Indkaldelse af Idéer og forslag

Transkript

1 Indkaldelse af Idéer og forslag

2 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr af den 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Etableringen af anlægget kræver også en ny miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Et af formålene med idéfasen er, at borgere i området, som kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til den kommende planlægning. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et udkast til miljøgodkendelse. VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning som i dette tilfælde. Københavns Kommune har afgjort, at der skal udarbejdes en supplerende lokalplan for Amagerværket, fordi kedelbygningen bliver placeret uden for den eksisterende lokalplans byggefelt for proces-anlæg. VVM-redegørelsen og lokalplanforslaget vil på et senere tidspunkt blive offentligt fremlagt i 8 uger. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger, nu både til Miljøstyrelsen og kommunen. På baggrund af de indkomne bemærkninger og VVM-redegørelsens konklusioner, vil Miljøstyrelsen kunne udstede miljøgodkendelse til projektet, og kommunen vil kunne godkende lokalplanen. HOFOR inviterer til orienteringsmøde om projektet 16. april 2015, kl på Amagerværket. Miljøstyrelsen og Københavns Kommune vil også deltage i mødet. Adressen er: Amagerværket, Kraftværksvej 37, 2300 København S

3 Nyt biomassefyret anlæg på Amagerværket

4 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Indledning... 1 Om HOFOR... 2 Beliggenhed, omgivelser og planforhold... 3 Amagerværket... 5 Projektet: En ny biomassefyret CFB-kraftværksblok... 6 Biomasse og bæredygtighed... 6 Projektbeskrivelse... 8 Projektet i hovedtræk... 8 Lager og logistik... 8 Kedel- og turbineanlæg... 9 Miljøanlæg og røggaskondensering... 9 Miljøpåvirkninger Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Emissioner til luft Spildevand og kølevand Jord og grundvand Restprodukter Støj Trafik Visuel påvirkning Risiko Processen Idéer og forslag Den videre proces... 14

5 Baggrund Indledning Med virkning fra den 1. januar 2014 ejer HOFOR Energiproduktion A/S (HEP) Amagerværket. HEP har Københavns Kommune som eneejer. HOFOR varetager driften mv. af Amagerværket. HOFOR ønsker at få godkendelse til at etablere en ny træflisfyret kraftværksblok på Amagerværket og derved omlægge værket helt fra kul til biomasse. Derfor indkaldes nu til idéer og forslag i forbindelse med etablering af en ny biomassefyret kraftvarmeenhed benævnt AMVBIO4. Anlægget vil bidrage afgørende til Københavns Kommunes ambition om i 2025 at blive verdens første CO 2 - neutrale hovedstad. AMVBIO4 har følgende tekniske data: Nominel indfyret effekt 500 MW 150 MW el, 415 MJ/s varme Ca tons træflis/år Røggasrensning: deno x -anlæg, posefilter, røggaskondenseringsanlæg AMVBIO4 erstatter den kulfyrede blok 3, som udfases, når den nye blok 4 er i stabil drift. AMVBIO4 forventes at gå i drift i Tages der alene udgangspunkt i, at der ikke længere fyres med kul efter etablering af AMVBIO4, vil den gennemsnitlige årlige CO 2 - emission på ca. 1,2 mio. ton fra Amagerværkets blok 3 falde bort ved etablering af AM- VBIO4. Figur 1. Amagerværket set fra Kraftværksvej 1

