder, der er beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven og forekomst af bilag IV-arter samt rødlistede arter i området omkring Amagerværket. Desuden beskrives fredede områder og vildtreservater. 2.1 Metode Til kortlægningen af eksisterende forhold er anvendt foreliggende litteratur og rapporter samt tilgængelige data og udpegninger fra Arealinformation. 2.2 Eksisterende forhold Områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven 3 Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Naturbeskyttelsesloven indeholder derfor bl.a. regler, der tilsigter at beskytte en række naturtyper /11/. De naturtyper, der er omfattet af lovens 3, inkluderer: Søer Moser Ferske enge Strandenge Heder Overdrev Vandløb Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Der er ikke registreret 3 områder på Amagerværkets grund. Knap en 1 km vest for Amagerværket ligger en række 3-beskyttede søer, hvoraf de nærmeste er tre mindre områder ved Christianshavns voldanlæg. Endvidere er den indre og ydre voldgrav ved Kastellet samt Sankt Jørgen Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø i København også 3- beskyttet. Sydvest for Amagerværket, ca. 5 km væk på den nordlige del af Amager Fælled, ligger eng og moseområder. Moserne er primært bevokset med pil og tagrør, men rummer også mindre vandområder. Engen afgræsses af heste. Der ligger desuden flere regnvandsbassiner og søer samt et stort strandengsområde på den sydvestlige del af Kalvebod Fælled. Hele Saltholm, der ligger øst for Amagerværket, er ligeledes 3-beskyttet hhv. som strandeng og søer. Placering af 3 områder omkring Amagerværket fremgår af Figur 2-1.

112 3 of 23 Figur 2-1 Placering af 3 områder omkring Amagerværket Bilag IV-arter I henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF) /8/ skal medlemslande beskytte bestemte arter (såkaldte bilag IV arter). Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om planlægning og administration af naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af bilag IV arter /12/. Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, med forbud mod: alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen, forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Københavns Kommune har oplyst, at der ikke er konkret kendskab til forekomster af bilag IVarter på grunden /18/. Der blev i 2005 lavet en kortlægning af bilag IV-arter i området, som konkluderede, at der ikke fandtes egnede levesteder for bilag IV-arter. Padder og krybdyr Grønbroget tudse er registreret på Christianshavns voldanlæg, Kløvermarken ved Pyrolysegrunden og Amager Strand. Arten er mobil og kan godt findes på forstyrrede grunde og ruderatområder. Det kan derfor ikke udelukkes, at den kan have indfundet sig på området. Idet arten er under streng beskyttelse skal Vand og VVM (Københavns Kommune) kontaktes, hvis arten registreres i forbindelse med anlægsarbejdet og nødvendige foranstaltninger til at flytte padderne skal

113 4 of 23 iværksættes. På Vest- og Sydamager er der kendte forekomster af strandtudse, grønbroget tudse, spidssnudet frø og markfirben. På Saltholm er der registreret grønbroget tudse og markfirben. Pattedyr Flagermus: Ifølge Dansk Pattedyr Atlas er der registreret vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, syd-flagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus i området omkring Amager. Havpattedyr: Den mest almindelige hvalart i de danske farvande er marsvin (Phocoena phocoena). Marsvin lever i kystnære og lavvandede områder og foretrækker dybder på omkring 200 m eller mindre. Marsvin er særligt sårbar i yngleperioden i maj/juni og i parringsperioden i juli/august. Flere højintensitetsområder (områder der frekventeres af marsvinene i særligt høj grad) er kendt i de danske farvande, se Figur 2-2 /17/. Det ses af figuren (til venstre), at den nordlige del af Øresund, navnlig i sommerhalvåret, rummer høje tætheder af marsvin. Der er ingen registreringer af marsvin og andre havpattedyr i Kongedybet mellem Amager og Saltholm, højt sandsynligt grundet lav vanddybe (omkring 12 m) og relativt intensiv trafik. Figur 2-2 Tætheder af marsvin i de indre danske farvande. Data baseret på satellitsporing af 37 individer i tidsrummet Venstre figur viser tætheder i sommerhalvåret, og højre figur viser tætheder i vinterhalvåret. Jo lavere kernel procent (jf. figur) jo højere intensitet /17/ Rødlistede arter En Rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter, som er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne. Alle arter på den danske Rødliste /10/ (der også inkluderer almindelige arter) er blevet rødlistevurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) /9/. Der forekommer flere rødlistede arter på de store naturområder på Vestamager og på Saltholm. Blandt andet forekommer den rødlistede blå iris, der har sine to eneste bestande i Danmark på Saltholm og Vestamager. På Saltholm vokser også den rødlistede plante øresundshønsetarm. På Vestamager forekommer desuden bl.a. kost-nellike (Dianthus armeria) og brændeskærm (Selinum dubium).

114 5 of Fredede områder samt natur- og vildtreservater Området omkring Amagerværket rummer en række mindre fredede områder. Disse områder omfatter ikke naturforhold, men er primært udlagt til rekreative formål. På Amager er både Kalvebodkilen og Kystområdet Sydamager fredede områder /29//30/. Fredningen af Kalvebodkilen omfatter størstedelen af de oprindelige strandenge. Inddæmning og fortsat afvanding har medført, at området nu primært rummer strandenge, rørsumpe, overdrevsarealer, søer, vandhuller og birkeskov. Området indeholder levesteder for flere truede og sjældne planter og dyr. Kystområdet Sydamager omfatter 385 ha landareal samt ha på søterritoriet. Fredningerne har bl.a. til formål at beskytte biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt at sikre opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser til at bevare naturværdier. Størstedelen af fredningsområdet på Amager syd for Sjællandsbroen er desuden udlagt som vildtreservat, og der er udlagt færdselsforbud ved og i Klydesø og på Aflandshage med bl.a. adgangsforbud og begrænsninger i sejlads. Saltholm er også fredet område. Fredningen omfatter en landfredning, der bl.a. fastholder den eksisterende landskabs- og naturtype, og tilsiger, at der ikke må ske ændring i driftsformen på strandengene /29/. Fredningen fastsætter desuden visse begrænsninger i færdslen, således at der på størstedelen af øen er færdselsforbud i fuglenes yngletid /29/. Søterritoriet ved Saltholms sydlige del er udlagt som vildtreservat med forbud mod sejlads en del af året /28/. Fredede områder samt natur- og vildtreservater fremgår af Figur 2-3. Figur 2-3 Fredede områder, herunder også forslag samt Natur- og vildtreservater.

115 6 of Påvirkninger i anlægsfasen Der ligger ikke 3-beskyttede områder så tæt på projektområdet, at der vil være direkte påvirkning fra udvidelsen af Amagerværket. Indirekte kan der ske påvirkning i form af støj og støv, men som følge af afstanden til Amagerværket vurderes potentielle påvirkninger af flora og fauna i anlægsfasen reelt at være afgrænset til selve byggepladsområdet. Da der ikke er træer, der kan fungere som yngle- og rasteområder for flagermus på Amagerværkets område, vurderes det, at projektet i anlægsfasen ikke vil medføre en negativ påvirkning på områdets økologiske funktionalitet, for flagermus der potentielt forekommer på byggepladsområdet. Da grønbroget tudse, kendt fra Refshaleøen, Pyrolysegrunden og Prøvestenen/Benzinøen, er ret mobil og foretrækker forstyrrede/ruderate områder, kan det ikke udelukkes, at den kan indfinde sig på området i forbindelse med anlægsfasen. Idet arten er under streng beskyttelse skal Vand og VVM (Københavns Kommune) kontaktes, hvis arten registreres i forbindelse med anlægsarbejdet, og nødvendige foranstaltninger til at flytte padderne skal iværksættes. Med hensyn til de fredede områder og vildtreservater er der ingen påvirkning som følge af aktiviteterne fra udbygningen af Amagerværket i anlægsfasen, hverken direkte eller indirekte. 2.4 Påvirkninger i driftsfasen Mulige påvirkninger i driftsfasen knytter sig til: Udledning af røggas/deposition Emissioner og støj fra øget skibstrafik Udledning af spildevand Udledning af røggas/deposition samt emissioner fra skibstrafik Svovl, kvælstof og tungmetaller, der udledes via røggassen fra Amagerværket og skibstrafikken, spredes med luften og deponeres på vand og land. Svovl er et mikronæringsstof for planter. Tilførsel af svovldioxid kan derudover virke forsurende på jordmiljøet og derved ændre livsbetingelser for planter og jordboende dyr. Forsuring af jord påvirker de biologiske og kemiske processer i jorden. Kvælstof virker som gødning og kan påvirke næringsfattige habitatnaturtyper i en negativ retning. Kvælstof (og fosfor) er fra naturens hånd begrænsende næringsstoffer for mange habitatnaturtyper. Selv små ekstra tilførsler af næringsstoffer kan føre til ændret sammensætning af plantearter i følsomme naturtyper (også habitatnaturtyper), fordi nogle få næringsstofelskende arter er i stand til at udkonkurrere arter, der er tilpasset et lavt niveau af næringsstoffer. Derved falder artsdiversiteten, og de karakteristiske arter, typisk lavere og langsomt voksende arter, forsvinder. Atmosfærisk deposition af kvælstof der kommer fra Amagerværkets emissioner af kvælstofoxider kan således potentielt bidrage til gødningsvirkning i 3-områder. I det marine miljø kan øget tilførsel af kvælstof medføre, at produktionen af hurtigtvoksende planktonalger og enårige makroalger som fedtemøg og søsalat vil stige og forårsage skygning af ålegræs og flerårige makroalger med nedsat vækst og dybdegrænse til følge. En høj produktion af planktonalger i vandet kan også forårsage iltsvind ved havbunden, når algerne dør, synker til bunds og nedbrydes. Iltsvind påvirker bundfauna og bundfisk. Hyppige iltsvindshændelser medfører, at dyresamfundene på havbunden bliver mere artsfattige og domineret af færre og mere hårdføre arter. Dette vil ligeledes kunne influere på tilstanden af eventuelle marine habitatnaturtyper. Deposition af kviksølv og andre tungmetaller, der udledes via røggassen fra Amagerværket, kan potentielt påvirke planter og dyr i 3-områder, dels ved at udøve giftvirkning dels ved, at stofferne bioakkumuleres. Det er således velkendt, at akkumulering af kviksølv i planter kan forårsa-

116 7 of 23 ge hæmning af fotosyntesen og hæmning af udviklingen af rødder, hvilket kan resultere i nedsat vækst. I de marine områder spredes de deponerede stoffer med strømmen hvorefter de sedimenterer. Nogle stoffer, som f.eks. arsen, deponeres på partikelform og vil i sidste ende synke til bunds. Andre tungmetaller, som f.eks. kviksølv, bliver opløst efter deponeringen, men vil efterhånden binde sig til ladede partikler, eller indgå i det biologiske kredsløb. Tungmetallerne kan potentielt påvirke i form af giftvirkning eller ved bioakkumulering i organismer og dermed reelt også medføre påvirkning af habitatarter i Natura 2000-områder. Beregning af depositioner som følge af den fremtidige drift af det nye biomassebaserede kraftvarmeværk ved samdrift med eksisterende kraftvarmeanlæg foreligger i særskilt notat /15/. Der er således beregnet hvorledes den fremtidige deposition af kvælstof og tungmetaller forventes ændret efter idriftsættelse af AMV4. Beregningerne dækker en afstand på op til 15 km afstand fra udledningsstedet. Støj fra øget skibstrafik Øget skibstrafik kan påvirke miljøet via fysiske forstyrrelser (støj), hvilket navnlig er relevant i forhold til bilag IV-arten marsvin. Marsvin bruger ekkolokalisering når de fanger deres bytte og når de orientere sig i vandet og er derfor stærkt afhængige af deres hørelse. Hørelsen er ligeledes vigtig i forbindelse med detektion af prædatorer og ved kommunikation med artsfæller. Fordi lyd bevæger sig hurtigere i vand sammenlignet med luft, kan en øget baggrundsstøj og specifikke støjkilder påvirke marsvin negativt over relativt store afstande /31/. Udledning af spildevand Udledning af renset røggaskondensat fra Amagerværket kan potentielt forårsage en stigning i tilførsel af kvælstof og tungmetaller, hvilket potentielt kan påvirke flora og fauna, herunder i Natura 2000-områderne på tilsvarende vis som beskrevet for stoffer, der deponeres i vand. Derudover kan der være en temperaturmæssig påvirkning. Projektet medfører en lavere emission af svovl end i dag, hvorfor der tilsvarende vil være en lavere deposition af svovl i naturområderne. Der vil derfor ikke være en påvirkning af områderne som følge af projektet. Den maximale deposition af kvælstof for 0-scenariet og projektet er angivet i Tabel 2-1. Tabel 2-1 Maximale deposition af kvælstof og svovl for hhv. 0-scenariet og projektet samt ændring i deposition. Desuden vises baggrundskoncentrationen. Deposition for 0- scenariet g/ha/år Deposition for projektet g/ha/år Øget deposition i forhold til 0- scenariet g/ha/år Vurdering af udledning af røggas/deposition Beregning af depositioner som følge af den fremtidige drift af det nye biomassebaserede kraftvarmeværk ved samdrift med eksisterende kraftvarmeanlæg foreligger i særskilt notat /15/. Der er således beregnet hvorledes den fremtidige deposition af kvælstof og kviksølv forventes ændret efter idriftsættelse af AMV4. Beregningerne dækker en afstand på op til 15 km afstand fra udledningsstedet. Baggrundskoncentration /22/ g/ha/år N S For visse 3 områder er der fastlagt tålegrænser for kvælstof, se Tabel 2-2. Heraf fremgår det, at den mest næringsfølsomme naturtype er mose, der har en tålegrænse ned til 5 kg/ha/år. Det øgede mængde kvælstof som følge af projektet svarer således til 0,3 promille af den laveste kendte tålegrænse for 3 natur.

