Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
|
|
|
- Nora Olsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune
2 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning... 4 Generelt om unge & rygning... 4 Specifikt for Allerød Kommune... 4 Alkohol... 5 Generelt om unge & alkohol... 5 Specifikt for Allerød Kommune... 5 Kost... 6 Generelt om unge & kost... 6 Specifikt for Allerød Kommune... 6 Motion... 7 Generelt om unge & motion... 7 Specifikt for Allerød Kommune... 7 Euforiserende stoffer... 8 Generelt om unge & euforiserende stoffer... 8 Specifikt for Allerød Kommune... 8 Seksuel adfærd og sexsygdomme... 9 Generelt om unge & euforiserende stoffer... 9 Specifikt for Allerød Kommune... 9 Opsamling & anbefalinger Bilag Litteratur
3 Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune Sundhedsprofilen for unge i Allerød Kommune er udarbejdet for at skabe overblik over de unges 1 sundhedsadfærd. Profilen vil danne grundlag for det fremadrettede forebyggende arbejde for denne aldersgruppe. Målgruppen er interessant, da kommunens målrettede forebyggelsestilbud til aldersgruppen reduceres efter endt grundskoleuddannelse. Nærværende profil er udarbejdet på baggrund af tal fra Statistikbanken samt Region Hovedstandens publikationer Sundhedsprofil 2013 og Sundhedsprofil Profilen omhandler rygning, alkohol, kost, motion, euforiserende stoffer og seksuel adfærd, for de årige i kommunen. Tallene fra 2013 sammenlignes hvor det er muligt - med tal fra 2010, for at skabe overblik over udviklingen i de unges sundhedsadfærd. Data er estimeret ud fra gennemsnitlig fordeling af unges risikoadfærd i Region Hovedstaden. Mere præcist er udregningen foretaget ved at finde den procentvise andel at årige ud af den samlede risikopopulation i regionen og applicerer denne til de unge borgere i Allerød 2. Metoden er derfor behæftet med beregningsmæssig usikkerhed. Generelt set vokser de unge op i ressourcestærke familier, da Allerød kommune tilhører den bedste kommunesocialgruppe 3, og de unges sundhedsvaner vil alt andet lige påvirkes positivt af dette. Etnisk baggrund kan have afgørende indflydelse på de unges sundhedsadfærd, men da en meget lille procentdel af de unge i Allerød Kommune har anden etnisk baggrund end dansk, er specifikke udregninger for denne gruppe udeladt. 1 De årige 2 For nærmere forklaring se bilag 1 3 Et udtryk for en borgersammensætning, der i gennemsnit har lang uddannelse, høj indkomst og høj erhvervstilknytning. Allerød Kommune er tildelt den højeste rangering inden for kommunesocialgrupperne. 2
4 Antal Udtræk fra Statistikbanken Udtrækket er lavet for 2. kvartal 2014 og 2. kvartal 2010 for at skabe grundlag for sammenligning. Det er kun tallene for 2014, der præsenteres detaljeret. I Allerød Kommune bor borgere over 16 år 4. Fordelingen af drenge og piger i alderen år er drenge og piger. I alt udgør ungebefolkningen i Allerød personer. Den samlede fordeling i aldersgruppen kan ses nedenfor og viser, at der er overtal af de årige i Kommunen, hvorefter antallet af unge falder frem til 24 års alderen årige Allerød Kommun Antal Drenge Piger For mere detaljeret opdeling se bilag 2 3