6 Om HOFOR HOFOR er Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for sine kerneområder. HOF- OR sørger dagligt for rent drikkevand til borgerne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk og står for at lede regn- og spildevand væk i de samme byer. HOFOR forsyner desuden København med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling og er i gang med flere vindmølleprojekter både i og uden for København. HOFOR arbejder for at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger i et samarbejde med kommuner, andre forsyningsselskaber og med vores kunder. De vigtigste elementer er at gennemføre en CO 2 -neutral varmeforsyning, at beskytte grundvandet og at gennemføre en klimatilpasning. Forudsætningen for HOFORs køb af Amagerværket var målet om at omstille fra kul til biomasse og sikre grundlastkapacitet, idet: Københavns kommunes klimaplan har sat som mål, at hovedstaden skal være CO 2 - neutral i 2025 En række af de eksisterende kraftvarmeblokke i København er lukket eller lukker indenfor en årrække Hovedsigtet med kommunens klimaplan er, at København skal være verdens første CO 2 - neutrale hovedstad i Et afgørende virkemiddel til at opnå CO 2 -neutralitet er at omlægge energiforsyningen, således at produktionen af el, varme og køling i 2025 primært vil være baseret på biomasse, vind, geotermi, varmepumper og affald. Varmeselskaberne i Hovedstadsområdet CTR, VEKS og HOFOR Fjernvarme samarbejder om at planlægge og udvikle fremtidens varmeforsyning i Hovedstadsområdet i regi af Varmeplan Hovedstaden. I Perspektivanalyserne i varmeselskabernes seneste rapport VPH 3 fremgår det også, at Hovedstadsområdets sammenhængende fjernvarmesystem kan blive CO 2 -neutralt i 2025 med en rimelig økonomi - primært ved omstilling af de store kraftvarmeværker fra fossile brændsler til biomasse. Omstillingen af Amagerværket til biomasse er også i overensstemmelse med regeringens klimaplan fra august 2013, hvor målet er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Energiaftalen af 22. marts 2012 rummer endvidere en lang række energipolitiske initiativer for perioden , herunder initiativer med henblik på at fremme kraftværkernes omstilling fra kul til biomasse. Der i givet fald skulle gennemføres store investeringer på AMV3 på grund af anlæggets alder 2

7 Beliggenhed, omgivelser og planforhold Amagerværket er placeret på den østligste del af Kraftværkshalvøen, som er en halvø i Københavns Østhavn. Tilkørsel til Amagerværket sker via Kløvermarksvej og Kraftværksvej. Amagerværkets naboer er mod vest Amager Ressourcecenter (ARC), mod syd Prøvestenen og mod nord Refshaleøen, som er et såkaldt perspektivområde i København Kommunes planlægning. Dette indebærer, at en egentlig byudvikling tidligst igangsættes efter Indtil dette eventuelt sker, vil den gældende kommuneplanramme for blandet erhverv og havneformål blive opretholdt, og området vil indtil videre kunne anvendes til forskellige kulturelle aktiviteter. Figur 2. Luftfoto over Kraftværkshalvøen med Amagerværket, øvrige virksomheder og naboområder Mod vest ud mod Forlandet og Refshalevej er der de seneste år etableret et nyt boligområde under navnet Margretheholm. Boligerne er beliggende godt 500 m fra AMVBIO4s kommende placering på Amagerværket. Langs Forlandet mod sydvest og overfor Prøvestenen ligger desuden to store haveforeningsområder, hvor de nærmeste kolonihaver ligger knap 900 m fra den nye blok. Sejlklubben Lynetten er placeret i bunden af Margretheholm havn ca. 650 m fra AMVBIO4. Mod sydvest er der etableret en såkaldt vandski park, og en motorbådsklub i henholdsvis ca. 600 og 700 m afstand fra AMVBIO4. I den gældende Kommuneplan for København fra 2011 fastslås det, at de bestående områder, hvor der i dag sker energiproduktion, opretholdes, og at de kan udvikles f.eks. med henblik på at omstille energiproduktionen til mere bæredygtige former. I Tillæg nr. 1 til Kommuneplanen omhandlende Kraftværkshalvøen bestemmes det, at der må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. 3