117 8 of 23 Tabel 2-2 Empirisk baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper baseret på seneste anbefalinger fra Naturstyrelsen/19/. Naturtype Tålegrænse (kg N/ha/år) Hede (tør hede 10-20, våd hede 15-25) Mose 5-25 (højmoser 5-10, tørvelavninger 10-15, fattigkær og hedemoser 10-20, kalkholdige moser, væld og rigkær ) Overdrev (sure overdrev 10-20, kalkholdige overdrev 15-25) Strandeng Som det fremgår af Tabel 2-1 stiger kvælstofdepositionen med 13 g/ha/år (0,013 kg/ha/år) rundt om anlægget som følge af projektet. Dette svarer til 0,1 % af den målte baggrundskoncentration på 10,5 kg N/ha/år /23/, se Tabel 2-1. Grundet den relativt ubetydelige stigning i kvælstofdeposition som følge af projektet i forhold til baggrundskoncentrationen og for de kendte fastsatte tålegrænser, vurderes det, at stigningen ikke i sig selv, vil forårsage en målbar påvirkning af de kvælstoffølsomme 3 områder. Med hensyn til deposition af de 13 modellerede tungmetaller, er det kun 3 (Cu, Zn, Mn) for hvilke depositionen stiger som følge af projektet, se Tabel 2-3. For zink og kobber kendes baggrundskoncentrationen og for begge stoffer gælder, at den øgede deposition som følge af projektet er under 1 % af baggrundskoncentrationen. Grundet den relativt ubetydelig stigning i deposition af tungmetaller som følge af projektet i forhold til baggrundskoncentrationen, vurderes det, at stigningen ikke i sig selv vil forårsage en målbar påvirkning af 3-områderne. Tabel 2-3 De maximale depositioner af tungmetaller for 0-scenariet og projektet samt forskel i depositioner mellem disse. Deposition for 0-scenariet mg/ha/år Deposition for projektet mg/ha/år Øgede deposition i forhold til 0-scenariet mg/ha/år Baggrundskoncentration /22/ mg/ha/år Hg Cd Cr Cu Pb Ni V Zn As Co Mn Mo Sb Tl Relativ forskel mellem baggrundskoncentration og øgede depositionsmængde (%) - - 0, , Vurdering af støj fra øget skibstrafik Ændringer i sejladsforhold og emissioner er kortlagt i /16/. Brændsel til Amagerværket bliver leveret til værkets egen havn. Antallet af skibe der tilgår Amagerværket, vil stige i forbindelse med etablering af den ny biomassefyret blok. På nuværende tidspunkt tilgår der 140 skibe om året og det forventes, at dette antal vil blive øget med 250 skibe om året som følge af projektet. Det bemærkes, at de ekstra skibe vil være mindre end de nuværende. Som følge af projektet, vil

118 9 of 23 der altså forekomme 500 ekstra skibspassager gennem Øresund om året. I sammenligning er den totale trafik gennem Øresund skibe per år /16/. Det vil sige, at den øgede skibstrafik som følge af projektet svarer til omkring 1,5 % af den nuværende trafik. Den øgede skibstrafik vil ikke påvirke fredninger og reguleringer gældende for vildreservaterne på Vestamager og Saltholm. Støjpåvirkninger fra øget skibstrafik kan potentielt påvirke havpattedyr på bilag IV, herunder marsvin, der generelt er følsomme overfor støj, og som kan influerer på artens forekomst. Endvidere har studier har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m /20/. Området omkring Kongedybet og den sydlige del af Øresund er ikke kortlagt som højintensitetsområder for marsvin. Hovedparten (omkring 90 %) af den øgede skibstrafik vil tilgå Amagerværket sydfra hvilket betyder, at disse skibsruter ikke overlapper med kortlagte højintensitetsområder. For en mindre del af trafikken, omkring 25 skibe per år (50 pasager) vil sejlruten overlappe med et højintensitetsområder i sommerhalvåret (Figur 2-2) i den nordlige del af Øresund. Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Den øgede skibstrafik vil forekomme i et allerede stærkt befærdet farvand og der vil ikke ske ændring i det tidsrum og den udbredelse, i forhold til den nuværende støjpåvirkning. Overordnet set vurderes det, at den øgede skibstrafik ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling. Dertil kommer, at kun en meget lille del (10 %) af den øgede skibstrafik vil krydse de højintensitetsområder for marsvin, som er i Øresunds nordlige del. Det forventes således ikke at kunne influere på muligheden for opretholdelse af økologisk funktionalitet for marsvin Vurdering af udledning af spildevand Udledning af spildevand vil medføre en merudledning af kvælstof og tungmetaller til Øresund, der er en marin recipient, og vil således ikke medføre påvirkninger på områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, fredede områder, vildtreservater eller rødlistearter. Vurdering af udledningen i forhold til miljøkvalitetskrav og vandplaner er foretaget i /24/. 2.5 Afværgeforanstaltninger Der kendes til forekomster af bilag IV-arten grønbroget tudse både på Refshaleøen, Pyrolysegrunden og Prøvestenen/Benzinøen. Arten er meget mobil og foretrækker forstyrrede grunde og ruderatområder. Derfor kan det ikke udelukkes, at den kan have indfundet sig på området. Idet arten er under streng beskyttelse skal Vand og VVM (Københavns Kommune) kontaktes, hvis arten registreres i forbindelse med anlægsarbejdet, og nødvendige foranstaltninger til at flytte padderne skal iværksættes.

119 10 of VÆSENTLIGHEDSVURDERING EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Jævnfør Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bek. nr. 408 af 01/05/2007) 7, skal der udarbejdes en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med planer og projekter, i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Mulige påvirkninger af Natura 2000-områder tager i øvrigt udgangspunkt i hovedprincipperne for administration af Natura 2000-områderne, der jf. Habitatdirektivet omfatter: Væsentlighedsvurdering (jf. artikel, 6 stk. 3) af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Konsekvensvurdering (jf. artikel 6, stk. 3), hvis væsentlighedsvurderingen viser, at en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning. Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område, kan ikke vedtages eller tillades. I særlige tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen (jf. artikel 6 stk. 4). Fravigelse af beskyttelsen kræver, at der er tale om et projekt, der er af bydende samfundsøkonomisk interesse, at der ikke findes alternative løsninger, og at der iværksættes kompenserende foranstaltninger. Væsentlighedsvurdering (jf. artikel, 6 stk. 3) af planer og projekter med henblik på at I henhold til dette præsenteres i dette kapitel en vurdering af mulige væsentlige påvirkninger af to Natura 2000-områder, Natura 2000-område N142 Saltholm og omliggende hav og Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for, placeret omkring 5-7 km fra projektområdet. 3.1 Metode Væsentlighedsvurderingen tager udgangspunkt i Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætninger, og der er konkret anvendt de nyeste forslag til Natura 2000-planer for de berørte områder dels som følge af, at disse forventes at blive vedtaget ultimo 2015, og dels som følge af, at de repræsenterer seneste aktuelle viden /1/,/2/. Den potentielle påvirkning ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen og en mulig påvirkning på bevaringsmålsætningen for de respektive områders udpegningsgrundlag. Der vurderes at være en væsentlig påvirkning hvis: planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus, eller Natura 2000-planernes målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Da der ikke forekommer aktiviteter i projektets anlægsfase, der potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne, vurderes de mulige påvirkninger af Natura 2000-områderne alene for driftsfasen. Vurderingerne er baseret på beregninger, som er gennemført for projektet i forhold til depositioner og emissioner bl.a. kvælstof og svovl mv. der er vurderet i forhold til følsomheden af udpegningsgrundlagets habitatnaturtyper samt forstyrrelser som følge af øget sejlads. Påvirkningerne vurderes i forhold til målsætningerne for områdets udpegningsgrundlag. Der henvises til beskrivelse af mulige påvirkninger i driftsfasen jf. afsnit 2.4. og efterfølgende vurdering for de berørte Natura 2000-områder. 3.2 Natura 2000-områder Amagerværket (AMV) er placeret 5 km fra Natura 2000-område N142 Saltholm og omliggende hav og 7 km fra Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for, se Figur 3-1.

120 11 of 23 Figur 3-1 Placering af habitatområder samt fuglebeskyttelsesområder under de to Natura 2000 områder (N142 Saltholm og omliggende hav og N143 Vestamager og havet syd for) i forhold til Amagerværket. Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der udgør Natura 2000-områderne, fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1 Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder der udgør Natura 2000-områderne N142 og N143. Natura 2000 områder Habitatområder Fuglebeskyttelsesområder N142 Saltholm og omliggende hav H126 F110 N143 Vestamager og havet syd for H127 F Natura 2000-område 142 Saltholm og omliggende hav N142 består af Saltholm med Svaneklapperne og andre små omliggende øer, den kunstrig ø Peberholm og de omliggende havområder. Det udpegede område udgør ha. hvoraf landarealet udgør ha. Området inkluderer Habitatområde H126 og Fuglebeskyttelsesområde F110. Størstedelen af Saltholm udgøres af naturtypen strandeng (1330). Saltholm har gennem hundrede år været udnyttet til sommergræsning uden anvendelse af kunstgødning. Dette har sikret, at øen ikke er groet til i høje grove græsser. Derudover har det stor betydning for ynglende fugle, at øen normalt er fri for rovdyr som ræve, mink og rotter. Den sydlige del af Saltholm og småøerne syd for er levested for både spættet sæl og gråsæl /1/. Spættet sæl yngler og holder især til på ø-rækken Svaneklapperne og de mange store sten, der

121 12 of 23 ligger både over og under vandoverfladen. Gråsæl er fåtallig i området, og det er uvist om den yngler, selvom området engang var et vigtigt ynglested for den. Det højeste antal gråsæler, der er talt i de senere år, er fem i Her er rigeligt med føde i form af fisk, snegle, muslinger og andre smådyr. Derudover er der udstrakte bevoksninger af hav- og ålegræs. Saltholm med omgivende fladvand er en af Østdanmarks vigtigste yngle-, fælde- og træklokaliteter for kystfugle. På lokaliteten findes blandt andet landet største yngleforekomster af ederfugl og bramgås ligesom knopsvane og grågås opholder sig i stort antal i området, når de fælder. Trækkende havørne bruger farvandet omkring øen til fiskeri og jager desuden fugle eller fouragerer på ådsler på øen. Både Saltholm og Peberholm har væsentlig betydning for kolonirugende ynglefugle som klyde og flere arter af terner. En væsentlig forklaring på det rige fugleliv er driften af øen. Hele Saltholm er desuden fredet og vildtreservat, og den store dele af landområdet er også omfattet af 3 beskyttelse som strandeng Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for habitatområde H126 og fuglebeskyttelsesområde F110 fremgår af Tabel 3.2. Tabel 3.2 Udpegningsgrundlag for naturtyper og arter samt fugle for habitatområde H126 og fuglebeskyttelsesområde F110 /1/. Udpegningsgrundlag Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 Kystlaguner og strandsøer* 1) 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Arter 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Fugle 2) Skarv (Phalacrocorax carbo) T Knopsvane (Cygnus olor) T Sangsvane (Cygnus cygnus) T Grågås (Anser anser) T Pibeand (Anas penelope) T Skeand (Anas clypeata) T Edderfugl (Somateria mollissima) T Bramgås (Branta leucopsis) YT Havørn (Haliaeetus albicilla) Tn Vandrefalk (Falco peregrinus) Tn Rørhøg (Circus aeruginosus) Y Klyde (Recurvirostra avosetta) Y Almindelig ryle (Calidris alpina) Y Brushane (Philomachus pugnax Y Fjordterne (Sterna hirundo) Y Havterne (Sterna paradisaea) Y Dværgterne (Sternula albifrons) Y Mosehornugle (Asio flammeus) Y 1) * Prioriteret naturtype, der er særligt truede habitatnaturtyper på Europæisk plan 2) For fuglearter skelnes mellem arter, der yngler i området (Y), trækfugle af international betydning (T) og trækfugle af national betydning (Tn).

122 13 of Målsætninger Der er i forslag til Natura 2000 plan /2/ opstillet målsætninger med det formål at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Der er i den overordnede målsætning taget højde for områdets naturmæssige potentiale, og for om det rummer forekomster, der er af stor vigtighed nationalt og/eller biogeografisk. En betydning, der er vurderet ud fra: Stort areal, levested eller bestand Få nationale/biogeografiske forekomster Truede naturtyper/arter Særligt danske ansvarsnaturtyper/arter De konkrete mål tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levesteder efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af den bedst faglige viden Natura 2000-område 143 Vestamager og havet syd for Det samlede areal for Natura 2000-området udgør ha, hvoraf 65 % er marint. Natura 2000-området består af Habitatområde H127 og Fuglebeskyttelsesområde F111. I den største del af det marine område findes sandbanker med vedvarende dække af lavvandet havvand. Vedvarende sedimenttransport på dele af kysten syd for Dragør samt ved Kofoeds Enge og Vestpynten, danner strandholme samt strandlaguner og strandsøer. Den konstante ændring af landskabet har betydning for terner, klyder og andre arter som yngler på småøerne, der er fri for rovdyr som f.eks. ræve og mink. Landdelen af N143 består af strandarealer på Sydamager med fri dynamik samt Vestamager, der inkluderer inddæmmet fladvandsområde med strandeng, strandoverdrev og rørsump på ha. Området er gammelt militærareal og har derfor udviklet sig stort set uberørt af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Lokaliteten tjener som refugium for arter, der ellers for en dels vedkommende er forsvundet fra denne del af landet. Området er gennemskåret af kanaler og der findes flere søer spredt i området. Størstedelen af landområdet er strandeng og laguner, men der findes også træbevoksede arealer og mindre skove på de inddæmmede arealer. Vestamager og havet syd for har international betydning som fuglelokalitet. Lokaliteten er derudover et særdeles vigtigt rasteområde for rovfugle og er Danmarks vigtigste lokalitet for overvintrende lille skallesluger. Store dele af Vestamager er desuden fredet og vildtreservat. Desuden er store dele er også omfattet af 3 beskyttelse som strandeng og søer.