5 Rygning Generelt om unge & rygning På landsplan ryger 25 % regelmæssigt i 9. klasse og 10 % ryger dagligt. En del af de unge festrygere bliver dagligrygere, når de begynder på en ungdomsuddannelse. På landsplan ses et fald i dagligrygere blandt de årige. Unge på erhvervsuddannelser eller uden for uddannelsessystemet ryger mere end elever på gymnasiet. Det samme gælder unge med forældre med en kort videregående uddannelse. Vandpibe er blevet populært blandt de unge, hvor 70 % har prøvet at ryge vandpibe. Vandpibe er vanedannende på linje med cigaretter og indeholder lignende skadelige stoffer. Der er procentvis flere drenge end piger, der ryger. Unge der ryger, vurderer deres helbred dårligere end ikke-rygere i samme aldersgruppe, og de er syge hyppigere end ikke-rygere. Specielt er infektionssygdomme i luftvejene typiske for rygere, og på længere sigt øges risikoen for at udvikle en lang række kræftsygdomme. Specifikt for Allerød Kommune I Allerød Kommune ryger 8 % af de årige dagligt. Kun 8 % af de unge dagligrygere stopper igen, inden de bliver 25 år. 83 % af de unge dagligrygere ønsker at stoppe, men kun 22 % efterspørger hjælp til dette. Omregnet svarer det til 161 unge, der ønsker at stoppe og 36 unge, der ønsker hjælp til dette. Udvikling fra Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen Dagligrygere 14 % 8 % Ønsker at stoppe - 83 % Ønsker hjælp til at stoppe - 22 % 4
6 Alkohol Generelt om unge & alkohol Danskernes alkoholforbrug er blandt de højeste i Europa. Alkoholkulturen i den samlede befolkning, har derfor indflydelse på de unges alkoholforbrug, hvilket betyder, at danske unge har rekord i alkoholindtag og tidlig alkoholdebut sammenlignet med unge i resten af Europa. Det høje alkoholforbrug kan ud over at have akutte helbredsmæssige konsekvenser have negative indflydelse på de unges seksuelle adfærd, stofforbrug og indlæringsevne. Storforbrug af alkohol er mest udbredt blandt de årige, hvor rusdrikkeri 5 udgør den væsentligste årsag til dette. Der er en tendens til, at en stor procentdel, der er under uddannelse, har et stort til moderat alkoholforbrug. Unge fra ikke-vestlige lande drikker markant mindre end unge med dansk oprindelse. Specifikt for Allerød Kommune 19 % af de unge i Allerød Kommune har et storforbrug 6 af alkohol og 24 % har et moderat 7 forbrug. 14 % af de unge viser tegn på alkoholafhængighed og 24 % af de årige rusdrikker. 120 unge med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte deres forbrug. Udvikling fra Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen Storforbrug 21 % 19 % Moderat forbrug - 24 % - Tegn på afhængighed 14 % 14 % Rusdrikkeri 29 % 24 % Indtagelse af 5 genstande eller mere ved samme lejlighed 6 Over højrisikogrænsen 21/14 genstande om ugen (21genstande for mænd 14 genstande for kvinder) 7 Over 14/7 men under 21/14 genstande om ugen 5
7 Kost Generelt om unge & kost Mænd har langt hyppigere usunde madvaner sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere med meget usunde madvaner, er størst blandt de årige. Denne gruppe spiser %-vis mere fastfood og drikker flere sodavand end gennemsnitsbefolkningen. Usunde madvaner er vaner, hvor der indtages meget lidt frugt, grønt, fisk samtidig med et stort indtag af sukker og mættet fedt. Usunde madvaner kan medføre forhøjede kolesterol og blodsukkerniveauer, hvilket kan føre til øget risiko for åreforkalkning og type-2-diabetes. Desuden kan en ensartet kostsammensætning betyde, at kroppen ikke får tilstrækkeligt med essentielle vitaminer og fedtsyrer. For de unge betyder det også, at usund kost gør dem mindre oplagte til at modtage undervisning og derfor reducerer deres indlæringsevne. Specifikt for Allerød Kommune 11 % af de årige har usunde madvaner. Specielt spiser de unge mere fastfood end andre aldersgrupper og 14 % spiser fastfood mindst en gang om ugen. 23 % af de unge i Allerød Kommune drikker sodavand mindst 3 gange om ugen og 23 % spiser slik eller kager mindst 5 gange om ugen. 64 % af de unge der har meget usunde madvaner, ønsker at spise sundere - svarende til 163 personer. 87 % af de unge spiser ikke 6 stykker frugt og grønt om dagen. Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen Meget usunde madvaner Fastfood mindst én gang om ugen Sodavend > 3 gange om ugen Slik & kage > 5 gange om ugen < 6 stykker frugt & grøntom dagen Ønsker at spise sundere 10 % 11 % % % % 23 % % 87 % % - - 6