8 Amagerværket er omfattet af lokalplan nr. 464 Kraftværkshalvøen. Formålet med lokalplanen er primært at tilvejebringe plangrundlag for etablering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg hos ARC. Lokalplanen giver dog generelt mulighed for at etablere nye anlæg på Kraftværkshalvøen. I forbindelse med etableringen af AMVBIO4 vil det være nødvendigt at udarbejde en supplerende lokalplan, da kedelbygningen bliver placeret uden for lokalplanens byggefelt for procesanlæg. 4

9 Amagerværket Amagerværket omfatter oprindeligt tre kulfyrede el- og varmeproducerende kraftværksblokke: AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var der tale om to identiske blokke. AMV1 er efterfølgende blevet moderniseret og omlagt til træpillefyring, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i Det kulfyrede AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i 1989, og er stort set i kontinuerlig drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Både AMV1 og AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som havneanlæg, brændselslagre, askesiloer og havvandsafsaltningsanlæg. Figur 3. Placering af anlæg på Amagerværket 5

10 Projektet: En ny biomassefyret CFB-kraftværksblok HOFOR har undersøgt en række alternativer som er blevet vurderet ud fra forsyningssikkerhed, miljø, klima og bæredygtighed samt økonomi. På den baggrund har HOFOR vurderet, at det bedste alternativ vil være et nyt anlæg baseret på Cirkulerende Fluid-bed (CFB)- teknologi. Biomasse og bæredygtighed HOFOR vil ved indkøb af biomasse systematisk stille krav, som sikrer en bæredygtig skovdrift, beskytter biodiversitet og sikrer ordnede sociale forhold. I CFB-kedler, sker forbrændingen mens brændslet hvirvles rundt i fyrrummet blandet med bedmateriale, som oftest vil være sand. Cirkulationen styres ved indblæsning af luft i fyrrummet. Lufttilførslen løfter bedmaterialet og brændslet, og udbrændingen sker, mens brændslet svæver i bedden. Efter fyrrummet ledes røggas og sand til cykloner, hvor endnu ikke udbrændte, partikler sorteres fra og recirkuleres tilbage til bedden, deraf betegnelsen cirkulerende. De helt udbrændte partikler, flyveasken, følger røggassen ud af kedelsystemet og udskilles i anlæggets posefilteranlæg. AMVBIO4s totalvirkningsgrad vil, sammenlignet med blok 3 på træpiller stige med ca. 20 procentpoint, fra 90 % til 112 %. AMVBIO4s høje effektivitet skyldes primært anlæggets evne til at udnytte kondenseringsvarmen, dvs. de store varmemængder, der er indeholdt i røggassens vandindhold. Vandindholdet i røggassen stammer primært fra flisens vandindhold på ca. 45 %. For yderligere at øge anlæggets virkningsgrad anvendes et system til opfugtning af forbrændingsluften. I første række vil der ske en omstilling til biomasse som erstatning for kul, primært ved etablering af AMVBIO4, og efterfølgende vil geotermi og store elbaserede varmepumper spille en stadig større rolle i takt med at disse teknologier udvikles. Geotermi og varmepumper er i dag hverken teknisk eller økonomisk modne, og skal derfor i de kommende år udvikles yderligere for, på længere sigt, at kunne blive en central del af den grønne omstilling. Figur 4. Flisproduktion i skoven EU har opstillet kriterier for bæredygtighed for flydende biobrændstoffer til transport. Der har endnu ikke kunnet opnås enighed om fælles EU-kriterier for den faste biomasse til energiproduktion, såsom flis og træpiller og der er heller ikke forventninger om at det kommer til at ske foreløbig. Derimod har EU-Kommissionen foreslået, at medlemslandene indfører egne nationale ordninger efter fælles retningslinjer, svarende til dem der gælder for flydende biobrændstoffer. Den danske regering arbejder for, at der skal indføres fælles bindende bæredygtighedskriterier for fast biomasse i EU, hvilket HOFOR støtter. 6