123 14 of Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for habitatområdet fremgår af Tabel 3.3. Tabel 3.3 Udpegningsgrundlag for naturtyper og arter samt fugle for habitatområde H127 og fuglebeskyttelsesområde F111/2/. Udpegningsgrundlag Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Strandeng 1150 Kystlaguner og strandsøer* 1) 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Fugle 2) Skarv (Phalacrocorax carbo) T Knopsvane (Cygnus olor) T Troldand (Aythya fuligula) T Stor skallesluger (Mergus merganser) T Lille skallesluger (Mergellus albellus) T Plettet rørvagtel (Porzana porzana) T Rørhøg (Circus aeruginosus) T Klyde (Recurvirostra avosetta) YT Almindelig ryle (Calidris alpina) Tn Havterne (Sterna paradisaea) Tn Dværgterne (Sternula albifrons) Y Mosehornugle (Asio flammeus) Y 1) 2) * Prioriteret naturtype, der er særligt truede habitatnaturtyper på Europæisk plan For fuglearter skelnes mellem arter, der yngler i området (Y), trækfugle af international betydning (T) og trækfugle af national betydning (Tn) Målsætninger Der er i forslag til Natura 2000 plan opstillet målsætninger med det formål at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Der er i den overordnede målsætning taget højde for områdets naturmæssige potentiale, og for om det rummer forekomster, der er af stor vigtighed nationalt og/eller biogeografisk. En betydning, der er vurderet ud fra: Stort areal, levested eller bestand Få nationale/biogeografiske forekomster Truede naturtyper/arter Særligt danske ansvarsnaturtyper/arter. De konkrete mål tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levesteder efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af den bedst faglige viden. Det overordnede mål for området er, at: Lavvandet syd for Vestamager har en god vandkvalitet og bliver et godt levested både for internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle som grågås og troldand og for yng-

124 15 of 23 lefugle på udpegningsgrundlaget, særligt de truede arter dværgterne, mosehornugle og plettet rørvagtel. Strandengene, der udgør over 5 % af arealerne i den kontinentale del af Danmark, og de øvrige lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Det sikres, at der for ynglefuglene er ynglelokaliteter med den rette pleje og uforstyrrethed. Således er der overordnet fokus på begrænsning af næringsstofbelastning i forhold til naturtilstanden, sikring af levesteder, vandkvalitet og forstyrrelse af arter med henblik at fremme mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus. I forlængelse heraf er fastsat en række konkrete målsætninger for naturtyper og arter. 3.3 Påvirkninger i driftsfasen Mulige påvirkninger i driftsfasen knytter sig til: Deposition af kvælstof, svovl og tungmetaller Udledning af spildevand Emissioner og støj fra øget skibstrafik De sandsynlige påvirkningers potentielle påvirkning er beskrevet i afsnit 2.4 og i det følgende vurderes de i forhold til udpegningsgrundlag og målsætninger i de berørte Natura 2000-områder Vurdering af deposition af kvælstof, svovl og tungmetaller Der er beregnet den maksimale deposition af kvælstof, svovl og tungmetaller i henholdsvis 0- scenariet og projektscenariet samt den maksimale forskel i deposition som følge af projektets gennemførelse og resultaterne fremgår af Tabel 3.4. Tallene er angivet for nærmeste Natura 2000-område, der er N142 Saltholm og omliggende hav, idet depositionen som følge af projektet her vil være størst. Baggrundsdepositionen for stofferne på land og til vand er ligeledes angivet. Baggrundsdepositionen angiver den belastning med de enkelte stoffer, som områderne i forvejen modtager fra danske og udenlandske kilder som transport, industri, landbrug, m.m. Tabel 3.4 Beregnet maksimal deposition i nærmeste Natura 2000-område (N142 Saltholm og omliggende hav) med kvælstof, svovl og tungmetaller for 0-scenariet og for projektet samt ændring. Desuden er angivet baggrundsdepositionen i området. Bemærk skift i enhed ved kvælstof, svovl/tungmetaller Parameter Deposition i N142 Saltholm og omliggende hav i 0-scenariet mg/ha/år Deposition i N142 Saltholm og omliggende hav i projektet mg/ha/år Forskel i deposition mellem 0-scenariet og projektet mg/ha/år Baggrundsdeposition /22/ Land mg/ha/år N 19 (g/ha/år) 23,6 (g/ha/år) 4,6 (g/ha/år) (g/ha/år) S 31 (g/ha/år) 17 (g/ha/år) -14 (g/ha/år) (g/ha/år) mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år mg/ha/år Hg 3,7 3,9 0,2 - Cd 0,29 0,15-0, Cr 6,1 4,2-1, Cu 3,8 4,7 0, Pb 4,8 2,3-2, Ni 4,6 1,5-3, V 3,0 0,5-2,5 - Zn As 1,5 0,4-1,1 1000

125 16 of 23 Parameter Deposition i N142 Saltholm og omliggende hav i 0-scenariet mg/ha/år Deposition i N142 Saltholm og omliggende hav i projektet mg/ha/år Forskel i deposition mellem 0-scenariet og projektet mg/ha/år Baggrundsdeposition /22/ Land mg/ha/år Co 1,3 0,18-1,12 - Mn Mo 0,54 0,26-0,28 - Sb 0,19 0,24 0,05 - Tl 0,08 0,12 0,04 - Kvælstof Som det fremgår af Tabel 3.4 stiger kvælstofdepositionen i det nærmeste Natura 2000-område (N142 Saltholm og omliggende hav) med knapt 5 g/ha/år. Tålegrænser for kvælstof for relevante terrestriske habitatnaturtyper fremgår af Tabel 3.5. Tabel 3.5 Erfaringsbaserede tålegrænser for kvælstof i udvalgte habitattyper i kg N/ha/år/25/. Natura 2000-område Habitattype Tålegrænse (Kg N/ha/år) N143 Vestamager og havet syd for N142 Saltholm og omliggende 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand hav 1330 Strandenge N143 Vestamager og havet syd for 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Fugtige klitlavninger Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Habitatnaturtyperne 1310 Enårig strandengsvegetation og 1330 strandeng er robuste overfor en mérpåvirkning med kvælstof, idet de har høje tålegrænser på kg per hektar per år, der er langt højere end den aktuelle baggrundsbelastning på ca. 10 kg N/ha/år. Mértilførslen af kvælstof med deposition på 5 g/ha/år udgør mindre end 2 af tålegrænsen for habitatnaturtyperne, og er dermed helt uden betydning for de pågældende naturtyper i Natura 2000-området på Saltholm. De habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for N143, der er mest følsomme over for kvælstof er 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) og 2190 Fugtige klitlavninge. Habitatnaturtyperne 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund og 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, som begge er foreslået tilføjet som nye naturtyper på udpegningsgrundlaget jf./1/, er tilsvarende følsomme. Disse habitatnaturtyper tåler erfaringsmæssigt ikke mere end henholdsvis og kg N/ha/år. Baggrundsdepositionen på ca. 10 kg N/ha/år ligger i dag i den lave ende af tålegrænsen. Merbidraget af kvælstof fra projektet i N143 vil udgøre < 0,5 af den eksisterende baggrundsbelastning, der i øvrigt har været faldende siden 1990 /17/. Merbidraget til kvælstofbelastning i N143 fra projektet vurderes derfor at være marginalt og i praksis uden betydning for kvælstofbelastningen i habitatnaturtyperne i Natura 2000-området N143 Vestamager og havet syd for, der ligger lidt længere væk end Saltholm. De modellerede koncentrationsforøgelser af kvælstof i vandsøjlen i Øresund omkring Natura 2000-område N142 Saltholm og omliggende hav er i projektscenariet konservativt beregnet til max. 6 ng N tot /l, hvilket reelt ikke vil ikke kunne måles, idet detektionsgrænsen for total kvælstof

126 17 of 23 i vand er 50 μg/l. Dette bidrag vurderes derfor at være helt ubetydeligt for de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget. Svovl Projektet medfører en lavere emission af svovl end i dag, hvorfor der tilsvarende vil være en lavere deposition af svovl i Natura 2000-områderne. Der vil derfor ikke være en væsentlig påvirkning af områderne og udpegningsgrundlaget. Tungmetaller Beregningerne i Tabel 3.4 viser, at der vil ske en stigning i depositionen af Hg, Cu, Zn, Mn, Sb og Tl i nærmeste Natura 2000-område N142 Saltholm og omliggende hav som følge af projektet. For de øvrige tungmetaller vil der ske et fald i depositionen. Der findes ikke kendte tålegrænser for tungmetaller for terrestriske naturtyper. For Cu og Zn, hvor der er oplyst baggrundsdeposition til landområder i Tabel 3.5 udgør den maksimale merbelastning fra projektet i nærmeste Natura 2000-område på Saltholm ca. 0,1 af baggrundsbelastningen. Idet der ikke vurderes at være emission af tungmetaller i projektet, som mængdemæssigt er markant anderledes end for eksisterende forhold, vurderes det, at der ikke vil være en emission af tungmetaller i projektet, der giver anledning til en deposition i de nærliggende Natura 2000 områder, der vil medføre en væsentlig påvirkning på områdernes udpegningsgrundlag. De modellerede koncentrationsforøgelser af kviksølv i vandsøjlen i Øresund omkring N142 er i projektscenariet konservativt beregnet til max. 1 fg/l ( g/l). Dette bidrag vurderes at være helt ubetydeligt for det marine udpegningsgrundlag og vil ikke kunne måles, idet detektionsgrænsen for kviksølv i vand er 2,5 x 10-4 μg/l, altså en koncentration mindre end 10-5 gange lavere end detektionsgrænsen. Der er ikke modelleret bidrag fra andre tungmetaller i Natura 2000-områdets marine del, men for samtlige tungmetaller gælder, at koncentrationsforøgelser i nærmeste Natura 2000-område er helt marginale og langt lavere end miljøkvalitetskravene og detektionsgrænserne. Det vurderes derfor, at deposition af tungmetaller ikke vil forhindre eller forsinke opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine habitattyper på udpegningsgrundlaget de nærliggende Natura 2000-områder Vurdering af udledning af spildevand Med etableringen af AMV4 vil der samtidig etableres en ny udledning i form af renset røgaskondensat til Øresund. Spildevandet stammer fra kondensering af røggas fra den nye blok og vil indeholde kvælstof og tungmetaller. Spildevandet opblandes ved udledning med vand i Øresund. Det er ved modellering med MIKE 3 beregnet, at udledningen af tungmetaller overholder de generelle miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag til Bekendtgørelse nr af 9. september 2015 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, på kanten af en opblandingszone ud for udledningen, der strækker sig m fra udledningspunktet. På grund af afstanden på 4-5 km til nærmeste Natura 2000-område kan det konkluderes, at udledningen af spildevand ikke vil medføre overskridelser af miljøkvalitetskravene for tungmetaller i de marine dele af Natura 2000-områderne på Saltholm eller Vestamager. Projektet medfører en merudledning af kvælstof på op til 1,5 tons om året, fordelt med en koncentration i spildevandet på op til 3 mg/l. Efter udledning og opblanding i recipienten vil koncentrationen i vandfasen som konsekvens af projektet være reduceret til detektionsgrænsen for kvælstof i vand, der er 50 µg/l, meget tæt på udledningspunktet (50 gange fortynding). På grund af afstanden til nærmeste Natura 2000-område på 4-5 km, vil der ske en yderligere opblanding af kvælstof i recipienten, der betyder, at koncentrationsforøgelsen af kvælstof i vandsøjlen i de marine dele af Natura 2000-områderne på Saltholm eller Vestamager, som følge af udledningen af spildevand, vil være helt ubetydelig.

127 18 of 23 Det vurderes derfor, at udledning af spildevand med indhold af kvælstof og tungmetaller som følge af etablering af AMV4 ikke vil forhindre eller forsinke opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine habitattyper på udpegningsgrundlaget i de nærliggende Natura 2000-områder. Det er forudsat i vurderingerne, at overholdelse miljøkvalitetskravene sikrer, at der ikke opstår uacceptable negative effekter i Natura 2000-områdernes marine økosystemer Vurdering af emission, støj og forstyrrelser fra øget skibstrafik Antallet af skibe, der tilgår Amagerværket, vil stige i forbindelse med etablering af den ny biomassefyrede blok. På nuværende tidspunkt tilgår der 140 skibe om året, og det forventes, at dette antal vil blive øget med 250 skibe om året som følge af projektet. Som følge af projektet, vil der altså forekomme 500 ekstra passager gennem Øresund om året. Det skal bemærkes, at de ekstra skibe vil være mindre end de nuværende, og ligeledes vil omkring 90 % af transporterne komme til Amagerværket fra syd. Set i relation til emissionen fra det samlede kraftværk vurderes en stigning i emissionen fra skibe, der transporterer brændsel, på 13 tons NO x, 0,5 tons SO 2 og 0,3 tons partikler, fordelt på de nærmeste 18 km af sejladsruterne til og fra Amagerværket /16/, ikke at bidrage væsentligt til den samlede emission og dermed deposition i de nærliggende Natura 2000-områder, og emnet behandles derfor ikke yderligere. Med hensyn til fysiske forstyrrelser og støj som følge af den øgede skibstrafik kan dette potentielt påvirke de to sælarter (gråsæl og spættet sæl), samt fugle på udpegningsgrundlaget for de berørte Natura 2000-områder. Det er observeret, at sæler, der opholder sig på land, bliver forstyrret af skibe, der nærmer sig til under 200 m fra liggestedet. Ofte indebærer forstyrrelsen, at sælerne går i vandet. I yngleperioden kan det i værste fald medføre, at unger kan dø, hvis der går for lang tid før moderen vender tilbage til afkommet. Sælerne regnes almindeligvis at være tolerante over for undervandsstøj og i nogle tilfælde er det observeret at de kan tiltrækkes af lyd fra stående fiskefartøjer /21/. Afstanden mellem hvilepladser for sælarter på udpegningsgrundlaget og de sejlruter, der må forventes benyttet, er langt højere end de 200 m, indenfor hvilken afstand sæler forstyrres. Derfor vurderes det, at sæler på udpegningsgrundlaget ikke vil blive forstyrret som følge af den øgede skibstrafik. Den mindre stigning i skibstrafik vurderes at være ubetydelig for fuglearter på udpegningsgrundlaget, og emnet behandles ikke yderligere. 3.4 Samlet vurdering Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig negativ virkning som følge af projektet, som vil medføre skade på naturtyper og arter, herunder fugle på udpegningsgrundlaget for de to berørte Natura 2000-områder. Gennemførelse af projektet forventes således ikke at kunne influere på muligheden for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. 3.5 Kumulative vurderinger Kvælstofdepositionen fra Amagerværket udgør sammen med baggrundsbelastningen og et endnu ikke gennemført projekt om etablering af en ny ovnlinje på ARC (tidligere Amagerforbrænding), en potentiel kumulativ effekt i forhold til naturområderne i på Saltholm og Vestamager. Da etablering af en biomassefyret blok på Amagerværket resulterer i en meget lille stigning i deposition af kvælstof og tungmetaller, vurderes det, at de kumulative effekter med andre planlagte projekter i området ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlagene for de to Natura 2000-områder.

128 19 of REREFERENCELISTE /1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Forslag til Natura 2000-plan Saltholm og omliggende hav Natura 2000-område nr. 142 Habitatområde H126, Fuglebeskyttelsesområde F110. /2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Forslag til Natura 2000-plan Vestamager og havet syd for Natura 2000-område nr. 143 Habitatområde H127, Fuglebeskyttelsesområde F111. /3/ EU. Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF). /4/ Wind, P. (2003). Manual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark. 1. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 113 s. - Teknisk anvisning fra DMU, nr. 20. /5/ DMU (2010). TA-N3: Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper. Bilag 4b. Habitatbeskrivelser. Beskrivelser af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) danske+naturtyper&src=iesearchbox /6/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2013). Natura 2000-basisanalyse for Saltholm og omliggende hav. Natura 2000-område nr Habitatområde H126. Fuglebeskyttelsesområde F110. /7/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2013). Natura 2000-basisanalyse for Vestamager og havet syd for. Natura 2000-område nr Habitatområde H127. Fuglebeskyttelsesområde F111. /8/ EU. Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring an naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF). /9/ IUCN (2015). The IUCN Red List of Threatened Species. Version /10/ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (2004): (opdateret april 2010) /11/ Lovebekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2009. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. /12/ Lovbekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007. Bekendtgørelse om udpegning og administrations af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /13/ Lovbekendtgørelse nr af 09/09/2015. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. /14/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Vandplan Øresund. Hovedopland 2.3, vanddistrikt Sjælland. /15/ Rambøll (2015). Udredning af deposition. Notat fra d. 30. september /16/ Rambøll (2015). Baggrundsrapport om skibstrafik. /17/ Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. og Desportes, G. (2008). High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute. University of Aarhus. 84 pp. NERI (DMU) Technical Report No /18/ Miljøministeriet/Miljøstyrelsen (2015). Afgørelse om VVM pligt for nyt biomassefyret anlæg på Amagerværket. AMVBIO4. /19/ Naturstyrelsen (2005). Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december 2005: /20/ ENERGI E2 (2006). EIA Report - Marine mammals. Horns Rev 2, offshore wind farm. /21/ DCE (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 2 - påvirkninger. Teknisk rapport nr. 45. /22/ Lovbekendtgørelse nr. 38 af 19/01/2011. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande. /23/ Ellermann,T. et al. (2015). Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE National Center for Miljø og Energi. 69 s. nr.119. /24/ Rambøll (2015). Baggrundsnotat om overfladevand. /25/ Skov- og Naturstyrelsen Harmoniserede tålegrænser. Opdatering 15. december 2005: /26/ Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J.

