Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Byraad Valg, Fritagelse for at være Medlem Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. marts ) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 22. marts side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Følgende to Klager over Valget den 12. ds. af Medlemmer til Byraadet forelaa til Behandling: Til Aarhus Byraad. Undertegnede Vælgere i Aarhus Købstad og Stillere for Liste B ved de den 12. ds. stedfundne Valg af Medlemmer til Byraadet tillader os herved at fremkomme med følgende Klage over Valget eller rettere over den af Valgbestyrelsen trufne Afgørelse af, hvilke Kandidater der skulde betragtes som valgte. Som det ærede Byraad bekendt erklærede Valgbestyrelsen, at der af Liste D var valgt 11 Kandidater, af Liste G 6 Kandidater, af Liste A 1 Kandidat og af Liste E 1 Kandidat, men ingen paa de 3 øvrige Lister, og altsaa heller ikke af Liste B. Dette formener vi er urigtigt, Dette dokument er fra Side 1 af 9

2 idet vi maa hævde, at Afgørelsen, saafremt den var truffen i Overensstemmelse ikke alene med Lovens Aand, men ogsaa med dens klare Ord, vilde have ført til, at der kun var valgt 10 Kandidater af Liste D, men derimod 1 Kandidat af Liste B, og for Rigtigheden af denne Opfattelse kan vi slutte os til de Argumenter, der af Fællesrepræsentationens Sekretær, Hr. Jul. Wulff, er gjort gældende i en Artikkel i Dagbladet "Vort Land" for den 17. ds., hvilket Nr. af Bladet vi tillader os at vedlægge. I Henhold hertil gaar vor Anmodning ud paa, at det ærede Byraad vil paalægge Valgbestyrelsen at træffe en ny Afgørelse af, hvem der skal betragtes som valgt, eller, forsaavidt Byraadet ikke maatte anse sig kompetent hertil, at det stedfundne Valg kasseres, og at der udskrives nyt Valg. Aarhus, den 18. Marts Ærbødigst O. Gulmann, Carl Christensen, Overretssagfører,Overretssagfører, Domkirkeplads. Østboulevard Nr. 5. Til Borgmesteren i Aarhus. Jeg tillader mig herved som Vælger ved det den 11. ds. stedfundne Valg af Medlemmer til Aarhus Byraad for Dem som Kommunalbestyrelsens Formand at fremsætte Indsigelse mod den af Valgbestyrelsen foretagne Udregning af Valgets Resultat. Idet paa efterfølgende Opgørelse første Kolonne angiver det paa hver enkelt Liste faldne Antal Stemmer samt det samlede Stemmetal, den næste Forholdet mellem de enkelte Lister og det samlede Stemmetal, den tredie paa Grundlag deraf det højeste Antal Medlemmer, der efter Forholdet kan tilfalde hver Liste, og den fjerde det Antal Medlemmer, Valgbestyrelsen har tildelt hver Liste saaledes:liste A 845 St. 1,8 højeste Antal 1 givet Antal 1 "B433 St.0, "C342 St.0, "D 6489 St. 9, "E587 St.0, " F 289 St. 0, " G 3530 St. 5,4 --_5 --_ St. 19,01919 tillader jeg mig at anmode om, at Fordelingen af Medlemmerne paa de forskellige Lister maa blive rettet til de i Kolonne 3 angivne højeste Tal, idet jeg maa formene, at den ved Lov Nr. 79 af 20. April foreskrevne Deling med 1, 2 og 3 o. s. v. alene tjener til at bestemme Ordenen, hvori de enkelte Lister give Ret til et Medlem, men slet intet har at gøre med Bestemmelsen af "det Antal Medlemmer, der efter Forholdet mellem Listens Stemmetal og det samlede Stemmetal i det højeste kan blive den til Del", hvilken Bestemmelse er rent matematisk given ved, om det ene eller det andet Forholdstal naar nærmest frem mod en hel Talværdi. Aarhus, den 19. Marts Ærbødigst Peder Eeg, Sagfører, Kystvejen 41. Fra Valgudvalget forelaa følgende Indstilling: "Valgudvalget Dette dokument er fra Side 2 af 9