11 HOFOR og DONG Energy, som er de største producenter af fjernvarme til varmesystemerne i København, har tilsluttet sig to initiativer, som indebærer krav til biomassen. Selskaberne deltager sammen med en række større europæiske kraftværksselskaber i udvikling og indførelse af krav i forbindelse med indkøb af biomasse; samarbejdet kaldes Sustainable Biomass Partnership (SBP). Ved indkøb af biomasse stiller selskaberne dels krav til CO 2 -besparelse, dels krav som sikrer jord-, luft- og vandkvalitet, undgår konkurrence med fødevareproduktion, beskytter biodiversitet og sikrer ordnede sociale forhold. Begge selskaber har gennem Dansk Energi tilsluttet sig en frivillig dansk brancheaftale, der forpligter større energiproducenter til overholdelse af en række krav, der i indhold ligger tæt op ad SBP. Ifølge Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse, som blev offentliggjort i december 2014, skal kraftvarmeselskaberne dokumentere, at de træpiller og den træflis, der anvendes, kommer fra bæredygtigt drevne skove. At dette er tilfældet bestemmes ud fra en række forhold, så som: At skovning sker fra lovligt udpegede områder At der sker en planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald At skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer sikres, her særligt en afbalancering af hugst og tilvækstrater At forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove At der sker en beskyttelse af biodiversitet samt af sensitive og bevaringsværdige områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder. At sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres At der ved udregning af den faktiske CO 2 - reduktion sker en inddragelse af hele værdikæden At biomassens bæredygtighed skal dokumenteres gennem årlig rapportering om opfyldelse af kravene. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af 3. part HOFOR tager yderligere udgangspunkt i, at der indkøbes træflis fra EU lande. Denne selvvalgte begrænsning skyldes primært, at HOFOR lægger meget stor vægt på at sikre bæredygtigheden af den biomasse, der indkøbes. I det omfang, der suppleres med træflis uden for EU-området, vil HOFOR stille de samme krav, som det er tilfældet ved køb fra udbydere i EU. Spørgsmålet om den anvendte biomasses bæredygtighed vil naturligvis blive behandlet indgående i VVM-redegørelsen. 7

12 Projektbeskrivelse Figur 5. Principskitse for AMVBIO4 Projektet i hovedtræk Lager og logistik Det forventes, at der skal anvendes 1,25 mio. tons træflis om året til den nye kedel. I princippet forudsættes al biomassen transporteret med skib frem til havnen på Amagerværket. I sammenligning med kul er flis et pladskrævende brændsel, så Amagerværket skal håndtere langt større mængder flis for at få den samme effekt. At der skal anvendes betydelige større fysiske mængder træflis for at opnå samme energiinput som ved kul har naturligvis betydning for størrelsen af lagerfaciliteterne og behovet for tilførsel af træflis. Til at håndtere disse store mængder træflis forlænges kransporet på sydkajen, så flere skibe kan ligge ved kaj samtidigt og lossekapaciteten opgraderes. Det planlægges at etablere to nye kraner med krantragte til losning af flis. Kulbåndet vil blive erstattet af et flisbånd. De eksisterende anlæg til forsyning af AMV1 med træpiller forbliver uændrede. Der planlægges to overdækkede lagre konstrueret med naturligt luftskifte samt et oplag med hele stammer og et anlæg til flisning. Der etableres transportbånd fra lagrene til kedelanlægget. Som en del af den samlede brandstrategi er det muligt at foretage nødtømning af flis fra lagrene til en udendørs nødplads. Nødpladsen etableres på den nuværende kulplads. Ved indretning af lageret er det vigtigt, at udformningen sikrer en stabil drift med minimal vedligeholdelse, tilgodeser hensyn til brandsikkerhed og endelig prioriterer hensyn til miljø- og arbejdsmiljømæssige risici. Spredning af støv og svampesporer vil blive minimeret så vidt det er praktisk muligt. 8