8 Motion Generelt om unge & motion 50 % af de årige dyrker konkurrence- og motionsidræt mindst 4 timer om ugen. Andelen er væsentlig større for drenge end piger. Men i forhold til daglig motion er der ingen væsentlig forskel på de to grupper. 12 % af de unge har stillesiddende fritidsaktiviteter. Piger med ikke-vestlig baggrund, har markant lavere aktivitetsniveau sammenlignet med piger m ed dansk baggrund. 45 % blandt de årige i regionen lever ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet. 19 % inden for målgruppen (16-24 år), bevæger sig mindre end 30 min om dagen. En stor andel af de unge ønsker at være mere fysisk aktiv med et flertal af piger, der ønsker mere bevægelse. Specifikt for Allerød Kommune 23 % i aldersgruppen år lever ikke op til motionsanbefalingerne om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. 40 % af de årige svarende til 951 unge - lever ikke om til anbefalingerne om 40 minutters fysisk aktivitet med høj intensitet om ugen. 33 % af de unge har stillesiddende aktiviteter i fritiden og 61 % af de unge forventes at have stillesiddende arbejde mere end 6 timer om dagen. Blandt de unge transporterer 93 % sig til og fra uddannelse/arbejde ved at gå eller cykle. 85 % af de unge svarende til 455 personer, der er fysisk aktive under 30 minutter om dagen, ønsker at være mere fysisk aktive. Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen <30 minutters fysisk aktivitet om dagen <40 minutters høj intensitet om ugen Stillesiddende aktiviteter i fritiden Stillesiddende arbejde > 6 timer om dagen Cykler eller går ikke til uddannelse/arbejde Ønsker at være mere fysisk aktiv 24 % 23 % % % 33 % % 61 % % 7 % % - - 7
9 Euforiserende stoffer Generelt om unge & euforiserende stoffer Det er typisk unge mellem år, der eksperimenterer med euforiserende stoffer som en del af ungdomskulturen. Brugen af hash og andre stoffer inden for den seneste måned er hyppigst blandt mænd mellem år med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning. Der er derfor tæt sammenhæng mellem indsatser målrettet alkohol, tobak og stoffer, da alle er del af samme ungdomskultur. Unge som mistrives, er mere tilbøjelige til at eksperimentere med de euforiserende stoffer og udvikle afhængighed. De fleste unge holder sig til et eksperimenterende forbrug, hvilket betyder sjældent og kortvarigt brug af stoffer. Men et eksperimenterende forbrug kan udvikle sig til et regelmæssigt forbrug, stofmisbrug og senere afhængighed. En sammenhængende forebyggelsesindsats af alkohol, tobak, usikker sex og brug af euforiserende stoffer, vil derfor være relevant. Specifikt for Allerød Kommune Unge i Allerød Kommune ligger signifikant under regionsgennemsnittet, når det kommer til brugen af euforiserende stoffer. 28 % af de årige har prøvet hash. Til sammenligning har 51 % af regionens unge prøvet hash og 14 % har taget andre euforiserende stoffer. I Allerød har 7 % prøvet andre euforiserende stoffer svarende til 165 af de årige. Inden for den sidste måned, har 4 % af de unge prøvet hash eller andre euforiserende stoffer. Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen Prøvet hash 43 % 28 % Andre euforiserende stoffer Har brugt hash eller andre euforiserende stoffer sidste måned 14 % 7 % % 4 % + 1-0,7 8