3 har i den Anledning været samlet og vedtaget at indstille følgende til Byraadets Beslutning: Da Byraadet ikke kunde anse den Forstaaelse af 16, som ligger til Grund for de indkomne Klager, for hjemlet ved Loven, særlig fordi de Resultater, der derved vilde fremkomme - at selv nok saa smaa Stemmetal kunne opnaa at blive repræsenterede - maa anses stridendemod Forholdets Natur og Lovens Hensigt, og da Valgudvalget ved den stedfundne Fordeling af Kandidaterne mellem Listerne har fulgt den af Indenrigsministeriet foreskrevne Fremgangsmaade, vedtager Byraadet at forkaste Klagerne. Drechsel. Harald Jensen. Viggo L. Rahr. Formanden oplæste Klagerne, Valgudvalgets Indstilling samt den kommunale Valglovs og 3. Punktum. Han fremhævede, at skønt sidste Del af det første Punktum i og for sig nok kunde give Anledning til den Forstaaelse, at det var hele Kvotienter, det kom an paa, saa maatte det følgende Punktum, hvori Delingen nærmere var præciseret, dog vække nogen Tvivl om denne Opfattelses Rigtighed, og det forekom Udvalget urimeligt, at Loven skulde være tænkt saaledes, at selv det mindste Stemmetal skulde kunne blive repræsenteret. Skulde den af Klagerne hævdede Opfattelse være rigtig, maatte der ogsaa være nærmere Regler anført, hvilket ikke var Tilfældet. løvrigt var der næppe Anledning til at komme nærmere ind paa Sagen, da det alligevel blev Ministeriet, der kom til at træffe Afgørelse, særlig da Forholdet ikke vedrørte Aarhus alene. Rahr var ikke uden Betænkelighed gaaet med til Indstillingen, da 2. Punktum i Valglovens 16 efter hans Mening saa klart gav Klagerne Medhold, at han næsten kunde tænke sig at gaa med til en Omfordeling af Valgresultaterne. Naar han desuagtet ikke var gaaet med til at indstille Klagerne til Anerkendelse, var det, fordi Loven var utydelig, og fordi han gik ud fra, at Klagerne straks vilde indanke Sagen for Ministeriet. Nørgaard udtalte, at skønt Ministeriet ganske vist skulde afgøre Sagen, saa skulde Byraadetdog afsige en Kendelse. Han kunde ikke forstaa andet, end at Klagerne havde Ret, idet han ikke kunde indse, at 16 s tredje Punktum annulerede Bestemmelsen i andet Punktum om, at en Liste kun maatte faa det Antal Medlemmer, der svarede til dens Stemmetal. Han kunde derfor ikke stemme for Indstillingen. Harald Jensen havde undersøgt "Rigsdagstidende" og deri set, at den omstridte Ændring i 16 i Samlingen var blevet stillet af Poul Christensen som Ordfører. Der blev ialt stillet 9 Ændringer, af hvilke de 7, hvortil nærværende Ændring hørte, af Ministeren kun blev nævnt som rent redaktionelle, saa denne Ændring var sikkert kun indsat for at tydeliggøre, at man ikke behøvede at dividere med det Antal Kandidater, der skulde vælges, idet den, hvis den havde været af reel Betydning, utvivlsomt vilde have givet Anledning til en lang Debat. Den anvendte Fremgangsmaade var den samme, som Dette dokument er fra Side 3 af 9

4 Rigsdagen anvendte ved Valg af Medlemmer til Udvalg, og den som Rigsdagen vilde have frem ved kommunale Valg, hvad forøvrigt ogsaa noget nær var givet i Paragraffens Form, derved at den følgende Sætning var ikke saa' lidt i Modsætning til den af Klagerne paaberaabte Sætning. Antagelig vilde Klagerne gaa til Ministeriet, hvis Sag det saa blev at træffe den nærmere Afgørelse, men Byraadet kunde ikke andet end godkende den Maade, som Valgudvalget efter Ministeriets Vejledning havde fulgt. Af denne Vejledning og de deri nævnte Eksempler fremgik dot endelig, at Ministeriets Embedsmænd, der havde formet Loven, aldeles ikke havde tænkt sig den Fortolkning, der var hævdet i Klagerne. Filtenborg vilde, da Sagen maatte ansesfor mere end tvivlsom, henstille, at man forespurgte Ministeriet, inden man traf en endelig Afgørelse. Vestesen forekom det, at man, naar man anvendte ren matematisk Sans, maatte give Klagerne Ret. Det var Forholdstalsvalg, der