13 Kedel- og turbineanlæg Kedelkonceptet består som nævnt af en CFB kedel udlagt for en indfyret nominel brændselseffekt på 500 MW. Biobrændsel indfyres direkte i ét stort fyrrum gennem et antal åbninger. Kedlen er sammensat af rør, hvor dampen opnår en temperatur på 560 C. Anlægget er planlagt som et modtryksanlæg, der kun producerer el, når der er mulighed for at afsætte varme. Driften af AMVBIO4 vil derfor være bestemt af fjernvarmesystemets, dvs. varmekundernes, behov for varme. Det vil sige, at al damp fra turbinen, efter at være udnyttet til elproduktion i turbinens højtryksdel, ledes til fjernvarmevekslere, hvor dampen kondenseres. Efterfølgende pumpes kondensatet til kedlen via turbineanlæggets kondensat- og fødevandssystem. Et modtryksanlæg kræver således ikke havvand til køling, da kondensationsvarmen fra dampen ikke ledes med kølevandet ud i havet. Istedet bliver dampen kølet med returvand fra fjernvarmenettet, og udnyttes derfor til varmeproduktion. Som startbrændsel anvendes letolie. Miljøanlæg og røggaskondensering Miljøanlæggene består af en tør røggasrensningsdel og en våd røggaskondenseringsdel. Miljøanlæggene renser røggasserne for askepartikler, sure gasser, ammoniak og tungmetaller, hertil kommer at røggaskondenseringsanlægget genvinder varme, og dermed energi, fra røggassens vandindhold. Figur 6. Eksempel på fyrrum med tre cykloner Fra bedmaterialet udtages løbende en mængde sand- og askepartikler, som screenes for store partikler. De store partikler - bundasken- udtages, mens de mindre partikler føres tilbage til fyrrummet som bedmateriale. Anlægget udstyres med et denox - anlæg og et posefilter til støvreduktion. I posefilteret kan man regne med noget nær 100 % tilbageholdelse af støv/flyveaske, samtidig renses der også for SO 2 og andre sure gasser samt tungmetaller ved inddysning af kalk og/eller bikarbonat samt evt. aktivt kul. I røggaskondenseringsanlægget sker en yderligere rensning for SO 2, ammoniak, HCl, HF og tungmetaller. 9

14 Miljøpåvirkninger Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område. De nærmeste områder er habitat- og fuglebeskyttelsesområden146 Saltholm og omliggende hav samt habitat- og fuglebeskyttelsesområde N143 Vestamager og havet syd for, der ligger henholdsvis ca. 5 km og 7,5 km fra projektområdet. Miljøstyrelsen afgør, om der skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områderne. Figur 7. De nærmeste Natura 2000 områder: Saltholm og omliggende hav og Vestamager og havet syd for I den kommende VVM-redegørelse vil det blive vurderet, om der vil ske en væsentlig påvirkning af disse områder og de arter og naturtyper, de er udpeget for at beskytte. I VVM-redegørelsen skal der også, med udgangspunkt i Vandplanen for Øresund, ske en vurdering af effekterne af spildevandudledning fra AMVBIO4 i relation til miljømålene for vandplanen for Øresund. omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller Projektet berører ikke fredede fortidsminder eller øvrige fredninger. Ifølge Danmarks Miljøportal er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, fortidsminder, sø- og vandløbsstationer, områder med høj naturværdi (HNV) eller fugleovervågning på lokaliteten. Projektet vil ikke medføre, at der sker inddragelse af nye arealer og vil derfor ikke berøre områder pålagt fredskovspligt eller arealer 10