129 20 of 23 (2013). Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /27/ Lovbekendtgørelse nr. 545 af 20/05/2012. Bekendtgørelse om Amager Vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet. /28/ Lovbekendtgørelse nr. 684 af 20/05/2014. Bekendtgørelse om Saltholm Vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet. /29/ Fredningsafgørelse. Fredning vedrørende holm: /30/ Fredningsafgørelse. Fredning vedrørende len: /31/ Tougaard, J Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 2 Påvirkninger. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45

130 Bilag 9

131 Bilag 9 Til HOFOR Dokumenttype Baggrundsnotat Dato Marts 2016 NY BIOMASSEFYRET BLOK PÅ AMAGERVÆR- KET OVERFLADEVAND

132 NY BIOMASSEFYRET BLOK PÅ AMAGERVÆRKET OVERFLADEVAND Revision 5 Dato Udarbejdet af HSN, MASF, SSA Kontrolleret af LGG, DMM Godkendt af SSA Beskrivelse Baggrundsnotat for fortyndingsberegninger til VVM for ny blok på Amagerværket Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

133 Overfladevand INDHOLD 1. INTRODUKTION 1 2. EKSISTERENDE FORHOLD Metode Hydrografi Vandplaner Den økologiske tilstand Den kemiske tilstand Økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer Miljømål Skaldyrvande Baggrundskoncentration i Øresund Øvrige udledninger af spildevand 9 3. UDLEDNING AF PROCESSVAND Metode Model bathymetri Design periode Beregning af fortynding af udledning Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Vandsøjlen Biota Sediment Vurdering Vurdering i relation til vandplanerne Vurdering i relation til skaldyrvande DEPOSITION PÅ HAVOVERFLADEN Metode Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Vurdering Vurdering i relation til vandplanerne Vurdering i relation til skaldyrvande KUMULATIVE EFFEKTER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER REREFERENCELISTE 49 BILAG Bilag 1: Beregning af deposition

134 Overfladevand 1 af INTRODUKTION HOFOR skal udarbejde VVM for en ny blok 4 på Amagerværket, som skal biomassefyres. Rambøll er blevet bedt om at levere en række baggrundsrapporter til denne VVM-redegørelse. Dette notat beskriver projektets påvirkninger af overfladevand. Påvirkning fra direkte udledning af procesvand til Øresund er beskrevet i kapitel 3 og påvirkning som følge af deposition på vandoverfladen er beskrevet i kapitel 4. Der gøres rede for de eksisterende forhold og de mulige påvirkninger samt foretages en vurdering af relevante påvirkninger som følge af etablering og drift af AMV4. Påvirkninger på Natura områdernes udpegningsgrundlag er udelukkende beskrevet i væsentlighedsvurderingen /1/.

135 Overfladevand 2 af EKSISTERENDE FORHOLD Vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU s medlemslande. Direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst god tilstand. I Danmark er vandrammedirektivet implementeret i miljømålsloven (Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 932 af 24. september 2009). Danmark har som følge heraf udarbejdet 23 statslige vandplaner, som blev endeligt vedtaget i Vandplanerne opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystnære områder og grundvand, som klassificeres i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og dårlig. Kommunerne står for implementering af vandplanindsatserne (prioritering og gennemførelse), og har til dette formål udarbejdet vandhandleplaner. Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold samt en vurdering af projektets påvirkninger på kystvand. Øresund (hovedopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland) er det målsatte kystvand, der potentielt kan blive påvirket af projektet. 2.1 Metode Følgende beskrivelser baserer sig på litteraturstudie samt gennemførte analyser til bestemmelse af baggrundsværdier for kvælstof og en række metaller, der er relevante i forhold til den planlagte udledning. 2.2 Hydrografi Øresund defineres i denne sammenhæng som den centrale del, der mod nord afgrænses af Helsingør-Helsingborg snittet og mod syd af Drogden tærsklen mellem Dragør og Limhamn. Øresund udgør sammen med de øvrige danske farvande (Lillebælt, Storebælt) et overgangsområde mellem det salte Nordsø/Kattegat og det mere brakvandede område der udgøres af Østersøen. Indstrømning af salt bundvand fra Kattegat bliver delvist stoppet af Drogden tærsklen for indstrømning gennem Øresund og af Darss Tærsklen for indstrømning gennem Storebælt / Lillebælt. Darss tærsklen er beliggende syd for Saltholm mellem Dragør og Limhamn. Drogden-tærsklen har en dybde på 8 m og ligger som en undersøisk højderyg tværs over Øresund og udgør en barriere for tilførsel af saltvand fra Kattegat til Østersøen. En del af det salte vand der fanges bag/nord for tærskel bliver opblandet i det overfladenære ferske vand der strømmer ud fra Østersøen. Tabet af bundvand til overfladestrømmen skaber en sydgående bundstrøm i de dybere dele af det centrale Øresund. Ved yderligere opblanding øges saltholdigheden efterhånden i overfladestrømmen på dens vej mod nord. Figur 1. Principskitse for strømning gennem Øresund

136 Overfladevand 3 af 53 Vandstrømmen gennem Øresund er styret af vandstandsforskelle mellem Kattegat og den vestlige Østersø (barotrofe strømninger) og densitetsforskelle i vandmasserne i Øressund og omkringliggende farvande (barokline strømninger). Vandstandsforskellen afhænger især af regionale meteorologiske forhold. Fordelingen af densiteten er et resultat af blanding forårsaget af bl.a. vind og friktion fra bunden. Derudover er der et nedbørsoverskud i Østersøregionen, således at der er en nettoudstrømning gennem Øresund på ca km 3 /år. Vand der udstrømmer fra Østersøen er relativt brakt, hvorimod vandmasser der bliver presset ind i Øresund fra Kattegat, er forholdsvis salt og derfor også tungere end vandmasserne i Østersøen. Vandmassen i Kongedybet er som følge heraf ofte lagdelt med et brakt overfladelag og et mere saltholdigt bundvand. Springlaget (skillefladen mellem de to vandmasser) ligger normalt i 4 9 m dybde /5/. I sommermånederne hvor planktonproduktionen er høj, kan lagdelingen medføre risiko for iltsvind i bundvandet. Der er således observeret iltsvind i Øresund dog især i den nordlige del. I Kongedybet, der fungerer som strømrende, betyder den relativt kraftige strøm, at der sker en bedre opblanding af vandet. Dette mindsker risikoen for iltsvind markant i forhold til de øvrige områder i sundet. Der er dog også her observeret iltsvind bl.a. i året 2002, hvor der generelt var udbredt iltsvind i de danske farvande /15/. Sundet ud for Amager (Kongedybet) er omkring 18 km bredt og består af dybe render adskilt af grunde eller flak. Området har i flere år været recipient for udledninger fra virksomheder samt for overfladevand fra Refshaleøen, indirekte for aktiviteter ved Margretheholm Havn (skibsmaling) og for opfyldningerne som udgør Refshaleøen og Kraftværkshalvøen. Hertil kommer nærheden til Københavns Havn, som også påvirker vandkvaliteten i området. På baggrund af ovenstående samt den forholdsvis lave vandudskiftning i området, er det Naturstyrelsens vurdering, at Margretheholm havn er et af landets mest belastede havneområder. Selvom Kongedybet i nogen grad er påvirket af denne belastning betyder den generelt store vandtransport gennem Kongedybet og den lille vandudskiftning i Margretheholm havn, at belastningen af Kongedybet er væsentligt mindre og sammenlignelig med miljøtilstanden i resten af Øresund /5/. 2.3 Vandplaner Vandplanerne beskriver miljøtilstanden for kystvande og fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand (se /5/ for yderligere specifikation). Et vandområde har opnået god tilstand når både den økologiske og kemiske tilstand er god. Tilstandsvurderingen af kystvande omfatter biologiske kvalitetselementer og forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer. Projektområdet er i Øresund, som ligger i kystvand nr. 6 i hovedopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. Der foreligger en gældende vandplan for /5/, samt et udkast til en vandplan for /21/. Vandområdeplaner er pt. i offentlig høring og forventes vedtaget d. 22. december Idet planerne forventes vedtaget inden for dette projekts tidshorisont, er miljøtilstand og miljømål fra begge planer medtaget i denne rapport Den økologiske tilstand I vandplan /5/ er den økologiske tilstand primært baseret på dybdeudbredelsen af ålegræs, idet denne er tæt korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne. Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsageligt opstår som følge af næringsstofbelastning og den deraf følgende vækst af plankton og enårige makroalger. Negative påvirkninger på den økologiske tilstand i kystvande stammer primært fra kvælstof og fosfor. Den økologiske tilstand for den nordlige del af Øresund er i Vandplan vurderet som ringe på baggrund af udbredelsen af ålegræs /24/.

137 Overfladevand 4 af 53 I vandplan /21/ er den økologiske tilstand vurderet på baggrund af kvalitetselementerne ålegræs, klorofyl og bundfauna. For fytoplankton (planktonalger) anvendes klorofyl a, som mål for algebiomassen. For planterne anvendes dybdegrænsen for ålegræs, mens der for bundfauna anvendes Dansk Kvalitetsindeks (DKI) som udtryk for bundfaunaens sammensætning og tæthed. I Øresund er den økologiske tilstand moderat for ålegræs, god for klorofyl og ukendt for bundfauna. Den samlede økologiske tilstand i Øresund er moderat, se Figur 2 /23/. Figur 2: Samlet vurdering af økologisk tilstand i vandplan /23/ Den kemiske tilstand I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer. Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer. I vandplan /5/ er den kemiske tilstand vurderet. Den kemiske tilstand i det Nordlige Øresund, kystnære del er ikke god, mens den kemiske tilstand i de resterende marine områder inden for Hovedvandopland Øresund er ukendt. I vandplan /21/ er den kemiske tilstand vurderet ud fra de grænseværdier, der fremgår af Bekendtgørelse nr om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand /1/. Bekendtgørelsen fastsætter konkrete kvalitetskrav for en række

138 Overfladevand 5 af 53 tungmetaller og miljøfremmede stoffer i overfladevand. Den kemiske tilstand for Øresund er vurderet til at være ikke god, se Figur 3 /23/. Figur 3: Vurdering af kemisk tilstand i vandplan /23/ Økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer Den kemiske tilstand skal desuden ses i relation til den økologiske tilstand. Dette skyldes, at tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan ophobes i flora og fauna samt sedimenter. Vandrammedirektivet skelner derfor mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. I vandplan /5/ er den økologiske tilstand med hensyn miljøfarlige forurenende stoffer for de marine vandområder inden for Hovedvandopland 2.3 Øresund ukendt /5/. I vandplan /21/ er den økologiske tilstand mht. miljøfarlige forurenende stoffer vurderet på baggrund af bekendtgørelse nr. 1070, hvoraf der fremgår miljøkvalitetskrav for indholdet af bor, vanadium og sølv i sediment. Den økologiske tilstand mht. miljøfarlige forurenende stoffer er vurderet til at være ukendt, se Figur 4 /23/.

139 Overfladevand 6 af 53 Figur 4: Vurdering af økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer i vandplan /23/ Miljømål Som beskrevet er miljømålet god tilstand, som opnås når både den økologiske og kemiske tilstand er god. Målsætning for Øresund er god økologisk og kemisk tilstand i begge vandplaner: I vandplan svarer det til en dybdeudbredelse for ålegræs på 8,1 m (Nordlige Øresund og Københavns Havn) og 9,0 m (øvrige del af vandområdet) /5/. I vandplan er der foretaget en samlet risikovurdering, som viser at vandområdet er i risiko for manglende målopfyldelse i /21//23/. Den primære indsats til at opnå god økologisk tilstand er at reducere kvælstofbelastning i Øresund: I vandplan : Kvælstofbelastning i Øresund skal samlet reduceres med 23 t/ha/år. I Nordlige Øresund, kystnære del, og Københavns Havn skal der ske en kvælstofreduktion på 9 t N/år /5/. I vandplan er fremstillet yderligere indsatskrav til kvælstofreduktion, som forventes at være 110 t N/år, der ligger ud over de tiltag, der er iværksat i første planperiode. Usikkerheden på indsatsbehovet er vurderet til at udgøre +/- 20 % i forhold til det enkelte kystvandområde /21/. Miljømyndigheder i oplandet til Øresund bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi Skaldyrvande Skaldyrvande er særlige havområder, der kræver beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten, for at gøre det muligt for skaldyr at leve og vokse i de pågældende vandområder. Danmark har udpeget skaldyrvande efter 18, stk. 3, i lov om vandplanlægning. Skaldyrvande er områder, hvorfra skaldyr (muslinger og snegle) skal kunne sendes direkte til konsum uden behandling. Det

140 Overfladevand 7 af 53 kystnære farvand fra Kalveboderne og rundt langs Sydamager til Dragør samt omkring Saltholm er udlagt som skaldyrvande, se Figur 5. Figur 5: Skaldyrvande omkring Amager og Saltholm. Der er udstedt en bekendtgørelse om kvalitetskrav (bekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande), se Tabel 1 (bilag 1) og Tabel 2 (bilag 2) /20/. Tabel 1 Kvalitetskrav I for skaldyrvande /20/. Parametre Organiske halogenforbindelser (i skaldyrkød) 1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl) ethan, C14H9Cl5 (DDT) Hexachlorbenzen (HCB) Lindan (HCH) Metaller Sølv Ag Arsen As Cadmium Cd Chrom Cr Kobber Cu Kviksølv Hg Nikkel Ni Bly Pb Zink Zn Koncentrationerne for de anførte stoffer må ikke overstige de generelle, marine kvalitetskrav, der gælder i medfør af gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Tabel 2 Kvalitetskrav II for skaldyrvande /20/. Parametre ph Temperatur C Kvalitetskrav 7 9 (ph enhed) Den temperaturforskel, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige den temperatur, som måles i vandom-