skulde foretages, og ved den Metode, som Klagerne paaberaabte sig, vilde man netop faa det Antal Medlemmer valgt, der svarede til det afgivne Antal Stemmer, medens en Liste efter den af Valgudvalget brugte Metode kunde faa flere valgt, end dens Stemmetal svarede til. Forholdstalsvalg behøvede reelt set ingen anden Fortolkning end den, der laa i almindelig Forholdsregning med Forhøjelse eller Bortkastelse af Brøker, der var større eller mindre end 1/2. Klagerne maatte derfor matematisk set have Ret. Mikael Johansen fandt det vanskeligt at tage Stilling til det foreliggende Spørgsrnaal, men maatte dog anse det for endnu mere vanskeligt for Byraadet at afvise en Klage, der var indgivet af saa dygtige Jurister som de paagældende. Naar Valgudvalget ikke havde fulgt hverken Loven eller Ministeriets Vejledning med Hensyn til at have Valglisten i Orden inden den 14. Februar, kunde det ogsaa være uden for Loven paa det nu omtalte Punkt. Man kunde heller ikke ganske bygge paa det af Hr. Harald Jensen anførte, for saa maatte man i alle Punkter være i Overensstemmelse med Ministeriets Vejledning, hvilket jo ikke var Tilfældet. Han kunde ikke gaa med til at afvise Klagen. Jakob Jensen mente at erindre, at Hr. Mikael Johansen tidligere havde udtalt, at han vilde gøre alt for at faa saa mange med paa Valglisten som muligt. Det var morsomtat se, hvorledes der hele Landet over blev gjort alt for at hindre de smaa i Samfundet i at komme frem til deres Ret. Da Loven kom ud i Livet, og man saa, at den ikke var i Stand til at binde Arbejderpartiet, saa satte man alle Jern i Bevægelse for at komme det til Livs. Da Optællingen fandt Sted, gjorde ingen Indsigelse, heller ikke Hr. Nørgaard, og ingen nærede hverken den Dag eller ved Valget til Hjælpekassen, der blev foretaget efter samme Fremgangsmaade, nogen som helst Betænkelighed. Det kunde deraf ses, at det hele var et rent politisk Skaktræk i den Hensigt at berøve Arbejderne Dette dokument er fra Side 4 af 9

5 deres Flertal i Byraadet. Mousten kunde ikke indrømme, at Klagerne matematisk set havde Ret. Det virkelige Forhold var nærmest, at Loven, efter at man var kommet til et vist Punkt, ikke sagde noget om, hvad der videre skulde foretages. Den ene kunde derfor have lige saa megen Ret som den anden, saa han vilde anbefale at afvise Klagen. Mikael Johansen havde aldrig i Byraadet sagt noget i den Retning, Hr. Jakob Jensen havde antydet. Nørgaard vilde gøre Hr. Mousten opmærksom paa, at der i 16 stod, at der kun skulde deles med 1, 2, 3 o. s. v., til hver Liste havde faaet et bestemt Antal, og Hr Jakob Jensen maatte han gøre opmærksom paa, at Valgbestyrelsen til hvilken Taleren hørte, ikke havde mere med Udregningen at gøre end enhver anden Borger. I det hele taget var man vist noget tilbøjelig til at finde alt rigtig, naar Valgudvalget og Ministeriet var enig. Det var meget naturligt, at Spørgsmaalet ikke var blevet rejst ved Valget til Hjælpekassen, eftersom der den Gang kun var to Lister,men Sagen var ganske anderledes nu, da man var blevet giort opmærksom paa, at man havde opfattet vedkommende Paragraf forkert. Harald Jensen mente, at den af Hr. Filtenborg anbefalede Fremgangsmaade kun vilde forhale Sagen. Der var nu intet andet at gøre end at afvise Klagen; Klagerne vilde saa gaa til Ministeriet og, hvis de ikke var tilfreds med Ministeriets Afgørelse, maatte de gaa til Domstolene. Til Hr. Vestesen vilde han bemærke, at det var meget rigtigt, at hver Liste skulde have det Antal Medlemmer, der tilkom den, men netop derfor vilde det være meningsløst, at et Mindretal, der kun raadede over ca. 400 Stemmer, skulde repræsenteres, naar der til hver socialdemokratisk Kandidat skulde 