15 Emissioner til luft Miljøanlæggene designes til ikke blot at imødekomme de emissionskrav, der kendes i dag, men også til de forventede krav, der skønnes at komme som følge af den igangværende revision af BREF-dokumenterne (Best Available Techniques Reference Document for the Large Combustion Plants et EU dokument, der opstiller krav til anvendelse af den bedst tilgængelige teknik på kraftværker). Emissionerne af SO 2, NO x, støv samt tungmetaller mv. fra AMVBIO4 vil blive nærmere gennemgået i VVM-redegørelsen, herunder hvorvidt de medfører en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000 områder. Spildevand og kølevand Den vandmængde (vandindholdet i flisen samt i den opfugtede forbrændingsluft), som udkondenseres i røggaskondenseringsanlægget, kræver rensning inden den kan afledes. Der etableres et nyt spildevandsrensningsanlæg med dette formål. En del af det rensede vand kan genanvendes på værket, og i fjernvarmesystemet, men det vil sandsynligvis ikke være muligt for Amagerværket at genanvende hele vandmængden, som forventes årligt at blive på ca m 3, og en del forudsættes derfor at skulle udledes til recipient. De eventuelle miljømæssige konsekvenser, der måtte fremkomme ved udledning af det rensede røggaskondenseringsvand til recipienten, vil blive fremlagt i VVMredegørelsen. Da AMVBIO4 etableres som et modtryksanlæg vil der, når AMV3 ophører produktionen, ske en meget væsentlig reduktion af det hidtidige kølebehov med den tilhørende betydelige udledning af opvarmet kølevand med de afledte termiske og hydrauliske miljøpåvirkninger. Der vil fortsat være et kølebehov i forbindelse med centralkølevandsanlægget, der afkøler diverse maskiner. I visse driftssituationer i sommerhalvåret kan der endvidere være behov for at bortkøle en del af varmeproduktionen for at holde AMVBIO4 i drift. Jord og grundvand Virksomheden er ikke beliggende i et område med særlige drikkevandinteresser (OSD område), hvor særlig beskyttelse af grundvandet er påkrævet. Miljøstyrelsen vil med stor sikkerhed afgøre, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens 14 i forbindelse med projektet. HOFOR har derfor allerede nu igangsat udarbejdelse af en basistilstandsrapport, som skal indeholde oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Restprodukter Normalt genbruges bundasken fra flisforbrænding, men også mulighederne for at anvende flyveasken skal afklares i VVMredegørelsen. Under alle omstændigheder er der ved flisfyring tale om samlet set meget små askemængder. I projektet regnes der med at brændslet i gennemsnit indeholder 1,6 % aske. På årsplan resulterer det i ca tons bundaske og ca tons flyveaske. Hertil skal lægges sand, som også udskilles med askepartiklerne. Der tilføres løbende sand til processen, dog genbruges sand som er udtaget med bundasken, idet bundasken sigtes fra, og sandet føres tilbage til kedlen. Støj Etableringen af AMVBIO4 vil medføre nogen støj i anlægsfasen, ligesom driften af anlægget vil medføre støj. I forbindelse med projekteringen af anlægget udføres der en støjkortlægning samt planlægning af nødvendige støjreduktionstiltag. I VVM-redegørelsen vil støjforholdene blive indgående behandlet. Trafik I anlægsfasen vil der være en øget vejtrafik til og fra Amagerværket. I driftsfasen påregnes der ikke en væsentlig øget trafik til og fra Amagerværket, da træflisen hovedsageligt tilføres med skib. Udover skibstransporten kan der muligvis forekomme lastbiltransporter f.eks. i forbindelse med tilførsel af diverse indenlandske biobrændsler eller i forbindelse 11