141 Overfladevand 8 af 53 Parametre Kvalitetskrav råder, der ikke påvirkes, med mere end 2 C Farve (efter filtrering) mg Pt/1 Vandets farve, som skyldes en udledning, må efter filtrering i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke afvige fra den farve, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 10 mg pt/l. Opslemmede stoffer mg/1 Indholdet af opslemmede stoffer, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige det indhold, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 30 %. Saltindhold 40. Den variation i saltindholdet, der forårsages af en udledning, må i de skaldyrvande, som påvirkes af denne udledning, ikke overstige det saltindhold, som måles i vandområder, som ikke påvirkes, med mere end 10 %. Opløst ilt (mætningsgrad) 70 % (middelværdi). Hvis en enkelt måling viser en værdi på under 70 %, fortsættes målingerne. Ingen enkelt måling må give en værdi på under 60 %, medmindre dette ikke er til skade for skaldyrbestanden. Stoffer der har indflydelse på skaldyrenes smag Ringere koncentration end den, der kan forringe skaldyrenes smag. E.coli 230 MPN/100 g (i skaldyrkød) Mineraloliebaserede kulbrinter Mineralolieprodukter må ikke forekomme i skaldyrvande i sådanne mængder: at de på vandets overflade danner en synlig film og/eller belægning på skaldyrene, at de fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene. 2.4 Baggrundskoncentration i Øresund Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1 fastlægger i bilag 2 miljøkvalitetskrav for marine områders indhold af miljøfremmede stoffer. Der fastsættes krav til indholdet i vand, sediment og biota. I det følgende redegøres for recipientens eksisterende indhold af de miljøfremmede stoffer, som det er fundet relevant at undersøge i forbindelse med udledning af renset kondensatvand og deposition af røggas fra opførelse af AMV4. Vandsøjlen Bekendtgørelsen fastsætte vandkvalitetskrav for en række tungmetaller, vist i Tabel 3. Til bestemmelse af baggrundskoncentrationen i vandsøjlen er der gennemført målinger af koncentration af kvælstof og en række metaller. Målingerne er udført få meter ud for kajen ved Amagerværket ud mod Øresund. Målingen er udført af Eurofins ved tidsproportional prøvetagning i perioden , kl. 10:05 til , kl. 10:05. Den tidsproportionale prøve er samplet ca. 2 m under vandoverfladen. Der er alene foretaget analyser på den opløste fraktion. Resultatet ses i Tabel 3. Der blev påvist indhold over detektionsgrænsen af de 5 metaller Arsen (As), Bly (Pb), Kviksølv (Hg), Molybdæn (Mo) og Zink (Zn). Der blev ikke påvist indhold over detektionsgrænsen af de 8 metaller Cadmium (Cd), Chrom (Cr), Kobber (Cu), Kobolt (Co), Mangan (Mn), Nikkel (Ni), Thallium (Tl) og Vanadium (V). 1 Bekendtgørelse nr af 9. september 2015.

142 Overfladevand 9 af 53 Tabel 3. Resultatet af analyser til bestemmelse af baggrundsniveau ved Amagerværket. DL er detektionsgrænsen for det enkelte stof. Komponent Enhed Resultat DL Metode Uorganiske forbindelser Ammoniak+ammonium-N µg/l Nitrit-N, filtreret mg/l < 0,005 0,005 Nitrat-N, filtreret mg/l < 0,07 0,07 Total-N µg/l Skalar Metaller Antimon (Sb) µg/l < 1 1 ICP/MS Arsen (As) µg/l 0,52 0,25 HR/ICP/MS Bly (Pb) µg/l 0,53 0,4 HR/ICP/MS Cadmium (Cd) µg/l < 0,1 0,1 HR/ICP/MS Chrom (Cr) µg/l < 0,5 0,5 HR/ICP/MS Kobolt (Co) µg/l < 0,1 0,1 HR/ICP/MS Kobber (Cu) µg/l < 1 1 HR/ICP/MS Kviksølv (Hg) µg/l 0,0038 0,002 AFS cold vapour Mangan (Mn) mg/l < 0,005 0,005 ICP/MS Molybdæn (Mo) µg/l 4,4 1 ICP/MS Nikkel (Ni) µg/l < 0,4 0,4 HR/ICP/MS Thallium (Tl) µg/l < 0,1 0,1 HR/ICP/MS Vanadium (V) µg/l < 1 1 HR/ICP/MS Zink (Zn) µg/l 4,9 2 ICP/MS Biota Bekendtgørelsen fastsætter et biotakvalitetskrav for kviksølv på 20 µg/kg vådvægt og et biotakvalitetskrav for dioxiner og dioxinlignende forbindelser på 0,0065 µg/kg TEQ vådvægt. Der er ikke gennemført målinger af baggrundskoncentrationen af indholdet i biota i forbindelse med udarbejdelse af dette notat. Indholdet af kviksølv i fisk er undersøgt som en del af NOVANAprogrammet /2/. Kviksølvindholdet i lever- og muskelprøver fra fisk var i alle de undersøgte prøver højere end EU's miljøkvalitetskrav på 20 µg/kg vådvægt. Samlet set var de fundne koncentrationer fra 1,5 til 17 gange højere end kvalitetskravet. I muslinger og fisk blev der i NOVANA i 2014 ikke fundet koncentrationer af dioxiner og dioxinlignende forbindelser over EU s miljøkvalitetskrav. I fisk var indholdet gange lavere end miljøkvalitetskravet. I sediment er der ikke fastsat kvalitetskrav for dioxin og dioxinlignende forbindelser. Sediment NOVANA-programmet indeholder ikke målinger af indholdet af vanadium i sediment. 2.5 Øvrige udledninger af spildevand Amagerværket har en kølevandsudledning på m 3 /time fra AMV1 og AMV3. Ved indsættelse af AMV4 vil denne udledning blive reduceret til i størrelsesordenen m 3 /time /16/. Det høje flow forekommer kun i forbindelse med evt. drift af havvandskøler maksimalt dage om året.vandet bestå at recirkuleret havvand og der er således alene tale om en udledning med termisk påvirkning. Geotermianlæg, som er beliggende på Amagerværket, har en udledning af grundvand. Den oprindelige tilladelse fra 2004 giver efter en 2-års indkøring lov til at udlede 6000 m 3 /år. I forbindelse med driftstop kan udledningen dog øges til m 3 /år /17/. Denne tilladelse er i 2006 øget til m 3 /år. Vandet indeholder partikulært stof men er ellers rent /18/. Der er i /17/ analyseret for enkelte metaller men ikke Arsen, Cobolt eller Cadmium, hvilket tages som udtryk

143 Overfladevand 10 af 53 for at der ikke er væsentligt indhold af disse stoffer. Geotermianlæg udleder via Amagerværkets kølevandskanal. Det er december 2015 meddelt fra HOFOR, at udledningen fra Geotermianlægget ophører, og anlægget er derfor ikke medtaget i vurderingen af kumulative effekter i dette notat. Der planlægges en ny udledning af procesvand og kondensat fra ARC. Denne udledning vil blive etableret ved det nordøstlige hjørne ud mod Øresund, på den opfyldning som også Amagerværket ligger på. Den årlige udledning er på maksimalt m 3 kondensat samt m 3 processpildevand, som har andre godkendelsesvilkår end kondensatet. Vilkårene for ARC er vist i Tabel 4 /19/. Tabel 4 Vilkår for udledning fra ARC. Parameter Enhed Vilkår for ARC Kondensat Vilkår for ARC Processpildevand Antimon (Sb) µg/l Arsen µg/l 5 8 Bly µg/l 1 10 Cadmium µg/l 1 3 Chrom µg/l 3 10 Kobber µg/l 5 10 Kviksølv µg/l 0,1 1 Molybdæn µg/l Nikkel µg/l 3 10 Thallium µg/l 2 3 Vanadium µg/l Zink µg/l Sølv µg/l 5 5 Cobolt µg/l Tin µg/l Dioxiner og furaner TEQ ng/l 0,01 0,01 3. UDLEDNING AF PROCESSVAND 3.1 Metode Der opstilles et modelkompleks i Mike 3 FM (flexible mesh / fleksibelt beregningsnet med varierende størrelse af beregningsceller). Strømningen beregnes med det hydrodynamiske modul Mike 3 HD FM, se /6/. Transporten af forureningskomponenter beskrives med beregningsmodul Mike 3 AD FM (advektion/dispersion, eller transport og spredning), se /6/. Modellen dækker det centrale Øresund fra Helsingør-Helsingborg i nord til Dragør-Limhamn umiddelbart syd for Peberholm, Figur 6. Modellen er givet en variabel netopløsning. Modellen kan således både beskrive blandingszonen omkring den påtænkte udledning samt Natura 2000 områder bl.a. ved Saltholm Model bathymetri Der er opstillet en model bathymetri der dækker hele Øresund, se Figur 6. Bathymetrien er baseret på søkortdata. Der er anvendt programmet Mike C-map, /7/. Dette program er i stand til at ekstrahere isolinjer og enkelte værdier fra digitale søkort. Der er anvendt alle søkort, der er tilgængelige gennem C-map af Jeppesen i Norge. C-map samler generelt nationale og internationale søkort. For Øresund er området omkring Amagerværket på søkort 134 Københavns Havn i skala 1:

144 Overfladevand 11 af 53 Der er anvendt et såkaldt fleksibelt net i beregningerne. Fleksibelt net opdeler området i et ustruktureret net af trekanter, som ses på Figur 7. Der er anvendt en gradueret opløsning således, at der omkring Amagerværket og dets påtænkte udledning er en meget fin opløsning. Til beregningerne af udledning fra Amagerværket er der anvendt en meget fin opløsning omkring værket, der svarer til m i et kvadratisk net. Figur 6. Model bathymetri.

145 Overfladevand 12 af 53 Beregningsnettet er 3-dimensionelt og der er anvendt 10 lag af varierende tykkelse til at beskrive vandsøjlen. Omkring udledningen er den vertikale opløsning således ca. 1 m i vertikalen. Figur 7. Anvendt net omkring amager værket.

146 Overfladevand 13 af Design periode Modellen behøver drivdata på de åbne rande i form af vandstande og/eller vandhastigheder samt temperatur og salinitet. Disse data hentes fra Havmodellen der tidligere udgjorde en del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Havmodellen er kalibreret model for de danske farvande, /8/. Rambøll har i forbindelse med tidligere projekter indhentet data fra NOVANA Havmodellen for året 2005, og der er derfor valgt at anvende data fra dette år. Der fokuseres på en repræsentativ sommermåned, se efterfølgende analyse. Der findes ikke tilgængelige ADCP-data eller CTD-data til kalibrering af selve modeldomænet i Øresund. Modellen er dog forceret med flux-data på randen fra den kalibrede Novana-model /8/. Ud fra en kontinuitetsbetragtning vil fluxen gennem den opstillede model derfor blive den samme som i den kalibrerede Novana-model. Modellen er ligeledes forceret med salt- og temperaturdata på randen fra den kalibrede Novana-model, /8/. Skillefladen vil derfor på randen ca. 10 km syd for Amagerværket være fastholet af randen fra den kalibrede Novana-model, /8/. Det ønskes så vidt muligt at identificere en normal periode, der er repræsentativ for de hydrografiske forhold i Øresund. De hydrografiske forhold bestemt dels af strømforholdene og dels af lagdelingsforholdene. Det er vanskeligt at identificere en periode, hvor alle forhold inden for en kort og afgrænset beregningsperiode er opfyldt. I et gennemstrømmet farvand som Øresund lægges der dog mest vægt på strømforholdene (Dette skal ses i forhold til fx det inderste af en fjord, hvor lagdelingsforholdene vil dominere, idet der principielt ikke vil være nogen advektion, men alene en udvekslingsvandføring). Der anvendes derfor en sommerperiode, der som udgangspunkt er mere lagdelt end en vinterperiode. En repræsentativ måned skal have en karakteristisk fordeling for nord og sydgående strømretninger. Nordgående regnes positiv. Der er lavet en rangordning af alle strømhastigheder med fortegn i Kongedybet for året Denne rangordning ses på Figur 8. Figur 8. Akkumuleret frekvens for hastighedsfordelingen i overfladen gennem Kongedybet, 2005 (Nordgående regnes positiv). Det ses, at der som helhed for året er nordgående strøm i ca. 60 % af tiden. Det ses, at strømmen er sydgående med en strømhastighed kraftigere end -0,1 m/s i ca. 20 % af tiden. Det ses, at strømmen er nordgående med en strømhastighed kraftigere end 0,1 m/s i ca. 35 % af tiden

147 Overfladevand 14 af 53 (100 % - 65 %). Der er således strømhastigheder mindre end ±0,1 m/s i 45 % af tiden i hele året Juli måned har omtrent samme karakteristika, dog således at den nordlige strøm er lidt svagere, hvilket i relation til fortynding i området omkring udledningen er konservativt. Der er dog strømhastigheder mindre end ±0,1 m/s i 55 % af tiden i juli 2005 hvilket er mere end året som helhed. Det er derfor valgt at anvende juli 2005 som grundlag for de efterfølgende modelleringer, da det tilstræbes at anvende en sommermåned, der ligger tæt på normalen. Den valgte måned kan betragtes som normal til svagt konservativ (lidt mere stillestående) Beregning af fortynding af udledning Beregningerne er gennemført for stofferne As, Co og Cd, der er de stoffer, der kræver den største fortynding jf. Tabel 6. Stofferne, der alle er metaller, betragtes som konservative dvs. uden omsætning. Initial koncentrationen sættes til baggrundskoncentrationen både ved beregningens start og for indstrømning over randene. 3.2 Påvirkninger i anlægsfasen Der vil ikke være nogen påvirkninger på overfladevand i anlægsfasen, da der ikke sker udledning af spildevand, der afviger fra nuværende forhold, før den nye biomassefyrede blok tages i drift. Vand fra byggegruber og midlertidige grundvandssænkninger ledes til recipient igennem eksisterende sandfang og olieudskiller på baggrund af konkrete ansøgninger om udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Det vurderes, at der ikke er væsentlige påvirkninger fra udledning af spildevand i anlægsfasen. 3.3 Påvirkninger i driftsfasen Udledning af spildevand kan forårsage en stigning i tilførslen af miljøfremmede stoffer. Øgede mængder af kvælstof kan potentielt påvirke sammensætningen af plante- og dyrearter og hermed påvirke opfyldelsen af vandplanens miljømål. Den øgede tilførsel af kvælstof kan medføre en større produktion af hurtigtvoksende planktonalger samt enårige makroalger, hvilket kan forårsage skygning af ålegræs og flerårige makroalger med nedsat vækst og dybdegrænse til følge. En høj produktion af planktonalger i vandet kan desuden forårsage iltsvind, når de døde alger nedbrydes på havbunden. Iltsvind påvirker bundfauna og bundfisk og hyppige iltsvindshændelser medfører en nedgang i dyresamfundenes artsdiversitet og en dominans af mere hårdføre arter. Udledning af tungmetaller kan påvirke vandkvaliteten ved giftvirkninger og bioakkumulering samt forårsage, at miljøkvalitetskrav ikke kan overholdes, herunder miljøkvalitetskrav for skaldyrvande. Endelig kan udledning af spildevand forårsage temperaturændringer i vandsøjlen, hvilket kan have en negativ effekt på flora og fauna. Den nye biomassefyrede blok anvender våd røggasrensning med røggaskondensering. Der vil derfor blive dannet processpildevand som udledes til Øresund efter forudgående rensning. Udledning af renset røggaskondensat til recipient er vist i nedenstående tabel. Det vurderes, at et genbrug på m 3 kan sikres, således at der kan blive behov for udledning af op til m 3 på årsbasis. De forventede udledninger på døgn og -timebasis er også medtaget i Tabel 5.