589 Stemmer og til hver Højrekandidat skulde 588 Stemmer. En Fortolkning som den af Klagerne anførte vilde kunne føre til ganske urimelige Forhold. Hvis denne Fortolkning skulde være den gældende, maatte Loven dog absolut indeholde yderlig Forklaring om, hvorledes de sidste Medlemmer skulde udtages, men en saadan Forklaring savnedes ganske. Den af Hr Vestesen omtalte Bortkastelse eller Forhøjelse af Brøker over eller under 1/2 stod der heller intet om i Loven. Hvis den af Valgudvalget anvendte Fremgangsmaade ikke skulde gælde, kunde det tænkes, at et meget ringe Antal Vælgere kunde blive repræsenteret, og det vilde dog vist føre for vidt, om 342 Stemmer her i Aarhus kunde gøre Fordring paa en Repræsentant. En saadan Fortolkning vilde føre til en ren Karrikatur af Forholdstalsvalg og kunde aldeles ikke være Lovens Mening, hvad forøvrigt en anden Socialøkonom, umiddelbart efter Fremkomsten af Julius Wulffs Artikkel havde paavist. Der var intet andet atgøre end at afvise Klagerne; saa var Sagen i den Skulre, den skulde i, og saa havde Byraadet taget den Stilling, det burde tage, nemlig at for tolke Loven saaledes, som der var Rimelighed i, og som var Dette dokument er fra Side 5 af 9

6 overensstemmende med Ministeriets klare og tydelige Vejledning. Han skulde ikke indlade sig paa at refere en privat Samtale, han havde haft med Hr. Mikael Johansen, men kun gøre opmærksom paa, at han ogsaa med Hensyn til Hr. Mikael Johansens Stilling til Valglistens Berigtigelse kunde spore en betydelig Svigning, saadan helt omkring. Simonsen ansaa 16 for ganske klar og nærede ingen Tvivl om Rigtigheden af den af Valgudvalget fulgte Fremgangsmaade. Ud fra almindelig Menneskeforstand kunde der i hvert Fald ikke rejses nogen Tvivl, men kun ved Anvendelse af juridiske Fif. Skulde det være Meningen at benytte den af Julius Wulff opfundne Fremgangsmaade, vilde det være fuldstændig sindssvagt af foretage den i Loven paabudte Division med 1, 2, 3, 4 o. s. v. Det kunde imidlertid ikke bebrejdes de radikale eller Højre, at de greb det Halmstraa, Julius Wulff kastede til dem, for at berøve Socialisterne deres Flertal. Vestesen fremhævede atter, at enhver anden Anvisning end netop at bruge Forholdstalsvalg var overflødig. Der blev kun at afgøre, hvorledes de brudne Tal skulde behandles, og det kunde kun ske ved Forvandling til hele, altsaa ved Forhøjelse eller Bortkastelse. Rigtigheden heraf fremgik klart af Lovens Ord om at holde op med Divisionen, naar man var naaet til det Tal, den højeste Listes Stemmetal kunde faa. Jakob Jensen mente, at Juristerne nærmest var til for at fortolke hinandens Opsatser, og at man derfor ikke skulde lægge for megen Vægt paa Juristernes Mening. Jo mindre almindelige Mennesker kom i Kast med Juristerne, jo bedre vilde de være stillet. 16 talte forøvrigt slet ikke om Forholdstalsvalg, men kun om hvorledes Listernes Stemmetal skulde divideres med 1,2, 3 o. s. v., til det Antal Medlemmer, der skulde vælges, var udfundet. Naar Hr. Nørgaard nu vilde fralægge sig alt Ansvar, maatte han bemærke, at Hr. Nørgaards store diplomatiske Evne denne Gang tilsyneladende var slaaet Klik. Mousten gjorde gældende, at den af Hr. Vestesen fremhævede Fremgangsmaade slet ikke kunde bruges, da man saa kunde blive nødt til at bortkaste flere Kandidater. Simonsen hævdede, at selv Julius Wulff havde indrømmet, at ren matematisk Fremgangsmaade ikke kunde anvendes. Derfor havde Lovgivningen søgt at finde en anden og valgt den nu anvendte som den bedste. Den af Hr. Filtenborg anbefalede Fremgangsmaade var ulovlig, da Byraadet skulde afsige en Kendelse, inden Sagen blev henvist til Ministeriet. Formanden bekræftede, at Byraadet nødvendigvis skulde afsige en Kendelse. Skulde Indstillingen derfor ikke blive vedtaget, maatte de Herrer, der stemte imod, stille Forslag til en anden Kendelse. Filtenborg havde ikke ment, at man skulde undlade at afsige en Kendelse, men kun at man forinden skulde forhøre hos Ministeriet Nørgaard gjorde overfor Hr. Jakob Jensen gældende, at der i Vejledningen, Dette dokument er fra Side 6 af 9