10 Seksuel adfærd og sexsygdomme Generelt om unge & euforiserende stoffer Sex uden kondom med skiftende partnere er hyppigst udbredt blandt de årige og sexsygdomme er også mest udbredt blandt denne gruppe. Klamydia er den typiske sygdom hos gruppen. Ud over sexsygdomme, kan ubeskyttet sex fører til uønsket graviditet med abort til følge. Dette kan være en traumatiserende oplevelse for de unge piger. Specifikt for Allerød Kommune I Allerød Kommune har 17 % af de unge dyrket ubeskyttet sex, selv om de ikke ønsker at få et barn, og 3,4 % har dyrket ubeskyttet sex på trods af skiftende partnere. Det svarer til hhv. 400 og 80 unge mellem år. 4 % af kommunens unge har haft konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder, hvoraf halvdelen af tilfældene er klamydia. Adfærd/År Ændring i de unges adfærd Generel udvikling i kommunen Dyrket ubeskyttet sex, men ønsker ikke børn Dyrket ubeskyttet sex, på trods af skiftende partner Konstateret kønssygdom inden for den sidste måned 12 % 17 % ,4 % % - - 9
11 Opsamling & anbefalinger Det kan konstateres, at der knytter sig en specifik sundhedsadfærd til unge mellem år i Allerød Kommune, der adskiller sig fra den voksne befolkningsgruppe. Specielt adskiller gruppens sundhedsadfærd sig negativt i forhold til rusdrikkeri, euforiserende stoffer, usund kost og sex sammenlignet med den voksne befolkning, men positivt i forhold til fysisk aktivitet. Der ses en positiv udvikling i sundhedsadfærd fra 2010 til 2013 på den procentvise fordeling af dagligrygere, storforbrugere af alkohol, rusdrikkere, hashbrugere og aktiv transport til og fra uddannelsesinstitution/arbejde. På den anden side ses en negativ udvikling i adfærd relateret til usund kost, stillesiddende aktiviteter (arbejde såvel som fritid), og der ses en øgning i ubeskyttet sex, selvom de unge ikke ønsker at få børn. Der er stor motivation blandt de unge for at ændre motions- og kostadfærd. Desuden ønsker 10 % af de unge, der drikker over højrisikogrænsen at drikke mindre. En ikke ubetydelig andel af de unge ønsker hjælp til at opnå en sundere adfærd. Det anbefales, at ungeprofilen bør følges op af en dialog med relevante kommunale aktører - herunder Allerød Gymnasium, sundhedsplejen og de unge selv. Herigennem vil det være muligt at kvalificere de i sundhedsprofilen fremtrædende sundhedsudfordringer og opstille forslag til fremadrettede forebyggelsesindsatser. Generelt kan det dog anbefales, at det fremadrettede forebyggende arbejde med fordel fokuserer bredt på udfordringer for det sunde liv i en ungdomskultur, da alle ovennævnte risikofaktorer kan relateres til denne kultur. 10
12 Bilag 1) Regneeksempel 9 % af befolkningen over 16 år i Allerød ryger dagligt, hvilket udgør personer. I Region Hovedstaden ryger dagligt, heraf er mellem år. I procent udgør det 11,5 % af det samlede antal dagligrygere. På baggrund af dette estimeres det at (11,5 % af 1.674) 195 unge mellem år ryger på daglig basis i Allerød Kommune svarende til 8 %. 2) Befolkningspyramide for Allerød Kommune borgere over 16 år fordelt på køn 11
13 Litteratur Region Hovedstaden (2013). Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden center for sundhed. Region Hovedstaden (2010). Sundhedsprofil for regioner og kommuner Region Hovedstaden center for sundhed. Sundhedsstyrelsen (2013). Forebyggelsespakke Stoffer. Sundhedsstyrelsen (2011). National sundhedsprofil unge. 12
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Udskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Din livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Resultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