148 Overfladevand 15 af 53 Tabel 5 Forventede mængder af procesvand. AMV4 År Døgn Time Max. kondensatmængde m Estimeret restmængde til recipient (genbrug fratrukket) m Vandsøjlen Den forventede sammensætning af procesvand er vist i Tabel 6 (Forslag til middelkrav for AMV4). Der er desuden også medtaget relevante miljøkvalitetskrav for vand samt målte baggrundsværdier i vandsøjlen i Øresund ud for Amagerværket. Når en kravværdi er fastsat som tilføjet kan Naturstyrelsen fastsætte en Naturlig baggrund som grundlag herfor. Disse værdier er også vist i Tabel 6. Hvis der er målt baggrundskoncentrationer lavere end den angivne naturlige baggrund anvendes den laveste værdi, hvilket også medfører det mest restriktive miljøkvalitetskrav. Hvor der er angivet en naturlig baggrund er den anvendte værdi angivet med fed. Tabel 6: Forventet sammensætning af procesvand, miljøkvalitetskrav og beregnet fortyndingsrater. Parameter Enhed Målt Naturlig Forslag Generelt miljøkvalitetskrav Korttids miljøkvalitetskrav bag- bag- til mid- (<24 timer) grund grund delkrav Bek. Anvendt Fortyn- Bek. Anvendt Fortyn- for AMV MKK kravværddingsrate 1070 MKK kravværddingsrate Vandsøjle Bl5 mg/l 15 COD mg/l 75 Total N mg/l 3 Total- P mg/l - Suspenderet stof mg/l 2 ph ph 6,5 9 Temperatur C Max. 40 Antimon µg/l < ,3 11,3 < <1 Arsen µg/l 0,52 1,4 3 0,11 * 0, ,1 1,62 2 Bly µg/l 0,53 1 1,3 1,3 < <1 Cadmium µg/l < 0,1 1 0,2 0,2 9 0,45 0,45 3 Chrom µg/l < 0,5 3 3,4 3,4 < <1 Kobolt µg/l < 0,1 1,5 5 0,28 * 0, ,1 <1 Kobber µg/l < 1 0,9 5 1 * / 12 ** 1, ,9 2 Kviksølv µg/l 0,0038 0,1 0,07 0,07 1 Mangan µg/l < <1 Molybdæn µg/l 4,4 10 6,7 * 6, <1 Nikkel µg/l < 0,4 0,8 3 8,6 8,6 < <1 Thallium µg/l < 0,1 0,1 0,048 * 0,048 <1 1,2 1,2 <1 Vanadium µg/l < 1 5 4,1 * 4,1 1 57,7 57,7 <1 Zink µg/l 4,9 10 7,8 * 7,8 2 8,4 8,4 1 * tilføjet, ** absolut Den nødvendige fortyndingsrate S kan beregnes som forholdet mellem udledt koncentration C U og miljøkvalitetskravet C MKK. S = C U C MKK

149 Overfladevand 16 af 53 Når der er en baggrundskoncentration C O større end nul, ses alene på overkoncentrationen og den nødvendige fortyndingsrate S kan udtrykkes som S = C U C O C MKK C O De nødvendige fortyndingsrater er beregnet og vist i Tabel 6. Det ses af Tabel 6, at arsen er det stof, der kræver størst fortyndingsrate. Fortyndingsraten skal være mindst 23 gange for at opfylde kvalitetskravet angivet i bekendtgørelse 1070 (2015) /4/. Ligeledes ses det af tabellen, at kobolt er det stof, der kræver næststørst fortyndingsrate. Fortyndingsraten skal være mindst 18 gange for at opfylde kvalitetskravet. Herefter kommer cadmium med en nødvendig fortyndingsrate på 9 gange. Der er gennemført modelleringer for to scenarier, se Tabel 7: scenarie 1, der omfatter den kommende udledning af renset røggaskondensat fra Amagerværket (AMV) og scenarie 2, der omfatter AMV og ARC s kommende udledning af både proces- og kondensatvand. Scenarie 2 beskriver de kumulative effekter og er refereret i kapitel 5. Tabel 7. Udledningsscenarier. Kilde Easting Northing Dybde Udledning Temp Salt As Co Cd m m M m 3 /t C psu µg/l µg/l µg/l Scenarie 1 AMV m 206 m 3 /t Scenarie 2 AMV m 206 m 3 /t ARC; proces m 3 /d ARC, kondens m 3 /d Den dårligste fortyndingsrate ved havoverfladen ses på Figur 9. Det ses at der at fortyndingen ikke på noget tidspunkt er dårligere end 23 gange i overfladen. 2 Max. Døgnværdi. Det er ved denne værdi, at det generelle MKK skal kunne overholdes. 3 Kravværdi, Max. 30 C i miljøgodkendelsen for ARC. 4 Fiktiv salinitet svarende til min. densitet (1035 kg/m 3 ) ved 20 C. 5 Max. Døgnværdi. Det er ved denne værdi, at det generelle MKK skal kunne overholdes. 6 Kravværdi max 50 C i miljøgodkendelsen for ARC.

150 Overfladevand 17 af 53 Fortyndingsrater < >1000 Fortyndingsrater Figur 9. Fladeplot visende de mindste (dårligste) fortyndingsrater, der forekommer under beregningerne i overfladen. Koordinater er angivet i km i UTM33. Længdesnit, der anvendes senere, er angivet på figuren. Den røde markering angiver længdesnit vinkelret på bolværket, mens den gule markering angiver længdesnit langs bolværket ca. 10 m fra kanten I de efterfølgende underafsnit præsenteres resultaterne for de tre stoffer As, Co og Cd. Resultaterne for As, Co og Cd præsenteres som fladeplot og længdesnit. Fladeplottende præsenteres for overfladen og for ca. 8 m dybde, hvor udledningen finder sted, og de største påvirkninger derfor forekommer. Resultaterne præsenteres dels i et længdesnit langs hele bolværket længde ca. 10 m fra kanten og dels i et længdesnit gennem kilden, vinkelret på bolværket. Lokaliseringen af længdesnittene er vist på Figur 9. Alle koncentrationer er efterfølgende angivet for maksimalt forekommende koncentrationer. Det vil sige koncentrationer, der forekommer én gang gennem beregningen. Dette svare principielt til 99,9 %-fraktilen. Den højst forekommende fraktil er derfor beregnet for de enkelte stoffer. Arsen De største koncentrationer af As, der opnås i beregningen, er vist i Figur 10 - Figur 13. Koncentrationerne, der vist på figurerne, er de højeste beregnede værdier gennem hele scenarieperioden og en vist koncentration kan principielt have en varighed af 1 time, mens den i den øvrige del af den 1-måned lange beregningsperiode er lavere.

151 Overfladevand 18 af 53 As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK VKK VKK VVK Baggrund +100% +50% +20% +5% Figur 10. Fladeplot visende maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne i overfladen. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

152 Overfladevand 19 af 53 As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 11. Fladeplot visende de maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne i ca. 8 m dybde. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

153 Overfladevand 20 af 53 As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 12. Længdesnit vinkelret på bolværket visende de maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er vist på Figur 9.

154 Overfladevand 21 af 53 As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 13. Længdesnit langs bolværket (ca. 10 m fra kant) visende de maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er langs bolværket fra syd mod nord og er vist på Figur 9. Det ses, at det generelle miljøkvalitetskrav for arsen kun overskrides indenfor et område der strækker sig en afstand på m fra udledningen. Overskridelsen er begrænset til et til et område fra udledningen til umiddelbart under vandoverfladen. 95 %-fraktilen for det generelle miljøkvalitetskrav for Arsen er alene overskredet i beregningscellen hvor udledningen finder sted. Overskridelsen findes i ét modellag svarende til ca. 1 vertikal meter omkring udledningspunktet. Overskridelserne, der ses på ovenstående figurer, er af kort varighed, dvs. mindre end 5 % af tiden (<36 timer/måned). Cobolt De største koncentrationer for Co, der er opnået gennem hele beregningen, er vist i Figur 14 - Figur 16. Koncentrationerne, der vist på figurerne, er de højeste beregnede værdier gennem hele scenarieperioden og en vist koncentration kan principielt have en varighed af 1 time, mens den i den øvrige del af den 1-måned lange beregningsperiode er lavere.

155 Overfladevand 22 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 14. Fladeplot visende maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne i overfladen. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

156 Overfladevand 23 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 15. Fladeplot visende de maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne i ca. 8 m dybde. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

157 Overfladevand 24 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 16. Længdesnit vinkelret på bolværket visende de maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er vist på Figur 9.

158 Overfladevand 25 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 17. Længdesnit langs bolværket (ca. 10 m fra kant) visende de maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er langs bolværket fra syd mod nord og er vist på Figur 9. Det ses, at det generelle miljøkvalitetskrav for cobolt kun overskrides indenfor et område der strækker sig en afstand på m fra udledningen. Overskridelsen er begrænset til et lag ud for udledningen på ca. 5 m. 95 %-fraktilen for det generelle miljøkvalitetskrav for cobolt er alene overskredet i beregningscellen hvor udledningen finder sted. Overskridelsen findes i ét modellag svarende til ca. 1 vertikal meter omkring udledningspunktet. Overskridelserne, der ses på ovenstående figurer, er af kort varighed, dvs. mindre end 5 % af tiden (<36 timer/måned). Cadmium De største koncentrationer for Cd, der er opnået gennem hele beregningen er vist i figurerne, Figur 18 - Figur 21. Koncentrationerne, der vist på figurerne, er de højeste beregnede værdier gennem hele scenarieperioden og en vist koncentration kan principielt have en varighed af 1 time, mens den i den øvrige del af den 1-måned lange beregningsperiode er lavere.

159 Overfladevand 26 af 53 Cd µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 MKK +100% MKK +50% MKK +20% MKK Baggrund +5% Figur 18. Fladeplot visende maksimale koncentrationer af Cd, der forekommer under beregningerne i overfladen. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Cd for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

160 Overfladevand 27 af 53 Cd µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 MKK +100% MKK +50% MKK +20% MKK Baggrund +5% Figur 19. Fladeplot visende de maksimale koncentrationer af Cd, der forekommer under beregningerne i ca. 8 m dybde. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Cd for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

161 Overfladevand 28 af 53 Cd µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 MKK +100% MKK +50% MKK +20% MKK Baggrund +5% Figur 20. Længdesnit vinkelret på bolværket visende de maksimale koncentrationer af Cd, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Cd for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er vist på Figur 9.

162 Overfladevand 29 af 53 Cd µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 MKK +100% MKK +50% MKK +20% MKK Baggrund +5% Figur 21. Længdesnit langs bolværket (ca. 10 m fra kant) visende de maksimale koncentrationer af Cd, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Cd for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er langs bolværket fra syd mod nord og er vist på Figur 9. Det ses, at det generelle miljøkvalitetskrav for cadmium kun overskrides indenfor et område der strækker sig en afstand på op til 5 m fra udledningen. Overskridelsen findes i ét modellag svarende til ca. 1 vertikal meter omkring udledningspunktet. Overskridelserne af VKK for cadmium er så sporadiske, at 95 %-fraktilen for det generelle miljøkvalitetskrav for Cadmium ikke er overskredet i beregningsnettet. Overskridelserne, der ses på ovenstående figurer, er således over alt af kort varighed mindre end 5 % af tiden (<36 timer / måned). Temperatur Der er gennemført vurderinger af den planlagte udlednings påvirkning af temperaturen i recipienten. Vandet udledes med en temperatur på maksimalt 40 C, hvilket er en overtemperatur i forhold til det omgivende vand. Temperaturen i Øresund vil typisk være op til 20 C om sommeren og ned til 0 C om vinteren. Således vil de laveste overtemperaturer være op til 20 C om sommeren, og op til 40 C om vinteren. Overtemperaturen vil aftage med fortynding i recipienten. Således vil en overtemperatur på C være reduceret til mindre end 1 (0,4-0,8 C) efter en 50 gange fortynding, og vil yderligere være reduceret til 0,2-0,4 C efter en 100 gange fortynding. Det ses på Figur 9, at en 50 gange fortynding opnås inden for m fra udløbspunktet. Forøgelsen af overfladetemperaturen vil således være < 1 C. I niveau med udledning kan der forekomme en zone med op til 1 C temperaturforøgelse i en afstand på op til 80 m. Det skal dog erindres, at de forøgelser er konservative, i det de baserer sig på de dårligst forekommende fortyndinger, ikke på grundlag af 95 %-fraktilen.