7 som man jo særligt syntes at ville holde sig til, netop var fremhævet, at der skulde anvendes Forholdstalsvalg. Rahr skulde indrømme, at Hr. Jakob Jensenikke helt havde Uret i at bebrejde en Del af Medlemmerne, at de ikke havde gjort Indsigelse ved Udregningen af Resultatet. At dette ikke var sket beroede maaske paa, at man havde haft for stor Tiltro til Ministeriet, men de omhandlede Medlemmer kunde jo paa den anden Side ogsaa have Lov til at tage fejl. Det kunde nok være, at Loven ikke omtalte Forholdstalsvalg, men Hr. Harald Jensen paaberaabte dog, at det var Indførelse af Forholdstalsvalg, der laa til Grund for Loven. Som før sagt havde han kun med stor Betænkelighed tiltraadt Indstillingen, og da der nu maaske var Flertal for at forkaste denne, maatte han forbeholde sig sin Stilling. Harald Jensen gjorde atter gældende, at hvis det havde været Meningen at gennemføre en anden Fremgangsmaade end den, som Rigsdagens Medlemmer var fortrolig med og daglig brugte, saa havde det ikke gaaet saa stille af med Ændringens Vedtagelse. Rahr mente, at Ændringen kunde være indsat for at vise, at man netop vilde have en anden Fremgangsmaade, end Rigsdagen brugte. Harald Jensen troede snarere, at Rigsdagen vilde ændre sin Fremgangsmaade, hvis den fandt den anden retfærdigere. Indstillingen vedtoges med 9 Stemmer. 10 stemte ikke. Uddrag fra byrådsmødet den 1. april side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Fra Valgudvalget forelaa følgende Meddelelse om Udfaldet af det kommunale Valg den 12. Marts d. A. samt Indenrigsministeriets Resolution af 31. Marts d. A. i Anledning af de over Valget indgivne Klager: "Man undlader ikke herved at meddele, at ved det den 12. Marts d. A. afholdte Valg paa 19 Medlemmer til Byraadet og 2 kommunale Revisorer bleve følgende valgte: Til Byraadet: Landstingsmand Harald Jensen, Murermester Magnus Nielsen, Forretningsfører Jakob Jensen, Havnearbejder Niels Jensen, Dette dokument er fra Side 7 af 9

8 Konsul, Grosserer Viggo L. Rahr, Folketingsmand F. F. Samuelsen, Lærer Mousten, Købmand Mikael Johansen, Redaktør M. Simonsen, Skomagermester E. Olesen, Malermester J. C. Petersen, Fabrikant Jul. Andersen, Snedkersvend Marinus Petersen,Restauratør R. P. Jacobsen, Fru Apoteker Krarup, Smed H. P. Christensen, Fru Dagmar Petersen, Fabrikant J. Chr. Møller, Pastor N. Johan Laursen. Til kommunale Revisorer: Handelsskolebestyrer N. P. Nielsen, Bogholder Sihm." Indenrigsministeriets Resolution i Anledning af Klagerne var saalydende: "I 2 hertil indgivne Andragender have henholdsvis Sagfører P. Eeg og Overretssagfører O. Gulmann og C. Christensen af Aarhus besværet sig over, at Byraadet har vægret sig ved at tage Hensyn til de af dem indgivne Klager over den stedfundne Fordeling mellem de forskellige Lister af de ved Byraadsvalget i Aarhus den 12. f. M. valgte Kandidater. Af de foreliggende Oplysninger fremgaar, at Byraadet i Anledning af de paagælde Valgklager har vedtaget at udtale, at Byraadet ikke kunde anse den Forstaaelse af 16 i Lov Nr. 79 af 20. April 1908 om kommunale Valg, som ligger til Grund for de indkomne Klager, for hjemlet ved nævnte Lov, særlig fordi de Resultater, som derved vilde fremkomme at selv nok saa smaa Stemmetal kunde opnaa at blive repræsenterede - maa anses for stridende mod Forholdets