16 med svigt i skibsleverancer. Også dette skal belyses nærmere i VVM-redegørelsen. Det estimeres, at der årligt vil anløbe ca. 350 skibe til Amagerværket primært med træflis, men også med rundtræ (dvs. afgrenede stammer), altså i gennemsnit ca. et skib om dagen. Skibsanløb følger værkets produktion, og der vil derfor ankomme flere skibe om vinteren end om sommeren. Med hensyn til størrelsen af skibe vil hovedparten være mindre skibe i coasterstørrelse, men havne faciliteterne vil kunne håndtere skibe med en flislast på op til ca ton. Dette vurderes ikke at afstedkomme gener for de nærtboende. I VVM-redegørelsen vil eventuelle miljøkonsekvenser i forbindelse med den øgede skibstrafik blive indgående behandlet. Visuel påvirkning Anlægget vil, som det er tilfældet for alle kraftværksanlæg, være markant synligt for omgivelserne. HOFOR ønsker, at anlægget bliver udformet således, at det indgår i et interessant visuelt samspil med de øvrige anlæg på Kraftværkshalvøen. Opgaven bliver løst gennem en arkitektkonkurrence, hvor målet med konkurrencen er at der skabes et samlet arkitektonisk koncept for de nye bygningsanlæg. Resultatet af konkurrencen foreligger i maj Konkurrencedeltagerne skal komme med forslag til en arkitektonisk bearbejdning, der afspejler HOF- ORs vision om bæredygtighed og ansvarlig energiproduktion og indskriver sig i konteksten på Kraftværkshalvøen. Figur 8. Visualisering af Amagerværket set fra sydvest med angivelse af AMVBIO4 samt lagerbygninger På figuren ovenfor ses en visualisering af den nye blokbygning vist i gråtoner, hvor de eksisterende bygninger er vist i hvid farve. Mod øst på kraftværksgrunden er vist to overdækkede lagerbygninger til flis. Det skal understreges, at der er tale om en skitse, der alene viser placeringen og blokbygningens mulige dimensioner; bygningens arkitektoniske udformning er som nævnt ikke bestemt endnu. HOFOR regner med at anlæggets hovedbygning (blokbygningen) bliver opbygget som en sammenhængende bygning, sektioneret i kedelbygning, maskinhus med turbine samt 12

17 miljøanlægsbygning, med kedelbygningen som den høje centrale del. VVM-redegørelsen vil indeholde visualiseringer der viser, hvordan anlægget vil fremstå fra en række standpunkter i omgivelserne. Risiko Amagerværket er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Amagerværkets blok 1 og 3 forsynes i dag med start- og reservebrændsel (HFO/sværolie) fra olietank 3. Tank 3 er, efter de seneste ændringer i risikobekendtgørelsen, med en kapacitet på tons blevet et kolonne 3 anlæg, som er anlæg med en kapacitet på over tons.hofor har derfor igangsat udarbejdelse af det nødvendige ansøgningsmateriale såsom en sikkerhedsrapport, procedurer til imødegåelse af risici og afhjælpende foranstaltninger samt sikkerhedsledelsessystem og integrering i den foreliggende interne beredskabsplan. Det er planen, at olietank 3 tømmes og afmeldes, når blok 3 udfases i 2020 efter idriftsættelse af den nye AMVBIO4. AMVBIO4 er ikke en del af denne sagsbehandling, da anlægget planlægges forsynet med olie som opstartbrændsel fra et oplag på mindre end 2500 tons, hvilket ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. 13

18 Processen Idéer og forslag Til brug for det videre arbejde med at vurdere virkningerne på miljøet, indkalder Miljøstyrelsen forslag og idéer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen. Vi skal have dine idéer og forslag skriftligt per brev eller senest den 24. april Forslag og idéer til planlægningen skal sendes til: Miljøstyrelsen Strandgade København K eller [email protected] J. nr. MST (Husk at anføre postadresse ved mail henvendelser). Få flere oplysninger i Miljøstyrelsen, tlf.: eller [email protected]. Den videre proces Når Idéfasen er afsluttet, sammenfatter Miljøstyrelsen de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i det videre arbejde. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med virksomheden og Københavns Kommune udarbejde en VVMredegørelse, som beskriver og vurderer miljøkonsekvenserne af virksomheden. Københavns Kommune vil udarbejde en supplerende lokalplan. VVM-redegørelsen sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til miljøgodkendelse og forslag til supplerende lokalplan. Herefter vil Miljøstyrelsen vurdere, om der kan meddeles miljøgodkendelse til projektet. 14