163 Overfladevand 30 af 53 Den største temperaturforøgelse forekommer om vinteren, hvor vandet udledes med den største overtemperatur. Det skal derfor påpeges, at dette estimat alene er baseret på en fortyndingsbetragtning, og vil være konservativt, specielt om vinteren, hvor luften er kold i forhold til det udledte vand. I denne situation vil ser ske en afkøling af det udledte vand fra overfladen, der vil være større, end hvis der ikke var udledt vand. Dette vil medvirke til at reducere overtemperaturen mere end angivet ovenfor Biota Kviksølv Det generelle miljøkvalitetskrav for kviksølv i vandsøjlen er fjernet fra sidste revision af /4/, formentlig fordi det er vurderet, at kvalitetskravet ikke garanterede hensynet til fødekæden, da kviksølv bioakkumulerer i denne. Der er i /4/ også fastsat et miljøkvalitetskriterium for kviksølv i biota på 20 µg/kg vådvægt gældende for fisk. Der er i /9/ benyttet en formel for optagelsen af kviksølv i fisk. Formlen er dog ikke udviklet for optagelsen i danske fisk, men er baseret på studier af optagelser af kviksølv i fisken sweetlips (Plectorhincus gibbosus). Koncentrationen af kviksølv i fisken kan i steady state beregnes som: C SS = (k u C w ) k ew hvor C SS er koncentrationen af kviksølv i fisken i steady state, k u er nettooptagelsesratekonstanten for vandfasen, bestemt til 0,195 /10/, C w er kviksølvkoncentrationen i vandet og k ew er udskillelsesratekonstanten for kviksølv optaget via vandfasen, bestemt til 0,0287 /10/. Ved anvendelse af denne formel er beregnet en koncentration i fisk i Øresund som konsekvens af dels den målte baggrundsbelastning, og dels udledningen af kviksølv med renset kondensatvand fra AMV4 oven i den eksisterende baggrundsbelastning af recipienten. Resultaterne af beregningerne er vist i Tabel 8. Tabel 8 Koncentration af kviksølv i fisk i Øresund, beregnet ved hjælp af /10/. C w C ss C ss µg/l µg/kg tørvægt µg/kg vådvægt Baggrund i Øresund 0, Baggrund + AMV Baggrund + AMV4 10 gange fortynding Baggrund + AMV4 100 gange fortynding Baggrund + AMV4 500 gange fortynding Med den anvendte beregningsformel for kviksølvoptagelsen i fisk og den målte baggrundskoncentration i Øresund er det beregnet, at indholdet i fisk i Øresund vil være 5 µg Hg/kg vådvægt alene som funktion af baggrundskoncentrationen. Dette er mindre end miljøkvalitetskravet på 20 µg Hg/kg vådvægt. Hvis bidraget fra udledningen af kviksølv fra AMV4 adderes til den målte baggrundskoncentration, kan miljøkvalitetskravet for indhold af kviksølv i fisk overholdes efter en 10 gange fortynding af det udledte kondensatvand. En 10 gange fortynding er sket allerede helt tæt på udledningen jf. Figur 9. Det skal nævnes, at det beregnede indhold af kviksølv i fisk som følge af den målte baggrundskoncentration er lavere end de undersøgelser, der er foretaget som en del af NOVANAprogrammet, der viser, at miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota er overskredet for alle målinger.

164 Overfladevand 31 af 53 Af Tabel 8 fremgår, at der ikke vil være en forskel i baggrundskoncentrationen i fisk på grund af udledningen af renset røggaskondensat fra AMV4 efter en 500 gange fortynding af det udledte vand. På Figur 22 er indsat et billede af grænsen for 500 gange opblanding i vandsøjlen som et tværsnit, der følger det vinkelrette snit indsat på Figur 9 (den røde streg). Det lyseblå felt viser området, hvor der i 95 % af tiden sker en opblanding af udledningen på mindst 500 gange. Fraktil for overholdelse af 500 gang fortynding >95% 95% <95% Figur 22 Længdesnit vinkelret på bolværket visende fraktilen for 500 gange fortynding, der forekommer under beregningerne. I det lyseblå område er der en fortynding bedre end 500 gange i mere end 95 % af tiden. En fortynding på mindst 500 gange vil således være opnået efter ca. 950 meter i overfladen, mens der i vandsøjlen, hvor fisk opholder sig, vil være opnået en 500 gange fortynding indenfor få hundrede meter fra udledningspunktet. Et fladeplot af samme situation, dvs. grænsen for mindst 500 gange opblanding i 95 % af tiden er indsat på Figur 23. Her ses ligeledes, at en fortynding på mindst 500 gange vil være opnået ganske tæt på udledningspunktet. Det betyder, at selvom baggrundskoncentrationen af kviksølv i fisk jf. NOVANA undersøgelserne allerede overskrider miljøkvalitetskravet, så vil det efter få hundrede meter fra udledningen ikke være muligt at observere en forskel i koncentrationen i fisk som følge af udledningen fra AMV4.

165 Overfladevand 32 af 53 Fraktil for overholdelse af 500 gang fortynding >95% 95% <95% Figur 23 Fladeplot visende fraktilen for 500 gange fortynding, der forekommer under beregningerne ca. 2/3 nede i vandsøjlen fra overfladen. I det lyseblå område er der en fortynding bedre end 500 gange i mere end 95 % af tiden. Dioxin For dioxin og dioxinlignende forbindelser gælder et miljøkvalitetskrav for biota på 6,5 ng/kg vådvægt TEQ gældende for fisk, krebs og bløddyr. Koncentrationen af dioxin i biota er ikke fundet at overskride miljøkvalitetskriteriet i NOVANA-undersøgelserne i 2014 /2/. Der er ingen oplysninger om, at det rensede røggaskondensat fra AMV4 vil indeholde dioxiner og dioxinlignende forbindelser. Der er for et svensk anlæg analyseret renset kondensatvand fra indfyring af flis /11/ for dioxiner og fundet et indhold på 4 pg/l. Anlægget er bestykket med elfilter, ingen separat quench samt fældning/flokulering som rensning af kondensatvandet. I sammenligning hermed bliver AMV4 bestykket med posefilter med dosering af aktivt kul, separat quench samt rensning af røggaskondensatet ved ultrafiltrering og omvendt osmose, der begge bør medvirke til en effektiv rensning for eventuelt indhold af dioxin. Eventuelt udskilt dioxin vil ledes til quenchen med regenereringsvandet og genindfyres i kedlen, hvor det destrueres. I en worstcase betragtning, hvor der årligt udledes m 3 renset røggaskondensat, der indeholder samme mængde af dioxin, som spildevandet fra det svenske anlæg, vil der udledes

166 Overfladevand 33 af 53 ca. 2 mg dioxiner/år fra AMV4. Idet AMV4 bestykkes med bedre renseforanstaltninger, end det svenske anlæg, vil den reelle udledning af dioxiner fra AMV4 være lavere end 2 mg/år Sediment Vanadium For vanadium gælder et miljøkvalitetskrav for sediment på 23,6 mg/kg tørvægt eventuelt tilføjet den naturlige baggrundskoncentration for vanadium i sediment. Der er ikke analyseret vanadium i sediment som en del af NOVANA-programmet i Hvis det antages, at det rensede røggaskondensat fra AMV indeholder max. 5 µg vanadium/l og der årligt udledes m 3 renset røggaskondensat, kan der årligt udledes 2,5 kg vanadium fra AMV4 pr. år. Vanadium udledes primært som et partikelbundet stof, og de udledte partikler vil sedimentere over afstand fra udledningen. Hvis det desuden antages, at de 2,5 kg vanadium fordeles jævnt på havbunden i den nærmeste kvadratkilometer omkring udledningen, vil det resultere i et merbidrag til sedimentet på mindre end 0,2 mg vanadium/kg TS. Dette udgør mindre end 1 % af miljøkvalitetskravet for vanadium på 23,6 mg/kg tørvægt. 3.4 Vurdering Det vurderes, at overholdelse af miljøkvalitetskravet set i forhold til miljøkvalitetskrav for vandsøjlen og udledningskoncentration vil være mest kritisk for arsen. Modellering af udledningen viser, at det generelle miljøkvalitetskriterium for arsen overskrides indenfor en afstand på m fra udledningen. Betragtes overskridelsen på grundlag af 95 %-fraktilen, ses der alene en overskridelse i udledningspunktet svarende til en afstand på ca. 15 m. Udledningen overholder dermed det generelle miljøkvalitetskrav i en afstand på mere end 15 m. Indenfor en afstand på m kræves der udpegning af en blandingszone omkring udledningspunktet. Det vurderes, at miljøkvalitetskravet for det næstmest kritiske stof tilsvarende vil være kobolt som kræver en 18 gange fortynding for at overholde miljøkvalitetskravet. Modellering af udledningen viser, at det generelle miljøkvalitetskriterium for kobolt overskrides indenfor en afstand på m fra udledningen. Betragtes overskridelsen på grundlag af 95 %-fraktilen, ses der alene en overskridelse i udledningspunktet svarende til en afstand på ca. 15 m fra udledningspunktet. Udledningen overholder dermed det generelle miljøkvalitets kriterium i en afstand på mere en 15 m. Indenfor en afstand på m kræves der udpegning af en blandingszone omkring udledningspunktet. Det vurderes, at miljøkvalitetskravet for det tredje mest kritiske stof tilsvarende vil være cadmium og kræver en 9 gange fortynding for at overholde miljøkvalitetskravet. Modellering af udledningen viser, at det generelle miljøkvalitetskriterium for kobolt overholdes indenfor en afstand af mindre end 5 m fra udledningen. Betragtes overskridelsen på grundlag af 95 %-fraktilen forekommer der ikke nogen overskridelse af det generelle miljøkvalitetskriterium for cadmium. Der er derfor ikke i relation til cadmium behov for udpegning af en blandingszone omkring udledningspunktet. Resultaterne af modelberegningerne og de enkelte stoffers påvirkningszone er summeret i nedenstående Tabel 9.

167 Overfladevand 34 af 53 Tabel 9. Opsummering af de enkelte stoffers påvirkningszone. Stof Afstand fra udløb [m] Zone med kortvarig overskridelse af MKK Zone med overholdes af 95 %-fraktil Fortyndingszone Arsen m Ca. 15 m m Kobolt m Ca. 15 m m Cadmium Ca. 5 m Ingen Ingen Øvrige stoffer < 5 m Ingen Ingen For kviksølv vurderes det, at det ikke vil være muligt at registrere en stigning i indholdet af kviksølv i fisk indenfor få hundrede meter fra udledningspunktet selv i en worstcase betragtning, hvor fiskene permanent opholder sig i få hundrede meters afstand fra udledningen. For dioxin er det forventede indhold i et rensede røggaskondensat så lavt, at det ikke vurderes at påvirke indholdet i biota i Øresund målbart. Udledningen af vanadium med det rensede røggaskondensat vil ikke i sig selv medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet for sediment og vil selv i en konservativ beregning - kun bidrage til et ganske lille mérbidrag til et eventuelt eksisterende baggrundsindhold af vanadium i sedimentet omkring udledningen Vurdering i relation til vandplanerne Miljømålet for vandplanerne er god tilstand både med hensyn til økologisk og kemisk tilstand. God økologisk tilstand vurderes ud fra bundfauna, klorofyl og ålegræs, og især ålegræs er en vigtig parameter for at opnå god økologisk tilstand. Projektet medfører ikke fysisk forstyrrelse af havbunden, og dermed ingen direkte påvirkning på ålegræs og bundfauna. En mulig påvirkning knytter sig således udelukkende til udledning af procesvand (vurderes i dette kapitel) og deposition på havoverfladen (vurderes i afsnit 4.4). Kvælstof Projektet medfører en mérudledning af kvælstof på op til 1,5 tons om året, fordelt med en koncentration i spildevandet på op til 3 mg/l. Efter udledning og opblanding i recipienten vil koncentrationen i vandfasen som konsekvens af projektet være reduceret til detektionsgrænsen for kvælstof i vand, der er 50 µg/l, meget tæt på udledningspunktet (50 gange fortynding), se Figur 9. Den målte baggrundskoncentration af total kvælstof ud for det kommende udledningspunkt er 0,25 mg/l. Den økologiske tilstand vurderes i dag at være moderat. Begge vandplaner fastsætter reduktionsmål for kvælstofbelastningen af Øresund, og risikovurderingen for vandplan viser, at vandområdet er i risiko for manglende målopfyldelse i En mérudledning af kvælstof på op til 1,5 tons pr. år bidrager ikke til opfyldelse af reduktionsmålene eller målet om opnåelse af god økologisk tilstand, men står ikke alene i vejen for målopfyldelsen. Den kommende vandplan viser allerede på nuværende tidspunkt, at der er risiko for ikke at nå målet om god økologisk tilstand. Tilstanden i kystvande er påvirket af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer m.v. Resultaterne af de nyeste beregninger for kystvande har vist, at den væsentligste årsag til, at der ikke er god økologisk tilstand i kystvandene, er for stor tilførsel af kvælstof, og at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande /21/.

168 Overfladevand 35 af 53 De største kilder til tilførsel af kvælstof er: Vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra landbrug samt spildevandstilførsler fra punktkilder, herunder husholdninger, industri og havbrug Luftbårne næringsstoftilførsler, samt vandbårne tilførsler fra andre lande Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra havbunden For kvælstof udgør dyrkningsbidraget ca. 50 % af den samlede landbaserede tilførsel i Vandområdedistrikt Sjælland i perioden Hertil kommer det naturlige baggrundsbidrag, som udgør ca. 20 %, mens de sidste ca. 30 % stammer fra punktkilder mv. Den altovervejende kilde til den diffuse kvælstoftransport i vandløbene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer. Den luftbårne tilførsel af kvælstof til kystvandene har større betydning i de åbne kystvande end i fjordene, hvor den vandbårne lokale påvirkning er dominerende. Den luftbårne tilførsel af kvælstof til de indre danske farvande er opgjort til ca tons kvælstof, hvoraf ca. 25 % stammer fra danske kilder, dvs. ca tons kvælstof. Generelt er det sådan, at jo mere åbent et kystvand er, f.eks. i kystvande i Kattegat eller Østersøen, jo større et opland og jo flere lande bidrager til næringsstofbelastningen. Dertil kommer, at den atmosfæriske belastning også er mere betydende i åbne kystvande sammenlignet med fjorde. Da Øresund har direkte vandudveksling med de åbne farvande Kattegat og Østersøen er bidraget fra atmosfærisk deposition af kvælstof fra primært udenlandske kilder, en betydende faktor. En evt. manglende målopfyldelse i 2021 vil således i høj grad kunne afhænge af effekten af tiltag i forhold til landbrugets udledning af kvælstof, samt et fortsat bidrag til atmosfærisk deposition fra udenlandske kilder. Tungmetaller og dioxiner Det er beregnet, at de miljøkvalitetskvalitetskrav, der fremgår af Bekendtgørelse nr om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand /1/, overholdes på kanten af en opblandingszone m fra udledningspunktet og ikke bidrager til en væsentlig påvirkning af sediment og biota. Den kemiske tilstand vurderes i dag at være ikke god. En mérudledning af tungmetaller og dioxiner bidrager ikke til målopfyldelse, men står heller ikke i vejen for målopfyldelsen Vurdering i relation til skaldyrvande Nærmeste skaldyrvande er beliggende 4-5 km fra udledningspunktet for spildevand. Der er i Bekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande fastsat kvalitetskrav for forskelige parametre, der skal overholdes i områderne. For dette projekt er kvalitetskrav for tungmetaller og temperatur relevante. Kvalitetskrav for skaldyrvande med hensyn til tungmetaller er sammenfaldende med kvalitetskravene i Bekendtgørelse nr om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Da kvalitetskravene i denne overholdes m fra udledningsstedet, vil disse også overholdes i skaldyrvande der ligger i en afstand på mindst 4-5 km fra udledningsstedet. Udledning af spildevand med en overtemperatur i forhold til modtagende recipient må i skaldyrvande ikke give anledning til en temperaturforøgelse i forhold til recipientens normaltemperatur på mere end 2 C. Temperaturpåvirkningen fra projektet vil være reduceret til < 1 C allerede 80 m fra udledningspunktet, og vil således ikke give anledning til at påvirke nærmeste skaldyrvande, der ligger i en afstand på mindst 4-5 km fra udledningen.