Natur og Lovens Hensigt. Som Følge heraf samt da Valgudvalget ved den stedfundne Fordeling af Kandidaterne mellem Listerne har fulgt den af Indenrigsministeriet foreskrevne Fremgangsmaade, vedtog Byraadet at forkaste Klagen. I denne Anledning skulde man til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse melde,andragende fra Fru Apoteker Krarup om Fritagelse for Hvervet som Medlem af Byraadet. Formanden oplæste Andragendet, hvori Fruen begrundede sit Ønske med Henvisning til sit Helbred, og henstillede at efterkomme Anmodningen. Mikael Johansen anbefalede at fritage Fruen for Hvervet. Simonsen vilde meget beklage, at Fru Krarup mente at maatte trække sig tilbage, men fandt dog efter det foreliggende ikke tilstrækkelig Grund til at imødekomme Fruens Ønske. Det at Indenrigsministeriet ganske kan tiltræde det af Aarhus Byraad udtalte, idet Ministeriet maa henholde sig til sin i Cirkulære Nr. 365 af 15. December f. A. fremsatte Opfattelse og Anvendelse af Reglerne i 16 i Lov Nr. 79 af 20. April 1908 om kommunale Valg." Formanden oplæste Valgudvalgets Meddelelse samt Indenrigsministeriets Resolution og bød derefter samtlige Medlemmer velkommen, idet han ønskede, at den ny Valglov vilde blive til Gavn for Kommunerne, specielt for Aarhus. Han bød særligt de Medlemmer, der ikke før havde haft Sæde i Raadet, velkommen og' udtalte de bedste Dette dokument er fra Side 8 af 9

9 Ønsker for et godt Samarbejde i Kommunens Interesse. Idet han bød det første kvindelige Medlem, Fru Dagmar Petersen, velkommen, udtalte han Ønsket om, at der snart maatte ske yderligere Skridt i Retning af at gøre Kvinderne ligestillede med Mændene. Det gjorde ham ondt, at Fruen foreløbig var det eneste kvindelige Medlem, men Fruens Nærværelse var dog tilstrækkelig til at konstatere det store Fremskridt, der var sket. Til Efterretning. var uden Modsigelse blevet sagt, at det hele Tiden havde været Forudsætningen, at Fruen skulde trække sig tilbage, men Taleren troede ikke, at Fruen havde noget særligt imod at give Møde, naar hun blev rask efter den haarde Sygdom, hun havde gennemgaaet. At der tilmed ikke forelaa nogen Lægeattest, syntes at tyde paa, at Fruen nok efter nogen Tids Forløb kunde optage Arbejdet. Skulde der senere fremkomme fornyet Andragende bilagt med en Lægeattest, vilde Sagen stille sig anderledes, men i Øjeblikket gjorde man sikkert ikke Fruen nogen Tjeneste ved at bevilge Andragendet. Fru Krarup var en meget humant tænkende og kundskabsrig Dame, der ikke burde fritages for Hvervet, med mindre der forelaa skellig Grund. Han kunde derfor anbefale at stemme imod. Mikael Johansen fastholdt Ønsket om at bevilge Andragendet. Det forekom ham mærkeligt, at Hr. Simonsen vilde stille sig som sket, da netop Hr. Simonsens Meningsfæller flere Steder i Landet havde stillet lignende Anmodninger som Fru Krarup. Byraadet havde desuden ikke før vægret sig ved at efterkomme den Slags Anmodninger. Jakob Jensen vilde som Socialdemokrat føle sig meget tkuffet, hvis Fru Krarup ikke blev Medlem af Raadet, eftersom Socialdemokraterne nu i en Menneskealder havde kæmpet for Kvindernes Ligeberettigelse med Mændene. Maaske vilde der nok gaa nogle Maaneder, inden Fruen kunde begynde paa Arbejdet, men det hændte jo ogsaa for mandlige Medlemmer, at de af en eller anden Grund kunde være forhindrede nogen Tid. Man burde derfor se Tiden an og foreløbig besørge det Arbejde, der vilde tilfalde Fruen. Detforekom ham urigtigt at komme ind paa, hvad man havde foretaget sig i lignende Tilfælde i andre Byer; Aarhus var før gaaet sine egne Veje, og det kunde man gøre igen. Det vedtoges at svare, at Fritagelsen ikke kunde meddeles. Dette dokument er fra Side 9 af 9