169 Overfladevand 36 af DEPOSITION PÅ HAVOVERFLADEN 4.1 Metode Der gennemføres modellering af spredningen af udledt procesvand med Mike 3 som beskrevet i kapitel 3.1. Der er indlagt en kildestyrke som beregnet i /14/. Felterne fra /14/ er bearbejdet som beskrevet i bilag 1. Der er i nærværende beregning anvendt felter for en årsmiddel. Da der i /14/ er taget hensyn til varierende grad af kondensering er der i nærværende notat anvendt en worst case betragtning, der baserer sig på det højeste udslip over året. Det medfører at der i nærværende notat anvendes lidt øget udslip for ammoniak i forhold til /14/ hvilket er konservativt. 4.2 Påvirkninger i anlægsfasen Deposition på overfladevand i projektets anlægsfase vil være tilsvarende eksisterende forhold, idet den nuværende drift af Amagerværket ikke ændres før AMV4 idriftsættes. Der er således ingen påvirkninger som konsekvens af projektet i anlægsfasen. 4.3 Påvirkninger i driftsfasen Deposition af kviksølv og andre tungmetaller samt kvælstof, der udledes via røggassen fra Amagerværket, spredes med luften og en vis andel deponeres på overfladevandet. Mulige påvirkninger fra udledning af røggas og følgende deposition af kvælstof og tungmetaller, er tilsvarende virkningerne af udledning af samme stoffer med spildevandet, er beskrevet i afsnit 3.3. Der vil ske en udledning af røggasser. Komponenter i røggassen vil deponeres på havoverfladen. Der er gennemført depositionsberegninger for kviksølv (Hg) og totalkvælstof (tot-n), /14/. Tot-N beregnes som summen af de uorganiske N-komponenter NH 3 /NH 4 - og NO x. Der er udtrukket tidsserier af N og Kviksølv (Hg) deposition på overfladevand i nærheden af Amagerværket, samt på fire positioner i Øresund. Der er udtrukket data på følgende fire positioner: Pkt.1: ( m; m) ) norvestlig del af Natura 2000 området på Saltholm; Pkt.2: ( m; m) ) norøstlig del af Natura 2000 området på Saltholm; Pkt.3: ( m; m ) vestlig del af Natura 2000 området på Saltholm; Pkt.4: ( m; m) ca. 100 m ud for Amagerværket. Punkterne ses på Figur 24.

170 Overfladevand 37 af 53 Figur 24. Punkter, hvor der er udtrukket tidsserier fra resultat for beregning af depositions bidrag til koncentrationen i vandsøjlen for hhv. Kviksølv (Hg) og Tot-N. Tidsserier af Kviksølv (Hg) visende den samlede depositions bidrag til koncentrationen i Øresund ses på Figur 25.

171 Overfladevand 38 af 53 Figur 25. Depositionens bidrag til koncentrationen af Kviksølv (Hg)på fire udvalgt positioner i Øresund. Det ses, at de højeste koncentrationer optræder i punkterne tæt på AMV. I Pkt. 4 ses således maksimale koncentrationer på op til 2,7 fg/l (2, g/l). For de tre punkter i øvrige Øresund er bidraget fra projektet generelt under 1 fg/l ( g/l). Det ses, at de højeste bidrag i øvrige Øresund området forekommer d. 27. juli kl 9:00. Resultatfelterne for deposition af Kviksølv (Hg) til dette tidspunkt er vist på Figur 26.

172 Overfladevand 39 af Hg [fg/l] (=10-15 g/l) Figur 26. Eksempel på resultatfelt for overflade koncentration for Kviksølv (Hg). Tidsserier af tot-n visende den samlede depositions bidrag til koncentrationen i Øresund ses på Figur 27.

173 Overfladevand 40 af 53 Figur 27. Depositionens bidrag til koncentrationen af total-n på fire udvalgt positioner i Øresund. Det ses, at de højeste koncentrationer optræder i punkterne tæt på AMV. I Pkt. 4 ses således de højeste koncentrationer på op til 13 ng/l (2, g/l). For de tre punkter i øvrige Øresund er koncentrationen generelt under 6 ng/l ( g/l). Det ses, at de højeste bidrag i øvrige Øresund området forekommer d. 27. juli kl 9:00. Resultatfelterne for deposition af kvælstof (tot-n) til dette tidspunkt er vist på Figur 27. Det skal dog påpeges, at spredningen af tot-n omfattende de uorganiske N-komponenter NH 3 /NH 4 - og NO x betragtes som konservativt stof. Det vil sige, at der ikke er medtaget nogen form for omsætning, hvilket i forhold til estimat af N-koncentrationen er konservativ. Det må antages, at de ganske små arealbidrag vil medføre en yders marginal forøgelse af omsætning, og at der ikke vil kunne observeres nogen målbare effekter. Resultatfelterne for deposition til tidspunktet 27. juli kl 9:00 er vist for total-n på Figur 28.

174 Overfladevand 41 af Tot-N [ng/l] Figur 28. Eksempel på resultatfelt for overflade koncentration for total-n. Det ses, at de højeste koncentrationer forekommer omkring Amagerværket og aftager med afstanden. Det ses, at de absolut højeste koncentrationer forekommer i kanalen mellem Prøvestenen og Amager. Det vides, at kanalen under dæmningen/kørevejen over til Prøvesten gennemskæres af et antal mindre culverts. Antal eller dimensioner kendes ikke og de er ikke indlagt i modellen. Vandskiftet er derfor underestimeret, hvilket vil medføre lokale urealistisk høje koncentrationer. 4.4 Vurdering Modelleringerne viser, at koncentrationsforøgelserne i recipienten af kvælstof og kviksølv er marginale, og langt lavere end de målte baggrundskoncentrationer i recipienten. Samtidig gælder, at de beregnede koncentrationer ligger under de fastsatte miljøkvalitetskrav. Der er kun modelleret på depositionens bidrag til koncentrationen i recipienten for kviksølv, men på baggrund af en vurderingen af størrelsesordensforholdet kan det vurderes, at samtlige tungmetaller vil have en resulterende koncentration i recipienten af størrelsesorden pg/l ( g/l). Koncentrationer i denne størrelsesorden påvirker ikke indholdet af tungmetaller i sediment og biota og vil således ikke bidrage til en målbar akkumulering i hverken sediment eller biota.

175 Overfladevand 42 af Vurdering i relation til vandplanerne Det maksimale bidrag fra hele Amagerværket efter gennemførelse af projektet vil maksimalt give anledning til en koncentrationsforøgelse for kvælstof i recipienten tæt på værket på < 0,2 µg/l. Koncentrationsforøgelsen af kvælstof i vandsøjlen som følge af deposition er under detektionsgrænsen og vil ikke påvirke dybdeudbredelsen af ålegræs og vil ikke påvirke muligheden for at opnå vandplanernes miljømålsætning om, at den økologiske tilstand skal være God. For samtlige tungmetaller gælder, at bidragene fra røggassen til tungmetalkoncentrationerne i vandsøjlen er helt marginale og overholder eksisterede miljøkvalitetskrav med flere størrelsesordener. De beregnede koncentrationer i vandfasen er desuden flere størrelsesordener mindre end målte koncentrationer i området og så små, at de ikke vil være detekterbare Vurdering i relation til skaldyrvande For samtlige tungmetaller gælder, at bidragene fra røggassen til tungmetalkoncentrationerne i vandsøjlen er helt marginale og overholder kvalitetskravene for skaldyrvande med flere størrelsesordener.

176 Overfladevand 43 af KUMULATIVE EFFEKTER Der er andre udledninger af spildevand i området. Der er sammenfald mellem stoffer, der udledes fra AMV4. ARCs nye påtænkte udløb vil indeholde Arsen, Chrom og Cadmium. ARCs udledning er udlagt med en fortyndingszone på 50 m. Der er gennemført beregninger for alle tre stoffer. Resultater for arsen ses på nedenstående Figur 29 og Figur 30. As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK VKK VKK VVK Baggrund +100% +50% +20% +5% Figur 29. Fladeplot visende de maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne i ca. 8 m dybde. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

177 Overfladevand 44 af 53 As µg/l >1,26 0,95 0,76 0,63 0,59 <0.55 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 30. Længdesnit langs bolværket (ca. 10 m fra kant) visende de maksimale koncentrationer af As, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for As for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er vist på Figur 9. Resultater for cobolt ses på nedenstående Figur 31 og Figur 32.

178 Overfladevand 45 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK +100% VKK +50% VKK +20% VVK Baggrund +5% Figur 31. Fladeplot visende de maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne i ca. 8 m dybde. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Koordinater er angivet i km i UTM33.

179 Overfladevand 46 af 53 Co µg/l >0,76 0,57 0,46 0,38 0,25 <0.11 VKK VKK VKK VVK Baggrund +100% +50% +20% +5% Figur 32. Længdesnit langs bolværket (ca. 10 m fra kant) visende de maksimale koncentrationer af Co, der forekommer under beregningerne. Miljøkvalitetskriteriet er opfyldt for Co for alle blå nuancer. Lokaliseringen af længdesnittet er vist på Figur 9. Som det ses i afsnit 3.3.1, overskrider 95 %-fraktilen ikke noget sted MKK for cadmium. Kumulative effekter for cadmium er derfor ikke undersøgt yderligere. På grundlag af de gennemførte beregninger vurderes, at der ikke vil opstå kumulative effekter i forhold til ARCs udledning af arsen og cobolt. Det skal dog sikres, at der ikke er overlab mellem de to fortyndingszoner, og det anbefales derfor, at de to udløb etableres med en indbyrdes afstand på minimum 50 m. Udledningerne af processpildevand og renset røggaskondensat fra begge projekter vil samlet indeholde så lave koncentrationer af kviksølv, dioxiner og vanadium, at der ikke kumuleret set vil være: Overskridelse af miljøkvalitetskrav for sediment og biota Påvirkning af muligheden for opnåelse af god økologisk tilstand i relation til vandplanerne Overskridelse af bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande Temperatur En konservativ vurdering af den temperaturmæssige påvirkning af recipienten fra udledningen af røggaskondensat med en max. temperatur på 40 C viser, at der omkring udledningspunktet vil kunne ske en opvarmning af det omgivende vand op til 1 C i op til 80 m fra udledningspunktet, under de dårligst mulige opblandingsforhold, dvs. under 5 % af tiden. Da en så lav temperaturmæssig påvirkning ikke har biologisk betydning for recipienten, er der ikke beregnet evt. sammenfaldende effekter fra andre spildevandsudledninger i nærområdet.

180 Overfladevand 47 af 53 Deposition Idet der ikke vurderes at være en påvirkning af vandområdet fra deposition af kvælstof og tungmetaller, der udledes med røggassen, vurderes det, at der ikke vil være kumulative effekter med f.eks. ARC s kommende emission til luft fra projektet Amager Bakke, der er under opførelse.

181 Overfladevand 48 af AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der er ved de vist resultater ikke foretaget en egentlig en optimering af udløbet af spildevand fra kondensering af røggas. Det vurderes, at der i designprocessen kan opnås en fortynding, der er på niveau med eller bedre end det viste. Idet der ikke vil være en påvirkning af vandområdet fra deposition, er der ikke foreslået afværgeforanstaltninger for dette.

182 Overfladevand 49 af REREFERENCELISTE /1/ Rambøll (2015). Baggrundsnotat om natur. /2/ Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /3/ Lovbekendtgørelse nr af 25/08/2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. /4/ Lovbekendtgørelse nr af 09/09/2015. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. /5/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Vandplan Øresund. Hovedopland 2.3, vanddistrikt Sjælland. /6/ DHI, MIKE 3, 3D modelling of coast and sea, /media/shared%20content/mike%20by%20dhi/flyers%20and%20pdf/software%20flyers /coast%20and%20sea/mbd_catextract_mike3_uk.pdf ( ). /7/ C-MAP, CM-93/3 professional+, Global Chart Database, Version 328, Week 49, /8/ Novana-programmet Det Marine Modelkompleks. Delydelse 4. Evaluering af 3D hydrodynamisk model. Modelkørsel Per Berg og Vibeke Huess, DMI, 2. juni /9/ Miljøvurdering for øget biomasseindfyring på Avedøreværket, del 4 Naturkonsekvensvurdering, Miljøstyrelsen, marts /10/ Wang W-X, R.S.K. Wong, Bioaccumulation kinetics and exposure pathways of inorganic mercury and methyl mercury in a marine fish, the sweetlips Plectorhinchus gibbosus, Mar. Ecol. Prog. Ser Vol 261: , /11/ fra HOFOR af 25. februar /12/ Rambøll (2015). Baggrundsrapport om skibstrafik. /13/ Atmosfærisk deposition 2013, Novana, Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 119, 2015, Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center For Miljø Og Energi. /14/ Rambøll (2015). Udredning af deposition. (Kim Brink). /15/ DMU, Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 /16/ Johan Henrik Lous, Hofor, vedr. Kølevand, :30 /17/ Miljøkontrollen, Tilladelse til udledning af grundvand fra geotermianlæg til Øresund, J.nr.: , /18/ Miljøkontrollen, Permanent vilkårsændring til tilladelse af 5. april 2004 om udledning af grundvand fra geotermianlæg ved Amagerværket til Øresund, J.nr.: , /19/ Hofor, Notat vedr. spildevand fra ny biomassefyret blok (AMVBIO4) på Amagerværket, Rev /20/ Lovbekendtgørelse nr. 38 af 19/01/2011. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande. /21/ Naturstyrelsen Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland December 2014 /22/ Naturstyrelsen Miljørapport for Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland December 2014 /23/ Naturstyrelsen MiljøGIS for vandplaner Hentet 22/10/2015. /24/ Naturstyrelsen MiljøGIS for vandplaner Hentet 22/10/2015.

183 Overfladevand 0-1 Bilag 1 BEREGNING AF DEPOSITION Resultaterne fra depositionberegnignerne er givet i følgende enheder: N-tot: g ha -1 år -1 Hg: µg ha -1 år -1 Deposition opløses i en fiktiv nedbør på 1 m 3 ha -1 år -1. Derved fås enhederne i recipienten på N-tot: g/m 3 = mg/l Hg: µg/m 3 = ng/l Mike 3 anvender en nedbør angivet som mm/døgn. Der ønskes udlagt en nedbør P på 1 m 3 ha -1 år -1 P= 1 m 3 (1 ha) -1 (1 år) -1 = 1 m 3 (10000 m 2 ) -1 (365 dag) -1 = 1 m m dag -1 = m 3 m -2 dag -1 = 2, m dag -1 = 2, mm/dag Dette svarer til en negligeabel nedbør på 0,1 mm/år. Depositionsfelterne påtrykkes med ovenstående enheder. De resulterende enheder i recipienten bliver dermed de ønskede: N-tot: Hg: g/m 3 = mg/l µg/m 3 = ng/l